<p>Flere New York Times-journalister er indkaldt til at vidne, efter at den amerikanske avis for nylig skrev artikler om sikkerheden på Donald Trumps nye Air Force One-fly.</p><p>Det skriver avisen selv lørdag.</p><p>Det er Jay Clayton, den føderale anklager på Manhattan, der kræver, at journalisterne onsdag skal vidne foran en anklagejury – en såkaldt grand jury.</p><p>Vidneindkaldelsen indeholder ifølge avisen få detaljer, men omhandler “et påstået brud på føderal strafferet”.</p><p>En grand jury er en gruppe lægmænd, som vurderer, om der er grundlag for at rejse tiltale i en straffesag.</p><p>Artiklerne handler om, at det nye præsidentfly, som Trump har fået i gave fra Qatar, har sikkerhedsmangler.</p><p>I en artikel onsdag skrev avisen, at Trump forlod den forgangne uges Nato-topmøde på sit gamle præsidentfly som en sikkerhedsforanstaltning, efter at Secret Service havde bedt ham om det.</p><p>Dagen efter skrev avisen, at det fly, han havde fået som gave fra Qatar, blandt andet mangler avancerede missilforsvarssystemer. Begge artikler baserer sig på oplysninger fra anonyme kilder.</p><p>RITZAU</p>

<p>Myndigheder opfordrer borgere i den russiske region Novosibirsk til at arbejde hjemmefra midt under en tiltagende benzinkrise.</p><p>De bedes også om at mindske bilrejser.</p><p>Der bor næsten tre millioner mennesker i regionen, som er blandt de mest befolkede i Sibirien og et vigtigt økonomisk knudepunkt.</p><p>På trods af at Rusland er blandt verdens største producenter af råolie, har Ukraine med droneangreb i høj grad ramt Ruslands evne til at forarbejde olie.</p><p>Tidligere på ugen ramte Ukraine et russisk olieraffinaderi i naboregionen Omsk.</p><p>Siden juni har over 90 procent af de russiske regioner oplevet forstyrrelser i forsyningen og mangel på brændstof.</p><p>Nogle steder er der blevet indført rationering på tankstationer og forbud mod at fylde benzindunke. Det fremgår af lokale medier og meldinger fra myndigheder.</p><p>I Novosibirsk opfordrer den regionale regering arbejdspladser til at lade ansatte “overgå til fjernarbejde og mindske brændstofforbrug”.</p><p>Det fremgår af et dekret, som er dateret onsdag og bragt i russiske medier fredag.</p><p>Borgere opfordres også til at “begrænse rejser i private køretøjer inden for Novosibirsk-regionen og uden for dens grænser, indtil den forhøjede alarmtilstand er ophævet”.</p><p>Også i naboregionen Tomsk opfordrer myndighederne til fjernarbejde.</p><p>Embedsmænd i regeringen får besked på at genoverveje forretningsrejser og “holde møder online”.</p><p>Også i byen Irkutsk længere østpå bedes ansatte om at arbejde hjemmefra.</p><p>Ukraine har løbende igennem den fire et halvt år lange krig rettet angreb mod russiske olie- og gasanlæg. Ukraine kalder det retfærdig gengældelse for russiske angreb.</p><p>Den russiske præsident, Vladimir Putin, har anerkendt, at der er benzinmangel. Men han siger også, at det ikke er kritisk. Samtidig beskylder han Ukraine for at forsøge at skabe splid i Rusland.</p><p>Lørdag er de russiske angreb mod Ukraine fortsat.</p><p>Således er seks blevet dræbt, og adskillige er blevet såret af russiske missiler og droner, siger ukrainske myndigheder.</p><p>Samtidig opfordrer den ukrainske regering sine allierede til hurtigt at levere mere ammunition til luftforsvar, da Ukraine har svært ved at forsvare sig mod ballistiske missiler.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>Der kunne lørdag eftermiddag ikke køre tog mellem Korsør og Nyborg på grund af en signalfejl på Sprogø.</p><p>Togene er dog begyndt at køre igen kort før klokken 16.30.</p><p>Men der vil stadig være længere rejsetid mellem landsdelene på op til 75 minutter for enkelte tog.</p><p>Det skriver DSB på sin hjemmeside.</p><p>Senere lørdag lukker selvsamme strækning for togtrafik, da et omfattende sporarbejde går i gang.</p><p>Det betyder, at strækningen mellem Ringsted og Nyborg skal dækkes af togbusser frem til og med 19. juli.</p><p>Også et andet sporarbejde bliver indledt på Vestfyn. Derfor vil en direkte togbus mellem Ringsted og Fredericia køre i perioden på ni dage.</p><p>Ifølge en pressemeddelelse fra Banedanmark er sommerens sporarbejde en del af et stort “sporfornyelsesprojekt”, der skal bidrage til en mere stabil togdrift.</p><p>Fornyelsen af sporene vil ifølge Banedanmark give passagererne en mere “smidig rejse” i fremtiden.</p><p>RITZAU</p>

<p dir=”ltr”>En gruppe unge soldater bevæger sig gennem tætpakket lyng i lyslilla og gråbrune nuancer. Som de går der på heden i Oksbøl med geværer over skuldrene og grønmalede ansigter, der fra tid til anden lyser op i kække smil, ligner det en reklame for Forsvaret.</p><p dir=”ltr”>Det er disse unge mennesker, der skal forsvare os mod trusler fra øst og uønskede tilnærmelser fra vest.</p><p dir=”ltr”>Men når de kommer nærmere, går fortællingen op i syningen. Bogstaveligt talt.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Vores nye uniformer kunne være bedre,” siger Olivia, en 30-årig premierløjtnant med en tyk lys fletning, der stikker ud under bøllehatten. Hun peger ned på knæene i sine bukser. De er slidte, flagrende og mangler de beskyttende plastikskaller, der egentlig kræves i det strabadserende arbejde.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”f3be4ba1-f17b-4a1d-a2db-f0617d6cbbdd” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Da krigen i Ukraine brød ud i 2022 arbejdede Olivia i et stort konsulenthus i København. Verdens uroligheder fik hende til at tage springet fra skrivebordet til felten ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-090123-4.jpg?itok=v4fd5RrS” width=”944″ height=”630″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Da krigen i Ukraine brød ud i 2022 arbejdede Olivia i et stort konsulenthus i København. Verdens uroligheder fik hende til at tage springet fra skrivebordet til felten Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Uniformerne er ellers ret nye og indkøbt til soldater i både Danmark og Norge sidste år. Men syningerne springer, camouflageprintet falmer, sveden kan ikke absorberes, og soldaterne må udskifte dem efter cirka et halvt års brug. Derfor meddelte Forsvarsministeriet i juni, at Forsvaret nu&nbsp;<em>igen&nbsp;</em>skal have nye uniformer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Uniformerne er på mange måder et billede på den milliardoprustning, Forsvaret gennemgår i disse år. Den danske forsvarsmaskine har ikke været smurt i årtier. Nu er olie i spandevis blevet hældt på tandhjulene – mere præcist 356 milliarder kroner i det nuværende forsvarsforlig – og den nye regering agter at hælde endnu mere på. Det skal gå hurtigt, og det går næsten så hurtigt, at hovedpersonerne selv ikke kan følge med.</p><p dir=”ltr”>”Der sker utroligt meget i Forsvaret lige nu. Når der skal træffes så mange beslutninger, ser jeg det som endnu mere vigtigt, at erfaringer fra soldater og ledere tæt på den daglige opgaveløsning bliver inddraget,” siger Olivia.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”a1e6d7ed-36d5-4a1d-bd8f-5e56529f24f9″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20260619-090101-2.jpg?itok=kuSpPICQ” width=”944″ height=”630″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad er taget til Oksbøl Kaserne, der har landets største øvelsesterræn og er i gang med en massiv udvidelse, for at opleve, hvordan oprustningen mærkes i de kroppe, der ruster sig til at forsvare fædrelandet. Her fylder så forskellige emner som, hvilken sang der skal synges til ens begravelse, og at det er fedt, at samfundets årvågenhed har betydet en opgradering af frokostordningen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Alle i artiklen udtaler sig på egne vegne og af hensyn til soldaternes sikkerhed ved udsendelser bruges der kun fornavne og titler på dem. Kristeligt Dagblad kender deres efternavne.&nbsp;</p><h2>En gammel nazistlejr</h2><p dir=”ltr”>Da det danske militær slog sig ned i Oksbøl i 1929, sov soldaterne i telte under nåletræerne, og man døbte stedet “Oksbøllejren”. Under Besættelsen blev de danske soldater fordrevet, og i Oksbøllejren byggede nazisterne de røde barakker, som stadig står her i dag.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Nogle af de gamle bygninger må i de kommende år lade livet for moderne faciliteter. Det er lidt synd, synes presseofficer Rasmus Christopher Franck, der nyder at gå på arbejde i et historisk miljø.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Rasmus Christopher Franck henter Kristeligt Dagblad ved indgangen til kasernen i en mosegrøn firehjulstrækker fra årtusindskiftet. At rulle vinduet ned kræver håndkraft, og man kan glemme alt om bluetooth-forbindelse og GPS.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Ja, den er fed, ikke?” siger han.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”42de88a5-3889-4b52-aea4-2a51b721b5be” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Rasmus Christopher Franck er presseofficer på Oksbøl Kaserne” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-090159-4.jpg?itok=6G_l1duA” width=”944″ height=”1415″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Rasmus Christopher Franck er presseofficer på Oksbøl Kaserne Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Presseofficeren har brune, venlige øjne, og maven fuld af anekdoter om den omfattende udvikling på hans arbejdsplads. Vi kører gennem en bred allé med de rustrøde barakker fra besættelsestiden på hver side. Det tager få minutter at komme til et af de steder, hvor man får syn for Oksbøl Kasernes vokseværk. Her er nåletræsskov blevet fældet til fordel for grå, nye bygninger, og en byggeplads vidner om yderligere udvidelse. Bunker af træflis damper døgnet rundt. Her skal være garager og parkeringspladser til de mange internationale soldater, der lægger vejen forbi Oksbøl.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Ja, så længe der er ulve her i området, så går vi under radaren. Men det kan godt være, der bliver udfordringer, når det går op for de lokale, hvor stort det bliver,” siger Rasmus Christopher Franck.</p><h2>”Peg op mod hjernen”</h2><p dir=”ltr”>I en af de nye bygninger sidder 15 soldater i et klasselokale. På det grå linoleumsgulv skal de øve sig i at bjerge en kollega i en nødsituation. Raketkasterkommandør Lasse melder sig frivilligt til at være demonstrationsdukke for underviseren.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c0d1c0fc-661c-4b01-96a9-32ffad4413e4″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Efter at have gennemgået introforløb på &quot;stort set alt indenfor håndværkerfaget&quot; følte Lasse sig en smule fortabt i uddannelsessystemet. Hans kammerat foreslog, at Lasse skulle melde sig som værnepligtig – nu er han fastansat raketkasterkommandør” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-085928-7.jpg?itok=pPXWENn4″ width=”944″ height=”1415″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Efter at have gennemgået introforløb på “stort set alt indenfor håndværkerfaget” følte Lasse sig en smule fortabt i uddannelsessystemet. Hans kammerat foreslog, at Lasse skulle melde sig som værnepligtig – nu er han fastansat raketkasterkommandør Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>28-årige Lasse er en muskuløs fyr, og under kraven stikker et par tatoverede vinger op. Nu skal han have en tube igennem næsen og ned i halsen. I en nødsituation kan røret sikre, at luftvejene på en bevidstløs kollega ikke bliver blokeret af tungen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Lasse fjerner et stykke snus fra tandkødet og trækker vejret ind. Han er klar.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Peg op mod hjernen,” siger en af kollegerne, der observerer Lasses næse sluge det gennemsigtige rør. Lasse hoster og får tårer i øjnene, men bevæger sig ikke en centimeter. &nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det er det værste, det dér,” siger en anden af kollegerne.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”29bbfa86-9e40-470d-b1fa-856ba75ffce4″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Lasse får som den første stukket røret ned i halsen under dagens øvelse ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-085805-1.jpg?itok=i6dIDK6Z” width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Lasse får som den første stukket røret ned i halsen under dagens øvelse Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Bagefter skal alle soldaterne igennem samme pinsel. Lasse skal føre røret ned i halsen på sin kollega Nikoline, 22 år og eneste kvinde til dagens undervisning. Nikoline tager ubehaget med ophøjet ro. &nbsp;</p><p dir=”ltr”>Efterfølgende skal de øve en situation, hvor man skal afklare, hvad der er hændt en bevidstløs kollega.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Nikoline lægger sig på jorden, tung som en kludedukke. Lasse lægger hende i stabiliseret sideleje og tjekker hver en centimeter af hendes krop for skader. Han hiver forsigtigt op i hendes trøje og noget af sports-bh’en. Da han knapper hendes bukser op, bryder han reglerne for det fiktive scenarie: at man ikke kan snakke med den bevidstløse kollega.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Må jeg kigge?” spørger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Ja, ja,” samtykker Nikoline stadig med øjnene lukkede. Lasse hiver Nikolines bukser ned og tjekker hendes lår og numse for fiktive skudsår og skader.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”41b1f821-e853-415b-bb83-cc7c040d3250″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Lasse og Nikoline øver et scenarie, hvor man finder en bevidstløs kollega og skal afklare, hvad personen fejler” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-085905-3.jpg?h=5af247a7&amp;itok=MDHK0WEo” width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Lasse og Nikoline øver et scenarie, hvor man finder en bevidstløs kollega og skal afklare, hvad personen fejler Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Fra august skal piger på lige fod med drenge i værnepligt. Skiftet har sat gang i forandringer i hele Forsvaret og også her på Oksbøl Kaserne. Drenge og piger i værnepligt er stadig indkvarteret på værelser sammen, men der er kommet badeforhæng i fællesbadene.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Mens Nikoline ikke har meget at tilføje til kønsdebatten – hun har det helt fint med at være i undertal –, mener premierløjtnant Olivia, at Forsvaret sagtens kan gøre mere for kvinderne, selvom der allerede er en positiv udvikling undervejs.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Alle med de rette kompetencer skal kunne se sig selv i organisationen. Det er en af motivationerne for mig for at blive i Forsvaret, fordi jeg er kvinde, og vi er så få. Jeg har selv gennem hele mit uddannelsesforløb herinde manglet kvinder at se op til, ” siger hun.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Olivia kommer fra Aarhus og har en bachelorgrad i økonomi fra Københavns Universitet. Efter studiet fik hun job i et stort konsulenthus. Men hun kørte hurtigt død “i det civile”, som det hedder herude.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Og i takt med den situation, verden udviklede sig i, blev Forsvaret mere relevant igen,” siger hun.</p><p dir=”ltr”>Lasse har en helt anden baggrund end Olivia, men motivationen for at søge ind i Forsvaret var den samme: han gik død i livet på den anden side af hegnet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Ude i det civile sidder du ved siden af en kollega på kontoret, og så går du hjem. Her gør man alt sammen, man er nærmest mere sammen med de her mennesker end sin egen familie,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Jeg kan måske tjene dobbelt så meget på et andet arbejde, men jeg vil hellere gå glad på arbejde,” siger han.</p><h2>Et ordentligt bæst fra Tjekkiet</h2><p dir=”ltr”>Det med pengene fylder ellers, når Forsvaret skal udpege årsager til deres massive problemer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.&nbsp;</p><p>En menig soldat med seks års erfaring tjener i gennemsnit lidt over 27.000 kroner om måneden, og det er mindre end den gennemsnitlige rengøringsassistent eller buschauffør, skrev Fagbladet 3F sidste år.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Den generelle holdning fra de ansatte er, at det øgede fokus på Forsvaret skal udmønte sig i mere i lønposen, men prioriteringen fra Forsvaret er primært materiel,” siger Jesper, 45 år og oversergent på kasernens værksted.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Jesper har ansvar for vedligehold af netop de kampvogne og det militære isenkram, som står her i, hvad der ligner en forvokset garage. Jesper viser vej hen mod en Tatra-lastbil, som er fremstillet i Tjekkiet. Vi kigger op på det mørkegrønne bæst, fra hvis ryg man kan affyre raketter. Den er “hvad man kunne få,” som det ærligt lyder fra oversergenten:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det kan godt være, vi havde valgt noget andet, hvis vi havde al tid i verden. Men det var et hasteindkøb, og hvad der var tilgængeligt på markedet, og så blev det den her,” siger han.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”72eddecf-ac46-42f8-8818-ab74fec631bb” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Jesper var første gang i militæret i 2000. Men efter at have vidnet uhyrligheder ved udsendelser til Bosnien og Kosovo havde han brug for flere års pause fra forsvaret. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-085954-7.jpg?itok=VA7lvl5S” width=”944″ height=”630″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Jesper var første gang i militæret i 2000. Men efter at have vidnet uhyrligheder ved udsendelser til Bosnien og Kosovo havde han brug for flere års pause fra forsvaret. <br> Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Det tjekkiske bæst er parkeret herinde i hallen, fordi det ligesom ethvert andet køretøj af den størrelse skal have et såkaldt cyklistværn – en metalanordning, som skærmer for, at en cyklist falder ind under køretøjet.</p><p dir=”ltr”>Jesper mener egentlig, at man burde kunne få dispensation for den slags, når nu køretøjer som disse så sjældent færdes ude i det rigtige samfund.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Og i en krigssituation er cykelværn nok ikke en prioritet. Altså hvis man ville have, det gik rigtig hurtigt med implementeringen, kunne man måske slække lidt på bureaukratiet,” siger han.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”ec9eb188-3fd0-4a57-bb28-95460afa4614″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20260619-090007-7.jpg?itok=5b5LqbQ0″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Et brev hjem&nbsp;</h2><p>Får man en overdosis af krigsretorik og soldaterhierarki, kan man gå på “kuffen” – KFUM’s Soldaterhjem.</p><p>”Her er ikke nogen, der hundser rundt med én, og man er på fornavn,” som Thomas Peter Jakobsen, 53 år, siger.&nbsp;</p><p>Han og hustruen Trine Jakobsen driver soldaterhjemmet sammen. De er hver især iført en T-shirt med KFUM’s logo på brystet – Thomas i grøn, Trine i mørkeblå. Ægteparret er uddannede folkeskolelærere og har begge arbejdet på en skole i Grindsted i 25 år.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”8b2d4757-c92b-4b8c-82e8-4d57905b9979″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Før Trine og Thomas kom til Oksbøl Kaserne, drev de KFUM’s soldaterhjem i Camp Valdemar i Letland, hvor danske soldater er udstationeret” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-085951-3.jpg?itok=8JnCS9kG” width=”944″ height=”630″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Før Trine og Thomas kom til Oksbøl Kaserne, drev de KFUM’s soldaterhjem i Camp Valdemar i Letland, hvor danske soldater er udstationeret Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Deres baggrund er en fordel herude, siger de. For soldater har brug for også at møde “nogle normale mennesker” en gang imellem.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Soldaterhjemmet består af en kiosk, et køkken og lædersofaer med retning mod et fjernsyn. Denne formiddag sidder to unge fyre og spiser såkaldte “monsterburgere” med tilhørende Monster-energidrikke. Ved et andet bord sidder en gruppe litauiske soldater, der er på øvelse i Oksbøl, og drikker en kop kaffe.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”f476be75-518e-4d15-9fed-ce6d7320069e” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Soldater kommer til soldaterhjemmet, når de har brug for at slappe af og møde &quot;normale mennesker&quot;” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-085939-6.jpg?itok=R4T_-vJi” width=”944″ height=”630″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Soldater kommer til soldaterhjemmet, når de har brug for at slappe af og møde “normale mennesker” Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Man skal selv opsøge det, hvis man vil mærke, at “kuffen” er kristen. På et lille bord i et hjørne står en skål med små kors, man kan stikke i lommen, når man skal på march, eller, hvis man har brug for det, en feltbibel.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Dem, som kommer her, har som regel ikke gjort sig de store tanker om tro, siger Trine Jakobsen. Men eksistentielle tanker dukker op af sig selv, når man hver dag øver sig på krig.</p><p dir=”ltr”>”Vi skaber et rum, hvor det er legitimt at tale om det eksistentielle og tro, særligt i forbindelse med en udsendelse. Er man bange for at dø, så kommer man her og taler om det,” siger hun.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Thomas Jakobsen oplevede for eksempel, at en gruppe unge soldater, der skulle udsendes til Letland, sad herinde og svedte over deres sidste vilje – som alle soldater opfordres til at skrive, uanset om de skal til Letland eller Helmand i Afghanistan. “Hvad er en god sang til en begravelse?” spurgte en ung soldat Thomas Jakobsen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Så sagde jeg, har du været på efterskole? Og det havde han, og her kunne han godt lide at synge ‘Du kom med alt det der var dig’. Han var i tvivl, om det var en god sang til en begravelse, og jeg opfordrede ham til at vælge den.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”0b5436e2-429f-451a-9a2e-7e0f3e83dabc” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Ved søen på kasernen værner en glaspavillon om et kors formet af hylstre fra maskingeværer. Korset er ligesom det stenalter, det står på, lavet i Helmand-provinsen af udsendte danske soldater, som en hyldest og et minde om de danskere, der blev dræbt i Afghanistan. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260619-085955-1.jpg?itok=pq-v3h1X” width=”944″ height=”630″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Ved søen på kasernen værner en glaspavillon om et kors formet af hylstre fra maskingeværer. Korset er ligesom det stenalter, det står på, lavet i Helmand-provinsen af udsendte danske soldater, som en hyldest og et minde om de danskere, der blev dræbt i Afghanistan. Foto: Astrid Dalum </figcaption> </figure> </div> </div> </div>

<p>En cyklist er i kritisk tilstand efter at have forsøgt at køre over Knippelsbro i København, mens broklapperne var ved at blive hævet.</p><p>Det fortæller Mads Østermark, vagtchef ved Københavns Politi, lørdag eftermiddag.</p><p>- Cyklisten er i kritisk tilstand og er faldet to meter ned på den modsatte broklap. Personen er fragtet til hospitalet, siger vagtchefen.</p><p>Broen var spærret i begge retninger i knap en time, men er omkring klokken 15.30 igen åben. Det skriver P4 Trafik.</p><p>Politi og redningsmandskab har ligeledes forladt broen igen.</p><p>Knippelsbro forbinder Amager og Indre By i København.</p><p>RITZAU</p>

<p dir=”ltr”>Efter et travlt liv som professionel politiker trak Ann Widdecombe sig fra mediernes søgelys og flyttede alene ind i et hus på landet i det sydvestlige England.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Da hun blev interviewet af BBC om huskøbet og sin pension i 2008, fortalte Ann Widdecombe, at her skulle hun bo resten af sine dage.</p><p dir=”ltr”>I sidste uge blev hendes nærmeste bekymrede, fordi de ikke havde hørt fra 78-årige Ann Widdecombe. De bad naboerne om at tjekke til hende, og torsdag fandt en nabo ifølge avisen&nbsp;<a href=”https://www.telegraph.co.uk/news/2026/07/10/ann-widdecombe-murder-loved-her-quiet-devon-retirement/” target=”_blank”><u>The Telegraph</u></a> den tidligere minister død i hjemmet, dækket af blod og med alvorlige skader.</p><p dir=”ltr”>En efterforskning blev sat i gang dagen efter, og i går anholdt britisk politi en 26-årig mand. De mistænkte ham for at have dræbt Ann Widdecombe, men i dag blev han løsladt og er ikke længere en del af efterforskningen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Politiet har ifølge&nbsp;<a href=”https://www.bbc.com/news/articles/c3vyqkqkvr9o” target=”_blank”><u>BBC</u></a> udtalt, at ingen oplysninger antyder, at der skulle være tale om en politisk motiveret forbrydelse. Sagen efterforskes heller ikke som en terrorhændelse.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”f0c792a7-4c2f-4b4b-b18e-e9cc76f47d31″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Ann Widdecombe deltog i 2024 i Reform UK’s årsmøde i Birmingham.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-07/000_36gr22y.jpg?h=996bef7a&amp;itok=F3y_Xjy0″ width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Ann Widdecombe deltog i 2024 i Reform UK’s årsmøde i Birmingham. Foto: Benjamin Cremel/AFP/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Ann Widdecombe var medlem af De Konservative og var juniorminister i en række departementer i løbet af sin politiske karriere. Hun voksede op som medlem af den engelske kirke statskirke, Church of England, men konverterede i 1990’erne til katolicisme, da førstnævnte&nbsp;<a href=”https://www.churchtimes.co.uk/articles/2026/17-july/news/uk/ann-widdecombe-former-tory-minister-turned-reform-uk-campaigner-dies-aged-78″ target=”_blank”><u>gjorde det</u></a> muligt at ordinere kvindelige præster.</p><p dir=”ltr”>Som politiker var hun værdipolitisk konservativ og blandt andet kendt for sin modstand af homoseksuelle ægteskaber. I den brede offentlighed gjorde hun sig bemærket, da hun deltog i den britiske udgave af “Vild med Dans” og senere realityprogrammet “Big Brother”.</p><p dir=”ltr”>Selvom det er næsten 20 år siden, hun gik på pension efter 23 år som parlamentsmedlem, forblev hun politisk aktiv op til sin død. Ann Widdecombe bakkede op om Storbritanniens farvel til EU og blev europaparlamentsmedlem for Brexit Party i 2019. Fire år senere, i 2023, meldte hun sig ind i partiets efterfølger, Reform UK, og blev ordfører for immigrations- og justitsområdet.</p><p dir=”ltr”>Partiets leder, Nigel Farage, har i en video delt på sociale medier sagt, at han er “dybt, dybt ked af karakteren af hendes død”. I videoen peger han samtidig på en tendens:</p><p dir=”ltr”>”Jeg frygter, at tingene er blevet endnu farligere for alle i det offentlige liv, eller især det politiske rum.”</p><p dir=”ltr”>De Konservatives leder, Kema Badenoch, har udtalt, at hun er “lamslået” over nyheden om Ann Widdecombes død og kaldt den afdøde politiker for en “meget sjov og energisk kvinde, der sagde sin mening”. Labours afgående formand, Keir Starmer, har kaldt nyheden om hendes død for “chokerende”.</p><p dir=”ltr”>Politiet fortsætter efterforskningen, som <a href=”https://www.telegraph.co.uk/news/2026/07/11/ann-widdecombe-murder-investigation-devon-police-manhunt/” target=”_blank”>ifølge</a> assisterende politichef i Devon og Cornwall, Matt Longman, “skrider frem i et betydeligt tempo”.</p>

<p>Mindst 15 personer har mistet livet i en bådulykke ud for en ø i det sydlige Vietnam.</p><p>Det skriver statslige medier ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Der skal være tale om en speedbåd med indiske turister.</p><p>Ifølge det vietnamesiske medie VNExpress var 36 personer om bord, da båden kæntrede 400 meter ud for øen May Rut Ngoai.</p><p>Flere turistbåde og kystvagten deltog i redningsaktionen, hvor flere passagerer blev bjærget sikkert.</p><p>Det lokale politi har ifølge avisen Tuoi Tre oplyst, at 21 personer er blevet transporteret til et hospital for akut behandling, hvoraf to var i kritisk tilstand.</p><p>Ifølge avisen var alle 15 omkomne udlændinge.</p><p>Den indiske ambassade i landet har bekræftet, at den kæntrede båd havde “flere indiske turister” om bord.</p><p>De nærmere detaljer om hændelsen kunne ambassaden dog ikke sige mere om.</p><p>Indledende undersøgelser peger på, at båden er kæntret på grund af kraftig vind og høje bølger, har myndighederne oplyst ifølge AFP.</p><p>May Rut Ngoai, der ligger syd for Vietnams største ø, Phu Quoc, er kendt for sine hvide sandstrande og rev, man kan dykke ved.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet AFP kommer besøgende ofte til øen med speedbåd fra hovedøen.</p><p>Bådulykker sker med jævne mellemrum i landet, hvor ekstremt vejr og oversvømmelser har ført til ulykker gennem tiden.</p><p>I juli sidste år omkom 39 personer, da en turistbåd, der fragtede familier rundt i det nordlige Vietnams Ha Long-bugt, kæntrede i en pludseligt opstået storm.</p><p>Bugten ligger omkring 200 kilometer nordøst for Vietnams hovedstad, Hanoi.</p><p>Den tiltrækker, ligesom Phu Quoc, hvert år titusindvis af turister.</p><p>RITZAU</p>

<p>Forudsætningerne synes at være der for, at Venstre-formand Troels Lund Poulsen helhjertet erklærer sig som det store dyr på savannen, som hans forgænger ville have sagt.</p><p>Venstre blev det største blå parti ved valget i marts, og hele den blå blok var klar til at gøre ham til statsminister.</p><p>Alligevel vil han – tre måneder efter folketingsvalget og kort inden Folketinget går på sommerferie – hverken svare ja til, at han er statsministerkandidat eller leder af blå blok.</p><p>- Jeg har ikke brug for at udnævne mig som leder eller noget som helst andet.</p><p>- Jeg er formand for Venstre. Men det er klart, at jeg påtager mig også at samle de blå partier, i forhold til at de blå partier skal være i stand til at samarbejde, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>Det blev ellers bemærket som et signal om at være oppositionens leder, da Troels Lund Poulsen en onsdag i slutningen af juni stillede sig op foran pressens mikrofoner efter en udvidet spørgetime.</p><p>For kort forinden havde statsminister Mette Frederiksen (S) gjort det samme, og før Venstre gik i regering med Socialdemokratiet, var det en tradition, at oppositionens leder svarede på spørgsmål efter statsministeren.</p><p>Men Troels Lund Poulsen nedtoner, at han stillede sig op efter Mette Frederiksen.</p><p>- Jeg er et venligt menneske af natur, og rigtig mange journalister havde spurgt, om jeg ville sige noget efter.</p><p>Spørgsmål: Så det var en engangsforestilling?</p><p>- Det tror jeg da ikke. For der er da et kæmpe folkeligt krav om, at jeg bliver ved, vil jeg tro, siger han med et smil.</p><p>Én ting vil Troels Lund Poulsen dog gerne slå fast.</p><p>- Jeg synes, at tiden er til, at man reflekterer over, hvad problemerne har været i 2022 og 2026, og en stor udfordring var, at der var to blå statsministerkandidater.</p><p>- Det er min klare anbefaling, at det skal vi ikke opleve igen.</p><p>Troels Lund Poulsen nærmer sig tre år som formand for Venstre, og i valgkampen stod han første gang over for Mette Frederiksen som rivaliserende statsministerkandidat.</p><p>Han fortæller om et helt andet pres, end han tidligere har oplevet i sine 25 år som politiker.</p><p>- Når det er sagt, så synes jeg også, at den her valgkamp beviste, at jeg i de debatter, som jeg havde med Mette Frederiksen én til én, udmærket kunne matche hende.</p><p>- Det var der stor diskussion om allerede inden den første debat. Kan Troels Lund overhovedet matche Mette Frederiksen? Det synes jeg, gik meget fint.</p><p>For han var nervøs før den første statsministerduel 8. marts live på TV 2.</p><p>Om morgenen kunne han læse i nyhederne, at “om 12 timer er Troels Lund færdig, og valgkampen er overstået”, som han selv formulerer det.</p><p>- Det er klart, at det sætter sig i kroppen. For havde jeg gået ind og ikke kunnet stå den debat igennem, så var alle øjne rettet mod mig, og min skyld, at det gik, som det gik.</p><p>- Men det ansvar, som man har, og det, at man så også er i stand til at komme igennem de debatter, har været en stor personlig glæde for mig, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>På bundlinjen står dog et valgnederlag, og Mette Frederiksen er stadig statsminister i Danmark.</p><p>Venstre og Troels Lund Poulsen kan nu se frem mod en årrække i opposition.</p><p>Men det betyder også, at der nu er mere plads til Venstre for formanden efter at have balanceret posten med at være forsvarsminister.</p><p>Det giver en frihed og mulighed for at prioritere kræfterne, lyder det fra Troels Lund Poulsen.</p><p>- Ud over at jeg selvfølgelig var enormt glad for min tid som forsvarsminister, så har det betydet, at jeg ikke har kunnet ofre de samme kræfter på Venstre.</p><p>- Jeg vil stadig sige, at det var det rigtige at gøre. Men jeg er da også af den opfattelse, at det selvfølgelig kommer med en pris. Det betyder, at Venstre ikke nødvendigvis har fået alle kræfter ud af mig, fordi nogle af dem er blevet brugt andre steder.</p><p>Med fokusset alene rettet på Venstre kommer Troels Lund Poulsen i efteråret til at fremlægge en politisk plan for de kommende år.</p><p>Partiet skal “selvfølgelig være større end der, hvor vi er i dag”, slår han fast, og det indebærer at være det største blå parti.</p><p>- Men det afhænger både af, hvor dygtige vi er i Venstre, og jeg er, men det afhænger også af, om der er partier, der forsvinder over tid. Og det tror jeg, der er.</p><p>Spørgsmål: Hvad er det for nogle partier?</p><p>- Det kan du selv vurdere, hvad jeg tænker. Det kommer jeg ikke til at sætte ord på.</p><p>- Men hvis vi ser ud i horisonten om ti år, så tror jeg ikke, der er det samme antal partier i Danmark, som der er nu, siger Venstre-formanden.</p><p>RITZAU</p>

<p>Irans øverste leder, Mojtaba Khamenei, lover hævn for sin afdøde forgænger og far, Ali Khamenei.</p><p>Det udtaler lederen i en skriftlig besked, der er blevet bragt på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Her siger han, at nationen forlanger hævn, og at hævnen bestemt skal finde sted.</p><p>- Vi lover at hævne den døde leders og alle martyrernes blod fra disse to krige ført af de kriminelle og vanærede mordere, skriver Khamenei i udtalelsen.</p><p>Udtalelsen kommer i forbindelse med flere begravelsesceremonier, som har været afholdt for Ali Khamenei i løbet af ugen, skriver nyhedsbureauet.</p><p>Mojtaba Khamenei har endnu ikke vist sig offentligt, siden han blev landets nye øverste leder tidligere på året.</p><p>Medier har bragt historier om, at han er hårdt såret i kølvandet på det angreb, der dræbte hans far.</p><p>Den nye leder udsendte sin første besked tilbage i marts. Også dengang lovede Khamenei gengæld for angrebene “på de iranske martyrer”.</p><p>Det skete ligeledes i en skriftlig besked, der blev læst op på stats-tv.</p><p>Foruden den nu afdøde ayatollah Ali Khamenei er flere andre medlemmer af Khamenei-familien samt flere højtstående personer, blandt andet fra det iranske militær, blevet dræbt i amerikanske og israelske angreb.</p><p>Ali Khamenei blev dræbt 28. februar i den første bølge af amerikansk-israelske angreb under den igangværende krig, som de seneste dage er blusset op på ny.</p><p>Han blev 86 år og blev begravet i sin hjemby, Mashhad, i Iran fredag.</p><p>Under begravelsen af ayatollah Ali Khamenei over de seneste dage har titusindvis af iranere råbt død over USA’s præsident, Donald Trump.</p><p>Der har sågar været store bannere i begravelsesoptog med ordene “Dræb Donald Trump” på engelsk.</p><p>Flere amerikanske medier har desuden skrevet om iranske trusler mod Trump, og lørdag morgen dansk tid understregede Trump, at et iransk angreb mod ham vil blive gengældt.</p><p>- Tusind missiler er klar og rettet mod Den Islamiske Republik Iran, og tusindvis flere vil straks følge efter, hvis den iranske regering gør alvor af sin trussel – som er blevet fremsat mange steder i verden – om at dræbe eller forsøge at dræbe USA’s siddende præsident, i dette tilfælde mig, skrev Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.</p><p>RITZAU</p>

<p>Fire mænd og en kvinde er sigtet for at have drevet en narkotikabudforretning og for at have arbejdet for en narkocentral.</p><p>Det kommer frem under et grundlovsforhør, der foregår i den særligt sikrede retssal i kælderen i Vestre Fængsel lørdag eftermiddag.</p><p>De er desuden sigtet for besiddelse af kokain, MDMA, ketamin, ecstasy og hash på flere forskellige steder i Storkøbenhavn.</p><p>Dommeren i grundlovsforhøret har valgt at varetægtsfængsle de fem i 23 dage. Grundlaget for fængslingen er, at der er risiko for, at de påvirker efterforskningen, hvis de er på fri fod.</p><p>De nægtede sig alle fem skyldige.</p><p>Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, men inden dørene blev lukket, blev sigtelsen læst højt.</p><p>De fire sigtede mænd er henholdsvis 24, 28, 42 og 46 år, mens kvinden er 33 år. De blev anholdt på forskellige tidspunkter fredag aften.</p><p>Tre af de sigtede er rumænere, og en rumænsk tolk medvirkede ved grundlovsforhøret.</p><p>Kvinden blev anholdt klokken 18.50, og de fem er sigtet for besiddelse af flere forskellige typer narkotika på en adresse på Østerbro på samme tidspunkt.</p><p>Det fremgår af sigtelsen, at købere kunne henvende sig telefonisk eller via krypterede tjenester til forretningen og få leveret eller selv hente stofferne.</p><p>De er også sigtet for at have arbejdet for en narkocentral med navnet “Jimmytheman”.</p><p>I forbindelse med det arbejde er de sigtet for blandt andet at have besiddet 645 ecstasypiller og knap 400 gram kokain på en adresse i Hvidovre fredag klokken 21.48.</p><p>Det er samme tidspunkt, som to af de sigtede blev anholdt.</p><p>Politiet har desuden tilsyneladende foretaget en ransagning, der kan kobles til de sigtede, efter at de blev anholdt.</p><p>De er nemlig også sigtet for besiddelse af 312 gram kokain, 1170 gram ketamin, 705 gram pink MDMA og 1470 ecstasypiller på en adresse i Skovlunde klokken 02.08 natten til lørdag.</p><p>Det er flere timer, efter at de blev anholdt.</p><p>Anklageren ønskede lukkede døre, fordi sagen er på et tidligt stadie, og fordi der kan være medgerningsmænd på fri fod.</p><p>De fem er desuden beskyttet af et navneforbud, der gør det forbudt at dele oplysninger, der kan identificere dem.</p><p>I grundlovsforhøret var de fem sigtede alle iført mørkt tøj. De blev en efter en ført ind i den særligt sikrede retssal.</p><p>Inden grundlovsforhøret gik i gang, understregede dommeren, at de fem under ingen omstændigheder må tale sammen under grundlovsforhøret.</p><p>Den særligt sikrede retssal i Vestre Fængsel blev taget i brug i december sidste år.</p><p>Salen, hvor sagens parter er adskilt fra tilhørerne af et stort glasparti, er skabt til retssager, der kræver ekstra sikkerhed – eksempelvis terror – eller bandesager.</p><p>Men den kan også bruges til grundlovsforhør med flere sigtede. Der er nemlig plads til 15 sigtede eller tiltalte og deres forsvarsadvokater.</p><p>RITZAU</p>