<p>En jubellærer.&nbsp;</p><p>Christian Gorm Tortzen fortæller, at dét er den betegnelse, man i den akademiske verden bruger om en person, der har undervist i mere end 50 år.</p><p>”Det handler jo bare om at begynde tidligt nok,” siger Tortzen, der fredag fylder 75 år.</p><p>Allerede i 1973 begyndte han, endnu mens han læste på universitetet, at undervise som timelærer i latin og oldtidskundskab på Ballerup Gymnasium. Da han var færdiguddannet klassisk filolog, blev han i 1979 ansat på <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/europas-modersm%C3%A5l”>Helsingør Gymnasium</a>. Herfra trak han sig tilbage i 2011, men han fortsatte i sit andet job som ekstern lektor ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet har lært mange teologistuderende oldgræsk.&nbsp;</p><p>Den seneste gang, han underviste, var i 2022, men han har lige været kaldt ud som censor i latin i gymnasiet som en del af “hjælpetropperne” til det forholdsvis lille, men yderst traditionsrige klassiske gymnasiefag.</p><p>Så der er ingen tvivl om, at Christian Gorm Tortzen er en jubellærer.</p><p>Jubelen begyndte allerede i 1965, da den bogligt interesserede unge mand gik i realklassen og med egne ord blev “fuldstændig bidt” af at lære latin og efterfølgende tage den lille latinprøve.</p><p>”Jeg var meget fascineret af det sprog, som jeg dengang troede var fuldstændig regelbundet. Jeg fandt latin intellektuelt stimulerende og fortsatte med at tage en klassisksproglig studentereksamen fra Frederiksborg Statsskole i Hillerød, hvor min far i øvrigt var lærer,” fortæller Christian Gorm Tortzen, som havde fået fortalt en masse klassiske myter og var blevet taget med til en masse museer af sine kulturelt interesserede forældre, allerede inden han lærte latin. &nbsp; &nbsp; &nbsp;&nbsp;</p><p>Nogle synes måske, det kan virke lidt verdensfjernt at vie sit liv til den græske og romerske oldtid. Og til to sprog, oldgræsk og latin, som ingen taler som modersmål mere. Men Christian Gorm Tortzen ser helt anderledes på den sag. Antikken er den verden, vores moderne verden bygger på, og hvis man skal forstå noget som helst af, hvad den akademiske verden formulerede bare nogle få hundrede år tilbage i tiden, så er det værdifuldt at have kendskab til latin.</p><p>Derfor har han brugt sit arbejdsliv på at medvirke til at holde antikken i live.</p><p>Dette har han både gjort via udgivelse af lærebøger og oversættelser af klassiske værker. Og ikke mindst har han bidraget i undervisningslokaler, hvor årgang efter årgang af danske gymnasieelever stadig stifter bekendtskab med Homers oldgræske digte og de latinske bøjningsformer – og ifølge filologen står det i øvrigt slet ikke så slemt til med ungdommens viden og interesse for antikken.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”a906686a-b513-45d2-9f1c-a000af156be6″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Christian Gorm Tortzen bor i nordsjællandske Fredensborg i et hjem fyldt med minder. Maleriet på væggen forestiller ham selv og hans lillebror Tue som børn.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260702-203458-7.jpg?itok=3r0Bq2Yb” width=”944″ height=”649″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Christian Gorm Tortzen bor i nordsjællandske Fredensborg i et hjem fyldt med minder. Maleriet på væggen forestiller ham selv og hans lillebror Tue som børn. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Som skribent har Christian Gorm Tortzen de seneste år arbejdet med oversættelsesdelen af et firebindsværk med Euklids geometri i samarbejde med to matematikere, og i anledning af 350-års jubilæet i efteråret 2026 for astronomen Ole Rømers opdagelse af lysets tøven har han et projekt i samarbejde med en astronom.</p><p>”Indimellem er der <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/skal-politikerne-frede-oldgraesk-og-andre-lukningstruede-universitetsfag”>politikere</a>, som udtaler, at de klassiske fag ikke er relevante længere. Tidligere undervisningsminister Mattias Tesfaye har for eksempel sagt, at logaritmer og oldtidskundskab kan undværes. Men hvis vi som mennesker skal have et værn mod kunstig intelligens, er det netop, at vi selv kan forstå og læse tilbage til, hvor vores viden og vores kultur kom fra,” siger lektoren, som altid har været glad for at samarbejde med naturvidenskabsfolk om oversættelse af klassiske tekster.</p><p>Også <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/id%C3%A9-tanke/platon-l%C3%A6rte-os-tvivle”>filosoffen Platon</a> har spillet en stor rolle i hans liv. Tortzen er medlem af præsidiet for Det Nordiske Platonselskab, og i 2008-2015 medvirkede han i et stort projekt om at nyoversætte og udgive Platons værker på dansk, og da projektets leder, Jørgen Mejer, døde inden udgivelsen af første bind, endte Christian Gorm Tortzen med at blive ankermand på hele projektet. Siden har han også oversat <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/geografen-der-beskrev-antikkens-tabte-paradis-0″>geografen Pausanias</a>’ “Beskrivelse af Grækenland” til dansk – et digert værk fra det andet århundrede efter Kristi fødsel.</p><p>Christian Gorm Tortzen bor i Fredensborg, er aktiv i bestyrelsen for Frederiksborg Folkeuniversitet og i Bevaringsforeningen, som virker for, at gamle bygninger bevares i stedet for at blive revet ned eller bygget helt om.&nbsp;</p><p>Han tilbringer også gerne tid sammen med sin søn og dennes familie. Hustruen Kirsten mistede han for otte år siden. Parret mødte allerede hinanden, da de som teenagere gik til præst sammen, så de nåede at få 53 år sammen.</p><p>Det er længere tid, end der skal til for at blive jubellærer.</p>

<p>Den amerikanske tv-personlighed Phil McGraw, der er bedre kendt som Dr. Phil, kommer alligevel ikke til at besøge den grønlandske by Ittoqqortoormiit.</p><p>Det oplyser det amerikanske olieselskab Greenland Energy Company til DR. Det bekræftes ligeledes over for de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.</p><p>I sidste måned annoncerede Dr. Phil ellers, at han skulle besøge den grønlandske by i forbindelse med optagelser til en dokumentarserie om netop Greenland Energy Company og selskabets planlagte olieboringer i Grønland.</p><p>- Dr. Phil har ingen planer om at besøge Ittoqqortoormiit eller Østgrønland i juli eller på noget andet tidspunkt i år, siger Roderick McIllree, administrerende direktør i Greenland Energy Company, i et skriftligt svar til KNR.</p><p>Fremtidige besøg fra den amerikanske tv-vært vil blive planlagt i samarbejde med lokalsamfundet, hvis der er interesse for det lokalt, lyder det videre.</p><p>Besøget skulle ifølge Sermitsiaq munde ud i en dokumentarserie i seks afsnit.</p><p>Det fremgår ikke, hvad der kommer til at ske med dokumentarserien, som Dr. Phil annoncerede i en 40 minutter lang YouTube-video i juni.</p><p>I YouTube-videoen sagde han ifølge DR blandt andet følgende:</p><p>- Når boret bryder igennem jorden, står vi klar. Vi viser jer det hele.</p><p>Greenland Energy Company har indgået et partnerskab med det britiske selskab 80 Mile.</p><p>Gennem et datterselskab råder 80 Mile over tre licenser, som giver ret til både at lede efter og udvinde olie kommercielt, hvis der findes tilstrækkelige mængder, skriver DR.</p><p>Grønlands regering besluttede ellers i juli 2021, at der ikke længere skal udstedes nye licenser til olieefterforskning. Men de gamle licenser gælder fortsat.</p><p>Dr. Phil, der i en lang årrække stod bag det amerikanske talkshow af samme navn, har ikke selv kommenteret meldingen om det aflyste besøg.</p><p>RITZAU</p>

<p>Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer tirsdag Syrien til ikke at lade et bombeangreb under præsidentens besøg i landet påvirke dets stabilitet.</p><p>Det siger han på et fælles pressemøde med den syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Besøget fra Macron er det første besøg i Syrien fra et statsoverhoved fra et EU-land, siden Assad-styret faldt.</p><p>18 personer blev såret tidligere tirsdag, da to bomber eksploderede i landets hovedstad, Damaskus, tæt på et hotel, hvor Macron havde overnattet.</p><p>På pressemødet roser den syriske præsident ligeledes Macron for at fortsætte besøget trods bombeangrebene.</p><p>- Vi er ikke naive, hvad angår risiciene, men de bliver håndteret, siger Macron på pressemødet med Sharaa.</p><p>Den franske præsident tilføjer, at “visse grupper” forsøger at forhindre “Syriens fulde og komplette reintegration i det internationale samfund”.</p><p>Under pressemødet uddybede Macron desuden, at Frankrig arbejder på at omdefinere sit sikkerheds- og militærsamarbejde med landet.</p><p>Det gælder blandt andet i forhold til en mulig støtte fra franske specialstyrker til bekæmpelse af Islamisk Stat, som har taget ansvaret for flere angreb på syriske styrker.</p><p>Der er umiddelbart ingen, der endnu har taget ansvaret for bombeangrebet i Damaskus tirsdag.</p><p>Den syriske præsident har understreget, at efterforskningen i sagen fortsætter.</p><p>Macron ankom mandag til Damaskus.</p><p>Den franske præsident har sagt, at han blandt andet ønsker at vise, at han bakker op om det syriske folk samt stabilitet og fred.</p><p>Det var i december 2024, at præsident Bashar al-Assad blev væltet af oprørere. Oprørsleder Ahmed al-Sharaa har siden overtaget præsidentposten.</p><p>RITZAU/Reuters</p>

<p>Grønlands Politi undersøger to dødsfald som mistænkelige, efter at to personer er blevet fundet livsløse på en adresse i Maniitsoq.</p><p>Det skriver Grønlands Politi på sin hjemmeside.</p><p>Politiet modtog anmeldelsen sent mandag aften lokal tid og er til stede på adressen i den vestgrønlandske by.</p><p>Det beder borgere om at respektere politiets afspærringer i området og kontakte politiet, hvis man har set eller hørt noget, der kan have relation til sagen.</p><p>Alder og køn på de afdøde fremgår ikke af politiets oplysninger.</p><p>Betegnelsen mistænkeligt dødsfald bruger politiet, når det ved fund af lig ikke står klart, hvad personen er død af. Enten kan det være et naturligt dødsfald, en ulykke, eller der kan være sket en forbrydelse.</p><p>I sådanne tilfælde efterforsker politiet sagen, som om der var tale om et drab, så eventuelle beviser ikke går tabt.</p><p>RITZAU</p>

<p>Mens mange danskere fredag var på vej på sommerferie, blev en ved første øjekast lidet opsigtsvækkende besked sendt ud fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.&nbsp;</p><p>”Kontrakt om nyt SIS ophører,” lød den korte overskrift.</p><p>Men bag de ord gemmer sig en historie om et omfattende it-projekt, der næsten har været 10 år undervejs, og som tidligere har været kritiseret af blandt andre Rigsrevisionen. Flere hundrede millioner kroner er allerede brugt på projektet – et nyt it-system til universiteternes planlægning af undervisning og overblik over de studerende, der skulle erstatte det gamle system fra 1990’erne.</p><p>Og nu “nedlukkes projektet”, oplyser ministeriet. Projektet er ifølge universiteterne blevet ramt af udfordringer, som er vokset i omfang. Kontrakten med leverandøren er ophørt. Ministeren på området, Christina Egelund (Mod), er klar over, at det ikke ser godt ud:&nbsp;</p><p>”Der er ingen grund til at lægge skjul på, at situationen er alvorlig. Det siger sig selv, at når kontrakten ophører, så er det, fordi der er udfordringer. Herfra er jeg optaget af to ting: At det økonomiske tab begrænses mest muligt, og at der er en velfungerende it-understøttelse af området,” udtaler hun i pressemeddelelsen.&nbsp;</p><p>Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er “meget overrasket” over forløbet.&nbsp;</p><p>”Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske nu, men det er sikkert, at der vil komme yderligere forsinkelse og yderligere omkostninger. Det bliver betragteligt dyrt, det her. Når en løsning, der skulle være en besparelse, bliver forsinket, bliver det til en omkostning. Samtidig koster det penge at blive ved med at drive det gamle system, der er, som var det lappet sammen med gaffatape,” siger han.&nbsp;</p><p>Det er langt fra første gang, at det offentliges it-projekter ikke går efter planen. Noget, der afspejler sig i borgernes tillid til statens evner. Lidt over halvdelen af danskerne – 56 procent – mener, at “offentlige myndigheder har de rette kompetencer til at lave digitale løsninger”, viser en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen fra 2025.&nbsp;</p><p>Her er et par eksempler på kritiserede it-projekter:</p><p>For 30 år siden var det systemet Amanda, der skulle være en hjælp til arbejdsformidlingerne. 214,4 millioner kroner var sat af til projektet, der endte med at koste 650 millioner kroner for at blive skrottet igen efter blot en håndfuld år.&nbsp;</p><p>I 2012 blev politiets ventede it-system, Polsag, skrinlagt efter mange års forberedelsestid og investeringer for 567 millioner kroner, uden at det havde været taget i brug for alvor. &nbsp;</p><p>I øjeblikket er der nærmest dagligt historier med kritik af ejendomsvurderingssystemet, et it-system, hvis historie begyndte i 2015 med en bevilling på 96,4 millioner kroner. I 2025 lød meldingen, at omkostningerne samlet set var løbet op i 4,9 milliarder kroner, en 50-dobling.&nbsp;</p><p>Universiteternes nu lukkede it-projekt bekymrer Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører i Danmarksdemokraterne. Hun siger:</p><p>”Jeg kommer straks til at henvende mig til Christina Egelund, for hvad er det, der er sket? Og hvad er det for en regning, der nu skal betales. Det skal vi have begrænset mest muligt.”&nbsp;</p><p>Ordføreren påpeger, at projektet tidligere er blevet kritiseret i hårde vendinger af Rigsrevisionen, der fandt styringen af projektet “meget utilfredsstillende”, som det lød i 2024. Dengang var projektets budget vokset med 480 millioner kroner til 1,2 milliarder kroner, og dets afslutning var blevet udskudt med 4,5 år.&nbsp;</p><p>Allerede i 2023 var 240 millioner kroner blevet brugt, fremgår det af Rigsrevisionens rapport.&nbsp;</p><p>”Forløbet har jo allerede været kritiseret. Hvis det nu bliver lagt helt i graven, er det chokerende. Vi kan ikke leve med, at systemer på den måde kuldsejler, og jeg forventer, at ministeren meget minutiøst redegør for, hvad der er foregået her. Regningen ender jo i sidste ende hos borgerne, og deres penge skal bruges med varsomhed,” siger Marlene Harpsøe.&nbsp;</p><p>På et generelt plan kan der være en pointe i at stoppe projekter frem for bare automatisk at køre på, alene fordi der allerede er blevet brugt store summer, fortæller Per Svejvig, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, hvor han har forsket i offentlige it-projekter. &nbsp;</p><p><em>Hvorfor er det, at man ofte hører om it-projekter, der løber løbsk?&nbsp;</em></p><p>”Det er et globalt fænomen, og vi er ikke engang specielt dårlige i Danmark. Der er forsket i det gennem mange år efterhånden, og alligevel må man bare sige, at det sker igen og igen. Årsagerne kan være mange, men én ting må man gøre sig klart: Et it-projekt er i modsætning til andre store projekter – som det at bygge Storebæltsbroen – uhåndgribeligt,” siger han.&nbsp;</p><p>Lektoren fremhæver i øvrigt, at der typisk er tale om komplekse systemer, der skal fungere med alle mulige andre komplekse systemer – og desuden passe ind i tidens politiske landskab. &nbsp;</p><p>”Og så kan store projekter jo vise sig at blive til gode investeringer, selvom de går over budget og over tid. Storebæltsbroen er igen et godt eksempel. Den tog dobbelt så lang tid som planlagt og blev 60 procent dyrere end forventet, men det er en af de bedste samfundsmæssige investeringer, der er lavet i Danmark,” siger Per Svejvig.&nbsp;</p><p>Kristeligt Dagblad har forelagt kritikken for Danmarks Tekniske Universitet, der står for programfællesskabets – de samarbejdende universiteter – kommunikation vedrørende it-systemet. Her har man i øjeblikket ingen kommentarer til sagen, lyder det.&nbsp;</p><p>Også forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund er blevet forelagt kritikken. Hendes pressemedarbejdere henviser til tidligere omtalte pressemeddelelse og tilføjer, at programfællesskabet “er ved at opgøre de samlede omkostninger for Nyt SIS”.&nbsp;</p><p>”De nuværende systemer understøtter studieadministrationen frem til, at en ny løsning er etableret,” oplyser ministeriet.</p>

<p>Dagen var iscenesat som en skæbnestund. Tirsdag ville være den dag, hvor “tre dommere skal bestemme over Marine Le Pens fremtid”, som det konservative dagblad <a href=”https://www.lefigaro.fr/politique/proces-en-appel-de-marine-le-pen-pas-d-hypothese-judiciaire-rassurante-a-part-la-relaxe-20260706″ target=”_blank”>Le Figaro</a> skrev op til domsafsigelsen i sagen om det franske nationalistiske parti National Samlings misbrug af 22 millioner kroner i EU-midler.</p><p>Forventningen var, at dommen ville afgøre, om National Samlings præsidentkandidat ved valget til næste år hedder Marine Le Pen eller Jordan Bardella – partiets mangeårige leder eller hendes protégé, den nuværende partiformand.</p><p>Men da retspræsidenten kort efter klokken 13.30 læste <a href=”https://www.lemonde.fr/politique/live/2026/07/07/en-direct-proces-en-appel-de-marine-le-pen-suivez-la-lecture-de-l-arret-sur-le-point-de-commencer-devant-la-cour-d-appel-de-paris_6721429_823448.html” target=”_blank”>dommen </a>op, stod det klart, at det ikke er dommerne, men snarere Marine Le Pen selv, som skal afgøre, om hun vil stille op til præsidentvalget eller vige pladsen til fordel for den 30-årige partiformand.</p><p>Efter dommen er der intet, som står i vejen for, at Marine Le Pen kan stille op til det franske præsidentvalg. Hun er mod forventning valgbar og har fuld ret til at besidde et offentligt hverv. Den fodlænke, hun skal bære i det næste år, vil blive fjernet lige inden første valgrunde, så hun ikke afsoner en dom på selve valgdagen den 27. april.</p><p>Men hun har selv udelukket at føre valgkamp med en fodlænke. Derfor har dommerne spillet afgørelsen over i hendes egne hænder: Hvis hun ikke stiller op, er det ikke retsvæsenets beslutning. Men hendes egen.</p><p>Ved 16-tiden lukkede Marine Le Pen sig inde i partihovedkvarteret med partitoppen for at træffe beslutningen.&nbsp;</p><p>”Det må være noget af et stormvejr, der finder sted i Marine Le Pens hoved lige nu,” sagde kommentatorerne for eksempel ved radiostationen FranceInfo i de hektiske minutter lige efter domsafsigelsen, hvor alle forsøgte at finde hoved og hale i appelrettens afgørelse.</p><h2><strong>Bardella var plan B</strong></h2><p>Da byretten i Paris afsagde den første dom i sagen den 31. marts sidste år, faldt<a href=”https://www.tf1info.fr/politique/proces-du-rn-marine-le-pen-condamnee-a-4-ans-de-prison-dont-2-ferme-et-5-ans-d-ineligibilite-immediate-2362422.html?utm_source=chatgpt.com” target=”_blank”> afgørelsen </a>som et tordenslag i fransk politik. Dommerne idømte hende ikke blot fire års fængsel, heraf to ubetinget, men fratog hende også retten til at besidde et offentligt hverv i fem år.&nbsp;</p><p>Dermed var favoritten i kapløbet om at blive Frankrigs næste præsident med ét slag slået hjem. Tabet af valgbarheden med umiddelbar virkning spærrede vejen for Marine Le Pens vej til præsidentpalæet. Et udemokratisk trick for at forhindre franskmændene i selv at vælge deres præsident, lød protesterne både i og uden for Frankrig.</p><p>”Jeg vil ikke tillade, at præsidentvalget stjæles fra franskmændene,” sagde en lamslået Marine Le Pen efter dommen, der også vakte bestyrtelse uden for Frankrig.</p><p>Højrenationalistiske ledere, fra Viktor Orban i Ungarn til Matteo Salvini i Italien, kritiserede afgørelsen, og fra USA klandrede techmilliardær <a href=”https://x.com/elonmusk/status/1906722265879683381″ target=”_blank”>Elon Musk </a>”et misbrug af retssystemet”.</p><p>I det seneste år har Marine Le Pen og Jordan Bardella så kørt et ukomfortabelt parløb: Hun var stadig partiets officielle præsidentkandidat, han var plan B. Men plan B har i de seneste uger mere og mere lignet plan A. Langsomt har Jordan Bardella konsolideret sin position som næsten-kandidat. Han har fået briller og anlagt skæg for at modne sit ungdommelige ansigt og endog fået et lille forspring i meningsmålingerne foran sin mentor.</p><p>Men der er stadig bekymring både i og uden for partiet over muligheden for at overdrage præsidentposten til en 30-årig uden uddannelse og anden erhvervserfaring end en lynkarriere i National Samling. Og flere af hans potentielle modstandere lod forstå, at han sikkert ville være nemmere at slå end den politisk mere erfarne Marine Le Pen.</p><p>Valget ville være op til dommerne, var forventningen.</p><h2><strong>Strategisk afgørelse</strong></h2><p>Men tirsdagens næsten salomoniske dom har efterladt Marine Le Pen med en beslutning, som er vanskeligere, end den ser ud til, siger Guillaume Letourneur, politolog ved universitetet i Bordeaux, som har forsket i National Samlings vælgertilslutning.</p><p>”Når Marine Le Pen på forhånd meldte ud, at hun ikke vil føre valgkamp med fodlænke, selv om hun er valgbar efter dommen, kan det skyldes, at det ikke er nemt at føre kampagne for lov og orden, når man selv går med en fodlænke. Det kan udnyttes af modstanderne. Og vi ved også fra de gule vestes oprør, at der i den franske befolkning er en stærk modvilje mod politikere, der udnytter systemet eller slipper uden om reglerne,” siger Guillaume Letourneur.</p><p>Men efter et år som stadig mere sandsynlig præsidentkandidat har Jordan Bardella også styrket en profil, som er langt mere økonomisk liberal end Marine Le Pens sociale velfærdsprofil. Det er blandt andet kommet til udtryk i en kontrovers om den franske pensionsreform, som Jordan Bardella modsat Marine Le Pen ikke lader til at ville vende tilbage til en pensionsalder på 62 år.</p><p>Det er også dette mere politiske og strategiske valg, som nu ligger i Marine Le Pens hænder.</p><p>”Nogle af de mere socialt udsatte vælgere vil blive skuffede og måske undlade at stemme, hvis Marine Le Pen, der har bygget sit image op om velfærd og folkelighed, erstattes af Bardella, der lytter mere til erhvervslivet og nu ses til Formel 1-løb i Monaco med sin forlovede, prinsesse Maria Carolina de Bourbon des Deux-Siciles. Men han kan til gengæld tiltrække højrevælgerne tættere på midten. Det kan være et strategisk valg for partiet,” siger Guillaume Letourneur.</p><p>Marine Le Pen ventes tidligst at offentliggøre sin beslutning tirsdag aften.</p>

<p>Med sit krav om ejerskab over Grønland kastede USA’s præsident, Donald Trump, i januar Kongeriget Danmark ud i en international krise, som den danske regering endnu ikke tør afblæse.</p><p>Tirsdag tog Danmark dog et nyt skridt i forsøget på at formilde Trump. Det skete med meldingen om, at Danmark vil købe dyre amerikanske Poseidon-fly.</p><p>Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) fastslog, at de to maritime patruljefly af typen P-8A Poseidon skal styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten.</p><p>- Med maritime patruljefly styrkes Danmarks evne til suverænitetshåndhævelse og overvågning i regionen markant.</p><p>- Anskaffelsen er en tydelig markering af, at vi tager vores fælles opgave i Nato seriøst, sagde Jeppe Bruus.</p><p>Med beslutningen har Danmark valgt at finde den helt store tegnebog frem.</p><p>Den tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte det “en voldsom udskrivning” at købe overvågningsfly. Derfor var det på tale, at Danmark skulle leje sig ind i lignende fly i Norge.</p><p>Men nu køber Danmark selv flyene, der er produceret af den amerikanske Boeing-koncern.</p><p>At det netop er amerikanske fly, der investeres i, er vigtigt, siger Peter Viggo Jakobsen, der er ph.d. i international politik og lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.</p><p>- Når man køber Poseidon-fly, køber man jo også noget, der bliver produceret i USA, og det er Donald Trump glad for.</p><p>- Det er også strategisk signalgivning i forhold til Trump, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Investeringen er dog tilsyneladende ikke nok i sig selv til at få Trump til endegyldigt at opgive tankerne om Grønland.</p><p>Forud for Nato-topmødet i Tyrkiets hovedstad, Ankara, gentog Trump tirsdag sit ønske om at kontrollere Grønland.</p><p>- Grønland bør styres af USA, ikke af Danmark, sagde Trump ifølge Reuters.</p><p>Den amerikanske præsident truede samtidig med at trække de amerikanske soldater hjem fra Europa.</p><p>Stik imod Danmarks håb fik spørgsmålet om Grønland dermed nyt liv, som også inddrager Nato, hvor USA er den største bidragsyder.</p><p>USA har allerede igangsat en mere begrænset tilbagetrækning af soldater og kampfly.</p><p>Det sker for at kunne øge USA’s tilstedeværelse i Stillehavet, hvor Kina opfattes som en trussel. Og for at presse Europa til at tage ansvar for egen sikkerhed.</p><p>Som altid med Trump er spørgsmålet, om de nye bemærkninger om Grønland skal tages alvorligt. Eller om deres formål reelt er at få Europa til at investere mere i forsvar.</p><p>På Nato-topmødet i Ankara deltager statsminister Mette Frederiksen (S) både i en middag og en arbejdssession med Trump.</p><p>På det stramt styrede topmøde er det dog usikkert, om den danske statsminister får lejlighed til at tale med Trump om Grønland. Og der er ikke aftalt et bilateralt møde mellem Mette Frederiksen og Trump.</p><p>Danmark og Grønland må derfor håbe, at Trump vil falde ned igen.</p><p>På World Economic Forum i Davos i foråret lykkedes det Natos generalsekretær, Mark Rutte, at få talt Trump ned efter det voldsomme opgør om Grønland i årets første måneder.</p><p>I stedet gik Trump – i hvert fald midlertidigt – med til at fokusere på at opbygge Natos forsvar i Arktis frem for at overtage Grønland.</p><p>Siden har en dansk-amerikansk arbejdsgruppe set på løsninger, der skal kunne stille USA tilfreds i forhold til tilstedeværelsen i Grønland.</p><p>Med indkøbet af de amerikanske fly gør Danmark også mere for at beskytte Arktis, som Trump har krævet.</p><p>- Vi skal kunne forsvare alle dele af kongeriget. Det gælder også det arktiske og nordatlantiske område.</p><p>- Og vi har en forpligtelse over for Nato til at bidrage til det kollektive forsvar, ikke mindst i forhold til at levere på styrkemål til ubådsbekæmpelse, sagde Jeppe Bruus tirsdag.</p><p>De amerikanske patruljefly er ifølge Forsvarsministeriet “avancerede fly med antiubådskapacitet, der har evnen til at identificere og bekæmpe fjendtlige flådefartøjer”.</p><p>Dermed udvider de Danmarks muligheder for at agere i Arktis og Nordatlanten.</p><p>Det har også været på tale, at Danmark skulle købe svenske Global Eye-overvågningsfly, men man køber altså amerikansk i stedet.</p><p>RITZAU</p>

<p>Endnu en kommune på Fyn har fundet den såkaldte “larve fra helvede”.</p><p>Nyborg Kommune har fundet egeprocessionsspinderen i tre enkeltstående egetræer i områderne Aunslev, Ullerslev og Nordenhuse.</p><p>Det skriver kommunen i et opslag på det sociale medie Facebook.</p><p>- Det er vigtigt for os at præcisere, at egeprocessionsspinderen for nuværende kun er fundet meget lokalt de tre enkeltstående steder, og derfor er der slet ikke tale om en situation som for eksempel i Odense, skriver kommunen.</p><p>Nyborg Kommune har hyret et firma, der fra onsdag går i gang med at fjerne larven fra de angrebne træer.</p><p>Kommunen følger udviklingen tæt og opfordrer borgere, der har mistanke om, at egeprocessionsspinderen findes i egetræer nær dem, til at give besked.</p><p>Larven har de seneste uger skabt store problemer for blandt andre borgere i Odense Kommune, efter at varmt og blæsende vejr har fået larven til at sprede sig.</p><p>Egeprocessionsspinderen har som larve omkring 60.000 hår, der kan give hududslæt, øjenirritation og luftvejsproblemer.</p><p>Larverne forpupper sig i fælles reder og udvikler sig til voksne natsommerfugle efter en til to uger. Når det sker, mindskes risikoen for spredning.</p><p>I Odense har situationen ført til både borgermøde og demonstration.</p><p>Kommunen har frarådet al færdsel på udvalgte fortove og cykelstier og afsat i alt ti millioner kroner til bekæmpelsen.</p><p>Det oplyste Tim Vermund Andersen (S), der er klima- og miljørådmand i kommunen.</p><p>- Vi kan ikke leve med, at vores borgere bliver generet på den måde, som vi har oplevet de seneste par uger, sagde han mandag.</p><p>Millionerne skal bruges de næste 14 dage og skal blandt andet gå til at hyre flere med den nødvendige erfaring til at bekæmpe larven.</p><p>Ifølge DR skal 14 hold bestående af to personer stå for arbejdet med at bekæmpe larverederne i træer med støvsuger, kokosskum og afbrænding.</p><p>RITZAU</p>

<p>Jeg har endnu ikke mødt en børne- og ungerådgiver, der gik hjem og tænkte:&nbsp;</p><p>”I dag nåede jeg det hele.”&nbsp;</p><p>Til gengæld har jeg mødt mange, der ligger vågne om aftenen og tænker på den familie, de ikke fik ringet til, eller det barn, de gerne ville have haft tid til at tale med én gang mere.</p><p>Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at en børne- og ungerådgiver har mellem 18-28 sager, og at det gennemsnitlige antal sager på en arbejdsplads ikke overstiger 23 sager pr. børne- og ungerådgiver.</p><p>På landsplan sidder børne- og ungerådgiverne dog med 33 sager i gennemsnit, og det er ikke usædvanligt, at en børne- og ungerådgiver har over 40 sager. Det gør arbejdsdagen til en konstant prioritering mellem børn, som alle har brug for hjælp.</p><p>De fleste af os valgte faget, fordi vi ved, hvor stor betydning den rette støtte kan have for et barn eller en familie. Netop den mening driver os. Derfor gør det ondt, når rammerne ikke giver os mulighed for at levere den hjælp, vi ved virker.</p><p>Skal jeg ringe tilbage til familien, som jeg lovede at kontakte i sidste uge? Skal jeg prioritere hjemmebesøget for at sikre inddragelse af barnet? Eller skal jeg færdiggøre en undersøgelse med en lovbestemt frist? Ingen af opgaverne er ligegyldige, og ingen af børnene kan vente uden konsekvenser. Alligevel er det den virkelighed, vi rådgivere navigerer i hver dag.</p><p>Frokostpauser springes over, og arbejdsdagen forlænges. Alligevel går mange hjem med en følelse af utilstrækkelighed, fordi tiden ikke rækker til den kvalitet, som både fagligheden og Barnets Lov forudsætter. Samtidig ser jeg dygtige kolleger knække under presset. Når de forlader faget, mister børnene og familierne en rådgiver, der kender deres historie. De må endnu en gang fortælle om det sværeste i deres liv til et nyt menneske.</p><p>Politikerne på Christiansborg satte med aftalen om “Børnene Først” i 2021 en klar ambition: Udsatte børn skal hjælpes tidligere, bedre og mere sammenhængende. Barnets stemme skal fylde mere, og kvaliteten i sagsbehandlingen skal styrkes. Det er en ambition, de fleste bakker op om.</p><p>Men virkeligheden ude i kommunerne halter bagefter, her fem år senere. For hvordan skal vi sikre tidlig indsats og høj kvalitet, når mange rådgivere sidder med næsten dobbelt så mange sager som anbefalet? Når vi ikke har tid til at ringe tilbage, følge op eller tage det ekstra besøg, bliver ambitionen om at sætte børnene først, netop det – en ambition.</p><p>Politikerne har formuleret de rigtige mål, men mangler at sikre rammerne for, at de kan realiseres. For hvis de mener det alvorligt, at børn skal hjælpes tidligt, og at retssikkerheden skal være i orden, kræver det politiske prioriteringer. Der bør indføres et loft over sagstallene, ikke for at gøre arbejdet lettere for rådgiverne, men som en garanti for børnene.</p><p>Lavere sagstal er ikke en udgift. Det er en investering i børns retssikkerhed. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at sænke sagstallene, men om vi har råd til at lade være.</p><p>For i dag betaler vi børne- og ungerådgivere med vores arbejdsglæde, og børnene betaler med deres barndom. For vi kan ikke sætte børnene først, når én rådgiver har under 40 minutter om ugen til den enkelte sag. På den tid skal der være plads til journalisering, skriftlige afgørelser, koordinering, netværksmøder, opfølgning – og samtaler med barnet og forældrene.</p><p><em>Melanie Jacobsen er børne- og ungerådgiver.</em></p>

<p>Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang, at Grønland bør kontrolleres af USA og ikke af Danmark.</p><p>Det sker under et møde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der er vært ved et Nato-topmøde i landets hovedstad, Ankara, tirsdag og onsdag.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Ifølge den amerikanske præsident har Danmark ikke formået at investere tilstrækkeligt i Grønland.</p><p>- Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge på virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lyder det fra Trump.</p><p>Han gentager sin påstand om, at Grønland er “omgivet af kinesiske skibe og af russiske skibe”.</p><p>Trump udtrykker, at Danmark “ikke ville gå med til” at gøre Grønland amerikansk.</p><p>- Med alle de penge vi bruger på at hjælpe dem med Rusland … Vi behøver ikke at bruge nogen penge … Vi kunne trække alle vores tropper ud af Europa, siger han.</p><p>- Som I sikkert har bemærket, er Europa et helt andet sted, end det var for 20 år siden. Meget anderledes. Og de har bare at være varsomme – med immigration og energi. Er de ikke opmærksomme på de to ting, vil der ikke være et Europa mere. lyder det fra Trump.</p><p>Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde i slutningen af juni i et interview med Politiken, at der inden årets udgang vil være en løsning som følge af forhandlingerne i den dansk-grønlandsk-amerikanske arbejdsgruppe, der har været i gang siden januar.</p><p>Forholdet mellem USA og Grønland og mellem USA og Danmark er anspændt, efter at Trump flere gange har ytret krav om at besidde Grønland, der er en del af rigsfællesskabet, af hensyn til national sikkerhed.</p><p>Grønland, USA og Danmark blev i januar enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, efter at den danske udenrigsminister og Grønlands daværende udenrigsminister Vivian Motzfeldt mødtes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i forbundshovedstaden Washington D.C.</p><p>RITZAU</p>