<p>Flere hundrede personer, der blev bortført af den militante gruppe Boko Haram tidligere på året, er blevet befriet i Nigeria.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>De mange nigerianere blev blandt andet bortført fra byen Ngoshe i den nordøstlige delstat Borno.</p><p>Samaila Kaigama, der er formand for Borno South Youth Alliance (BOSYA), siger ifølge nyhedsbureauet, at hans gruppe “har sikret løsladelsen af alle de 416 kvinder og børn, der blev bortført fra Ngoshe”.</p><p>Mohammed Ali Ndume, der er senator i Borno, har bekræftet løsladelsen over for AFP.</p><p>Han har ikke oplyst, hvordan det er lykkedes sikkerhedsstyrkerne at løslade de bortførte.</p><p>Militæret har dog separat udtalt, at de udførte en “efterretningsledet redningsaktion”.</p><p>Militæret har efterfølgende nedjusteret antallet af befriede og oplyser, at der er tale om 360 personer.</p><p>Ofrene blev holdt fanget af Boko Haram “under barske forhold efter at være blevet bortført fra flere samfund, især inden for Ngoshe-området”, lyder det ifølge AFP.</p><p>- Desværre døde to spædbørn på grund af udmattelse fra det langvarige fangenskab og barske terræn, skriver Daniel Bwala, der er talsmand for præsident Bola Tinubu, på sociale medier.</p><p>Militæret siger i en erklæring, at soldaterne havde indsamlet efterretninger og gjort brug af “psykologiske operationer” til at så “mistillid i oprørernes rækker” før “påbegyndelsen af angrebsfasen”, citerer AFP.</p><p>Bortførerne havde krævet millioner af den nigerianske møntfod naira i løsesum for Ngoshe-fangerne.</p><p>Men myndighederne i Nigeria benægter at have betalt penge, selv om analytikere ifølge AFP siger, at det er almindelig praksis både fra regeringen og ofrenes familier.</p><p>Nigerias forskellige væbnede grupper, herunder militante islamistiske grupper som Boko Haram, har skabt en kidnapningskrise over hele landet.</p><p>Bortførelser indbragte i omegnen af 1,66 millioner dollar i løsepenge mellem juli 2024 og juni 2025.</p><p>Det viser en rapport fra SBM Intelligence, der er et konsulentfirma med base i Lagos, skriver AFP.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Inden længe slås dørene op til Barack Obamas nye præsidentcenter i Chicago i USA.</p><p>Men allerede inden åbningen den 19. juni har centret vakt opsigt, skriver flere medier.</p><p>Det enorme kompleks er en hyldest til Barack og Michelle Obama, der var det første farvede præsidentpar i USA’s historie.</p><p>Obamas center er det seneste og måske mest dristige eksempel på den særdeles amerikanske tradition for monumenter, som amerikanske ledere har rejst til ære for sig selv efter at have forladt embedet.</p><p>Alene prisen har i Obamas tilfælde fået kritikere til at spærre øjnene op.</p><p>850 millioner dollar lyder regningen på. Det svarer til cirka 5,4 milliarder kroner.</p><p>Ifølge mediet CNBC koster en almindelig billet til museet 30 dollar – knap 200 danske kroner. Det gør samtidig Obama-centret til det dyreste præsidentmuseum at besøge.</p><p>Til gengæld samler det knap 80.000 kvadratmeter store center museumsudstillinger, en filial af Chicagos offentlige bibliotek samt sportsfaciliteter og fællesområder til lokale arrangementer og samvær.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet AFP er det dog ikke kun prisen, der har vakt furore.</p><p>Særligt museets arkitektoniske fremtoning har fået hug.</p><p>Designet er blevet sammenlignet med alt fra et rumskib fra “Star Wars” til Saurons altseende øje fra “Ringenes Herre”.</p><p>Obama har selv taget referencen til “Star Wars” med et smil.</p><p>For nylig medvirkede ekspræsidenten i en video sammen med skuespilleren Mark Hamill, der spillede Luke Skywalker, med museet tårnende op over dem.</p><p>- Dette er ikke et monument over min arv, det er en port til jeres, sagde Obama.</p><p>I folkemunde er centret blevet døbt “Obamalisk”, skriver AFP.</p><p>Navnet skyldes den 69 meter høje granitobelisk, næsten uden vinduer, som skal huse museet om USA’s 44. præsident.</p><p>Den nuværende amerikanske leder, Donald Trump, der hverken er fan af Obama eller moderne arkitektur, har sammenlignet udseendet med en skraldespand.</p><p>Folkene bag projektet fastholder dog, at det trods sit brutalistiske udtryk afspejler de grundlæggende budskaber fra Obamas præsidentperiode fra 2009 til 2017.</p><p>- Det er et varigt hjem for håb, siger Valerie Jarrett til AFP.</p><p>Hun er administrerende direktør for Obama Foundation og tidligere højtstående rådgiver i Det Hvide Hus under hans præsidentperiode.</p><p>Centret er blevet placeret i bydelen South Side i Chicago, hvor Barack og Michelle Obama længe har haft deres hjem.</p><p>Da planerne for det blev bekendtgjort i 2018, var det imidlertid under protest fra flere lokale.</p><p>Man mente, at det var for dårligt, at det skulle opføres på et af storbyens få grønne områder.</p><p>Men Obama-fonden siger, at det er meningen, at centret skal udgøre hjertet i lokalsamfundet.</p><p>Barack Obama har efter sigende været meget involveret i udformningen af sit eftermæle. Til tider næsten for meget, siger Valerie Jarrett til AFP.</p><p>- Han er lidt af en frustreret arkitekt. Derfor havde han meget at sige om, hvordan bygningen skulle udformes, fortæller hun.</p><p>Museets første sal består af genstande fra den unge Obamas barndom.</p><p>Anden sal tager fat på hans sejr ved det amerikanske præsidentvalg i 2008, mens tredje sal hylder resultaterne af hans tid som USA’s leder.</p><p>Under sine valgkampe har Barack Obama høstet støtte fra nogle af nationens største stjerner som Bruce Springsteen, Beyoncé og Lady Gaga.</p><p>Det bliver naturligvis også et par yderst velkendte stemmer, der vil lede de besøgende gennem Obama Presidential Center, skriver mediet The Hollywood Reporter.</p><p>Lydguiderne til præsidentbiblioteket bliver nemlig vækket til live af den kendte talkshow-dronning Oprah Winfrey og skuespilleren Tom Hanks, der begge er kendt som Obama-støtter.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Togene holder stille mellem Ringsted og Slagelse, og der er længere rejsetid mellem landsdelene.</p><p>Det skriver DSB på sin hjemmeside.</p><p>Forstyrrelserne skyldes en nedreven køreledning ved Sorø.</p><p>Banedanmark forventer, at der tidligst vil køre tog på strækningen fra klokken 18.</p><p>Til TV 2 oplyser Andreas Hald, der er pressechef for Banedanmark, at tidspunktet dog er vejledende.</p><p>- Når vi siger klokken 18, er det en standard prognose. Den bliver lavet, før vi overhovedet aner, hvor meget ledning der er revet ned eller hvorfor, siger han til TV 2.</p><p>Ifølge TV 2 er Banedanmarks undersøgelsesvagt og beredskab på vej til stedet ved Sorø, hvor køreledningen er revet ned.</p><p>- Vi kan først give en bedre prognose, når vi har fået overblik over skadernes omfang, siger pressechefen til TV 2.</p><p>Andreas Hald forventer, at Banedanmark kan komme med en egentlig prognose omkring klokken 15.30.</p><p>Passagererne opfordres til at tjekke Rejseplanen, som DSB understreger er vejledende.</p><p>Der er bestilt togbusser til at køre mellem Ringsted og Slagelse, som netop er begyndt at køre.</p><p>Dog oplyser DSB, at de har svært ved at skaffe tilstrækkeligt med busser. Derfor opfordres passagerer til at søge alternative rejsemuligheder.</p><p>Togbusserne i Ringsted vil holde ved busterminalen ved stationsbygningen.</p><p>I Sorø holder de foran stationen, og i Slagelse er det ved busterminalen.</p><p>DSB oplyser desuden, at hvis man er mere end 30 minutter forsinket, træder rejsegarantien i kraft.</p><p>Er man forsinket i mere end 60 minutter, kan passagerer benytte billetten til en returrejse og efterfølgende få den refunderet.</p><p>Har man en orangebillet, kan man benytte billetten på en valgfri afgang resten af dagen.</p><p>Inden for den seneste måned har der været flere forstyrrelser af togtrafikken på Sjælland.</p><p>Den 26. maj kørte der færre tog mellem Næstved og Københavns Hovedbanegård via både Ringsted og Køge.</p><p>Det skyldtes en fejl på et sporskifte mellem Hovedbanegården og København Syd. Flere togafgange blev derfor aflyst.</p><p>Dagen efter kunne DSB igen oplyse sine passagerer om forlængede rejsetider på grund af en fejl på signalerne omkring Høje Taastrup.</p><p>Her var det togtrafikken mellem Kalundborg og Københavns Hovedbanegård og mellem Odense og Københavns Lufthavn, der blev påvirket.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En russisk drone har søndag ramt et depot for anvendt nukleart brændstof på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine.</p><p>Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på det sociale medie X.</p><p>- En ekstremt kritisk infrastrukturfacilitet – og et ekstremt modbydeligt russisk angreb, skriver Zelenskyj.</p><p>Der er ifølge præsidenten dog ikke registreret øget stråling som følge af angrebet på det nedlagte atomkraftværk.</p><p>- På nuværende tidspunkt er der ikke nogen målinger, der overstiger niveauet for baggrundsstråling, skriver Zelenskyj.</p><p>Ukraine har gentagne gange beskyldt Rusland for at angribe kraftværket, siden Rusland indledte sin fuldskalainvasion i 2022.</p><p>Værket var kortvarigt under russisk kontrol i begyndelsen af invasionen, men er i dag under Ukraines kontrol og bevogtes af ukrainske soldater.</p><p>Tjernobyl blev ramt den hidtil største atomulykke i verden i april 1986.</p><p>Ulykken fandt sted, da ingeniører ville teste nødsystemerne i en af værkets reaktorer under en ellers rutinemæssig nedlukning.</p><p>Det var meningen, at reaktorens effekt skulle sænkes for at gennemføre testen under mere sikre forhold. Men flere vitale sikkerhedssystemer blev bevidst frakoblet under eksperimentet.</p><p>Det endte i en eksplosion, der ødelagde både reaktor og reaktorbygning og satte grafitten i reaktorkernen i brand.</p><p>Dengang var Ukraine en del af Sovjetunionen.</p><p>31 brandmænd og arbejdere på kraftværket døde ifølge nyhedsbureauet Reuters umiddelbart efter ulykken. Det skyldtes hovedsageligt akut strålesyge.</p><p>Tusindvis er siden døde som følge af strålingsrelaterede sygdomme såsom forskellige kræftsygdomme i området.</p><p>Tjernobyl ligger i det nordlige Ukraine tæt på grænsen til Belarus.</p><p>Atomkraftværket ligger i en 2600 kvadratkilometer stor eksklusionszone, hvor man ikke må færdes uden særlig tilladelse.</p><p>Det skyldes radioaktiv forurening og risikoen for stråling.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den aarhusianske musikfestival Northside hæver musikbudgettet for næste års festival.</p><p>Det skriver TV2 Østjylland.</p><p>Helt konkret øges budgettet til festivalen i 2027 med 30 procent i forhold til 2026.</p><p>Northside vil gerne kunne tiltrække store udenlandske navne, hvilket kræver flere penge.</p><p>Og de penge er festivalen klar til at finde, udtaler festivalchef Brian Nielsen til TV2 Østjylland.</p><p>- Det er en nødvendighed for stadig at kunne tiltrække de helt store navne, siger festivalchefen.</p><p>I en pressemeddelelse udsendt af Northside meddeler festivalen, at man også vil udvikle selve oplevelsen på pladsen.</p><p>- Vi kommer også fremover til at investere i og udvikle festivalen på andre områder end musikken. Sideshow er et godt eksempel på, hvordan vi hele tiden arbejder med at forny oplevelsen på pladsen og skabe nye rammer for vores gæster, siger Brian Nielsen.</p><p>Sideshow er et telt med shows og forskellige former for aktiviteter.</p><p>Årets Northside begyndte torsdag og løb frem til midnat lørdag aften.</p><p>Vagtchef Casper Homann fra Østjyllands Politi oplyser, at det politimæssigt har været en rolig Northside-festival.</p><p>- Bortset fra et par enkelte sager om euforiserende stoffer, hvor enkelte personer er blevet sigtet for besiddelse af stoffer til eget forbrug, har der ikke været noget at komme efter, siger Homann.</p><p>I alle tilfælde er der tale om sager, hvor folk er blevet taget uden for området og ikke inde på selve pladsen, lyder det fra vagtchefen.</p><p>På årets festivalplakat har blandt andre Jack White, Aphaca, Tobias Rahim og Thomas Helmig været at finde.</p><p>Billetsalget til Northside 2027 er allerede åbnet. Festivalen finder sted i dagene fra 10. til 12. juni.</p><p>Northside har været afholdt siden 2010.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danske storkeunger får fra søndag for første gang påsat såkaldte Elsa 1-ringe, der er lavet af syntetisk plast.</p><p>Ringene bliver placeret over knæet, så id-mærket bedre kan observeres.</p><p>Tidligere var de gamle aluminiumsringe placeret tættere på foden, hvor det kunne være svært at se mærket, hvis storkene stod på jorden.</p><p>Udover Elsa 1-ringene får 25 storkeunger også en ben-gps på det andet ben.</p><p>Det gør det muligt at følge deres færden næsten i realtid, når de forlader reden, skriver TV Syd.</p><p>Det skal også være med til at give vigtig viden om, hvor og hvorfor så mange storkeunger dør.</p><p>Det fortæller Mogens Lange, der er formand for Storkene.dk, til Ritzau.</p><p>- En meget høj procentdel af storkeunger dør inden for deres første leveår, efter de er gået på vingerne.</p><p>- Men hvad er det, der sker med dem, og hvor forsvinder de hen? Der vil den her gps kunne hjælpe med at sige, om det er naboens gylletank eller en usikret højspændingsmast i Tyrkiet, siger han.</p><p>Søndag får alle storkeunger i Rens, Abild og to af ungerne i Smedager i Sønderjylland påsat en ben-gps. Det foregår “helt stille og roligt”, siger Mogens Lange.</p><p>- Når vi ringmærker storkeungerne, ligger de stille og roligt, og vi trækker det ene ben tilbage og monterer ringen.</p><p>- Det går relativt hurtigt. I samme forbindelse måler og vejer vi også storkene og sender nogle data ind fra det, siger han.</p><p>På sigt vil det være i alt 31 unger, hvor 25 bærer en ben-gps og seks bærer en normal gps på ryggen, der kan følges.</p><p>Storkene.dk er en organisation, der arbejder på at fremme betingelserne for storken i den danske natur.</p><p>I foråret yngler 13 storkepar på reder i Danmark. Det er et enkelt par mere end sidste år og det højeste antal ynglende storkepar i 35 år.</p><p>Ynglende storkepar er par, der enten ligger på eller er i gang med at opfostre storkeunger.</p><p>Ifølge Mogens Lange kan man inden for nogle uger sige noget om, hvor mange flyveklare unger, der kommer på vingerne.</p><p>Sidste år kom der 30 storkeunger.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere israelske medier melder, at mindst seks personer søndag morgen er blevet ramt af skud i Israel.</p><p>Personerne skal være blevet skudt i Kochav Yair, der ligger ved grænsen mod den israelskbesatte Vestbredden.</p><p>En person er blevet dræbt, lyder det.</p><p>Ifølge den israelske ambulancetjeneste Magen David Adom skal der have været flere skyderier nær Vestbredden, skriver nyhedsbureauet AP.</p><p>Ifølge medierne er en mistænkt blevet skudt og dræbt af israelsk politi og Israels militær (IDF).</p><p>Det fremgår ikke, om den formodede mistænkte er blandt de seks personer, der meldes ramt af skud.</p><p>Ambulancetjenesten oplyser, at den modtog de første meldinger om skyderi cirka klokken 10.30 svarende til 9.30 dansk tid.</p><p>En menneskejagt er undervejs i forsøget på at finde en anden mistænkt, der formodes også at stå bag, skriver avisen Jerusalem Post.</p><p>Hændelsen efterforskes som det, myndighederne kalder et muligt terrorangreb, skriver Jerusalem Post og Haaretz.</p><p>En video fra Jerusalem Post viser, at redningsmandskab er ankommet ved en tankstation, hvor der skal have været skudt fra en forbikørende bil.</p><p>En 35-årig mand er erklæret død af redningsmandskab på stedet. Det fremgår ikke, om der er tale om den mistænkte.</p><p>Derudover er to personer alvorligt sårede, og tre andre er moderat sårede.</p><p>De sårede er alle fragtet til hospitalet.</p><p>I weekenden skød israelske styrker mod en bil på Vestbredden, som militæret mente, accelererede mod soldaterne.</p><p>I bilen befandt en syv måneder gammel palæstinensisk baby sig, som blev dræbt. Babyens forældre blev såret, har det palæstinensiske sundhedsministerium oplyst ifølge AP.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det har længe været kendt, at Israel spionerer mod landets nærmeste allierede, USA.</p><p>Og at USA gør det den anden vej.</p><p>Men den seneste tid – under krigen mod Iran – er truslen fra israelsk spionage mod USA blevet større.</p><p>Det fortæller nuværende og tidligere amerikanske embedsfolk til de amerikanske medier NBC News og The New York Times.</p><p>Kilderne udtaler sig anonymt om sagen.</p><p>Af en rapport fra den amerikanske militære efterretningstjeneste Defence Intelligence Agency (DIA) fremgår det samtidig, at truslen fra israelsk spionage de seneste uger er blevet hævet fra “høj” til “kritisk”.</p><p>Der er tale om det højeste trusselsniveau på området.</p><p>Rapporten fra DIA er ifølge kilderne blevet udarbejdet, efter at amerikanske militærfolk udstationeret i Israel for nyligt opdagede, at der var blevet installeret overvågningssoftware på deres telefoner.</p><p>Rapporten fra DIA fremlægger flere eksempler på israelsk overvågning af amerikansk militær over flere år.</p><p>Herunder en episode i 2021, hvor israelske efterretningsfolk blev taget på fersk gerning, da de var ved at opsætte aflytningsudstyr i DIA’s hovedkvarter.</p><p>Den seneste tid har USA dog haft mistanke om, at Israel gør en særlig indsats for at overvåge amerikanske embedsfolk.</p><p>Det sker angiveligt i et forsøg på at få information om USA’s administrations interne overvejelser om krigen i Iran, skriver NBC News.</p><p>Det er til trods for, at USA samarbejder tæt med Israel i krigen mod Iran, som de to lande iværksatte sammen i slutningen af februar.</p><p>Israel mistænkes blandt andet for at aflytte USA’s særlige udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps chefforhandler Elbridge A. Colby, skriver The New York Times.</p><p>USA’s forsvarsministerium har afvist at kommentere oplysningerne om, at Israel skulle spionere mod USA, over for The New York Times og NBC News.</p><p>En embedsmand fra Det Hvide Hus, som udtaler sig anonymt, siger til The New York Times, at oplysningerne er direkte usande.</p><p>Tilsvarende siger en talsmand for Israels ambassade i Washington D.C. til NBC News, at det er “komplet usandt”, at Israel udspionerer USA.</p><p>- Israels indhentning af efterretninger er rettet mod dets fjender, ikke dets allierede, lyder det fra talsmanden.</p><p>Oplysningerne om mistanken om den øgede israelske spionage kommer på et tidspunkt, hvor der har været beretninger om uenigheder mellem Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Donald Trump.</p><p>Det amerikanske medie Axios refererede tidligere på ugen en telefonsamtale mellem de to regeringschefer, hvor Trump blandt andet sagde, at Netanyahu er “fucking sindssyg” på grund af Israels fortsatte krigsførelse i Libanon.</p><p>Senere bekræftede Trump sit ordvalg og forklarede, at han var “lidt utilfreds på grund af hans (Netanyahus, red.) konstante kampe med Libanon”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>For regeringens vedkommende er der fortsat liv i den grønne trepart, som skal omlægge store landbrugsarealer til natur.</p><p>Det mener nyudnævnt minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).</p><p>- Når jeg ser aktiviteten ude i de lokale grønne treparter, så er død eller stilstand ikke de første ord, der falder mig ind. Tværtimod er der en summende aktivitet derude, siger han.</p><p>Ministeriet for den grønne trepart er nedlagt og lagt ind under det nye ministerium for natur og dyrevelfærd.</p><p>Formand Søren Søndergaard peger blandt andet på regeringens planer om et nationalt sprøjteforbud og kommende kvælstofregulering som eksempler på nye krav, der kommer ud over den oprindelige aftale.</p><p>Dem har landmændenes organisation ikke forpligtet sig på, fordi det kommer ud over den oprindelige aftale, som indeholder 250.000 hektar ny skov og store vådområder.</p><p>43 milliarder kroner er afsat til at gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal.</p><p>Overfor avisen understreger formanden, at man betragter aftalen for død, men at man på den anden side ikke løber fra den.</p><p>Men landmændene bakker ikke nødvendigvis op om de ting, som aftales efter.</p><p>Som eksempel nævner formanden ting, som er aftalt i klimaloven, men ikke i treparten. Han nævner også kvælstofmål i vandplanerne, som heller ikke er aftalt i treparten.</p><p>Det er eksempler på, at målstregen bliver flyttet.</p><p>Derfor forstår formanden, hvis den enkelte landmand rammes af et sprøjteforbud, som ikke er tænkt ind i den lokale trepart og derfor ikke ønsker at bidrage til arealomlægning.</p><p>Men det afviser ministeren, som dog udtrykker forståelse for landmændene.</p><p>- Den grønne trepart betyder ikke, at regeringen ikke samtidig kan have en ambition om at passe godt på vores grundvand.</p><p>- Det var det, danskerne meget klart ved stemmeurnerne tilkendegav, at de ville have, og det er det, regeringen kommer til at levere på, siger han.</p><p>Generelt har landmændene klaget over tidsplanen og for meget bureaukrati, som står i vejen for opfyldelsen af den grønne trepart.</p><p>- Jeg kan godt forstå, at landmændene oplever, at tidsplanen er stram. Det var sådan set også det, vi aftalte, siger ministeren, som endnu er ny i stolen og derfor ikke vil forholde sig til, om der fortsat er for meget bureaukrati.</p><p>Danmarks Naturfredningsforening mener, at treparten aldrig har betydet, at man ikke må lave ny politik på andre områder, eller at parterne har fået veto på landbrugspolitikken.</p><p>- Tværtimod har det altid været klart, at politikerne kunne tage yderligere tiltag for at rette op på landbrugets negative påvirkning på vores miljø og natur, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby i en skriftlig kommentar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Kongehuset deler søndag et nyt billede af prins Joachim i anledning af hans 57-års fødselsdag.</p><p>På billedet ses prins Joachim i kortærmet skjorte med dannebrogsmærke på skulderen og mørkegrå bukser med rødt smokingskærf.</p><p>Søndag er det også officiel flagdag i anledning af prins Joachims fødselsdag, hvor offentlige myndigheder og institutioner flager.</p><p>Prins Joachim arbejder til daglig i Washington D.C. som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché.</p><p>Kontrakten løber til udgangen af august 2027. Derefter er det planen, at han og familien flytter tilbage til Danmark.</p><p>Prins Joachim tiltrådte stillingen som forsvarsindustriattaché den 1. september 2023 på den Danske Ambassade i Washington D.C., hvor han som attaché dækker USA.</p><p>Stillingen var for tre år med en mulighed for forlængelse.</p><p>Tidligere har Prins Joachim i perioden september 2020 til sommeren 2023 været ansat som forsvarsattaché på Danmarks Ambassade i Paris. Han blev den 1. september 2020 udnævnt til brigadegeneral i Hæren.</p><p>For få dage siden, til grundlovsdag fredag 5. juni, deltog prins Joachim ved fejringen af grundlovsdag ved et arrangement af den danske ambassade i USA.</p><p>/ritzau/</p>