<p>Det vestlige Europa står midt i sin varmeste uge i mands minde, og i mange lande er lindringen langt væk.</p><p>Faktisk ventes varmen at blive ugen ud, inden temperaturen så småt vender tilbage til det mere normale i weekenden og i næste uge.</p><p>I hvert fald nogle steder. I for eksempel Italien har de det værste til gode. Varmen bevæger sig mod øst.</p><p>Det er et særligt vejrmønster, som giver os hedebølgen. Varm og tør luft fra Sahara blæser mod nord, og et højtryk hjælper varmepumpen.</p><p>Desuden får højtrykket varmen til at lægge sig som en kuppel over Europa.</p><p>Det hele giver varmerekorder og problemer med at holde sig kølig, særligt for sårbare mennesker.</p><p>Frankrig er det land, der hidtil har været mest plaget.</p><p>Her blev der tirsdag sat varmerekord. Den gennemsnitlige temperatur i tirsdagsdøgnet var 29,8 graders varme.</p><p>Tallet er udregnet på basis af målinger fra 30 vejrstationer, og der er ikke målt så høj en gennemsnitstemperatur før.</p><p>Målingerne begyndte i 1947.</p><p>Det er en hård omgang for de 67 millioner franskmænd og de mange turister i landet.</p><p>Onsdag kom yderligere fire regioner under det, som myndighederne kalder rød alarm. Det er det højeste alarmtrin, når det gælder vejrliget.</p><p>Det indebærer, at myndighederne får ekstra beføjelser. Samtidig er det en advarsel om, at forholdene er farlige for alle – ikke kun sårbare.</p><p>Med de fire regioner var 44 millioner franskmænd onsdag under rød alarm.</p><p>Det er varmt for alle, men nogle nyder godt af hedebølgen.</p><p>For eksempel har forhandlere af airconditionanlæg og blæsere i Frankrig kronede dage, skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>De fleste bygninger i Frankrig er slet ikke bygget til så varmt et vejr i så lang tid.</p><p>Alexandre Bompard, chef i varehuskæden Carrefour, siger til AFP, at Carrefour mandag klokken 18.30 havde solgt 30.000 airconditionanlæg dagen igennem.</p><p>- Det er tusind gange flere end på en normal dag, som han konstaterede.</p><p>Salg af airconditionanlæg via Amazon er fordoblet i forhold til samme periode i 2025, og elektronikkæden Fnac Darty melder om tocifret vækst i salget.</p><p>Det er noget, vi mærker også på vore breddegrader.</p><p>Energiselskaberne Norlys og OK siger, at airconditionanlæg bruger store mængder strøm, og det er med til at sende strømprisen i Danmark i vejret.</p><p>Det skyldes blandt andet også, at strømproduktionen i franske atomkraftværker er faldet, fordi det er sværere at køle dem ned.</p><p>Varmen rammer også transformatorer, og det giver forsyningsproblemer. Over 100.000 franskmænd var onsdag uden strøm på grund af strømsvigt.</p><p>Desuden er der ikke meget vind, så vindmøllerne hjælper os ikke så meget, som de plejer.</p><p>Der er mindre strøm og mere efterspørgsel, og prisen går op.</p><p>Selv om hedebølgen er uvant for europæerne, har vi prøvet noget, der ligner. Det var ikke sjovt.</p><p>Reuters skriver, at det franske meteorologiske institut France Meteo har sagt, at hedebølgen er sammenlignelig med en hedebølge i august 2003.</p><p>Den varede i 16 dage. Over hele Europa medførte den ekstraordinære varme, at omkring 80.000 mennesker fik en for tidlig død.</p><p>Der er ikke et samlet tal på dødstal under den nuværende hedebølge.</p><p>Onsdag med var der i Frankrig registreret omkring 48 drukneulykker, men hvor mange sårbare, syge eller ældre mennesker, der ikke har klaret heden i Europa, er der ikke opgørelser over.</p><p>Klimaeksperter siger i øvrigt, at hedebølgen forstærkes af klimaforandringer.</p><p>Verdens Meteorologiske Organisation (VMO) siger, at globale temperaturstigninger er dobbelt så høje i Europa som i andre dele af verden.</p><p>Det gør lange hedebølger her mere sandsynlige.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Forfatteren og musikanmelderen Peter Dürrfeld kunne stadig som en moden mand ligne en nyforelsket teenager, når han sad i Kristeligt Dagblads kantine og fortalte om sine yndlingsværker. Dem var der mange af. Og han skrev for eksempel en bog om “117 symfonier”, som han mente var musikhistoriens største mesterværker.</p><p>Indimellem kunne man dog få fornemmelsen af, at han helst ville dække alle klassiske koncerter i verden, så han ikke gik glip af en eneste guddommelig oplevelse. Men som kristen musikelsker håbede han, at koncerterne fortsatte i Himlen hos Gud, hvor al musik – ifølge hans bog “Gud i musikken” – kommer fra. Og det ved han nu.&nbsp;</p><p>For nu er Kristeligt Dagblads mangeårige, indsigtsfulde og myreflittige musikanmelder død, oplyser familien til Kristeligt Dagblad.</p><p>Peter Dürrfeld, som døde mandag, blev 83 år og efterlader sig ikke kun utallige passionerede musikanmeldelser, men også nærmest et helt bibliotek af bøger, han enten skrev eller oversatte om musik, sporvogne og skak, som han også var en mesterlig formidler af. Og han skrev i det hele taget gennem det meste af livet.</p><p>”Jeg begyndte at skrive, da jeg var fire-fem år og har fået tekster udgivet på tryk, siden jeg var 11. Jeg har ikke overblik over, hvor mange bøger jeg har skrevet eller oversat, men det er langt over 100. Min kone har indrettet en særlig reol til alle mine bøger, men den er fyldt op, så vi må supplere med en til,” fortalte han her i avisen, da han blev 80 år i 2022.</p><h2>Forfatter på livstid</h2><p>Lysten til at skrive og fortælle historier var der lige fra begyndelsen, og allerede som barn fik han lov at være journalist på “Miniavisen”, som avisen Socialdemokraten midt i 1950’erne lod børn skrive og udgive. Alligevel var det lærergerningen, der trak, og selvom han var vokset op i arbejderkredse, hvor man rynkede på næsen ad “prinsessernes skole”, N. Zahles Skole i det indre København, var det alligevel her, han havnede efter at være gået på seminariet samme sted.</p><p>36 år som lærer og viceskoleinspektør blev det til, inden han i 2002 trak sig tilbage for at hellige sig skriverierne. Det var også på Zahles Skole, han efter eget udsagn mødte sin store kærlighed, sin anden hustru Jytte, der blev ansat på skolen i 1990. Parret blev gift i 1994. Ud over hustruen og de i alt fire børn, han blev far til, blev klassisk musik og skak hans livs store kærlighedsaffærer. Det sidste havde han med hjemmefra. For han kom faktisk ikke fra et hjem med klaver. Til gengæld havde faderen masser af skakbrikker at rykke med.</p><p>Faderen blev to gange københavnsmester inden for arbejderskak, og sønnen spillede sig selv op i mesterklassen i skak og var som voksen initiativtager til, at N. Zahles Skole fik en skakklub, som har status som danmarkshistoriens mest vindende inden for skoleskak. Skak var også indgang til Peter Dürrfelds debutroman “Kandidaten” fra 1976 om en skakspiller, der kæmper for at blive verdensmester i korrespondance-skak, inden døden sætter ind.</p><p>Siden udgav han bunker af bøger om det gamle spil. Både rendyrkede skakbøger som “Fra Moskva til New York” om verdensmesterskabet i 2016 og bøger, hvor skak kombineres med andre emner som “Det ligger i stillingen” fra 2005 med den nu afdøde radikale toppolitiker Niels Helveg Petersen om skak og politik.</p><h2>Himlen åbnede sig</h2><p>Musikken opdagede Peter Dürrfeld, da han gik i gymnasiet. I en mellemtime præsenterede en kammerat ham for Mozarts femte violinkoncert.</p><p>Siden udviklede den unge mand sig til en af Danmarks fremmeste kendere og elskere af Mozarts musik. I 2005 høstede han stor ros for sit arbejde med at oversætte og udgive samtlige Mozarts breve til dansk, og han har udgivet flere bøger om den store østrigske komponist, ligesom han mente, at Bach og Beethoven hørte til musikhistoriens største genier, men det var en anden komponist, der mærkede ham for livet.</p><p>Peter Dürrfeld var også blot 17 år, da han fik sin første store oplevelse ved at høre en symfoni. Det var Schuberts 9. symfoni, den store symfoni i C-dur. Det var i sommeren 1959, og han havde blaffet fra Paris, da han var blevet samlet op af en hollandsk musikelsker, som kørte ham hele vejen hjem til Holland, hvor Peter Dürrfeld boede i den flinke mands hjem i flere dage, mens han på samme tid forelskede sig i den musik, som flød gennem huset fra grammofonpladen med Schuberts 9. symfoni.</p><p>”Der er et særligt stykke inde i andensatsen, hvor det føles, som om Himlen åbner sig, når oboen og de øvrige træblæsere lægger marchen ned og går over i længselsfuld melodi, mens strygerne som en åbenbaring spiller så underskønt, at jeg stadig kan få tårer i øjnene at lytte til det,” fortalte Peter Dürrfeld, som aldrig mistede kærligheden til den klassiske musik, som han også følte førte ham tættere på Gud.</p>

<p>Parterne er nået til enighed i overenskomstforhandlinger om kabineansatte i den norske del af SAS.</p><p>Det skriver NRK onsdag.</p><p>Dermed undgås en strejke.</p><p>Det er fagforeningerne Fellesforbundet og Parat samt arbejdsgiverorganisationen NHO Luftfart, der onsdag eftermiddag er blevet enige om en aftale.</p><p>Den skal nu sendes til afstemning hos Parat, hvor den skal godkendes.</p><p>Fristen for at nå til enighed var oprindelig sat til midnat mellem tirsdag og onsdag, men også onsdagen måtte tages i brug.</p><p>- Det har været en krævende mægling, men vi har fået et balanceret resultat, siger Dag-Einar Sivertsen, som er forhandlingsleder i Fellesforbundet ifølge NTB.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mayonnaise fra mærket ØGO tilbagekaldes efter fund af bakterier.</p><p>Produktet er solgt i Netto-forretninger i hele landet.</p><p>Det skriver producenten Dava Foods Ingredients i en pressemeddelelse.</p><p>Der er tale om økologisk mayonnaise, der er solgt i beholdere med 245 gram.</p><p>Partiet, der bliver tilbagekaldt, er mærket med LOT-nummeret 010191, EAN-nummeret 5712877932876 og bedst før-datoen 12.12.2026.</p><p>- Årsagen er, at der ved rutinemæssig mikrobiologisk kontrol er fundet et højt indhold af bakterier (totalkim). Det betyder, at produktet ikke er egnet som fødevare, skriver Dava Foods Ingredients.</p><p>Hvis man har købt produktet, skal det enten kasseres eller leveres tilbage til forretningen, hvor det er købt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Greta Thunberg har onsdag eftermiddag taget plads i vidneskranken i Københavns Byrets retssal 60.</p><p>Den verdenskendte svenske aktivist, der er tiltalt for krænkelse af husfreden, risikerer en bøde, efter at hun 4. september 2024 deltog i en aktion med den propalæstinensiske bevægelse Studerende mod Besættelsen.</p><p>Hun forklarer i retten, at hun den morgen ankom som en af de sidste. Døren var åben, og hun ville hænge et banner ud af et af vinduerne.</p><p>- Jeg går ind, og jeg har et banner med. Det virker meget roligt, jeg går rundt og går hen til et vindue, hvor jeg har tænkt mig at hænge mit banner ud, siger den 23-årige via sin svenske tolk.</p><p>Formålet med aktionen på Københavns Universitet var, at universitetet skulle boykotte samarbejdet med israelske universiteter.</p><p>En gruppe studerende – politiet har noteret i alt 24 – indtog Museumsbygningen i Krystalgade i København, som huser universitetets administration og rektorkontor.</p><p>I et lokale endte fem studerende og Greta Thunberg med at være samlet. De husker, at politiet hurtigt ankom.</p><p>Døren var lukket til, så politiet ikke umiddelbart kunne komme ind. Thunberg husker – ligesom flere af de andre tiltalte – at politiet truede med at pudse politihunde på dem.</p><p>- Da politiet kom, troede vi, at vi ville få en dialog med politiet. Jeg troede, at Danmark var et land, hvor man har ytringsfrihed og demonstrationsfrihed, siger Thunberg i retten.</p><p>Aktivisterne forklarer, at de frivilligt åbnede døren og gik ud af lokalet, efter at politiet havde lovet at holde politihundene væk.</p><p>I sagen går tiltalen på husfredskrænkelse – altså uberettiget at have skaffet sig adgang til lokalet i bygningen.</p><p>Det skal ifølge anklagemyndigheden koste en bøde. De seks aktivister vil derimod frifindes.</p><p>At der blev tilkaldt betjente med maskinpistoler, rambukke og politihunde, kom bag på de studerende.</p><p>- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at politiet ville blive tilkaldt over en studenterblokade, sagde en af dem tidligere onsdag.</p><p>Samme studerende kalder en sådan blokade fra de studerendes side på universitetet for en “demokratisk praksis”.</p><p>En anden mener, at det, at politiet blev tilkaldt, har haft en “chilling-effekt” i forhold til studerendes efterfølgende lyst til at aktionere.</p><p>- 100 procent. Det er jo to vidt forskellige ting at skulle forholde sig til sanktioner fra rektor til pludselig at skulle gå til at bekymre sig om denne her sag i to år.</p><p>- Jeg kan mærke på mange af mine medstuderende, at det har haft chilling-effekt, siger en 28-årig studerende, der er blandt de tiltalte.</p><p>Retssagen omhandler også en aktion foran indgangen til Mærsk 28. juni 2024, hvor to af de studerende er tiltalt for blandt andet husfredskrænkelse.</p><p>Desuden er Greta Thunberg tiltalt for husfredskrænkelse ved en aktion hos Maersk Tankers i København 13. maj 2025. Det vil hun først blive afhørt om torsdag, hvor retssagen fortsætter.</p><p>Det er endnu uvist, hvornår dommen falder.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En mand i 20’erne opbyggede relationer til tre piger for derefter at voldtage dem. Det yngste offer var omkring ti år.</p><p>Onsdag er manden i Retten i Odense fundet skyldig i næsten alle anklager mod ham i sagen, der handler om grooming og voldtægter af børn. Forbrydelserne blev begået i 2023-2025.</p><p>To af pigerne udsatte han for grooming, som handler om, at en voksen udnytter sin alder og opbygger en relation til et barn med henblik på at begå overgreb.</p><p>Den ene pige var 12 år, da han startede med at skrive til hende på sociale medier. Han var 24 år og dermed dobbelt så gammel.</p><p>I begyndelsen udgav han sig for at være 18 år, og de skrev sammen om hverdagsting.</p><p>Så spurgte han, om de skulle være kærester, og hun fik gaver af ham. Han sendte hende seksuelle videoer, og han formåede at få hende til at sende videoer til ham.</p><p>De mødtes i virkeligheden flere gange, og han er fundet skyldig i at have voldtaget hende, da hun var cirka 13-14 år.</p><p>Han er kun frifundet for et punkt i anklageskriftet om beskeder, som han var tiltalt for at have sendt til den unge teenagepige. Det oplyser byretten.</p><p>På et tidspunkt indledte manden via Snapchat en relation til en pige, der var omkring ti år.</p><p>Også her udgav han sig angiveligt for at være yngre – cirka 18-19 år.</p><p>Ligeledes skrev de først sammen om hverdagsting, hvorefter han ifølge tiltalen skrev til pigen om seksuelle emner, sendte seksuelle videoer til pigen og formåede at få pigen til at sende videoer til ham.</p><p>De to mødtes også flere gange, og i den forbindelse er han kendt skyldig i at have udsat den dengang 10-11-årige pige for voldtægt.</p><p>Også en tredje pige, der var under 15 år, blev udsat for seksuelle overgreb og voldtægt af manden, der i dag er 27 år.</p><p>Foruden de mange overgreb er han fundet skyldig i besiddelse af seksuelt materiale af børn under 18 år.</p><p>Fyens Stiftstidende har skrevet, at manden i retten indrømmede, at han havde haft samleje med to af de tre piger, og at de var kærester, men han hævdede, at han ikke vidste, hvor gamle de var.</p><p>Dommen ventes afsagt i et retsmøde den 23. oktober, og anklager Maria Blomsterberg har taget forbehold for at kræve den 27-årige idømt forvaring, der er indespærring i et fængsel på ubestemt tid.</p><p>Den sanktion kan gives til særligt farlige kriminelle.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Retten i Roskilde har onsdag frifundet den tidligere Lejre-borgmester Jens Hald for anklager om vold mod sin ekskone i forbindelse med to episoder. Han idømmes dog 40 dages fængsel for at have forvoldt fare for konens liv ved en af episoderne.</p><p>Straffen skal som udgangspunkt ikke afsones, hvis Jens Hald ikke begår noget strafbart i et år.</p><p>Retsformand Tove Horsager henviser ved domsafsigelsen til, at episoden, der er dømt for, ligger mere end to år tilbage i tiden, og det skal komme den tiltalte til gode.</p><p>Jens Hald, der i dag er direktør i Frederikssund Erhverv, og har en karriere som borgmester og folketingsmand for partiet Venstre bag sig, forsvarede sig i Retten i Roskilde onsdag mod de anklager, som var rejst på baggrund af hans ekskones anmeldelser.</p><p>Det drejede sig dels om et påstået kvælergreb, der skulle være sket i parrets hjem på en aften i første halvår af 2022. En episode, som dog først blev anmeldt i juni sidste år, da Jens Hald havde indgivet en begæring om skilsmisse.</p><p>Ikke desto mindre vidnede Jens Halds egen datter mod ham ved onsdagens retsmøde og fortalte, at hun huskede episoden. Hun huskede, at der blev taget kvælergreb, og at hendes mors vejrtrækning var påvirket.</p><p>Tove Horsager fortalte ved domsafsigelsen, at hun og sagens to domsmænd var enige om, at det vidneudsagn ikke kunne bruges som bevis, fordi det ligger så langt tilbage i tiden. Pigen var 11 eller 12 år dengang.</p><p>Den anden episode skete i april 2024. Her var Jens Hald og ekskonen på vej hjem fra en koncert i bil. I bilen opstod en konflikt, som endte med, at kvinden blev skubbet mere eller mindre voldsomt ud af bilen.</p><p>Hendes ben hang fast i selen, og da Jens Hald kørte langsomt væk, faldt hun og kom til skade.</p><p>Mere mente retten ikke at kunne lægge til grund, selv om kvinden havde berettet om både skældsord og voldshandlinger i bilen. Men i retten handler det om beviser.</p><p>Dog mente retten, at Jens Halds opførsel – selv om han ikke havde forsæt til vold – havde karakter af at være farlig for kvindens liv og helbred. Blandt andet fordi de var i nødsporet på motorvejen.</p><p>Jens Hald blev i samme forbindelse dømt for overtrædelse af færdselsloven og idømt en bøde på 3000 kroner.</p><p>Han meddelte efter retsmødet gennem sin advokat, Anders Nemeth, at han vil overveje en eventuel anke af dommen. Det har han 14 dage til at beslutte. Samme frist gælder for anklagemyndigheden, som også har mulighed for at anke.</p><p>Ud over at være direktør i Frederikssund Erhverv har Jens Hald en rolle i virksomheden Flexroom som bestyrelsesmedlem og stifter. Han har tidligere været direktør.</p><p>Virksomheden ledes i øjeblikket af en anden tidligere dømt ekspolitiker, nemlig Flemming Oppfeldt. Han blev ved onsdagens retsmøde omtalt, som Jens Halds forretningspartner, men ikke nævnt ved navn.</p><p>Virksomheden Flexroom beskæftiger sig med at bygge boliger og lignende af containere – blandt andet til studerende.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Familie og venner til den afdøde psykiater, formidler og mediepersonlighed Peter Lund Madsen har stiftet en forening, der skal drive og støtte initiativer i forlængelse af hans virke.</p><p>Formålet er at støtte projekter, personer eller organisationer, der i deres virke bidrager til at udbrede viden, forståelse og respekt for menneskehjernen.</p><p>Det oplyser stifterne af Peter Lund Madsen Foreningen i en pressemeddelelse.</p><p>- De mange reaktioner, der fulgte efter Peters død, viser, at han efterlader et stort hul og et kæmpe savn hos både private og i faglige kredse; herunder hos de mange frivillige organisationer og miljøer, der har at gøre med mennesker i sårbare situationer, udtaler Peter Lund Madsens familie.</p><p>- Det rører os dybt, at så mange har vist deres interesse for foreningen. På den måde kan vi mindes Peter og støtte tiltag i forlængelse af hans værdier.</p><p>Derudover vil Peter Lund Madsen Foreningen årligt uddele en pris, der skal “hædre personer, fællesskaber eller organisationer, der med viden, varme og ordentlighed bidrager til forståelsen af mennesket og dets sind, og som gør det i en ånd præget af nysgerrighed, varme og ansvarlighed”.</p><p>Prisen uddeles første gang den 10. august – på etårsdagen for Peter Lund Madsens død.</p><p>Han døde af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.</p><p>Han døde under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.</p><p>Han blev 65 år og har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner.</p><p>Peter Lund Madsen excellerede i videnskabsformidling og delte første gang ud af sin viden på tv i programrækken “Hjernemadsen”.</p><p>Her blev han kendt – og anerkendt – for at formidle komplicerede emner letforståeligt og underholdende.</p><p>Han har også delt ud af sin viden i andre tv-programmer samt i radioen og på de skrå brædder, ofte i selskab med sin tre år yngre bror, Anders Lund Madsen, som også er en del af Peter Lund Madsen Foreningen.</p><p>Derudover har han skrevet bøger om hjernen og udgivet et album med sange om organet.</p><p>Peter Lund Madsen har gennem årene modtaget en række priser – både inden for videnskab og i sit virke som formidler.</p><p>Ifølge Peter Lund Madsen Foreningen var Peter Lund Madsen “brændende optaget af at forstå menneskehjernen og af at give mennesker håb og nye måder at forstå verden og sig selv på”.</p><p>- Han insisterede på at se mennesket før diagnosen og på at møde psykiske udfordringer med nysgerrighed, håb og forståelse.</p><p>- Heldigvis har han inspireret mange til at arbejde videre i samme ånd, og det er blandt andet disse kræfter, vi gerne vil støtte, hædre og inspirere gennem foreningen, siger bestyrelsesleder Freja Boysen i pressemeddelelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Når skoleklokkerne fredag ringer ud for sidste gang før sommerferien, vil mange pakke bilen og sætte kursen mod syd.</p><p>Ferien kan dog få en lidt træg start, hvis man begiver sig ud på særligt motorvejene på de mest belastede tidspunkter.</p><p>Derfor har Vejdirektoratet udarbejdet en prognose for sommerens trafik, så bilister med lidt planlægning kan rejse på mere fordelagtige tidspunkter.</p><p>For de kommende fem weekender gælder det, at bilister særligt skal være forberedte på tæt trafik på lørdage mellem klokken 11 og 15.</p><p>Kan man styre uden om det tidsrum, mindsker man risikoen for, at ferien begynder i lange køer og med synet af bremselys.</p><p>Også søndage mellem klokken 12 og 16 ventes at byde på tung trafik ifølge Vejdirektoratet.</p><p>Traditionelt topper trafikken i østgående retning – mod Sjælland – mellem klokken 11 og 17.</p><p>- Derfor opfordrer vi til at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling, siger Jens Kjær Nielsen, chef for betalingsanlægget.</p><p>Det er ikke kun motorvejene og Storebæltsbroen, der bliver sat på prøve i de kommende uger.</p><p>Lokalt kan trafikken til og fra sommerhusområder skabe flaskehalse på visse hovedveje.</p><p>Vejdirektoratet fremhæver rute 11 langs den jyske vestkyst, rute 55 omkring Løkken, rute 40 til og fra Skagen samt rute 21 til og fra Sjællands Odde.</p><p>Det samme gælder for nogle af sommerens største begivenheder som Roskilde Festival og Smukfest i Skanderborg.</p><p>Også cykelløbet PostNord Danmark Rundt, der køres fra 29. juli til 2. august, forventes at påvirke trafikken, da ruter vil blive afspærret for almindelig trafik.</p><p>Går turen gennem Tyskland, anbefales det, at man undersøger sin rute på forhånd. Flere tyske hovedfærdselsårer kan være påvirkede af vejarbejde.</p><p>Særligt fra lørdag den 11. juli til og med søndag den 19. juli bør togpassagerer holde øje med ændringer i køreplanen.</p><p>DSB oplyser på sin hjemmeside, at der køres med togbusser på flere strækninger mellem Ringsted, Nyborg og Fredericia.</p><p>Samtidig vil der være ændringer på strækningen mellem Fredericia og Esbjerg, og der vil være længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus.</p><p>Terminalerne i Københavns Lufthavn summer allerede af ekstra aktivitet og rejsende.</p><p>Over sommeren forventes det, at ti millioner passagerer vil bevæge sig gennem terminalerne. Det er 400.000 flere end sidste år og vil være ny rekord.</p><p>Derfor vil der også være perioder, hvor der kan opstå ventetid, fortæller kommerciel direktør Peter Krogsgaard.</p><p>- Så det gælder om at pakke lidt ekstra tålmodighed sammen med det gode feriehumør, siger han og opfordrer rejsende til at møde op i ekstra god tid.</p><p>Ifølge prognoserne bliver søndag den 19. juli årets største rejsedag med 124.000 passagerer.</p><p>Det vil være det højeste antal rejsende på en enkelt dag i lufthavnens over 100 år lange historie.</p><p>- Spanien er en sikker sommerfavorit for mange danskere, og de fleste rejser til solrige Málaga, Barcelona og Mallorca, siger Peter Krogsgaard.</p><p>Danmark og København er også en populær destination blandt mange turister. 37 procent af passagererne er internationale rejsende uden for Norden.</p><p>- De seneste år har flere og flere rejsende fra Sydeuropa fået øje på Danmark, siger den kommercielle direktør.</p><p>Der er tale om især italienske, spanske og franske turister, som søger mod nord og et klima, der ventes at være mere behageligt end i hjemlandene.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der var droneaktivitet i Danmark sidste år, men hvem der stod bag, kunne hverken forsvarsminister Jeppe Bruus (S) eller forsvarschef Michael Hyldgaard svare konkret på, da duoen i sidste uge fremviste en rapport om Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer i efteråret 2025.</p><p>På den front er statsminister Mette Frederiksen (S) mere tydelig i mælet onsdag.</p><p>- En hybrid krig er jo kendetegnet ved, at afsenderen ikke fortæller, hvem afsenderen er. Men den, der fører hybridkrig mod Europa, er Rusland. Det ved alle europæere, siger statsministeren på et doorstep onsdag på Christiansborg, hvor hun bliver spurgt til emnet.</p><p>Det er statsministerens første ord om sagen, efter at rapporten i sidste uge blev præsenteret.</p><p>Den 22. september sidste år blev flytrafikken omkring Københavns Lufthavn lukket i fire timer efter meldinger om store droner i luftrummet over lufthavnen. Herefter fulgte flere dage med meldinger om observationer af droner i dansk luftrum over både lufthavne og militære anlæg.</p><p>I sidste uge kunne hverken Bruus eller Hyldgaard svare på, om der var tale om droner fra “fremmede magter”.</p><p>Hverken ministeren eller forsvarschefen svarede direkte på, om de vidste, hvor dronerne stammede fra. I stedet understregede Bruus, at dronerne er en del af den “hybride påvirkning”.</p><p>- Vi kan lige så godt sige det, som det er. Ingen myndigheder noget sted i Europa vil kunne bevise det hele, for det er hele pointen med hybridkrig, siger Mette Frederiksen.</p><p>- Russernes ønske med den her hybridkrig er at true os, skræmme os, skabe splid og sørge for, at medier sætter spørgsmålstegn ved, om man som borger kan stole på ens myndigheder. Det kommer ikke bag på mig, at alle ikke kan finde sine ben i den her hybridkrig, siger statsministeren.</p><p>Konklusionerne fra sidste uges rapport, som altså siger, at der var tale om droner, bygger primært på soldaters observationer. Men der blev ikke fremlagt fysiske beviser.</p><p>/ritzau/</p>