<p>EU-Kommissionen foreslår et indrejseforbud i EU for russiske soldater, der har kæmpet i krigen mod Ukraine.</p><p>Det er del af udspillet til EU’s 21. sanktionspakke mod Rusland.</p><p>Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.</p><p>- Vi foreslår for første gang at forbyde indrejse i EU for alle, der har gjort tjeneste i de russiske væbnede styrker siden krigens begyndelse, siger von der Leyen.</p><p>Udmeldingen kommer på et pressemøde i Bruxelles tirsdag. Her lagde EU-Kommissionens formand op til at ramme personer, der aktivt har kæmpet mod Ukraine.</p><p>- Europa er forbudt område for alle, der har deltaget i invasionen af Ukraine. Så simpelt er det, siger Ursula von der Leyen.</p><p>EU-Kommissionen lægger desuden op til at indføre yderligere sanktioner mod Ruslands finans-, energi- og fiskerisektorer.</p><p>Det skal øge det økonomiske pres på Rusland i håbet om at tvinge Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at indlede reelle fredsforhandlinger.</p><p>Samtidig fastholder udspillet til sanktionspakken prisloftet for russisk råolie på det nuværende niveau på omkring 44 dollar. Det skal gælde indtil januar.</p><p>Det skal sikre, at Rusland ikke tjener penge på den store stigning i olieprisen som følge af krigen i Iran.</p><p>- Dette vil give oliemarkederne tid til at stabilisere sig, samtidig med at presset på Ruslands indtægter opretholdes, siger von der Leyen.</p><p>Forslaget til den 21. sanktionspakke skal nu forhandles på plads med EU’s 27 medlemslande. Det kræver enstemmig godkendelse for at blive vedtaget.</p><p>Håbet er, at det denne gang kan gå hurtigt, efter Ungarns tidligere premierminister, Viktor Orbán, tabte valget i april og har overladt posten til den mere EU-positive Péter Magyar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Skuespilleren Jytte Abildstrøm fik et halvt år inden sin død 2. januar 2025 en flise på den danske pendant til Hollywoods “Walk of Fame” på Frederiksberg Allé af Teaterflisen, som Frederiksbergfonden står bag.</p><p>Nu skal der også opsættes en buste af hende.</p><p>Det vedtog et enigt miljø- og trafikudvalg i Frederiksberg Kommune mandag.</p><p>Det oplyser kommunens borgmester, Michael Vindfeldt (S), i et opslag på det sociale medie Instagram tirsdag.</p><p>- Tak for samarbejdet om busten til alle kommunalbestyrelsens partier og ikke mindst til Jyttes familie, herunder fantastiske Peter Mygind, skriver han i opslaget, hvor han har tagget Jytte Abildstrøms skuespillersøn, Peter Mygind.</p><p>Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg har sat en million kroner af på budgettet for 2026 til buster af tidligere justitsminister Nathalie Lind, tidligere kirkeminister Bodil Koch og af Jytte Abildstrøm.</p><p>Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune, Lotte Kofoed (SF), sagde i februar, at det var “et skridt på vejen mod at rette op på underrepræsentationen af kvinder”.</p><p>I kommunen er der for nuværende tre statuer af betydningsfulde kvinder, men 25 statuer af betydningsfulde mænd.</p><p>- Der er mange kvinder, som har boet på Frederiksberg, som har betydet rigtig meget for danmarkshistorien. Og derfor synes vi, at det er tid til at rette fokus den vej, sagde Lotte Kofoed.</p><p>Udtalelsen faldt i kølvandet på en kortlægning lavet af Museum of Art in Public Spaces (Maps) af landets 1538 statuer i det offentlige rum.</p><p>I Danmark er der 484 statuer af mænd med historisk betydning, mens det tal for kvindernes vedkommende er 43.</p><p>Samtidig er der opsat 404 statuer af fiktive kvinder, hvoraf 120 er halvt eller helt nøgne, mens der er 284 statuer af fiktive mænd, hvoraf 24 er halvt eller helt nøgne.</p><p>Det kaldte daværende kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), for “absurd”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter halvanden års tavshed var en 33-årig drabssigtet mand tirsdag for første gang klar til at udtale sig i sagen.</p><p>Han er sigtet for i november 2024 først at have slået en 58-årig mand ihjel i Mølholm ved Vejle og dernæst forsøgt at dræbe et yngre ægtepar i Vinding få kilometer derfra.</p><p>Tidligere har han via sin forsvarsadvokat nægtet sig skyldig, men han har ikke villet sige noget til hverken politiet eller retten.</p><p>Tirsdag var det i et såkaldt indenretligt forhør i Retten i Kolding, at den 33-årige mand indvilgede i at blive afhørt. Ved et indenretligt forhør gives forklaringen foran en dommer, og den skrives ned og sikres til retssagen.</p><p>Dørene var dog lukket i den cirka halvanden time, retsmødet varede, hvorfor det er hemmeligt, hvad og i hvilket omfang han har udtalt sig.</p><p>Men der er ikke længe til, at selve retssagen om drabet og drabsforsøget kommer for retten. Det vil ske inden for den næste måned, fortæller anklager Lone Hesselmark.</p><p>Hun venter også snart at rejse en tiltale.</p><p>- Det næste er, at der skal rejses tiltale, siger hun til Ritzau.</p><p>Ifølge Vejle Amts Folkeblad og TV Syd, som var til stede, da retsmødet tirsdag blev indledt, stillede den drabssigtede to krav for at komme med sin forklaring.</p><p>Han ville have hænderne fri, og så ville han have lukkede døre, så pressen ikke kunne overvære afhøringen.</p><p>Begge dele blev opfyldt, og journalisterne blev sendt uden for døren.</p><p>Anklager Lone Hesselmark havde ligeledes bedt om lukkede døre af hensyn til, at vidner ikke skal kunne påvirkes.</p><p>Det var tidligt om morgenen 25. november 2024, at den dengang 32-årige mand blev anholdt på en landejendom i Vejle-forstaden Vinding.</p><p>Her havde han ifølge politiet forsøgt at slå et yngre ægtepar ihjel.</p><p>Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør i retten og varetægtsfængslet.</p><p>To dage senere fandt politiet så en 58-årig mand død på en adresse på Mindevej i Mølholm i Vejle.</p><p>Han blev ifølge politiet dræbt af knivstik, og mistanken rettede sig mod den da 32-årige mand.</p><p>Han blev derfor sigtet for først at have slået den 58-årige ihjel og for dernæst at have kørt de få kilometer hen til ægteparret, som han også skal have forsøgt at dræbe.</p><p>Ægteparret er forsangeren i metalbandet Lifesick og sangerens kone. Forsangeren har tidligere fortalt om episoden til Vejle Amts Folkeblad, hvor han er stået frem med sit fornavn, Simon.</p><p>- Da jeg troede, jeg skulle dø, kom hun løbende med en af mine guitarer, som hun smadrede i hovedet på manden. Vi kæmpede mod ham og blødte på hinanden, indtil politiet kom, sagde han til avisen i 2024.</p><p>Den drabsmistænkte har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet.</p><p>Ifølge Vejle Amts Folkeblad blev han i juni sidste år flyttet til Sikringen i Slagelse, som huser landets farligste psykisk syge personer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vestre Landsret har tirsdag idømt 43-årige Jakob Tommy Hans Martin John Mikaelsen 12 års fængsel for drab begået mod en 50-årig mand i juli 2024.</p><p>Det fremgår af rettens hjemmeside.</p><p>Landsretten stadfæster dermed dommen fra Retten i Aalborg, hvor han ligeledes blev idømt 12 års fængsel.</p><p>Drabet fandt sted den 14. juli på Lindholm Station i Nørresundby nord for Aalborg.</p><p>Omkring klokken 17 stødte de to mænd, der kendte hinanden forinden, tilfældigt på hinanden ved stationen.</p><p>Den 43-årige slog herefter den 50-årige mand omkuld, inden han begyndte at hoppe, sparke og trampe på ham.</p><p>Af anklageskriftet fremgår det, at den 43-årige gentagne gange slog den 50-årige i hovedet og på kroppen, inden han begyndte at hoppe med samlede ben på mandens hoved.</p><p>Ifølge TV2 Nord var overfaldet så voldsomt, at trampene kunne høres i en lejlighed over 70 meter derfra.</p><p>Alarmcentralen blev alarmeret klokken 17, hvorefter offeret blev kørt på sygehuset. Fem dage efter mistede han livet som følge af sine kvæstelser.</p><p>Ud over kraniebrud havde den 50-årige også brud på kæben, øjenhulen, næsen og ribbenene.</p><p>Jakob Michaelsen blev samme aften anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet for overfaldet.</p><p>Af Vestre Landsrets hjemmeside fremgår det, at han i byretten erkendte at stå bag volden, men nægtede sig skyldig i drab.</p><p>I byrettens oprindelige dom, hvor den 43-årige også fik 12 års fængsel, blev der i strafudmålingen lagt vægt på voldens grovhed.</p><p>Sagens anklager i byretten, Marie Stigaard, krævede 13 års fængsel, da hun mente, at drabet var begået under flere skærpende omstændigheder.</p><p>Blandt andet at overfaldet skabte stor frygt blandt de vidner, der overværede det ved togstationen, sagde Stigaard ifølge TV 2 Nord i byretten maj sidste år.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Israelske soldater ledsager jævnligt israelske bosættere og beskytter dem, når bosættere begår vold mod palæstinensere på Vestbredden.</p><p>Det skriver FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission for de besatte palæstinensiske områder i en rapport ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Siden 2023 er antallet af episoder, hvor bosættere angriber palæstinensiske landsbyer eller palæstinensiskejet landbrugsjord på Vestbredden, steget med 130 procent, fremgår det af rapporten.</p><p>- Israelske sikkerhedsstyrkers stigende deltagelse i bosætterangreb er ensbetydende med en de facto fjernelse af skelnen mellem bosættere og soldater, står der i rapporten fra FN.</p><p>Ifølge Reuters har Israel tidligere afvist anklager om, at dets soldater beskytter bosættere, der begår angreb mod palæstinensere på Vestbredden.</p><p>Israel har kaldt det for “skrupelløse hændelser”, der overtræder militærets protokoller, hvis de har fundet sted.</p><p>Det er noget, der vil blive efterforsket, har det tidligere lydt.</p><p>I forbindelse med den nye rapport fra FN er det dog ikke lykkedes Reuters at få en kommentar fra Israels premierministerkontor eller militær.</p><p>Mindst syv palæstinensere på Vestbredden blev dræbt sidste år i bosætterangreb. 832 blev såret.</p><p>Volden bliver begået af israelere blandt andet for at besætte og annektere palæstinensisk jord og fordrive palæstinensere, skriver FN.</p><p>FN-kommissionen har dokumenteret flere hændelser, hvor børn er blevet angrebet, bortført og udsat for overgreb af bosættere.</p><p>I et eksempel fra april 2025 blev en 12-årig pige og hendes tre år gamle lillebror truet med en kniv af bosættere og bortført, slæbt ind i en olivenlund og bundet til et træ med plastikstrips.</p><p>Børnene blev reddet, da deres familie kom dem til undsætning.</p><p>Der bor cirka 700.000 israelere og 3,3 millioner palæstinensere på Vestbredden inklusive Østjerusalem.</p><p>Israel har holdt Vestbredden besat siden 1967. En del af området er under det palæstinensiske selvstyres kontrol og administration. De israelske bosættelser er under fuld israelsk kontrol.</p><p>Bosættelserne anses af det internationale samfund for at være ulovlige, og Israel anklages for at udvide sine bosættelser og opføre nye i et forsøg på at underminere muligheden for at etablere en palæstinensisk stat.</p><p>Mens israelske bosættere og soldater udgør en trussel for palæstinensere på Vestbredden, er palæstinensere i Gaza især truet af Hamas.</p><p>FN-kommissionen har konstateret, at militante med forbindelse til Hamas har været involveret i mindst 60 henrettelser og andre alvorlige voldelige overgreb begået mod palæstinensere i 2024 og 2025.</p><p>Overgrebene er i flere tilfælde sket som straf for påstået samarbejde med Israel, eller fordi palæstinensere angiveligt har stjålet nødhjælp.</p><p>I flere tilfælde har der været tale om offentlige henrettelser i Gaza.</p><p>Volden og henrettelserne fandt sted, mens der var krig i Gaza. Israel iværksatte krigen, efter at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023.</p><p>Angrebet, som kostede 1200 personer livet, og hvor 250 personer blev bortført af Hamas og taget som gidsler i Gaza, beskrives i FN-rapporten som en krigsforbrydelse.</p><p>I en tidligere rapport har FN-kommissionen beskyldt Israel for at begå folkedrab under krigen i Gaza.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Krigen hænger over Mellemøsten, og nervøsiteten for verdens energiforsyning vokser.</p><p>Ifølge den kommende leder af COP31-klimaforhandlingerne, Chris Bowen, understreger den seneste optrapning af konflikten mellem Iran, Israel og USA, hvorfor verden hurtigst muligt skal gøre sig fri af fossile brændstoffer.</p><p>Det siger Bowen, der også er Australiens klima- og energiminister, i et nyt interview med AFP i forbindelse med FN’s halvårlige klimamøder i Bonn i Tyskland.</p><p>Den gode nyhed er, at løsningen på både den kortsigtede og den langsigtede krise i praksis er den samme, mener Bowen:</p><p>- Nemlig at bevæge sig væk fra afhængigheden af en energikilde, som kun vil blive mere og mere upålidelig.</p><p>Bowen afviser i samme interview påstande om, at FN’s klimatopmøder har mistet deres gennemslagskraft.</p><p>Det er til trods for, at han endnu ikke har fremlagt en plan for at løse den fastlåste strid om fossile brændsler, der har præget de seneste COP-topmøder.</p><p>COP er årlige, officielle FN-klimatopmøder, hvor verdens ledere, ministre og klimaeksperter samles for at forhandle, koordinere og styrke den globale indsats mod klimaforandringer.</p><p>Til november afholdes og orkestreres COP31 i Tyrkiet.</p><p>Men det er australieren Chris Bowen, der styrer de langvarige forhandlinger.</p><p>Det kom på plads efter en usædvanlig aftale, fordi både Tyrkiet og Australien havde lagt et bud på værtskabet for topmødet.</p><p>I de kommende måneder er det Bowens opgave at lægge fundamentet for mødet, hvor næsten 200 nationer deltager.</p><p>Bonn er stedet, hvor forhandlere mødes hvert år i juni for at udarbejde tekniske detaljer og indsnævre uenighederne, inden lederne tager fat på de større beslutninger.</p><p>- Vi er i dialog med de forskellige parter om, hvad de ønsker at se, og vi vil forsøge at få det til at føre til et rigtig godt resultat, siger Bowen til AFP.</p><p>Sidste års COP-møde blev afholdt i Brasilien. Det endte dog noget beskedent.</p><p>Efter COP30 lød det blandt andet fra daværende klimaminister Lars Aagaard (M), at EU var stærkt utilfreds med aftaleteksten.</p><p>Årsagen var, at de arabiske lande, Indien, Kina og Rusland stemte hårdt imod at vedtage en vej væk fra fossile brændstoffer.</p><p>Flere lande frygter, at det vil gentage sig i Tyrkiet, medmindre der udvises stærkere lederskab.</p><p>Med baggrund i frustrationen over manglende fremskridt ved det seneste topmøde deltog næsten 60 lande i april i et alternativt møde i Colombia.</p><p>Det havde til formål at fremskynde omstillingen væk fra fossile brændstoffer uden for FN-processen.</p><p>Til AFP siger Chris Bowen, at mødet var “et positivt bidrag”.</p><p>Han kommer dog ifølge nyhedsbureauet ikke nærmere ind på, hvordan landenes bekymringer så kan indarbejdes i et endeligt forhandlingsresultat i år.</p><p>Bowen mener, at konsensus opnås gennem hårdt arbejde.</p><p>- Jeg tog ikke dette job, fordi jeg troede, det ville være let. Jeg kommer ikke her for at gøre de lette ting. Jeg tog dette job, fordi det er svært, siger han.</p><p>Den flere måneder lange lukning af Hormuzstrædet har endnu en gang mindet verden om, hvor dyrt og risikabelt det kan være at være afhængig af energi fra udlandet.</p><p>Fra Sydamerika til Sydøstasien ser både regeringer og virksomheder nu i stigende grad indad og forsøger at udnytte deres egne energiressourcer.</p><p>Det skriver avisen The New York Times.</p><p>I Guyana, der på få år er blevet en voksende olieproducent, men som oplevede brændstofmangel tidligere på året, diskuteres det nu at bygge landets første raffinaderi.</p><p>Indonesien skruer op for planerne om at producere mere energi fra solen.</p><p>Og i Europa arbejder Belgien på at få atomkraft tilbage under statslig kontrol.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er komplet tomt på hylderne, når det kommer til billetsalget til årets Roskilde Festival.</p><p>Samtlige billetter til festivalen, både partout-, endags- og todagesbilletter, er udsolgt.</p><p>Det skriver Roskilde Festival tirsdag på sin hjemmeside.</p><p>Årets Roskilde Festival løber fra 27. juni til 4. juli.</p><p>Roskilde Festival oplyser, at det fortsat er muligt at blive frivillig på sommerens festival.</p><p>På den måde kan man opleve samtlige af festivalens musikdage.</p><p>På plakaten findes flere udenlandske navne som Zara Larsson, The Cure, Kneecap og sydkoreanske Jennie, der som den første K-popstjerne er hovednavn på Roskilde Festival.</p><p>Festivalen har også annonceret flere danske navne som Tobias Rahim, Aphaca, Tessa og Pil, der onsdag den 1. juli åbner hovedscenen, Orange Scene.</p><p>Festivaldeltagerne kan nyde i alt 177 musiknavne i år, hvor der er sket store ændringer.</p><p>Blandt andet har festivalen fået en ny og større udgave af Orange Scene, mens to nye scener har fundet vej til festivalen.</p><p>Sidste år blev der meldt komplet udsolgt undervejs i festivalens musikdage.</p><p>Det var første gang siden 2013, at festivalen fortsat havde billetter til overs ved den officielle åbning.</p><p>Roskilde Festival lancerer i år to nye scener med navnene Fauna og Lagune.</p><p>Under festivalens første dage bliver Lagune “hjemsted for nye nordiske stjerneskud”, mens publikum på festivalens sidste dage “vil opleve et udvidet scenerum, der præsenterer et bredt udsnit af kunstnere fra alle verdenshjørner”, har festivalen oplyst.</p><p>Fauna bliver en overdækket teltscene og “rolig oase mellem træerne med plads til nærvær og intime koncertoplevelser” under festivalens sidste dage.</p><p>Ud over at se en lang række af musikere optræde på årets festival kan man også se film, når biografområdet Cinema gør comeback.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To tredjedele af danske børn mellem 9 og 15 år sætter sig næsten dagligt eller oftere foran skærmen for at spille.</p><p>Flere børn oplever dog, at deres forældre sætter grænser for, hvor mange timer de dagligt må bruge på gaming.</p><p>Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Medierådet for Børn og Unge, DR og Nimbi – Danmarks Institut for Spiludvikling.</p><p>Blandt de 12-15-årige er andelen, der oplever, at forældrene bestemmer over tidsforbruget, steget fra 27 til 40 procent siden 2023.</p><p>I samme periode er andelen blandt de 9-11-årige steget fra 59 til 68 procent.</p><p>Miriam Michaelsen, der er advokat og forperson for Medierådet for Børn og Unge, mener, at det er “meget positivt”, at flere forældre blander sig i, hvor lang tid deres børn spiller dagligt.</p><p>Men hun håber på, at involveringen udvikler sig yderligere.</p><p>- Vi kan se, at den største kilde til bekymring er tidsforbruget. Men jeg synes, at det er endnu vigtigere, at voksne omkring børn og unge interesserer sig for, hvad børnene laver online, siger hun.</p><p>Forpersonen peger på, at skærmen ikke i sig selv er farlig, hvis man forholder sig til faktorer som søvn, fysisk aktivitet og relationer.</p><p>Men derudover er det vigtigt at oplyse forældre om, hvad børn kan møde, når de klikker rundt i spilverdener online.</p><p>- Det kan være skadeligt, hvis børn er på platforme, hvor de udsættes for urimelig datahøst, bliver introduceret for skadeligt indhold, eksponeret massivt for reklamer og endda udsættes for gamblingelementer, siger Miriam Michaelsen.</p><p>Ifølge undersøgelsen foretrækker mange børn at bruge tiden efter skole på gaming eller digitale spil.</p><p>Over kategorier som socialt samvær, sport og leg placerer 39 procent af de 6-15-årige gaming som deres foretrukne fritidsaktivitet.</p><p>Den amerikanske spilplatform Roblox er på tværs af flere aldersgrupper børnenes favorit, viser undersøgelsen.</p><p>Og det er ifølge Miriam Michaelsen værd at bemærke. Hun forklarer, at rådet har en opgave i at oplyse voksne om Roblox.</p><p>- Det er ikke et spil, men en platform, der består af flere millioner af spil. Den er fyldt med brugergenereret indhold, og det betyder blandt andet, at der ikke er nogen reelle aldersmærkninger, siger hun.</p><p>Blandt de 9-11-årige spiller 45 procent af de adspurgte Roblox næsten dagligt eller oftere.</p><p>Undersøgelsen er baseret på svar fra 1142 respondenter. Spørgeskemaerne er sendt til forældre og besvaret af enten forældrene, børnene med assistance eller børnene alene afhængigt af alder.</p><p>Tilsvarende analyser er lavet i 2020 og 2023.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er gået måneder, siden danskerne gik til stemmeurnerne ved folketingsvalget, men først nu har de sidste partier fordelt ordførerskaber.</p><p>Blandt de nye kirkeordførere skiller særligt ét navn sig ud, nemlig den erfarne Venstre-politiker Søren Gade.</p><p>Han var i den seneste regeringsperiode formand for Folketinget, hvilket formelt er den højeste stilling, man kan vælges til i Danmark. Han har derudover været forsvarsminister fra 2004 til 2010 og medlem af Europa-Parlamentet fra 2019-2022, hvor han blev valgt med over 200.000 stemmer.</p><p>Søren Gade har været folkevalgt politiker siden 1999, dog med enkelte afstikkere, herunder som administrerende direktør i Landbrug &amp; Fødevarer fra 2012 til 2014. Søren Gade overtager kirkeordførerposten fra Anni Matthiesen (V).</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”82328978-18b0-4de4-a73d-d1f122175f67″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Trine Birk Andersen (S) har haft et arbejdsliv som sygeplejerske, indtil hun i 2018 blev regionsrådsmedlem og i 2024 regionsrådsformand på Sjælland.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20240904-142254-L.jpg?itok=QMspQoG4″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Trine Birk Andersen (S) har haft et arbejdsliv som sygeplejerske, indtil hun i 2018 blev regionsrådsmedlem og i 2024 regionsrådsformand på Sjælland. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Hos Socialdemokratiet og Moderaterne er de valgte kirkeordførere nye ansigter på Christiansborg. Hos førstnævnte har Trine Birk Andersen fået posten. Den nyvalgte socialdemokrat kommer med en baggrund som sygeplejerske og har siddet i Regionsrådet på Sjælland siden 2018, som hun siden 2024 har været formand for.</p><p>Moderaterne har udnævnt den nyvalgte Frida Bruun som ny kirkeordfører. Det fremgår af partiets hjemmeside. Hun er kontoruddannet og har blandt andet en fortid i Færdselsstyrelsen og Forsvaret.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”37c65c0b-2d7d-479f-9b44-0b1ac1d97521″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Frida Vyff Bruun blev valgt ind i Folketinget for Moderaterne i Sydjylland. Nu skal hun være partiets kirkeordfører. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20260512-181111-6.jpg?itok=NNWP-dFX” width=”944″ height=”618″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Frida Vyff Bruun blev valgt ind i Folketinget for Moderaterne i Sydjylland. Nu skal hun være partiets kirkeordfører. Foto: Søren Lorenzen/Berlingske/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>De Radikale oplyser til Kristeligt Dagblad, at partiets nye kirkeordfører er Maria Georgi Sloth, der ikke blev valgt til Folketinget i marts, men nu indtræder som stedfortræder for den nye klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa, der har taget orlov fra Folketinget.</p><p>Maria Georgi Sloth er tidligere landsformand for Radikal Ungdom og har siden været medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Hun studerer desuden pædagogik på Københavns Universitet.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”7acf7011-9271-4529-a0c1-55910819d59c” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Maria Georgi Sloth har været formand for Radikal Ungdom og blev ikke valgt ind i Folketinget ved valget i marts. Hun er dog indtrådt som stedfortræder for Samira Nawa, der skal være klima-, energi- og forsyningsminister. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20230615-200053-7.jpg?itok=HVC_CZyo” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Maria Georgi Sloth har været formand for Radikal Ungdom og blev ikke valgt ind i Folketinget ved valget i marts. Hun er dog indtrådt som stedfortræder for Samira Nawa, der skal være klima-, energi- og forsyningsminister. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Folketingets øvrige partier har allerede udpeget kirkeordførere. Det er følgende:</p><p>Signe Wenneberg (Alt)</p><p>Mads Fuglede (Ddem)</p><p>Malte Larsen (DF)</p><p>Helle Bonnesen (K – genvalg)</p><p>Trine Pertou Mach (EL – genvalg)</p><p>Pernille Vermund (LA)</p><p>Theresa Berg Andersen (SF – genvalg)</p>

<p>Der er noget gammelt ondt blod i forholdet mellem Polen og Ukraine, og det begynder at pible frem.</p><p>Diplomater og politikere i begge lande er ved at finde et plaster frem, for sker det ikke, kan konsekvenserne blive store.</p><p>Siden Ruslands angreb på Ukraine i 2022 har Polen støttet Ukraine. De er nabolande og har en historie med strid og uenighed om grænser.</p><p>Under Anden Verdenskrig, da Nazityskland angreb både Polen og Sovjetunionen, som Ukraine dengang var en del af, begik ukrainere flere massakrer på polakker.</p><p>Ifølge Polen blev 100.000 polakker dræbt fra 1943 til 1945.</p><p>Det skete i Volhynia-området. De mange mennesker blev dræbt af Den Ukrainske Oprørshær (UPA), der kæmpede sammen med nazisterne mod Den Røde Hær.</p><p>Ukraine siger, at titusindvis af ukrainere blev dræbt af polakker i konflikten.</p><p>Det er beretningen om denne blodige historie, der nu igen er vakt til live, og det er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der har gjort det.</p><p>Han har navngivet en enhed i Ukraines hær efter den gamle styrke, nemlig UPA. Det er der vrede over i Polen.</p><p>Ukraine siger, at det er soldaterne, der har besluttet, at deres styrke skal hedde UPA. Det skal ære den gamle styrkes kamp mod Moskva.</p><p>Navngivningen skubber på en voksende polsk træthed over støtten til Ukraine.</p><p>Da russerne angreb Ukraine, var Polen med Ukraine fra første sekund.</p><p>Det har Polen været lige siden. Der er imidlertid begyndt at komme kritik af støtten, efterhånden som krigen trækker ud.</p><p>Nogle polakker er utilfredse med, at Polen skal betale for en million eller flere ukrainske flygtninge.</p><p>Da polakkerne i 2025 valgte Karol Nawrocki som præsident, valgte de en historiker, som også er nationalist.</p><p>Han er dybt interesseret i Volhynia-massakrerne i Ukraine.</p><p>Polske historikere har kaldt massakrerne for folkedrab. De skulle, lyder anklagen, hindre, at Polen på et tidspunkt kunne påberåbe sig suverænitet over Volhynia-området, som i mellemkrigstiden var en del af Polen.</p><p>Ukraine har afvist, at det var folkedrab.</p><p>Nawrocki har også fordømt massakrerne som folkedrab og har krævet udgravninger af massegrave.</p><p>Præsidenten har foreslået, at Zelenskyj skal have frataget Den Hvide Ørns Orden, der regnes for den fornemste orden, der kan tildeles i Polen.</p><p>Den fik Zelenskyj i 2023.</p><p>Mandag mødtes et udvalg for at drøfte, om han skal fratages ordenen.</p><p>Der blev ikke truffet en beslutning, skriver Reuters.</p><p>Senere sagde en talsmand for Nawrocki, at der træffes en beslutning “på et passende tidspunkt”.</p><p>Imens har Polens premierminister, Donald Tusk, opfordret til at løse sagen i mindelighed.</p><p>Han er liberal og mere midtsøgende end præsident Nawrocki. Tusk advarer om, at striden gavner Rusland.</p><p>- Eftersom diplomatiet ikke har givet resultater, appellerer jeg til præsidenterne Nawrocki og Zelenskyj om at holde en direkte og ærlig konversation, skriver Tusk på X.</p><p>Han skriver videre, at det skal ske, inden følelser ødelægger den solidaritet, der blev født af russiske trusler.</p><p>- Samarbejde er i begge staters og nationers interesse. Konflikt er i Moskvas interesse.</p><p>/ritzau/</p>