<p>62 personer er blevet sigtet ved Aalborg Karneval for besiddelse af euforiserende stoffer.</p><p>Karnevallet har indtil lørdag eftermiddag også kastet to knivsager, to anmeldelser af vold, en sag om salg af euforiserende stoffer og en sag, hvor tre karnevalsdeltagere har krydset jernbaneskinner til fods, af sig.</p><p>Det oplyser Nordjyllands Politi kort før klokken 15.00 lørdag i en pressemeddelelse.</p><p>Politiet skriver, at netop euforiserende stoffer er et fokusområde for betjentene i gaderne i Aalborg lørdag.</p><p>- Som vi også har meldt ud i dagene op til karnevallet, er det noget, vi er bekymrede for og ser alvorligt på, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen i pressemeddelelsen.</p><p>Med politiets ord er karnevallet dog forløbet festligt og forholdsvis roligt indtil videre.</p><p>- I år er der også en sen koncert i Kildeparken, så forventningen er, at mange holder festen kørende længe endnu. Vi er til stede hele vejen igennem – både i Kildeparken og rundt omkring i byen, udtaler vicepolitiinspektøren.</p><p>Begge personer, som er blevet sigtet for at bære ulovlig kniv, er blevet løsladt igen, lyder det i pressemeddelelsen.</p><p>Klokken 13.15 sendte Nordjyllands Politi en opfordring ud til de karnevalsdeltagere, som havde søgt tilflugt for regnvejr i Aalborgs dagligvareforretninger.</p><p>På meddelelsestjenesten Politi Update bad politiet om, at man gik ud af dagligvarebutikkerne, hvis man ikke skulle købe ind.</p><p>Får man under lørdagens karneval behov for at tale med politiet, kan man besøge den mobile politistation eller ringe 114.</p><p>Hvis man finder hittegods, skal det afleveres enten på politigården i Aalborg, til vagterne ved karnevallet eller ved en førstehjælpsplads, lyder det i pressemeddelelsen.</p><p>Aalborg Karneval er Skandinaviens største karneval. Ifølge arrangørerne trækker karnevallet omkring 100.000 gæster om året.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det går stille og roligt frem for bestanden af storke i Danmark.</p><p>I foråret yngler 13 storkepar på reder herhjemme, og det er et enkelt par mere end sidste år og det højeste antal ynglende storkepar i 35 år.</p><p>Det oplyser næstformand i foreningen Storkene.dk Jesper Leegaard.</p><p>- Vi havde håbet på 15 par, men vi er bestemt tilfredse. Ikke mindst i lyset af, at fugleinfluenza har kostet tusindvis af storke livet i Spanien, siger han.</p><p>Ingen storke er så vidt vides omkommet af fugleinfluenza i Danmark.</p><p>To nye lokaliteter er kommet på danmarkskortet over ynglende storke. Det ene er Øster Højst i Sønderjylland.</p><p>Det er landsdelen med den absolutte højeste forekomst af ynglende storke. Hele ni storkepar ligger på reder i Sønderjylland.</p><p>Storkene trækker ind fra syd, og derfor er området særligt attraktivt, når storkene i foråret forlader deres overvintringssteder i det sydlige Europa og flyver mod nord.</p><p>Det andet nye sted på kortet er indtil videre hemmeligt.</p><p>- Vi har en aftale med lodsejer, der ejer stedet med reden, om, at vi venter med at oplyse, hvor det er, siger Jesper Leegaard.</p><p>Han kan heller ikke sige mere om, hvilken landsdel der er tale om.</p><p>Ud over Sønderjylland er der ynglende storkepar i Ribe i Sydvestjylland, i Åle Kær i Sydøstjylland og ved Gundsølille nær Roskilde.</p><p>Ynglende storkepar er par, der enten ligger på æg eller er i gang med at opfostre storkeunger.</p><p>Det er endnu for tidligt at spekulere i, hvor mange flyveklare unger, der kommer på vingerne, lyder det fra Jesper Leegaard.</p><p>- Nogle steder er der æg i rederne, mens der andre steder er unger.</p><p>- Men hvis vi i gennemsnit antager, at der kommer cirka 2,5 unger per ynglepar, så ender vi måske på 32-33 unger, siger han.</p><p>Sidste år var tallet til sammenligning 30 storkeunger hos de 12 ynglepar.</p><p>Betingelserne for storkene og deres unger er lige nu gode, fortæller Jesper Leegaard.</p><p>- Vi har sol, varme, og der er mange steder også kommet lidt vand. Så der er gode muligheder for at finde orme, padder og insekter, siger han.</p><p>Storkene.dk er en organisation, der arbejder på at fremme betingelserne for stork i den danske natur. Foreningen har cirka 1600 medlemmer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Med lørdagens tredje kongerunde ser det bedre ud for Enhedslistens drømme om at få indflydelse på en regering, end det har gjort de seneste to uger.</p><p>Men det er ikke ensbetydende med, at det bliver let, og partiets bagland skal forberede sig på kompromiser.</p><p>Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, der lørdag er til partiets årsmøde i Hafnia-hallen i Valby.</p><p>- Intet er sikkert endnu. Der venter svære forhandlinger forude, siger han fra talerstolen på årsmødet.</p><p>Men han glæder sig til, at Enhedslisten er “tilbage i forhandlingerne”, hvilket de efter alt at dømme er, efter at Mette Frederiksen (S) igen skal lede forhandlingerne om en ny regering.</p><p>Dragsted bruger årsmødet som anledning til at fremhæve Enhedslistens fremgang ved folketingsvalget i marts.</p><p>Enhedslisten fik på landsplan 6,3 procent af stemmerne, hvilket var en fremgang på 1,2 procentpoint sammenlignet med 2022-valget. Det betød, at partiet gik to mandater frem og nu har 11 af slagsen.</p><p>Men selv ser Dragsted, at et måske endnu vigtigere resultat er, at de “blå-sorte partier” – formentlig med henvisning til partier på højrefløjen – ikke opnåede et flertal.</p><p>- Det viser os, at når vi står sammen – på tværs af de skel højrefløjen prøver at skabe imellem os – så kan håbet vinde over hadet, siger Dragsted.</p><p>Men der var heller ikke et flertal bag de røde partier – hvilket efterlader en centrum-venstre regering, som Dragsted ønsker, i Moderaternes og formand Lars Løkke Rasmussens hænder.</p><p>- Det er vilkårene. Det er virkeligheden. Vi kunne selvfølgelig godt have valgt at sætte os hen i et hjørne med armene over kors. Men det ligger ikke rigtig til os i Enhedslisten, siger Dragsted.</p><p>Derfor gentager Dragsted et budskab fra begyndelsen af regeringsforhandlingerne, om at alle er nødt til at bøje sig – inklusiv Enhedslisten.</p><p>- Vi ved, at hvis vi ikke lykkes, så står Messerschmidt klar i kulissen og slikker sig om munden.</p><p>- Med hans uhyggelige planer, om at presse lovlydige medborgere ud af Danmark på grund af deres tro. Om at træde ud af internationale konventioner. Om at droppe den grønne omstilling, siger Dragsted.</p><p>Fire gange i talen nævner han “kompromiser” eller at “bøje” sig i forhandlingerne.</p><p>Selvom Enhedslisten skal gøre sig klar på, at Dragsted vil bøje sig i forhandlinger om en centrum-venstre regering, så er der røde linjer, understreger han.</p><p>- Enhedslisten kommer aldrig til at acceptere en regering, hvor dem, der i forvejen har mindst i vores samfund, skal betale regningen for skattelettelser i toppen. Aldrig, lyder det.</p><p>Han tilføjer, at partiet blandt andet heller ikke vil acceptere, at velfærd og social tryghed “udhules af såkaldte reformer”.</p><p>Lars Løkke Rasmussen har flere gange slået fast, at han vil have økonomiske reformer, hvis han skal gå med i en rød regering.</p><p>Det er partierne på venstrefløjen – inklusiv Enhedslisten – modstandere af, hvorfor det derfor nok også ventes at blive en af de kommende forhandlingers knuder.</p><p>- Så ja, vi er klar til kompromiser. For hvis det her skal lykkes, skal alle kunne gå hjem med resultater, der er vigtige for dem. Også Moderaterne, siger Dragsted og forbereder partiets medlemmer på forhandlingerne.</p><p>Kort efter talen påpeger Dragsted, at talen ikke var for at imødekomme eventuel kritik fra baglandet af kompromiser.</p><p>- Jeg oplever ikke nogen kritik eller uro i vores parti eller bagland. Jeg oplever en fælles enorm vilje til, at det her skal lykkes, fordi det er den bedste mulighed, siger han til Ritzau.</p><p>Han understreger igen, at både Enhedslisten og Moderaterne skal give nogle indrømmelser for, at det kan lykkes. Hvilke indrømmelser vil han ikke svare på under forhandlingerne.</p><p>Men det kræver en respekt for hinandens røde linjer, siger han.</p><p>- Jeg kommer ikke og kræver, at nu skal der oprettes en offentlig bank i Danmark, eller hvad det nu kan være, som Lars Løkke vil synes er helt umuligt, og jeg håber heller ikke, at han kommer og stiller krav, som han ved er gift for Enhedslisten, lyder det fra Dragsted.</p><p>/ritzau/</p>

<p>På trods af stigende oliepriser og dermed dyrere flybilletter er det nok utænkeligt, at danskerne dropper deres årlige sommerferie til varmere himmelstrøg. For ned i varmen, det skal vi. Men knap er man landet under sydens sol til en uges ferie, før et nyt problem opstår. Det er for varmt. Så varmt, at man både dag og nat må ty til hotellets aircondition, hvis man vil opholde sig indenfor.</p><p>Men hvordan er det nu lige, det er med sådan en? Må den køre hele natten, eller ender man med at blive syg af det?</p><p>Lars Gunnarsen er indemiljørådgiver og tidligere professor ved institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet, og han forstår godt, det kan være fristende at lade den kølige vind blæse gennem hele den varme sommernat.</p><p>”Det er vigtigt for mennesker at være i termisk komfort, det vil sige en tilstand, hvor vi ikke har det for koldt og heller ikke for varmt. Og der er ingen tvivl om, at det kan være meget vanskeligt at falde i søvn, hvis man samtidig lider under den anstrengelse, der skal til for at producere sved,” siger han.</p><p>Alligevel er hans anbefaling, at man bruger aircondition med måde, for det er ikke særligt bæredygtigt at have dem kørende konstant.</p><p>”Det kan meget hurtigt blive spild af energi. Særligt i de tilfælde hvor man har fået skruet så meget ned, at man vågner op midt om natten og fryser,” siger han.</p><p>Også Jørn Toftum, professor og sektionsleder ved sektion for indeklima på Danmarks Tekniske Universitet, anbefaler, at man bruger aircondition med måde, hvis man ellers er i et klima, hvor det kan lade sig gøre.</p><p>”I nogle dele af verden, for eksempel Singapore, har stort set alle bygninger en form for mekanisk køling. Det bliver man nødt til, for ellers ville man have 40-50 grader indenfor, og det er meget langt over de temperaturer, vi oplever som komfortable,” siger han.</p><p>Om vinteren bliver en indendørstemperatur mellem 20 og 23 grader betragtet som komfortabel, mens det om sommeren er mellem 22 og 26 grader.</p><p>Man bliver dog ikke automatisk syg af sin aircondition, hvis man indstiller den til en lavere temperatur, understreger Jørn Toftum. Det kan man imidlertid blive, hvis ens aircondition ikke er ordentligt vedligeholdt og derfor danner en form for skimmelsvamp, eller hvis man skruer den så lavt ned, at man kommer til at fryse.</p><p>”Hvis man sidder og fryser, så bliver slimhindelaget i næse og mund tyndere, og så kan man lettere optage vira,” siger han.</p><p>Selv forsøger han altid at skrue på andre knapper, inden han tyer til aircondition.</p><p>”Det er jo ikke kun temperaturen, det handler om, i forhold til hvor varmt eller koldt et rum er. Det handler også om lufthastigheden, altså om der er en form for cirkulation af luften, og derigennem øget varmeafgivelse fra en persons overflader,” siger han.</p><p>Skulle man alligevel komme til at svede en smule til sommer, gør Jørn Toftum opmærksom på, at det langtfra er farligt. Tværtimod kan det ligefrem være sundt.</p><p>”Det, en aircondition gør, er at holde temperaturen i et snævert interval, og det kan selvfølgelig være rart. Men forskning tyder på, at det også er vigtigt at få motioneret kroppens termoregulering,” siger han.</p><p>I USA har man i en række forskningsprojekter kædet den massive brug af airconditionanlæg i alt fra biler til arbejdspladser og i hjemmet sammen med overvægt blandt befolkningen, fortæller Jørn Toftum.</p><p>”Man så simpelthen, at fedmen især var et problem i de varmere dele af landet, hvor aircondition bliver brugt til at regulere temperaturen konstant,” siger han.</p><p>Det er naturligvis i endnu højere grad et resultat af den forkerte kost og mangel på motion, understreger han. Men derfor er det ikke nødvendigvis ligegyldigt at træne kroppens evne til at regulere sin temperatur af og til.&nbsp;</p><p>”Kroppen regulerer sin temperatur ved at skrue op og ned for blodtilførslen til arme og ben. Når det er varmt, pumpes der meget blod ud, så varmen kan blive afgivet til omgivelserne, og når det er koldt, holdes det meste af blodet i de centrale dele af kroppen, så man ikke mister så meget varme,” siger han.</p><p>”Det er den form for omlægning af blodomløbet, man motionerer, når man sveder. Og ligesom med alt andet motion har det den effekt, at man får udfordret systemet og bliver stærkere af det.”</p><p>Vil man alligevel skrue på indendørstemperaturen uden brug af aircondition, har Lars Gunnarsen en række råd. Drejer det sig om ens permanente bolig, anbefaler han en form for solafskærmning. Det kan være udvendige løsninger som en markise, man kan montere solfilm direkte på ruderne eller bruge mørklægningsgardiner. Er det blot på ferien, den er gal, anbefaler han i stedet at åbne vinduerne og sikre gennemtræk på de kølige tidspunkter i døgnet og rulle gardinerne for, inden det bliver for varmt.</p><p>”Det er for sent at rulle for, når solen allerede står ind ad vinduerne. Så ender man bare med at holde på varmen i stedet,” siger han.</p>

<p>Om 35 år kommer den måske mest kendte komet i rummet igen tæt nok på Jorden, til at vi kan se den med egne øjne. Men Halleys komet kan have fået et nyt navn til den tid. For måske bør den i stedet opkaldes efter en engelsk munk, der – 700 år før Edmond Halley lagde mærke til det mystiske objekt – også kiggede op mod himlen.</p><p>Navne på himmellegemer har en betydning. Det så man under den seneste måne-mission, Artemis II-missionen, hvor astronauterne anmodede om at opkalde et specifikt månekrater efter den amerikanske kommandør Reid Wisemans afdøde hustru.&nbsp;</p><p>Der er nok færre følelser forbundet med Halleys komet, som vi senest så noget til i 1986, hvilket nogle af læserne af denne artikel formentlig vil kunne huske.&nbsp;</p><p>Det var den britiske astronom Edmond Halley, der i 1700-tallet var den første til at udregne banen for den mest kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, der besøger den indre del af vores solsystem i en regelmæssig bane. Han konkluderede, at kometerne registreret i 1531, 1607 og 1682 faktisk var det samme objekt, der vendte tilbage omtrent hvert 76. år. Den opdagelse førte i sidste ende til, at kometen blev opkaldt efter ham.</p><p>Kilder viser dog, at man har kendt til kometen helt tilbage i 240 f.Kr., og kometen er også afbildet på det berømte middelalderlige Bayeux-tapet fra det 11. århundrede.&nbsp;</p><p>Omkring samme tidspunkt nedfældede en engelsk munk ved navn Eilmer af Malmesbury beskrivelser af en komet, der vendte tilbage til himlen med årtiers mellemrum.&nbsp;</p><p>Selvom astronomer længe har kendt til disse skrifter, har betydningen af dem været overset indtil nu. Det skriver forskere i en bog fra 2025, som nu omtales i en <a href=”https://www.sciencedaily.com/releases/2026/05/260512202329.htm” target=”_blank”>artikel</a> hos videnskabsmediet Science Daily. De to forskere mener, at historien om munkens opdagelse rejser spørgsmål om, hvorvidt kometens navn bør ændres.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c752c39e-473e-47d0-aae0-4d1b9ebcaa70″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Halleys komet kom senest tæt på Jorden i 1986. Den kommer i kredsløb om Solen omkring hvert 76. år. Det var astronomen Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første til at udregne dens bane. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-05/20110101-112125-pr.jpg?itok=IG07C90s” width=”944″ height=”624″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Halleys komet kom senest tæt på Jorden i 1986. Den kommer i kredsløb om Solen omkring hvert 76. år. Det var astronomen Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første til at udregne dens bane. Foto: Jerry Lodriguss/Photo Researchers/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Ole Eggers Bjælde, museumsinspektør og astrofysiker ved Science Museerne ved Aarhus Universitet, har ikke tidligere hørt om historien om munken og Halleys komet, der senest kom tæt på Jorden i 1986.&nbsp;</p><p>”Det, som er særligt for den engelske munk, skulle være, at han så den to gange og derfor havde en idé om, at det var samme objekt. Før ham har mange andre observeret kometen, så man kunne også argumentere for, at andre kunne tilskrives opdagelsen,” siger han.&nbsp;</p><p>Der er ifølge den danske astrofysiker en del munke, som har gjort vigtige bidrag til astronomien, som for eksempel de første optegnelser af solpletter.</p><p>”Men Halley beregnede mig bekendt banen af kometen med Newtons tyngdelov, som var relativt ny på hans tid. På den måde kom han videnskabeligt til erkendelsen.”&nbsp;</p><p>Spørgsmålet er, om man kan lave navne om på astronomiske fænomener. Det kan man godt, påpeger Ole Eggers Bjælde, via den internationale astronomiske union. Han var selv med til at omdøbe Hubble-loven (om universets udvidelse) til Hubble-Lemaître-loven for at anerkende den belgiske fysiker og astronom Georges Lemaîtres bidrag.&nbsp;</p>

<p><strong>Hvorfor er Ansgar vigtig at markere og mindes i dag?</strong></p><p>Noget af det allervigtigste er, at Ansgar er en person og en figur, som kan samle mennesker og kirker på tværs af de skel og grænser, der ellers ofte kan blive forhindringer for fælles glæde og kald. I forberedelsesperioden har han vist sig som en virkeligt samlende figur, og det har været fantastisk at mærke, hvordan alle retninger inden for folkekirken har kunnet samles med hinanden og med andre kirkesamfund, både i Danmark og i Tyskland, Frankrig og Sverige.</p><p><strong>Hvad er det ved Ansgar og ved tiden nu, der gør det muligt at samles om en fejring på den måde?</strong></p><p>Ansgar var jo selv en grænseoverskridende figur på den måde, at han blev født i det nuværende Frankrig og kom til Danmark og Sverige via Tyskland. Han kom med noget fremmed og forbandt os med det europæiske, som vi i dag er en del af. Da man markerede jubilæet i 1926, skete det i et nationalt ophedet grænseland, hvor han blev fremstillet som henholdsvis meget dansk og meget tysk nord og syd for grænsen.</p><p><strong>Ansgar var jo katolik. Har det ikke vakt modstand blandt nogle af aktørerne i folkemødet?</strong></p><p>Nej, jeg synes, at det blot har vakt nysgerrighed, og det har været en glæde, at vi har kunnet samles om Ansgar som noget fælles. Det har jeg mærket i forberedelserne til folkemødet i Ribe og også ved de Ansgar-begivenheder, jeg har deltaget i i løbet af 2026, blandt andet en stor festgudstjeneste i Hamborg med deltagelse af både katolikker og protestanter. Der var det tydeligt, at Ansgar-jubilæet er en langt mere samlende end splittende begivenhed. Det er en stor glæde, at det er muligt, i modsætning til ved reformationsjubilæet i 2017, som i højere grad var en luthersk begivenhed, som vi inviterede andre til at være med i.</p><p><strong>Hvilken betydning har Ansgar for dig personligt?</strong></p><p>Jeg er vokset op i Sydslesvig og er barn af grænselandet, hvor Ansgar har været en del af bagtæppet. Som barn konkurrerede min spejdertrup ofte mod en trup fra Flensborg, Ansgar-gruppen, og Ansgar som figur dukkede ofte op i de opgaver, vi skulle løse på spejderløbene. Men det er først nu, jeg har forstået, hvilken bevægelse han satte i gang, og hvordan han egentlig kom til Norden. At han blev sendt af både kejsermagt og pave, men også var drevet af nogle personlige, indre visioner og et enormt mod. Hans drivkraft har ikke været, at han ville have personlig succes, men en drøm om at bære det glædelige budskab herop. Det er fantastisk at have fået et livsvidne som Ansgar at have med videre på min vej.</p><p><strong>Hvilke varige effekter håber du, at fejringen vil få?</strong></p><p>Jeg håber, at vores fokus på Ansgars fredelige mission og det økumeniske vil stå tilbage som en påmindelse om, at vi som kristne er kaldet til at skabe fred på jord. Jeg håber også, at nogle er blevet lidt klogere på Ansgar. Og så vil det gøre mig meget glad, hvis nogle af elementerne i folkemødet vil leve videre, hvis Ansgar-visen for eksempel finder vej ind i Højskolesangbogen, eller hvis den pilgrimsrute, som en gruppe har gået fra Slesvig til Ribe, vil blive en etableret Ansgar-camino. Eller hvis Ansgar-klosterhaven, som vi har etableret på Ribe Gamle Kirkegård, vil få et langt liv.</p>

<p>Hvis man har tendens til lidt tandlægeskræk, skal man ikke ønske sig tilbage til forhistorisk tid, hvor tandproblemer blev klaret uden bedøvelse og ved hjælp af stenværktøjer.</p><p>En gruppe forskere har fundet en cirka 59.000 år gammel tand, der fortæller mere om det fænomen. Tanden har nemlig et cirkulært borehul og viser, at neandertalere – fortidsmennesker, der levede for mellem 430.000 og 40.000 år siden i Europa og Asien – behandlede huller i tænderne. Fundet stammer fra en hule i Sibirien og er beskrevet i <a href=”https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0347662&utm_source=pr&utm_medium=email&utm_campaign=plos006″ target=”_blank”>et studium</a>, som udkom i maj.</p><p>Ifølge forskerne skal man forestille sig, at en neandertaler har haft tandpine og har lokaliseret smerten til en kindtand. Vedkommende har vidst, at man kunne søge hjælp, og med en spids sten har datidens selvlærte tandplejere boret i den ømme tand for – præcis som i dag – at fjerne det ødelagte tandvæv og de bakterier, der ellers ville nedbryde tanden. Forskerne gætter på, at hulrummet i tanden efterfølgende blev fyldt ud, måske med en slags voks.</p><p>Forskerne vurderer, at den opererede neandertaler ikke fik større komplikationer af det forholdsvis primitive indgreb og først døde flere år efter. De bemærker, at det kræver en vis intelligens ikke bare at foretage indgrebet, men også at forstå, at det er bedre at få foretaget et kort, smertefuldt indgreb end at risikere, at tandproblemerne vokser.</p><p>Fundet af en forhistorisk tand er altså med til at vise, hvor avanceret neandertalernes samfund var, og rykker det tidligste kendte bevis på tandpleje 40.000 år tilbage i tiden.</p><p>Godt nok vidste man allerede, at neandertalere gik op i mundhygiejne. Der er nemlig også fundet beviser for, at neandertalere brugte tandstikkere til at fjerne madrester fra deres tænder.</p><p>Men ifølge forskerne siger fundet noget om neandertalernes sind og kultur, og som det seneste i en række beviser er det med til at punktere myten om neandertalerne som primitive.</p><p>”Det kræver en grad af ræsonnement, der rækker langt ud over instinktet. Det indebærer det, vi kunne kalde kausalt tænkning: at genkende årsagen til smerten – forfaldet inde i tanden – at forstå, at fjernelsen af det beskadigede væv vil standse infektionen, og at acceptere kortvarig lidelse for en fremtidig gevinst.”&nbsp;</p><p>Det skriver Andrey Krivoshapkin, der er arkæolog ved Det Russiske Videnskabsakademi. Han har ifølge <a href=”https://www.washingtonpost.com/science/2026/05/13/neanderthal-tooth-pushes-back-history-human-dentistry/” target=”_blank”>The Washington Post</a> kommenteret studiet på vegne af det videnskabelige team bag i forbindelse med udgivelsen.</p><p>Han tilføjer:</p><p>”Dette er ikke blot selvmedicinering, som vi ser hos andre primater, der tygger på medicinske planter. Det var en bevidst, planlagt terapeutisk handling.”</p>

<p>Efter lørdagens kongerunde står det klart, at fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) igen er kongelig undersøger.</p><p>Det siger hun, efter at hun har været til møde med kong Frederik på Amalienborg.</p><p>- Det er to måneder siden, at der har været folketingsvalg i Danmark. Nu synes jeg så også, at der skal dannes en regering, siger hun.</p><p>Hun går efter at danne en centrum-venstre regering, som består af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne, fortæller hun.</p><p>Den kongelige undersøger forventer at genoptage forhandlingerne søndag og hen over pinsen.</p><p>Kongerunden lørdag formiddag blev udløst af, at Venstres formand, Troels Lund Poulsen (V), ikke kunne danne en regering med Liberal Alliance og Konservative, da Moderaterne ikke ville bakke op.</p><p>- Jeg synes også, at det står klart efter de her dage, at det borgerlige Danmark ikke kommer til at kunne samle sig, og at der ikke kan dannes en bred regering, siger Mette Frederiksen foran Amalienborg.</p><p>Troels Lund Poulsen stod i spidsen for regeringsforhandlingerne i 14 dage, inden da var det også Mette Frederiksen, som havde stafetten.</p><p>Mette Frederiksen vil ikke sætte ord på, hvornår hun forventer, at der kan komme en ny regering.</p><p>- Jeg tør nok ikke at sætte en præcis dato på, men når jeg siger et intensivt forhandlingsforløb, og det er realitetsforhandlinger, så er det snart, at der skal komme en regering, siger hun.</p><p>Socialdemokratiet skriver i en pressemeddelelse, at den kongelige undersøger holder forhandlingsmøde med SF, Moderaterne og Radikale søndag på Marienborg.</p><p>Mødet er planlagt til at starte klokken 12.30.</p><p>Ved lørdagens kongerunde fik Mette Frederiksen opbakning fra 98 mandater – Socialdemokratiet, SF, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.</p><p>Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.</p><p>De resterende partier i Folketinget – Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti – har alle sammen peget på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger.</p><p>Det gav ham opbakning fra 73 mandater.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det var en Lars Løkke Rasmussen (Mod), der rokkede frem og tilbage i stolen, da han fredag aften kom med begrundelsen for, at han var nødt til at give det endelige dødsstød til en blå VLAK-regering bestående af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.</p><p>”Der var lagt op til, at det var Troels [Lund Poulsen] (V), Mona Juul (K) og Alex Vanopslagh (LA), der skulle sejle skibet Danmark med Morten Messerschmidt (DF) som navigatør, og vi andre kunne stå inde på bredden og kigge på. Det føler jeg mig ikke tryg ved,” sagde Moderaternes formand i et interview med DR.</p><p>Kort forinden var Troels Lund Poulsen, formand for Venstre, trådt frem foran pressen for at meddele, at han ville gå til kong Frederik med budskabet om, at han ikke kunne danne en regering. Moderaterne ville ikke støtte den regering, han havde foreslået, og derfor måtte han give fortabt.</p><p>Det betyder, at vi nu er endt i en tredje runde af regeringsforhandlingerne for første gang siden 1988.</p><p>Ifølge Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, var det forventet, at Løkke ville trække stikket på en VLAK-regering.&nbsp;</p><p>Han er dog overrasket over, at det endte med at være Moderaternes formand, der var mest presset i den situation, og ikke Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, der flere gange har lovet ikke at støtte en regering, hvor Lars Løkke er minister.</p><p>”Da Lars Løkke gjorde Troels Lund Poulsen til kongelig undersøger, er det min vurdering, at det blev gjort for at lægge pres på Morten Messerschmidt. Det viste sig, at presset i stedet blev flyttet over på Lars Løkke,” siger han.</p><p>Samme vurdering har Anders Langballe, tidligere særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Mod) og nuværende politisk kommentator på Ekstra Bladet.&nbsp;</p><p>Han siger, at han har talt med folk i Moderaternes lejr, som har været tæt på forhandlingerne. Ifølge Langballe blev Lars Løkke stiktosset, da Troels Lund Poulsen præsenterede en VLAK-regering, som ikke havde Moderaterne som regeringsparti.&nbsp;</p><p>Noget, han først opdagede et par timer før, at Venstres formand kom med sin VLAK-udmelding.</p><p>”Der er det mit klare indtryk, at Løkke forsøgte at komme i kontakt med Troels Lund, men blev mødt af tavshed. Der vidste Løkke godt, at noget var på vej, men det var næppe det, han havde forudset,” siger Anders Langballe.</p><h2>Tilliden har lidt et knæk og Løkke står svagere</h2><p>Efter kongerunden på Amalienborg lørdag står det klart, at det er fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), der nu igen kommer til at lede regeringsforhandlingerne, som hun også gjorde i første runde.</p><p>Både Jacob Bruun og Anders Langballe peger på, at det klart mest sandsynlige udfald nu er en centrum-venstre-regering bestående af SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Moderaterne og med Enhedslisten og Alternativet som støttepartier, hvor Mette Frederiksen er statsminister.</p><p>Det var forhandlinger om en sådan regering, som Lars Løkke Rasmussen i starten af maj trak stikket på for i stedet at lade Troels Lund Poulsen prøve at danne en regering. De forhandlinger skal Moderaternes formand nu tilbage til, og ifølge Jacob Bruun står han svagere nu end i første runde.</p><p>”Lars Løkke kan ikke true med at gå til de blå nu. Hans handlerum er blevet mindre, og tilliden mellem ham og Mette Frederiksen har lidt et knæk i den her proces,” siger han.</p><p>Selvom både Jacob Bruun og Anders Langballe mener, at tredje gang er lykkens gang i forhold til at kunne danne en regering, er der stadig store knaster i forhandlingerne, som ifølge begge kan opsummeres til én ting: økonomi.</p><p>Lars Løkke er nemlig nødt til at vise, at han kan levere noget blåt på den økonomiske politik, forklarer Jacob Bruun, og selvom noget af det kan ske ved, at de røde partier dropper valgløfter som formueskatten, skal der også reformer og skattelettelser til. Noget de røde partier næppe har stor appetit på.</p><p>Anders Langballe minder om, at SF før har prøvet at sidde i en regering med Socialdemokratiet og et midterparti i form af Radikale Venstre i starten af 2010’erne, hvor der i grove træk skulle føres borgerlig økonomisk politik.&nbsp;</p><p>Det endte katastrofalt for SF, der måtte træde ud af den regering, og den oplevelse sidder stadig dybt i nogle SF’ere, forklarer Langballe.</p><h2>Troels Lund gik til stålet</h2><p>Det var en Troels Lund Poulsen, som ikke var bleg for at gå til stålet mod sin tidligere formand i Venstre på pressemødet fredag aften, hvor han endegyldigt opgav at danne en regering.</p><p>”Ingen kan få alt, men alle kan få meget. Desværre har Moderaterne og Lars Løkke ikke vist nogen vilje til at bøje sig, på trods af at den ramme, vi har lavet, har opbakning fra et flertal i Folketinget,” sagde han med henvisning til det politiske forståelsespapir, som de blå partier har sagt ja til.</p><p>Omvendt kritiserede Lars Løkke Rasmussen lidt senere på aftenen også Troels Lund Poulsen – eksempelvis for i valgkampen at have rost USA’s krig mod Iran.</p><p>”Det var en totalt forkert holdning, som vidner om et forkert kompas,” sagde Løkke til TV 2.</p><p>Anders Langballe fortæller, at han har kendt både Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen i mange år, og i hans øjne var det nogle vilde meldinger, som begge kom med.</p><p>”Troels Lund Poulsen var benhård over for Lars Løkke, og de meldinger, der kom fra de to, kommer til at sætte sig i dem i resten af den tid, de er i politik. På overfladen kan de sagtens børste det af sig, men Troels Lund gjorde definitivt op med det tætte forhold, han havde til Lars Løkke, da sidstnævnte var formand for Venstre,” siger han.</p><p>Jacob Bruun vurderer, at Venstre og Troels Lund Poulsen har fået meget ud af at sidde for bordenden af forhandlingerne, også selvom det ikke endte med en regering.</p><p>”Troels Lund er meget fermt lykkes med at bruge det her til at give Venstre en bedre vej ind i oppositionen. Han har samlet de blå partier under hans lederskab, og han har sat et politisk program op, som de kan måle Moderaterne på,” siger han.</p><p>Anders Langballe er enig i, at Troels Lund Poulsen spillede sine kort klogt ved at foreslå en VLAK-regering, men han tror også, at det bliver nogle hårde år for det gamle magtparti.</p><p>”Stemningen i Venstre er umiddelbart, at Troels Lund Poulsen nu trådte i karakter og fik presset sin gamle mester Lars Løkke, men hvis man kigger måneder eller år frem, hvor der sidder en regering, ser det svært ud for Venstre at finde sin plads,” siger han.</p><p>Han forklarer, at Venstre fremadrettet vil have en Lars Løkke Rasmussen, der er garant for, at den kommende regering fører blå politik i et eller andet omfang, på den ene side, og skarpe politiske profiler som Morten Messerschmidt og Alex Vanopslagh, der ikke har givet op på at blive blå bloks leder, på den anden side.</p><p>”Når det igen bliver dagligdag i dansk politik, tror jeg simpelthen ikke, at de vil se Troels Lund Poulsen som den rigtige leder,” siger han.</p>

<p>En domstol i Portugal har lørdag besluttet at varetægtsfængsle en 41-årig fransk kvinde og hendes partner.</p><p>Parret er anklaget for at have efterladt hendes to små sønner ved en vejkant i den sydlige del af landet, og politiet efterforsker sagen som mulig børnemishandling, samt at de har udsat børnene for fare og også efterladt dem.</p><p>Ifølge portugisiske medier blev drengene fundet grædende torsdag aften af en forbipasserende bilist nær feriebyen Comporta.</p><p>De to børn var blevet efterladt med rygsække med mad og vand, men uden identifikationspapirer.</p><p>Børnene er henholdsvis tre og fem år.</p><p>Samme dag blev parret anholdt af portugisiske myndigheder, og fredag blev det første retsmøde afholdt.</p><p>Her blev de to afhørt i flere timer.</p><p>Børnene er som følge af sagen blevet anbragt hos en fransk plejefamilie i Portugals hovedstad, Lissabon, mens de venter på at kunne komme tilbage til Frankrig.</p><p>Brødrene har ifølge portugisiske myndigheder boet sammen med deres mor i det østlige Frankrig i byen Colmar, mens deres far kun har begrænset og overvåget samvær.</p><p>Franske myndigheder har ledt efter moderen og børnene siden 11. maj, da faderen meldte dem savnet.</p><p>Bilisten, der fandt børnene, Alexandre Quintas, har sammen med sin mor Eugenia Quintas udtalt sig om episoden.</p><p>Moren til bilisten fortæller, at en af drengene sagde, at de havde fået bind for øjnene og var blevet bedt om at lede efter et gemt legetøj.</p><p>Da de tog bindene af, var deres mor og hendes bil væk.</p><p>- De sagde, at de var ankommet i bil og var steget ud et sted med buskads, en skov, som den ældste kaldte det, fortalte hun og tilføjede, at de hver havde en appelsin, en pære og en flaske vand på sig.</p><p>- Vi så ingen tegn på mishandling, sagde hun.</p><p>/ritzau/</p>