<p>Selv om cykelhjelmen for nogle har ry for at ødelægge frisuren, spænder over halvdelen af danskerne alligevel hjelmen, inden de triller ud i trafikken.</p><p>Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, som er baseret på 11.305 observationer i 33 byer sidste år.</p><p>Faktisk brugte 55 procent af cyklisterne i byerne cykelhjelm i 2025. Det er fire procentpoint flere end året før, og det højeste niveau nogensinde.</p><p>Den rekord gør direktør i Rådet for Sikker Trafik Jakob Bøving Arendt “kisteglad”.</p><p>- Vi er nået så langt i forhold til brugen af cykelhjelm. Vi begyndte at måle i 2004, og vi har næsten set en tidobling siden. Det er enormt positivt, siger han.</p><p>Hjelmbrugen er ligesom ved tidligere tællinger højest blandt de yngste cyklister under 11 år og lavest blandt unge mellem 16 og 25 år.</p><p>Tallene viser, at der fortsat er plads til forbedring, mener Jakob Bøving Arendt.</p><p>- Vi er slet ikke i mål. Hverken generelt eller når vi ser på de unge cyklister. Og vi ved fra forskning, at unge mennesker på en lang række parametre har en mere risikovillig adfærd end næsten alle andre aldersgrupper.</p><p>- Det er en udfordring, som vi tager meget alvorligt, og vi arbejder stenhårdt på at få dem til at huske hjelmen i ungdomsårene, siger direktøren.</p><p>Ifølge overlæge Anders Birkebæk Jørgensen fra akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup er der intet godt argument for at lade cykelhjelmen blive hjemme.</p><p>- Det er fuldstændig idiotisk at køre uden, fordi cykelhjelmen reducerer risikoen for død og for svær hjerneskade.</p><p>- Der er jo ikke nogen, der kan forudsige, om de vælter, så man er nødt til at have den på altid, for alternativet er simpelthen for dumt, siger han.</p><p>Konsekvenserne kan ifølge overlægen være alt fra den milde ende med sårlæsioner i ansigtet til mere alvorlige, langvarige hovedpinesymptomer og i værste fald hjerneskade eller død.</p><p>- Hvis man vil undgå at blive varigt skadet og ende i en kørestol og have et liv, der med et er fuldstændigt ændret, og hvor man går fra at være selvkørende til at være dybt afhængig af andre mennesker, så er hjelmen afgørende, siger han.</p><p>Anders Birkebæk Jørgensen uddyber, at det i tilfælde med dødelig udgang kan være svært at afgøre, om en cykelhjelm havde ændret udfaldet.</p><p>- Men vi kan bare se, hvis man sammenligner to grupper med og uden hjelm, så går det generelt langt værre med skader i den gruppe uden, siger overlægen.</p><p>Det har flere gange været diskuteret, om det bør være lovpligtigt at køre med cykelhjelm i Danmark.</p><p>Hos både Det Europæiske Cykelforbund og Cyklistforbundet i Danmark anbefaler man at køre med hjelm.</p><p>Men man er imidlertid imod et lovkrav, da man frygter, at langt færre vil hoppe på cyklen, og at det derved får konsekvenser for folkesundheden.</p><p>Ifølge direktør i Rådet for Sikker Trafik Jakob Bøving Arendt er det svært at se, at et lovkrav vil være et “quickfix”.</p><p>Han henviser til Sverige, hvor det er lovpligtigt at køre med hjelm, når man er under 15 år.</p><p>- Men faktisk er hjelmbrug for den aldersgruppe i Danmark højere, siger han.</p><p>- Vi er jo nået rigtig, rigtig langt ad frivillighedens vej. Og det skal vi fortsætte med blandt andet via målrettede kampagner. Men hvis man indfører et lovkrav, ved vi fra vores data, at det kan få nogle til at stille cyklen.</p><p>Som det er i dag, er det heller ikke et lovkrav at køre med cykelhjelm på elcykel, der kan køre op til 25 kilometer i timen.</p><p>Rådet for Sikker Trafik anbefaler dog at gøre hjelm til et lovkrav for alle køretøjer med motor.</p><p>- Både fordi de køretøjer er farligere, og også fordi sundhedsgevinsten er mindre, siger Jakob Bøving Arendt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Frankrig vil bruge yderligere 36 milliarder euro – svarende til cirka 270 milliarder kroner – på forsvar fra nu og frem til 2030.</p><p>Investeringen skal blandt andet gå til et udvidet atomarsenal og flere droner.</p><p>Det er blevet meddelt i forbindelse med en opdateret militær planlægningslov, som der er stillet forslag om.</p><p>Det øgede militærbudget skyldes krigen i Ukraine, uro i Mellemøsten og tvivl om USA’s præsident Donald Trumps fortsatte engagement i Nato.</p><p>Med ændringen skal forsvarsudgifterne løftes fra cirka 2,0 procent af bnp aktuelt til 2,5 procent.</p><p>- Det dybe og brutale skifte i balancen i international geopolitik tvinger os til at gå hårdere og hurtigere frem, skriver Frankrigs forsvarsminister, Catherine Vautrin, i en opsummering af forslaget.</p><p>- Frankrig har anerkendt, at der er et globalt skifte mod en varig og multidimensionel konflikt.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Indbyggerne i Mellemøsten har i over fem uger levet med bombealarmer og hurtigløb til beskyttelsesrum.</p><p>Men hvis lederne i USA, Israel og Iran holder, hvad de har aftalt, er der nu pause i krigen.</p><p>Indbyggerne i Iran, de arabiske golfstater, i Libanon og i Israel har alle været ramt af krigen, der begyndte med USA’s og Israels angreb på Iran den 28. februar.</p><p>Iran svarede igen ved at sende missiler og droner mod Israel og arabiske golfstater, der har amerikanske baser.</p><p>Den iranskstøttede Hizbollah-milits i Libanon begyndte at angribe Israel, og så var Libanon også viklet ind i krigen.</p><p>Natten til onsdag dansk tid kom gennembruddet. Efter pakistansk mægling er der våbenhvile i to uger.</p><p>Imens kan de civile rydde op efter ødelæggelserne, få noget søvn og forberede sig på, at det kan bryde løs igen, hvis fredsforhandlingerne slår fejl.</p><p>Der er store trusler på bordet. USA’s præsident, Donald Trump, truede helt op til våbenhvilen med at bombe Iran tilbage til stenalderen, hvis Iran ikke accepterede USA’s krav.</p><p>Trump ville “udslette en civilisation”.</p><p>Det skete ikke, men faren er ikke drevet over. Nu skal delegationer fra USA og Iran prøve at finde en mere permanent løsning.</p><p>Læs her, hvad der er aftalt:</p><p>* Hvornår begyndte våbenhvile?</p><p>Natten til onsdag. Trump skrev kort efter midnat dansk tid på sit sociale medie, Truth Social, at han er klar til at indstille angreb på Iran i to uger, hvis Iran åbner Hormuzstrædet for trafik.</p><p>Lidt senere skrev Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, på X, at Irans militær indstiller skydningen, hvis Iran ikke bliver angrebet. Og der kan sejles igennem Hormuzstrædet i to uger, hvis det koordineres med Iran.</p><p>* Kan alle olietankere så sejle ud af Golfen igen?</p><p>Det tyder det på, men der kan være benspænd.</p><p>CNN skriver, at Irans halvofficielle nyhedsbureau Tasnim rapporterer, at Iran og Oman planlægger at opkræve told af skibe, der vil igennem Hormuzstrædet. Pengene skal gå til genopbygning efter krigen.</p><p>Det er ikke bekræftet uafhængigt. Det vides ikke, om det gælder nu eller er en langsigtet plan.</p><p>* Hvad er der kommet frem om våbenhvileaftalen?</p><p>Ikke meget.</p><p>Irans udenrigsminister siger, at USA har accepteret, at en iransk plan på ti punkter kan være ramme og basis for forhandlingerne.</p><p>Til gengæld overvejer Iran en amerikansk plan på 15 punkter.</p><p>Israel siger, at det støtter Trumps beslutning om at suspendere bombardementerne.</p><p>Men Israel siger ifølge AFP også, at våbenhvilen “ikke gælder Libanon”.</p><p>* USA’s 15 punkter</p><p>Denne plan er ikke offentliggjort, men der er nogle kendte punkter:</p><p>Iran skal forpligte sig til at opgive at erhverve atomvåben og overdrage sit kvantum af beriget uran.</p><p>Der skal begrænsninger på Irans forsvarskapacitet.</p><p>Støtten til militsgrupper i Mellemøsten skal stoppe.</p><p>Hormuzstrædet skal genåbne.</p><p>* Irans ti punkter</p><p>BBC citerer Irans stats-tv for at sige, at planen indeholder disse ti punkter:</p><p>1. Fuldstændigt ophør af krigen i Irak, Libanon og Yemen.</p><p>2. Fuldstændigt og permanent stop for krigen mod Iran.</p><p>3. Afslutning af alle konflikter i regionen.</p><p>4. Genåbning af Hormuzstrædet.</p><p>5. Udarbejdelse af en protokol om at sikre fri og sikker sejlads i Hormuzstrædet.</p><p>6. Fuld erstatning til Iran for at dække omkostninger til genopbygning.</p><p>7. Fuld forpligtelse til at ophæve sanktioner mod Iran.</p><p>8. Frigivelse af iranske midler og indefrosne aktiver, som USA er i besiddelse af.</p><p>9. Iran forpligter sig til ikke at anskaffe atomvåben.</p><p>10. En øjeblikkelig våbenhvile træder i kraft på alle fronter, så snart ovennævnte betingelser er godkendt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Med sejre som den, den amerikanske præsident i nat dansk tid udråbte over Iran, kan man roligt blive bekymret for Vestens fremtid. Ingen, bogstavelig talt ingen, af de strategiske mål, som Donald Trump for seks uger siden begrundede det storstilede angreb på Iran med, er indfriet.</p><p>På alle væsentlige punkter er den status quo, der udløste krigen, uforandret.</p><p>På kort sigt er det naturligvis yderst glædeligt, at Trumps megalomane snak om at udslette en hel civilisation viser sig kun at være det, som de fleste ventede, at det var – nemlig snak. Våbenhvilen sparer umiddelbart utallige iranske liv for slet ikke at tale om de uskyldige, talløse andre mennesker i Mellemøsten, herunder Israel, som en eskaleret konflikt ville have bragt i fare.</p><p>Det er også et helt konkret humanitært gode, at verdensøkonomien efter de senere ugers kvælningsoplevelse får ilt. Hormuzstrædet genåbnes for trafikken af olie- og gastankere. En global lavkonjunktur udløst af voldsomt stigende priser på energi ville have kostet et uberegneligt antal menneskeliv og forværrede livsvilkår for alle andre som konsekvens af forringede familieøkonomier og offentlige besparelser.</p><p>Men det er alt sammen på købt tid. Grundproblemet, det iranske ayatollahstyre og den permanente usikkerhed, det fører med sig, består. Styret vil vende tilbage og plage verden igen, når det har fået samlet kræfter. Trumps erklæringer om et regimeskifte forblev erklæringer. Og uden et regimeskifte overlever de dårligdomme, der i februar begrundede krigen.</p><p>Irans mulighed for at udvikle atomvåben, der ikke bare kan true Israel på eksistensen, men hele regionen, eksisterer fortsat. Det samme gælder dets ballistiske missiler. Regimet har ikke givet afkald på – eller i praksis mistet – sin rolle som sponsor for alle væsentlige islamistiske militser i regionen. Det forjættede folkelige oprør i Iran er udeblevet, hvilket entydigt tæller som en relativ styrkelse af regimet, når boet gøres op.</p><p>Men det er ikke det hele.</p><p>At Iran med denne krig har etableret sig som hersker over Den Persiske Golf, og at USA’s og Israels koordinerede angreb ikke har kunnet rokke ved Irans militære kontrol med Golfens flaskehals, Hormuzstrædet, er objektivt set en kæmpe sejr for Iran – og det mest begrædelige udkomme af denne krig, som måske, måske ikke har nået sin ende med våbenhvilen.</p><p>Så, ja, status quo består. Dog med den forringede situation for Vesten, at en af dens vigtigste kanaler til brændstof nu tydeligt er kommet i fjendens hænder. Det kan godt være, at det igen i en fornyet konflikt primært rammer Asien. Men det vil igen blive Vestens hovedpine, fordi olie- og gasmarkederne er internationale.</p><p>For Israel er det at få elimineret Irans mulighed for at anskaffe sig atombomber et eksistensspørgsmål. At det efter det meste at dømme heller ikke er lykkedes i denne omgang, er ret beset en tragedie for israelerne, der aldrig uprovokeret har udgjort nogen som helst trussel for Iran.</p><p>Den berømte israelske filosof Avishai Margalits mest kendte værk, “On Compromise and Rotten Compromises” (“Om kompromis og rådne kompromiser”), behandler historiske tilfælde af krigsafslutninger, der er opnået ved kompromis.</p><p>Det interessante ved Margalits lille, lærde bog er dens udforskning af, at der faktisk findes kompromiser, altså forlig, der afslutter en krig, men medfører større ulykker, end de løser, og derfor er uetiske. Det, som han kalder rådne kompromiser.</p><p>Verden vil i de kommende uger blive klogere på, om våbenhvilen med Iran er et råddent kompromis eller bare et kompromis, som Donald Trump uden nævneværdig grund kalder en sejr.</p>

<p>Det siger sig selv, at et drab har store og vel nok også uoverskuelige konsekvenser for både pårørende til offer og gerningsmand.</p><p>Men når sagerne når til domstolene, gør både den tidsmæssige afstand til drabet samt retssystemets til tider nærmest sterile sprogliggørelse af den voldsomme forbrydelse, at alt det brutale og blodige kommer på afstand.</p><p>Det var imidlertid ikke tilfældet onsdag i Retten på Frederiksberg.</p><p>For nok er det mere end halvandet år siden, at sagens offer, en 17-årig gymnasieelev, blev stukket ihjel. Men efterdønningerne af forbrydelsen var tydelige i nævningeretssalen i retsbygningen på Howitzvej.</p><p>Allerede inden retsmødet kom i gang, faldt en kvinde sammen i det bageste hjørne af retslokalet. En politibetjent knælede ved hende og instruerede den gispende kvinde i at trække vejret dybt.</p><p>I retslokalet på Frederiksberg er tilhørerrækkerne afskåret fra resten med en tyk glasvæg.</p><p>Måske var netop det grunden til, at retsformanden tilsyneladende ikke lod sig forstyrre af, at den tørklædeklædte kvinde, der både græd og talte nærmest messende, som om hun bad, skiftevis sad på knæ og lå på gulvet, mens specialanklager Mads Bjerg Olesen forelagde sagen for dommere og nævninger.</p><p>Mellem sine hænder holdt kvinden hele tiden en lille bog, som hun knugede mod brystet.</p><p>Kvinden er mor til sagens 17-årige offer. I forelæggelsen gennemgik anklageren blandt andet, hvordan drengen var blevet ramt af flere knivstik, da to grupper af personer kom i en konflikt ved en boldbane på Kulbanevej i Valby i København natten til 8. september 2024.</p><p>Men ikke kun offerets mor var påvirket. Også en ung mand i den modsatte side af retslokalet var mærket. Han er pårørende til den 20-årige mand, som er tiltalt i sagen.</p><p>Et stykke tid inde i retsmødet begyndte den unge mand at røre på sig, og ad flere omgange kastede han op på gulvet foran sig.</p><p>Hans sidemand forlod retslokalet og vendte nogle minutter tilbage med en håndfuld servietter, som dog ingenlunde kunne tørre den store pøl op, men blot dække den. En kvinde, der sad ved siden af manden, oplyste i en senere pause, at reaktionen var psykisk og skyldtes sagen.</p><p>Heller ikke denne forstyrrelse fra tilhørerrækkerne fik retsformanden til at afbryde retsmødet.</p><p>Det skete dog lidt senere, da forsvarsadvokat Peter Secher afbrød anklagerens forelæggelse og forlangte en pause. Nu var der nemlig også blevet kastet op på den side af glasvæggen, hvor selve retshandlingen foregik. Det var den tiltalte.</p><p>Peter Secher fortalte efter en pause, at det var på grund af en maveinfektion.</p><p>Den 20-årige mand, som er tiltalt, nægter sig skyldig og afviser, at han var på gerningsstedet, da drabet fandt sted. Godt nok havde han været der nogle timer før, men han havde forladt stedet sammen med en kammerat.</p><p>Fem mænd har tidligere været sigtet i sagen, men sigtelserne er siden blevet opgivet. Tre andre mænd er dog fortsat sigtet, men anklagemyndigheden har ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale mod dem.</p><p>Både den 17-årige dreng og den 20-årige tiltalte er beskyttet af et navneforbud. Retten har onsdag afvist at ophæve navneforbuddet for den 19-årige.</p><p>Det er derfor strafbart at bringe oplysninger, som vil afsløre deres identitet. Sagen fortsætter torsdag og to dage i den kommende uge, inden der ventes en afgørelse af skyldsspørgsmålet den 22. april.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er fundet sædrester, der med “den største grad af sandsynlighed” peger på en 50-årig mand som gerningsmanden i en ti år gammel voldtægtssag.</p><p>Sådan lyder det onsdag i retten i Randers.</p><p>Her præsenterer specialanklager Birgitte Ernst beviserne i sagen mod manden, der er tiltalt for at have voldtaget en 89-årig kvinde i september 2015.</p><p>Anklageren fortæller, at politiet fandt sædrester i en ble, som kvinden gik med.</p><p>Politiet fik foretaget retsgenetiske undersøgelser af de fundne sædceller umiddelbart efter hændelsen.</p><p>Men der var ikke umiddelbart noget match i DNA-registeret.</p><p>Først i slutningen af 2024 fik politiet et gennembrud i sagen.</p><p>Det skete, da man tog en ny DNA-metode i brug, der gør det muligt at søge på personer, der er nært beslægtet til den person, der har afsat DNA-sporet.</p><p>Det førte i februar 2025 til anholdelse af en 50-årig mand, der nu er tiltalt for voldtægt af særlig farlig karakter.</p><p>På græsplænen ved landejendommen i Over Fussing nordvest for Randers blev kvinden ifølge anklageskriftet fastholdt og voldtaget.</p><p>Udover spor af sæd i bleen er der ifølge anklageren gjort andre fund, der peger på den 50-årige som gerningsmanden.</p><p>Ifølge Birgitte Ernst har politiet ved udlæsning af mandens telefon og computer fundet flere fotos, der viser en interesse for “helt eller delvist afklædte ældre mennesker”.</p><p>Der er ifølge anklageren også fundet skjulte optagelser fra noget, der “muligvis er plejehjem”.</p><p>Optagelserne er ifølge anklageren foretaget i smug, for eksempel via et nøglehul.</p><p>Der er ifølge Birgitte Ernst også foretaget søgninger på mandens telefon, der vidner om interesse for ældre, der indgår i seksuelle situationer.</p><p>Der er blandt andet søgt på sætninger som “masturbate in front of granny” og “fuck sleepy granny”.</p><p>Den tiltalte er kronraget og iført en mørk hættetrøje. Han sidder med ansigtet vendt væk fra tilhørere og journalister i retssal H.</p><p>Han nægter sig ifølge sin forsvarsadvokat skyldig.</p><p>Onsdag eftermiddag får han mulighed for at komme med sin forklaring i retten.</p><p>Der ventes at falde dom i sagen 27. april.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 62-årig advokat fra Kolding frakendes retten til at virke som advokat indtil videre. Det fremgår af en afgørelse, som Advokatnævnet har offentliggjort onsdag.</p><p>Ole Bjørn Christensen har “særdeles groft” tilsidesat god advokatskik, fastslår nævnet.</p><p>Det sker meget sjældent, at nævnet bruger den sanktion, som ligger allerøverst på skalaen.</p><p>Blandt andet stillede han sin klientbankkonto til rådighed som driftskonto for to selskaber.</p><p>I løbet af tre år skete der indbetalinger for cirka 25,7 millioner kroner og udbetalinger for næsten samme beløb.</p><p>Dermed risikerede han at medvirke til, at både skattelovgivningen og loven om hvidvask blev overtrådt, fremgår det af afgørelsen.</p><p>I de tre år med de økonomiske transaktioner via Ole Bjørn Christensens klientkonto opbyggede de to selskaber en stor skattegæld.</p><p>Det var kurator, som opdagede forholdet. Og Christensen sagde i telefonen, at han i et vist omfang havde ageret bank.</p><p>Senere har advokaten sagt, at han ikke dengang var klar over, at det er i strid med de advokatetiske regler at stille sin klientkonto til rådighed for selskaber.</p><p>Den disciplinære afgørelse handler også om, at han i flere tilfælde ikke har efterlevet regler, der skal hindre hvidvask.</p><p>For kort tid siden har advokaten i øvrigt deponeret sin advokatbeskikkelse, altså sat sit virke som advokat i bero, fremgår det af afgørelsen.</p><p>I forvejen er han centrum i en straffesag, hvor han har nægtet sig skyldig.</p><p>Retten i Kolding fandt ham i januar sidste år skyldig i skattesvig for 4,3 millioner kroner og for besiddelse af nogle få gram kokain og MDMA. Også hjælp til et tilfælde af socialt bedrageri indgår i dommen.</p><p>Men han blev dog frifundet for påstanden om, at han skulle have forsøgt at få en anden person til at hacke swingerklubbers kundekartoteker.</p><p>Straffen blev fængsel i et år og ni måneder. Straffen skulle dog ikke afsones bag tremmer. Den blev gjort betinget af, at han udfører samfundstjeneste i 250 timer. Samtidig blev han indtil videre frakendt retten til at virke som advokat.</p><p>Christensen har anket til landsretten for at blive frifundet. Her er den sat på programmet i juni.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tyrkiet har anholdt ti personer i forbindelse med et angreb tirsdag i nærheden af Israels konsulat i Istanbul.</p><p>Det rapporterer tyrkiske medier onsdag.</p><p>Hændelsen udviklede sig til en skudveksling mellem flere angribere og tyrkisk politi uden for det højhus i Istanbuls finanskvarter, hvor konsulatet ligger.</p><p>Her blev to formodede gerningsmænd såret, og en dræbt.</p><p>De to sårede er også blandt de i alt ti anholdte, og de bliver afhørt på hospitalet, mens de får behandling, skriver det statsejede nyhedsbureau Anadolu.</p><p>De øvrige otte er blevet anholdt i operationer i Istanbul og den nærliggende provins Kocaeli.</p><p>Myndighederne er ikke gået i detaljer om, hvad der kunne være et motiv for angrebet. Efterforskningen er fortsat i gang.</p><p>Tom Barrack, som er amerikansk ambassadør i Tyrkiet, har i et opslag på det sociale medie X kaldt det et angreb på det israelske konsulat og fordømt det.</p><p>Mustafa Ciftci, som er tyrkisk indenrigsminister, sagde tirsdag, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som “udnytter religion”. To af dem er ifølge ministeren brødre.</p><p>Tyrkiet er en hård kritiker af Israels militære operationer i Gaza. Landet trak sin ambassadør tilbage fra Israel i november 2023, og samme år forlod israelske diplomater Tyrkiet af sikkerhedshensyn.</p><p>Det skete blandt andet efter propalæstinensiske demonstrationer på tværs af landet og foran konsulatet.</p><p>Det israelske udenrigsministerium har bekræftet, at der ikke var nogen ansatte på konsulatet, da skyderiet fandt sted.</p><p>En anonym kilde i det tyrkiske indenrigsministerium har sagt, at den dræbte person er blevet identificeret som en, der tidligere har haft forbindelse til økonomiske netværk med forbindelse til den militante gruppe Islamisk Stat.</p><p>/ritzau/Reuter</p>

<p>Grækenland vil fra 2027 forbyde børn under 15 år adgang til sociale medier.</p><p>Det siger den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, onsdag.</p><p>Han henviser til problemer med angst, søvn og vanedannende design.</p><p>- Vi har besluttet os for at gå videre med et svært, men nødvendigt tiltag: at forbyde adgang til sociale medier for børn under 15 år, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP i en video, som er lagt på TikTok.</p><p>- Grækenland er et af de første lande i verden, der indfører et sådant tiltag, fortsætter han.</p><p>Han uddyber, at Grækenland også vil forsøge at lægge pres på EU for at gøre noget lignende.</p><p>Australien indførte i december det første forbud af sin slags mod sociale medier for unge under 16 år.</p><p>Både Danmark og EU arbejder for at hæve aldersgrænserne på de sociale medier.</p><p>En politisk aftale i Folketinget om “digital børnebeskyttelse” fra 2025 siger, at aldersgrænsen på sociale medier i Danmark skal sættes til 15 år.</p><p>Mitsotakis forklarer, at han brugte sociale medier til at komme med sin meddelelse om et græsk forbud, så han kan tale direkte til teenagere og andre børn.</p><p>- Jeg ved, at nogle af jer kommer til at blive vrede. Vores mål er ikke at holde jer væk fra skærmen, men at bekæmpe afhængighed af visse applikationer, som skader jer, siger han.</p><p>- Videnskaben siger det klart: Når et barn er foran skærmen i mange timer, så hviler dets hjerne ikke, fortsætter han.</p><p>Der har de seneste år været et øget fokus på de negative konsekvenser af sociale medier for blandt andet unge mennesker.</p><p>For nylig tabte tech-selskaberne Meta og Google i Californien en sag om afhængighed af sociale medier og blev dømt til at betale en erstatning.</p><p>Sagen omhandlede en 20-årig kvinde, som sagde, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed.</p><p>Hun forklarede, at en tidlig afhængighed af sociale medier forværrede hendes depression og selvmordstanker.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 45-årig kvinde, der i februar blev fængslet i en sag om en stor mængde kokain på et skib i Portugal, ventes senere på måneden at tilstå hæleri.</p><p>Det fremgår af en retsmødebegæring, som Ritzau har fået aktindsigt i.</p><p>Konkret lyder sigtelsen mod kvinden på, at hun har taget del i forbruget af mindst 1,2 millioner kroner, som stammede fra hendes mands kriminalitet.</p><p>Kvindens mand er blandt ti mænd, der sidder varetægtsfængslet i Portugal, sigtet for at forsøge at smugle 1,3 ton kokain til Danmark.</p><p>5. februar blev kvinden fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.</p><p>Kvinden nægtede sig i grundlovsforhøret i Retten i Sønderborg skyldig i medvirken til smuglingsforsøget. Hun blev varetægtsfængslet ved grundlovsforhørets afslutning.</p><p>Her blev hun sigtet for at have medvirket til, at ti mænd forsøgte at smugle 500 kilo kokain fra Portugal til Danmark.</p><p>Men nu tyder det på, at anklagemyndigheden blot vil forsøge at få hende dømt for hæleri.</p><p>23. april skal der i hvert fald være et retsmøde i Retten i Sønderborg, hvor det skal afgøres, om den 45-årige kvinde kan tilstå og dermed dømmes for hæleri.</p><p>Kvinden var blevet anholdt natten inden grundlovsforhøret.</p><p>Samme dag kom det frem, at yderligere ti personer var blevet anholdt i Portugal efter en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske myndigheder.</p><p>Mændene har forskellige nationaliteter, men dansk politi har oplyst, at mindst en af dem menes at have relation til en dansk rocker- eller bandegruppering.</p><p>Anholdelserne var sket om bord på et skib, der lagde til kaj ved Portimao på Portugals sydkyst.</p><p>Samtidig blev det oplyst, at 1,3 ton kokain var blevet beslaglagt i forbindelse med omlastning i Portugal.</p><p>Fem dage senere blev de ti mænd fængslet i Portugal.</p><p>Dagen efter fængslingen gjorde politiet i Portugal et nyt fund i sagen. Der blev nemlig fundet yderligere 523 kilo kokain på skibet.</p><p>Sagen er blevet døbt “Operation Valhalla” af de portugisiske myndigheder.</p><p>Det er endnu ikke besluttet, om sagen mod de ti mænd skal føres i Danmark eller Portugal.</p><p>/ritzau/</p>