<p>Prinsesse Isabella har frasagt sig at modtage både løn og kostpenge, når hun fra starten af august begynder på sin 11 måneder lange værnepligt.</p><p>Det har kongehuset bekræftet over for B.T.</p><p>Værnepligtige modtager som regel 9034,17 kroner om måneden i løn sammen med 277 kroner per dag i skattefri kostpenge.</p><p>Prinsessen begynder i Gardehusarregimentet i Slagelse 3. august.</p><p>Selv om kongedatteren er fyldt 19 år, modtager hun ikke apanage.</p><p>I 2016 besluttede kongehuset, at kun hendes storebror, kronprins Christian, skal have ydelsen, når han en dag får sin egen husstand og eget personale.</p><p>Under sin værnepligt i samme regiment modtog kronprinsen heller ikke løn og kostpenge fra Forsvaret.</p><p>RITZAU</p>

<p>Hvis man begiver sig ud på vejene på Sydsjælland, Lolland og Falster, skal man torsdag aften være meget forsigtig.</p><p>Sådan lyder opfordringen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>På grund af dårligt vejr har politikredsen travlt med væltede træer og lyskryds, som ikke fungerer flere steder, lyder det.</p><p>Derfor opfordrer politiet trafikanter til at sænke farten, holde god afstand og være forberedt på pludselige ændringer.</p><p>Den vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) skriver i en kommentar på DMI’s hjemmeside, at en koldfront ventes at skulle passere Danmark i løbet af natten.</p><p>Fronten kan kaste regn og tordenbyger af sig i den østlige del af landet.</p><p>Klokken 20 var det DMI’s forventning, at tordenbygerne ville ramme netop Lolland, Falster, Møn og den sydligste del af Sjælland.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den store amerikanske fastfoodkæde Taco Bell åbner sin første restaurant i Danmark.</p><p>Det fremgår af et jobopslag, hvor kæden søger personale til restauranten, der skal ligge i København.</p><p>- Vi vokser hurtigt og planlægger at udvide til hele Danmark i løbet af 2027, skriver kæden i opslaget, der ikke har en afsendelsesdato.</p><p>Der er ikke mange af de berømte Taco Bell-restauranter i Europa sammenlignet med hjemlandet USA.</p><p>På den europæiske scene er kæden størst i Spanien.</p><p>Derudover har kæden flere restauranter i for eksempel Storbritannien, Portugal og enkelte steder i Italien.</p><p>Kæden blev stiftet i 1962 af amerikanske Glen Bell i Californien, USA.</p><p>Fra en mindre stand solgte han hotdogs og burgere.</p><p>Siden har kæden gjort sig stor på at sælge mexicansk-inspireret fastfood som tacos, burritos og nachos.</p><p>Hvis man vil have et arbejde på den kommende københavnske restaurant, bliver arbejdsopgaverne blandt andet at sikre, at “gæsterne er tilfredse og forlader restauranten med et smil”.</p><p>Der søges personale til både køkkenet og til servering.</p><p>Det fremgår ikke, hvor i København restauranten kommer til at ligge, eller hvor i landet kæden forventer at åbne næste år.</p><p>Det vides heller ikke, hvornår kæden forventer at åbne den første restaurant i København.</p><p>I dag findes Taco Bell i mere end 30 lande uden for USA.</p><p>I slutningen af 2025 slog den amerikanske kæde dørene op til den første restaurant på svensk jord. Det skete i hovedstaden Stockholm.</p><p>- Vores ambition er at blive kendt for vores lækre og prisvenlige retter samt for at give vores gæster en fantastisk oplevelse, skriver kæden i jobopslaget.</p><p>Restauranten lover også i opslaget, at man får nye udfordringer og kan blive en del af en “spændende rejse” sammen med kæden.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den amerikanske techgigant Microsoft kan torsdag sætte rekord for den største stigning i markedsværdi på en enkelt dag.</p><p>Det skriver finansmediet MarketWire.</p><p>Microsoft-aktien ligger torsdag klokken 20.15 til et plus på over 17 procent.</p><p>Sådan en fremgang vil lægge yderligere 499 milliarder dollar – svarende til over 3200 milliarder kroner – til Microsofts markedsværdi.</p><p>Det er mere end rigeligt til at slå den nuværende rekord på 440 milliarder dollar, som det amerikanske chipselskab Nvidia sidder på.</p><p>Det vil samtidig betyde, at Microsofts samlede markedsværdi vil lyde på 3400 milliarder dollar, hvilket er over 22.000 milliarder kroner.</p><p>Med stigningen vil Microsoft placere sig på fjerdepladsen over de mest værdifulde selskaber i verden – kun slået af Apple, Nvidia og Alphabet, som ejer Google.</p><p>Torsdag har Microsoft-aktien også kurs mod den bedste dag siden marts 2020, hvor den ifølge mediet CNBC steg 18,6 procent.</p><p>Fremgangen følger techselskabets regnskab for fjerde kvartal, der landede onsdag aften efter børsen i New Yorks lukketid.</p><p>Her overgik Microsoft analytikernes forventninger.</p><p>Omsætningen i fjerde kvartal endte på 90 milliarder dollar mod en forventning på 87,7 milliarder dollar.</p><p>Udviklingen var især drevet af fremgang i cloudplatformen Azure, der steg med 43 procent i kvartalet.</p><p>Analytikerne havde ifølge mediet Bloomberg News regnet med en vækst på 40 procent i cloudforretningen.</p><p>Samtidig oplyste selskabet, at det nu har 30 millioner brugerlicenser til dets AI-assistent Copilot. I april lød tallet på mere end 20 millioner licenser.</p><p>Det er ifølge chefanalytiker Tracy Woo fra analysevirksomheden Forrester et tegn på, at Microsofts investeringer i kunstig intelligens begynder at give et afkast.</p><p>- Microsofts stærke omsætningsudvikling kombineret med den stigende udbredelse af Copilot tyder på, at investeringen i datacentre på 190 milliarder dollar er begyndt at give afkast, skriver hun i en kommentar ifølge CNBC.</p><p>RITZAU</p>

<p>27 år efter at der sidst blev udført bilsyn i Grønland, kan de nu være på vej tilbage igen.</p><p>Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq, efter at Færdselsstyrelsen tidligere på måneden har sendt et forslag til nye regler i høring.</p><p>Ifølge det udkast til en bekendtgørelse, som er sendt i høring, er det hensigten, at motordrevne køretøjer fremover skal synes ved vejsidesyn af synsinspektører fra Færdselsstyrelsen.</p><p>I reglerne fremgår det, at synsinspektørerne skal udføre syn ved egnede kontrolsteder langs vejene.</p><p>De nye regler ventes at træde i kraft omkring årsskiftet ifølge udkastet.</p><p>Ordningen udspringer af en aftale, som den daværende transportminister lavede med Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter sidste år.</p><p>Emnet blev også vendt i 2022, hvor man fra både grønlandsk og dansk side var enige om, at der skulle laves en ordning.</p><p>I 1999 rejste fire medarbejdere fra det daværende Statens Bilinspektion rundt i Grønland for at tilse biler.</p><p>Siden er det flere gange blevet forsøgt at stable en ordning på benene uden held.</p><p>Blandt andet blev et lovforslag i 2012 ikke til noget. Det skyldtes protester fra især Grønlands Arbejdsgiverforening – i dag Grønlands Erhverv – ifølge det grønlandske medie KNR.</p><p>Bekendtgørelsen fastsætter ikke umiddelbart, hvor ofte et syn skal finde sted i Grønland.</p><p>I Danmark skal en almindelig personbil synes første gang efter fire år. Herefter skal den synes hvert andet år.</p><p>Det kaldes periodisk syn, og her bliver det kontrolleret, at bilen lever op til kravene til færdselssikkerheden.</p><p>Selv om der ikke er udført syn på et værksted eller af synsinspektører siden 1999 i Grønland, har politiet ifølge den grønlandske færdselslov mulighed for at tjekke et køretøjs stand.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det vietnamesiske taxaselskab Green SM har officielt lanceret deres taxatjeneste i Danmark torsdag.</p><p>Dermed er Danmark det første land i Europa, som Green SM træder ind i.</p><p>Den danske landechef, Lauge Braender, siger, at valget er faldet på Danmark, fordi selskabet ser et godt match med de danske værdier.</p><p>- Danmark repræsenterer de værdier, som Green SM også gerne vil repræsentere. Det gælder bæredygtighed, høj service og kvalitet. Derfor passer vores profil rigtig godt til Danmark, siger han.</p><p>Selskabets turkise elbiler vil til en begyndelse kunne ses i gadebilledet i København.</p><p>Der er ifølge Lauge Braender endnu ikke konkrete planer om at udvide tjenesten til andre danske byer. Det vil man tage stilling til løbende, lyder det.</p><p>Men selv om det danske marked for taxakørsel er konkurrencepræget, er den danske landechef overbevist om, at Green SM kan skille sig ud over for kunderne.</p><p>- Jeg er sikker på, at vi kan levere den bedste service, kvalitet og punktlighed, fordi vi ansætter vores chauffører og ejer vores biler, så vi har mere kontrol og kan stille krav til vores biler, siger han.</p><p>Green SM’s chauffører bliver ansat på vilkår, som følger en overenskomst. Det betyder blandt andet, at de bliver tilbudt en fast månedsløn og ikke arbejder mere end det, der svarer til otte timer om dagen.</p><p>I jobopslag på sociale medier fremgår det, at chauffører hos Green SM garanteres en fast løn på 29.000 kroner om måneden. Hertil kommer en bonusordning baseret på antal kørte kilometer per dag.</p><p>Lauge Braender kan ikke svare på, hvor mange chauffører i Danmark selskabet får brug for på sigt. Det kommer an på efterspørgslen, lyder det.</p><p>Men han tror på, at de vilkår, som Green SM tilbyder, vil være attraktive for mange chauffører.</p><p>- De arbejder ikke mere, end de må ifølge overenskomsten, og de har de hviletider, som de skal have. Det ved jeg, at mange sætter pris på, siger han.</p><p>Green SM blev grundlagt i Vietnam i 2023 og er en del af koncernen Vingroup, som er Vietnams største private koncern.</p><p>Alle bilerne i Green SM’s taxaflåde er elbiler af mærket VinFast, som også er en del af Vingroup.</p><p>Foruden Danmark opererer taxaselskabet i Vietnam, Laos, Indonesien, Filippinerne, Indien og Kasakhstan.</p><p>Og selskabets europæiske ambitioner slutter ikke med den danske lancering. Det siger selskabets chef for Europa, Richard Chahine.</p><p>- Danmark er vores første skridt ind i Europa. Vi er her for at blive, og vi vil udvide, når vi finder det passende, afhængigt af hvordan markedet reagerer på os, siger han.</p><p>Richard Chahine ønsker ikke at fortælle, hvilke lande selskabet har i kikkerten som mulige markeder i fremtiden. Men det er vigtigt, at det er lande, som flugter med Green SM’s værdier, og måden selskabet bliver drevet på.</p><p>- Vi fokuserer på at have en 100 procent eldrevet flåde, at levere service af en vis kvalitet, sikkerhed og at ansætte chauffører. Der hvor vi finder det bedste match, vil vi fokusere på at udvide til, siger han.</p><p>RITZAU</p>

<p>Ringsted Festival er klar til at åbne dørene for gæster uden at scanne deres billetter, hvis festivalen oplever tekniske problemer fredag.</p><p>Det skriver TV 2.</p><p>Torsdag havde festivalen udfordringer med en app, der skulle indeholde både betalinger og billetter.</p><p>Det skete angiveligt, efter at en telemast i området stod af.</p><p>Derfor endte mange festivalgæster i en lang kø, så arrangørerne besluttede at lukke folk ind og stole på, at de havde billet.</p><p>- Hvis vi står i samme situation, effektuerer vi plan B med det samme, siger festivalleder Britt Abildgaard til TV 2 og gør det klart, at gæsterne ikke kommer til at opleve en lignende kø fredag.</p><p>Hun erkender over for mediet, at festivalen har vokset sig større, og at det skal håndteres bedre næste år.</p><p>Torsdag kunne flere medier berette om problemerne ved indgangene til festivalen.</p><p>En gæst på festivalen beskrev over for B.T. tilstandene som “kaos”.</p><p>Til TV2 Øst fortæller festivalgænger Maria Blågreen, at hun stod i kø i to timer.</p><p>- Det lægger da en dæmper på stemningen, når jeg regnede med, at jeg skulle se Thor Farlov klokken 12.30. Det skulle jeg så ikke, siger hun til mediet.</p><p>Den nye app skulle gøre festivalen til den første i landet, der er 100 procent digital, så alle kan betale, hvis der for eksempel sker et Nets-nedbrud.</p><p>Festivalen startede torsdag og fortsætter til og med natten til søndag.</p><p>Når gæsterne fredag kommer ind på festivalpladsen, kan de blandt andre opleve Lukas Graham, Benjamin Hav, Annika og Hej Matematik.</p><p>Hovednavnet Tiësto lukker og slukker hovedscenen med elektronisk musik sent lørdag aften.</p><p>RITZAU</p>

<p>Rederikoncernen Mærsk har for nylig annonceret et nyt gebyr på containere, der skal fragtes gennem Hormuzstrædet.</p><p>Det skriver Finans. Det fremgår ligeledes på Mærsks hjemmeside i den seneste udgave af den såkaldte operationelle opdatering for Mellemøsten.</p><p>- Alle skibe, der passerer Hormuzstrædet, vil blive pålagt et tillægsgebyr på 1000 dollar per container, skriver det danske rederi.</p><p>Som følge af situationen i Mellemøsten sejler Mærsk i øjeblikket slet ikke gennem Hormuzstrædet.</p><p>Men gebyret er blevet annonceret nu for at “give kunderne klarhed over deres muligheder, hvis strædet skulle åbne for sikker passage”. Det skriver Mærsk i et skriftligt svar til Finans.</p><p>Gebyret skal dække over ekstraomkostninger som forsikringspræmier og kompensation for besætningens risiko.</p><p>Lars Jensen, der er shippinganalytiker og stifter af rådgivningsfirmaet Vespucci Maritime, siger til Finans, at han godt kan forstå, hvorfor Mærsk annoncerer gebyret.</p><p>- Jeg vil måske tage det som et udtryk for – lad os bare kalde det, hvad det er – rettidig omhu. Situationen er så omskiftelig, at man nærmest ikke aner, hvad der sker fra den ene dag til den anden, siger han til mediet.</p><p>De 1000 dollar i gebyr kommer oven i Mærsks omkostninger per container.</p><p>Prisen for en 20 fods container er 1800 dollar, mens en 40 fods container koster 3000 dollar.</p><p>Hormuzstrædet har stort set været lukket, siden krigen i Mellemøsten brød ud i starten af året.</p><p>I juni indgik USA og Iran dog en aftale, der genåbnede strædet. Men aftalen gik hurtigt i vasken, da Iran i starten af juli skød mod skibe, der brugte en rute, som iranerne var utilfredse med.</p><p>Iran har sagt, at det gerne vil kontrollere Hormuzstrædet sammen med Oman og tage betaling fra de skibe, der bruger det.</p><p>USA vil i stedet have, at det skal være gratis at sejle gennem strædet. Sådan var det, inden USA angreb Iran i februar.</p><p>RITZAU</p>

<p>Kan du forestille dig at servere kål og flæsk for et spædbarn i stedet for modermælk? I 1800-tallet var det ikke så usædvanligt, som det lyder. Mange mente, at den tunge kost ville hærde barnet og gøre det stort og stærkt, selvom spædbørns maver slet ikke kunne tåle den.</p><p>Historien om amning er fuld af sære råd og skikke. Spædbørn blev spist af med voksenmad, overklassen betalte sig fra opgaven, og børn blev ammet langt ind i barndommen.</p><p>Lørdag begynder den internationale ammeuge, som hvert år sætter fokus på at støtte amning og fremme sundheden hos både mor og barn. Men det er ikke altid, man har hyldet fordelene ved amning.&nbsp;</p><p>Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i seksualitet, køn og krop, har forsket i, hvordan synet på amning har ændret sig gennem historien.</p><p>”I overklassen opfattede man tidligere selve amningen som noget ‘dyrisk’, og borgerskabets kvinders kroppe blev anset for at være for sarte og fornemme til den slags kropsligt arbejde. Det blev et statussymbol at hyre en amme fra underklassen, som ammede overklassens spædbørn,” siger Mette Byriel-Thygesen.</p><p>Historien fortæller også om sejlivede myter. Nogle mente, at amning var uhygiejnisk og skadeligt, mens andre troede, at kvinder ikke kunne blive gravide, hvis de ammede.</p><p>”Det førte til mange uønskede graviditeter i første halvdel af 1900-tallet, fordi kvinder opfattede amning som en sikker prævention,” siger Mette Byriel-Thygesen og tilføjer, at forestillingen levede videre helt op gennem 1960’erne.</p><p data-start=”1465″ data-end=”1575″>Mens langtidsamning i dag hurtigt kan skabe debat, var det engang en helt lavpraktisk måde for fattige familier at sikre mad til børneflokken. Det var derfor ikke ualmindeligt, at børn blev ammet, til de nåede skolealderen.&nbsp;</p><p>”Komponisten Carl Nielsen beskriver i sine erindringer, hvordan han som en større dreng i træsko stod op ved siden af sin siddende mor og drak fra hendes bryst,” fortæller Mette Byriel-Thygesen.</p><p>I dag er det de færreste, der kigger på uret, før de ammer. Men sådan har det ikke altid været. I begyndelsen af 1900-tallet vandt den såkaldte firetimersregel frem, og mange mente, at barnet skulle ammes hver fjerde time, og altså ikke, når det var sultent.&nbsp;</p><p>”I 1930’erne etablerede man sundhedsplejerskeordningen i Danmark. Forskning viser, at det gode moderskab dengang blev målt på, hvor slavisk moderen fulgte sundhedsplejerskens skemaer,” siger Mette Byriel-Thygesen.</p><p dir=”ltr”>Spørger man museumsinspektøren, om vi om 50 år ser anderledes på amning, end vi gør i dag, lyder det:</p><p dir=”ltr”>”Modermælken er kommet for at blive, men opfattelserne og retorikken om den ændrer sig hele tiden. Det ser vi for eksempel ved, at man i højere grad udvikler og anerkender kvaliteten af modermælkserstatning.”&nbsp;</p>

<p>Flere har måttet lade sig evakuere, og veje er blevet lukket som følge af en naturbrand i det østlige England.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Branden har hærget dele af Dunwich Heath – et område, der er hjemsted for beskyttede fuglearter og andet dyreliv.</p><p>Både lokale, feriegæster og ejere af campingvogne måtte evakueres med kort varsel grundet frygt for, at branden kan skifte retning.</p><p>- Jeg er meget følelsesladet, siger 73-årige Jude Bayly, der ejer campingvogne i det evakuerede område, ifølge Reuters.</p><p>Hun fortæller også, at hun har set tårnhøje flammer og sort røg stige op over området.</p><p>Det er uklart, præcist hvor mange der er blevet evakueret.</p><p>Branden hærger desuden omkring seks kilometer fra to atomkraftværker – et, der genererer elektricitet, samt et andet, som er ved at blive opført.</p><p>Der er dog ikke nogen “væsentlig bekymring for brandspredning” til de to atomkraftværker, har brandchef Jon Lacey udtalt.</p><p>Han tilføjer, at begge kraftværker bliver overvåget, og at myndighederne rådfører sig med kraftværkernes operatører.</p><p>Derudover udvikler branden sig fortsat, og det kan fortsætte i yderligere tre dage.</p><p>Ifølge Jon Lacey er det længerevarende tørt vejr, høje temperaturer og kystvinde, der tilsammen har skabt branden.</p><p>Samtidig har den britiske premierminister, Andy Burnham, udtalt, at regeringen følger branden tæt.</p><p>- Al den nødvendige støtte kommer til at være der, har han sagt til journalister ifølge Reuters.</p><p>Torsdag har amtsrådet i Suffolk meldt, at branden i alt dækker et område på 150 hektar. Det er større end Hyde Park i London, skriver Sky News.</p><p>Branden i Dunwich Heath er opstået samtidig med, at store brande hærger i Sydeuropa.</p><p>Her er både Frankrig, Spanien og Grækenland ramt, og på den græske ø Kreta har tre brandfolk mistet livet under slukningsarbejdet.</p><p>Dertil er tusindvis blevet evakueret, og større områder er brændt ned som følge af brandene.</p><p>RITZAU</p>