<p>De europæiske stormagter har indkaldt til konference fredag for at etablere et sikkerhedssystem, der kan holde Hormuzstrædet åbent for international skibstrafik.</p><p>I øjeblikket er det lukket som følge af krigen, der brød ud den 28. februar, da USA og Israel angreb Iran.</p><p>Det fik Iran til at blokere for ind- og udsejling af det strategisk vigtige Hormuzstræde.</p><p>Senest har USA også blokeret strædet for at hindre skibe med iransk olie i at sejle ud på verdensmarkedet.</p><p>Der er i øjeblikket våbenhvile, og ifølge USA skal Iran ophæve blokaden under våbenhvilen.</p><p>Det er ikke sket.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har gentagne gange opfordret Nato-lande, herunder Storbritannien og Frankrig, til at blande sig i konflikten og sikre, at Hormuzstrædet åbner igen.</p><p>USA har fået et nej hele vejen rundt. De europæiske lande siger, at det i så fald vil betyde, at de bliver parter i en krig, som de ikke har været med til at starte.</p><p>Men Storbritannien og Frankrig har så sagt, at de er klar til at hjælpe med at holde Hormuzstrædet åbent, når krigen slutter.</p><p>Det er denne operation, der nu skal planlægges.</p><p>Så en tvangsåbning af strædet er ikke på dagsordenen, når Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, fredag er værter for konferencen.</p><p>Det er tiden efter konflikten, der skal drøftes.</p><p>- Topmødet vil fremme arbejdet med at koordinere en uafhængig, multinational plan, som kan sikre international shipping, når konflikten slutter, siger en talsmand for Starmer ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.</p><p>Der er tale om en konference via video. Reuters skriver, at ledere fra 40 lande ventes at deltage.</p><p>Det er 40 lande, som dermed signalerer, at de er klar til at deltage i en international mission, som skal holde det vigtige stræde åbent.</p><p>Diplomatiske kilder tæt på arrangementet siger ifølge Reuters, at Storbritannien leder det diplomatiske spor i processen.</p><p>Derimod er det Frankrig, som arbejder med den militære planlægning.</p><p>Frankrig skal vurdere, hvad der stilles til rådighed fra de bidragende nationer, og hvordan det kan bruges og koordineres.</p><p>Kilderne siger, at drøftelserne stadig er forberedende. Enhver mission i Hormuzstrædet bliver først aktuel, når konflikten er slut, og der er indgået en form for aftale mellem Iran og USA.</p><p>- USA må tage sig sammen. I øjeblikket er det paradoksalt, for det er USA, der er mest uberegnelig, siger en højtstående europæisk diplomat.</p><p>Noget arbejde er i gang allerede.</p><p>Tilbage i marts sagde Macron, at Frankrig og dets allierede forbereder “defensive” missioner for at åbne den strategisk vigtige vandvej.</p><p>Men han sagde også, at der ikke kommer eskorteskibe “under bombardementer”.</p><p>- Adskillige dusin lande er allerede i gang med forberedende arbejde, som overvejende ledes af stabschefer. Det skal definere rammerne for en mission, sagde Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, tirsdag til fransk radio, skriver AFP.</p><p>- Det handler om at koordinere det med kyststaterne, tilføjede han med henvisning til de arabiske oliestater i Den Persiske Golf.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fire er blevet dræbt, og 20 er blevet såret i et skoleskyderi i det sydøstlige Tyrkiet i provinsen Kahramanmaras.</p><p>Det siger guvernør Mükerrem Ünlüer onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Blandt de dræbte er en lærer, siger guvernøren og tilføjer, at den formodede gerningsmand er en elev, der brugte sin fars våben, som var skjult i en rygsæk.</p><p>Gerningsmanden er også død, siger guvernøren.</p><p>Tirsdag fandt et andet skoleskyderi sted i Tyrkiet, hvor skoleskyderier ellers ikke sker så hyppigt.</p><p>Her blev 16 såret, inden gerningsmanden dræbte sig selv.</p><p>Skyderiet tirsdag fandt sted i Siverek i den sydøstlige provins Sanliurfa.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I sommeren 2025 aftalte SVM-regeringen at fjerne afgiften på kaffe og chokolade.</p><p>Forslaget blev dog aldrig stemt igennem i Folketinget, da det bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget i marts.</p><p>Nu skal spørgsmålet tages op igen.</p><p>I denne uge vil Danmarksdemokraterne fremsætte et lovforslag for det nye folketing om at fjerne afgifterne, oplyser partiet til Ritzau.</p><p>- Afgiften er voldsomt dyr at administrere for danske virksomheder, og så er chokolade og kaffe nogle af de forbrugsvarer, der er steget mest i pris de senere år, siger partiets fødevareordfører, Hans Kristian Skibby (DD).</p><p>Chokoladeafgiften blev genstand for debat under valgkampen, hvor Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog at beholde afgiften for at finansiere nogle tiltag på sundhedsområdet.</p><p>Socialdemokratiets Peter Hummelgaard meldte efterfølgende ud, at man i partiet var villige til at drøfte, om pengene kunne bruges et andet sted.</p><p>Det fik Venstre til at gå i rette med regeringsfællerne, hvor blandt andet næstformand Stephanie Lose kaldte det for “tyndt”, at Socialdemokratiet var klar til at løbe fra aftalen.</p><p>Der er allerede afsat penge til fjernelsen af afgifterne i finansloven for 2026, som otte partier, herunder Danmarksdemokraterne, stemte for.</p><p>Og det ville derfor også være “besynderligt”, hvis Moderaterne og Socialdemokratiet ikke vil stemme for forslaget, mener Hans Kristian Skibby.</p><p>- Vi fremsætter dybest set bare den tidligere regerings politik. Så det ville jo være lidt tragikomisk, hvis de ikke stemte for det, siger han.</p><p>Ordføreren afviser, at forslaget handler om at udstille Moderaterne og Socialdemokratiet.</p><p>- Nej, det handler 99 procent om, at vi ønsker en afklaring. Vi skylder jo folk en vished om, hvad der kommer til at ske med de her afgifter.</p><p>Chokoladeafgift pålægges en lang række sukkervarer.</p><p>Afgiften er i øjeblikket på 25,97 kroner per kilo for varer, hvis indhold af sukker overstiger 0,5 gram sukker per 100 gram.</p><p>Det er producenten af varen, der beregner og betaler afgiften.</p><p>Fjernelsen af afgiften koster omtrent 2,5 milliarder kroner om året.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Ind ad vinduet skinner forårssolen, hvor kolde øl og sodavand pryder spisebordet. Omkring bordet sidder fire 76-årige kvinder, der har været veninder lige siden, de for første gang mødte hinanden på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Det er over 60 år siden. I dag mødes de til frokost og gåtur hjemme hos Adeline Bennedsen i Bramming. De mødes for det meste tre gange om året.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Veninderne husker tydeligt deres tid på højskole og sætter stor pris på det venskab, der førte med. “Fællesskabet betyder alting,” siger Lise Clausen fra Arnum, mens Connie Thomsen fra Toftlund uddyber: “Det giver livskvalitet at have sådanne sociale relationer.” De andre kvinder nikker bekræftende.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ungdomshøjskolen ved Ribe var den første ungdomshøjskole i danmarkshistorien. Og kvinderne var med på det allerførste hold i 1965,<strong> </strong>hvor de før sommerferien havde afsluttet 8. klasse.</p><p dir=”ltr”>Gennem kvindernes 60 år lange venskab har der været op- og nedture i deres personlige liv. Skilsmisse, mistet barn og andre store livskriser har hver især ramt kvinderne.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det var en hård tid, da jeg blev skilt, men damerne lyttede til mig tale om det om og om igen, indtil jeg fik det bedre. De syntes ikke, jeg var belastende. Eller jeg mærkede det i hvert fald ikke,” fortæller Lise Clausen.</p><p dir=”ltr”>Connie Thomsen er enig og tilføjer: “Jeg har også oplevet nogle svære ting i mit liv. Jeg mistede min datter, da hun var 21 år gammel. En dag vågnede hun bare ikke op igen. Det var en voldsom hård periode i mit liv, men det hjalp at snakke med damerne om det.”</p><p dir=”ltr”>Hun synes, det er vigtigt, at man i et venskab kender hinandens fortid. Og netop højskolevenskabet er for alle kvinderne et af de ældste venskaber i deres liv.&nbsp;</p><h2>Side om side</h2><p dir=”ltr”>De fire veninder har til dagens aftale hver især medbragt forskellige fotoalbummer fra deres tid på ungdomshøjskole. Albummene med de sort-hvide billeder breder sig over bordet blandt ølglassene. Snakken går lystigt blandt kvinderne, der peger og beretter om minderne fra spisesalen og gangene med værelser, der stadig står tydeligt i deres erindringer.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”696e7e41-23ac-4fbd-872a-4df27e2b4d2a” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Til højre sidder Connie Thomsen med Elly Pedersen ved sin side. De kigger på gamle billeder fra deres højskoletid.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20260310-101827-1.jpg?itok=_TLkSrB5″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Til højre sidder Connie Thomsen med Elly Pedersen ved sin side. De kigger på gamle billeder fra deres højskoletid. Foto: Frank Cilius </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Efter at have set de gamle billeder igennem spørger Adeline Bennedsen, om det ikke er tid til at strække benene. De beslutter, at turen skal gå hen til den nærmeste kirke, hvor hun sidder i menighedsrådet. Hun vil gerne vise veninderne de forskellige kunstværker og udstillinger, der er på kirkegården.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Lise Clausen har lidt problemer med hoften, så hun håber snart, at hun kan få en ny. Men indtil da må hun have hjælp af sin rollator, så hun kan komme af sted mod kirken. Connie Thomsen har fået ny hofte to gange, og det var ikke så slemt, beroliger hun Lise Clausen med.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På vejen beklager Lise Clausen sig lidt over sin rollator. Den ser ikke så smart ud på billeder, synes hun.</p><p dir=”ltr”>”Hvis dronning Ingrid kunne gå med den, så kan du også!”, siger Elly Pedersen fra Toftlund hen over skulderen, da de traver af sted i samlet flok. Og så er der ikke mere at sige til det.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Fremme på kirkegården går kvinderne langsomt langs rækkerne med gravsteder, mens Adeline Bennedsen fortæller om kunstværkerne. Veninderne får bevæget sig gennem et par rækker, inden de naturligt vender retningen tilbage mod Adeline Bennedsens hus, hvor frokosten venter.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Æg i halve, rejer i skål og hjemmelavet tunsalat går på omgang, mens snakken om højskole og venskab flyder. Over rejemaden taler veninderne om, hvordan de husker deres forskellige roller i venindegruppen, da de gik på højskole.</p><p dir=”ltr”>”Adeline var den ordentlige,” lyder det fra Lise Clausen.</p><p dir=”ltr”>”Ja, hun var en pivskid. Hun turde ikke tage med til popbal,” siger Connie Thomsen med et glimt i øjet.</p><p dir=”ltr”>Veninderne er dog enige om, at Adeline Bennedsen ikke er den ordentlige mere.</p><p dir=”ltr”>”Vi er jo alle sammen faldet mere til ro,” siger Connie Thomsen, mens Lise Clausen tilføjer, at “vi jo lige skulle finde os selv”.</p><p dir=”ltr”>Sidst vennegruppen mødtes, var de hjemme ved Elly Pedersen til brunch, hvor hun serverede både rundstykker, rugbrød og æggemuffins. Hvem de skal hjem til næste gang, ved de ikke, men det plejer at gå på runde.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Engang mødtes kvinderne i en gruppe af fem, men desværre døde Hanne for omkring 10 år siden. Så nu er de kun fire.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Førhen havde de også deres mænd med til nogle af sammenkomsterne, men de kunne nu bedst lide at samles selv. Så den konstellation blev udfaset. Tre af kvinderne er med tiden også skilt. Connie Thomsen er dog blevet gift igen, og Elly Pedersen er stadig sammen med sin mand, Mogens, som hun har været gift med i mange år.</p><p dir=”ltr”>”Han er nu så sød,” lyder det fra kvinderne.</p><p dir=”ltr”>”Ja, det må man sige er godt valgt. Mogens er jo også håndværker, så han kan lidt af hvert,” siger Connie Thomsen med et grin.&nbsp;</p><h2>”Du kom med alt det, der var dig”</h2><p dir=”ltr”>Da Lise Clausen fyldte 50 år, holdt hun en stor fest, hvor højskoleveninderne var med. Til festen holdt Adeline Bennedsen en tale med inspiration fra Jens Rosendals “Du kom med alt det, der var dig”. Sangen mindede hende nemlig om relationen til Lise Clausen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Lise kom på højskole med alt det, der var hende,” fortæller Adeline Bennedsen, mens hun kigger over på Lise Clausen.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”a508fa2f-dbad-47b3-9298-ea4501c50c06″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Lise Clausen bor i Arnum. Hun er på pension, men arbejder lidt ved siden af som festarrangør. Hun har nemlig altid været god til at planlægge fester. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20260310-101818-6.jpg?itok=1DZOd4jj” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Lise Clausen bor i Arnum. Hun er på pension, men arbejder lidt ved siden af som festarrangør. Hun har nemlig altid været god til at planlægge fester. Foto: Frank Cilius </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>”Ja, hun kom dælme med alt det, der var hende. Kan I huske, da hun kom gående i den der kæmpe syntetiske pels?”, tilføjer Elly Pedersen kækt. Jo, det kan de andre godt huske.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Da veninderne gik på højskole i 1965, husker de, at der var andre normer for kvinder, end der er i dag. Men på højskolen støttede de hinanden i at sige deres meninger højt og turde skeje lidt ud.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Min far var ikke altid så glad for, at jeg skulle sige min mening om det ene og det andet. Men med kvindernes støtte lærte jeg at give min mening til kende og fylde,” fortæller Connie Thomsen.</p><h2>Tid til hinanden</h2><p dir=”ltr”>Det er ikke kun til runde fødselsdage eller hjemme ved hinanden, at højskoleveninderne samles. Hvert år er de af sted på en forlænget weekend. De har blandt andet været i Berlin og i Nørre Nebel. I 2017 gik turen til Hamborg for blandt andet at opleve teaterforestillingen “Mary Poppins”. Det var en af de bedste oplevelser, de har haft sammen, mener Lise Clausen.</p><p dir=”ltr”>”Adeline havde jo lejet en lejlighed i Hamborg oven på et bordel,” tilføjer Lise Clausen med et skævt smil. Det havde de alle grint lidt over.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hvor turen går hen i år er endnu ikke besluttet, men Adeline Bennedsen har bragt Herning på banen. De har et godt kulturtilbud, argumenterer hun.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”97da50bd-12df-4383-b058-b347d2ce66dd” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Adeline Bennedsen er i dag på pension, men har tidligere arbejdet på en efterskole i mange år.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20260310-101751-5.jpg?itok=_jP5Hsl_” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Adeline Bennedsen er i dag på pension, men har tidligere arbejdet på en efterskole i mange år. Foto: Frank Cilius </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Efter kvinderne alle er gået på pension, har de fået mere tid til at tage på ture.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Vi ventede jo til sidst bare på, at Connie skulle gå på pension. Vi andre var jo allerede på efterløn,” siger Lise Clausen og tilføjer, at man jo har mere tid på hånden, når man ikke arbejder.&nbsp;</p><h2>Tilbage, hvor det hele begyndte</h2><p dir=”ltr”>I anledning af venindegruppens 60-års jubilæum var kvinderne i januar på besøg hos Ungdomshøjskolen ved Ribe. Der, hvor det hele begyndte. På besøget var de rundt på hele skolen og blev vist rundt af den nye forstander.</p><p dir=”ltr”>”Det var sjovt at se højskolen igen,” siger Elly Pedersen.</p><p dir=”ltr”>Der var meget, som var lavet om, men spisesalen var den samme, husker Connie Thomsen. Under besøget på højskolen kom alle minderne frem hos kvinderne, der tydeligt husker højskoletiden.</p><p dir=”ltr”>”Den specielle højskole-stemning, hvor fællesskabet er i fokus, ligger stadig i en. Den kom frem, da vi var derude,” siger Lise Clausen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Selvom kvinderne har holdt sammen i over 60 år, er de ikke bange for, at de vokser fra hinanden. Det har de aldrig været.</p><p dir=”ltr”>”Det holder ved. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om,” siger Connie Thomsen: “Vi holder sammen, til vi ikke længere er her mere.”&nbsp;</p>

<p lang=”da-DK”>Britiske medier har tidligere beskrevet, hvordan asylansøgere fra muslimske lande har fremmet deres sag ved at sige, <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/briter-diskuterer-om-kriminelle-bruger-konvertering-som-genvej-til-opholdstilladelsehttps://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/briter-diskuterer-om-kriminelle-bruger-konvertering-som-genvej-til-opholdstilladelse”>at de er konverteret til kristendommen</a>.</p><p lang=”da-DK”>Dermed vil de fremstå som frafaldne, som risikerer forfølgelse, hvis de sendes tilbage til deres muslimske hjemland.</p><p lang=”da-DK”>Men religion er ikke det eneste kort, som asylansøgere og deres juridiske rådgivere kan spille.</p><p lang=”da-DK”>Den britiske nyhedsstation BBC har sendt undergravende reportere ind i det britiske asylsystem. Her har de mødt advokatfirmaer med speciale i asylansøgninger, som mod betaling tilbyder rådgivning i, <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/iransk-flygtning-nu-tror-jeg-paa-gud-elsker-mig-uanset-hvilken-seksualitet-jeg-har”>hvordan folk kan fremstå som homoseksuelle </a>for at komme længere frem i asylkøen.</p><p lang=”da-DK”>Det gælder særligt for personer fra de overvejende muslimske lande Pakistan og Bangladesh, der som tidligere medlemmer af det britiske imperium har tætte forhold til Storbritannien. Det betyder omvendt, at det er svært at komme fra de lande og argumentere for, at man reelt er asylansøger.</p><p lang=”da-DK”>Som BBC skriver, er den gruppe større end de mere omdiskuterede asylansøgere, der betaler menneskesmuglere for at blive fragtet over Den Engelske Kanal.</p><p lang=”da-DK”>I stedet er der tale om folk, som er kommet lovligt ind i landet på et tidsbegrænset visum som studerende eller turist, og som bruger asylansøgninger som et middel til at få permanent opholdstilladelse i Storbritannien.</p><p lang=”da-DK”>De udgør nu 35 procent af de 100.000 asylansøgninger, der blev registreret i 2025.</p><p lang=”da-DK”>BBC deltog eksempelvis i et møde i bydelen Beckton i det østlige London med over 175 deltagere, som angiveligt er homoseksuelle asylansøgere.</p><p lang=”da-DK”>Men de forsøgte end ikke at skjule, at det var et skalkeskjul.</p><p lang=”da-DK”>”Der er ingen homoseksuelle her. End ikke en procent er homoseksuelle. End ikke 0,01 procent,” siger en mand med navnet Zeeshan, som er optaget på skjult kamera efter mødet.</p><p lang=”da-DK”>En af BBC’s reportere mødtes med advokaten Tanisa, som gjorde det klart, at der kun er én vej til at få asyl, hvis man i forvejen er lovligt i Storbritannien på et lovligt visum, som er ved at udløbe.</p><p lang=”da-DK”>”Det er baseret på menneskerettighederne og ved at erklære sig homoseksuel eller at man er tiltrukket af folk af samme køn. Der er intet håb om et visum på et andet grundlag,” fortalte den juridiske rådgiver på urdu, som er det mest udbredte sprog i Pakistan.</p><p lang=”da-DK”>Sagen får den konservative indenrigsordfører Chris Philip til at kræve retsforfølgelse af sådanne juridiske rådgivere.</p><p lang=”da-DK”>”Systemet er råddent. Hele asylsystemet skal revideres, så det kun er de meget få mennesker, der reelt risikerer forfølgelse, der kan få asyl,” siger han til avisen Daily Telegraph.&nbsp;</p><p lang=”da-DK”>Han nævner dog ikke, at hans eget parti havde regeringsmagten fra 2010 til 2024.</p><p lang=”da-DK”>Ifølge BBC kan det koste op til 60.000 kroner at få hjælp til at fabrikere en asylansøgning på falsk grundlag. Til gengæld lover advokatfirmaer med speciale i immigrationssager, at der er en meget lille risiko for, at de sager bliver afvist.</p><p lang=”da-DK”>Fænomenet er langt fra nyt, for en af de juridiske rådgivere fortæller det skjulte kamera, at vedkommende har praktiseret det i mere end 17 år.</p><p lang=”da-DK”>Advokaterne kan også hjælpe med falske partnere og ligeledes fabrikerede lægeerklæringer om, at personen er deprimeret på grund af risikoen for at blive udvist.</p><p lang=”da-DK”>En anden rådgiver fortalte ligeledes, at hvis en person fik asyl som homoseksuel, kunne de hjælpe med at få vedkommendes hustru ind i landet ved at fabrikere en historie om, at hun er lesbisk.</p>

<p>”En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald.”</p><p>Sådan lød det fra Nadja Natalie Isaksen (BP) i hendes kommentar om Samira Nawa (R). En udtalelse, der ikke bare er grov, men som også afslører noget langt dybere i den danske selvforståelse. Noget, der ikke er opstået under valgkampen eller de seneste par år, men som er blevet formet, gentaget og normaliseret gennem generationer.</p><p>For forestillingen om, at danskhed er noget “etnisk rent”, noget oprindeligt og noget næsten biologisk, er ikke en tilfældig politisk provokation. Det er resultatet af en fortælling. En fortælling om et Danmark, der aldrig har eksisteret.</p><p>I danske historiebøger lærer børn stadig en version af fortiden, hvor Danmark fremstilles som et homogent, næsten etnisk “rent” samfund. Som et folk, der altid har været ét, delt sprog, kultur og identitet – og som først senere er blevet udfordret udefra. Det er en fortælling, hvor nationen fremstår som naturlig, evig og uforanderlig.</p><p>Men det er ikke historie. Det er myte.</p><p>Virkelighedens Danmark har altid været langt mere kompleks, end den ofte bliver fremstillet. Allerede i 1800-tallet boede der tusindvis af udlændinge i København, og i grænselandene har identiteter længe været flydende og sammensatte. Her har mange mennesker levet fint med at være både-og snarere end enten-eller.</p><p>Selv hvis vi går helt tilbage til vikingetiden – hvor Danmark for første gang i historien er omtalt – er vores viden begrænset: Vi ved ikke præcist, hvordan vikingerne så ud, eller hvor de kom fra. Det er netop derfor, at museet Kongernes Jelling har valgt at fremstille dem som silhuetter i sin formidling.</p><p>Forestillingen om en national, binær homogenitet er derfor i høj grad en senere konstruktion, ikke et historisk faktum.</p><p>Når den konstruktion alligevel føles så virkelig, skyldes det, at den er blevet gentaget så mange gange. I undervisningen, i den offentlige debat og i politik.</p><p>Det er præcis derfor, udtalelser som Isaksens ikke bare er enkeltstående skandaler. Det er et symptom. Det trækker på en dybere forestilling om, at danskhed ikke er noget, man kan blive – kun noget, man er født ind i. At statsborgerskab ikke er nok. At deltagelse ikke er nok. At loyalitet ikke er nok.</p><p>Og det er her, det bliver personligt.</p><p>For hvad betyder det at leve i et samfund, hvor ens familie i nogens øjne aldrig kan blive “rigtige” danskere? Hvor deres tilhørsforhold konstant kan betvivles, og hvor de reduceres til noget udefrakommende?</p><p>Det skaber ikke bare afstand. Det skaber utryghed. Og det sætter sig dybt i ens lyst til at høre til.</p><p>For når medborgerskab i praksis bliver gjort afhængigt af etnisk ophav frem for deltagelse i samfundet, så sender det et klart signal: Uanset hvad du gør, hvor meget du bidrager, eller hvor stærkt du føler tilknytning, så er der en grænse for, hvor meget du kan blive en del af Danmark.</p><p>Det er ikke bare en abstrakt debat. Det er en virkelighed, der former menneskers liv og valg.</p><p>Det er også derfor, at jeg, som en del af en international familie, må stille mig selv et meget konkret spørgsmål: Har jeg overhovedet lyst til at vende tilbage til et sted, hvor min familie aldrig fuldt ud vil blive set som en del af fællesskabet?</p><p>For det handler i sidste ende om, hvordan vi forstår danskhed. Om det er noget, man er født ind i, eller noget, man bliver gennem deltagelse, engagement og fælles ansvar.</p><p>Så længe svaret i praksis hælder mod det første, vil der være mennesker som mig, der tøver. Ikke fordi vi ikke vil Danmark. Men fordi vi ikke er sikre på, at Danmark vil os.</p><p><em>Robert Luscombe er parlamentarisk assistent for europaparlamentarikeren Sigrid Friis (R).</em></p>

<p dir=”ltr”>I fremtiden kan Jehovas Vidner invitere hundredvis, måske tusindvis af medlemmer til Korsør.</p><p dir=”ltr”>Trossamfundet har nemlig købt et nedlagt hotel- og konferencecenter, der tæller i alt 10.000 kvadratmeter og 134 værelser. Det skriver ejendomsmægleren EDC Erhverv Poul Erik Bech i en <a href=”https://www.poulerikbech.dk/erhverv/stort-hotel-og-konferencecenter-i-korsoer-er-solgt-og-bliver-undervisningscenter/” target=”_blank”>pressemeddelelse</a>.</p><p dir=”ltr”>Jørgen Pedersen er talsmand for Jehovas Vidner og fortæller i pressemeddelelsen, at ejendommen skal bruges som et “regionalt undervisningscenter” for medlemmer fra forskellige dele af Europa.</p><p dir=”ltr”>”Eleverne og deres gæster vil i deres fritid tage del i den lokale turisme og benytte sig af de indkøbsmuligheder, fritidstilbud og kulturelle aktiviteter, der findes i lokalområdet,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Bygningerne har været tomme siden 2021, da hotelkæden Comwell lukkede hotellet i den vestsjællandske by. Fagforeningen 3F købte ejendommen, som blev sat til salg for 110 millioner kroner i 2024. Det fremgår ikke, hvor meget Jehovas Vidner har betalt.</p><p dir=”ltr”>Jehovas Vidner kom til Danmark i 1895 og har efter eget udsagn omtrent 14.500 døbte medlemmer fordelt på 170 menigheder. Trossamfundet hovedkvarter, Bethel, er i nordvestsjællandske Holbæk, og siden 2014 <a href=”https://trap.lex.dk/Jehovas_Vidners_Afdelingskontor_Holb%C3%A6k” target=”_blank”>har</a> alle nordiske aktiviteter været samlet her, ligesom at tilsyn med lokale menigheder i Danmark, Norge, Sverige, Island og på Færøerne føres herfra.</p><p dir=”ltr”>Da trossamfundet fik nordisk hovedsæde i Holbæk, påpegede religionssociolog på Københavns Universitet Annika Hvithamar over for <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/2014-09-06/holb%C3%A6k-bliver-nyt-samlingspunkt-jehovas-vidner”>Kristeligt Dagblad</a>, at der er skattefordele i Danmark, hvis et trossamfund er anerkendt af staten, hvilket Jehovas Vidner er.</p>

<p>En mere end fem meter lang papirrulle påtrykt en tidslinje over nogle af begivenhederne i sagen er onsdag klæbet op på forsiden af de pulte, som de fire tiltaltes forsvarsadvokater sidder bag.</p><p>Det er anklagemyndigheden med specialanklager Lotte Nielsen, som har fået udarbejdet de fire papirruller, der indgår i sagen. Én for hver af de tiltalte.</p><p>Sagen drejer sig om et godt stykke over 1000 bedragerier eller forsøg på bedrageri for mere end 32 millioner kroner, og sagens akter fylder i omegnen af 34.000 sider, fortæller Lotte Nielsen onsdag i Retten i Nykøbing Falster.</p><p>Domstolen har onsdag taget hul på behandlingen af den omfattende sag, som ventes afgjort 30. juni.</p><p>Det er såkaldte kontaktbedragerier, der er kernen i sagen. Med andre ord er der tale om forbrydelser, hvor gerningsmanden kontakter sit offer via mail, sms, telefonopkald eller på anden vis, endda ofte i en kombination, med det formål at franarre vedkommende oplysninger og i sidste omgang penge.</p><p>En af de fire tiltalte, en 24-årig mand, er efter anklagemyndighedens opfattelse hovedmanden. Det var ham, som stod i spidsen for de svindelnumre, som foregik i det, der vel bedst kan beskrives som en dansk celle i et større internationalt svindelnetværk.</p><p>Et netværk, hvor den 24-årige angiveligt har været på rejser til London, Barcelona og Mallorca for dels at møde endnu ukendte gerningsmænd og for at blive uddannet til at foretage den systematiske og organiserede svindel.</p><p>De ukendte personer optræder under kaldenavnene Jimmytwotimes og Robinhood, fortæller Lotte Nielsen.</p><p>Det var anmeldelser til politiet i efteråret 2023 fra blandt andet Nykredit Bank, som fik sagen til at rulle. Nykredit havde en kunde, som var blevet udsat for svindel til et beløb af 105.000 kroner.</p><p>Politiet kunne spore overførslen til en tysk bank ved navn N26. Tyskerne kunne oplyse et navn på en mand i Danmark, nemlig den 24-årige. Og i månederne, der fulgte, foretog politiet både telefonaflytning og skygning af manden.</p><p>Lotte Nielsen afspiller i onsdagens retsmøde en aflyttet telefonsamtale. Man hører, hvordan en kvinde – som i øvrigt oplyser, at hun arbejder med it-sikkerhed – over 35 minutter besnakkes og manipuleres af en svindler.</p><p>Kvinden endte med at blive svindlet for 310.000 kroner.</p><p>Samtalen foregik 18. oktober 2024. Seks dage senere skred politiet til anholdelser, og dagen efter blev tre af de nu tiltalte mænd varetægtsfængslet. Det er to af dem fortsat.</p><p>Efter anholdelserne fik politiet endnu et gennembrud. For ved ransagning hos den 24-årige stod en computer tændt, og på skærmen var en side fra tjenesten VIP Caller åben, og her kunne politiet tilgå i alt 158 sider med oplysninger.</p><p>Tjenesten bruges til såkaldt spoofing, hvor det ser ud, som om et telefonopkald kommer fra et andet nummer. På den måde kan svindleren ringe op med eksempelvis bankens nummer.</p><p>Lotte Nielsen fortæller, at sagen er døbt “Operation Kollegie”. I politiets efterforskning viste det sig nemlig, at svindlerne brugte såkaldte muldyr.</p><p>Et muldyr er en person, som stiller sin bankkonto til rådighed i svindelprocessen. Muldyret modtager en overførsel og overfører så pengene videre, eksempelvis til en udenlandsk bank, og beholder selv en mindre andel.</p><p>Politiets efterforskning viste, at flere af disse muldyr boede på et kollegium på Østre Allé i Nykøbing Falster.</p><p>Både den 24-årige og de øvrige tiltalte, som er henholdsvis 21, 23 og 24 år, nægter sig skyldige i tiltalen, som den er rejst, navnlig at der skulle være foregået organiseret bedrageri, ligesom de også bestrider de beløb, der er angivet af anklagemyndigheden.</p><p>De tre er tiltalt for færre forhold og for mindre beløb end den 24-årige – det drejer sig for deres vedkommende om henholdsvis 21, 20 og 19 millioner kroner.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Så er lukningen af Hormuzstrædet fuldbyrdet, siger den amerikanske flåde.</p><p>Efter forhandlingerne mellem Iran og USA i Pakistan i weekenden gik de to delegationer hver til sit uden en aftale om at standse krigen, og så meddelte USA’s præsident, Donald Trump, at USA nu vil blokere Hormuz-strædet.</p><p>Det har Iran ellers gjort, lige siden Israel og USA angreb Iran den 28. februar.</p><p>Krigen er lige nu sat på pause af en to uger lang våbenhvile, der udløber på tirsdag.</p><p>Ifølge USA skulle Iran som led i våbenhvilen ophæve sin blokade af strædet, men det er ikke sket. Iran lader iransk trafik sejle igennem, men andre skibe holder sig væk af frygt for at blive angrebet.</p><p>Så mandag eftermiddag indledte USA sin egen blokade for at lukke ned for den iranske trafik.</p><p>Onsdag skrev admiral Brad Cooper, øverstkommanderende for USA’s centralkommando, på X, at amerikanske styrker nu har blokeret helt for iransk handel ud og ind af Hormuz-strædet.</p><p>Ifølge Cooper repræsenterer den blokerede handel 90 procent af Irans økonomi.</p><p>- Det er mindre end 36 timer siden, at amerikanske styrker indførte blokaden. Nu er Irans økonomiske handel af søvejen totalt standset, skrev han.</p><p>Trump sagde sent tirsdag i et interview med ABC, at der er nye forhandlinger på vej mellem USA og Iran. Han tilføjede, at han mener, at det ikke bliver nødvendigt at forlænge våbenhvilen.</p><p>- Det kan gå begge veje, men jeg tror, at en aftale er at foretrække, sådan at de kan genopbygge, sagde Trump ifølge Reuters.</p><p>Læs her om situationen ved Hormuzstrædet:</p><p>* Hvad gør USA i praksis ved strædet?</p><p>Ifølge amerikanerne blokerer de for alt. Det er i hvert fald deres plan, som ifølge admiralen kom helt på plads onsdag.</p><p>Efter forhandlingerne i Pakistan sagde Trump, at flåden vil “begynde processen med at blokere for ethvert skib, der prøver at sejle ind i eller sejle ud af Hormuzstrædet”.</p><p>Flåden sagde, at skibene bliver opbragt. Videre sagde flåden, at det kun er skibe, der skal til Iran eller kommer fra Iran, der blokeres.</p><p>Irans Revolutionsgarde sagde samtidig, at den regner ethvert militært fartøj, der nærmer sig strædet, som et brud på våbenhvilen, skriver Reuters.</p><p>* Hvad betyder USA’s blokade?</p><p>Det betyder stop for iransk olieeksport. I marts, mens Iran blokerede for alle skibe med undtagelse af de iranske, sejlede Iran 1,84 millioner tønder olie per dag ud igennem Hormuzstrædet.</p><p>Frem til den amerikanske blokade sejlede Iran dagligt i april 1,71 millioner tønder olie ud igennem strædet.</p><p>Analysefirmaet Kpler siger, at Iran i gennemsnit eksporterede 1,68 millioner tønder olie om dagen i 2025.</p><p>Kpler siger også, at Iran op til krigsudbruddet den 28. februar sejlede masser af olie ud igennem Hormuz. Tankskibe med omkring 100 millioner tønder iransk olie ligger ved Malaysia, Indonesien og Kina.</p><p>* Er der lukket for olie fra andre Golflande?</p><p>Næsten. Tirsdag kom et kinesisk tankskib dog igennem. Det havde metanol fra De Forenede Arabiske Emirater i lasten. Det menes at være det første skib til at sejle igennem strædet efter USA’s blokade.</p><p>Kpler siger, at der den 7. april, da våbenhvilen trådte i kraft, var 187 fuldt lastede tankskibe inde i Den Persiske Golf med 172 millioner tønder olie eller olieprodukter om bord.</p><p>* Hvem rammes mest af mangel på olie?</p><p>Inden krigen blev 20 procent af verdens olieforbrug sejlet igennem Hormuzstrædet. Golfolie eksporteres overvejende til Asien, særligt Kina, skriver Reuters.</p><p>Men olie er en international vare, hvor prisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel. Så mangel på olie sætter sig i priserne globalt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Færre udvalg i Folketinget skal være med til at nedbringe arbejdspresset for Folketingets 179 medlemmer.</p><p>I det nyvalgte Folketing er antallet af faste udvalg ændret fra 30 til 20, skriver Folketinget på sin hjemmeside.</p><p>Den nye udvalgsstruktur blev besluttet af et enigt Folketing i sidste valgperiode og trådte i kraft, da det nye Folketing begyndte arbejdet fredag.</p><p>- Danskerne skal have et folketing, hvor medlemmerne har tid til at sætte sig ind i sagerne og kan udfordre regeringen, når det er nødvendigt. Færre udvalg betyder ikke mindre arbejde, men bedre arbejde, lyder det fra Folketingets formand, Søren Gade, i nyheden.</p><p>Søren Gade, der har været formand siden 2022, har længe varslet, at han vil sænke tempoet på Christiansborg – blandt andet ved at skære ned på antallet af faste udvalg.</p><p>Da der er blevet skåret ti udvalg fra, betyder det, at flere udvalg er blevet sammenlagt.</p><p>Det gælder blandt andet Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget, der er blevet lagt sammen til Udenrigs- og Forsvarsudvalget, samt Sundheds- og Ældreudvalget, der består af det tidligere Sundhedsudvalg og Ældreudvalg.</p><p>Folketingsmedlemmer har gennem årene fortalt om et højt arbejdspres og sammenfaldende udvalgsmøder.</p><p>En spørgeskemaundersøgelse blandt folketingspolitikerne, der udkom sidste år, viste også, at flere af Folketingets medlemmer ugentligt oplevede tegn på stress.</p><p>Selv kom de med bud på løsninger, der blandt andet lød på en bedre tilrettelæggelse af deres arbejde, så de ikke skal modtage indkaldelser til udvalgsmøder med kort afsæt eller papirer til samme møder i sidste øjeblik.</p><p>Mediet Mandag Morgen har tidligere beskrevet, at danske folketingsmedlemmer i snit har haft lidt over fem udvalgsposter hver, når man fraregner ministre.</p><p>Med den nye struktur vil det i stedet være omkring tre udvalgsposter i snit.</p><p>Folketingets partier er repræsenteret i de forskellige udvalg efter størrelse. Det er et krav ifølge grundloven, så udvalgene afspejler sammensætningen i Folketingssalen.</p><p>For blandt andet at tage hensyn til de mindre partier, går partier dog typisk sammen i valggrupper, når udvalgene skal sammensættes.</p><p>I udvalgene behandles de lov- og beslutningsforslag, der hører til udvalgets område.</p><p>Hvert udvalg har tilknyttet en udvalgssekretær og en udvalgsassistent fra Folketingets Administration.</p><p>/ritzau/</p>