<p>En 24-årig mand er søndag død efter en faldskærmsulykke på Fyn.</p><p>Det bekræfter vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi over for Ritzau.</p><p>Ulykken er sket nær lufthavnen i Beldringe nord for Odense.</p><p>Politiet fik anmeldelsen om ulykken cirka klokken 11.30 og har været på stedet. Også en ambulance blev tilkaldt.</p><p>- Desværre stod mandens liv ikke til at redde, skriver politiet om ulykken.</p><p>Fyns Politi skal nu undersøge, hvordan ulykken kunne ske.</p><p>- Vi undersøger selvfølgelig uheldet, for at se om vi kan få klarlagt, hvad der præcist er foregået, siger vagtchef Peter Vestergaard.</p><p>Han kan endnu ikke sige, hvad årsagen er.</p><p>- Den fremherskende hypotese er, at der enten er fejl på udstyret eller har været tale om en menneskelig fejl. Det ved vi ikke med sikkerhed, siger vagtchefen.</p><p>Den 24-årige mand er fra Island.</p><p>Hans pårørende er underrettet.</p><p>Ingen andre er kommet til skade i forbindelse med ulykken.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den mistænkte gerningsmand fra skyderiet ved korrespondentmiddagen i Washington D.C. gik sandsynligvis efter præsident Donald Trump og embedsfolk i hans administration.</p><p>Det siger fungerende justitsminister Todd Blanche til mediet NBC News søndag, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>- Det ser ud til, at han faktisk havde sat sig for at angribe folk, der arbejder i administrationen, sandsynligvis inklusive præsidenten, siger Blanche.</p><p>Han tilføjer, at den mistænkte formentlig rejste med tog fra Los Angeles til Chicago og derefter til Washington D.C.</p><p>Skudepisoden fandt sted lørdag aften lokal tid – natten til søndag dansk tid – på Washington Hilton Hotel, samme sted som den årlige middag blev afholdt.</p><p>Konkret skete hændelsen i det, der betegnes som sikkerhedskontrolområdet uden for middagslokalet på Washington Hilton Hotel.</p><p>Det amerikanske medie CBS News skrev tidligere søndag, at han havde til hensigt at skyde embedsfolk i Donald Trumps administration.</p><p>Det skal han have fortalt til politiet efter anholdelsen, skrev mediet på baggrund af to unavngivne kilder.</p><p>Fra politiets side er det endnu ikke officielt meldt ud, hvad der var gerningsmandens motiv.</p><p>Det var første gang, at Trump deltog i pressemiddagen som siddende præsident.</p><p>Der lød høje brag, hvorefter præsidenten, førstedamen, vicepræsidenten og en række medlemmer af Trump-administrationen blev evakueret.</p><p>Flere af de 2600 gæster til begivenheden søgte tilflugt på gulvet og under bordene i balsalen på Washington Hilton Hotel, hvor de var samlet.</p><p>Præsidenten sagde efterfølgende, at en person fra sikkerhedstjenesten Secret Service blev skudt, men blev reddet af en skudsikker vest. Ingen andre kom til skade.</p><p>Den mistænkte vil mandag blive anklaget ved en føderal domstol for overfald på en føderal betjent, affyring af et skydevåben og forsøg på at dræbe en føderal betjent, siger Todd Blanche.</p><p>Den årlige pressemiddag bliver arrangeret af White House Correspondents’ Association (WHCA). Det er foreningen af journalister, der dækker Det Hvide Hus.</p><p>Formålet med korrespondentmiddagen er ifølge arrangørerne at skabe et afslappet forum for socialt samvær mellem pressen og Det Hvide Hus.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere pressefolk, der deltog i korrespondentmiddagen i Washington D.C., beretter om sikkerheden ved begivenheden, der blev afbrudt som følge af et skyderi.</p><p>Hændelsen fandt sted natten til søndag dansk tid.</p><p>Der lød høje brag på Washington Hilton Hotel, hvor den årlige middag blev afholdt, hvorefter flere, herunder præsident Donald Trump, måtte evakueres.</p><p>Flere af de 2600 gæster til begivenheden søgte tilflugt på gulvet og under bordene i balsalen, hvor de var samlet.</p><p>Hugh Dougherty, chefredaktør på mediet The Daily Beast, mener blandt andet, at baggrundstjek og sikkerhedstjek af gæsterne på hotellet i det hele taget ikke var tilstrækkeligt grundige.</p><p>Han kalder det en “sikkerhedsfiasko”.</p><p>- En mand, der ønskede at dræbe folk – mange mennesker, måske mig, måske mine kolleger – havde tjekket ind på Washington Hilton, ligesom jeg havde.</p><p>- Han havde brugt sin adgang til at gå fra tiende sal til balsalens foyer, ligesom jeg havde, skriver Hugh Dougherty i en artikel.</p><p>BBC-korrespondent Gary O’Donoghue skriver, at ingen kiggede på hans id.</p><p>- Jeg gik et par blokke til hotellet og vinkede så med min invitation til en person, der kiggede på den fra omkring to meters afstand.</p><p>- Ingen kiggede på mit id. Jeg blev tjekket lidt på vej ind i balsalen, men selv da bipperen gik i gang, bad de mig ikke om at tømme mine lommer, skriver han.</p><p>Imens siger USA-korrespondent Misha Komadovsky fra det tyske medie Deutsche Welle, at han blot skulle vise en billet for at komme ind til middagen på hotellet.</p><p>- Du viser din billet, når du går ind gennem hotellets hovedindgang. Men det er bare et overfladisk kig. De ser ikke på noget id eller andet. Hvis du allerede var gæst på hotellet, ville du ikke have behøvet at gøre det, siger han til Sky News.</p><p>Vicedirektør hos sikkerhedstjenesten Secret Service Matthew Quinn sagde tidligere søndag i en udtalelse, at gerningsmanden “undervurderede Secret Services beskyttende ressourcer og blev stoppet ved første kontakt”.</p><p>Præsident Trump sagde på et pressemøde, at en person fra Secret Service blev skudt, men blev reddet af en skudsikker vest. Ingen andre kom til skade.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I lange rækker sidder mere end hundrede formodede bandemedlemmer i stilhed og overværer den retssag, som skal afgøre deres skæbne.</p><p>Alle er kronragede og lænket på hænder og fødder.</p><p>De er en del af El Salvadors hidtil største masseretssag, hvor hele 486 formodede medlemmer af banden MS-13 sidder på anklagebænken.</p><p>Her kan enkelte risikere op til 245 års fængsel, hvis de kendes skyldige i flere forhold.</p><p>Masseretssagen begyndte i tirsdags og forventes at kunne vare op mod et halvt år.</p><p>Den er en af mange, efter at El Salvadors præsident, Nayib Bukele, i 2022 erklærede undtagelsestilstand som led i indsatsen mod bander.</p><p>Det gjorde det muligt at suspendere forfatningsmæssige rettigheder med henblik på at anholde mistænkte bandemedlemmer.</p><p>Ifølge Reuters er mere end 91.000 formodede bandemedlemmer siden da blevet anholdt. Mange er dog senere erklæret uskyldige.</p><p>Reuters og AFP har overværet indledningen af masseretssagen, som fandt sted i El Salvadors topsikrede fængsel Centro de Confinamiento del Terrorismo (Cecot).</p><p>De mange tiltalte var klædt i hvidt, og flere isser bar tatoveringer forbundet med banden MS-13.</p><p>De risikerer at blive dømt for via deres medlemskab af banden at have medvirket til i alt 47.000 forbrydelser begået mellem 2012 og 2022.</p><p>Det siger Ana Maria Mendez til Reuters.</p><p>Hun er direktør for afdelingen for Centralamerika i menneskerettighedsorganisationen Wola.</p><p>Forbrydelserne i sagen omhandler blandt andet afpresning og ulovlig våbenhandel. 29.000 af dem drejer sig om mord.</p><p>Mens retssagen foregår, holder tungt bevæbnede vagter øje med flokken.</p><p>- Det er skræmmende beretninger, der får hårene til at rejse sig, siger en sikkerhedsvagt til AFP. Han har ikke oplyst sit navn.</p><p>Iblandt de tiltalte er omkring 20 mistænkt for at være bandeledere.</p><p>- Disse individer har forårsaget sorg og smerte for vores samfund i mange år, siger direktøren for Cecot, Belarmino Garcia.</p><p>Cecot-fængslet, som åbnede i 2023, er blevet et symbol på Nayib Bukeles nultolerance over for bander.</p><p>Ifølge AFP mener støtter, at Bukele har skabt et sikkert land, efter at det engang blev kaldt for verdens hovedstad for mord.</p><p>Den salvadoranske regering giver indsatsen mod bander æren for at sænke mordraten til 1,3 per 100.000 personer. I 2022 var mordraten 7,8.</p><p>Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission er dog bekymret for, at masseretssagerne krænker menneskerettighederne for de tiltalte.</p><p>Den opfordrer til, at den salvadoranske regering stopper med at bruge undtagelsestilstanden til at bekæmpe kriminalitet.</p><p>- Masseretssager krænker retten til forsvar, som giver advokater mulighed for at tale med deres tiltalte klienter og opbygge et forsvar.</p><p>- I masseretssager går dette fuldstændig tabt, siger Roxana Cardona, der er salvadoransk forsvarsadvokat.</p><p>Bukeles hårde politik har dog givet ham bred opbakning blandt salvadoranerne.</p><p>Nayib Bukele er tilmed blevet forbillede for mange højreorienterede latinamerikanske politiske kandidater, der også ønsker at bekæmpe den massive kriminalitet på kontinentet.</p><p>Han er nu blandt Latinamerikas mest populære ledere.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tidligere på ugen var Peter Skaarup i biografen, nærmere bestemt MovieHouse i Hellerup, for at se filmen “Michael”, der handler om popsangeren Michael Jackson.</p><p>- Det var en fantastisk film, siger Skaarup, der 1. maj fylder 62 år.</p><p>- Jeg kunne med god samvittighed slukke mobiltelefonen helt og bare se film i to timer og otte minutter, tilføjer han.</p><p>Skaarup blev af vælgerne sendt ud af Folketinget ved valget 24. marts. Så han er ikke længere politiker, men skal nu finde ud af, hvad han kan bruge sin erfaring til fremadrettet.</p><p>Før i tiden kunne Skaarup, der var folketingsmedlem fra 1998 og 28 år frem, ikke gå i biografen og slukke mobiltelefonen. Han skulle hele tiden kunne kontaktes.</p><p>- Det er en del af porteføljen som politiker. Der kan hurtigt ske et eller andet, og man skal være på vagt, hvis pressen måske ringer om et eller andet, fortæller Skaarup.</p><p>Han har både været gruppeformand i Dansk Folkeparti og senest for Danmarksdemokraterne.</p><p>I en årrække var Skaarup en markant retsordfører for DF, som han var med til at stifte.</p><p>Skaarup var sammen med den daværende DF-ledelse bestående af Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl med til at få udlændingepolitikken på den politiske dagsorden i slutningen af 90’erne og i DF’s storhedstid i 00’erne, hvor DF var parlamentarisk grundlag for VK-regeringen.</p><p>Om Skaarup for eksempel kunne finde på at stille op til Folketinget igen, er uafklaret.</p><p>Nu bruger han tiden på at koble af efter at have været folketingspolitiker i næsten halvdelen af sit liv.</p><p>Han får drukket kaffe med en masse mennesker, og han kommer mere i biografen end tidligere. Sidstnævnte vil han gerne gøre noget mere nu.</p><p>- Der er ikke noget hastværk for mit vedkommende. Jeg har ikke fundet ud af, hvad jeg skal endnu, siger Skaarup om fremtiden.</p><p>Han kommer også til at bruge en del tid på fodbold i den kommende tid.</p><p>Skaarup holder både med AGF og Arsenal, og begge klubber kan vinde deres respektive ligaer i denne sæson, men både i Superligaen og i Premier League er der lagt op til neglebidning.</p><p>Det var også ganske dramatisk, da Skaarup røg ud af Folketinget. Danmarksdemokraterne gik fra to til et mandat i Sjællands Storkreds.</p><p>Det betød, at Skaarup og Susie Jessen, Danmarksdemokraternes politiske ordfører, kæmpede om pladsen i Folketinget. Jessen fik 1946 personlige stemmer mod Skaarups 1874.</p><p>De kolde facts modtog Skaarup i øvrigt dagen efter valget, og han fik dem, lige efter at han og Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, havde været en tur forbi kong Frederik på Amalienborg for at drøfte, hvem der skulle være kongelig undersøger og have muligheden for at danne regering.</p><p>- I situationen og i dagene derefter havde jeg ikke forstået det. Jeg har været en del af Folketinget siden 1998, og det er ret opslugende, siger Skaarup om sit exit.</p><p>Det var i juni 2022, at Skaarup forlod DF, og han skiftede måneden efter til Inger Støjbergs nye parti. Han begrundede sin udmeldelse med, at han ikke havde tillid til DF-formand Morten Messerschmidts ledelse.</p><p>Skaarup var det første folketingsmedlem, som repræsenterede Danmarksdemokraterne i Folketinget.</p><p>Alt i alt ser Skaarup dog tilbage på tiden i DF med glæde, siger han. Det gør ham stolt, at partiet fik udlændingepolitikken på dagsordenen.</p><p>- Jeg bærer ikke nag. Det handler om at kigge fremad i politik. Jeg er videre, siger Skaarup, som var en af flere DF’ere, der forlod Dansk Folkeparti til fordel for Danmarksdemokraterne.</p><p>Minister blev Skaarup aldrig. Det kunne han være blevet efter 2015-valget, hvor DF blev det største parti i blå blok, og hvor det endte med en borgerlig regering ledet af Venstre og Lars Løkke Rasmussen.</p><p>Men kort fortalt endte DF med ikke at gå i regering.</p><p>- Det burde man nok have gjort, siger Skaarup i dag, men tilføjer, at beslutningen virkede som den rigtige dengang.</p><p>- Det kunne da have været spændende at være minister, siger Skaarup.</p><p>Danmarksdemokraterne fik ved valget 5,8 procent af stemmerne. Det var en tilbagegang på 2,3 procentpoint. Partiet er gået fra 14 til 10 mandater.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vold spiller en central rolle i USA’s skabelsesberetning, og igennem de efterfølgende 250 år har vrede amerikanere jævnligt grebet til våben i protest mod landets politikere. Fire præsidenter – Abraham Lincoln, James Garfield, William McKinley og John F. Kennedy – er blevet dræbt. Dertil kommer en lang række angreb på fremtrædende politikere og aktivister.</p><p>Natten til søndag dansk tid blev præsident Donald Trump for tredje gang på under to år udsat for et formodet attentatforsøg, og debatten om USA’s massive problem med politisk vold er nu igen på dagsordenen. Det skete, da skud blev affyret under den årlige pressemiddag på Hilton-hotellet i Washington arrangeret af The White House Correspondents’ Association, som er foreningen af journalister, der dækker Det Hvide Hus. Netop Hilton-hotellet er stedet, hvor Ronald Reagan for 45 år siden blev udsat for et attentatforsøg, da John Hinckley Jr. den 30. marts 1981 affyrede seks skud mod den daværende præsident.</p><p>Der lød brag i balsalen, hvor de 2600 gæster var gået i gang med forretten, hvorefter præsidenten, førstedamen, vicepræsidenten og en række medlemmer af Trump-regeringen blev evakueret, og mænd og kvinder i galatøj søgte tilflugt på gulvet og under borde. Det er i skrivende stund sandsynligt, men ikke bekræftet, at præsidenten eller hans embedsfolk var målet for skuddene. En 31-årig mand fra delstaten Californien er pågrebet og varetægtsfængslet.</p><p>Begivenheden ryster en nation, hvor vold og truslen om vold igennem de seneste år er blevet en fast bestanddel af den politiske virkelighed. Ifølge flere undersøgelser og analyser, senest fra <a href=”https://spia.princeton.edu/news/new-data-princeton-spia-initiative-shows-political-violence-us-rise” target=”_blank”>Princeton University</a>, er der sket en mærkbar stigning i politisk vold i USA i de seneste år.&nbsp;</p><p>Foruden de nu tre formodede attentatforsøg på Donald Trump har politikere på både lokalt og føderalt niveau samt markante aktivister været udsat for politisk motiverede angreb. Blandt eksemplerne er <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/et-dystert-oejeblik-amerika-et-splitsekund-kommer-sjaeldent-alene-amerikansk-demokrati-paa”>snigmordet</a> på den konservative aktivist og fremtrædende Trump-støtte Charlie Kirk i oktober og drabet på en demokratisk delstatspolitiker og hendes mand i delstaten Minnesota samt brandattentatet på Pennsylvania-guvernør Josh Shapiros hjem samme år. Volden rammer ikke kun politikere og aktivister. Det viste en ung mands mord i december 2024 på direktøren for et sundhedsforsikringsselskab i protest mod det ulige amerikanske sundhedsvæsen. Dertil kommer begivenheder som <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/da-usas-demokrati-blev-angrebet-gik-trump-i-flyverskjul”>stormen</a> på Kongressen den 6. januar 2021, hvor vrede Trump-tilhængere brød ind i det amerikanske demokratis hjerte, hvilket kostede flere personer livet, mens 150 politibetjente blev såret.</p><p>Amerikanerne er ikke længere i tvivl om, at en farlig sygdom har taget greb om deres samfund. Under et pressemøde efter skyderiet i balsalen slog præsident Trump en forsonende tone an.</p><p>”I lyset af aftenens begivenheder beder jeg alle amerikanere forpligte sig af hjertet til at løse vores uenigheder fredeligt,” sagde han og tilføjede, at der var “kærlighed og sammenhold” i lokalet på Hilton-hotellet.</p><p>Helt usædvanligt roste præsidenten endda den presse, han ellers ynder at udskamme og mistænkeliggøre. Politikere fra både højre- og venstrefløjen var også hurtige til at fordømme hændelsen og lægge afstand til vold. Trump kæmper lige nu med dårlige meningsmålinger, og hans første reaktion efter skyderiet nærer et lille håb om, at han vil tage sin egen opfordring til sig og skrue ned for den uforsonlige tone.&nbsp;</p><p>Men spørgsmålet er, som altid, hvor længe den skrøbelige samling holder i det dybt splittede land, hvor den nationale identitet og det grundlæggende værdifællesskab er ved at gå i opløsning. For selvom splittelsen er blevet dybere under Donald Trump, der har vendt op og ned på normerne for amerikansk politik og den offentlige samtalekultur, blev kimen til den lagt længe før, han indledte sin politiske karriere. De seneste to demokratiske præsidenter, Barack Obama og Joe Biden, var muligvis lige så foragtede af højrefløjen, som Trump er det af venstrefløjen. Kimen til miseren er dybtliggende og inkluderer strukturelle forhold og økonomisk, social og kulturel skævridning. I dag synes begge fløje i USA forblændede af had og foragt for modparten. Og det helt store problem er, at amerikanerne i dag ikke stoler på hinanden, på deres institutioner, på medierne eller på ret meget i det hele taget. Vreden, mistroen og frygten gløder overalt i samfundet.</p><p>Da en kugle strejfede Donald Trumps øre i Butler i Pennsylvania under valgkampen i sommeren 2024, førte det da også til et <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/efter-skudattentatet-amerikansk-demokrati-og-ordentlighed-saettes-paa-proeve”>håb</a> om, at det ville give amerikansk politik og demokrati et tiltrængt chok og bringe en slags ordentlighed og normalitet tilbage i debatten. Det håb slukkedes hurtigt, så snart attentatforsøget kom en smule på afstand, og den giftige normaltilstand i amerikansk politik igen indtraf.&nbsp;</p><p>Konsekvenserne af polariseringen er med weekendens skyderi atter blevet tydelig for enhver. Mange amerikanere på begge sider af det politiske skel føler, at de lever i dybt unormale og foruroligende tider. De har ret.&nbsp;</p>

<p>Den danske jazzmusiker Jesper Thilo er efter længere tids sygdom død i en alder af 84 år.</p><p>Det bekræfter musikerens ekskone, Ann Farholdt, i et opslag på Facebook ifølge B.T.</p><p>- Det er med stor sorg, men også stor lettelse, at vi kan meddele, at Jesper Thilo er sovet stille ind og har fået fred i går eftermiddag, skriver hun i opslaget.</p><p>Ann Farholdt skriver desuden, at familien ikke har overskud til at besvare spørgsmål, men at det vil blive meldt ud, hvornår og hvor en bisættelse vil finde sted på et senere tidspunkt.</p><p>- Han vil altid være dybt elsket og savnet, men himlen er blevet rigere, lyder det i opslaget underskrevet Ann og Thilos to sønner og datter.</p><p>Jesper Thilo var en af Danmarks bedste jazzmusikere.</p><p>Han fik som 11-årig sin første saxofon, og instrumenterne fulgte ham næsten indtil det sidste.</p><p>Det blev til mere end 60 år som professionel jazzmusiker, men i 2024 blev den folkekære musiker indlagt med en alvorlig hjerneblødning, og lægernes besked var, at Thilo ikke ville komme til at spille igen.</p><p>Han begyndte som 18-årig på Det Kongelige Musikkonservatorium. Her lærte han efter eget udsagn “alsidighed: at læse noder, spille klarinet og at komme til tiden.”</p><p>Efter seks år på konservatoriet blev han hentet ind i DR Big Band af den daværende orkesterleder, Ib Glindemann.</p><p>- Det var egentlig tid til, at jeg skulle aftjene min værnepligt. Jeg kunne ikke udskyde det længere, siger han.</p><p>- Jeg ved ikke, hvordan han gjorde det, men Ib fik arrangeret, at jeg kunne udskyde militæret endnu et år og i stedet begynde i orkesteret.</p><p>Da året med bigbandet var gået, og tiden var inde til de 14 måneder i militæret, fik Jesper Thilo lovning på, at der ville være en plads i orkesteret, når han kom tilbage.</p><p>Og det var der. Thilo genoptog musikkarrieren og var en fast del af DR Big Band, indtil han i 1990 valgte at opsige stillingen for at prioritere sine egne projekter.</p><p>De følgende år blev brugt på at spille koncerter, mens pladesalget også gik strygende.</p><p>Igennem karrieren er Jesper Thilo blevet tildelt mange priser og blev blandt andet den første til at modtage Ben Webster-prisen i 1977.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiet er søndag til stede i den sydjyske by Bække, hvor det undersøger et dødsfald.</p><p>Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på tjenesten Politi Update.</p><p>Politiet arbejder på en adresse i byen.</p><p>- Omstændighederne omkring et dødsfald gør, at politiet har sat en større undersøgelse i gang. De pårørende til den afdøde er underrettet.</p><p>- Politiet vil være til stede i længere tid. Vi opdaterer, når vi har nyt, lyder det i en opdatering klokken 11.25.</p><p>Det står derfor endnu ikke klart, om der er sket en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet.</p><p>Politiet er ikke kommet med nærmere oplysninger om den afdøde.</p><p>Bække er en mindre by med omkring 1000 indbyggere.</p><p>Den ligger cirka ti kilometer nord for Vejen og 20 kilometer syd for Billund.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den britiske regering er fortsat i tæt samarbejde med amerikanske sikkerhedstjenester forud for kongeparrets statsbesøg i USA i den kommende uge.</p><p>Det siger Darren Jones, sekretariatschef for premierminister Keir Starmer, til Sky News, efter at et skyderi fandt sted ved den årlige korrespondentmiddag i Washington D.C. natten til søndag.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Den amerikanske præsident, Donald Trump, var blandt deltagerne ved pressemiddagen og måtte føres væk af sikkerhedstjenesten Secret Service. Det er planen, at han skal mødes med kong Charles og dronning Camilla under statsbesøget.</p><p>Adspurgt om hændelsen siger Darren Jones, at den britiske regering og Buckingham Palace tager kong Charles’ sikkerhed “meget alvorligt”.</p><p>Derudover er omfattende drøftelser allerede i gang og vil fortsætte i de kommende dage.</p><p>- Med hensyn til Hans Majestæts besøg i USA i næste uge forbliver vores sikkerhedstjenester naturligvis i tæt samarbejde forud for det, lyder det videre.</p><p>Kongeparrets statsbesøg begynder mandag og varer til torsdag.</p><p>Det begynder med et besøg i Det Hvide Hus, hvor de mødes med præsident Trump og førstedame Melania Trump. Derudover skal kong Charles blandt andet tale i Kongressen tirsdag. Samme dag er der statsmiddag i Det Hvide Hus, skriver BBC.</p><p>Kong Charles siger ifølge en talsperson, at han er meget lettet over, at både præsidenten og førstedamen er uskadte, skriver Reuters.</p><p>Trump har søndag formiddag dansk tid ikke udtalt sig om det kommende statsbesøg efter hændelsen.</p><p>Det var første gang, at han deltog i pressemiddagen som siddende præsident.</p><p>Der lød høje brag i bygningen, hvor den årlige middag blev afholdt, hvorefter præsidenten, førstedamen, vicepræsidenten og en række medlemmer af Trump-administrationen blev evakueret.</p><p>Flere af de 2600 gæster til begivenheden søgte tilflugt på gulvet og under bordene i balsalen på Washington Hilton Hotel, hvor de var samlet.</p><p>Præsidenten sagde efterfølgende, at en person fra Secret Service blev skudt, men blev reddet af en skudsikker vest. Ingen andre kom til skade.</p><p>/ritzau/</p>

<p><u>Tirsdag den 28. april</u></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”57d91d93-0628-437f-a1bf-de21583fb540″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=” ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20250411-171502-5.jpg?itok=NMBIP9wd” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Bevæg dig blandt musikerne</h2><p><em>Koncert, Køge</em></p><p>Copenhagen Phil fortsætter deres originale og fascinerende koncerter, hvor man som publikum kan bevæge sig rundt mellem orkestrets mange musikere og opleve den klassiske musik på en helt ny måde. Man har på sin vis ikke levet, før man har mærket suset fra janitsharens største tromme eller nydt nuancerne <em>up close </em>fra nogle af de fermeste violinister, vi har i Danmark. Koncerten begynder klokken 17.00 og varer en time. &nbsp;</p><p><u>Tirsdag den 28. april</u></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”53f2d567-a22b-4f84-83b8-a45b99e7fd41″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Oliemaleriet &quot;I juni måned&quot; fra 1899 af Laurits Andersen Ring.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20171016-144202-8.jpg?itok=9ZoFXaYa” width=”944″ height=”665″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Oliemaleriet “I juni måned” fra 1899 af Laurits Andersen Ring. Foto: Album/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Oplev en af de største i ny dokumentar</h2><p><em>Dokumentar, DR TV</em></p><p>L.A. Ring (1854-1933) malede folk på landet, som de virkelig tog sig ud, og har inspireret adskillige nulevende kunstmalere såsom Allan Otte. Ring stillede skarpt på omkostningerne ved de store industrielle og politiske omvæltninger ved indgangen til det 20. århundrede. Man kan streame afsnittet “Store danske kunstnere” om den kunstneriske pioner fra tirsdag på DR. Et yderligere afsnit med P.S. Krøyer kan ses allerede nu. &nbsp;</p><p><u>Torsdag den 30. april</u></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”3dbfa9c9-bcba-4089-b8b9-3374d406f1b4″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Man kan opleve forfatter Jens Christian Grøndahl i Odense Domkirke.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20250930-144059-1.jpg?itok=hiiSQ9Fx” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Man kan opleve forfatter Jens Christian Grøndahl i Odense Domkirke. Foto: Emil Nicolai Helms </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Varme hveder, bønner og velskrivende prædikant</h2><p><em>Gudstjeneste, Odense Domkirke</em></p><p>I Odense Domkirke retter man sig ikke efter, at store bededag er afskaffet. I stedet holder man på aftenen inden en ekstraordinær gudstjeneste med særlig fokus på bøn, men uden nadver. Her vil forfatter Jens Christian Grøndahl deltage i gudstjenesten som læser og prædikant, og han har på forhånd skrevet aftenens prædiken i samarbejde med sognepræst Nicolai Røge. Det finder sted fra klokken 19.00-20.00.</p><p><u>Lørdag den 2. maj</u></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”8c40e83e-393a-4b30-944f-89a0e68eace0″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=” ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20260424-155150-7.jpg?itok=-CpTojjW” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Den skæbnesvangre forelskelse</h2><p><em>Teater, Aarhus Teater</em></p><p>Dramatiker og instruktør Sigrid Johannesen kaster nyt lys på Jørgen-Frantz Jacobsens romanklassiker “Barbara” på Aarhus Teater. I et drama om frihed og erotisk besættelse undersøges kontrasten mellem “den virkelige kvinde” og den mytiske femme fatale. Johannesen har tidligere opsat “Jane Eyre” og “Idioten”. Man kan læse vores interview med Sigrid Johannesen og filminstruktør Nils Malmros om stykket her i avisen senere på ugen.</p>