<p>Elever og undervisere på danske grundskoler og ungdomsuddannelser har fra tirsdag fået fri adgang til at afspille og vise den prisbelønnede Netflix-serie “Adolescence”.</p><p>Den frie adgang skyldes et nyt samarbejde mellem Center for Undervisningsmidler (CFU) og Netflix, lyder det i en pressemeddelelse.</p><p>Ambitionen er, at serien skal bidrage til undervisningen ved at skabe dialog om de tematikker og spørgsmål, der behandles i tv-dramaet.</p><p>- Serien åbner op for nuancerede dialoger om både sociale relationer og digital adfærd og giver lærere et stærkt redskab til at arbejde med emner som fællesskab, grænser og digitale fænomener i klasseværelset, lyder det fra Line Maxen, der er næstforperson i CFU.</p><p>CFU giver i forvejen elever og undervisere fri adgang til tusindvis af TV-optagelser og spillefilm, der alle kan bruges til undervisning.</p><p>I Netflix-dramaet anklages den 13-årige Jamie Miller, der spilles af Owen Cooper, for at have slået en pige, som han går i skole med, ihjel.</p><p>I kølvandet på premieren var der stor debat i diverse medier om, hvor lidt kendskab der er til, hvad børn og unge eksponeres for af giftige miljøer på sociale medier og på internettet.</p><p>Ifølge Malte Siglev, der er digital trivselsrådgiver i Red Barnet, kan miniserien give afsæt til, at man i undervisningslokalet kan tale om, hvordan blandt andet “hadfyldt indhold” kan håndteres.</p><p>- “Adolescence” rejser en vigtig debat om kvindehad, digital mobning og usunde digitale fællesskaber, som vi ved, at mange børn og unge møder og kan blive ført ind i online.</p><p>Serien, der består af fire afsnit af hver omkring en times varighed, udkom på Netflix i marts 2025.</p><p>Siden da har serien og de medvirkende skuespillere modtaget flere priser for arbejdet. Det gælder blandt andet en Golden Globe for Bedste Miniserie eller Tv-film.</p><p>Undervisere og skoleelever kan tilgå “Adolescence” gennem mitCFU.dk.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Godmorgen, det er tirsdag, og i dag ser Morgensamling på lidt forskellige historier såsom navnenyt og et dødsfald i Hollywood.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Vi begynder i Aarhus. Her skulle religiøs kønsopdeling i svømmehallerne være fortid. Det fremgår af en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar. Men flere foreninger oplyser til <a href=”https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-02-16-en-mand-maa-ikke-se-kvinders-kropsdele-i-aarhus-fortsaetter-koensopdelt-svoemning” target=”_blank”>TV 2</a>, at de fortsat ugentligt tilbyder kønsopdelt svømning, hvor kvinder kan undgå at blive set af mænd. Og det er altså stik imod regeringens hensigt.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Ifølge reglerne må man have svømmehold kun for kvinder, men man må ikke forbyde mænd adgang til svømmehallens øvrige faciliteter. Det kalder politisk ordfører for Danmarksdemokraterne Susie Jessen for “mismask” og en lappeløsning, der ikke virker.</p><p dir=”ltr”>Ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) har bedt Aarhus Kommune om en redegørelse over sagen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Du kan i øvrigt <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/kristeligt-dagblad-mener-nej-tak-til-koensopdelt-svoemning”>her </a>læse, hvad Kristeligt Dagblad mener om kønsopdelt svømning.&nbsp;</p><h2>Svensk mand mistænkes for at sælge sin kone til 120 mænd</h2><p dir=”ltr”>I Sverige er en mand anholdt og mistænkt for at have solgt sin kone til prostitution. I første omgang har svenske SVT beskrevet, at det handlede om omkring 30 mænd. Men sagen vokser, idet der kan være tale om over 120 sexkøbere, skriver <a href=”https://www.svt.se/nyheter/lokalt/vasternorrland/koppleriharvan-vaxer-man-kan-ha-salt-sin-fru-till-over-100-man?fbclid=IwVERFWAQALONleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZAo2NjI4NTY4Mzc5AAEeqBnNS0YiIEsyBCjGz84mhD9_TaTyQ_M_4Ej6uJpVTi11XM19Yc5oMDwMEFg_aem_KC2Ova0UXtLAiBqoM7OigQ” target=”_blank”>det svenske medie</a>.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Der er tale om en mand i Ångermanland i det nordlige Sverige, som mistænkes for at have solgt sin hustru igennem flere år, indtil kvinden selv gik til politiet. Manden har tidligere afsonet en fængselsdom for andre forbrydelser og er nu varetægtsfængslet.&nbsp;</p><h2>Præst tilstår besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn</h2><p dir=”ltr”>Det var en tilståelsessag i retssal 5 i Næstved, da en præst i går var for retten for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Han tilstod, at han havde haft over 80.000 billeder og videoer af 250 timers varighed liggende. Blandt andet på to arbejdscomputere, kom det frem. Han ved godt, at han havde gjort noget strafbart, og at han formentlig skal i fængsel for det.&nbsp;</p><p dir=”ltr”><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/praest-tilstaar-have-samlet-paa-seksuelt-overgrebsmateriale-med-boern-det-lyder-meget”>Kristeligt Dagblad </a>var med i retssalen, hvor spørgsmålet var, hvorvidt sagen også skal koste ham muligheden for i fremtiden at være præst, som anklagemyndigheden ville have det. Præsten protesterede mod det og havde en afsluttende bemærkning om sine handlinger og ansvar. Dommen afsiges den 25. februar.&nbsp;</p><h2>Gymnasium udsat for antisemitisk og racistisk hærværk</h2><p dir=”ltr”>Vi skal en tur forbi et gymnasium i Nordsjælland, der er blevet udsat for hærværk. I weekenden blev disse ord skrevet på en indgang til Aurehøj Gymnasium: “Aurehøj er en jødisk negerskole”. Det bekræftes af skolens rektor i en pressemeddelelse, som&nbsp;<a href=”https://www.berlingske.dk/indland/gymnasium-i-nordsjaelland-udsat-for-racistisk-og-antisemitisk-graffiti” target=”_blank”><u>Berlingske</u></a> har set. Det sker blot fem måneder efter en lignende episode på skolen.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”2764db6e-3de6-4584-85b1-de8af09cb26d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Et foto af graffitien på et billede, som en bruger har delt på det sociale medie X.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-02/hbobuwbagaalmrc_0.jpeg?itok=-C5KSo67″ width=”722″ height=”340″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Et foto af graffitien på et billede, som en bruger har delt på det sociale medie X. Foto: X </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>I september gik det ud over skolens toiletter med de antisemitiske ord “Hitler gjorde intet forkert”. Rektor Annette Hestbæk Jørgensen siger til mediet, at hun og skolens øvrige ledelse “tager stærkt afstand til graffitien”, der er blevet fjernet.&nbsp;</p><h2>”Godfather”-skuespiller Robert Duvall er død</h2><p dir=”ltr”>Vi skal også forbi et dødsfald. For han stod bag en af filmhistoriens mest ikoniske sætninger og var en af Hollywoods bedste og mest respekterede Oscar-vindende skuespillere. Det er Robert Duvall, som er død, 95 år gammel, skriver <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/godfather-og-dommedag-nu-skuespilleren-robert-duvall-er-doed”>Ritzau</a>.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Duvalls karriere breder sig over seks årtier. Han spillede blandt andet mafiafamilien Corleones koldblodige og loyale rådgiver i Francis Ford Coppolas “The Godfather” fra 1972 og efterfølgeren fra 1974. Nogle år senere spillede han i Coppolas Vietnam-film “Dommedag Nu” en manisk oberstløjtnant, der netop blev berømt for citatet: “Jeg elsker lugten af napalm om morgenen.”&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”448ea65c-955d-485c-8c1c-0cea19c4d50a” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Robert Duvall var især kendt for roller i &quot;The Godfather&quot; og &quot;Dommedag nu&quot;, men han modtog en Oscar som Bedste Skuespiller for hovedrollen i &quot;Den sidste drøm&quot; fra 1982″ src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-02/20260216191823531_1000.jpg?itok=22VB7fWx” width=”940″ height=”529″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Robert Duvall var især kendt for roller i “The Godfather” og “Dommedag nu”, men han modtog en Oscar som Bedste Skuespiller for hovedrollen i “Den sidste drøm” fra 1982 Foto: oto:Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix. </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Anne og Peter&nbsp;</h2><p dir=”ltr”>Nyt om navne er hvert år <em>breaking news</em> og er noget, der optager mange. Nu har <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/anne-og-peter-er-de-mest-almindelige-navne-0″>Danmarks Statistik </a>igen udsendt tal, der opgør de mest populære navne. For en med et lidt sjældnere navn som denne skribents, er der ikke så meget at løfte øjenbrynet over. For fornavnene Anne og Peter topper navnelisterne for 14. gang i træk, ligesom det mest udbredte efternavn igen er Nielsen og har været det siden 2012.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Men noget springer i øjnene. Hvor navnene Jens, Hans, Jørgen, Kirsten, Hanne og Inge er de hyppigste blandt landets mange 80-årige, er der langt færre af disse navne blandt børn i dag. Desuden skifter mange også fornavne, eksempelvis fra Susanne til Sanne.&nbsp;</p><h2>Gæt med i spiluniverset</h2><p dir=”ltr”>Inden vi slutter dagens Morgensamling, må jeg tilstå noget. Jeg fik nemlig kun 6 ud af 12 rigtige i Kristeligt Dagblads ugentlige quiz, der tester din paratviden. Det var ikke imponerende, og du kan garanteret slå mig. I den seneste quiz skal man blandt andet svare på, hvem der har skrevet “De låsede døre” og “Mordet i præstegården”. Den havde jeg til gengæld styr på. Så slå dig løs og <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/spil-quiz/test-din-paratviden-hvad-hedder-hovedpersonen-i-barndommens-gade”>test din viden her</a> om alt fra kultur, kunst, bøger, historie, religion og meget andet. Det er kun æren, der er på spil. God fornøjelse!&nbsp;</p>

<p>Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) vil hæve bødestraffen for personer, der ikke overholder deres bopælspligt.</p><p>Det siger hun til DR.</p><p>For det går ud over “vores små lokalsamfund”, når der “spekuleres i at snyde med bopælspligten”, lyder det.</p><p>- Vi vil hæve bødestraffen for at sikre, at vi kan afskrække nogle af dem, der spekulerer i at købe helårsboliger – for eksempel på Bornholm eller i andre kommuner – og bare lader dem stå tomme, for det giver ikke liv, siger Sophie Hæstorp Andersen til DR.</p><p>Som ejer af en helårsbolig har du pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året. Bor du der ikke selv, kan du leje den ud til helårsbeboelse.</p><p>Overholder du ikke din bopælspligt, kan du i dag få en bøde på op til 10.000 kroner. Ved anden forseelse lyder bøden på op til 20.000 kroner, og det er her, at boligministeren vil sætte ind.</p><p>Hun foreslår at hæve taksten, så bøden kan være på op til 100.000 kroner anden gang, bopælspligten ikke bliver holdt.</p><p>Der er som udgangspunkt bopælspligt i alle boliger i landet. Det er de enkelte kommuner, der fastsætter reglerne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mindst 14 personer døde mandag i det nordvestlige Pakistan efter to bombesprængninger og en skudveksling mellem politi og militante.</p><p>Det oplyser en unavngiven sikkerhedsembedsmand.</p><p>11 sikkerhedsfolk og tre civile, heriblandt et barn, blev dræbt, lyder det. Mindst 25 blev såret.</p><p>De tre hændelser skete uafhængigt af hinanden og fandt sted i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen.</p><p>Pakistans myndigheder har i en periode kæmpet mod intensiverede optøjer i de sydlige og nordlige provinser, der grænser op til Afghanistan.</p><p>Tidligere i februar tog Islamisk Stat (IS) ansvaret for en selvmordsbombe i en moské i hovedstaden Islamabad, hvor mindst 31 blev dræbt, og 169 blev såret.</p><p>Den unavngivne sikkerhedskilde fortæller, at et køretøj ladet med eksplosiver mandag aften bragede ind i væggen på et religiøst kollegium i distriktet Bajaur i Khyber Pakhtunkhwa.</p><p>Otte medlemmer af Pakistans politi og grænsepersonale blev dræbt, og 10 andre blev såret.</p><p>- Eksplosionen fik også tagene på flere huse i nærheden til at kollapse, hvilket dræbte et barn, siger han.</p><p>Han siger videre, at antallet af døde kan stige.</p><p>I et andet angreb i byen Bannu eksploderede en bombe, som var placeret i en rickshaw ved en politistation. To civile blev dræbt, og 17 andre blev såret, lyder det.</p><p>Et andet sted blev tre politibetjente og tre militante dræbt under en eftersøgning i Shangla-distriktet, har politiet i Khyber Pakhtunkhwa oplyst.</p><p>De tre militante havde ifølge politiet været involveret i angreb rettet mod kinesiske statsborgere.</p><p>Kina har hældt milliarder af dollar i Pakistan de senere år, men kinesisk-finansierede projekter har vakt vrede i befolkningen, og kinesiske statsborgere er flere gange blevet angrebet.</p><p>I marts sidste år dræbte en selvmordsbomber fem kinesiske statsborgere og deres chauffør ved at angribe deres køretøj, som efterfølgende styrtede ned i en dyb kløft ud for det bjergrige Karakoram Highway.</p><p>Kina er Pakistans nærmeste allierede i regionen og yder gerne bistand for at hjælpe nabolandet, der ofte kæmper med økonomien.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>De første rejsende kan fra mandag bruge Basiskort, som er det nye fysiske alternativ til Rejsekort-appen.</p><p>Her fremgår det, at voksne, pensionister og personer med handikap fra mandag kan checke ind med Basiskortet på de checkpunkter, som er opsat til formålet.</p><p>Det er desuden muligt at checke ekstra voksne, børn, cykler og hunde ind.</p><p>Med tiden kommer flere funktioner til, så det også bliver muligt for blandt andet børn at få deres eget Basiskort.</p><p>Det nuværende Rejsekort og de blå standere, som bruges til at checke ind og ud, udfases til maj. Herefter skal man checke ind via en app på sin telefon eller bruge Basiskort.</p><p>Det kan være seniorer, som er digitalt utrygge, personer, som ønsker at rejse anonymt eller forældre, som ønsker at udskyde deres barns første smartphone, siger han i pressemeddelelsen.</p><p>Det skal sikre den korrekte pris på tværs af bus, tog, metro og letbane, lyder det.</p><p>I januar skrev Politiken på baggrund af en aktindsigt, at Forbrugerombudsmanden kort før jul indledte en undersøgelse af, om selskabet havde gjort brug af vildledende markedsføring.</p><p>Det skete efter mindst otte klager fra forbrugere om den landsdækkende kampagne, som fortalte, at det fysiske Rejsekort lukker, og at kunder i stedet skal bruge en app til at checke ind.</p><p>I kampagnen var det udeladt, at det fysiske Rejsekort bliver erstattet af et andet fysisk kort med navnet Basiskort.</p><p>I et skriftligt svar til Politiken i januar fremhævede Jens Willars, at oplysninger om Basiskort fremgik af selskabets hjemmeside, lige som man ville skrue op for kommunikationen, når kortet kunne købes og bruges.</p><p>Et Basiskort koster lige som et fysisk Rejsekort 50 kroner. Et anonymt basiskort koster 80 kroner.</p><p>Mens man skal sætte penge over på det fysiske Rejsekort, betales rejser med et Basiskort fra et betalingskort eller via MobilePay.</p><p>Man kan desuden blive visiteret til at betale med faktura.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hans kommende hustru var blevet advaret imod ham. En af de andre betjente på Politigården i København fortalte, at deres nye kollega, Per Jacobsen, var en af hans allerbedste venner, men også lidt af en “kvindejæger”. Det blev selvfølgelig sagt i sjov, men Helga Sandorf Jacobsen kiggede alligevel lidt skeptisk på sin nye patruljemakker, da han dukkede op. Men efter et stykke tid faldt hendes parader. For Per var ikke alene en dygtig politimand, han var også hurtig i replikken og dybt charmerende.</p><p>Snart var Per og Helga et par. I al hemmelighed. Dengang i 1980’erne måtte par ikke være ansat samme sted i politiet, og kun de færreste vidste derfor, at de også fik fælles adresse i Mjølnerparken på det ydre Nørrebro.</p><p>Når de var på patrulje sammen, kørte Per og Helga ofte et smut forbi Halmtorvet for lige at holde et ekstra øje med de unge prostituerede. Per Jacobsen havde tidligt et særligt blik for de små – og mest udsatte – i den kriminelle fødekæde, og han forblev optaget af, at ikke alle kriminelle var lige forhærdede og farlige. Hans kongstanke var, at straffen derfor altid skulle være proportional, ikke kun i forhold til forbrydelsen, men også forbryderen.</p><p>Per og Helga blev efterhånden trætte af at skulle skjule deres kærlighed. Derfor søgte de andre steder hen og skrev åbent, at de var et par. I Aarhus tog man chancen, ansatte dem og kaldte det “et forsøg”.</p><p>Sammen flyttede de til Gjern og blev forældre til to børn, som de var enige om at passe hjemme. Selvom arbejdskalenderen var fyldt, fik han og Helga dagens timer til at gå op, så den ene af dem altid var hos børnene. Per Jacobsen satte en ære i selv at opdrage dem og give dem en tryg barndom. Helst i et mindre lokalsamfund, hvor man lærer at gøre en forskel for fællesskabet – ved at bidrage. Og når børnene spillede håndbold- eller fodboldkamp, var far altid med på sidelinjen – og blev siden træner for sønnens fodboldhold.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”5d7a7216-14ef-488e-a2d6-39e62ea14ebe” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Per Jacobsen og Helga Sandorf Jacobsen mødte hinanden på Politigården i København, hvor de måtte holde deres kærlighed skjult. I Aarhus &quot;tog man chancen&quot; og ansatte dem som par.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-02/20260209-100832-4.jpg?itok=9mjtVKCh” width=”944″ height=”708″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Per Jacobsen og Helga Sandorf Jacobsen mødte hinanden på Politigården i København, hvor de måtte holde deres kærlighed skjult. I Aarhus “tog man chancen” og ansatte dem som par. Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Per Jacobsen voksede op i “det rigtige Assens”, som han sagde med et smil, “ikke byen på Fyn, men den ved Mariager”. Her var næsten hele slægten samlet i en radius af få kilometer, med bedsteforældrene lige om hjørnet og en kæmpe flok af fætre og kusiner i legeafstand.</p><p>Som dreng drømte han om at blive professionel fodboldspiller, for han var mere end almindeligt god med en fodbold. Men da Per Jacobsen blev ældre, foretrak han både kampe og fester frem for træningen. Han begyndte på seminariet i Silkeborg og blev da også hængende på studiet et års tid, for mens han elskede at undervise, havde han det noget sværere med 1980’er-pædagogikken. Som når de studerende blev bedt om at svare på spørgsmål som “Hvilket dyr ser du dig selv som?”.&nbsp;</p><p>Per Jacobsen havde det generelt svært, hvis “systemet” fyldte for meget, og med årene gik den offentlige og politiske styring af politiet ham i stigende grad på. Da beskeden oppefra lød, at politiet nu ikke længere skulle gå efter de største og mest besværlige sager, men fokusere på de lette, fik han nok. Han havde sideløbende med politijobbet læst jura på universitetet, og da han i 2002 tog orlov, blev han selvstændig juridisk rådgiver med hjemmekontor og eget firmanavn. Her nød han at hjælpe, hvor han kunne, og at gøre juraen forståelig for almindelige mennesker.</p><p>Østjyllands Politi ville gerne have ham tilbage, og Per Jacobsen blev tilbudt jobbet som specialkonsulent ved en nyoprettet afdeling for økonomisk kriminalitet. Humøret var højt, når han fik fat på nogle af de helt store skurke, og de blev straffet med både fængsel og bøder på flere millioner kroner.</p><p>I 2018 stoppede han dog helt med at arbejde i politiet, men fortsatte med sit juridiske rådgivningsfirma og som ekstern lektor i strafferet ved Aarhus Universitet.</p><p>Han var lykkelig over, at både hans datter og søn valgte at bosætte sig tæt på hjemmet i Gjern. Og at datteren også havde uddannet sig til jurist og valgte at have sit eget firma i samme lokaler som ham.&nbsp;</p><p>Da han begyndte at skrante i foråret 2024, mente lægen, det var stress-symptomer. Men da problemerne fortsatte, viste en scanning, at Per Jacobsen havde en sjælden, dog ikke livstruende, form for kræft.</p><p>Hans helbred blev dog ved med at drille. Især vejrtrækningen. I 2025 fik han lungebetændelse om sommeren og senere igen i december. Han nåede heldigvis lige at opleve sine to yngste børnebørn blive født, inden han den 13. december igen måtte med ambulancen tilbage til sygehuset. Her afslørede en scanning, at han havde hul i den ene lunge. Men da var det for sent. Han blev 66 år.</p><p>Til hans begravelse den 18. december var Gjern Kirke fyldt. Og da hans datter sang Bamses “Tak for i dag”, mens hendes mand spillede til, var det helt i Per Jacobsens ånd. Han insisterede gennem hele livet på at være lige præcis den, han var – blandt andet at være vild med både Bamse, dansktoppen og melodigrandprix. Uanset hvad andre måtte mene om den smag. Derfor blev der selvfølgelig også serveret hotdogs – med rødkål – til den efterfølgende mindestund. Med Per Jacobsens ord “den rigtige hotdog”.</p>

<p>Den amerikanske delstat New Mexico iværksætter en undersøgelse af, hvad der skete på Zorro Ranch, der var ejet af den afdøde amerikanske finansmand Jeffrey Epstein.</p><p>Det står klart efter et enstemmigt flertal for lovforslaget i Repræsentanternes Hus i New Mexico.</p><p>Flere civile søgsmål har beskyldt Epstein for seksuelle overgreb på mindreårige piger på ranchen, som han købte i 1993.</p><p>Ranchen var lokalt kendt som “playboy-ranchen”. Den tidligste anklage mod Epstein på ranchen skal have været mod en 16-årig pige i 1996.</p><p>Han blev aldrig sigtet for de påståede forbrydelser, før han blev erklæret død i fængslet i 2019, mens han afventede en omfattende retssag om menneskehandel og overgreb.</p><p>Et tværpolitisk udvalg vil indsamle vidneudsagn fra ofre for påståede seksuelle overgreb på ranchen, der ligger omkring 48 kilometer syd for New Mexicos hovedstad, Santa Fé.</p><p>Kommissionen skal bestå af fire politikere, der skal identificere gæster på Zorro Ranch og embedsmænd, der muligvis vidste, hvad der foregik, eller deltog i det påståede misbrug på den 7600 hektar store ejendom.</p><p>Tidligere i år offentliggjorde det amerikanske justitsministerium millioner af Epstein-dokumenter, der kaster nyt lys over, hvad der skete på Zorro Ranch.</p><p>Et dokument viser blandt andet, at Epstein fløj såkaldte massører ind og hyrede lokale massører til at arbejde der.</p><p>Afdøde Virginia Giuffre, der udgav en bog posthumt sidste år, har fortalt, at en “massage” betød et seksuelt møde.</p><p>Dokumenterne afslører forbindelser mellem Epstein og to tidligere demokratiske guvernører samt en justitsminister i New Mexico.</p><p>Kommissionen vil fremlægge foreløbige resultater i juli og en endelig rapport inden årets udgang.</p><p>- Han gjorde stort set alt, hvad han ville i den her delstat, uden at nogen stillede ham til ansvar overhovedet, siger Andrea Romero, der er en demokratisk repræsentant i delstaten.</p><p>Vidneudsagn til kommissionen kan bruges under fremtidige retsforfølgelser, siger hun.</p><p>Advokaten Sigrid McCawley, hvis advokatfirma har repræsenteret hundredvis af Epstein-ofre, roser initiativet.</p><p>Hun siger, at Zorro Ranch er blevet overset i føderale undersøgelser, der har fokuseret på Epsteins caribiske ø og rækkehus i New York.</p><p>- Mange af ofrene havde oplevelser i New Mexico, og som vi har lært, var der lokale politikere og andre mennesker, der var klar over, hvad der skete i New Mexico, siger McCawley.</p><p>Blandt dem var Virginia Giuffre, som har sagt, at hun blev udsat for overgreb mange gange på ranchen.</p><p>USA’s forbundspoliti, FBI, afviser nyhedsbureauet Reuters’ anmodning om en kommentar.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>I mange norske og danske familier er de menneskelige tab for længst konstateret efter katastrofen på færgen “Scandinavian Star”.</p><p>Efterhånden er det næsten 36 år siden, at færgen blev hærget af to påsatte brande, mens den var på vej fra Oslo til Frederikshavn.</p><p>Resultatet var, at 159 mennesker mistede livet i nattemørket.</p><p>Gennem årene har flere rapporter og en stribe journalistiske produktioner beskæftiget sig med dødsbranden, og den ene minister efter den anden har afgivet svar.</p><p>Nu er spørgsmålet om myndighedernes ansvar rykket ind i et retslokale.</p><p>Tre dommere i Næstved skal vurdere den juridiske konsekvens af de svigt, som Søfartsstyrelsen ifølge tidligere rapporter har gjort sig skyldig i.</p><p>Første retsmøde finder sted tirsdag.</p><p>47 personer har stævnet Søfartsstyrelsen i sagen. Nogle er pårørende til omkomne, mens andre overlevede mareridtet på havet 7. april 1990.</p><p>Men statens advokater hævder, at de er alt for sent ude. Kravet om godtgørelse er forældet, skriver de i et såkaldt påstandsdokument, som retten har givet aktindsigt i.</p><p>En af sagsøgerne er Mike Axdal fra Korsør. Sammen med sin bror og sin far var han med på sejladsen. Han mistede dem begge.</p><p>- Det er én pind ud af flere, men det er en vigtig pind, siger han om retssagen.</p><p>- Altså om danske myndigheder opførte sig utilstedeligt og rent ud sagt har pisset på menneskerettighederne, siger han.</p><p>Kravet er erstatning på 450.000 kroner til hver af sagsøgerne.</p><p>Katastrofen indtraf, bare en uges tid efter at færgen i al hast var blevet indsat på ruten.</p><p>Inden da lå “Scandinavian Star” ved kaj i Frederikshavn.</p><p>Søfartsstyrelsen havde pligt til at gennemføre en såkaldt havnestatskontrol, fastslog en ekspertgruppe nedsat af Erhvervsministeriet i 2022.</p><p>Men det skete ikke.</p><p>Var styrelsens inspektører gået om bord, ville de have opdaget flere kritisable forhold. For eksempel at den nyansatte besætning ikke havde gennemført en brandøvelse.</p><p>Helt tilbage i 1991 skrev et fælles nordisk granskningsudvalg, at en kontrol ville have afsløret blandt andet “besætningens inkompetence”, når det gjaldt vigtige sikkerhedsmæssige funktioner.</p><p>Et kontrolbesøg ville ikke have forhindret sejladsen og ildspåsættelserne.</p><p>”Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer,” fastslog en uvildig taskforce i 2024.</p><p>I sagen hævder sagsøgerne, at Søfartsstyrelsen skal dømmes for at have krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.</p><p>Først og fremmest gælder det den artikel i konventionen, som beskytter borgernes ret til liv.</p><p>Men Søfartsstyrelsen vil frifindes. Den erklærer sig uenig med konklusionen i den førnævnte rapport fra 2022 om pligten til at udføre havnestatskontrol, før færgen sejlede med passagerer.</p><p>Rapporten baserer sig på “efterrationaliseringer”, hedder det kritisk.</p><p>Og selv hvis der havde været gennemført en kontrol, ville den ikke have ført til, at “brandforsøget var afværget, eller at brandens konsekvenser havde været væsentligt mindre alvorlige”.</p><p>I øvrigt er det slet ikke bevist, at Søfartsstyrelsen vidste, at færgen var gået i rute, skriver advokaterne.</p><p>Og endelig fremstår kravet om de 450.000 kroner “under hensyn til karakteren af de påståede krænkelser åbenbart forkert”, hedder det.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den demokratiske senator Mark Kelly overvejer at stille op til præsidentvalget i USA i 2028.</p><p>Det fortæller den 61-årige senator fra delstaten Arizona til det britiske medie BBC.</p><p>- Det er en alvorlig beslutning. Jeg har bare ikke truffet den endnu, siger Mark Kelly til BBC.</p><p>Demokraten overvejer at stille op til præsidentposten, “fordi vi befinder os i meget udfordrende tider”, fortæller han.</p><p>Mark Kelly er tidligere astronaut og pensioneret flådekaptajn.</p><p>I øjeblikket kæmper han en personlig kamp mod præsident Donald Trumps administration, efter at han i efteråret mindede militæransatte om, at de har ret til ikke at adlyde ulovlige ordrer.</p><p>Det skete i en video sammen med fem andre amerikanske lovgivere med en fortid i militæret eller amerikanske eftertjenester.</p><p>De nævnte ingen eksempler, men det hang i luften, at påmindelsen var møntet på USA’s angreb på påståede narkobåde i Caribien.</p><p>Donald Trump skrev efterfølgende på sit sociale medie, Truth Social, at sådanne udtalelser skulle straffes med døden.</p><p>Mark Kelly fortæller til BBC, at han og hustruen, Gabrielle Giffords, har modtaget mange dødstrusler efter Trumps kommentar.</p><p>- Vi får dem på ugentlig basis nu. Vi har været nødt til at få sikkerhedsfolk til at beskytte os 24 timer i døgnet, siger Mark Kelly.</p><p>- Donald Trump er så hensynsløs i det, han siger. Der er folk derude, som reagerer på det, han siger – og folk, der lytter til ham.</p><p>Det amerikanske forsvarsministerium har forsøgt at fratage Mark Kelly den militære rang som kaptajn og hans pension, men en storjury har afvist at rejse tiltale imod ham.</p><p>Kelly forventer, at Donald Trump vil tage retlige skridt mod ham, men han vil kæmpe imod.</p><p>- Det her stopper ikke ved, at jeg forsvinder. Jeg vil fortsætte med at kæmpe imod det, også selv hvis det går hele vejen til USA’s højesteret, siger demokraten til BBC.</p><p>Mark Kelly blev i 1996 tilknyttet den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa. Han deltog i alt i fire rumekspeditioner og har tilbragt mere end 50 dage i rummet. Han stoppede hos Nasa i 2011.</p><p>Ud over Mark Kelly overvejer den tidligere demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris ifølge BBC at stille op til valget i 2028. Det sagde hun i oktober til mediet.</p><p>Samme overvejelser har Californiens guvernør, Gavin Newsom, skriver BBC.</p><p>Donald Trump er i øjeblikket i gang med sin anden periode som USA’s præsident.</p><p>Selv om den 22. tilføjelse til den amerikanske forfatning forbyder en præsident at blive valgt til posten mere end to gange, så har Trump ikke afvist muligheden.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den tidligere præsidentkandidat for Demokraterne Hillary Clinton beskylder USA’s præsident Donald Trumps administration for at dække over sagen om den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.</p><p>- Få dokumenterne frem i lyset. De trækker tiden ud, siger Hillary Clinton i et interview med BBC.</p><p>USA’s justitsministerium offentliggjorde for nylig den seneste samling af de såkaldte Epstein-dokumenter, som indeholdt flere end tre millioner dokumenter, videoer og fotos, som er relateret til efterforskningen af Epstein.</p><p>Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige. Finansmanden blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger.</p><p>Justitsministeriet siger, at det har frigivet alle de dokumenter, som myndigheden er blevet pålagt at offentliggøre som led i loven Epstein Files Transparency Act.</p><p>Men lovgivere har hævdet, at flere dokumenter skal frem i lyset. Blandt dem er interne regeringsnotater, optegnelser og e-mails om Epstein.</p><p>Hillary Clintons mand, den tidligere præsident Bill Clinton, optræder flere gange i Epstein-dokumenterne, men der er ikke fremlagt nogen beviser for, at Clinton-parret er impliceret i noget kriminelt.</p><p>Parret skal snart afgive vidneforklaring for Repræsentanternes Hus’ tilsynskomité, som blandt andet undersøger Epsteins forbindelser til magtfulde personer.</p><p>- Vi vil møde op, men vi mener, at det ville være bedre at gøre det offentligt, siger Hillary Clinton til BBC.</p><p>- Jeg ønsker bare, at det skal være retfærdigt. Jeg vil have, at alle behandles ens, tilføjer hun.</p><p>Hillary Clinton, som er tidligere udenrigsminister i USA, siger, at hun og hendes mand ikke har noget at skjule.</p><p>Hun mener, at Clinton-parret er blevet brugt til at aflede opmærksomheden fra Trump, som er nævnt hundredvis af gange i Epstein-dokumenterne.</p><p>Hillary Clinton fortæller, at hun har mødt Ghislaine Maxwell, Epsteins dømte medskyldige, “ved et par lejligheder”, skriver BBC.</p><p>Donald Trump har konsekvent afvist enhver forseelse i relation til Epstein, som han siger, han afbrød kontakten med for årtier siden.</p><p>Trump er ikke blevet anklaget for nogen forbrydelser af Epsteins ofre.</p><p>/ritzau/</p>