<p>FN’s menneskeretskommissariat (OHCHR) opfordrer til en undersøgelse af et angreb på en pigeskole i Iran.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Ravina Shamdasani, som er talsperson for menneskeretskommissariatet, kalder det en “forfærdelig” hændelse ved pigeskolen, hvor iranske statsmedier meldte om over 160 dræbte lørdag.</p><p>- Højkommissæren for menneskerettigheder (Volker Türk, red.) opfordrer til en hurtig, upartisk og grundig undersøgelse af omstændighederne omkring angrebet, siger Shamdasani.</p><p>- Ansvaret for at undersøge angrebet ligger hos de styrker, der udførte det, fortsætter talspersonen.</p><p>Skolen i byen Minab i det sydlige Iran blev ramt lørdag, som var den første dag af amerikanske og israelske angreb mod landet.</p><p>- Dette er absolut forfærdeligt, siger Shamdasani.</p><p>Hun kalder de billeder, der florerer på sociale medier fra skolen, for “essensen af denne konflikts ødelæggelse, fortvivlelse og ondskab”.</p><p>USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, sagde mandag, at det amerikanske militær aldrig med vilje ville rette et angreb mod en skole i Iran.</p><p>Rubio fortalte, at den amerikanske regering vil undersøge sagen, hvis USA står bag.</p><p>- Krigsministeriet (USA’s forsvarsministerium, red.) vil undersøge det, hvis det var vores angreb, og jeg vil henvise jeres spørgsmål til dem, sagde Rubio.</p><p>FN’s kultur- og uddannelsesorganisation, Unesco, har efter meldingen fra Iran opfordret parterne til at holde uddannelsesinstitutioner ude af konflikten. Det skrev Unesco på sin hjemmeside søndag.</p><p>Ali Bahreini, som er FN-ambassadør for Iran i Genève, tog sagen op med Türk i et brev dateret 1. marts. Heri kaldte han det et “uberettiget” og “kriminelt” angreb. Ifølge ham blev 150 elever dræbt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Landets forsikringsselskaber modtager “mange opkald” fra danskere, der er strandet rundt omkring i verden som følge af situationen i Mellemøsten.</p><p>Flere luftrum er lukket. Samtidig har en stribe flyselskaber indstillet deres flyvninger til og fra en række lufthavne i Mellemøsten.</p><p>Siden USA og Israel indledte angreb mod Iran lørdag, har der været meldinger om gengældelsesaktioner og angreb fra Iran flere steder i regionen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fire kvinder og fire mænd genfortæller i et retslokale i Næstved tirsdag, hvad der overgik dem for 36 år siden på færgen “Scandinavian Star”.</p><p>De er blandt de overlevende ved brandene, som blev påsat, mens færgen om natten var i fart mellem Oslo og Frederikshavn.</p><p>Flere beretter om de personlige omkostninger.</p><p>For eksempel havde en lastvognschauffør i tiden efter katastrofen så store problemer med angst, at han måtte have sin hustru med på de første ture.</p><p>Dommerne bag podiet får også beskrivelser af de sikkerhedsmæssige mangler på skibet.</p><p>I alt 159 mennesker mistede livet efter katastrofen, som skete natten til 7. april 1990.</p><p>Retssagen er rejst af en gruppe overlevende og pårørende.</p><p>De beskylder staten for svigt. Dels fordi færgen ikke blev kontrolleret af Søfartsstyrelsen, inden den blev sat ind på ruten. Og dels fordi en uafhængig undersøgelse først blev gennemført efter 32 år.</p><p>En af passagerne var 18 år dengang. Hun var ung pige i huset i Norge og skulle med en veninde hjem til Danmark for at feste i påsken.</p><p>- Vi opdagede det ikke før, en kvinde i trusser og BH kom løbende ind og helt panisk råbte, at det brænder, siger hun.</p><p>Det lykkedes hende at komme ud på dækket og ned i en redningsbåd.</p><p>- Vi kom halvvejs ned ad skibssiden, og så gik den i stå. Så hænger vi der. Vi råber og skriger på hjælp.</p><p>Lidt efter kom båden dog ned på vandet. Men udstyret var ikke i orden. Der var intet nødblus.</p><p>- Vi sejlede ud i mørket og så det brændende skib, fortæller kvinden. Hun havde et kamera med.</p><p>Blitzen fra kameraet forsøgte hun at bruge som et slags nødblus. Det virkede tilsyneladende. Hun og de andre blev samlet op af et russisk skib.</p><p>Andre overlevende fortæller om redningsbåde, der manglede en motor. I en båd var den ene åre knækket.</p><p>Og et generelt billede er, at besætningen enten var fraværende eller ude af stand til at håndtere situationen.</p><p>”Oh my God,” udbrød et besætningsmedlem, da han åbnede en branddør og så røg. Derefter løb han, fortæller en af de overlevende.</p><p>Blandt de otte er også Jan Halvor Harsem fra Norge. Med sin familie skulle han på ferie i et sommerhus ved Løkken.</p><p>Hans gravide hustru, Kristina, omkom i branden, mens Harsem og parrets søn på halvandet år overlevede.</p><p>Retssagen fortsætter 18. marts, og sidst på måneden holder advokaterne deres afsluttende indlæg. Søfartsstyrelsen vil frifindes. Et argument er, at sagen er forældet. Et andet, at styrelsen ikke havde pligt til at kontrollere færgen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sammen med den drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen er en kvinde og to mænd sigtet for at besidde cirka to kilo kokain og et kilo hash.</p><p>Det er blevet oplyst i et grundlovsforhør i Dommervagten i Vestre Fængsel tirsdag.</p><p>Kvinden og de to mænd er også sigtet for at holde 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, der 4. februar flygtede fra Vestre Fængsel, skjult i en ukendt periode.</p><p>Mens Philip Denié Dahl Petersen er sigtet for at have flygtet fra og undveget afsoningen af sin straf.</p><p>Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de fire sigtede i forening med uidentificerede medgerningsmænd har deltaget i organiseret handel med narkotika.</p><p>Under grundlovsforhøret er der nedlagt navneforbud på tre af de sigtede, hvorfor Ritzau ikke beskriver deres identitet nærmere.</p><p>Alle fire – herunder Philip Denié Dahl Petersen – blev anholdt efter en politiaktion i en kolonihaveforening i Sydhavn i København mandag.</p><p>Det er ifølge vicepolitiinspektør René Gaardsvig uvist, om Philip Denié Dahl Petersen har befundet sig på adressen i Sydhavn siden flugten 4. februar.</p><p>- Jeg ved ikke, hvor han har været henne i hele perioden. Jeg kan bare konstatere, hvor han har været i dag, sagde René Gaardsvig mandag.</p><p>Da tirsdagens grundlovsforhør foregår for lukkede døre, kommer der ikke flere detaljer frem om, hvordan anklagemyndigheden mener, at kvinden og de to mænd har holdt flugtfangen skjult.</p><p>Philip Denié Dahl Petersen er idømt forvaring for et drab på en 31-årig mand begået i 2022 i Sydhavnen i København.</p><p>Han er også dømt for et drabsforsøg på en dengang 37-årig mand.</p><p>Forvaring er en foranstaltning, som domstolene kan tage i brug, når en tiltalt vurderes at være farlig, og det vurderes som nødvendigt for at undgå yderligere kriminalitet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Venstre kommer ikke til at gå i regering med Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.</p><p>Det siger Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til TV 2.</p><p>- At invitere Lars Boje i regering kommer ikke til at ske, siger han til tv-stationen.</p><p>Troels Lund Poulsen, der har meldt sig som statsministerkandidat, siger, at han vil sætte sig i spidsen for en blå regering, og at Lars Boje Mathiesen godt kan støtte den regering.</p><p>Venstre-formanden meldte sig som statsministerkandidat torsdag, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) havde udskrevet valg fra Folketingets talerstol.</p><p>Lars Boje har selv tidligere meldt sig som statsministerkandidat.</p><p>- Jeg lægger ikke så stor værdi i, hvad Venstre siger før valget. For efter valget siger de noget andet, siger han til TV 2 News, efter Troels Lund Poulsens udmelding tirsdag.</p><p>Det er første gang, at Borgernes Parti stiller op til et folketingsvalg. I december 2024 opnåede partiet nok vælgererklæringer til at stille op til Folketinget.</p><p>I den seneste meningsmåling fra Voxmeter, der er baseret på svar fra perioden 23. februar til 1. marts, står Borgernes Parti til 2,2 procent af stemmerne. Den statistiske usikkerhed er på 0,9 procentpoint.</p><p>Om Borgernes Parti kan være støtteparti for en regering med Venstre og Troels Lund Poulsen i spidsen, ved Lars Boje Mathiesen slet ikke endnu, siger han til TV 2. Det kommer an på, hvilken politik der vil blive ført, lyder det.</p><p>Lars Boje Mathiesen har siddet i Folketinget siden 2019.</p><p>Han er to gange blevet valgt ind for Nye Borgerlige, hvor han også kortvarigt var formand, inden han blev ekskluderet.</p><p>Efterfølgende stiftede han Borgernes Parti, som i januar blev opstillingsberettiget til næste folketingsvalg.</p><p>Mette Frederiksen går desuden efter at fortsætte på statsministerposten.</p><p>Der er valg til Folketinget 24. marts.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vilde heste og kvæg i Mols Bjerge skaber en mere varieret natur, der er modstandsdygtig over for vejrekstremer som for eksempel tørke.</p><p>Sådan lyder konklusionen fra en gruppe forskere ved Aarhus Universitet, der har fulgt flokke på op mod 70 heste og kvæg på Molslaboratoriet over fem år.</p><p>Studiet er baseret på GPS-data fra dyrene sammenholdt med satellitbilleder af vegetationen – altså træer, buske og engarealer.</p><p>I de områder, hvor dyrene foretrækker at være, er vegetationen bidt ned, og der er lysåbne arealer.</p><p>Det er guf for blomstrende planter og insekter, lyder det fra en af forskerne bag studiet, adjunkt Jeppe Aagaard Kristensen.</p><p>- Vi kan se, at dyrene bruger de åbne arealer rigtig meget og sørger for, at de ikke gror til.</p><p>- Det er supervigtigt, fordi langt de fleste af vores blomstrende planter og de insekter, der hører til dem, har brug for, at lyset når helt ned til jordoverfladen, siger han.</p><p>Det var tilbage i 2016, at der blev udsat kvæg af racen Galloway og heste af racen Exmoor på Molslaboratoriets arealer i Mols Bjerge.</p><p>De skal som udgangspunkt selv finde føde i det 120 hektar store område, der er omkranset af 10 kilometer hegn.</p><p>Det kaldes også rewilding.</p><p>Aktivister har gennem årene ofte kritiseret projektet, da de ikke mener, at der tages tilstrækkeligt hensyn til dyrene.</p><p>Det er dog gang på gang blevet afvist af ejeren af Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum Aarhus.</p><p>Det dyrevelfærdsmæssige aspekt er ikke en del af det aktuelle forskningsprojekt, der alene har set på dyrenes bevægelsesmønstre sammenholdt med vegetationens udvikling.</p><p>Forskerne kan se, at arealerne, som heste og kvæg bruger mest, også er de mest robuste.</p><p>- Da vi havde ekstrem tørke i 2018, kunne vi se, at de områder, som heste og kvæg bruger mest, også var blandt de arealer, der var hårdest ramt af tørke.</p><p>- Til gengæld var det også de områder, der hurtigst rejste sig igen.</p><p>- Så dyrene har tydeligvis en effekt på, hvordan visse dele af landskabet responderer på ekstreme vejrhændelser som tørke, som vi forventer mere af i fremtiden, siger Jeppe Aagaard Kristensen.</p><p>Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ecological Applications.</p><p>Det er ikke længere Naturhistorisk Museum Aarhus, der står bag Molslaboratoriet. Det er blevet købt af Hempel Fonden, der også står bag et rewildingprojekt på Lolland.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Bibelselskabet stækker ytringsfriheden for for de personer, der arbejder med at oversætte Bibelen. Sådan lyder kritikken fra både en præst og en juraprofessor.&nbsp;</p><p>I begyndelsen af februar blev præst og ekstern lektor i teologi Jesper Tang Nielsen spurgt, om han ville oversætte Johannesbrevene til den nye bibeloversættelse. Han er nemlig dr.theol. på en afhandling om netop disse tekster og har i tyve år arbejdet med fortolkning af Det Nye Testamente på Københavns Universitet.&nbsp;</p><p>I første omgang var han begejstret og takkede ja til opgaven. Men så opdagede han en detalje i beskrivelsen af arbejdsprocessen. Når teksten efter hans oversættelsesarbejde var blevet redigeret ad flere omgange og offentliggjort, måtte han ikke kommentere på det endelige resultat, selvom hans navn står blandt de ansvarlige.&nbsp;</p><p>”Jeg så for mig, at der i redaktionsfasen kunne blive lavet ændringer, som jeg rent fagligt ville være lodret uenig i. Men jeg ville være forment adgang til at give udtryk for den uenighed offentligt. Det er ganske enkelt en begrænsning af såvel den akademiske frihed som ytringsfriheden. Og jeg ville risikere at stå i en situation, hvor jeg står som ophavsmand til noget, jeg ikke kan stå inde for. På den måde er det efter min opfattelse også i strid med god akademisk skik.”</p><h2>Problematisk for ytrings- og informationsfriheden</h2><p>Jesper Tang Nielsen skulle ligesom en række andre teologer i projektet være førsteoversætter.&nbsp;</p><p>Førsteoversætterne laver i samarbejde med en sparringspartner og en sproglig konsulent et udkast til, hvordan førsteoversætteren mener, at teksten skal se ud.</p><p>Derefter redigeres teksten grundigt i flere led, hvor førsteoversætterne ikke har noget at sige om eventuelle ændringer. &nbsp;</p><p>I sidste ende bliver teksten offentliggjort som en såkaldt prøveoversættelse, som offentligheden kan give feedback på. Alle, der har lyst, kan kommentere på prøveoversættelserne – men altså ikke dem, der har udarbejdet den i første omgang.&nbsp;</p><p>Udover at være en begrænsning af den akademiske frihed og ytringsfriheden er det også uforståeligt, hvordan det skulle kunne gøre det endelige resultat bedre, mener Jesper Tang Nielsen. Og så undrer han sig over, at han efter sin egen opfattelse ikke har fået en saglig begrundelse for klausulen.&nbsp;</p><p>Den undren deler Sten Schaumburg-Müller, der er professor i jura ved Syddansk Universitet.&nbsp;</p><p>Klausulen er klart problematisk i forhold til ytringsfriheden, vurderer han.&nbsp;</p><p>”Det kan først og fremmest slås helt fast, at oversættelsen af Bibelen har klar offentlig interesse. Det kræver, at indholdet i oversættelserne kan diskuteres åbent og frit – også af dem, der har været med i arbejdet. I nogle tilfælde vil en klausul som denne kunne retfærdiggøres af for eksempel et hensyn til tavshedspligt, men det er ikke tilfældet her. Så det er helt klart problematisk i forhold til ytrings- og informationsfriheden.”</p><h2>Oversættelse er en holdsport</h2><p>Den kritik er Johannes Baun, der er generalsekretær i Bibelselskabet, dog ikke enig i. Han mener, at klausulen er helt på sin plads.&nbsp;</p><p>”Vi finder det ikke naturligt, at man går aktivt ind i debatten om det arbejde, man selv har bidraget til. Det skyldes, at bibeloversættelsen, som vi praktiserer den, i meget høj grad er en holdsport. Vi sætter det bedste hold, der har forståelse for projektet og samarbejdets karakter. I alle led foregår arbejdet i grupper, hvor vi ønsker, at arbejdet skal være meget tillidsbaseret. Dermed kan ingen sige, at en given tekst er deres arbejde.”</p><p><em>Jesper Tang Nielsen savner en saglig begrundelse for klausulen. Hvad er den?&nbsp;</em></p><p>”Der finder mange diskussioner og drøftelser sted i løbet af processen. Og det er meget vigtigt, at vi har et fortrolighedsrum. Bidragyderne skal ikke frygte, at noget, de drøfter i processen, vil blive brugt i en offentlig diskussion.”</p><p><em>Er det ikke et brud på almindelig akademisk skik, at akademikerne ikke frit og offentligt kan diskutere uenigheder?</em></p><p>”Jeg har ved flere lejligheder diskuteret det med universitetsansatte. Jeg har spurgt dem, om de, hvis de var medforfattere på en videnskabelig artikel, hvor de ikke selv havde haft sidste hånd på arbejdet, ville gå ud og undsige det offentligt, hvis de var uenige i noget. Det siger de, at de ikke ville, for sådan er det, når man bedriver holdsport.”&nbsp;</p><p><em>Det er muligvis ikke kutyme at gøre det, men man har vel ret til det?&nbsp;</em></p><p>”Jeg skal ikke kloge mig på politikken på danske universiteter. Men jeg ved, at vi har haft en grundig proces, hvor vi har lavet et papir sammen med Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, som netop er sat i verden for at beskytte akademikeres gode arbejde. Vi krænker ikke nogens ytringsfrihed, vi beskytter et samarbejde.”</p><p><em>Men professor Sten Schaumburg-Müller mener, at klausulen i det hele taget netop er problematisk i forhold til informations- og ytringsfrihed.</em></p><p>”Jeg tror, det allerbedste, der kan ske for samtalen om den her oversættelse, er, at det foregår i tillidsfulde samarbejder i første omgang, og at den offentlige samtale derefter nok skal kaste gode indlæg af sig. Derudover vil jeg igen henvise til, at vi har haft et rigtigt fint samarbejde med Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde.”</p><p><em>Men når en juraprofessor med speciale i ytringsfrihed kalder det problematisk, så er der vel et problem?</em></p><p>”Det, vi beder om, er, at man i respekt for det projekt, man er en del af, og de folk, man arbejder sammen med, og den måde, vi har tilrettet processen på, afholder sig fra at blande sig aktivt i debatten. Og det, synes jeg ikke, er et problem.”</p>

<p>En af de kænguruer, der tidligere er blevet spottet på Lolland, er fundet død.</p><p>Det skriver Cathrine Egelund Håkonsson i et opslag delt i en Facebook-gruppe for Nakskov ifølge Lolland-Falsters Folketidende.</p><p>Det var kvindens datter, der fandt kænguruen i Svingelen i Nakskov.</p><p>- Vi var ude at gå en tur med barnevognen, og pludselig fandt Elna kænguruen inde i krattet, siger Cathrine Egelund Håkonsson om datterens fund ifølge Lolland-Falsters Folketidende.</p><p>Ifølge mediet, der beskriver det som et “mysterium”, hopper der flere kænguruer rundt på Lolland.</p><p>Tilbage i 2014 beskrev B.T. ifølge Lolland-Falsters Folketidende, at der var blevet set en kænguru på Lolland.</p><p>Ni år senere – i 2023 – var der igen lollikker, der berettede om kænguruer, der var blevet spottet på sydhavsøen.</p><p>Samme år blev der fundet en død kænguru i Søllested, som ligger cirka 11 kilometer øst for Nakskov.</p><p>Det bekræftede redningskoncernen Falck over for Lolland-Falsters Folketidende.</p><p>- Vi har hentet en påkørt kænguru i Søllested. Den var desværre omkommet, sagde Falcks pressechef Alice Klitholm Duch dengang.</p><p>- Det sker ikke så tit, men vi hører faktisk om kænguruer en gang imellem, tilføjede hun.</p><p>På Cathrine Egelund Håkonssons Facebook-opslag skriver flere, at de inden for de seneste måneder har set kænguruer hoppe rundt omkring.</p><p>Ifølge Lolland-Falsters Folketidende er kænguruen en wallaby, som er en mindre art.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den russiske centralbank lægger sag an mod EU på grund af EU’s beslutning om at indefryse russiske midler på ubestemt tid.</p><p>Et krav fra centralbanken blev indgivet til Den Europæiske Unions Ret 27. februar – altså fredag.</p><p>Men der er først tirsdag blevet udsendt en pressemeddelelse om det seneste juridiske skridt.</p><p>Rusland har løbende kritiseret vestlige landes indefrysning af midler, som ifølge centralbanken løber op i knap 2000 milliarder kroner.</p><p>Hovedparten er indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.</p><p>Midlerne er indefrosset som følge af sanktioner mod Rusland efter invasionen i Ukraine.</p><p>Centralbanken beskylder EU for “alvorlige procedurebrud” ved at have truffet beslutning om indefrysningen med kvalificeret flertal i stedet for den enstemmighed, der normalt skal til i udenrigspolitikken.</p><p>For blot at bruge kvalificeret flertal henviste EU-landene til EU-traktatens særlige artikel 122.</p><p>Den er tidligere blevet anvendt i forbindelse med andre økonomiske nødsituationer som covid-19-pandemien og energikrisen, skriver mediet Euronews.</p><p>Men EU-Kommissionen anlagde en ny fortolkning af den og argumenterede for, at Ruslands krig i Ukraine har haft “alvorlige økonomiske konsekvenser” for EU som helhed.</p><p>EU-dokumentet om indefrysningen, som blev offentliggjort 12. december, udelukker muligheden for, at Rusland kan tage retlige skridt ved EU-domstole.</p><p>Kravet ved Retten, som ligger i Luxembourg, er ikke det eneste russiske forsøg på at udfordre EU’s indefrysning.</p><p>Centralbanken lagde således også i december sag an ved en domstol i den russiske hovedstad, Moskva.</p><p>Risikoen for sagsanlæg og krav fra Rusland har skabt bekymringer i Belgien, da det er her, værdipapirdepotet Euroclear ligger.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Rasmus Paludan er blevet tiltalt for at have delt detaljerede beskrivelser fra anklageskriftet i den såkaldte Kirkerup-sag, hvor Philip Patrick Westh endte med at blive dømt for blandt andet drab, frihedsberøvelse og voldtægt.</p><p>Det viser et anklageskrift mod Rasmus Paludan, der er stifter af partiet Stram Kurs og chefredaktør for mediet Frihedens Stemme.</p><p>Det er via sidstnævnte rolle som ansvarshavende chefredaktør, at han er tiltalt for – under særligt skærpende omstændigheder – at være ansvarlig for, at der “uberettiget blev videregivet meddelelser vedrørende en andens private forhold”.</p><p>Konkret drejer det sig om en artikel på Frihedens Stemme 16. januar 2024, hvor mediet ifølge anklagemyndigheden offentliggjorde og delte indholdet af anklageskriftet i Kirkerup-sagen.</p><p>I anklageskriftet var der i flere forhold detaljeret beskrevet omstændighederne omkring de forbrydelser, som en dengang 13-årig pige blev udsat for.</p><p>Pigen blev i april 2023 kidnappet af Philip Patrick Westh og udsat for voldtægt, inden hun blev befriet.</p><p>Ifølge anklagemyndigheden var offentliggørelsen af indholdet i anklageskriftet med de detaljerede beskrivelser egnet til at krænke den 13-årige pige samt læserne af artiklen.</p><p>Derfor er Paludan tiltalt efter straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse. Desuden er han tiltalt for overtrædelse af paragraf 264 d om uberettiget at videregive meddelelser om en andens private forhold.</p><p>I sagen er Paludan desuden tiltalt for at dele et link til artiklen på sin facebookside.</p><p>Dagen efter artiklen blev offentliggjort, blev Frihedens Stemme tvangslukket i flere timer efter en retskendelse, skrev Ekstra Bladet.</p><p>Ritzau har forsøgt at få fat i Rasmus Paludan for at høre, hvordan han forholder sig til tiltalen. Han afviser dog at kommentere med henvisning til, at han ikke har set anklageskriftet imod ham.</p><p>Da han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d kort efter offentliggørelsen i januar 2024, fortalte han til Ekstra Bladet, at han nægter sig skyldig.</p><p>Han kaldte det ifølge avisen “helt hen i vejret”, at han som ansvarshavende redaktør var blevet sigtet for at have offentliggjort i anonymiseret form, hvilken kriminel gerning en meget omtalt person er tiltalt for.</p><p>Det er retsplejeloven, som giver journalister lov til at få aktindsigt i anklageskrifter. De må kun bruges til “støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde”.</p><p>Retssagen mod Paludan skal behandles ved Retten i Næstved, men er endnu ikke berammet. I sagen vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om en fængselsstraf.</p><p>I Kirkerup-sagen blev Philip Patrick Westh i juni 2024 idømt livstid for at have dræbt 17-årige Emilie Meng i 2016, at have overfaldet en 15-årig pige i 2022 og for at have kidnappet, voldtaget og villet dræbe den 13-årige pige.</p><p>/ritzau/</p>