<p>En mand er onsdag fløjet til Odense Universitetshospital (OUH) efter en arbejdsulykke i Slagelse.</p><p>Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jannick Hallø oplyser til Ritzau, at manden er kommet til skade “med armene”.</p><p>Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad det dækker over, og hvor alvorlige skaderne er.</p><p>Det lyder, at han er i stabil tilstand.</p><p>Vagtchefen oplyser, at arbejdsulykken er sket på Kosan Gascenter, der ligger på Kongstedvej i Slagelse.</p><p>Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 20.10.</p><p>Arbejdstilsynet skal nu undersøge ulykkens omstændigheder nærmere.</p><p>De pårørende til den tilskadekomne er underrettet.</p><p>RITZAU</p>

<p>En grisetransport og en autocamper har onsdag aften ramt hinanden i det nordjyske.</p><p>Nærmere præcist er det sket på Nordjyske Motorvej lidt syd for Hobro.</p><p>Det siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.</p><p>- Autocamperen ligger nu på højre side i første vognbane, siger han.</p><p>Et spor er derfor spærret i sydgående retning på motorvejen, hvilket betyder, at der er dannet kø på motorvejen.</p><p>- Trafikken glider stille og roligt derudad, siger han.</p><p>Autoværnet er også blevet ramt i ulykken og buler ind i det nordgående spor. Derfor er der også et enkelt spor, der er blevet spærret i nordgående retning.</p><p>Vagtchefen har onsdag klokken 20.15 ingen tidshorisont for, hvornår begge spor åbnes igen.</p><p>Der er ingen meldinger om tilskadekomne – hverken mennesker eller grise.</p><p>Vagtchefen har ikke yderligere oplysninger om omstændighederne for ulykken.</p><p>RITZAU</p>

<p>Den amerikanske centralbank (Fed) fastholder styringsrenten i intervallet mellem 3,5 og 3,75 procent.</p><p>Det meddeler centralbanken onsdag aften efter et rentemøde.</p><p>Det er femte gang i træk, at Fed holder renten i ro.</p><p>Centralbanken fik tilbage i foråret en ny mand i spidsen i form af Kevin Warsh. Det skete, efter at hans forgænger Jerome Powells periode var udløbet.</p><p>Forinden havde præsident Donald Trump over en længere periode udtrykt utilfredshed med Powell. Trump mente blandt andet, at Powell skulle sænke renten.</p><p>På det første rentemøde med Kevin Warsh i spidsen i juni blev styringsrenten fastholdt i det nuværende interval.</p><p>Efter rentemeddelelsen onsdag siger Fed-chefen, at den amerikanske økonomi viser “imponerende modstandsdygtighed”.</p><p>- Tendenserne er positive og afslører solid vækst. Jobtilvæksten har holdt trit med arbejdsstyrken, og arbejdsløshedsprocenten har ændret sig lidt, siger han på et pressemøde ifølge AFP.</p><p>Den seneste beslutning kommer til at give lavere danske renter, når markederne åbner torsdag. Det vurderer Sune Maltha-Thagaard, chefanalytiker hos Totalkredit.</p><p>- Vi ved ikke præcist, hvor meget det slår igennem på danske renter i morgen, men det sætter tonen og peger en pil nedad. Det vil give en lidt højere kurs på det fastforrentede 4-procentlån og en lidt lavere F5-rente, skriver han i en kommentar.</p><p>Ni medlemmer fra centralbankens pengepolitiske komité stemte for beslutningen om at fastholde renten, mens tre ønskede at hæve renten.</p><p>Spørger man Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, er det ventet, at Fed hæver renten inden jul.</p><p>- Olieprisen er steget en del igen her i juli, hvilket kan løfte inflationen. Stiger inflationen, vil det presse Fed til at reagere med en stramning af pengepolitikken, især hvis arbejdsmarkedet samtidig kan holde dampen oppe, siger han i en kommentar.</p><p>Den næste rentemeddelelse fra Fed kommer 16. september.</p><p>RITZAU</p>

<p>Fire kvinder anklager den amerikanske skuespiller og sanger Jared Leto for seksuelt misbrug eller trusler herom.</p><p>Det skriver det britiske medie BBC. De enkelte hændelser skete angiveligt, da kvinderne var teenagere.</p><p>En af kvinderne siger, at Leto udsatte hende for et seksuelt overgreb på et badeværelse på et motel, da hun var 17 år.</p><p>Ifølge en anden kvinde truede skuespilleren hende med seksuelt overgreb, da hun var 19 år og uventet var blevet efterladt alene med ham på et hotelværelse.</p><p>En tredje kvinde siger, at hun havde sex med skuespilleren, da hun var 17 år – hvilket lovgivningsmæssigt ville blive klassificeret som voldtægt ifølge BBC.</p><p>Imens anklager en fjerde kvinde Leto for at groome hende.</p><p>Hun påstår, at han misbrugte sin status som berømthed ved gentagne gange at foretage seksuelt eksplicitte telefonopkald til hende, da hun var 16 år. Ved mindst én lejlighed foreslog han, at de skulle have sex, siger kvinden.</p><p>Hun modtog efterfølgende en fortrolighedsaftale, der skulle forhindre hende i at tale om forholdet til Leto. Kvinden underskrev aldrig aftalen. BBC skriver, at mediet har set aftalen.</p><p>I en erklæring sendt til amerikanske medier onsdag siger Jared Leto:</p><p>- Jeg har aldrig overfaldet nogen i hele mit liv. Disse påstande er absolut og kategorisk falske.</p><p>I alt har ti kvinder medvirket i mediets dokumentar “Jared Leto: Hollywood’s Dark Secret”.</p><p>Ni af de pågældende kvinder har for første gang fortalt deres historie til offentligheden.</p><p>54-årige Jared Leto er blandt andet kendt for sin rolle som Jokeren i skurkefilmen “Suicide Squad” fra 2016, ligesom han også har medvirket i filmen “House of Gucci” fra 2021.</p><p>I 2014 modtog han en Oscar for sin birolle i “Dallas Buyers Club”.</p><p>Foruden skuespilarbejdet agerer Leto også forsanger i bandet “30 Seconds to Mars”.</p><p>RITZAU</p>

<p>Da Den Internationale Valutafond (IMF) tidligere i denne måned udsendte sin <a href=”https://www.imf.org/en/publications/weo/issues/2026/07/08/world-economic-outlook-update-july-2026?cid=sm-com-x-WEOET2026004″ target=”_blank”>forventning </a>til væksten i verdensøkonomien i 2026, var forskellen på kontinenterne tydelig. USA’s økonomi har udsigt til en stabil vækst på 2,3 procent. Kineserne kan se frem til at opleve økonomien vokse med 4,6 procent og inderne med hele 6,4 procent. Europa er til gengæld verdensøkonomiens bundskraber med en forventet vækst på 0,9 procent. Det er Italien og Frankrig, der halter mest. Men også Tyskland, engang Europas industrielle kraftcenter, har svært ved at komme i gear. Og det er ildevarslende for hele EU, ikke mindst Danmark.&nbsp;</p><p>Tyskland synes at have givet slip på det, som landet engang var så beundret for, og som gav tyskerne en national identitet i anden halvdel af det 20. århundrede: orden, stabilitet og effektivitet. I vinter fik en manglende evne til at rydde is og sne den tyske hovedstad, Berlin, til at <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/berlins-vinterkaos-blotlaegger-et-nedslidt-tyskland”>fremstå som en fejlslagen stat</a>, og miseren blotlagde et land, der lider under årtiers manglende investeringer. Veje over hele landet er hullede, 16.000 broer er forfaldne, og en alt for stor del af togene kører ikke til tiden.</p><p>Tyskland har sparet sig selv i stykker, siden daværende kansler Angela Merkel i slipstrømmen på finanskrisen indførte den tyske gældsbremse, som skulle sikre stabilitet, men som også har været en hindring for afgørende investeringer. Forbundskansler Friedrich Merz gjorde sidste år op med denne bremse, da han lancerede Tysklands største gældspakke nogensinde for at styrke landets infrastruktur og militære oprustning.&nbsp;</p><p>Men Tysklands problemer stikker dybere. Forsimplet kan man sige, at landet blev en stormagt ved at eksportere varer til Kina, købe billig gas af Rusland og lade USA stå for den militære sikkerhed. Men i dag fremstiller kineserne deres egne, ofte overlegne varer, mens der er lukket for hanerne med billig gas fra Rusland, og USA’s sikkerhedsparaply er ved at blæse væk. Tysklands bilindustri, engang landets rygrad, er i frit fald, som det også var tydeligt i begyndelsen af juli, da bilgiganten Volkswagen iværksatte en <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/volkswagen-vil-nedlaegge-fabrikker-og-skaere-100000-job”>kriseplan</a>, der kommer til at føre til lukning af en række store fabrikker. Volkswagen er ingen almindelig virksomhed, den er en del af tyskernes dna, og krisen gør ondt på tyskernes selvforståelse.&nbsp;</p><p>Samtidig kæmper det tyske samfund med splid og den sociale sammenhængskraft. Den tiltagende mistillid til det politiske system, indtrykket af et nedslidt land og fornemmelsen af <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/racisme-anklager-mod-kansler-afsporer-tysk-debat-om-migrationsproblemer”>utryghed </a>blandt andet forårsaget af 10 års fejlslagen asylpolitik får mange tyskere til at vende ryggen til de konventionelle partier og institutioner. Det er blandt andet kommet det højrenationale parti Alternativ for Tyskland (AfD) til gode.&nbsp;</p><p>Tyskland behøver ikke at fortsætte nedturen. Landet har, trods problemerne, stadig verdens tredjestørste økonomi. Men Tyskland bør gøre mere for at tilpasse sig en ny økonomisk og politisk virkelighed. Det kan komme til at gøre ondt på tyskerne og deres velfærdssystem. Men Europa har mere end nogensinde brug for et fortsat stærkt Tyskland.&nbsp;</p>

<p>74 danske turister er blevet evakueret fra deres hoteller nær byen Plomari på den græske ø Lesbos, som i øjeblikket er ramt af en skovbrand.</p><p>Det oplyser Martina Krantz, der er presseansvarlig hos rejseselskabet Apollo, til DR.</p><p>Hun bekræfter antallet over for Ritzau, mens hun yderligere kan oplyse, at også 96 norske Apollo-turister og 134 svenskere er blevet evakueret fra deres hoteller.</p><p>Det seneste nye er, at myndighederne har oplyst, at turisterne kan vende tilbage. Derfor er de nu på vej mod hotellerne igen, fortæller Martina Krantz til Ritzau.</p><p>Det svenske nyhedsbureau TT skriver onsdag aften, at en evakuering af mere end 130 svenske turister er i gang på Lesbos.</p><p>Også det norske medie VG skriver, at norske turister bliver evakueret fra øen.</p><p>- Vi har evakueret gæster fra enkelte hoteller efter instruktioner fra lokale myndigheder. Nu venter vi på mere information fra dem, siger kommunikationschef i Apollo Beatriz Rivera til VG.</p><p>På Lesbos kæmper mere end 50 brandfolk mod flammerne nær byen Plomari på den sydlige del af øen.</p><p>Der foregår også skovbrande på andre øer med danske turister – herunder den populære ferieø Kreta.</p><p>- Der er branden stadig i gang, men den er tilpas under kontrol til, at der ikke er nogle signaler om evakuering, siger Martina Krantz.</p><p>Hun tilføjer, at Apollo holder et skarpt øje på Kreta og kommunikerer seneste nyt til gæsterne via sms’er.</p><p>To græske brandfolk omkom onsdag i forsøget på at slukke skovbranden på Kreta.</p><p>Branden brød ud samme dag i et populært turistområde i Rethymno-regionen på øen.</p><p>I den forbindelse har de lokale myndigheder sendt 110 brandfolk, 27 brandkøretøjer og fire brandslukningsfly til branden.</p><p>Seks landsbyer er blevet evakueret, siden branden opstod. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.</p><p>RITZAU</p>

<p>Alarmen ringer.</p><p>Hun har prøvet det utallige gange før. Helt tilbage fra barndommen i Mozambique, hvor hun voksede op i en familie, der var kristne protestanter.</p><p>Dengang var det klokken fire om morgenen, alarmen lød. Hun gik gennem mørket til kirken sammen med andre troende for at bede morgenbøn. Kirken lå en kilometer væk, og når de kom frem, fordelte folk sig i stilhed i et mødelokale. Nogle fandt et hjørne. Andre satte sig alene på gulvet eller stillede sig op for at bede. Der var ingen præst. Bare mennesker og bøn.</p><p>Noget har ændret sig siden. Nu ringer alarmen klokken 02.00. Men troen er den samme.</p><p>På femte sal på Sortedam Dosseringen på Nørrebro i København gør 43-årige Herminia Vicentina Mabunda sig klar til nattebøn.</p><p>Hver nat følger hun det samme ritual. Sådan har det været i snart to år.</p><p>Den 188 kvadratmeter store lejlighed med de syv værelser er stille. Børnene sover. Hendes soveværelse ligger i den ene ende af lejligheden, et godt stykke fra børnenes. Om lidt går hun fra værelse til værelse for at bede for dem og takke Gud for sine børn. Men først synger hun en portugisisk kristen sang, som hun har lært i Mozambique.</p><p><em>Jeg ved godt, Du er her, men nu kalder jeg på dig.&nbsp;</em></p><p><em>Jeg er her, for jeg vil gerne have et møde med Dig.&nbsp;</em></p><p><em>Jeg vil gerne tale med dig.&nbsp;</em></p><p><em>Du er den eneste, jeg har, hvor jeg kan være mig selv.</em></p><p><em>Du kender mig.</em></p><p>Sangen varer omkring tre minutter. Nu går turen til børnenes værelser. Hun gør ikke noget forsøg på at dæmpe stemmen. Børnene er vant til at høre hendes stemme om natten. Og skulle naboen stå ude i opgangen, vil vedkommende sagtens kunne høre hende.</p><p>”Når jeg beder om natten, mærker jeg <em>the Holy Spirit</em>. Det fylder mig, og når det sker, kan jeg godt sige tingene lidt højere og også græde, fordi jeg mærker, Jesus er her,” siger Herminia Vicentina Mabunda.</p><p>Hun har svært ved at forklare følelsen til mennesker, der ikke selv tror.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”d059a560-ef7c-432f-b0fa-fac76f5e2124″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Herminia Vicentina Mabundas bibel.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260601-165030-3.jpg?itok=5LIXak3z” width=”944″ height=”1419″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Herminia Vicentina Mabundas bibel. Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Toilettet og køkkenet får også en bøn</h2><p>Første stop er på hendes 14-årige søns værelse. Bønnen kan vare i omkring 20 minutter.</p><p>”Jeg siger, at han tilhører Dig, og at Du skal passe på ham, så han kan blive en god voksen.”</p><p>Næste i rækken er datteren på 11 år, som får samme bøn. Og så er det ind på de otteårige tvillingers værelse, som sover i køjeseng. Et stykke derfra er en sofa, som hun plejer at sidde i, når hun beder for dem. Hun takker Gud for sine børn og muligheden for at være deres mor.</p><p>Men ritualet slutter ikke her. For der er stadig flere rum i den store lejlighed, hun skal bede i. Også toilettet og køkkenet skal have en bøn med på vejen.</p><p>”Jeg går i alle værelser og i køkkenet og toilettet. Så siger jeg tak. Det er mig, der bor her, men det er Dit. Jeg beder for, at Du gør denne plads til et helligt sted for mig. Og at Du skal passe på mine ting og give mig styrke, så jeg kan passe på det. Vi har jo ikke de her ting, fordi vi er smarte. Men Gud har valgt, at jeg skal bo her. Det er Ham, der har bragt mig her. Derfor dedikerer jeg mit job, alt, hvad jeg har, til Ham.”</p><p>Herminia Vicentina Mabunda understreger, at nattebøn ikke er foreskrevet i Bibelen.</p><p>”Jesus havde selv for vane at bede om natten. Man skal gøre det, hvis man føler for det. Natten er et særligt tidspunkt. Man mærker Guds nærvær mere intenst.”</p><p>Når alle rummene har fået deres bøn, går hun tilbage i seng.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”66602692-87cf-43cb-b27d-f0b789f45577″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”&quot;Når jeg beder om natten, mærker jeg the Holy Spirit. Det fylder mig, og når det sker, kan jeg godt sige tingene lidt højere og også græde, fordi jeg mærker Jesus er her,&quot; siger Herminia Vicentina Mabunda.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260601-165030-6.jpg?itok=D1OWzGYt” width=”944″ height=”1419″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> “Når jeg beder om natten, mærker jeg the Holy Spirit. Det fylder mig, og når det sker, kan jeg godt sige tingene lidt højere og også græde, fordi jeg mærker Jesus er her,” siger Herminia Vicentina Mabunda. Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Master Fatman stod i lufthavnen</h2><p>Om få timer begynder dagen.</p><p>Fire børn skal vækkes. Morgenmad skal på bordet. Tasker pakkes. Døre åbnes og lukkes.</p><p>Hverdagen skal fungere.</p><p>Herminia Vicentina Mabunda gør det alene nu. Siden hendes mand, tv-værten og dj’en Morten Lindberg, også kendt som Master Fatman, døde af et pludseligt hjertestop i 2019, har hun stået alene med ansvaret.</p><p>Hun er ikke meget for at tale om sit liv med ham, men fortæller, at hun kom til Danmark i 2009 i forbindelse med sit arbejde som koncertarrangør i Mozambique. Den Danske Ambassade inviterede hende og nogle kolleger til Danmark, så de kunne få et førstehåndsindtryk af, hvordan man arrangerer koncerter og festivaler som Roskilde Festival.</p><p>I Københavns Lufthavn tog Master Fatman imod dem. Han var dj på Roskilde Festival og indlogerede dem i sin lejlighed på Sortedam Dosseringen. Efter festivalen endte hun med at blive her i Danmark i yderligere tre måneder i samme lejlighed, hvor hun kom tættere på Master Fatman, og som hun blev gift med i 2010 og siden fik fire børn med.</p><p>Master Fatman var ikke kristen, men “åben” over for andre kulturer. Måske derfor bærer lejligheden ikke præg af tydelige religiøse symboler, men snarere relativt store afrikanske træmasker, som han fragtede hjem fra de utallige rejser til Mozambique.</p><p>Herminia Vicentina Mabunda er vokset op i et troende hjem, hvor faderen var præst, og senere blev hendes brødre også præster. Til tider kunne det være “lidt svært” at få tingene til at hænge sammen med en ikke-troende, fordi hun ikke satte samme mål for sin tro, fortæller hun. Hun bad ikke nattebøn og besøgte kun Hillsong Denmark Church på Falkoner Allé om søndagen, når parret ikke havde andre planer.</p><p>Han hentede hende troligt, når hun var færdig i kirken. I dag kunne Herminia Vicentina Mabunda ikke drømme om at sætte noget ind i kalenderen, når det er kirketid om søndagen. Modtager hun en invitation på samme tidspunkt, siger hun altid, at hun gerne vil deltage, men først efter at hun har været i Hillsong-kirken.</p><h2>Troen har ændret karakter</h2><p>Ugen efter at Master Fatman døde, fik Herminia Vicentina Mabunda besøg af sin søster fra Mozambique. Sammen lavede de en ceremoni i stuen, hvor hendes venner også var til stede, og hvor hun oplevede, at Gud talte til hende.</p><p>”Gud fortalte mig, at det, der skete, ikke er, fordi Han hader mig eller ikke er hos mig, men fordi Gud har skrevet min afdøde mands bog færdig. Jeg begyndte at fokusere mere og åbne mine ører for Gud. Når man hører Guds stemme, så giver det hele mening. Ikke kun som kristen, men også rent menneskeligt. Når et menneskes historie er færdig, så er der ikke mere plads til at skrive mere i bogen, så skal bogen lukkes,” siger hun og fortsætter:</p><p>”Min tro hjalp mig til ikke at ende i en depression. Livet går videre, og mennesker går videre. Vi skal skubbe os selv videre. Der er dage, hvor jeg ikke orker at stå op til nattebøn. Men Gud kender mig bedst. Jeg skubber mig selv, og måske tager nattebønnen mindre tid, men jeg gør det, fordi det er et møde, jeg vil have.”</p><p>Herminia understreger, at troen altid har været en del af hendes liv. Men efter hendes mands død ændrede den karakter.</p><p>”Nogle gange glemmer man lidt, hvad ens liv handler om. Man mister noget af intensiteten i sin tro.”</p><p>I begyndelsen forsøgte hun at holde fast i nattebønnen gennem en gruppechat på det sociale medie WhatsApp, hvor omkring 30 mennesker fra Mozambique mødtes online for at bede om natten.</p><p>”Vi var alle sammen online, og bønnen gik på runde. Når én bad, satte vi andre telefonen på lydløs og ventede på vores tur. Men vi var mange, og nogle gange blev det lidt aaargh … lidt<em> lazy</em>.”</p><p>Til sidst begyndte hun i stedet at bede alene.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”36377232-b26c-4c42-bc62-f0b9fa195fe1″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Herminia Vicentina Mabunda er vokset op i et troende hjem, hvor faderen var præst, og senere blev hendes brødre også præster. I dag kommer hun i Hillsong-kirken.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260601-165002-2.jpg?itok=CJzlO4PN” width=”944″ height=”1419″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Herminia Vicentina Mabunda er vokset op i et troende hjem, hvor faderen var præst, og senere blev hendes brødre også præster. I dag kommer hun i Hillsong-kirken. Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>At lytte til Gud</h2><p>Troen fylder mere i hendes liv, end den gjorde tidligere, og hun taler åbent om den – også på sit arbejde. Men hun mærker ofte, at hendes måde at tale om Gud på skiller sig ud.</p><p>”Når jeg siger, at jeg giver min dag til Jesus og beder om beskyttelse for mine børn, så lytter folk høfligt. Men jeg kan se i deres øjne, at de tænker: ‘Det er noget pjat. Du passer jo på dig selv.'”</p><p>Selv er hun ikke i tvivl om, at Gud viser sig i både store og små ting.</p><p>Sidste år arbejdede hun som indkvarteringsvært. Arbejdstiderne passede dårligt med livet som alenemor, og en veninde hjalp med børnene. Men da veninden rejste tilbage til Mozambique, stod Herminia Vicentina Mabunda pludselig alene med ansvaret.</p><p>”Jeg blev virkelig bekymret. Jeg bad til Gud og søgte nye jobs samtidig.”</p><p>Tre måneder senere fik hun en stilling som pladsansvarlig i nytteindsatsen i Københavns Kommune.</p><p>For to måneder siden søgte Herminia Vicentina Mabunda igen videre. Hun ønskede at arbejde mere direkte med mennesker med indvandrerbaggrund og fik først besked om, at jobbet var hendes. Kort efter blev tilbuddet trukket tilbage.</p><p>”Jeg blev frustreret og spurgte Gud: ‘Hvorfor sker det her?'”</p><p>Herminia beskriver, hvordan hun efter bønnen oplevede en anden ro.</p><p>”Det føltes, som om Gud sagde til mig: ‘Du bad om det job, du har nu, og du har ikke engang haft tid til at glæde dig over det endnu.'”</p><p>Hun begyndte at se afslaget anderledes.</p><p>”Det job, jeg søgte, ville have taget tid fra mine børn. Efter at jeg bad, følte jeg mig lettet. Som om Gud havde lukket en dør for mig,” siger hun.&nbsp;</p><p>Hun ved godt, hvordan det lyder for andre.</p><p>”Når man virkelig tror, så lytter man på en anden måde.”</p>

<p>Faren til afdøde Amy Winehouse er onsdag dømt til at skulle betale knap 964.000 britiske pund – svarende til omkring 8,4 millioner danske kroner – til to af sangerens veninder efter et søgsmål, som han tabte i april.</p><p>Det skriver mediet Sky News.</p><p>Mitch Winehouse sagsøgte i december sidste år de to veninder, Naomi Parry og Catriona Gourlay, efter at de havde solgt noget af Amy Winehouses tøj og andre genstande på auktion for høje beløb.</p><p>Dommer Sarah Clarke KC afviste kravet tilbage i april, hvor hun fastslog, at han hele tiden havde kendt til salget.</p><p>Dommeren sagde onsdag, at “sagsøger valgte at rejse et i sig selv svagt søgsmål”.</p><p>- Det faktum, at han bevidst og med vilje gjorde dette mod to unge kvinder, der trofast har stået ved Amys side, gør hans urimelige adfærd særligt alvorlig, skriver AFP.</p><p>I dommen lyder det, at Mitch Winehouse skal betale de foreløbige beløb til Parry og Gourlay inden for to uger.</p><p>Beløbene lyder på henholdsvis 569.330 pund til Parry og 394.521 pund til Gourlay.</p><p>Foruden de to beløb skal Winehouse også betale kvindernes sagsomkostninger på erstatningsgrundlag, lyder det.</p><p>Det betyder, at han skal betale de faktiske omkostninger, som Parry og Gourlay har haft i forbindelse med sagen, for eksempel til advokater.</p><p>Parrys omkostninger blev i april estimeret til 715.361 pund, mens Gourlays blev anslået til 487.132 pund.</p><p>Mitch Winehouses egne udgifter løb desuden op i mindst 950.000 pund.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet AFP solgte veninderne i alt 155 af sangerens ting på auktion i årene mellem 2021 og 2023.</p><p>Det lyder, at salgene indbragte de to veninder omkring 1,4 millioner dollar – altså knap 9,2 millioner kroner.</p><p>Mitch Winehouse mente, at pengene retteligt burde tilfalde ham, og at veninderne ikke havde ret til at sælge tingene.</p><p>Amy Winehouse blev internationalt kendt, da hun i 2006 udgav albummet Back to Black med megahittet “Rehab”, der handler om hendes misbrugsproblemer.</p><p>Hun var 27 år gammel, da hun døde af alkoholforgiftning.</p><p>RITZAU</p>

<p>Flere læsere i Kristeligt Dagblad har undret sig over, at kirkeminister Ida Auken kalder konservative kristne for <a href=”https://k514.emlnk1.com/lt.php?x=4lZy~GE6U6Sb6X_-yQ-9VRah~3zUitPxvMY0jXTGVqSgEs_.y0y.1ORr1HQimNH0kMszbHHLMnei753~yky7xeRs2XUniEA0_uc” target=”_blank”>radikaliserede</a>.</p><p>Den socialdemokratiske politiker har nemlig sagt, at de ville blive “mere radikaliserede, hvis man smed dem ud af folkekirken”.</p><p>Den sætning giver bedst mening, hvis man forstår den sådan, at de allerede er radikaliserede. Altså fordi de ikke vier par af samme køn.</p><p>Og med sætningen får hun også sagt, at hun mere tåler dem, end hun egentlig bryder sig om dem. Sådan kan man også høre det som ortodoks, katolsk eller frikirkelig.</p><p>Men det er ikke kun de traditionelt kristne, Ida Auken har lagt sig ud med. Også på den politiske venstrefløj har hun vakt vrede med en Facebook-video, hvor hun jubler over at have fået tilknyttet en præst i Folketinget.</p><p>Hun har på den måde skubbet <a href=”https://www.facebook.com/kristeligt/posts/flere-medlemmer-har-meldt-sig-ud-efter-at-kirkeminister-ida-auken-s-lagde-video-/1612834904180415/” target=”_blank”>flere gamle venstresocialdemokrater </a>og nogle universitetsfolk fra sig. Men måske også nogle vælgere.</p><p>Og man kan overveje, om ikke det stik kunne være taget hjem på en smartere måde. Slaget var jo vundet. Hvorfor skubbe nogen fra sig på bagkant?</p><h2>Fjender til højre og venstre</h2><p>Senest er hun så blevet bestormet af vrede unge på sociale medier for sin deltagelse i et netværk under navnet Dialog, som blev grundlagt af rigmanden og Trump-støtten Peter Thiel.</p><p>Den kritik kaldte Enhedslistens Peder Hvelplund for berettiget. Han stillede sig “<a href=”https://k514.emlnk1.com/lt.php?x=4lZy~GE6U6Sb6X_-yQ-9VRah~3zUitPxvMY0jXTGVqSgEs_.y0y.1ORr1HQimNH0kMszbHHLMnei753~y0y7xeRs2XUniEA0_uc” target=”_blank”>fuldstændig uforstående</a>” over for, at en dansk minister havde fundet det passende at deltage i Peter Thiels netværk, som hun oplyser, at hun ikke er med i længere.</p><p>Det er mange fjender på kort tid. Og hun har skabt dem på både venstre- og højrefløjen.</p><p>Allerede inden folketingsåret er begyndt, har hun tabt popularitet på en måde, som ser unødvendig ud.</p><p>Det er herover antydet, at Ida Aukens sociale medier-strategi virker mere larmende end overbevisende.</p><p>Ud over den kiksede video med knytnæve-jubel over folketingspræsten har der været store armbevægelser for at forsvare nedprioriteringen af Kirkeministeriet. Men på en måde, der vækker mindelser om filosoffen Friedrich Nietzsches diktum om, at nogle mennesker taler meget, fordi de har noget at skjule.</p><p>For Ida Auken har trods de mange ord ikke kunnet forklare, hvilke ministerier regeringen har nedlagt. Og hvorfor.</p><p>Det skyldes ifølge professor Jørgen Grønnegaard, at det ville føre til en debat om, <a href=”https://k514.emlnk1.com/lt.php?x=4lZy~GE6U6Sb6X_-yQ-9VRah~3zUitPxvMY0jXTGVqSgEs_.y0y.1ORr1HQimNH0kMszbHHLMnei753~zUy7xeRs2XUniEA0_uc” target=”_blank”>hvorfor Kirkeministeriet skulle stilles dårligere</a>. Det er ubehageligt for socialdemokrater, der kæmper for åndelig oprustning.</p><p>Det er ikke nogen optimal start. Men muligvis kan Ida Auken til gengæld vinde noget på sit engagement og et kendskab til landets trossamfund, som jo ikke er givet for en socialdemokratisk kirkeminister. Måske vil hun over tid sågar kunne indhente det tabte på den store kærlighed til folkekirken, som fik mange kirkelige danskere til at ånde lettet op, da hun blev præsenteret i juni.</p>

<p>To græske brandfolk er onsdag omkommet, mens de forsøgte at bekæmpe en skovbrand på øen Kreta.</p><p>Det oplyser talsmand i det græske brandvæsen Yiannis Artopios ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.</p><p>Ifølge en statslig tv-station med navnet ERT blev de to brandfolk fanget af flammerne, da de i deres køretøj var på vej fra ét brændende område til et andet.</p><p>Branden brød ud onsdag i et populært turistområde i Rethymno-regionen på øen.</p><p>I den forbindelse har de lokale myndigheder sendt 110 brandfolk, 27 brandkøretøjer og fire brandslukningsfly til branden.</p><p>Seks landsbyer er blevet evakueret, siden branden opstod.</p><p>Det vides endnu ikke, hvordan branden er startet, og den er tidligt onsdag aften stadig ude af kontrol, oplyser brandvæsenet.</p><p>Et af problemerne er ifølge borgmester Yiannis Tetarakis, at vinden ofte skifter retning på øen. Det gør det svært at bidrage til brandslukningen fra luften.</p><p>- Vinden skifter hele tiden retning, og det er meget let at blive fanget, siger han ifølge AFP.</p><p>I de seneste dage er der udbrudt flere skovbrande i Grækenland. Flere andre steder er vinden også et problem.</p><p>Det gælder blandt andet på øen Paros, hvor ti landsbyer er blevet evakueret som en sikkerhedsforanstaltning.</p><p>På Lesbos kæmper mere end 50 brandfolk mod flammerne nær byen Plomari på den sydlige del af øen.</p><p>Det norske medie VG har været i kontakt med en norsk turist på øen. Turisten fortæller, at han har fået et evakueringsvarsel fra rejsebureauet Apollo.</p><p>Ritzau forsøger onsdag aften at kontakte Apollo Danmark for at høre til eventuelle evakueringer af danske turister.</p><p>Indtil nu har Grækenland i vid udstrækning undgået den ekstreme varme og de ødelæggende skovbrande, som har ramt flere sydeuropæiske lande denne sommer.</p><p>Alligevel har tørke og de kraftige vindstød nu givet gode betingelser for, at skovbrande kan brede sig.</p><p>Også i sommeren 2025 kæmpede brandfolk mod en skovbrand på Kreta. Dengang var mere end 150 brandfolk indsat mod flammerne.</p><p>Grækenland bliver ofte ramt af naturbrande om sommeren.</p><p>Det sker, når tørke, høje temperaturer og kraftig vind skaber ideelle betingelser for, at flammerne kan sprede sig hurtigt.</p><p>RITZAU</p>