<p>I en sag om farlige brandstiftelser i Ikast har Retten i Herning torsdag eftermiddag besluttet at varetægtsfængsle en 21-årig mand.</p><p>Han sigtes for at have deltaget i forbrydelserne sammen med en 22-årig mand, der blev fængslet onsdag.</p><p>Den senest fængslede meldte sig selv til politiet onsdag aften i forbindelse med, at politiet efterforsker flere lovovertrædelser, som knyttes til en voldelig konflikt mellem to kriminelle grupperinger i Herning-området.</p><p>Den 22-årige skal være frihedsberøvet til 17. juni.</p><p>Detaljerne i sagen kendes ikke, da retsmødet foregik bag lukkede døre af hensyn til politiets opklaringsarbejde.</p><p>Brandstiftelserne skete natten mellem søndag og mandag.</p><p>I det ene tilfælde kom en 68-årig kvinde i en lejlighed på Strøget i Ikast til skade. Hun blev fløjet til behandling på Rigshospitalet, skriver Herning Folkeblad.</p><p>Politiet har rejst sigtelse efter den alvorligste paragraf i straffeloven om brandstiftelse. Nemlig hvor personer bringes i fare.</p><p>Konflikten har også involveret andre episoder.</p><p>Søndag aften var der skyderi i Brændgårdparken i Herning. Ingen blev dog ramt. Og tirsdag blev der sprængt en håndgranat på en altan på Fruerhøjvej i Herning.</p><p>/ritzau/</p>

<p>“Hej Siri, ring til Donna Dodge,” siger søster Donna ud i lokalet og venter på, at hendes egen telefon skal følge hendes ordre.</p><p>Lyden af en stump filmmusik kommer fra et sted i skrivebordets rod af dokumenter, en vase med en udfoldelig buket af papirblomster, en hæklet potteplante og skilte med korte budskaber som “Gør kun dit bedste …” og “Jeg har helt styr på det”.&nbsp;</p><p>Efter musikken følger lyden af en dyb mandestemme og et par linjer fra filmen “Mission Impossible”:</p><p>”Der et opkald til dig. Din mission – hvis du vælger at acceptere den – er at besvare kaldet”.</p><p>I virkelighedens verden er det præcis det, søster Donna og de øvrige 123 søstre, der er tilbage i ordenen Sisters of Charity of New York, har besluttet at gøre: De følger deres religiøse kald i det, der kunne ligne en umulig mission om at redde en udfordret nation fra præsident Donald Trumps ifølge dem ukristelige politik.</p><p>”Vi skal ikke bare sidde og se fjernsyn. Ikke at det pr. definition er skidt. Men det kan ikke være vores mål i livet. Vi skal være der for dem, der har brug for hjælp. Det betyder også, at vi skal forholde os til de strukturer, der har bragt folk i en svær situation. Målet er, at vi gennem bøn og handling bliver ved med at bevæge os tættere på Gud, indtil vi tager vores sidste åndedrag,” siger søster Donna, der har stået i spidsen for søstrene siden 2019.</p><p><a href=”https://scny.org/sisters-of-charity-of-new-york-respond-to-cardinal-dolans-remarks-on-charlie-kirk/ ” target=”_blank”>Sidste år</a> gik søstrene i rette med deres egen foresatte i den katolske kirke, New Yorks daværende ærkebiskop, <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/nonner-kritiserer-new-york-kardinal-hyldest-til-charlie-kirk”>kardinal Timothy Dolan</a>, da denne sidestillede den dræbte konservative aktivist Charlie Kirk med en helgen.&nbsp;</p><p>”Mange af Charlie Kirks ord var præget af racistisk, homofobisk, transfobisk og indvandrerfjendtlig retorik, af opbakning til våbenbrug og af støtte til kristen nationalisme […] At sammenligne hr. Kirk med sankt Paulus risikerer at skabe forvirring om evangeliets sande vidne og uretmæssigt bakke op om ord og handlinger, der skader netop de mennesker, Jesus opfordrede os til at elske,” skrev søstrene dengang.</p><h2>Åben kritik af Trump</h2><p><a href=”https://scny.org/a-leadership-statement-on-blasphemy-and-public-witness/” target=”_blank”>I april i år</a> tog de så deres forsvar for det kristne budskab helt op til præsidenten med en erklæring udsendt, efter at Donald Trump var gået i ordkrig med pave Leo XIV og havde delt et billede af sig selv i skikkelse af Jesus.</p><p>”Tro er ikke en rekvisit. Det hellige er ikke et kostume. Og Gud er ikke et markedsføringsværktøj. Vi er dybt foruroligede over det fortsatte misbrug af religiøst sprog, religiøse billeder og symboler til selvros, politisk teater og offentligt skuespil. Vi har været vidne til noget, der hverken er klogt, morsomt eller harmløst. Det er blasfemisk og med andre ord upassende, profant, helligbrøde og fornærmende,” skrev søstrene blandt andet.&nbsp;</p><p>De seneste måneder har de også været aktive på sociale medier, blandt andet til forsvar for trans- og andre lgbt-personer.</p><p>Det har gjort den mere end 200 år gamle orden til en af de mest markante religiøse stemmer i opposition til USA’s præsident.</p><p>Søstrene holder til i naturskønne omgivelser med udsigt over Hudsonfloden sammen med det universitet, de selv har grundlagt i bydelen The Bronx i den nordlige del af New York City. Det er en lille oase i en ellers rå bydel i et land, som søster Donna har svært ved at genkende.</p><p>Hun ser en regering, der handler i modstrid med evangelierne, agerer racistisk og i nogen grad forfølger idéen om hvidt overherredømme.</p><p>”Se bare, hvad de har gjort mod immigranter, som er blevet revet bort fra deres familier og sat i fængsel. De bliver jagtet på gaden, nogle steder med våben. Selv her midt i byen. Det er jo helt galt. Det er ikke sådan, vi vil leve. Det er ikke sådan, Amerika er eller burde være. De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere,” siger søster Donna.</p><h2>En orden under afvikling</h2><p>De tilbageværende 124 søstre har i dag en gennemsnitsalder på 86 år. Der er ikke kommet nye søstre til i mere end 20 år. Så i 2023 besluttede søstrene at afvikle sig selv. Dengang var de 154. Når den sidste dør, er det slut.</p><p>Søster Donna er selv 77 år og ved allerede, hvor hendes urne skal være på den efterhånden godt fyldte kirkegård. Bevidstheden om, at det lakker mod enden, giver hende en følelse af frihed til at råbe op. Og hun er ikke i tvivl om, at det er en del af kaldet.</p><p>”Vi har nået et punkt, hvor det er nødvendigt at sige noget. Jeg tror ikke, vores land nogensinde før har været i en situation som nu. Så nu, hvor vi har begivet os ud på rejsen mod afslutningen, er vi ved at gøre orden i eget hus. Vi vil ikke bare læne os tilbage og sige, at vi har gjort vores. Vi har stadig en stemme, og vi føler os moralsk forpligtede til at hæve den og sige sandheden. Vi har intet at miste,” siger søster Donna.</p><p>Religiøse samfund i USA er ofte forsigtige med at udtale sig om politik. Det kan i yderste konsekvens betyde, at de mister deres skattefritagelse. Men det er søstrene i The Bronx helt afklarede med. De har gode investeringer. Og søster Donna siger, at det kan tage flere årtier at få domstolene til at afgøre, om det er berettiget at afkræve dem skat.</p><p>”Til den tid er vi væk. Så ingen kan jo rigtig gøre os noget – udover at slå os ihjel. Så vi har en frihed, andre ikke har. Hvis valget står mellem at miste skattefritagelsen og at sige sandheden, så vælger vi at betale skat,” siger søster Donna.</p><p>Hun og den 81-årige søster Regina, der fungerer som en slags hushistoriker for ordenen, mener, at beslutningen om at hæve stemmen er helt i tråd med ånden fra deres grundlægger, den helgenkårede Elizabeth Ann Seton.</p><p>Nogle af søstrenes første gode gerninger efter grundlæggelsen i 1817 var at tage sig af forældreløse, heriblandt spædbørn, der blev afleveret på klostrets dørtrin med en seddel fra en desperat mor.</p><p>Ordenen tager æren for at have lagt grunden til en god del af New Yorks socialsektor med børnehjem, skoler og hospitaler. De beskriver det, som at de altid har haft en social bevidsthed, der går ud over det traditionelle velgørenhedsarbejde, fordi de også vil forholde sig aktivt til, hvad der skaber problemerne.</p><h2>De besvarer tidens tegn</h2><p>Deres mission retter sig mod alle i nød – forældreløse, hjemløse, syge, fattige, aids-syge, folk forfulgt på grund af race eller seksualitet. Og efter Andet Vatikanerkoncil i 1960’erne blev der i søstrenes lille håndbog indføjet en sætning om, at de skulle “besvare tidens tegn”.</p><p>Det betød blandt andet, at de i 1965 deltog i en borgerrettighedsmarch i Harlem, hvor flere søstre bar skilte med budskaber henvendt direkte til daværende præsident Lyndon B. Johnson.</p><p>Det var også i den periode, de besluttede at skifte den tunge, varme og upraktiske nonnedragt ud med almindeligt tøj, ligesom de droppede fortidens hierarkiske titler. Søstrene føler ikke noget behov for at skille sig ud på gaden. De vil kendes på deres handlinger og deres svar på kaldet, som de beskriver med ordet karisme, der er en slags forpligtende nådegave.</p><p>”Det er en gave givet i Guds ånd til visse mennesker på et særligt tidspunkt med et særligt formål. Det er anerkendelsen af, at vi har evnen til at konstatere, hvordan ting forholder sig, til at identificere, hvad der skal gøres, og til at gøre det. Deri ligger også et ansvar. En forpligtelse. For vi har fået de værktøjer, der skal til. Vi er Kristi hænder og fødder. Vi er levendegørelsen af Jesus. Så hvem skal handle, hvis ikke det er os,” forklarer søster Regina.</p><p>Søstrene siger, at de søger og ønsker dialog. Men de har intet hørt fra den nu pensionerede ærkebiskop Dolan i New York. De har heller ikke hørt fra præsident Trump. Og der kom ikke et eneste svar, da de sidste år sammen med andre søstre skrev til samtlige katolske kongresmedlemmer for at bede dem reflektere over deres handlinger og deres stemmer.</p><p>”Man kan jo næsten ikke længere blive overrasket over noget, præsident Trump gør. Jeg tror, han er syg. Det gør jeg virkelig. Men jeg er faktisk mere bekymret over Kongressen. Det er, som om de helt har mistet deres moralske kompas. Og deres mod, hvis de nogensinde har haft det. Så jeg vil næsten bebrejde dem mere,” siger søster Donna.</p><h2>En parallel til holocaust</h2><p>Søstrenes leder har det helt fint med at tale politik. Og selvom hun ikke lægger skjul på sin foragt for præsident Trump og hans rige venner, siger hun, at hun sagtens kunne stemme for en republikansk politiker, hvis ellers vedkommendes værdier var i orden. Men hun har det meget svært med dem, der forholder sig tavse over for det, der foregår. Det er for hende at se lige så slemt, som da folk forholdt sig tavse over jødeforfølgelsen under holocaust.</p><p>”Det er ikke, fordi jeg sidestiller situationen med holocaust. Men når man går i krig og slår folk ihjel, og når folk herhjemme også lever i sult og under urimelige vilkår, så er det at forholde sig tavs på samme niveau,” siger søsteren.</p><p>Når det gælder hendes tanker om og ønsker for Donald Trumps fremtid, har hun svært ved at lægge bånd på sin tunge.</p><p>”Han har berørt snart sagt alle dele af livet og alt det, vi sætter pris på. Så jeg beder bare til … Nej, jeg skal ikke sige, hvad jeg beder for, men han må snart forsvinde. Måske trækker han sig eller noget? Han faldt jo lige her forleden,” siger søster Donna og henviser til, at USA stadig er et demokrati, så måske kan efterårets midtvejsvalg ændre noget i amerikansk politik.&nbsp;</p><p>”Jeg vil jo ikke ønske nogen noget ondt. Men måske Gud kan tage sig af sagen gennem hans helbred eller mangel på samme. Det er vel en pæn måde at sige, at jeg ikke ønsker ham noget ondt. Men der kunne jo ske noget. Han bliver snart 80 år, og han ser ikke for sund ud,” siger søster Donna og spørger efter en lille tænkepause, om det ikke er en okay måde at formulere det på.</p><p>Hun kan ikke helt forklare, hvordan Donald Trump passer ind i Guds plan for menneskeheden. Men hvis hun alligevel skal give et bud, må det handle om, at præsidentens gerninger tvinger flere mennesker til at reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert, og over deres eget værdisæt og grænserne for det acceptable.</p><p>”Det nytter jo ikke noget at fortvivle. Vi må bare gøre vores bedste og håbe, at Gud er der et eller andet sted. Jeg tror ikke, at Gud vil lade os og landet og verden i stikken. Og måske vi om nogle år kan sige, at der var en grund til, at det her skulle ske. Og at det ikke skal ske igen.”</p><p>Søster Donna og Sisters of Charity har truffet deres beslutning om, at de er på vej væk – og at det ikke bare skal være en stille forsvinden. Som deres leder udtrykker det, så er de opsat på at efterlade et aftryk og “slutte af med et brag”.</p>

<p>Den tyske anklagemyndighed har tiltalt en dansk statsborger for at planlægge angreb mod ledere af jødiske organisationer i Tyskland.</p><p>Angrebene skal være planlagt på vegne af Iran.</p><p>Det skriver den føderale tyske anklagemyndighed i en pressemeddelelse torsdag.</p><p>Manden, der er 54 år, blev i juni sidste år anholdt i Aarhus på baggrund af en tysk arrestordre.</p><p>Da kom det frem, at han var mistænkt for at spionere for Iran i Tyskland. Senere samme måned blev han udleveret til Tyskland.</p><p>Ud over den danske mand er også en afghansk statsborger tiltalt i sagen. Også han blev anholdt i Danmark og er siden blevet udleveret til Tyskland.</p><p>De er begge anklaget for at have medvirket til drabsforsøg.</p><p>Den 54-årige er anklaget for at arbejde for Irans Revolutionsgarde, lyder det i pressemeddelelsen. Han skal have haft tætte bånd til revolutionsgardens elitestyrke, Quds.</p><p>I starten af 2025 fik den danske statsborger ifølge den tyske anklagemyndighed til opgave at indsamle information om lederen af Centralrådet for Jøder i Tyskland for formanden for det Tysk-Israelske Samfund.</p><p>Han havde også til opgave at spionere mod to jødiske butikker i Berlin.</p><p>I maj 2025 fik han kontakt med den afghanske mand, der også er tiltalt.</p><p>Afghaneren sagde ifølge anklagemyndigheden ja til at give en tredje person et våben, der skulle bruges til at dræbe formanden for det Tysk-Israelske Samfund.</p><p>- Alt dette havde til formål at facilitere planlægningen af drab og brandangreb i Tyskland, udtaler den tyske anklagemyndighed ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Tyske medier har tidligere skrevet, at den 54-årige danske statsborgere har afghansk baggrund.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En fransk domstol finder torsdag flyproducenten Airbus og flyselskabet Air France skyldige i uagtsomt manddrab.</p><p>Sagen omhandler et Airbus A330-fly fra Air France, der 1. juni 2009 styrtede ned i Atlanterhavet under en flyvning i kraftigt stormvejr.</p><p>Flyet var på vej fra Rio de Janeiro i Brasilien til Frankrigs hovedstad, Paris.</p><p>Alle 228 om bord på maskinen omkom. Der er tale om den værste flyulykke i Frankrigs historie.</p><p>Det er ankedomstolen i Paris, som har vurderet, at de to selskaber er “fuldt ud ansvarlige for styrtet”.</p><p>De to selskaber dømmes hver til at betale 225.000 euro i bøde. Det svarer til knap 1,7 millioner kroner hver.</p><p>Det er den maksimale bøde i Frankrig, når et selskab vurderes at have ansvar for et uagtsomt manddrab.</p><p>Airbus og Air France blev i 2023 frifundet ved en lavere instans.</p><p>Selskaberne har undervejs afvist at have strafansvar. De har i stedet peget på pilotfejl.</p><p>Ulykken skyldtes, at nogle særlige udvendige rør, der registrerer flyets fart, frøs til. Automatpiloten satte ud. Piloterne hævede flyets næse for at stige, men det blev for meget, og flyet stallede og styrtede i havet.</p><p>De pårørendes advokater har argumenteret for, at begge selskaber kendte til problemet med rørene, og at piloterne ikke var blevet trænet i at håndtere en nødsituation i de højder.</p><p>Anklager Rodolphe Juy-Birmann kom med hård kritik af Air France og Airbus under sagen.</p><p>- Der er et ord, der opsummerer dette cirkus: uanstændighed, sagde han.</p><p>Selve ankesagen løb mellem september og december sidste år.</p><p>Domstolen kritiserer Airbus for at have undervurderet alvoren af problemerne med de udvendige sensorer og ikke ordentligt informere besætningerne på flyselskaberne.</p><p>Imens blev Air France fundet skyldig i ikke at give piloterne den nødvendige træning, der havde gjort dem i stand til at håndtere situationer som den med de tilfrosne rør.</p><p>En 47-årig dansk kvinde omkom i forbindelse med styrtet. Der var 72 franskmænd og 58 brasilianere, som mistede livet på flyet.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p dir=”ltr”>Det kræver snilde ud over det sædvanlige at manøvrere med tre tons kobber og fyrretræ i knap 42 meters højde. Så der er nervøse miner at spore på Købmagergade i København torsdag formiddag, inden Rundetårns nye kuppel skal hejses på plads.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Vi håber først og fremmest, at det går lige så godt, som da vi skulle have den ned,” siger Jeanette Bursche, der er direktør for Rundetårn.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hun står side om side med sin kollega, historiker Rasmus Agertoft, og begge deres ansigter lyser af forventningsfuld glæde.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De er omringet af mange spændte mennesker, som vil have en bid af historiens vingesus. Rundetårns gamle kuppel måtte skiftes, da den var utæt, og i mellemtiden er de blevet klogere på omfanget af skaden.</p><p dir=”ltr”>”Kuplen havde det bedre, end vi turde håbe på, da vi skrabede kobberet af. Store dele af træværket var i god stand, og jeg tror, at 80-90 procent af træet er bevaret,” siger Rasmus Agertoft.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”75ac1b39-7e9d-412d-a0f2-f315de223dab” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Rasmus Agertoft er historiker hos Rundetårn, hvor Jeanette Bursche er direktør. De har set frem til dagens store begivenhed, og heldigvis står vejret ikke i vejen for, at Rundetårns nye kuppel kan komme på plads.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/skaermbillede-2026-05-21-142423.png?itok=C-qwXji8″ width=”944″ height=”644″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Rasmus Agertoft er historiker hos Rundetårn, hvor Jeanette Bursche er direktør. De har set frem til dagens store begivenhed, og heldigvis står vejret ikke i vejen for, at Rundetårns nye kuppel kan komme på plads. Foto: Josefine Harboe </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Men ikke alt er ved det gamle. Rundetårn, der siden 1642 har tronet over det indre København, får en restaureret kuppel i skinnende bronze, der endnu ikke ligner sin irgrønne forgænger.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Faktisk kan det tage op til 70 år, før den får samme karakteristiske farve, fordi nutidens regn er mindre syreholdig end tidligere. Rundetårn har haft forskellige udtryk i sin cirka 384 år lange levetid.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På forsiden af Københavns Universitets almanak – en årlig udgivelse med forskningsartikler om eksempelvis stjerner og planeter – var der i årevis et billede af Rundetårn med to kupler.</p><p dir=”ltr”>”Det var et observatorium, som Ole Rømer lavede omkring 1690. Selvom det brændte i 1728, var det stadig billedet på Rundetårn indtil midten af 1800-tallet. Nu skal vi bare vænne os til, at kuplen har en lidt anden farve,” siger Rasmus Agertoft.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Flere hundrede mennesker støder gradvist til forsamlingen foran Rundetårn. Jeanette Bursche når akkurat at rose de gode vejrforhold, før luften bliver tung af regn.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>En kvinde gør sig umage for at slå sin lyseblå paraply op uden at ramme nogen. En flok børnehavebørn går hånd i hånd ad Krystalgade, og flere af dem stikker tungen ud for at fange regndråber.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e8b9b0e3-0d2e-4670-8c64-f1bdf546c4e9″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Flere af de fremmødte søgte læ for regnen under et halvtag i mursten på den modsatte side af gaden. Regnen stilnede dog af, idet kuplen skulle placeres. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/skaermbillede-2026-05-21-142452.png?itok=KxYQerPS” width=”944″ height=”649″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Flere af de fremmødte søgte læ for regnen under et halvtag i mursten på den modsatte side af gaden. Regnen stilnede dog af, idet kuplen skulle placeres. Foto: Josefine Harboe </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”><strong>Besk ironi</strong></p><p dir=”ltr”>Rundetårn er hegnet ind, men man kan skimte den glimtende kuppel alligevel. Langs indhegningen står Carsten Ring bøjet over en lap papir. Han er ikke kun dukket op, fordi han synes begivenheden er historisk interessant. Der gemmer sig også en vis faglig interesse hos den 79-årige københavner.&nbsp;</p><p>”Jeg er gammel håndværker. Blikkenslager. Jeg synes, det er et vældig flot stykke arbejde, der er udført,” siger Carsten Ring.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Under den istandsatte kuppel vil der også gemme sig et nyt element. En tidskapsel i kobber, som ikke må åbnes før om 100 år.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Der gemmer sig avisforsider fra Børsen og Berlingske om det seneste folketingsvalg, kvitteringer fra indkøb og en mønt med kong Frederik på. Denne formiddag har helt almindelige borgere mulighed for at skrive sedler til tidskapslen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Carsten Ring har valgt at dedikere sit bidrag til håndværkerne.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Er det ikke en besk ironi, at den dag jeres læretid er forbi, der skal i først til at lære,” lyder det i digtet.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”19e9a40b-609f-40da-897a-c747cbabd77d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Carsten Ring døjer med rystende hænder, så han fik hjælp til at skrive de sidste linjer af et digt, han har forfattet til håndværkerne bag Rundetårns nye kuppel.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/skaermbillede-2026-05-21-142315.png?itok=-Qt1D5qv” width=”857″ height=”1133″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Carsten Ring døjer med rystende hænder, så han fik hjælp til at skrive de sidste linjer af et digt, han har forfattet til håndværkerne bag Rundetårns nye kuppel. Foto: Josefine Harboe </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Andre fremmødte blev mere overraskede over dagens begivenhed. Mya Lorenzo og Charles O’Donnell fra USA og Sarah Wilcockson fra England er på turistbesøg i København og havde gjort deres hjemmearbejde.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Rundetårn&nbsp;<em>måtte&nbsp;</em>man bare se.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Et kort øjeblik troede de, at attraktionen var lukket, men skuffelsen blev hurtigt afløst af begejstring over deres timing.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De skriver også en seddel til tidskapslen med gode råd til fremtidens besøgende.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Rådene er lavet specifikt ud fra vores vennegruppe. Vi mødte hinanden i Singapore, men blev genforenet på denne tur. Derfor vil vi opfordre folk til at bruge tid på venner og familie og huske at rejse,” siger Charles O’Donnell.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”0a793506-dee0-41b8-b836-37443e7d0d41″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Mya Lorenzo (tv), Charles O’Donnell og Sarah Wilcockson mødte hinanden på en rejse til Singapore for flere år siden og har holdt kontakten digitalt, indtil de denne uge blev genforenet i København. Det var ved et tilfælde, at de fik mulighed for at bidrage til Rundetårns tidskapsel.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/skaermbillede-2026-05-21-142344.png?itok=1GR_GFG-” width=”944″ height=”681″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Mya Lorenzo (tv), Charles O’Donnell og Sarah Wilcockson mødte hinanden på en rejse til Singapore for flere år siden og har holdt kontakten digitalt, indtil de denne uge blev genforenet i København. Det var ved et tilfælde, at de fik mulighed for at bidrage til Rundetårns tidskapsel. Foto: Josefine Harboe </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>På en storskærm foran Rundetårn kan man følge nedtællingen til klokken 12, hvor en himmelhøj kran skal løfte kuplen. To kameraudstyrede droner summer i luften, og regnen stilner af.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ikke længe efter gelejdes Rundetårns skinnende nye kuppel trygt på plads, og de flere hundrede fremmødte kan ånde lettede op og kvitterer med klapsalver fra landjorden.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><em>Se videoen fra da Rundetårns nye kuppel blev hejst på plads. Videoens hastighed er 10 gange hurtigere end virkeligheden.</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c068f7e4-ab1e-4b12-849d-a59f1831e5ae” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <div style=”padding:177.78% 0 0 0;position:relative;”><iframe src=”https://player.vimeo.com/video/1194385277?badge=0&amp;autopause=0&amp;player_id=0&amp;app_id=58479″ frameborder=”0″ allow=”autoplay; fullscreen; picture-in-picture; clipboard-write; encrypted-media; web-share” referrerpolicy=”strict-origin-when-cross-origin” style=”position:absolute;top:0;left:0;width:100%;height:100%;” title=”Rundetårn uden lyd”></iframe></div><script src=”https://player.vimeo.com/api/player.js”></script> </div> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Rasmus Agertoft vil ikke løfte sløret for alt for meget af tidskapslens indhold. Han har dog læst med i nogle af de personlige hilsner.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det, vi har læst indtil videre, er nogle ret rørende beskeder om, hvordan verden mon ser ud om 100 år. I Rundetårns sammenhæng er 100 år ikke så forfærdelig lang tid, men vi er her jo næppe til den tid. Forhåbentlig har vi et par børnebørn, som vil være her i stedet,” siger Rasmus Agertoft.&nbsp;&nbsp;</p>

<p>Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly har torsdag offentliggjort nye vægttabsdata for lægemidlet retatrutide.</p><p>Et fase 3-studie viser, at patienter i gennemsnit har tabt 28,3 procent af deres kropsvægt i løbet af 80 uger.</p><p>Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet Reuters er resultaterne et skridt mod at kunne sende midlet på markedet næste år.</p><p>Med midlet, der er Eli Lillys mest effektive, sigter man mod at kunne imødekomme svært overvægtige patienter.</p><p>Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos AL Sydbank, kalder vægttabet for “meget markant”.</p><p>- Jeg forventer ikke, at det (segmentet for svært overvægtige, red.) kommer til at udgøre den største del af det fremtidige marked for vægttabsmidler.</p><p>- Men det er positivt for Eli Lilly med midler, der adresserer forskellige behov, siger han.</p><p>Eli Lilly sammenligner selv effekten af midlet retatrutide med fedmekirurgi.</p><p>I studiet har man set patienter på den højeste dosis tabe mere end 30 procent af deres kropsvægt i løbet af to år.</p><p>- Her nærmer vi os fedmeoperationer, siger Søren Løntoft Hansen.</p><p>Reuters skriver, at retatrutide er Eli Lillys første vægttabsmiddel, der aktiverer tre forskellige hormonelle receptorer.</p><p>Der er tale om receptorer, der har en indvirkning på appetit, insulin og fedtforbrænding.</p><p>Midlets vægttab ligger et stykke over de resultater, som danske Novo Nordisk tidligere har påvist med sine midler.</p><p>Ifølge Søren Løntoft Hansen skal man dog være varsom med at lave en direkte sammenligning mellem selskabernes midler, da studierne er opstillet på forskellige måder.</p><p>I øvrigt var det ventet, at Lillys nye middel ville vise et markant vægttab.</p><p>På det amerikanske formarked har investorernes reaktion også været begrænset. Lillys aktie stiger omkring 0,7 procent.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Et nyt udbrud af den berygtede ebolavirus i DR Congo og Uganda har ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skabt en “offentlig sundhedskrise af international betydning”.</p><p>Det er den såkaldte Bundibugyo-variant af ebola, der lige nu er i udbrud i de to centralafrikanske lande. Symptomerne på virussen kan være høj feber, opkastninger og diarré, og Bundibugyo-varianten kan have en dødelighedsrate på op mod 50 procent.&nbsp;</p><p>Ifølge WHO er der nu 139 mistænkte dødsfald som følge af virussen, og der er mistanke om over 600 ebolasmittede. En amerikansk læge er blevet behandlet på et hospital i Berlin.&nbsp;</p><p>Kristeligt Dagblad har talt med infektionsepidemiolog Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut om den dødelige virus, der bliver ved med at dukke op, for at blive klogere på virussens natur, og om det er noget, vi skal være nervøse for i Danmark.</p><p><em>Hvilken slags virus er ebolavirussen?&nbsp;</em></p><p>”Ebola tilhører filovirus-gruppen, og der er flere forskellige varianter af den. Den, man hører mest om, er Zaire-versionen, men der findes også Sudan-versionen, Bundibugyo-varianten og Tai Forest-versionen. Normalt er det Zaire-versionen, der giver udbrud i Afrika, og den er der også udviklet en vaccine imod. Nu er det så Bundibugyo-varianten, der er i udbrud, og det har den kun været to gange tidligere i Afrika. Der er ikke en vaccine mod denne variant af virussen, så man er i en situation, hvor man har færre værktøjer i værktøjskassen.”</p><p><em>Hvor smitsom er ebola?</em></p><p>”Generelt er det ikke en særlig smitsom infektion. Den smitter kun, hvis du får kropsvæsker på dig, eller du rører ved en inficeret person. Der er ikke nogen luftbåren eller dråbesmitte ved ebola. Så den smitter langt mindre end influenza eller covid-19, som kan smitte ved host. Ebola smitter også mest, når man er meget syg. Derfor burde det være meget nemmere at kontrollere smittespredningen ved ebola, fordi man ved, hvem der skal isoleres. Hvis man har været i kontakt med en smittet, skal man i karantæne i 21 dage.”</p><p><em>Skal vi være nervøse for ebola i Danmark?</em></p><p>”Nej, det skal vi ikke. Vi har erfaring fra et kæmpe udbrud i Vestafrika i 2014, hvor der var 28.000 ebolatilfælde i tre lande. Sammenlignet med hvor mange smittede der var dengang, var der meget få tilfælde, som blev påvist uden for Afrika. På den måde er risikoen for spredning uden for Afrika meget lille. I Europa er der gode sundhedssystemer, som kan tage de rigtige forholdsregler, hvis der skulle blive påvist et tilfælde her. Chancen for, at dette udvikler sig til en global pandemi, er nærmest nul.”</p><p><em>Hvorfor bliver den ved med at blusse op i Afrika?</em></p><p>”Virussen er det, man kalder en zoonose. Det betyder, at den også findes hos dyr – særligt hos frugtflagermus – og de kan så risikere at smitte aber. I Afrika er der nogle steder en tradition for at spise dyr fra jungleområder, og de kan så være forurenede med ebolavirus. Det er den mest normale årsag til, at vi ser de her udbrud.”</p><p><em>Er der andre typer af virus, vi skal være mere bekymret for?</em></p><p>”Der holdes i øjeblikket meget øje med fugleinfluenza, som ser ud til at forekomme hyppigere – både blandt fugle og andre pattedyr. I Danmark er den eksempelvis påvist hos sæler og ræve. Det ser ud til, at der er en udvikling i den måde, som fugleinfluenza kan smitte på. Risikoen er, at fugleinfluenza ændrer sig, så den også kan smitte mennesker. Det har man indtil videre kun set i meget begrænset omfang i Asien, hvor man lever meget tæt med dyrene. Sidste år var der også et lille udbrud i USA, hvor de smittede fik relativt milde symptomer.”</p><p><em>Er Danmark generelt blevet bedre til at modstå sygdomsepidemier efter coronakrisen?</em></p><p>”Det vil jeg håbe. Hele coronahåndteringen har gjort, at man er blevet mere opmærksom på, at man skal være forberedt. Man skal have et beredskab, og man skal have nogle planer. På EU-niveau laver man også øvelser for at træne beredskabet, så man vil kunne håndtere en ny virus. I Danmark er vi også begunstiget af at have et højt behandlingsniveau og et godt sundhedssystem, som kan håndtere mange trusler.”</p>

<h2>”Fortæl dine børn”</h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”af38ea76-853b-48f5-be92-d9bc7fd42888″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/mette-msi-jpg.jpg?itok=JKS8sVpy” width=”944″ height=”944″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Sønder Tranders Sogn </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><em>Mette Tved er sognepræst i Gug og Sønder Tranders Kirker ved Aalborg.</em></p><p>Jeg valgte skærtorsdag “Fortæl dine børn” (2010) af Niels Johansen, som griber tilbage til den jødiske påske med udvandringen fra Egypten, siden til historien om Kristus og så frem til os i dag. Der er altså både bibelhistorie, teologi og nærvær.</p><p>Jeg vil også gerne fremhæve Lisbeth Smedegaard Andersens “Det var så forunderligt klart i nat” (2000). Den griber også tilbage i det bibelske, men i et meget poetisk sprog. De er meget vellykkede. De har noget Kristus, som jeg synes ofte mangler i de nye salmer. De kan godt være lidt overforklarede eller have nogle billeder, som måske holder lige nu, men nok ikke om 10 år.</p><p>Det springer meget i øjnene med det nye tillæg, at de har “Linedanser” og “Du kom med alt hvad der var dig” med. For mig er tillægget lidt en optagelsesprøve til en kommende autoriseret salmebog, og jeg synes ikke, de hører med. Det er helt forfejlet.</p><p>Jeg siger ikke nej til at bruge dem ved konfirmationer eller begravelser, men de skal ikke være med i salmebogen. Det er de ikke skrevet og tænkt til. De er kulturelle indslag, som man kan bruge undtagelsesvist. Jeg vil ikke risikere at møde dem til en almindelig søndag, for de mangler den teologiske dybde og fornemmelse for liturgien i gudstjenesten.</p><p>I højmessen har jeg som regel kun én ny salme med. De er ofte et godt almenmenneskeligt indslag i gudstjenesten, men de kan ikke stå alene. De skal læne sig op ad de gamle kernesalmer.</p><h2>”Som baglæns afspilning af sne”</h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”093c0660-ea05-471f-a5fc-2a059072dabc” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-05/20220401-114419-3.jpg?itok=ORXVDJjN” width=”944″ height=”650″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><em>Rasmus Nøjgaard er sognepræst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København og var redaktør på “Kirkesangbogen” (2017).</em></p><p>Jeg holder meget af Nikolaj Paakjærs “Som baglæns afspilning af sne” (2016).</p><p>Den har et fantastisk vibrerende billedsprog, en meget fin teologi og tydeligt gudsbillede. Salmen kan bruges, når man er ramt af sorg og skal tage afsked, ligesom den har et vintertema. Den har et moderne melodisprog, som gør den let at fange.</p><p>Det er et frit tillæg til salmebogen, skal man huske – ikke et officielt salmetillæg, som motiverer nye numre til en kommende salmebog. Det her tillæg skal afprøve nye digtere, komponister, genrer og nye måder at formulere teologien, og det gør det rigtig godt. Også bedre end forgængeren “100 salmer” (2016). Der er en række rigtig gode bidrag med og god variation.</p><p>Vi har en fremragende salmebog i forvejen, så et tillæg skal vise, at man kan digte på nye måder. Kingo, Brorson og Grundtvig satte nye standarder i 1600-, 1700- og 1800-tallet, og salmedigtere i dette århundrede skal også innovere. Meget af kritikken af nye salmer er helt forfejlet, fordi den bruger den gamle salmetradition som parameter for at bedømme de nye, og det er helt skævt.</p><p>Der er måske en ensidighed, når det kommer til tillæggets salmedigtere. Det kan være en svaghed, men det viser også, at nogle bare står lysende frem for tiden. Eksempelvis Iben Krogsdal. Hun er dygtig, men der er også andre, som ikke får så meget plads, herunder Benedicte Hammer Præstholm, hvis teologiske sikkerhed og poetiske kraft ikke rigtig matches af andre i tillægget.</p><p>Samtidig kunne man godt definere mere præcist, hvad der definerer salmegenren. Nogle af dem, der er taget med, er helt klart sange og ikke salmer, eksempelvis “Åbent hjerte” (2017) af Sys Bjerre, og dem kunne man have grupperet for at markere, at de ikke er tiltænkt at være kernesalmer i højmessen, men derimod lejlighedssalmer i andre situationer.</p><h2>”Et hus at komme til”</h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”7cf55d23-d209-4e4d-8b20-3aca1279c56d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/annika-rasmussen_0.jpg?itok=L5aTjt4o” width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Jan Hyldal </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><em>Annika Rasmussen er sognepræst i Astrup-Tulstrup-Hvilsted Pastorat syd for Aarhus.</em></p><p>Min favorit er “Et hus at komme til” (2010) af Janne Mark. Den formår i et enkelt, sangbart sprog at beskrive kirken – huset – som et sted, man kan vende tilbage til hele livet. Også når overskuddet, troen og modet ikke er på sit højeste.</p><p>Der er varme, fin teologi og menighedsforståelse i den salme. Den taler direkte ind i menneskers erfaringer med tro, og det kan jeg godt lide. Den er et slags supplement til salmen “Kirken den er et gammelt hus” (N.F.S. Grundtvig). Der er i hvert fald en ny udlægning og forståelse af, hvordan man kan se og opleve kirken.</p><p>Jeg synes især, at det nye tillægs begravelsessalmer er gode, herunder “Nu er verden forandret” af Benedicte Hammer Præstholm. Salmerne har et meget direkte sprog om at miste, som er meget fint. Det gode ved den moderne salmetradition er, at den ofte har et forståeligt sprog.</p><p>Jeg elsker også vores helt traditionelle sangskat, og tradition er vigtig, men tradition har jo altid været bevægelse. Selv de salmer, vi i dag opfatter som helt klassiske, var nye engang. Jeg kan også godt lide det nye sprog, som siger noget andet – og på en anden måde.</p><p>Til højmessen bruger jeg derfor gerne en god blanding af ældre og nyere salmer. Så har man også noget, der tiltaler den ene og den anden. Jeg glæder mig meget til at høre salmerne sunget og siden se, hvilke tekster der faktisk finder vej ind i menneskers liv og tro.</p><h2>”Nu går vi ud til spejlene”</h2><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”d00ae238-7c96-4fdc-97a3-1a492f3bef77″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/martin2.jpg?h=cca1f123&amp;itok=1-WUlXPC” width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p><em>Martin Rohr Gregersen er sognepræst i Vestervig og Agger Kirker i Thy.</em></p><p>Benedicte Hammer Præstholms udgangssalme “Nu går vi ud til spejlene” (2023) vender jeg tilbage til igen og igen. Den har et forunderligt, legende og ligefremt sprog på den ene side, samtidig med at den er bundet til det bibelske sprog og de bibelske billeder.</p><p>Første vers er en parafrase over Første Korintherbrev. Andet vers er over syndefaldet fra Første Mosebog, og sådan fortsætter det med forskellige steder i Bibelen og slutter med Johannes’ Åbenbaring. Ét er dog, at den fungerer som “læsesalme”. Noget andet er, om den fungerer i praksis. Om den er sangbar og fungerer godt i menigheden – der må den stå sin prøve.</p><p>Det er svært at vurdere hele salmetillæg, ligesom det er med hele Salmebogen. Nogle er ramt lige på kornet, mens der er andre, jeg ikke forstår er med. “Linedanser” og Josefine Klougarts forsøg på en salme eksempelvis. Sidstnævnte er for så vidt et meget fint, men også langt digt, som jeg ikke tror er gangbart ude i kirkerne. Under alle omstændigheder skal der være en vis teologi i en salme, noget evangelisk genkendelighed – men det kan så på den anden side sagtens kombineres med et mere frit, direkte og nutidigt sprog.</p><p>Salmetraditionen bærer en bagage med sig, som skal holdes i hævd – også fordi den er et livgivende modspil til nutiden. Samtidig skal traditionen være levende og ikke et stillestående museum, så Guds ord også lægges os i munden på nye måder i dag, der måske kan kaste et andet lys over traditionen. Det er en reformatorisk pointe, at forkyndelsen og salmesangen skal være på folkesproget, og det udvikler sig jo hele tiden. Så det skal salmerne også, men gerne i en vedblivende samtale med traditionen.</p>

<p>Fremtiden for Bandidos MC i Danmark hænger i det uvisse i hvert fald to år endnu.</p><p>Først i begyndelsen af 2028 tager Østre Landsret hul på ankesagen, hvor det skal vurderes, om der er grundlag for at opløse rockerklubben.</p><p>Nærmere bestemt skal retssagen køre over 25 dage fra februar til juni 2028, oplyser Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).</p><p>Forbuddet mod Bandidos MC blev nedlagt af politiets specialenhed NSK – National enhed for Særlig Kriminalitet – 22. maj 2024.</p><p>Siden har det midlertidige forbud gjort det ulovligt at videreføre rockerklubben.</p><p>Samtidig blev der rejst en sag i retssystemet, hvor anklagemyndigheden går efter endeligt at få opløst klubben.</p><p>Anklagemyndigheden skal bevise, at Bandidos MC er en forening i Grundlovens forstand, og at den har et “ulovligt øjemed”.</p><p>Efter flere end 30 retsmøder kom Retten i Helsingør i oktober 2025 frem til, at Bandidos skal opløses.</p><p>Byretten vurderede, at Bandidos som forening – ud over sit lovlige formål – også har et ulovligt formål som følge af den kriminalitet, klubbens medlemmer har begået som led i klubbens virksomhed.</p><p>Straks ankede rockerklubben, men der er altså lang ventetid i landsretten, hvor første retsmøde indledes 28. februar 2028.</p><p>Her står anklagemyndigheden og Bandidos MC igen over for hinanden.</p><p>- Anklagemyndigheden fastholder, at Bandidos MC i Danmark er en ulovlig forening, Bandidos MC påstår frifindelse for påstanden om opløsning, skriver Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet torsdag på Anklager Update.</p><p>Dommen fra landsretten behøver dog ikke at være et punktum i sagen, for den kan ankes til Højesteret.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Regeringerne i en stribe europæiske lande har reageret i skarpe vendinger på en video, som den israelske sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, har offentliggjort, og som viser israelske myndigheders behandling af en gruppe Gaza-aktivister.</p><p>Italien har anmodet EU om at indføre sanktioner mod Ben-Gvir, mens den polske udenrigsminister har anmodet om, at Ben-Gvir forbydes at rejse ind i Polen. Samme tiltag forsøger Spaniens regering at få igennem.</p><p>Det skriver Reuters.</p><p>På X skriver Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, at EU’s udenrigsministre på deres næste møde skal diskutere den israelske ministers “uacceptable handlinger” mod aktivister fra en Gaza-flotille.</p><p>På videoen, som har affødt kritik, ser man Gaza-aktivister, der bliver slæbt afsted og tvunget til at knæle med panden mod jorden, mens Ben-Gvir svinger et israelsk flag, og den israelske nationalmelodi lyder i baggrunden.</p><p>Aktivisterne har været en del af en konvoj af skibe, der under navnet Global Sumud Flotilla sejlede fra Tyrkiet mod Gaza i sidste uge i et forsøg på at bryde Israels blokade mod Gazastriben.</p><p>Bådene medbragte nødhjælp til Gazas befolkning, men blev stoppet af Israel, og de ombordværende blev anholdt.</p><p>En talsperson for Polens udenrigsminister siger ifølge Reuters, at Polens regering vil forbyde Ben-Gvir indrejse i landet.</p><p>Tidligere på dagen skrev den polske udenrigsminister, Radoslaw Sidorski, på X, at landet fordømmer de israelske myndigheders behandling af aktivisterne.</p><p>- Polen fordømmer på det kraftigste de israelske myndighedspersoners opførsel over for aktivister fra Global Sumud Flotilla, som er blevet tilbageholdt af den israelske hær, heriblandt polske statsborgere, skrev Sidorski.</p><p>Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, kalder det, man ser i videoen fra Ben-Gvir, for uacceptabelt. Spanien “vil ikke tolerere nogen, der mishandler vores statsborgere”, lyder det fra ham.</p><p>Aktivister fra en lang række lande har deltaget i flotillen – herunder italienere, polakker, spaniere og en dansker. Ifølge arrangørerne bag har 428 aktivister været anholdt.</p><p>De er torsdag blevet løsladt, skriver Global Sumud Flotilla på Instagram.</p><p>/ritzau/</p>