<p>Der skal laves en plan for brugen af kunstig intelligens i uddannelsessektoren.</p><p>Det fortæller forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) til TV 2 Kosmopol.</p><p>- Det er en stor opgave, og derfor er det også en hovedprioritet for mig, at vi får udarbejdet en strategi for brugen af AI i vores undervisningssektor, skriver hun til TV 2 Kosmopol.</p><p>Ifølge ministeren skal en ny strategi blandt andet sikre, at kunstig intelligens ikke anvendes til at snyde i undervisningen og til eksamen.</p><p>Meldingen kommer, efter at flere censorer på Copenhagen Business School (CBS) ifølge Berlingske har advaret om de studerendes brug af kunstig intelligens.</p><p>Berlingske har fået aktindsigt i 40 rapporter fra eksterne censorer på CBS, hvor brugen af kunstig intelligens omtales.</p><p>Her påpeger flere censorer på baggrund af sommerens eksamener, at der kan være brug for at ændre den måde, studerende på CBS går til eksamen på.</p><p>RITZAU</p>

<p>Københavns Politi er fredag til stede på Amagerbrogade i forbindelse med et knivstikkeri, hvor en mand er kommet til skade.</p><p>Det oplyser vagtchef Rasmus Nielsen til Ritzau.</p><p>Vagtchefen fortæller, at manden er i begyndelsen af 20’erne. Han er umiddelbart uden for livsfare og var ved bevidsthed, da ambulancen kørte ham til hospitalet.</p><p>Motivet for forbrydelsen er fortsat ukendt, og der er endnu hverken mistænkte eller anholdte i sagen, lyder det.</p><p>Rasmus Nielsen siger desuden, at man på nuværende tidspunkt “holder kortene tæt til kroppen” af hensyn til efterforskningen.</p><p>Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.10.</p><p>Der arbejdes fortsat på Amagerbrogade, hvor politiet forsøger at bestemme det specifikke gerningssted ved hjælp af hundepatruljer.</p><p>Man er desuden i gang med at indsamle videoovervågning.</p><p>Vagtchefen oplyser, at arbejdet ikke har nogen indvirkning på trafikken på den typisk ret befærdede vej.</p><p>RITZAU</p>

<p>Ifølge medier har Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haags medlemslande fredag stemt for at afsætte domstolens chefanklager, Karim Khan, efter anklager om seksuelt krænkende adfærd.</p><p>Det oplyser unavngivne diplomatkilder til både Reuters og AFP.</p><p>Meldingen er endnu ikke officielt bekræftet.</p><p>Præcis hvor mange af domstolens 125 medlemslande der stemte for at fjerne Khan, er nyhedsbureauerne ikke helt enige om.</p><p>Ifølge Reuters stemte 82 lande for, mens det ifølge AFP var 80 lande.</p><p>Beslutningen krævede ifølge AFP et absolut flertal.</p><p>Allerede inden afstemningen fredag meddelte Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Ritzau, at Danmark ville stemme for en afsættelse af chefanklageren.</p><p>- Danmark vil sammen med andre ligesindede lande stemme for, at chefanklageren fjernes fra embedet, skrev ministeriet og tilføjede:</p><p>- Danmark er således enig i, at der foreligger overbevisende dokumentation for, at chefanklageren har begået en alvorlig tjenesteforseelse.</p><p>Både Frankrig, Norge og Holland har ligeledes oplyst til forskellige medier, at de også vil stemme for en afsættelse af Khan.</p><p>Khan blev i juni suspenderet fra sit embede, mens man ventede på medlemslandenes afstemning.</p><p>Udmeldingen kom efter en 18 måneder lang undersøgelse af anklager mod Khan, hvor han blev beskyldt for seksuelt krænkende adfærd mod en advokat ansat på hans kontor.</p><p>En unavngiven diplomatisk kilde med kendskab til suspenderingen sagde da til Reuters, at et udvalg under det styrende organ havde fastslået, at Khan havde begået alvorlig tjenesteforseelse.</p><p>Kilden oplyste, at udvalget bag undersøgelsen anbefalede, at Khan bliver fjernet permanent fra sin stilling.</p><p>Khans advokater har udtalt, at han afviste beslutningen om suspendering. De gentog, at han nægter sig skyldig i anklagerne.</p><p>Khan har ikke stået i spidsen for ICC’s anklagerkontor siden maj sidste år. Her tog han frivilligt orlov, mens man ventede på resultatet af undersøgelsen af anklagerne mod ham.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den årlige mudderfestival i Boryeong i Sydkorea er fredag skudt i gang.</p><p>Festivalen tiltrækker hvert år omkring to millioner mennesker i form af både turister og lokale, skriver mediet Korea JoongAng Daily.</p><p>De besøgende kan på festivalen vælte sig i bassiner med mudder, hvor de blandt andet kan få massage.</p><p>Når mørket falder på, kan gæsterne opleve koncerter og forskellige lysshows.</p><p>Af festivalens konto på det sociale medie Instagram fremgår det, at der lørdag vil være koncert med forskellige K-pop-grupper.</p><p>Genren K-pop er en af Sydkoreas største kulturelle eksportvarer.</p><p>Det samme gør sig gældende for hudpleje fra landet.</p><p>Der har i flere år været en stigende interesse for koreanske hudplejeprodukter, heriblandt i Danmark. Det har Alice Wassard, der er kommerciel direktør i Matas Group, fortalt til DR tidligere på året.</p><p>Mediet skrev da, at den sydkoreanske skønhedsindustri er tæt på at overhale Frankrig som verdens største eksportør af skønhedsprodukter.</p><p>Mudderet i Boryeong er kendt for at være særligt rigt på mineraler, og det siges, at det forebygger alderstegn.</p><p>Festivalen fandt første gang sted i 1998 med målet om at sælge kosmetikprodukter lavet af mudderet.</p><p>Det er fortsat muligt at købe sådanne produkter. Der kan blandt andet købes shampoo og solcreme, der indeholder den mineralrige jord.</p><p>Ifølge Korean JoongAng Daily er forventningen, at der i 2026 sælges produkter for to milliarder won – det svarer til omkring ni millioner danske kroner.</p><p>På festivalens hjemmeside er der også en hel side, der forklarer de gavnlige effekter ved at smøre mudder på huden.</p><p>- Mudder indeholder aktive ingredienser, herunder naturlige mineraler, der forebygger hudens aldring, samt stoffer, som skaber en ung og frisk hud.</p><p>- Dets antibakterielle egenskaber og evne til at hæmme bakterievækst har desuden en bemærkelsesværdig virkning i forbindelse med traumeterapi, lyder det.</p><p>Festivalen løber af stablen fra 24. juli til og med 9. august.</p><p>RITZAU</p>

<div><p>Lyden af hjem sænker sig over den lune gårdhave herude på landet: Blåmejserne kvidrer, solsorten fløjter, hønsene klukker, løverne brøler, og ulvene hyler. Det er ikke for ingenting, at Knuthenborg Safaripark er nabo.</p><p>Vi er her for at tale om, hvad hjem er, for det er jo mere end tag over hovedet og en hoveddør at stille sine H2O-sandaler udenfor. Men hvordan sætter man ord på noget, der har så meget med sanser og forbundethed at gøre, at selv lydtæppet i en gårdhave signalerer hjem?</p><p>”Tryghed, rutiner, kendskab, naturen, hinanden,” byder Inge Lund ind med på spørgsmålet om, hvad hjem er for hende. Mens Karsten Lund funderer over, hvorfor han bliver “helt høj” og lidt rørt, når de – på vej hjem fra at have besøgt deres tre døtre i København – ser det første motorvejsskilt om afkørsel til Rødby. For så nærmer de sig hjemegnen.</p><p>”Det er nok, fordi Lolland er hjem for mig. Det er min fødeø, og jeg bliver så ked af det og forarget, når medierne taler den ned,” siger han og husker den skade, “På røven i Nakskov” gjorde. TV 2s dokumentarserie fra 2015 fulgte en række personer på kanten af samfundet.</p><p>”De havde fundet de dårligst stillede, og det blev et billede, som hænger ved. Det var forfærdeligt for egnen,” siger han.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e0368034-8f37-424f-9610-c6c7f9faa792″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Karsten Lund flytter nødigt så meget som et søm. For alt har sin plads i han og Inges hjem gennem mange år. Ægteparret, der er 76 og 66 år, og har boet her udenfor Hunseby på Lolland i mange år, og deres tre børn er for længst flyttet til København.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260526-161046-6.jpg?itok=R-zBOelA” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Karsten Lund flytter nødigt så meget som et søm. For alt har sin plads i han og Inges hjem gennem mange år. Ægteparret, der er 76 og 66 år, og har boet her udenfor Hunseby på Lolland i mange år, og deres tre børn er for længst flyttet til København. Foto: Ingrid Riis/Freelance </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Kun få unge vender tilbage</h2><p>For fire år siden pensionerede ægteparret sig selv, han fra et job i en bank og hun efter forskellige stillinger i økonomiafdelingen hos blandt andet Scandlines i Rødby.</p><p>I hjemmet, der ligger udenfor landsbyen Hunseby på Lolland, har de opfostret tre døtre. I dag er det mange år siden, de tre piger flyttede til København, for på Lolland rykker de unge tidligt op for at tage en uddannelse og leve et andet liv.</p><p>Kun få af de unge udrejsende vender tilbage. Men den yngstes værelse står stadig, som da hun forlod det, selvom det er mere end 10 år siden, hun rykkede videre.</p><p>Som ung mærkede Karsten Lund også udlængslen, og da han blev student, ville han bare væk. Men knap var han blevet sparekasseelev i København, før han savnede Lolland.</p><p>”I København blev man drillet, hvis man talte lollandsk. Men i sproget ligger også et hjem, og jeg beholdt mit. Jeg tog til Lolland hver weekend og fortsatte med at spille fodbold i min barndomsklub i Østofte. Jeg følte mig ensom i København, og efter tre år flyttede jeg tilbage og fik arbejde i Maribo. Det var skønt,” siger han.</p><p>Inge Lund kommer egentlig fra Vestsjælland, men føler sig nu hjemme<strong> </strong>på Lolland. Faktisk er det sjældent, de rejser nogen steder ud over én uge om efteråret i Grækenland.</p><p>Fra Grækenland tog Inge Lund, dengang man måtte, stiklinger med hjem, der nu som træer og buske spreder middelhavsstemning udenfor. I husets vindueskarme står andre, hjemlige stiklinger og vokser sig stærke.</p><p>I det hele taget har forsommeren godt fat i hjemmet: I dag skal de første nye kartofler op, der er sat frø til 160 tomatplanter, hønsene lægger æg, som var de betalt for det, og hornfiskene bider på krogen nede ved stranden.</p><p>Man kan godt sige, medgiver ægteparret, at dette er den lollandske version af “Det lille hus på prærien”. For et hjem er noget, man bygger op fra bunden.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”84488a76-7fbb-46db-b37d-c19224ba5c13″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Døtrene er flyttet til København én efter én og for mange år siden. De og børnebørnene er her dog stadig på fotos i Inge og Kastens hjem på Lolland.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260526-161033-1.jpg?itok=m1WqUK37″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Døtrene er flyttet til København én efter én og for mange år siden. De og børnebørnene er her dog stadig på fotos i Inge og Kastens hjem på Lolland. Foto: Ingrid Riis/Freelance </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Hvis vi flyttede, var vi jo ikke hjemme</h2><p>Når børnene forlader hjemmet, flytter mange forældre i noget mindre. Men med Karsten Lunds ord er hjemmet lige så dejligt, som det var, da børnene boede her.</p><p>”Hvis vi flyttede, var vi jo ikke hjemme,” siger han, og suppleres af sin hustru:</p><p>”Når man er ude at handle, møder man hurtigt to-tre stykker, man kender. Et hjem er ikke kun fire vægge, det er også en egn.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”ec62ee51-8f3d-4ffb-a4a8-caf15ab94965″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”&quot;Det keramikfad, jeg laver dej i, er det samme, som min mor brugte,&quot; siger Inge Lund.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260526-161041-6.jpg?itok=jXw-VRdc” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> “Det keramikfad, jeg laver dej i, er det samme, som min mor brugte,” siger Inge Lund. Foto: Ingrid Riis/Freelance </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Og så er der tingene, som samler flere hjem i ét, siger Inge Lund:</p><p>”Mange unge mennesker skifter ud og køber nyt. Vi beholder. Det keramikfad, jeg laver dej i, er det samme, som min mor brugte. Nogle af møblerne er også fra hende.”</p><p>De to er også hinandens hjem, så hvis Inge ikke var her, ville Karsten heller ikke være her, siger han. Ligesom rutinerne, gentagelserne og måltiderne binder det hele sammen.</p><p>De står tidligt op. Han først, og så drikker han kaffe, mens hun tjekker nyheder på mobiltelefonen.</p><p>Nogle gange er der tid til en gå- eller cykeltur inden morgenmaden, som dog ligger rimelig fast klokken 8.00. Frokost spiser de sammen klokken 12.00, og aftensmaden kommer på bordet cirka klokken 18.00. Te og kage er der senest til nyhederne fra TV 2 Øst klokken 19.30.</p><p>”Søren Vesters have” og “Bonderøven” ser de også sammen i stuen, hvor billeder af børn og børnebørn kigger med fra fotografier i deres rammer fra vægge og reoler.</p></div>

<p>USA’s nye toldsatser rettet mod 60 globale handelspartnere, herunder EU og dermed også Danmark, kommer ikke som en overraskelse.</p><p>Det skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en kommentar til Ritzau.</p><p>- De seneste amerikanske toldudmeldinger er ikke uventede, men skal ses i lyset af USA’s interne proces med at etablere juridisk grundlag for sine toldsatser, skriver han.</p><p>Tilbage i februar underkendte USA’s højesteret det toldprogram, som den amerikanske præsident, Donald Trump, året forinden indførte.</p><p>Det pålagde told på stort set alle lande og blev af Trump kaldt straftold.</p><p>Efter USA’s højesteret underkendte toldsatserne, pålagde Trump alle lande en told på 10 procent.</p><p>Den told udløb fredag morgen dansk tid. Kort før udløbet præsenterede USA’s handelsrepræsentant, Jamieson Greer, den nye told, som gælder nu.</p><p>Denne gang omhandler toldsatserne tvangsarbejde.</p><p>Ifølge Lars Løkke Rasmussen ser de nye toldsatser umiddelbart ud til at være i overensstemmelse med USA’s toldmæssige forpligtelser over for EU.</p><p>- Vi holder sammen med Kommissionen og de andre EU-lande løbende øje med, om der skulle komme yderligere amerikanske tiltag, der ændrer på dette billede.</p><p>- Handelsforholdet mellem EU og USA er det største i verden, og der er ingen, der vinder på en handelskrig, skriver ministeren.</p><p>Meldingen fra Trump-administrationen kom sent torsdag aften, hvor USA’s handelsrepræsentant annoncerede de nye toldsatser på mellem 10 og 12,5 procent.</p><p>Her lød begrundelsen, at de 60 handelspartnere ikke havde indført og håndhævet forbud mod import af varer, der er fremstillet ved tvangsarbejde.</p><p>EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har efterfølgende sat spørgsmålstegn ved netop den begrundelse.</p><p>- Hvis man sammenligner vores arbejdslovgivning med USA’s, så har vi betalt ferie, og vi har meget gode arbejdsvilkår for vores ansatte. Så det er ikke noget, der har hold i virkeligheden, lød det fra udenrigschefen fredag morgen ifølge Reuters.</p><p>Ifølge Kaja Kallas vil EU bede Trump-administrationen om en nærmere forklaring.</p><p>RITZAU</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, truer med nye toldsatser mod EU.</p><p>Det sker, efter at den amerikanske techgigant Google har fået en milliardbøde fra EU.</p><p>- Bøderne vil blive fuldstændig omvendt, og vi venter, at en betydelig told vil blive sat på dem (EU, red.) så snart som muligt, skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.</p><p>Hvor meget en sådan told vil lyde på, skriver Trump ikke noget om.</p><p>Han uddyber dog i opslaget, at flere amerikanske virksomheder som Apple, Amazon og Meta har fået bøder fra EU. Han skriver, at EU vil “betale en meget høj pris” for det.</p><p>- Amerikas Forenede Stater er ikke en sparegris for Europa, og det vil vi heller ikke tillade dem at være, skriver Trump i opslaget.</p><p>USA vil “med det samme” påbegynde en efterforskning i sagen, lyder det videre fra Trump.</p><p>Han kalder bøderne en “praksis af tyveri mod amerikanske virksomheder” og siger, at EU fører en “illegal og yderst uetisk adfærd”.</p><p>Torsdag blev Google tildelt to bøder på samlet 890 millioner euro – 6,7 milliarder kroner – for brud på EU’s regler om digital konkurrence.</p><p>Det oplyste EU-Kommissionen, der langede bøderne ud, ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Google, der er verdens største søgemaskine, blev straffet med en bøde på 460 millioner euro for ulovligt at have favoriseret sine egne tjenester – såsom Google Flights og Google Hotels – i sine søgeresultater.</p><p>Derudover fik Google en bøde på 430 millioner euro for ikke at lade appudviklere tilbyde brugere gratis apps uden for Googles egen appudbyder, Google Play.</p><p>Google mener ikke, at bøderne er fair. Tværtimod er der tale om, at selskabet bliver tvunget til at forringe sine produkter i EU, sagde Googles chef for internationale anliggender, Kent Walker, efterfølgende.</p><p>RITZAU</p>

<p>Efterfølgende er den nye betalingsløsning blevet tilpasset og testet.</p><p>Ved et udfald bliver transaktionerne med den nye løsning registreret og lagret, og når forbindelsen så bliver genoprettet, bliver de sendt.</p><p>Godt en måned senere fik selskabet bag Storebæltsbroen anledning til at teste betalingssystemet med navnet “deferred authorization” under endnu et Nets-nedbrud 21. maj.</p><p>- I løbet af de godt fem timer, som nedbruddet varede, var der fuld passage over Storebælt, og ingen kunder måtte sidde i kø på deres tur over broen, lød det i en pressemeddelelse.</p><p>En “mindre gruppe” kunder oplevede problemer med den nye betalingsform, hvorfor broen midlertidigt åbnede bommene i enkelte baner for at undgå kø.</p><p>Nedbruddet i sommeren 2025 påvirkede trafikken på Storebæltsbroen i en grad, hvor der opstod kø i begge retninger. Høj ferietrafik og mange udenlandske bilister skabte en stor kø.</p><p>RITZAU</p>

<p>Da Sonia Brandes voksede op på Ærø i 1950’erne, var hun – naturligvis – ikke omgivet af teknologi, der kunne underholde hende hvert eneste sekund af opvæksten. I stedet “havde man kun det sjov, man selv lavede”, fortæller den 79-årige kunstner. Og for hende og familien var det først og fremmest gækkebreve, der optog mange aftener. Der var ikke tale om det som oftest hurtige klippearbejde, som mange børn i dag hygger sig med hver påske for at få chokoladeæg fra bedsteforældre. Aftnerne drejede sig derimod om reelt papirklip. Langsomt, metodisk, i sidste ende særdeles smukt.&nbsp;</p><p>I dag omkranses udgangsdøren i Faaborg Kirke – Helligåndskirken – af to gigantiske papirklip af Sonia Brandes, der siden sin første udstilling i 1971 har viet en stor del af sit liv til kunstarten. De er 3,35 meter høje og hænger omkring en centimeter fra den olivengrønne baggrund, så tusindvis af skygger skabes på væggen og bliver en del af oplevelsen. Værket er indrammet af store glaspartier som beskyttelse.&nbsp;</p><p>Og ligesom i hjemmet på Ærø for 65 år siden er begge klip udført i ét stykke papir.&nbsp;</p><p>”Mine papirklip er et sammenhængende hele, som man så at sige kan holde i hvert hjørne. Det kræver, at der er nogle punkter og strenge, der binder alle dele sammen, og dette netværk bliver en del af billedudtrykket,” siger Sonia Brandes.</p><p>Ifølge psaligrafen – som er det flotte ord for en kunstner, der benytter sig af sakse og papir – er hendes kunstværk de eneste af den type, der hænger som fast udsmykning i danske kirker.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”2a930bc1-5837-4e63-a342-0af246922d56″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Sonia Brandes er stolt af, hvordan hendes papirklip spiller sammen med resten af rummet og orgelet ovenfor.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260713-145241-3.jpg?itok=z_fXtRQm” width=”944″ height=”1311″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Sonia Brandes er stolt af, hvordan hendes papirklip spiller sammen med resten af rummet og orgelet ovenfor. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>”Der er noget direkte meditativt ved at se på papirklip. Jeg tror, det hænger sammen med, at det er lavet af ét stykke papir. Du kan altså gå ind i værket, lige hvor du vil, og det åbner kunsten i stedet for at lukke den. Den, der kigger på det, skal selv gøre en del af arbejdet, og det giver følelsen af medejerskab,” siger Sonia Brandes og tilføjer:</p><p>”Sammen med alle de mønstre og huller, der opstår og binder et papirklip sammen, skabes selve magien. Når du lader blikket gå på vandring, åbner eventyret sig.”</p><p>Det todelte kunstværk blev indviet i pinsen sidste år.&nbsp;</p><h2>Kunsten at male på papir</h2><p>Kirken blev oprindeligt opført som en klosterkirke for Helligåndsordenen – en middelalderlig orden, der blandt andet udførte hospitalsarbejde og tog sig af hittebørn – mellem 1477 og 1525. Selvom klosteret for længst er nedlagt, har selve bygningens historie inspireret Sonia Brandes til motiverne på begge sider af døren. I venstre side ser man Johannes Døber i færd med at døbe Jesus, og over Jesu hoved svæver Helligånden i form af en due. Også ærkeenglen Gabriel, bebuderen, er til stede.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”db0e2d6e-c76a-49cb-844b-d56d11031d79″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Når man maler på papir, skal man straks efter varmebehandle med strygejern.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260713-145242-6.jpg?itok=ys7SIEHl” width=”944″ height=”1900″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Når man maler på papir, skal man straks efter varmebehandle med strygejern. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>”I toppen ser man orangerøde ildtunger, der henviser til pinsens tungetale, der også er et symbol for Helligånden. Og så har jeg også fundet plads i selve gitteret mellem de bærende motiver til liljer – et symbol på uskyld og Jomfru Maria – samt Helligåndsordenens kors, der har en ekstra bjælke på tværs,” forklarer Sonia Brandes.</p><p>I værkets anden halvdel – til højre for døren – ser man Jesus helbrede den spedalske, hvilket direkte leder tankerne hen på Helligåndsordenens arbejde for datidens syge og svage mennesker. Over dette ser man Jomfru Maria med en forgyldt due over sit hoved. I gitteret er der også blevet plads til Luther-rosen, der blev designet af Martin Luther selv og kan ses som hans teologi i billedform.</p><p>Hovedparten af værket er hvidt, umalet papir, men navnlig den yderste ramme har Sonia Brandes valgt at male med en jordbunden orange nuance, mens blandt andet duerne samt Luther-roserne er belagt med 22 karat bladguld.</p><p>At male på et kunstværk som dette er en ret krævende proces, forklarer psaligrafen, for papiret krymper og krøller, når akrylmalingen, der er fortyndet med lidt vand, rammer overfladen. Derfor bliver hun nødt til at lægge et stykke gennemsigtigt papir over og så benytte et strygejern til øjeblikkeligt at varmebehandle de bemalede områder. Men det er ikke så skræmmende, som det lyder. Helt generelt er papiret, hun benytter sig af, et stærkt materiale.</p><p>”Nu når det hænger beskyttet i en montre, så regner jeg bestemt med, at det kan hænge i hundredvis af år.”</p><p>Ved dette værk var selve størrelsen også en udfordring. Hun havde det enorme stykke standhaftige, syrefri kludepapir liggende på tværs over tre borde. Men selvom længden var voldsom, var bredden et endnu større problem: Det var svært at nå ind på midten og klippe med den lille, ultrapræcise silhuetsaks, for hun er med egne ord “hverken synderligt høj eller har særligt lange arme”.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”5d14587e-b4c1-46c7-a249-e83c9ca4c3b4″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Her ser man blandt andet Jesus helbrede den spedalske. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260713-145242-5.jpg?itok=jH41He0w” width=”944″ height=”1840″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Her ser man blandt andet Jesus helbrede den spedalske. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>En anden flittig, fynsk papirklipper var H.C. Andersen. Digteren formåede også at lave værker, der vil blive husket i mange århundreder frem. Og han gik – ligesom Sonia Brandes – ekstremt meget op i hullerne i sine værker.</p><p>”Han brugte masser af gengangermotiver, men man tænker ikke over det, fordi de arabeskmønstre, han lavede, var så forskellige. Det viser, at hullerne, man klipper ud, er en vigtig del af det endelige værk.”</p><h2>Tror på forsynet</h2><p>I Danmark forbinder mange navnet Brandes med netop kunst i kirken, da Peter Brandes (1944-2025) har lavet <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/fra-brandes-til-lyngvild-kirkekunsten-er-lige-nu-en-kulturel-kampplads”>omkring 50 faste udsmykninger</a> fordelt over hele landet. Sonia bærer navnet, fordi hun var gift med Peter Brandes. Sammen fik de datteren Sarah i 1980, men blev skilt syv år senere.</p><p>”Jeg blev døbt Pugholm. Det navn stammer fra en familiegård nær Viborg. Men da jeg allerede var begyndt som papirklipper, mens jeg var gift med Peter, holdt jeg fast i navnet Brandes,” fortæller kunstneren.&nbsp;</p><p>I dag bor hun mellem Gislev og Ørbæk, 14 kilometer fra Nyborg, efter i en årrække at have boet på Langelands nordspids.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”4b6b8f2a-773b-48bc-b5d4-0706b328eb13″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Helligånden – i dueform – over Jomfru Maria er forgyldt.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260713-145244-3.jpg?itok=SxpZd_WL” width=”944″ height=”705″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Helligånden – i dueform – over Jomfru Maria er forgyldt. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Selvom Sonia Brandes langtfra har lavet så mange kirkeudsmykninger som sin eksmand, så findes der flere blivende værker af hende rundt omkring. Blandt andet en altertavle i Sønder Broby Kirke på Midtfyn. Også her var papirklip udgangspunktet, men skitsen blev omdannet til hård plast, der blev malet med bladguld. Hun sleb noget af bladguldet for at skabe en mat effekt, så det står i kontrast til det blanke guld.&nbsp;</p><p>I soklen til det værk klippede hun sætningen “Herren er min hyrde, mig skal intet fattes”. Den stammer fra Salmernes Bog, kapitel 23.</p><p>”Det er sådan en smuk tekst, og det er samtidig nogle ord, jeg gennem livet har sagt til mig selv. Når man er billedkunstner, så kan man i perioder komme til at kigge ind i nogle sorte huller, fordi man ikke ved, om man kan tjene penge nok. Man kan tænke: Hvordan skal det nu gå?”</p><p>Hun havde som nævnt sin første udstilling i 1971, og siden da har hun i og for sig levet uden sikkerhedsnet. Men hun tror på Gud, og hun tror på forsynet.</p><p>”Jeg beder om ting, som jeg synes, jeg kan være bekendt at bede om. Men især siger jeg tak. Jeg siger tak hver dag.”</p><h2>Musene gik i papirklippet</h2><p>Selve opgaven med at lave kunst til kirkerum er noget, hun er gået til med stor ærbødighed, fortæller hun.</p><p>”Normalt, når man arbejder, er man som kunstner meget subjektiv. Så tager man helt egoistisk og krænger det ud, man gerne vil af med, gerne vil udtrykke. Men når man arbejder til en kirke, så indordner man sig efter den højhed, der er til stede i rummet, og de ting, menigheden tror på.”</p><p>Hun har haft i baghovedet under processen, at kirkegængerne kommer i rummet gennem mange år, så hendes kunstværk må ikke være for anmassende. Det skal være smukt, når man får øje på det, men det skal ikke dominere rummet på nogen måde, siger hun. Man må aldrig føle sig tvunget til at se papirklippene.</p><p>”Lige netop på hver side af døren kunne de hænge og indgå i en helhed her i kirken. Det er blevet fint, det er blevet renfærdigt.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”b9304cc0-22fa-4f80-a288-78b50864deb9″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Sonia Brandes har lavet papirklip gennem hele livet.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260713-145244-7.jpg?itok=3J4CeBCB” width=”944″ height=”1419″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Sonia Brandes har lavet papirklip gennem hele livet. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Mod slutningen af interviewet i kirken vender Sonia Brandes tilbage til det sted, hvor det hele startede. I barndomshjemmet på Ærø. Her, hvor hele familien hyggede sig med papirklip.</p><p>”Jeg husker, at jeg havde en meget fin samling af dem, men da min mor skulle flytte på et tidspunkt, tog hun dem ikke med sig. De lå i en kasse oppe på loftet, og hun var overbevist om, at der var gået mus i dem. Jeg var meget ked af det, fordi jeg gerne ville have haft dem. Men det kan jeg jo ikke klandre hende for. Det vigtigste var, at vi gjorde det sammen.”</p>

<p><strong>Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?</strong></p><p>Hvor svært det er at gøre det rigtige. Teksten lægger op til, at man får en ydmyghed over for verden og for andre, og at man ikke bare skal regne med, at man selv har regnet den ud. Sandheden skal man søge efter. Det viser Jesus, når han kommer til alle disse falske profeter, der tror, de har ret, selvom de har bygget deres huse på sand.</p><p><strong>Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?</strong></p><p>Den del af teksten, jeg synes er mest spændende, er den, der handler om de falske profeter. Der er så mange mennesker i vores verden, der fodrer os med misinformation. De vil have vores opmærksomhed og sælge os alt muligt, de lover os tid og frihed og energi, men i virkeligheden hiver de tiden og friheden fra os, og vi ender med at blive splittet. Teksten har et modbud. Den siger, at hvis du graver dybt efter sandheden og lytter efter Guds ord, så er der en anden vej. Teksten har tillid til, at vi som mennesker kan handle klogt, og at vi kan bygge på klippegrund. Det synes jeg er håbefuldt.&nbsp;</p><p><strong>Fortæl en historie fra dit eget liv, som du tænker på, når du læser dagens tekst?</strong></p><p>Det var engang, hvor jeg selv var en falsk profet. Jeg bor i et bofællesskab i Trekroner, hvor vi på et tidspunkt skulle blive enige om nogle regler for brugen af en trampolin. Jeg havde en meget stålfast holdning til, at der skulle være så og så mange regler, ellers kunne vi ikke styre det. Men så var der nogen, der foreslog, at vi bare skulle have én regel, som lød, at man skulle tage hensyn til hinanden. Og det gav mig bare et andet blik på, hvordan verden kunne være, og jeg så, at min holdning sank i grus.</p><p><strong>Hvem har lært dig mest om kristendommen i dit liv?</strong></p><p>Det er ikke en person, men nogle steder. Først mit studie. Jeg har læst religionsvidenskab og kristendomshistorie og har også haft oldgræsk. At gå så dybt i bibelteksterne og få dem til at åbne sig har jeg lært meget af. Og så har jeg arbejdet på Bibelselskabets forlag i 15 år. Det var ét langt bibelstudie. At arbejde med dygtige forfattere og kunstnere og se, hvordan de gik til teksterne, har været meget lærerigt, og da vi lavede konfirmandbibelen, skulle vi på hver eneste side fremhæve centrale bibelcitater. Der skulle vi gennemgå Bibelen fra ende til anden, og jeg fik læst hele Bibelen.&nbsp;</p><p><strong>Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?</strong></p><p>Der er en lignelse, jeg tit tænker på og vender tilbage til, og som jeg fortolker tilværelsen igennem. Det er fortællingen om arbejderne i vingården, og om vinbonden, der går ud og hyrer daglejere. Da dagen er slut, får de alle den samme betaling, og det gør dem, der har arbejdet længst, vrede. Fortællingen er sådan en fin påmindelse om, at retfærdighed ikke er at belønne alle efter indsats, men at være solidarisk og give folk det, de har brug for. Man skal ikke gå i for små sko, men være generøs. Lignelsen falder mig tit ind, når jeg drøfter ting og sager.</p><p><strong>Hvornår var du sidst i kirke?</strong></p><p>Det var jeg den 7. juni, da jeg var til musikgudstjeneste i Holmens Kirke. Her lancerede vi salmebogen “151 salmer”, og det var vidunderligt smukt. Det var kulminationen på et langt stykke arbejde, som blev udfoldet i kirkerummet, og som man virkelig blev berørt af følelsesmæssigt.</p><p><strong>Hvad har været den bedste gudstjeneste, du har deltaget i?</strong></p><p>Det var nok min nieces konfirmation i den lokale kirke i Trekroner. Den var så fuld af glæde, et overflødighedshorn til hele menigheden af liv og eftertanke. Præsten, Jarl Ørskov, havde bedt konfirmanderne om at skrive bønner, og dem havde han så skrevet sammen til én bøn. Den var fuld af tro og drømme, ønsker, håb og ligefremhed. Det var både humoristisk og rørende. Man gik virkelig opløftet derfra og tænkte: “Hold da op, det budskab kan virkelig noget, som er helt særligt i vores samfund.”</p><p><strong>Hvad har været din værste oplevelse med en gudstjeneste?</strong></p><p>En julegudstjeneste engang på Thyholm, som ikke havde andet end hygge på hjerte. Der var så mange børn, og prædikenen var bare en genfortælling af Juleevangeliet. Jeg fik ikke noget med hjem overhovedet. Det blev alligevel for plat. Jeg plejer at være i Roskilde Domkirke første juledag, og det er altid så fin en oplevelse. Her var kontrasten nok bare lidt for stor.</p>