<p>”Filmen var ikke lang-lang, men den kunne nu godt have været 20 minutter kortere.”</p><p>”Altså, vi er jo ikke kærester-kærester …”</p><p>”Jeg begynder snart at veje al min kats mad. Ellers bliver den tyk-tyk.”</p><p>Ovenstående er blot en række eksempler på sætninger, hvor tillægsord eller navneord gentages, som denne journalist har hørt de seneste uger. Og det viser sig, at der i disse år er en tendens til flere af denne type ordgentagelser i det talte sprog:</p><p>”Selvom man opdagede fænomenet i det danske sprog allerede i 1980’erne, så er brugen helt klart blevet hyppigere de senere år. Vi er en form for papegøjer, der efterligner hinanden, og så bliver det pludselig meget populært at sige sådan,” siger seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje.</p><p>Fænomenet har sågar et navn, nemlig reduplikation. I Den Danske Ordbog beskrives det som en “hel eller delvis gentagelse af et ord, en stavelse eller en lydforbindelse som led i orddannelse, bøjning eller afledning”.</p><p>Seniorforskeren har selv bemærket denne form for reduplikation for nylig. Først var der en vejrvært på tv, der forklarede, at “temperaturen falder i den kommende uge, men det bliver ikke koldt-koldt”. Og siden nævnte hendes datter, at hun ønskede sig et par nye bukser, der skulle være “hvide-hvide”. Ikke modehvide, ikke knækket hvide, ikke råhvide. Men hvide i ordets præcise betydning.</p><p>”Det er en letforståelig måde at graduere eller præcisere på, uden at man skal til at bruge udtryk som ‘i ordets egentlige forstand’. Det er også interessant, hvordan vi lægger trykket, når vi reduplicerer. For det er som hovedregel med hovedtryk på den første forekomst af ordet. Altså ‘KOLDT-koldt’ eller ‘HVIDE-hvide’,” siger Marianne Rathje.</p><p>Det var den danske professor i dansk sprog og litteratur Lars Brink, der som den første danske sprogforsker beskæftigede sig med fænomenet. Han havde i 1980’erne bemærket, at hans amerikanske kæreste fordoblede både navne- og tillægsord, og han mener, at reduplikation i denne form er inspireret af engelsk talesprog. I 2001 skrev han en videnskabelig artikel om det: “Er de rige-rige? Ny reduplikation i engelsk og dansk”.</p><p>På engelsk findes der sågar en række reelle ord, der er redupliceret. Her kan nævnes udråbene “aye-aye”, der betyder javel, samt “ta-ta”, der er en uformel måde at sige farvel på. “So-so” er en måde at udtrykke, at noget er middelmådigt, og “chop-chop” handler om, at tempoet skal være højt.</p><p>Ifølge Marianne Rathje har der dog fundet en anden – og måske mere naturlig – form for reduplikation i Danmark sted allerede inden 1980’erne. Nemlig den form, som mindre børn benytter sig af. Eksempler herpå er en hund, der gerne kaldes “vovvov”, eller mad, der kan betegnes ‘namnam’.</p>

<p>USA’s særlige udsending Steve Witkoff bekræfter torsdag, at USA har sendt Iran en fredsplan på 15 punkter.</p><p>Det siger Witkoff under et kabinetsmøde ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Her understreger Witkoff, at der er tydelige tegn på, at Iran kan overtales til at gå med til en fredsaftale.</p><p>- Vi må se, hvor tingene fører hen, og om vi kan overbevise Iran om, at det her er vendepunktet uden nogen gode alternativer for dem bortset fra mere død og ødelæggelse. Vi ser tydelige tegn på, at det er muligt, siger Witkoff ifølge AFP.</p><p>Meldingen fra Witkoff kommer, efter at der har været flere forskellige udtalelser fra topfolk i Det Hvide Hus om planen.</p><p>Mandag nævnte USA’s præsident, Donald Trump, ifølge flere medier, herunder CNN, fredsplanen. Men onsdag trak Det Hvide Hus’ talsperson, Karoline Leavitt, lidt i land.</p><p>- Jeg så en 15-punkts plan, der cirkulerede i medierne. Jeg vil bede journalister i det her rum om at være forsigtige med at rapportere om spekulative punkter eller spekulative planer fra anonyme kilder, sagde Leavitt ifølge The Independent.</p><p>- Det Hvide Hus har aldrig bekræftet den fulde plan. Der er elementer af sandhed i det, men nogle af de historier, jeg har læst, var ikke helt faktuelle.</p><p>Det er torsdag endnu uvist, hvilke punkter planen præcis indeholder.</p><p>Mandag sagde Trump ifølge den britiske avis, at et af punkterne handler om, at Iran ikke skal have atomvåben.</p><p>Under kabinetsmødet torsdag siger Trump desuden, at Iran som en gave til USA tillod ti olietankere at passere Hormuzstrædet, for at vise at landet var seriøse i forhandlingerne om at afslutte krigen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Dansk Journalistforbund har i nogle tilfælde udbetalt økonomisk støtte til medlemmer under en overenskomststridig strejke.</p><p>Derfor skal forbundet betale en bod på tre millioner kroner efter at have indgået forlig med Danske Mediers Arbejdsgiverforening i Dansk Erhverv.</p><p>Det skriver Dansk Journalistforbund i en pressemeddelelse.</p><p>Allan Boye Thulstrup, som er forperson for Dansk Journalistforbund, understreger, at forbundet bakker op om den danske model.</p><p>- Jeg undskylder, at der historisk i nogle tilfælde har været en overenskomststridig praksis. Det er ikke i orden, og det er vigtigt for mig, at vi har fået rettet op på det, siger han i pressemeddelelsen.</p><p>De seneste overenskomststridige udbetalinger fandt ifølge forpersonen sted i 2024.</p><p>Dansk Erhverv bekræfter over for fagbladet Journalisten, at der er indgået forlig i sagen.</p><p>- Vi betragter det som en meget alvorlig sag, så vi er tilfredse med, at der er blevet erkendt brud på overenskomsten, og at parterne nu har indgået et forlig, siger Pernille Knudsen, direktør i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar til Journalisten.</p><p>Når der er vedtaget en overenskomst, er der fredspligt i den periode, overenskomsten gælder.</p><p>Det betyder, at hverken virksomheden eller medarbejderne må standse eller nedlægge arbejdet.</p><p>Sker det alligevel, at medarbejderne nedlægger arbejdet i strid med overenskomsten, må deres fagforening ikke støtte strejken.</p><p>Allan Boye Thulstrup kan over for Journalisten ikke oplyse, hvor mange år praksissen med udbetalingerne har stået på. Det findes der ingen opgørelse over, lyder det.</p><p>Journalisten skriver selv, at det er en praksis, som har stået på i “årevis”.</p><p>Han kan heller ikke svare på, hvor mange der har haft kendskab til den overenskomststridige praksis, eller om hovedbestyrelsen har kendt til den.</p><p>- Det findes der ikke nogen opgørelse over, siger han til mediet.</p><p>Mediet Frihedsbrevet beskrev i 2025, at Dansk Journalistforbund afleverede kuverter med kontanter til medlemmer, der strejkede i strid med overenskomsten.</p><p>Ifølge Journalisten henviste Frihedsbrevet til et internt dokument, som mediet var i besiddelse af.</p><p>Hverken Journalisten eller Ritzau er i besiddelse af dokumentet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, beskylder Rusland for at yde efterretningsstøtte til Iran i krigen i Mellemøsten. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.</p><p>Ifølge Kallas har det til formål at “dræbe amerikanere”.</p><p>- Vi ser, at Rusland hjælper Iran med efterretninger, der har til formål at ramme amerikanere og dræbe amerikanere, og Rusland støtter nu også Iran med droner, så de kan angribe nabolande og også amerikanske militærbaser, siger Kaja Kallas ifølge AFP til journalister ved G7-udenrigsministermødet uden for Paris.</p><p>Dermed forsøger Kallas igen at øge presset på USA for at gå hårdere til Rusland, der i 2022 invaderede Ukraine.</p><p>- Disse krige hænger i høj grad sammen. Hvis USA ønsker, at krigen i Mellemøsten skal stoppe, og at Iran skal stoppe med at angribe dem, bør de også lægge pres på Rusland, så de ikke er i stand til at hjælpe dem med det, siger Kaja Kallas med henvisning til Ruslands invasion af Ukraine.</p><p>Udmeldingen fra Kaja Kallas kommer, mens USA’s præsident, Donald Trump, ifølge Reuters torsdag opfordrer Iran til at indgå en aftale, der kan bringe de amerikanske og israelske bombeangreb til ophør.</p><p>Ellers vil Iran ifølge Trump blive udsat for flere angreb.</p><p>- De har nu chancen – det vil sige Iran – for endeligt at opgive deres atomambitioner og slå ind på en ny vej fremad, siger Trump ifølge Reuters under et kabinetmøde i Det Hvide Hus.</p><p>- Vi får se, om de vil gøre det. Hvis ikke, er vi deres værste mareridt. I mellemtiden vil vi bare blive ved med at sprænge dem i luften, sagde Trump.</p><p>Trumps trusler kom, i kølvandet på at en højtstående iransk embedsmand torsdag havde fortalt Reuters, at Washingtons forslag om at afslutte næsten fire ugers kampe er “ensidigt og uretfærdigt”, men at diplomatiet fortsætter.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Med venner som Donald Trump behøver Nato ikke fjender.</p><p>Sådan kunne den usagte konklusion bag lukkede døre godt lyde i flere europæiske hovedstæder, efter USA’s impulsive præsident i årets første måneder flere gange har chokeret sine Nato-allierede.</p><p>Efter nytår lod Trump i en periode en trussel om brug af militærmagt for at få ejerskab over Grønland hænge som en mørk sky over Danmark.</p><p>Og så sent som i sidste uge kaldte han Nato-landene for “kujoner”, fordi de ikke vil hjælpe USA med krigen mod Iran.</p><p>- Vi vil huske det!, fastslog Trump på det sociale medie Truth Social.</p><p>Alligevel vil det være forkert at se Trump som skadelig for Nato.</p><p>Det sagde Natos generalsekretær, Mark Rutte, da han torsdag fremlagde alliancens årsrapport for 2025.</p><p>Rapporten viser en fremgang på hele 20 procent i forbruget på forsvar blandt de 32 Nato-lande sidste år.</p><p>Det ville ikke være sket uden Trump, mener Rutte.</p><p>- Uden den nuværende amerikanske præsident og administration, så ville alle Nato-allierede ikke være nået op på målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.</p><p>Og uden Trump ville Nato-landene ikke være nået til enighed om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar på sidste års Nato-topmøde, lød det fra Rutte.</p><p>En konklusion, som Nato-chefen isoleret set har ret i, mener lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.</p><p>- Hvis man udelukkende ser på militær kampkraft og europæernes evne til at kunne forsvare sig selv, så har Rutte og Trump ret i, at europæerne har underinvesteret og kørt på frihjul i forhold til USA.</p><p>- Trump har fået Danmark og andre europæiske lande til at bruge flere penge på forsvar. Så når vi kommer fem år ud i fremtiden, så har vi en alliance i bedre militær balance, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Målt i kroner og øre vil Danmark aldrig komme i nærheden af, hvad et land som USA årligt bruger på forsvar.</p><p>Men ser man på, hvor stor en procentdel af bruttonationalproduktet, der går til forsvarsbudgettet, så har Danmark nu overhalet USA.</p><p>Danmark øgede sidste år sit forbrug på forsvar til 3,34 procent af bruttonationalproduktet, mens USA’s forbrug faldt til 3,19 procent.</p><p>- Det er ikke uventet, at Danmark er kommet derop. For regeringen har meldt ud, at vi kommer op på at bruge i alt 3,5 procent i år, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Det var Trump, som på Nato-topmødet i Haag fik Nato-landene til at love at bruge 3,5 procent af bnp direkte på forsvar i 2035.</p><p>Derudover har de allierede sagt ja til at bruge yderligere 1,5 procent på forsvarsrelaterede investeringer.</p><p>- Man må sige, at Danmark virkelig har lagt sig i selen for at leve op til byrdedelingskravene.</p><p>- Det hænger ikke mindst sammen med, at man nu er dybt usikker på, om man overhovedet kan stole på amerikanerne i forhold til en eventuel russisk aggression, siger Peter Viggo.</p><p>Den hastige danske oprustning er ifølge Peter Viggo Jakobsen også et modsvar til Trumps forsøg på at få ejerskab over Grønland. Og til USA’s vicepræsident, J.D. Vance, der kaldte Danmark en “dårlig allieret” i Arktis.</p><p>- Den danske regering så sig nødsaget til at indsætte specialstyrker og andre styrker med besked på at springe landingsbanerne i Grønland i luften, hvis amerikanerne nærmede sig.</p><p>- Så Danmark stoler ikke længere på USA, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Med oprustningen er Nato ifølge Rutte klar til at svare på “alle trusler i alle regioner nu og i fremtiden”.</p><p>Det tager Peter Viggo Jakobsen dog et stort forbehold for.</p><p>- Nato får skabt den militære evne til at gøre det. Men det er ikke sikkert, at den politiske vilje vil være der. Derfor er det meget afgørende, hvem amerikanerne vælger som præsident næste gang.</p><p>- Hvis det er en, der hader Europa og Nato ligeså meget som Donald Trump, så er jeg ikke sikker på, at det ender lige så lykkeligt, som generalsekretæren er nødt til at sige, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Han henviser dermed til, at Mark Ruttes opgave som generalsekretær er at tale Natos styrke op udadtil og holde sammen på de 32 lande indadtil.</p><p>Det gælder også, selv om alliancens stærkeste land ikke vil udelukke at bruge militærmagt mod et af de mindste Nato-lande.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det tidlige forår er drømmenes tid. Den barske vinter har sluppet sit tag i familien, og de to ældste har på det seneste udvist tydelige tegn på marts-kuller. Der er sandelig kraft i foråret. Når de indimellem ret lange eftermiddagstimer i børnenes selskab er overstået, og familiens to evigt opdragende overhoveder falder ned i hver sin side af sofaen, bevæger snakken sig ind på emnet sommerferie.&nbsp;</p><p>I år har vi tre ugers fælles sommerferie. Også i år skal vi til Sydfrankrig sammen med en gruppe venner, denne gang i selveste juli, fordi selskabet efterhånden tæller en håndfuld skolebørn, der ikke bare kan tage en uges ferie her og der. Det bør de slet heller ikke, er der enighed om, så blikket er rettet mod kongeferien over dem alle: sommerferien.</p><p>Jeg drømmer om, at en del af sommerferien skal være en bilferie. Min bedre halvdel lytter nysgerrigt, men ikke uden et par ret væsentlige forbehold. Vi drømmer åbenbart på forskellige frekvenser, hvor min frekvens, indrømmet, er båret af en vis optimisme. Min hustru ser omvendt på bilferien gennem en mere pragmatisk brille.</p><p>Det skal siges, at jeg aldrig har været på en familie-bilferie før. Det tætteste, jeg kommer det, er barndommens spejderlejre, der lå spredt ud over et lille årti, og hvorfra jeg har nogle af mine bedste barndomsminder. Her kørte vi langt, rigtig langt endda. Det ene år gik turen til Jotunheimen i et folkevognsrugbrød, der blev holdt sammen med gaffatape og avancerede knob.</p><p>Det andet år kørte vi helt til Lapland, tæt på polarcirklen, og boede langs brusende elve og tog på hike over trægrænsen bærende på udstyret til vores hjemmebyggede bivuakker. Den lange køretur til det nordlige Skandinavien var en del af oplevelsen. Så gjorde vi holdt i Jönköping, Sveg og Östersund, hvor flokken af radbrækkede spejderbørn vraltede ud for at strække ben og købe chips i ICA.</p><p>Det er altså det tætteste, jeg har været på en bilferie, men jeg glemmer aldrig glæden over den primitive måde at snegle sig gennem et langt land på. Det er denne glæde, jeg gerne vil give videre til børnene. I et udslag af forårskådhed har vi leaset en syvpersonersbil med enorm plads til både børn og bagage, hvorfor det næsten giver sig selv, at vi skal ud og køre en lang tur i den. Det synes jeg i hvert fald. Jeg drømmer ligefrem om at køre til Sydfrankrig.&nbsp;</p><p>I disse forårsaftener sidder jeg i sofaen og undersøger forløbet af den tyske motorvej A7. Planlægning er også en slags drømmeri, så på Google Maps finder jeg moteller, vi skal overnatte på i sydgående retning. Jeg ser for mig, hvordan sovende og lykkelige feriebørn bæres ind på et motel en julivarm nat i Sydtyskland, imens cikadesangen og motorvejens blålige lys går i svang. Det hele virker så realistisk, selvom tankerne tænkes på en sofa i marts.</p><p>Præstegården må i det hele taget lægge øre til min besyngelse af Tyskland, Frankrig og Italien. Jeg ved dog ikke, om hele husstanden deler min besættelse. Min hustru er mere afmålt i sin begejstring for den 2000 kilometer lange køretur. For hvad med trafik og vejarbejde i juli? Elbtunnel i myldretid? Et barn på 15 måneder i bilen? Vejhjælp, hedebølge og køresyge?</p><p>Så vi stiller hinanden et væsentligt spørgsmål: Bliver det overhovedet hyggeligt? Det bilder vi os ikke ind, at det gør. Ikke samtlige 2000 kilometer til Nice, men mindre kan også gøre det. Erfaringen siger mig nemlig, at der godt kan opstå meningsfulde øjeblikke, selvom det ikke er hyggeligt. Vi må se tiden an. Vi kan passende begynde med en prøvetur over Storebælt i påsken.</p><p><em>Familieliv skrives på skift af sognepræst i Gentofte Adam Garff, født i 1990 og far til tre, podcaster Josephine Kuhn, født i 1993 og mor til to, psykoterapeut Anna Falch, født i 1985 og mor til fire, og museumsdirektør David Holt Olsen, født i 1980 og far til to.</em></p>

<p>En domstol i den russiske by Tjeljabinsk har torsdag nedlagt et forbud mod den danskproducerede dokumentar “Mr. Nobody Against Putin.”</p><p>Det rapporterer russiske medier ifølge BBC og nyhedsbureauet dpa.</p><p>Domstolens afgørelse betyder, at dokumentaren skal fjernes fra tre streamingtjenester i Rusland, skriver BBC.</p><p>Dpa skriver, at filmen har været tilgængelig på forskellige online platforme i Rusland.</p><p>Domstolens afgørelse betyder, at man ikke må vise eller distribuere filmen.</p><p>Filmen følger den russiske lærer Pavel “Pasha” Talankin, som dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.</p><p>Optagelserne er indsamlet til dokumentaren i hemmelighed, og Talankin flygtede siden fra Rusland.</p><p>Ifølge anklagerne i sagen promoverer filmen et negativt syn på Ruslands regering og konflikten i Ukraine. Det skriver dpa.</p><p>Dokumentaren vandt en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar for knap to uger siden. Filmen er blandt andet produceret af danske Helle Faber.</p><p>Filmens amerikanske instruktør David Borenstein har base i København.</p><p>Ifølge BBC har en statslig menneskerettighedsorganisation i Rusland også tidligere kritiseret, at filmen viser billeder af russiske skolebørn, uden at filmskaberne har fået samtykke fra deres forældre.</p><p>Det har domstolen også ifølge dpa kritiseret i sin afgørelse.</p><p>Domstolen har desuden vurderet, at filmen indeholder elementer af “propaganda for terrorisme.”</p><p>Den russiske oscarvinder Nikita Mikhalkov har ifølge dpa kritiseret filmen for at være et “skammeligt manifest af had mod russere.”</p><p>Dmitrij Peskov, som er talsperson for den russiske præsident, Vladimir Putin, blev spurgt til filmen efter dens oscarsejr.</p><p>- Jeg har ikke set denne film, svarede han ifølge BBC.</p><p>Dpa skriver, at “Mr. Nobody Against Putin” fortsat er tilgængelig uden for Rusland.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tilbage i den skønne digtsamling “Canzone” fra 1981 skriver Klaus Høeck:</p><p>”Men Gud ved, hvordan det egentlig går ham, der ikke kender de tyske digtere?”. I “Fortryllelsens poetik” undersøger Knud Romer, hvordan det egentlig er gået ham med hans intime kendskab til den tyske poet Rainer Maria Rilkes liv og forfatterskab.</p><p>Bogen løber ad tre spor. Der er dannelsesrejsen, hvor Romer tager os med via sine velskrevne erindringsglimt på jagt efter sig selv som menneske, som forfatter. Et projekt, der gang på gang kuldsejler og ender i druk og ensomhed og en lige-ved-og-næsten-indlæggelse på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Det fungerer godt, og har man læst hans let følelsesmæssigt overophedede prosa i “Den som blinker er bange for døden” eller “Kort over paradis”, ved man hvorfor.</p><p>Det andet spor er engagementet med Rainer Maria Rilkes værker. Desværre er analyserne fragmentariske, og de er bøvede og indforstået skrevet, uden at man bliver meget klogere på, hvad Rilke er for en digter.&nbsp;</p><p>Om digtet “Der Panther” forsøger Romer sig med en forklaring som denne: “Med andre ord handler udsagnet i digtet om udsigelsen af det i en selvhenvisning uden nogen som helst anden virkelighed – ‘keine Welt’ – ud over digtet selv i bogstaveligste forstand”, og man er noget i tvivl, om det ikke var lettere at sige, at digtet blot handler om skriften selv og intet andet?</p><p>Og så er der Romers egne digteriske aspirationer, som vi flere gange får at vide bliver afvist af forlagene, men som tragikomisk publiceres her, måske fordi man så kan forstå redaktørernes nedadvendte tommelfingre? Af sin læremester Rilke lærer Romer ellers at holde digtene simple, men han får ikke lært, at simple digte kan være enkle eller banale, og der er stor kvalitetsforskel.&nbsp;</p><p>Et enkelt digt er kendetegnet ved formmæssig og sproglig enkelhed, men uden at miste dybde, så det på trods af et klart sprog med få og rene billeder kan sige noget nuanceret og tankevækkende, ofte på en musikalsk måde. Det vil sige, sådan som Rilke skrev.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”d23061ea-3580-4183-8252-bcea1b140a28″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Rainer Maria Rilke (1875-1926) var tysksproget digter født i Prag og med en omflakkende tilværelse. Hans digte &quot;Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Christoph Rilke&quot; fra 1904 opnåede som første bind i Insel-forlagets berømte billigbogsserie et millionoplag. Det er det samme forlag, Knud Romer drømte om at udkomme på, en drøm, der gik i opfyldelse i 2007 med romanen &quot;Den som blinker er bange for døden&quot;.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20121116-122930-ak.jpg?itok=5Y8twk1Y” width=”944″ height=”937″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Rainer Maria Rilke (1875-1926) var tysksproget digter født i Prag og med en omflakkende tilværelse. Hans digte “Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Christoph Rilke” fra 1904 opnåede som første bind i Insel-forlagets berømte billigbogsserie et millionoplag. Det er det samme forlag, Knud Romer drømte om at udkomme på, en drøm, der gik i opfyldelse i 2007 med romanen “Den som blinker er bange for døden”. Foto: Akg-Images/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Et banalt digt er kendetegnet ved mangel på dybde og uoriginal brug af sprog, billeder eller følelser, der ofte er sentimentale og uden tvetydighed, og derfor primært rummer forudsigelige pointer.</p><p>Her er Romer i digtet “Træ”: Træerne har dybe rødder /som holder jorden fast. /De står på deres grønne fødder /og løfter deres last. /Det kræver ikke mange kræfter, /men bare meget ro /og modet til at lytte efter, /stå stille nok og gro.</p><p>De tre spor gør bogen rodet. Alligevel er indtrykket, at det næsten er sørgmodigt at læse “Fortryllelsens poetik”. Bogen handler egentlig om, hvordan man finder vej igennem livet som menneske, når man ikke har talent til at realisere sine drømme. Og i anden omgang hvad man gør, når drømmen alligevel realiseres, og man indser, at det var en afgud, der ikke holdt, hvad den lovede. For Romers barnedrøm var at udkomme på Insel Verlag, gudernes forlag, og det lykkes endda med den tyske oversættelse af “Den som blinker er bange for døden”. Men da han ved udgivelsesreceptionen får at vide, at det ikke automatisk medfører yderligere udgivelser, kan han mærke forbandelsen komme snigende: “For det var forfra og om igen for at gentage det, som var umuligt.”</p><p>En vej ud kunne være at tænke anderledes om skrivekunsten. Som Mark Edmundson skriver i “The Heart of the Humanities”: “At skrive er meditation. At skrive er så tæt som man kan komme på bøn. At skrive er en måde at være sandfærdigt i verden.”&nbsp;</p><p>Til forskel fra Romer peger Edmundson ud på sproget, verden, kulturen, eksistensen. Hos Romer handler det mest om ham selv, og det er måske netop problemet? Den sande eksistensform er ikke at kigge sig selv i spejlet, som Rilke var så fascineret af, men at være verdensvendt og optaget af de mennesker, der er sat ved vores side.</p><p><em>Knud Romer: Fortryllelsens poetik. Et liv med Rainer Maria Rilke. 104 sider. 179,95 kroner. Multivers.&nbsp;</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”82d3f9c2-fb5f-45c7-8e00-0e2a75fdd4de” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-03/20260324-141843-5.jpg?itok=dDW0i2zK” width=”944″ height=”1476″ typeof=”foaf:Image”> </figure> </div> </div> </div>

<p dir=”ltr”>Den er et emne omgærdet af myter og manglende viden. Kvinders overgangsalder har været overset eller holdt i privaten, men de senere år har emnet fyldt mere i den offentlige samtale.</p><p dir=”ltr”>Det er for så vidt godt, men de mange mediehistorier og bogudgivelser, som typisk kredser om enkelte menneskers erfaringer med den livsfase, betyder også, at den tilgængelige viden bliver “det vilde Vesten”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det mener Lasse Gliemann, der er lektor ved institut for idræt og ernæring og forskningsleder for centeret kvinder i sund overgang på Københavns Universitet.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det er blevet tydeligt, at de kvinder, vi taler med i forskningen, mangler viden og indsigt. Det er svært for mange at finde rundt i, hvilke anbefalinger der er rigtige,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Derfor har forskningscenteret nu lanceret en stor online vidensportal og en pjece, som skal ud på alle apoteker og i alle lægehuse i landet. Fælles for begge er, at informationen tager afsæt i evidensbaseret forskning på området.</p><p dir=”ltr”>I den anledning afliver Lasse Gliemann her syv myter om kvinders overgangsalder.</p><h2>Myte 1. Overgangsalder er hede- og svedeture</h2><p>”Det kan det være, men overgangsalderen kan påvirke hele kroppen. Det kan være søvnen, humøret, huden, leddene, urinvejene, stofskiftet, hjertekarsystemet. Det kan give hjernetåge og påvirke sexlysten, og de mulige symptomer er mange flere.”</p><h2>Myte 2. Det er ens for alle</h2><p dir=”ltr”>”Jeg vil vove at påstå, at overgangsalderen er lige så unik som et fingeraftryk. Nogle oplever mange symptomer, andre få, nogle den ene slags, andre den anden slags. Det er ekstremt individuelt, og den bedste indikator, den enkelte kvinde kan have på sin overgangsalder, er, hvordan hendes mors overgangsalder var.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det kan være svært for den praktiserende læge at give et klart svar på, om symptomer er knyttet til overgangsalderen. Ofte vil lægen udelukke andre årsager, da måling af hormonniveauerne kun giver et øjebliksbillede og derfor ikke kan sige så meget.”</p><h2>Myte 3. Det er kun en svær livsfase</h2><p dir=”ltr”>”Der er mange kvinder, som oplever denne fase af livet som frigørende. At den er forbundet med øget styrke, styrket handlekraft, lyst til at sætte sig igennem, gøre noget godt for sig selv og leve livet. For nogle er det også en stor befrielse at opleve, at generne omkring menstruation forsvinder.”</p><h2>Myte 4. Sexlivet ophører</h2><p>”Når menstruationen stopper, er det den definitive afslutning på den reproduktive alder. Men det er ikke slutningen på sexlivet, og mange kvinder oplever en øget libido i overgangsalderen. Nogle oplever sarte eller udtørrede slimhinder, og det kan være, at lysten er der, men at man har behov for håndkøbspræparater, som kan hjælpe.”</p><h2>Myte 5. Det er negativt med stort fokus</h2><p>”Nogle kvinder synes, det er ærgerligt med så stort et fokus på overgangsalder. Fordi det kan lyde som endnu en fase i livet, hvor det er besværligt at være kvinde. At <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/gener-relateret-til-kvinders-overgangsalder-koster-milliarder”>det er en byrde for samfundet og for arbejdspladsen</a>, og at der skal tages et stort hensyn. Det har jeg stor forståelse for, men det er også vigtigt, at vi tager denne fase i livet seriøst og gør alt, hvad vi kan, for at forbedre rammerne omkring den.</p><p>For <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/lotte-maatte-sige-sit-job-op-paa-grund-af-overgangsalder”>andre kvinder</a> oplever behov for at ændre på deres arbejdsrutiner for at kunne fungere bedst muligt på jobbet. Og i forskellige livsfaser er der behov for, at arbejdslivet tilpasses. Det kan også være, når man er ny i arbejde, småbørnstiden, og når man rammes af begivenheder som skilsmisse eller sygdom i familien.”</p><h2>Myte 6. Man mærker kun overgangsalderen omkring menstruationens ophør</h2><p>”Symptomerne kan begynde mange år før den sidste blødning, og det er en meget vigtig pointe. Hvis man oplever symptomer, men ikke blødningsforstyrrelser, er man i gang med overgangen; perimenopausen. I den fase oplever nogle kvinder stærke symptomer, hvor hormonniveauerne begynder at forandre sig. På samme måde oplever nogle kvinder symptomer i lang tid efter sidste blødning.&nbsp;</p><p>Hvis man kan få afklaret, at eksempelvis ledsmerter eller en forandret sindstilstand ikke skyldes andre sygdomme, men hormonelle forandringer, kan det være beroligende. Så ved man, at der ikke er tale om en alvorlig sygdom, men en naturlig forandring.”</p><h2>Myte 7. Hormonbehandling er entydigt farligt eller entydigt ufarligt</h2><p>”I 2000’erne blev et stort amerikansk studium med hormonbehandling stoppet før tid, fordi der var en øget forekomst af kræft blandt kvinder, som fik hormonbehandling. Man kan sige meget godt om det studium, men det er samtidig begrænset, hvad man kan konkludere på baggrund af det. Studiet skabte en frygt, og i dag vil jeg sige, at vi fortsat mangler meget forskning på området.&nbsp;</p><p>Nogle studier indikerer, at risikoen for cancer stiger ved brug af hormonbehandling. Andre viser, at risikoen for nogle hjerte-kar-sygdomme falder. Samtidig kan man sige, at hvis man sover dårligt i en lang årrække på grund af overgangsalderen, kan det jo også have en negativ indflydelse på helbredet. Anbefalingerne lyder, at hormonbehandling beror på lægens vurdering af den enkelte kvindes symptomer.&nbsp;</p><p>Der er ikke megen forskning i, hvordan og hvor meget fysisk aktivitet kan reducere forskellige symptomer som muskel- og ledsmerter, hjernetåge, tristhed, stress og søvnbesvær. Det føler jeg mig dog meget overbevist om, at fysisk aktivitet i høj grad gør. Alkohol, kost, rygning, søvn og fysisk aktivitet er noget af det, man som kvinde selv kan skrue på, og som man formentlig vil opleve gavn af.”</p>

<p>Store mængder opioider og andre piller er blevet smuglet til de nordiske lande fra Balkan.</p><p>Det mener dansk politi, som i samarbejde med politiet i Serbien og Slovenien har efterforsket sagen.</p><p>Seks personer er blevet anholdt torsdag, to i Jylland og fire på Sjælland, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.</p><p>En af dem er en montenegrinsk statsborger på 35 år. Han mistænkes for at have været hovedmand.</p><p>I forvejen er otte andre personer allerede varetægtsfængslet i Serbien, Sverige og Danmark, oplyser NSK.</p><p>I alt angår mistanken indsmugling af 3,2 millioner piller, fremgår det af pressemeddelelsen.</p><p>- Vi vil gerne forhindre, at unge mennesker ender i misbrug som følge af de her meget vanedannende piller, udtaler vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen fra NSK.</p><p>To af de anholdte er ifølge politiet fra bandemiljøet, og de sigtes også for at have affyret syv skud fra en pistol i Rødovre i oktober. To skud sårede en ung kvinde.</p><p>Hun blev ramt overfladisk, da der lidt før klokken to om natten blev skudt mod hoveddøren til en lejlighed på Bystrædet, har Københavns Vestegns Politi tidligere oplyst.</p><p>Ifølge Ekstra Bladet har de to mænd, der sigtes for drabsforsøg, tilknytning til Hells Angels.</p><p>Alle seks anholdte vil blive fremstillet for en dommer i Retten i Glostrup fredag med krav om varetægtsfængsling.</p><p>/ritzau/</p>