<p>Det paradoksale ved Verdensballetten, der i juli og august for 19. gang er på sommerturné til herregårde, haver og andre naturskønne steder i Danmark, er, at det udendørs kulturarrangement på den ene side er traditionsbundet og genkendeligt, og på den anden side er helt uforudsigeligt.</p><p>Det er selvfølgelig det lunefulde vejr, arrangører og publikum aldrig kan vide sig sikre på, ligesom rammerne – fra Great Northern ved Kerteminde til klitterne omkring Den tilsandede kirke i Skagen og Christianssæde Slot på Lolland – gør hver forestilling forskellig.</p><p>Dette års turné åbnede tirsdag, hvor operasanger Jens-Christian Wandt og den australske stjernedanser Steven McRaes ensemble af dansere fra Royal Ballet, English National Ballet og Northern Ballet for første gang optrådte i Det Kongelige Haveselskabs Have på Frederiksberg i København. Det viste sig at være en ideel, poetisk scenografi, hvor scenen var bygget op med slotsanlæggets historiske gule bygninger og vajende takstræer mod Allégade som både idyllisk og monumental baggrund, hvor publikum sad med Brøndsalen med dens smukke, buede hvide vinduer i ryggen. Rummet var defineret og intimt, scenen stod i tilstrækkelig højde for synligheden, og den nedgående sol gav changerende, glødende farvedybde og dramatik til de optrædende.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”7436fc60-d760-4959-a063-d5dde3bcaa19″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Den erfarne koreograf Kim Brandstrup gav dybde i den enkle solo &quot;Vingernes vægt&quot;, danset af Sangeun Lee, inspireret af &quot;Den grimme ælling&quot; og sat til musik af Katrine Grarup Elbo.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260709-130803-1.jpg?itok=wtlxj7ud” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Den erfarne koreograf Kim Brandstrup gav dybde i den enkle solo “Vingernes vægt”, danset af Sangeun Lee, inspireret af “Den grimme ælling” og sat til musik af Katrine Grarup Elbo. Foto: Esben Zøllner Olesen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Dette års program er, som de foregående år, bygget op af uddrag af de store klassiske tutuballetter – i år var det (igen) “Rosenadagioen” fra “Tornerose” og (igen) pas de deux fra “Nøddeknækkeren” – musicalkoreografi, ny koreografi, operaarier, et stepdansnummer og en finale, hvor alle medvirkende kommer på scenen. Det hele kædet sammen af Jens-Christian Wandt som konferencier, der introducerer og interviewer kunstnerne om deres arbejde og motivation.</p><p>Astrid Elbo forklarede, at hun havde skabt sin kvartet “An Envious Sliver – Hamlet undone” for tre dansere og en pianist med udgangspunkt i Gertruds monolog om Ofelias død, mens Steven McRae beskrev sin duet “Journey” som en hyldest til mødre og moderskab.</p><p>Begge kan bedst betegnes som skitser i forhold til den indholdsdybde, en erfaren koreograf som Kim Brandstrup kan forlene en enkel solo med, her “Vingernes vægt” inspireret af “Den grimme ælling” og sat til musik af Katrine Grarup Elbo. Sangeun Lee er klædt i en elegant cremefarvet buksedragt i to dele af Søren le Schmidt, et konkret billede på soloen som en moderne læsning af “Den døende svane”.</p><p>Helt anderledes ubekymret og charmerende er Christopher Wheeldons kærlighedsduet fra “An American in Paris”, som Anna Rose O’Sullivan og Harris Beattie danser med synlig appetit på hinanden – med store, svungne løft og tætte omfavnelser og et afsluttende dybt, lidenskabeligt kys.</p><p>Det passionerede opstår også i sopranen Lydia Hoen Tjores fortolkninger af Micaëlas arie fra Bizets “Carmen” og hendes hjerteskærende farvel, “Nuvel, jeg vil rejse langt bort”, fra 1. akt af Alfredo Catalanis “La Wally”, men særligt i Andreas Bernitts egen komposition for violin og klaver, den dramatisk længselfulde, spanskklingende “Cautiv”: Her gik det hele op i en højere enhed, som han sendte lange blikke mod havens fugle, der løftede sig mod den stormende blå himmel, netop som mørke regnskyer trak ind over haven.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e168fe43-8dd9-4850-bf30-d5cd2763f875″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Anna Rose O’Sullivan og Harris Beattie danser Christopher Wheeldons kærlighedsduet fra &quot;An American in Paris&quot;.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260709-130745-7.jpg?itok=_PFswTrE” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Anna Rose O’Sullivan og Harris Beattie danser Christopher Wheeldons kærlighedsduet fra “An American in Paris”. Foto: Esben Zøllner Olesen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Som balletoplevelse stod Gareth Haw og Sangeun Lee også i år mest prægnant, denne gang i en pas de deux af William Forsythe, “Slingerland”. Forsythe dekonstruerer den klassiske pas de deux, skærer konventionerne og den fysiske afstand bort og går ind til kernen af kontakten mellem de to. De bliver til én krop, en sammensmeltning, en abstrakt figur. Duetten er virtuos og lynhurtig, med skarpe positionsskift, hvor arme og især hænder knækker og hvirvler som ornamenter. Og her ligger måske aftenens egentlige pointe: Verdensballettens format er traditionsbundet, men når kunsten er stærk nok, bliver det uforudsigelige ved den ikke vejret, men det, der sker på scenen.</p><p><em>Verdensballetten. Koreografi af blandt andet William Forsythe, Christopher Wheeldon, Kim Brandstrup, Astrid Elbo og Steven McRae. Musik af blandt andet Gavin Bryars, Andreas Bernitt, Sophia Jani. Det Kongelige Haveselskabs Have, Frederiksberg, den 7. juli. Turné over hele landet frem til den 6. august.</em></p>

<p>Konklusionerne fra kommissionen, der blandt andet undersøger hjemsendelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og forløbet af efterforskningen og de droppede straffesager mod den daværende chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), bliver forsinket.</p><p>Det oplyser kommissionens formand, Jens Hartig Danielsen, i et brev til justitsminister Nicolai Wammen (S) ifølge Jyllands-Posten.</p><p>I brevet forklarer kommissionens formand ifølge avisen, at “arbejdet har taget meget længere tid af forskellige grunde”, herunder at “centrale dele af materialet og de oplysninger, der indgår i undersøgelsen, er klassificeret”.</p><p>Kommissionen forventer, at den kan afgive beretning senest den 30. juni 2028, men at det vil ske tidligere, såfremt det kan lade sig gøre.</p><p>Kommissionens arbejde består i en udvidet undersøgelse af FE-sagen. Her skal det mere konkret undersøges, om der blev taget usaglige hensyn i forbindelse med straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.</p><p>Kommissionen skal på baggrund af undersøgelsen også udtale sig om, hvorvidt der er grundlag for at drage nogen til ansvar.</p><p>I august 2020 fritages Lars Findsen for tjeneste. Det skyldes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har indledt en undersøgelse af FE for muligt ulovlige forhold.</p><p>Forsvarsministeriet offentliggør kort efter, at otte ansatte er hjemsendt.</p><p>I december samme år nedsætter den daværende regering en undersøgelseskommission.</p><p>I december 2021 – året efter – bliver Lars Findsen og tre andre personer anholdt af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Findsen sigtes for læk af højt klassificerede oplysninger om et samarbejde mellem Danmark og USA om aflytning af datakabler.</p><p>Senere samme måned finder kommissionen ikke grundlag for at kritisere Lars Findsen eller andre.</p><p>I februar 2022 løslades Lars Findsen efter 71 døgns frihedsberøvelse i arresten i Hillerød.</p><p>Anklagemyndigheden oplyser i september 2022, at der er rejst tiltale mod Lars Findsen, der beskyldes for at have røbet statshemmeligheder til seks personer.</p><p>Højesteret beslutter i oktober 2023, at der skal være åbne døre under dele af straffesagen. Men så langt når sagen ikke – anklagemyndigheden opgiver 1. november 2023 påtale i sagen.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den britiske politiker Andy Burnham har torsdag taget endnu et skridt på vejen mod at blive den næste britiske premierminister.</p><p>Således er der officielt blevet åbnet for nomineringer til lederposten i Labour, hvor der skal findes en erstatning for den afgående premierminister og leder, Keir Starmer.</p><p>56-årige Burnham er det eneste parlamentsmedlem fra det gamle arbejderparti, der offentligt har meldt sit kandidatur til posten.</p><p>Meget tyder på, at der ikke bliver brug for et kampvalg.</p><p>Onsdag aften bekræftede den tidligere juniorminister Al Carns, at han ikke ville stille op, hvilket var endnu et rygstød for Burnham.</p><p>Kommer der ikke noget kampvalg, ventes Burnham at blive udnævnt som ny Labour-leder på en særlig kongres den 17. juli.</p><p>Burnham – der i britiske medier har fået tilnavnet “King of the North” for sine sejre ved borgmestervalg i Manchester – vil så overtage Starmers plads tre dage senere.</p><p>Torsdag morgen er en jævn strøm af parlamentsmedlemmer gået ind på Labours kontor i parlamentet for at pege på deres valg som leder.</p><p>- Der er ingen andre, siger et parlamentsmedlem til nyhedsbureauet AFP efter at have stemt.</p><p>Vedkommende ønsker at være anonym.</p><p>Hvis der bliver kampvalg, vil vinderen blive offentliggjort 29. august. Det vil i så fald ske efter en afstemning blandt Labour-medlemmer og fagforeninger med tilknytning til partiet.</p><p>Carns forklarede onsdag, at han havde håbet på, at et kampvalg kunne give partiet “mulighed for en ordentlig debat”.</p><p>- Men måneder, der handler om intern Labour-politik, er ikke, hvad dette land har brug for lige nu. Vi må videre, sagde han og støttede Burnham officielt.</p><p>Burnham præsenterede i slutningen af juni i en tale nogle af sine ideer til at forandre landet.</p><p>Han siger, at han vil sende mere magt ud til de britiske regioner og etablere en udvidelse af premierministerkontoret, som skal placeres i Manchester.</p><p>Kontoret får det symbolske navn “No 10 North”, som spiller på adressen på premierministerens officielle residens, Downing Street 10 i London.</p><p>Starmer meddelte sin afgang efter dårlige lokalvalgresultater samt svigtende meningsmålinger og en fortsat kritik af ikke at tage hånd om briternes økonomiske problemer og udfordringer relateret til indvandring.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>En mand, der mandag blev bragt til hospitalet efter en hændelse i Nuuk, er afgået ved døden.</p><p>Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse torsdag.</p><p>Hændelsen, der ikke er uddybet nærmere af politiet, fandt sted mandag i Nuusuaq-området i Nuuk.</p><p>Her skrev det grønlandske medie Sermitsiaq, at politiet var til stede ved en bygning i området på grund af mistænkelige forhold, og at en 27-årig mand var kommet alvorligt til skade. Hans tilstand blev beskrevet som kritisk.</p><p>To andre mænd på 20 og 26 år blev anholdt, og den ældste af de to blev den følgende dag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drabsforsøg.</p><p>Hvordan det drabsforsøg nærmere skulle have fundet sted, eller hvilken relation der eventuelt måtte være mellem personerne, er ikke blevet oplyst. Det fremgår heller ikke, om den 20-årige er sigtet i sagen eller i så fald for hvad.</p><p>Da den 26-årige blev fremstillet i grundlovsforhør, fandt dommeren grundlag for at varetægtsfængsle manden i foreløbigt fire uger. Det er uvist, hvordan han forholdt sig til sigtelsen, eller om han kærede kendelsen om varetægtsfængsling.</p><p>Det fremgår ikke af politiets meddelelse torsdag, om sigtelsen mod den 26-årige ændres, efter at den 27-årige er afgået ved døden.</p><p>- Der pågår stadig efterforskning, og derfor har Grønlands Politi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver politiet.</p><p>RITZAU</p>

<p>En motorcyklist er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en soloulykke på Vejledalen i den vestlige del af Vejle.</p><p>Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.</p><p>- Vores foreløbige hypotese er, at han har mistet herredømmet over sin motorcykel i et sving og så er kørt galt, siger vagtchefen.</p><p>Motorcyklisten er blevet fløjet til hospitalet med alvorlige skader. Hans nærmeste pårørende er ved 17-tiden endnu ikke underrettet om sagen.</p><p>Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 15.35, og i en times tid efter ulykken var vejen spærret. Sen eftermiddag er den atter farbar.</p><p>En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge stedet nærmere.</p><p>En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det kan godt være, Christiansborgs lange gange ligger øde og mørke hen, men ikke alligevel har sommerens helt store plage, egeprocessionsspinderlarven, nu også gjort sit indtog her – i hvert fald som politisk tema.</p><p>Foreløbig har tre folketingsmedlemmer, valgt på Fyn og i Sydjylland, stillet 13 skriftlige spørgsmål til minister for natur- og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), og til miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) om sagen.</p><p>Larven har i længere tid generet beboerne i et område ved Odense, hvor dens små, giftige hår kan udløse ubehagelige allergiske reaktioner. Nu er den imidlertid også fundet i København og Morsø Kommuner, og det har kun øget politikernes trang til at bede regeringen og ministrene om at gøre noget. Snarest.</p><p>For eksempel vil Rune Bønnelykke fra Dansk Folkeparti gerne vide, om Christian Rabjerg Madsen vil iværksætte en “landsdækkende informationskampagne målrettet borgere, kommuner og hundeejere om risikoen ved egeprocessionsspinderen og korrekt håndtering ved fund, og hvis ikke, hvorfor ikke?”</p><p>En anden af spørgerne, Mai Mercado, valgt på Fyn for De Konservative, fanger Kristeligt Dagblad på telefonen på en tysk rasteplads. Christian Rabjerg Madsen har netop besvaret et af hendes spørgsmål med, at “problemerne med egeprocessionsspinderen er en udvikling, jeg tager meget alvorligt”.</p><p>Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har rakt ud til de relevante myndigheder for at “opstarte” – ja, sådan står der i det ministerielle svar – en mere langsigtet og koordineret indsats. Endelig skal der skrives en plan for at bekæmpe larven “fremadrettet”, og efter sommerferien vil ministeren mødes med Folketingets partier for at drøfte den videre indsats.</p><p>”Det positive er, at vi bliver inviteret til et møde,” siger Mai Mercado fra rastepladsen om ministerens svar.</p><p>”Men jeg synes, det er problematisk, at både Odense Kommune og regeringen synes at være blevet taget på sengen. Man kunne bare have skelet til Tyskland for at se, hvordan de har været i gang med at bekæmpe larven i årevis, så man kunne have forudset, hvor det ville ende. Positivt set er det dog også lykkedes nogle steder i Tyskland, om ikke at udrydde, så at inddæmme problemet. Det giver håb til de mange odenseanere, der nærmest ikke kan komme ud af døren i øjeblikket.”</p><p>En af de mange lokale politikere, som også er gået ind i debatten, er Dansk Folkepartis medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune, Poul Gaardbo. Han ser for sig, at larven hurtigt kan give alvorlige økonomiske problemer for kommuner i hele landet. Derfor mener han, at det er en statsopgave og ikke en kommunalopgave at bekæmpe den.</p><p>”Mange kommuner er trængt på økonomien, og det koster en formue at bekæmpe larverne, når man skal have specialister til at gøre det. Når noget er samfundstruende, og det synes jeg, den larve er, må det være en statslig opgave at komme af med den,” siger han.</p><p>Folketingsmedlem Amanda Heitmann (V) er ligesom Mai Mercado valgt på Fyn, og i et Facebook-opslag foreslår hun, at man skal “fælde de egetræer, der er nødvendige”. Over for DR kalder to eksperter – Hans Peter Ravn, lektor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, og biolog og ekspert i sommerfugle Bjarne Skule – træfældningsidéen for henholdsvis fjollet og fuldstændig håbløs. Ifølge dem kan det skade biodiversiteten at fælde egetræerne.</p><p>I et sms-svar til Kristeligt Dagblad skriver Amanda Heitmann, at hun stadig mener, at “man skal gøre, hvad der er nødvendigt for at bekæmpe larven fra Helvede.” Hvilken løsning, der er den bedste, hverken kan eller skal hun vurdere, tilføjer hun.</p><p>I øvrigt haster det med at få en løsning nu, og hun skoser natur- og dyrevelfærdsministeren for, at han “hellere vil holde sommerferie.”</p><p>Så sig ikke, at det er agurketid.</p>

<p>En mand på 87 år er torsdag blevet påkørt og har mistet livet.</p><p>Manden befandt sig i en kabinescooter på Esbjergvej mellem Holsted og Vejen, da han blev påkørt.</p><p>Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau. Manden var fra lokalområdet.</p><p>En kvinde på 68 år er i forbindelse med ulykken blevet sigtet for uagtsomt manddrab. Der er tale om en kvinde, der ifølge JydskeVestkysten kørte i en personbil, og af uvisse årsager kørte hun ind i kabinescooteren bagfra.</p><p>Det førte til, at manden blev kastet ud i grøften, skriver mediet.</p><p>Ulykken, der fandt sted på Esbjergvej mellem Skyggedalen og Ålundvej, blev anmeldt til politiet klokken 13.49 torsdag. Ved 17.30-tiden er der fortsat spærret for trafik i begge retninger, og det er uvist, hvornår strækningen kan genåbnes.</p><p>- Omstændighederne i forbindelse med ulykken skal nu efterforskes nærmere, og i den forbindelse er der blandt andet tilkaldt en bilinspektør, skriver politiet til Ritzau.</p><p>En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.</p><p>Ifølge JydskeVestkysten forlod den kvindelige bilist ulykkesstedet, men hun blev senere anholdt af politiet. Det er uvist, om kabinescooteren holdt stille eller var i bevægelse, da påkørslen skete, skriver mediet.</p><p>RITZAU</p>

<p>Langs kysten sidder skarven på pæle og tørrer sine sorte vinger. Våde efter undervandsjagten på fisk. Dem fanger den en del af, viser et nyt studie fra DTU Aqua. Her har man mærket mere end 5000 små torsk og skrubber med en chip for at kunne undersøge, hvor mange af dem der ville blive spist af skarver.&nbsp;</p><p>Det blev skæbnen for syv ud af ti af fiskene, fortæller Niels Thorvald Jepsen, seniorforsker emeritus ved DTU Aqua. Noget, der ifølge ham peger på, at fuglen spiller en større rolle end hidtil antaget i fiskenes tilbagegang. Torsken er i Danmark under pres, og sidste år anbefalede det internationale Havforskningsråd nulfangst af fisken i indre danske farvande.&nbsp;</p><p><strong>Hvorfor mener du, at jeres fund er vigtigt?&nbsp;</strong></p><p>Der er et kæmpestort vakuum i samfundet i forhold til dokumentation om skarvers påvirkning af fiskebestande, for det er et konfliktfyldt område for nogle. Det er fugleverdenens ulvesag. En masse mennesker kunne være ligeglade, men det betyder alligevel noget for mange, at man ikke bare skyder skarverne. Længe har der på fuglesiden været dem, der siger, at der ikke har været belæg for, at fuglene skader fiskebestanden. På den anden side er der dem, der har set, at skarven har ødelagt deres levebrød.&nbsp;</p><p><strong>Hvordan har I gjort?</strong></p><p>Jeg talte med en bundgarnsfisker, jeg kender i det sydlige Lillebælt, og han kunne skaffe nogle pivfriske fisk. Over 50 gange kom vi fra DTU og mærkede de små fisk, som han havde taget fra sin fangst. Fiskene blev bedøvet, målt, vejet og mærket ved, at vi indsatte en lille glasampul ind i bughulen. På 5000 fisk. Så blev fiskene sat ud igen.</p><p><strong>Hvad skete der så derfra?</strong></p><p>Hvis fiskene blev spist af skarver, gylpede fuglene vores chips op igen i skarvkolonierne. Så vi tog derud og gik rundt med en lille scanner, der lignede en metaldetektor, og som kunne modtage signaler fra hver chip. Så kunne vi aflæse, hvilke fisk der var blevet spist af skarverne. Her kunne vi se, at det var en meget stor andel, der var blevet spist af fuglene, og at de havde været særdeles effektive. Det giver os ny viden om, hvad der har medvirket til, at fiskene er forsvundet.&nbsp;</p><p><strong>Vi ved, at fiskene har trange kår i Danmark, men den typiske forklaring på de pressede bestande er blandt andet iltsvind, overfiskeri og tab af levesteder. Hvorfor er det så relevant at gå op i skarvens rolle?</strong></p><p>Det er det, fordi vores studie viser, at man har undervurderet skarven virkelig meget, og den høje dødelighed relateret til fuglen bør ændre forståelsen for udviklingen af bestanden af fisk.&nbsp;</p><p><strong>Skarven bliver betegnet som et konfliktdyr på linje med ulve og sæler. Hvorfor?</strong></p><p>I begyndelsen var det nok mere en konflikt mellem dem, der havde klare interesser. Fiskerne på den ene side, ornitologerne på den anden. Konflikten startede i slutningen af 1980’erne, og det var ikke på den måde en folkelig konflikt. Det ændrede sig, da skarven ændrede adfærd.</p><p><strong>Hvad skete der?</strong></p><p>Der var et fuldstændig abrupt skifte i 2010. Der havde været en knaldhård vinter, hvor meget frøs til. Det rindende vand oppe i vandløbene tiltrak skarverne, der skal have et halvt kilo fisk om dagen, ellers dør de. Før plejede de ikke at komme ved vandløbene, men siden da blev fuglene ved med at dukke op. Det var i tiden derefter, at fiskene forsvandt fra vandløbene. Så blev det til en større debat, for sportsfiskerne begyndte at engagere sig, og dem er der trods alt mange af. Der har formentlig aldrig været så mange skarver i Europa, i den tid der har været mennesker.</p><p><strong>Hvad synes du selv om skarven?&nbsp;</strong></p><p>Jeg synes, det er en fantastisk fugl. Virkelig flot. Jeg har også haft dem i hænderne, de har hakket mig til blods, jeg har skåret dem op. Jeg spiser også skarv, røget, kogt og stegt. Når folk nu skyder dem, skal man også prøve at spise så mange af dem som muligt.&nbsp;</p>

<p>Hvem går i kirke for at høre en robot tale? Og er der nogen, der ønsker, at det er kunstig intelligens, der har lavet oplægget eller måske forfattet hele begravelsestalen for en kær afdød?</p><p>Præsteforeningen har i et tilsyneladende anfald af angst for ikke at være med på den teknologiske udvikling skabt et ai-værktøj til sine medlemmer. En prædikenhjælper eller samtalepartner, som præsten kan anvende i arbejdet med sit skrivearbejde, og interessen er tilsyneladende<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/direktoer-i-praesteforeningen-praester-benytter-sig-i-stigende-grad-kunstig”> stærkt stigende</a>.</p><p>Men i en tid hvor vi snart sagt alle steder mødes af chatbots, endeløse telefonomstillinger og fabrikeret indhold på sociale medier, skal kirken vise, at den har noget på hjerte. At den skiller sig ud og ikke er at sammenligne med et forsikringsselskab, en elektronikhandel eller en offentlig styrelse. Det burde være indlysende, men er det tilsyneladende ikke, når præsternes egen fagforening mener, den skal stille et sådant redskab til rådighed for sine medlemmer. Og hvad siger det i grunden om Præsteforeningens syn på netop medlemmerne? Har de brug for en ai-assistent, fordi de er dovne, fortravlede, uinspirerede eller?</p><p>Begrebet kunstig intelligens må siges at være århundredets markedsføringstrick. Der er nemlig ikke spor af intelligens over de svar, man får fra chatbotterne, som heller ikke kan tænke, selvom det omtales sådan i folkemunde. Hvor den menneskelige hjerne kan nå frem til unikke erkendelser ved at krydse erfaringer på tværs af ting, den enkelte har læst, lært og hørt, kan robotterne trawle internettet for alt, hvad der tidligere er skrevet om en given sag og sætte det sammen i en sprogmodel. Resultatet er syntetisk, generisk og ofte kedsommeligt. Det ved de fleste skolelærere, som i stigende grad må forholde sig til, at de skriftlige afleveringer, de modtager, er skrevet ved hjælp af chatbots.</p><p>Men kirken skal forkynde Guds ord og udlægge søndagens tekst for en menighed, så budskabet resonerer ind i både evigheden og samtiden og forstås. Det kræver andet end en bot. Det kræver en dygtig forkynder. En forkynder, der ikke alene har læst teksten, men også forstået den. Grublet over den og i processen med at skrive sin prædiken er nået frem til nye erkendelser og refleksioner, som det er værd at lytte til hos menigheden. Ellers kunne man jo bare populært sagt vende bunken og bruge tidligere prædikener. Det er at give menigheden stene for brød og skal ikke fremmes med teknologi stillet til rådighed af en fagforening.</p><p>De fleste ved, at der findes både gode og dårlige prædikanter, men en åndløs chatbot gør ikke en dårlig prædikant god. Præsteforeningens direktør argumenterer fiffigt med, at chatbots bliver brugt under alle omstændigheder, at prædikenhjælperen blot er en sparringspartner, og at det i sidste ende handler om, hvordan man “fremfører sin prædiken, og at man med autoritet står på mål for sine budskaber”. Men det er noget vrøvl. En prædiken er ikke bare en performance. Den har et budskab, og det svækkes entydigt, hvis man mærker, at det er en robot, der har hjulpet til undervejs.</p>

<p>Ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er det “hurtigst voksende” nogensinde.</p><p>Det oplyser Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Dette er det hurtigst voksende ebolaudbrud nogensinde, ikke kun blandt de tidligere Bundibugyo-udbrud, men blandt alle de forskellige virusser, der forårsager ebola, oplyser dr. Wessam Mankoula, chef for beredskab og indsats, til journalister ifølge AFP.</p><p>Det er den sjældne ebolavariant med navnet Bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.</p><p>Natten til torsdag blev dødstallet som følge af udbruddet opjusteret til 600.</p><p>Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i landet er også steget til 1759, viser tal fra landets regering.</p><p>I mellemtiden har landet styrket overvågningen, smitteopsporingen og andre foranstaltninger i Kisangani, fremgår det.</p><p>Tirsdag sagde en talsperson for Verdenssundhedsorganisationen WHO, at udbruddet i DR Congo fortsat breder sig.</p><p>- Udbruddet er desværre stadig i en fase, hvor det vokser. Vi ville gerne kunne sige, at det er ved at stabilisere sig, men det kan vi ærligt talt ikke sige endnu, lød det fra Anne Ancia, som er repræsentant for WHO i DR Congo, til journalister via en videoforbindelse fra byen Bunia.</p><p>Bunia er hovedstad i provinsen Ituri i DR Congo og centrum for smitten.</p><p>Hun sagde, at situationen har medført store udfordringer. Blandt andet er nogle ebolabehandlingscentre 90 procent fyldte, lød det.</p><p>Udbruddet blev erklæret den 15. maj.</p><p>Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.</p><p>RITZAU</p>