<p>Andy Burnham er mandag eftermiddag taget i ed som nyt medlem af Underhuset for arbejderpartiet Labour til lyden af jubelråb fra Labours øvrige medlemmer af parlamentet.</p><p>Det viser direkte tv-billeder fra Underhuset i London.</p><p>Burnham bekræftede tidligere på dagen, at han ønsker at overtage Keir Starmers plads som leder af Labour.</p><p>Starmer havde forinden meddelt, at han træder tilbage.</p><p>Burnham blev valgt ind i det britiske parlament torsdag i sidste uge ved et suppleringsvalg i Makerfield nordvest for Manchester.</p><p>Baggrunden var, at valgkredsens daværende medlem af Underhuset havde besluttet at trække sig for at give plads til Burnham.</p><p>Frem til valget var Burnham borgmester i Greater Manchester.</p><p>For at kunne blive formand for Labour skal man være medlem af det britiske parlament.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den tidligere spanske transportminister José Luis Abalos, som har været en nær rådgiver for Spaniens nuværende premierminister, Pedro Sanchez, er mandag blevet idømt 24 års fængsel i en sag om korruption.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Abalos er ved Spaniens højesteret blandt andet kendt skyldig i at have været medlem af en kriminel organisation, bestikkelse og underslæb af offentlige midler samt misbrug af indflydelse.</p><p>Abalos’ tidligere rådgiver Koldo Garcia er af højesteretten blevet idømt 19 års fængsel for de samme forseelser.</p><p>De to mænd var anklaget for at have stukket returkommissioner i egen lomme, da de lavede statslige kontrakter for millioner af euro i forbindelse med indkøb af hygiejneudstyr under covid-19-pandemien.</p><p>José Luis Abalos regnes for at være en af hovedarkitekterne bag den nuværende premierminister Pedro Sanchez’ vej til magten og har haft en magtfuld post som Socialistpartiets partisekretær.</p><p>Efter at Sanchez blev premierminister i 2018, blev Abalos transportminister.</p><p>Abalos er den seneste af flere fra personkredsen omkring Sanchez, der er blevet efterforsket for mulig korruption.</p><p>Andre personer med forbindelse til Socialistpartiet og Sanchez, der er blevet efterforsket, er Sanchez’ kone og bror.</p><p>/ritzau/</p>

<p lang=”da-DK”>Så løb tiden ud for Keir Starmer.</p><p lang=”da-DK”>Trods alle gode intentioner formåede han ikke at omsætte sine næsten to år som britisk premierminister til resultater, hvor vælgerne kunne mærke en forskel.</p><p lang=”da-DK”><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/foerst-taemmede-keir-starmer-labour-nu-skal-han-taemme-landet”>Den pæne advokat kunne ikke skabe folkelighed om sin person,</a> hvilket bliver understreget af, at fodboldfans synger smædesange om ham under VM i USA.</p><p lang=”da-DK”>Når Labour-politikere har stemt dørklokker – både ved lokalvalgene i maj og senest op til sidste uges suppleringsvalg i valgkredsen Makerfield – har det været Keir Starmers person, som de fleste potentielle Labour-vælgere har bragt op.</p><p lang=”da-DK”>Vælgerne i netop Makerfield banede vejen for <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/andy-burnham-kan-blive-storbritanniens-foerste-katolske-premierminister”>den næsten garanterede afløser i form af Andy Burnham.</a></p><p lang=”da-DK”>Hans tid som borgmester af Stor-Manchester har givet ham tilnavnet kongen af Nordengland, og han sejrede overraskende sikkert ved suppleringsvalget torsdag. Han fik 55 procent af alle stemmer, en markant fremgang i forhold til &nbsp;hans forgænger, som fik 45 procent af stemmerne.</p><p lang=”da-DK”>Dermed er han på papiret en person, som kan slå Nigel Farages højrepopulistiske Reform UK.</p><p lang=”da-DK”>Men som politiske kommentatorer har påpeget, så er der også den såkaldte ABF-effekt. ABF betyder “Anyone but Farage” (Alle andre end Farage), hvilket kan forklare, at De Grønne, De Liberale Demokrater og selv De Konservative fik usædvanligt få stemmer. Vælgerne stemte ganske enkelt strategisk på Labour og dermed Andy Burnham for at undgå, at Reforms kandidat Robert Kenyon blev valgt.</p><p lang=”da-DK”>Britiske medier rapporterer, at allerede før han blev sværget ind som parlamentsmedlem mandag eftermiddag, havde han opbakning fra 200 af Labour-kollegerne i parlamentsgruppen.</p><p lang=”da-DK”>Han begyndte mandagen med at takke de ansatte på borgmesterkontoret i Manchester, før han iført sin vanlige sorte T-shirt med sine nærmeste rådgivere tog 10.54-toget fra Manchester, som lidt over to timer senere rullede ind på Euston Station i London, før entreen i parlamentet i Westminster Palace.</p><p lang=”da-DK”>Ved frokosttid annoncerede han selv, at han går efter posten. Lige så vigtigt er det, at den tidligere sundhedsminister Wes Streeting giver ham sin opbakning. Da han trak sig som minister efter de for Labour miserable lokalvalg i maj, var det netop i protest mod Keir Starmers upopulære lederskab.</p><p lang=”da-DK”>Dengang sagde han, at han ikke ville udfordre Keir Starmer direkte, men at hvis andre gjorde det, så ville han også stille op. Den trussel er nu væk.</p><p lang=”da-DK”>Dermed er det tvivlsomt, at andre vil forsøge at finde de nødvendige 81 støtter for at komme i spil som partileder.</p><p lang=”da-DK”>Keir Starmer har længe fastholdt, at han ikke ville gå frivilligt, men tage kampvalget, hvis han blev udfordret.</p><p lang=”da-DK”>I sidste ende var presset mod ham fra andre af de mest magtfulde ministre i kabinettet så stort, at talepulten blev sat frem foran den legendariske dør til nummer 10 Downing Street, hvor han synligt berørt fortalte, at han trak sig som leder af Labour og premierminister.</p><p lang=”da-DK”>Han vil blive siddende som en overgangsfigur. Den videre proces afhænger af, om der skal være urafstemning blandt partiets medlemmer, eller om det reelt vil blive en kåring af Andy Burnham, som kan ske så tidligt som den 9. juli.</p><p lang=”da-DK”>I givet fald vil det være endnu en premierminister, som ikke kommer med et mandat fra folket i form af at have stået i spidsen for partiet i en national valgkamp.</p><p lang=”da-DK”>Lederen af De Liberale Demokrater, Ed Davey, kritiserer, at de store partier leger med døren til embedsboligen i Downing Street som en evigt roterende karrusel.</p><p lang=”da-DK”>Siden 2016, hvor den konservative David Cameron gik af efter at have tabt Brexit-afstemningen, har posten været besat af partifællerne Theresa May, Boris Johnson, Liz Truss og Rishi Sunak, indtil Keir Starmer og Labour tog over i juli for to år siden.</p><p lang=”da-DK”>De konstante udskiftninger, uanset baggrunden, viser en politisk utålmodighed, hvor det ikke er muligt at gå strategisk efter langsigtede resultater. Ironien er, at Keir Starmer i lighed med Boris Johnson kom til posten efter et parlamentsvalg, hvor de hver især fik absolut flertal i parlamentet, takket være det engelske valgsystem med valg i enkeltmandskredse, hvor vinderen kommer i parlamentet, og alle de øvrige stemmer er tabt.</p><p lang=”da-DK”>Helt spektakulært endte Labour med to tredjedele af mandaterne i parlamentet med blot en tredjedel af stemmerne.</p><p lang=”da-DK”>Alligevel var der gentagne uvendinger, hvor upopulære beslutninger som at fratage pensionister varmepenge blev omgjort. Strategisk var det også et selvmord af rang at udnævne den tidligere minister og EU-kommissær Peter Mandelson til britisk ambassadør i Washington. Mandelsons omgang med den pædofilidømte amerikanske rigmand Jeffrey Epstein og efterfølgende afsløringer af, at Mandelson delte fortrolige informationer med rigmanden, er en plet, som Keir Starmer ikke kan vaske af sig.</p><p lang=”da-DK”>På den front vil Andy Burnham starte med et blankt lærred, omend det er klart, at han ligger lidt til venstre for Keir Starmer. Britiske medier taler allerede om “Burnhamism”.</p><p lang=”da-DK”>Det er samtidig et ord med en vis politisk elastik, hvilket blev illustreret i form af, hvordan Andy Burnham var igennem et par politiske hamskift for at vinde i Makerfield, hvor vælgerne er 96 procent hvide og typisk var arbejderklassen og den lavere middelklasse.</p><p lang=”da-DK”>En tilnærmelse til EU var ikke længere på dagsordenen. Han støttede pludselig også Labours skærpede immigrationspolitik, og han har antydet, at Shabana Mahmood får lov til at fortsætte som indenrigsminister, hvor hun har vist, at Labour også kan køre en hård politik for at nedbringe indvandringen og sætte turbo på udvisningen af udviste asylansøgere.</p><p lang=”da-DK”>Hvis man skal sætte ord på Burnhamisme, så er det svært at undgå en joke, som går sin gang i Westminster.</p><p lang=”da-DK”>”En centrum-venstre Labour-politiker, en centrum Labour-politiker og en højre-centrum Labour-politiker kommer ind på en pub. Bartenderen kigger op og siger ‘Hej Andy’.”</p><p lang=”da-DK”>Hvis og når han bliver premierminister, kan Andy Burnham ikke længere gemme sig bag de mest bekvemme holdninger, men er nødt til at tone rent flag, og det vil nok være et flag lidt mere rødt, end det Keir Starmer svingede med.</p>

<p>Statsminister Mette Frederiksen (S) takker den afgående premierminister i Storbritannien, Keir Starmer, for støtte til Grønland og Ukraine.</p><p>Det skriver hun i et opslag på Facebook, hvor hun kalder Starmer for “en ven af kongeriget”.</p><p>- Storbritannien har under Starmers ledelse stået skulder ved skulder med Ukraine og dermed været med til at forsvare Europa. Og da Grønland blev sat under et helt urimeligt pres, oplevede vi briternes solidaritet, skriver hun og tilføjer:</p><p>- Det er vanskelige og usikre tider, og alle regeringer er udfordrede. Nu skal Storbritannien igen have ny leder.</p><p>Tidligere mandag annoncerede Keir Starmer, at han vil trække sig som formand for partiet Labour og som premierminister, foran Downing Street nummer 10, der er den britiske premierministers officielle residens.</p><p>Her lød det også, at han bliver på posten som premierminister, indtil en afløser er fundet.</p><p>Han har uddybet, at han vil bede Labour-partiets landsledelse om at udarbejde en tidsplan for overdragelsen.</p><p>9. juli vil der blive åbnet for indstillinger til formandsposten.</p><p>En ny leder skal ifølge Starmer være på plads, inden landets parlament genoptager arbejdet efter sommerferien i september.</p><p>Inden Starmer meddelte, at han trækker sig, brugte han de første øjeblikke fra talerstolen på at tale om sine to år som premierminister.</p><p>Han understregede, at det var hans stolteste øjeblik, da han trådte ind i Downing Street og blev premierminister.</p><p>Starmers mulige afløser på premierministerposten og som Labour-leder er Andy Burnham, der i sidste uge sikrede sig en plads i det britiske parlament.</p><p>Mette Frederiksen ønsker også “held og lykke” til Starmers efterfølger i sit Facebook-opslag, uden at sætte navn på, hvem det eventuelt kunne være.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Når landets skoler i denne uge ringer ud for sidste gang inden sommerferien, vil det for nogle elever være et skoleår, der er foregået bag en computerskærm.</p><p>I 17 kommuner er børn med langvarigt skolefravær som et forsøg blevet undervist online, og flere kommuner melder om positive resultater.</p><p>Målet er, at eleverne skal tilbage til normal undervisning, og det ser ud til at lykkes i nogle tilfælde, fortæller skole- og dagtilbudschef Anders Norup fra Vesthimmerlands Kommune, som er med i forsøget.</p><p>- Typisk starter de med en sort skærm og uden billede, men efterhånden som de er trygge ved lærerne og formen, kommer der billede på.</p><p>- Der er også børn, der får relationer med de andre onlineelever og bliver hængende, når læreren er logget af, siger han.</p><p>Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, der aktuelt er i alt 267 elever med i forsøget i de 17 kommuner, hvoraf de første indledte forsøget 1. april 2025.</p><p>Onlineforsøget blev vedtaget i Folketinget som led i en større aftale om folkeskolen.</p><p>Det skete efter længere tids fokus på et stigende antal børn, der mistrives og ikke kommer i skole.</p><p>Ifølge en analyse fra Børns Vilkår havde 12.030 elever et fravær på mindst 50 dage i skoleåret 2024/2025.</p><p>Det svarer til cirka 2,4 procent af alle elever, og det er næsten dobbelt så mange som i skoleåret 2019/2020, hvor tallet var 6889.</p><p>I Faaborg-Midtfyn Kommune har omkring 20 elever i primært 7.-9. klasse samlet modtaget onlineundervisning det seneste år.</p><p>Lærere og en pædagog fra Carl Nielsen Skolen i Nørre Lyndelse står for det.</p><p>- De børn, vi får ind her, har typisk været væk fra skole og en struktureret hverdag i lang tid, så de nyder virkelig godt af, at der nu er noget at stå op til.</p><p>- Forældrene får også skuldrene ned. Det er forældre, som ofte står i nogle vanskelige situationer, fortæller viceskoleleder Jesper Yde Markvardsen fra Carl Nielsen Skolen.</p><p>I Faaborg-Midtfyn Kommune varer onlineundervisningen lige så længe som en normal skoledag. Der er åbent i tidsrummet fra 8:15-14:30.</p><p>Det er meget individuelt, hvor mange lektioner eleverne har hver dag. Nogle har hele skoledage.</p><p>Andre går kun delvist i onlineskolen, fordi de måske samtidig er på vej tilbage til almindelig undervisning.</p><p>Ifølge skoleleder på Carl Nielsen Skolen Jeppe Brix er det vigtigt at understrege, at det ikke er et permanent tilbud.</p><p>- Det er ikke meningen, at man skal starte her i 7. klasse og blive, til man går ud af 9. klasse.</p><p>- Det skal være en bro tilbage til det fysiske fællesskab, så når man starter et onlineforløb, vil vi på et tidspunkt forsøge at få gang i noget fysisk fremmøde, siger han.</p><p>Erfaringerne er gode indtil videre, fortæller skolelederen:</p><p>- Vi kan se, at der er nogle af eleverne, der kommer videre til nogle fysiske undervisningstilbud.</p><p>Forsøget med onlineundervisning er et led i folkeskolens kvalitetsprogram, som blev vedtaget i Folketinget under den tidligere regering.</p><p>Det varer til og med 2028, hvorefter partierne i folkeskoleforligskredsen skal beslutte, om loven skal ændres, så det bliver muligt at indføre mere varig kommunal onlineundervisning.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I løbet af det seneste år er fire personer druknet i søer i grusgrave ved Roskilde. Senest blev en 32-årig mand mandag fundet død i et vandhul ved Himmelsøen.</p><p>Det skriver TV 2 Kosmopol.</p><p>Manden var sammen med en gruppe venner, men forsvandt natten til søndag, og derefter blev han efterlyst.</p><p>Politiet betragter umiddelbart sagen som en ulykke, fremgår det af et opslag på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Mandag eftermiddag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at den 32-åriges pårørende endnu ikke er underrettet.</p><p>Himmelsøen ligger tæt op ad det område, hvor Roskilde Festival afholdes.</p><p>I weekenden omkom en 16-årig dreng fra Ukraine i Lyngager Sø, har politiet oplyst til flere medier.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ungarn vil indlede en proces for at fjerne landets præsident, Tamas Sulyok, fra posten ved hjælp af en forfatningsændring.</p><p>Det oplyser landets nyvalgte premierminister, Peter Magyar, mandag, skriver Reuters.</p><p>I en tale til parlamentet siger premierministeren, at regeringen vil “iværksætte omfattende økonomiske, politiske og juridiske tiltag for at befri Ungarn for korruption”.</p><p>Derudover vil premierministeren ændre aldersgrænsen for landets øverste dommere til 70 år og sætte en grænse på mandatperioden for parlamentsmedlemmer på 12 år.</p><p>Magyar har flere gange efter sin valgsejr opfordret Sulyok, der er allieret med den tidligere premierminister Viktor Orbán, til at træde tilbage.</p><p>I april gav han ham desuden en deadline og sagde, at hvis Sulyok og landets øverste dommere ikke selv var trådt tilbage inden 31. maj, ville regeringen bruge sit “mandat og de juridiske muligheder til at fjerne dem fra deres embeder”.</p><p>Orbans efterfølger har flere gange understreget, at ungarerne har stemt for et fuldstændigt regimeskifte ved parlamentsvalget i april.</p><p>Magyar og hans parti, Tisza, fik ved valget et flertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament.</p><p>Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.</p><p>Tidligere på måneden stemte et stort flertal i landets parlament for at begrænse embedsperioden for premierministre, så de maksimalt kan sidde i otte år.</p><p>Ændringen forhindrer desuden tidligere premierminister Viktor Orbán i at vende tilbage til posten, hvis han måtte ønske det.</p><p>Reglen gælder også for Magyar, som begrænses til højst to fulde valgperioder og dermed maksimalt kan genvælges én gang.</p><p>Orbán sad på magten i 16 år fra 2010-2026, men led et markant nederlag ved valget i april.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mandag formiddag kom en girafkalv til verden i Zoologisk Have København.</p><p>Den nyfødte girafhan havde dog brug for menneskehjælp, da kalvens næsebor var dækket af fosterhinden.</p><p>Det betød, at den nyfødte giraf ikke kunne trække vejret.</p><p>Men det var der råd for, forklarer zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen.</p><p>- Vi måtte derfor handle hurtigt, og jeg kunne heldigvis række ind ude fra staldgangen og skabe frie luftveje.</p><p>- Stort set øjeblikkeligt begyndte kalven at trække vejret, siger Mads Frost Bertelsen i en pressemeddelelse.</p><p>Efter yderligere ti minutter tog moren sig kærligt af kalven, og begge har det ifølge Zoologisk Have København godt.</p><p>En girafkalv er ved fødslen knap to meter høj og vejer mellem 50 og 60 kilo.</p><p>Det er tredje gang i år, at girafflokken udvides.</p><p>- Det har været et begivenhedsrigt forår. Nu blev det så den ældste hun i flokken, der fødte sin kalv, siger dyrepasser Frederik Søberg Hougaard i meddelelsen.</p><p>Giraffer er tæt på at være en truet art i naturen, skriver Zoologisk Have København.</p><p>Derfor spiller avlsprogrammer en vigtig rolle, lyder det.</p><p>- I en periode har den europæiske girafbestand været i tilbagegang, og derfor har de unger, Zoo har fået i år, potentielt stor betydning for det internationale avlsprogram, siger Mads Frost Bertelsen.</p><p>Girafungerne er et “konkret bidrag til at sikre artens fremtid”, lyder det fra havens zoologiske direktør.</p><p>De kommende dage vil kalven opholde sig i stalden sammen med sin mor.</p><p>Når girafhannen er stabil på benene og følger moren, vil han blive introduceret til udearealerne, lyder det i pressemeddelelsen.</p><p>Moren er en 23-årig hungiraf, der tidligere har fået ni kalve.</p><p>Den første giraf kom til Zoologisk Have i København i 1902.</p><p>Den nuværende flok består af én avlshan og tre hunner.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Iran er ifølge USA’s vicepræsident, J.D. Vance, gået med til at invitere inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) tilbage til landet.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Iranerne har indvilget i at invitere IAEA-inspektørerne tilbage til deres land, siger Vance til journalister i bjergområdet i Bürgenstock i Schweiz, hvor forhandlinger mellem USA og Iran i øjeblikket finder sted.</p><p>Vance kalder meldingen for “en vigtig milepæl for det amerikanske folk og det første skridt mod en permanent atomafrustning eller en permanent afslutning af et atomvåbenprogram i Iran”.</p><p>Den amerikanske vicepræsident har tidligere sagt i et interview med NBC News, at Iran som en del af et forståelsesdokument mellem landene vil tillade inspektioner af landets atomprogram.</p><p>- Faktisk er en af de centrale dele af aftalen, at Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og USA skal hjælpe Iran med at destruere landets lager af højtberiget uran, og det fremgår meget klart af aftalememorandummet, sagde Vance i sidste uge.</p><p>I en del af den midlertidige aftale, som parterne er blevet enige om, lyder det, at det berigede uran, som Iran har, skal fortyndes under tilsyn af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).</p><p>Ifølge Vance vil samtalerne med IAEA-inspektørerne om en tilbagevenden til landet begynde snart.</p><p>- Jeg forventer, at det vil ske senest i denne uge, men vi tror, at nogle af disse samtaler med inspektørerne og IAEA endda kan finde sted i dag, siger Vance ifølge AFP.</p><p>Iran afbrød i første omgang kontakten med FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA) efter en 12 dage lang krig mellem Iran og Israel i juni 2025.</p><p>Flere gange siden har der været meldinger om, at IAEA ville genoptage inspektionerne på atomanlæg i landet.</p><p>Hverken IAEA eller Iran har endnu kommenteret meldingen fra Vance.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Langvarig indespærring, voldtægt og vold, som var så grov, at det kan betegnes som mishandling.</p><p>Disse forbrydelser blev en kvinde udsat for i Køge sidste år, har et nævningeting mandag slået fast.</p><p>Den tiltalte mand, der er 40 år, er af Retten i Roskilde dømt til forvaring, og det skyldes en vurdering af hans farlighed. Almindelig fængselsstraf er ikke nok.</p><p>Den dømte har på stedet anket til Østre Landsret, oplyser retten.</p><p>Sagen blev rejst af anklagemyndigheden på grund af politiets efterforskning af et langvarigt forløb i en lejlighed i februar.</p><p>Manden tog nøgler og telefon fra kvinden, og da hun i mindst et tilfælde forsøgte at slippe væk, trak han hende ind i lejligheden igen, fremgår det af anklageskriftet.</p><p>Det stod på fra om aftenen 10. februar til 12. februar tidligt om morgenen.</p><p>Ved dommen er offeret blevet tilkendt erstatning. Beløbet er 132.500 kroner, oplyser retten.</p><p>I de senere år er antallet af domme til forvaring steget i forhold til tidligere.</p><p>Om den konkrete sag siger specialanklager John Catre Nielsen i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi, at der var tale om et langvarigt og brutalt forløb.</p><p>- Det er en meget alvorlig sag, hvor en kvinde over et døgn blev udsat for voldtægter, grov vold, trusler og frihedsberøvelse af sin daværende kæreste, siger han.</p><p>Den 40-årige er tidligere dømt for personfarlig kriminalitet.</p><p>/ritzau/</p>