<p>Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, går torsdag i rette med den amerikanske præsident Donald Trumps håndtering af krigen i Iran.</p><p>Under et besøg i Sydkorea kalder Macron en militæraktion for at frigøre Hormuzstrædet for “urealistisk” og siger, at den amerikanske præsident ikke kan blive ved med hver dag at modsige sig selv, når det kommer til Iran.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Der er dem, der taler for at befri Hormuzstrædet med tvang gennem en militærmission. Det er en holdning, USA nogle gange udtrykker, siger Macron og tilføjer:</p><p>- Det er urealistisk, for det vil tage umådelig lang tid og udsætte enhver, der krydser strædet, for trusler fra revolutionsgarden, der besidder betydelige ressourcer samt ballistiske missiler og en lang række andre risici.</p><p>Derudover mener Macron ikke, at krigen mod Iran giver en varig løsning på spørgsmålet om Irans atomprogram.</p><p>/ritzau/</p>

<p>På en af årets store rejsedage har Molslinjen problemer med motoren på en af de tre færger, der sejler mellem Aarhus og Sjællands Odde.</p><p>Det betyder torsdag to aflyste afgange og to afgange med forlænget overfart for hurtigfærgen Express 3.</p><p>Problemet blev konstateret tirsdag, og siden har der været flere aflyste afgange og afgange med længere overfartstid.</p><p>Motorproblemet er opstået i hurtigfærgens gearhus, og der arbejdes “dag og nat” på at løse problemet, siger pressechef i Molslinjen Jesper Maack.</p><p>- Det er ikke det allerbedste tidspunkt at få motorproblemer på. Heldigvis har vi stadig tre færger, der sejler, bare i et andet sejlprogram.</p><p>- Så lige nu er der ro på, og vi får færger frem og tilbage i god ro og orden. Men det er træls for dem, der får deres afgange aflyst, for alle har jo noget, de skal her i påsken, siger Jesper Maack.</p><p>Det tekniske problem betyder, at Express 3 sejler med tre i stedet for fire motorers kraft.</p><p>Det forlænger overfartstiden.</p><p>De berørte kunder får ifølge pressechefen besked via sms dagen før deres planlagte rejse.</p><p>- Hvornår reparationen kan meldes færdig og færgen helt klar er svært at sige lige nu. Det kan blive i morgen (fredag, red.), det kan også blive lørdag.</p><p>- Men vi meddeler dagen før, hvis der er ændringer, og så kan vores kunder tage deres forholdsregler, siger Jesper Maack.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det første af to æg i havørnereden ved Hyllekrog på Lolland er nu klækket.</p><p>Det fortæller Kim Skelmose, leder af Projekt Ørn under Dansk Ornitologisk Forening BirdLife.</p><p>Forældrene skiftes til at finde føde, varme den nyklækkede unge og ruge på det tilbageværende æg.</p><p>- Det andet æg har fået nogle trykskader fra forældrene, men vi håber på, at det klækker inden for det næste døgns tid, siger Kim Skelmose.</p><p>Sidste år var der også to æg i havørnereden i Hyllekrog, hvorfra et webkamera sender livebilleder via DOF’s hjemmeside.</p><p>Men det ene æg var goldt – ubefrugtet, så det blev kun til én unge.</p><p>- En stor flot hunørn, der i øvrigt stadig er i området, siger Kim Skelmose.</p><p>Af billederne fra reden kan man se en død blishøne, som forældrene har hentet.</p><p>Hvis der kommer en unge ud af æg nummer to, bliver der virkelig kamp om maden, forudser projektlederen.</p><p>- Den første unge har en klar konkurrencefordel. Så hvis nummer to klækker, så skal den virkelig møve sig ind og byde sig til for at få noget føde.</p><p>- Ellers har den ikke en kinamands chance for at overleve. Men det er naturens barske gang. Hvis du er alt for svag, så dør du. Bom.</p><p>Tilbage i anden halvdel af 1800-tallet var der blot omkring 50 havørnepar. De blev forfulgt som andre rovfugle, og omkring Første Verdenskrig var havørnene forsvundet som dansk ynglefugl.</p><p>Men i 1996 genindvandrede havørnen, da to par fra Nordtyskland slog sig ned i Sønderjylland og fik unger på vingerne.</p><p>Sidste år blev der registreret 181 ynglepar, der sendte 231 havørneunger på vingerne. Det var ny rekord for en ynglesæson.</p><p>Og tallet kan godt vokse sig endnu større i år, forudser Kim Skelmose.</p><p>- Generelt går det forrygende godt for havørnen herhjemme.</p><p>- Det er en fugl, der går frem i antal, og det er en fugl, der er over det meste af landet efterhånden, og som for det meste skaber utroligt meget glæde hos folk, der har den i deres nærområde.</p><p>Havørnen er Nordeuropas største rovfugl og kaldes ofte for “den flyvende dør” på grund af dens vingefang på op til 2,5 meter.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der var 219 grise i en grisetransport, der onsdag brød i brand på motorvejen ved Vejle, og 11 af de grise måtte aflives.</p><p>Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag til TV Syd.</p><p>De resterende grise blev flyttet over i en anden lastbil og kørt videre.</p><p>Indledende undersøgelser tyder på, at branden opstod, fordi bremser, et leje eller lignende overophedede, skriver TV Syd.</p><p>Grisetransporten holdt i sydgående retning syd for afkørsel 61a til Vejle C, og den brændende lastbil gav i en periode trafikale problemer på E45 omkring Vejle i retning mod Kolding og Fredericia.</p><p>Selve branden var ifølge politiet kortvarig, men politiet var alligevel på stedet i flere timer for at få overblik over, hvor mange dyr der var kommet til skade.</p><p>Omkring klokken 21.30 onsdag var vejen atter fuldt farbar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En gruppe mennesker har udsat et offer for omfattende og grov vold, hvor personen blev stukket flere steder med en kniv samt ramt med en økse og et baseballbat. Mindst tre kræves fængslet.</p><p>Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag i en pressemeddelelse.</p><p>Politiet blev onsdag ved 16-tiden kaldt til Kalvehave på Sydsjælland, hvor offeret blev fundet og bragt til behandling på hospitalet. Personen er uden for livsfare.</p><p>Der oplyses ikke nærmere om offeret, herunder køn eller alder, eller hvilken relation vedkommende eventuelt måtte have til gerningsmændene.</p><p>Efterforskningen af sagen har ført til, at politiet i løbet af onsdag aften anholdt flere personer. Hvor mange det præcist er, oplyser politiet ikke.</p><p>- Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere anholdelser som følge af vores efterforskning, siger politikommissær Bo Jakobsen, der er efterforskningsleder på sagen.</p><p>Han betragter sagen som en isoleret hændelse.</p><p>Klokken 10 torsdag er det planen, at to mænd og en kvinde torsdag klokken 11.30 skal fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Næstved, hvor de vil blive mødt med krav om varetægtsfængsling.</p><p>Der er tale om mænd på 54 og 35 år samt en kvinde på 63 år.</p><p>De er ifølge vagtchefen sigtet for grov vold.</p><p>Politiet holder kortene tæt ind til kroppen i forbindelse med sagen og henviser til, at anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet holdes for lukkede døre.</p><p>Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad de sigtede eventuelt forklarer.</p><p>Sigtelsen læses derimod op for åbne døre, ligesom forsvarerne kan fortælle, hvordan de mistænkte forholder sig til sigtelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sverige køber droneforsvar til 8,7 milliarder svenske kroner.</p><p>Det oplyser landets forsvarsminister, Pål Jonson, torsdag på et pressemøde.</p><p>Det svarer til lige knap seks milliarder danske kroner.</p><p>Leveringerne af det nye svenske forsvar mod droner vil ifølge nyhedsbureauet ske løbende fra 2027 til og med 2028.</p><p>Beløbet er en del af en større pulje på 15 milliarder svenske kroner til luftforsvar, som den svenske regering præsenterede tidligere på året, skriver SVT.</p><p>- Luftforsvar er en stor prioritet under den igangværende oprustning af forsvaret, siger Pål Jonson.</p><p>Den svenske regering har det seneste år annonceret investeringer i luftforsvaret for over 50 milliarder svenske kroner.</p><p>Det svarer til 34 milliarder danske kroner.</p><p>Ikke siden Anden Verdenskrig har Sverige haft så stor en opbygning af luftforsvaret.</p><p>Blandt de nye våbenindkøb er den såkaldte luftforsvarskanon Tridon Mk2 fra firmaet BAE Systems Bofors og den fjernstyrede våbenstation Trackfire fra Saab en del af kernen i droneforsvaret.</p><p>Kanonen monteres på en lastbil, og våbenstationen kan monteres både stationært og på køretøjer.</p><p>Luftforsvarssystemerne fremhæves somværende særligt effektive mod droner og helikoptere og samtidig meget mobile, hvilket gør det muligt hurtigt at transportere dem over længere strækninger.</p><p>Systemerne kan både bruges til at beskytte militære enheder og infrastruktur som atomkraftværker, jernbaneknudepunkter og byer.</p><p>- Det bliver et vigtigt bidrag til det svenske forsvar og Sveriges luftforsvar, og befolkningen kommer også til at få gavn af, at vi laver den her satsning, siger forsvarsministeren.</p><p>/ritzau/TT</p>

<p>Nordjyllands Politi ved torsdag morgen endnu ikke, hvad der er årsagen til, at to ældre mennesker er afgået ved døden i et hjem i Løgstør.</p><p>De blev fundet døde onsdag, og der er nogle omstændigheder, der gør, at politiet betragter dødsfaldene som mistænkelige.</p><p>Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.</p><p>På trods af uvisheden og politiets arbejde i området, er der ingen grund til bekymring blandt de lokale, mener politiet.</p><p>- På nuværende tidspunkt tyder det på en isoleret hændelse, så borgere i området har ikke grund til at føle sig utrygge på baggrund af sagen, siger politikommissær Kasper Brix i meddelelsen.</p><p>De døde var et samboende par, og politiet fik anmeldelsen om dødsfaldene onsdag den 1. april klokken 15.44. Manden blev 77 år, og kvinden blev 76 år.</p><p>Frem til torsdag morgen har politiet sammen med teknikere efterforsket på og omkring adressen. Blandt andet har politiet talt med personer i området, som måske kan bidrage med vigtig viden til sagen.</p><p>- Vi har indhentet en del tekniske spor, ligesom der er foretaget afhøringer af naboer og andre, siger politikommissær Kasper Brix.</p><p>Efterforskningen vil fortsætte en rum tid endnu, oplyser politiet, som ikke tidsangiver det nærmere. Politiet kalder det for en alvorlig sag, men med henvisning til de pårørende og sagens videre forløb ønsker politiet ikke at dele flere oplysninger.</p><p>Når politiet – som i denne sag – omtaler dødsfald som mistænkelige, betyder det, at det ved fundet af de afdøde ikke står umiddelbart klart, hvad de pågældende personer er døde af.</p><p>Det kan enten være et naturligt dødsfald, en ulykke eller en forbrydelse.</p><p>For at sikre at eventuelle spor ikke går tabt, så efterforsker politiet sagen, som om det var et drab.</p><p>Det sker dog også, at politiet indledningsvist kalder et dødsfald mistænkeligt, for så senere at fastslå, at der ikke ligger noget kriminelt bag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der var ikke meget nyt under ørkensolen, da den amerikanske præsident, Donald Trump, natten til torsdag holdt en tv-transmitteret tale om konflikten med Iran.</p><p>Annonceringen af talen dagen forinden fik ellers aktiemarkederne til at gå op og oliepriserne til at gå den anden vej.</p><p>Men manglen på nyheder i talen og fortsat usikkerhed om varigheden af det amerikanske engagement fik her til morgen både aktiekurser og olieprisen til at vende rundt igen – dog mere behersket end den foregående optur.</p><p>Det vurderer Tine Choi, der er chefstrateg hos pensionsselskabet PFA.</p><p>- Jeg tror, at aktiemarkederne har opfattet talen sådan, at Trump nu har stadfæstet det, han har sagt på det seneste. Angrebene vil fortsætte et par uger endnu, og så kan vi begynde at se en slutning på tingene.</p><p>- Når aktierne i dag falder mindre, end de er steget på det seneste, så tolker jeg det derhen, at usikkerheden er blevet mindre, hvilket ofte er positivt for investorerne, siger hun.</p><p>Talen gav ikke afgørende nyt om muligheden for, at der igen kan sejle olietankere igennem det vigtige Hormuz-stræde.</p><p>Trump opfordrede de lande, der manglede olie, til at deltage aktivt i beskyttelsen af de skibe, der skal passere farvandet. Det har han gjort tidligere, uden at der er kommet meget ud af det.</p><p>Ikke desto mindre er det et nøgletema for markederne og verdensøkonomien, siger Tine Choi.</p><p>- Omdrejningspunktet i meget af det her er, om energiforsyningen kommer op at køre igen.</p><p>- Og det er jo klart, at hvis angrebene slutter, så er der også flere skibe, der vil kunne passere Hormuz-strædet. Om det så lige er pakistanske eller kinesiske skibe eller skibe fra et tredje land, betyder ikke så meget.</p><p>- Bare det, at der er noget, der kommer igennem, vil være positivt.</p><p>Donald Trump lovede i talen, at krigen vil blive afsluttet hurtigt, efter at USA har angrebet Iran “ekstremt hårdt” i løbet af de næste to-tre uger.</p><p>Både de amerikanske og europæiske futures er mandag morgen faldet med mellem én og to procent.</p><p>Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.</p><p>De kan handles uden for børsernes åbningstid giver derfor et forvarsel om, hvor markedet skal hen, når de åbner igen.</p><p>Den danske fondsbørs er lukket frem til tirsdag på grund af påsken.</p><p>/ritzau/</p>

<p data-path-to-node=”7″>Det er nat. Skuespiller Susse Wold ligger i sin seng, fuld af sorg over, at Bent Mejding, hendes mand gennem 53 år, ikke længere ligger ved hendes side.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”7″>De mørke tanker har taget fat i hende. Men kort tid før har hun bestemt sig for noget: At hun vil leve videre, selvom Bent er død.</p><p dir=”ltr”>Lyt i&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/s%C3%B8rine”><u>Kristeligt Dagblads app</u></a></p><p dir=”ltr”>Lyt på&nbsp;<a href=”https://podcasts.apple.com/dk/podcast/s%C3%B8rine-livskraften/id1706862821?l=da” target=”_blank”><u>Apple Podcast</u></a></p><p dir=”ltr”>Lyt på&nbsp;<a href=”https://open.spotify.com/show/23lictatJC3b6JO9rvXGAT” target=”_blank”><u>Spotify</u></a></p><p data-path-to-node=”7″>&nbsp;Hun tvinger sig selv til at tænke på noget andet.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”7″>På de glæder i livet, der ligger forude og venter på hende.</p><p data-path-to-node=”8″>Hun begynder at tænke på de mennesker, hun har lyst til at se. På hvordan hun vil lave en stor middag for dem alle.</p><p data-path-to-node=”9″>I nattens mørke ligger Susse Wold og tænker på, hvordan hun skal pudse og dække op med det sølvtøj, hun har arvet fra sin mor.&nbsp;</p><p data-path-to-node=”9″>På hvilke blomster hun vil dekorere bordet med, og hvilken mad hun vil servere.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”45147125-cbc5-4f1e-afd9-be4fb5fe82be” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”I dagens afsnit kommer Susse Wold med en kærlig opsang til sine jævnaldrende: Husk at leve livet fuldt ud til det sidste. Ellers risikerer man at ende som en levende død.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/susse-wold-bred_2.png?itok=ZutLPfQs” width=”944″ height=”508″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> I dagens afsnit kommer Susse Wold med en kærlig opsang til sine jævnaldrende: Husk at leve livet fuldt ud til det sidste. Ellers risikerer man at ende som en levende død. </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p data-path-to-node=”9″>At hun skal huske at købe islagkagen fra La Glace, og hvordan alle omkring bordet vil diskutere, hvornår den skal tages ud, så den hverken er for hård eller blød, når den skal spises.</p><p data-path-to-node=”10″>Langsomt spreder roen sig i hendes krop, og hun falder i søvn.</p><p data-path-to-node=”11″>Susse Wold mistede i november 2024 sin mand og sjæleven gennem 53 år, Bent Mejding.</p><p data-path-to-node=”12″>Da det skete, oplevede Susse Wold, at hun stod over for et valg: Hun skulle gøre op med sig selv, om hun overhovedet havde lyst til at leve videre.</p><p data-path-to-node=”13″>Samtidig var hendes livskraft forsvundet, og sorgen syntes altoverskyggende.</p><p data-path-to-node=”14″>Alt det ændrede sig, da foråret kom, lyset vendte tilbage, og de første hvide anemoner sprang ud.</p><p data-path-to-node=”15″>Hun mærkede en ny lyst til livet og besluttede sig for at tage hul på et nyt kapitel.</p><p data-path-to-node=”16″>Og selvom det nye kapitel stadig er fuldt af sorg og savn, så er Susse Wold lykkedes med at vælge livet til.</p><p data-path-to-node=”17″>Derfor har den nu 87-årige skuespiller også en kærlig opsang med til sine jævnaldrende: Husk at leve livet, mens I har det. Ellers risikerer man at blive en levende død, og det er nærmest værre end døden selv.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”2706cea6-dd24-400a-b60c-b7e966f7fa0a” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Sørine Gotfredsen taler i dagens afsnit med Susse Wold om, hvordan skuespillerinden tog et valg om at leve videre efter tabet af sin mand gennem 53 år, Bent Mejding.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/sg-bred_0.png?itok=NlZmA_bq” width=”944″ height=”563″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Sørine Gotfredsen taler i dagens afsnit med Susse Wold om, hvordan skuespillerinden tog et valg om at leve videre efter tabet af sin mand gennem 53 år, Bent Mejding. </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Og ikke nok med at foråret gav Susse Wold sin livskraft tilbage, så er det faktisk også foråret, som giver hende hendes gudstro. For hende er årstiden nemlig et bevis på livets genfødsel – at der ud af ingenting opstår liv.</p><p dir=”ltr”>Vært: Sørine Gotfredsen.</p><p dir=”ltr”>Idé, tilrettelæggelse, klip og redaktør: Frederik Meldgaard Lauridsen.</p><p dir=”ltr”>Redaktionsassistent: Maja Kornelia Flodquist</p><p dir=”ltr”>Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang med at lytte, er du velkommen til at kontakte kundeservice eller skrive en mail til&nbsp;<a href=”mailto:abonnement@k.dk”><u>abonnement@k.dk</u></a></p>

<p>Det Demokratiske Parti har bedt en føderal domstol om at blokere et dekret fra USA’s præsident, Donald Trump, omkring strammere regler for afgivelse af brevstemmer forud for midtvejsvalget.</p><p>Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AP.</p><p>Trump underskrev dekretet tirsdag, og det var ventet, at det ville blive mødt med juridisk modstand.</p><p>Chuck Schumer og Hakeem Jeffries, der er demokratiske mindretalsledere i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, er blandt de demokrater, der vil have stoppet dekretet.</p><p>- Præsident Trump har igen og igen forsøgt at omskrive valgreglerne til sin egen opfattede partipolitiske fordel, står der i søgsmålet.</p><p>Valgsystemerne i USA administreres af de enkelte delstater.</p><p>Trumps dekret kræver, at alle amerikanske delstater skal oprette lister over stemmeberettigede amerikanere.</p><p>Dekretet kræver også, at stemmesedler til brevafstemning kun sendes til vælgere, der står på delstaternes godkendte lister over brevstemmevælgere.</p><p>Kuverterne med stemmesedler til brevafstemning skal desuden udstyres med en unik stregkode, så de kan spores, står der i dekretet.</p><p>Republikanske Donald Trump har i årevis fastholdt en påstand om, at hans nederlag ved præsidentvalget i 2020 skyldtes omfattende valgsvindel. Det er der dog intet, der tyder på.</p><p>Flere medier – heriblandt nyhedsbureauerne AP og AFP – har tidligere skrevet, at påstanden om valgsnyd er faktuelt forkert.</p><p>Tidligere har Trump annonceret, at han overvejer at indføre et krav om vælgeridentifikation til midtvejsvalget den 3. november – uanset om Kongressen godkender det eller ej.</p><p>Ved midtvejsvalget skal Det Republikanske Parti forsøge at forsvare dets snævre flertal i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.</p><p>Meningsmålinger har vist, at Det Demokratiske Parti står til fremgang.</p><p>Samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus vælges for en periode på to år. En tredjedel af de 100 medlemmer af Senatet er på valg. De vælges for seks år.</p><p>/ritzau/</p>