<p>Én eller flere elever fra 9. klasse havde under fejringen af sidste skoledag gemt nåle i de karameller, som blev delt ud til de yngre elever på Gammelgaardsskolen i Aarhus.</p><p>Det skriver TV2 Østjylland, som har fået hændelsen bekræftet af skoleleder Susanne Broe Laursen.</p><p>- Vi har haft en festlig skoledag, som desværre blev lidt ødelagt af det her. Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt, og jeg er træt af det og skuffet, siger Susanne Broe Laursen til TV2 Østjylland.</p><p>Hændelsen blev opdaget af skolens personale omkring klokken 12.00, hvorefter alle ansatte straks blev informeret, og karamellerne blev indsamlet.</p><p>Der er ingen meldinger om, at nogen elever er kommet til skade ved at bide i karamellerne.</p><p>Uønsket indhold i karameller på sidste skoledag har været et tilbagevendende problem.</p><p>På flere skoler i landet blev der sidste år fundet karameller med uønsket indhold som blandt andet glasskår, sten, tegnestifter, nåle, plastik, træsplinter, afføring og hovedpinepiller.</p><p>Det førte til indsamling af slik, orientering af forældre og opfordringer til, at forældre tjekker børnenes karameller.</p><p>Gammelgaardsskolen vil ifølge TV2 Østjylland forsøge at lave en form for kompensation, så eleverne får noget andet at glæde sig over, efter at karamellerne måtte indsamles.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der var både klapsalver og tilråb, da Israels Eurovision-deltager, Noam Bettan, var på scenen tirsdag aften i Wiener Stadthalle i Østrigs hovedstad, Wien.</p><p>Nogle personer blev efterfølgende eskorteret ud af sikkerhedsvagter, da de “fortsatte med at forstyrre publikum” efter “højlydt” at have udtrykt sig anti-israelsk.</p><p>Det oplyser Eurovision-arrangøren, European Broadcasting Union (EBU), og den østrigske public service-station ORF, som sender årets internationale melodigrandprix, ifølge BBC.</p><p>Israels deltagelse i grandprixet er omdiskuteret.</p><p>Holland, Irland, Island, Spanien og Slovenien har boykottet årets Eurovision i protest over den humanitære krise i Gaza efter Israels gengældelse på den militante gruppe Hamas’ angreb i Israel i 2023.</p><p>ORF havde inden årets Eurovision meldt ud, at tv-stationen ikke ville afspille præ-optaget applaus, som kunne sættes på for at overdøve eller nedtone eventuelle buhråb.</p><p>Noam Bettan sagde nogle dage inden tirsdagens semifinale i et interview med den israelske avis The Jerusalem Post, at han var klar over, at han kunne blive mødt af negativ respons.</p><p>- Jeg er meget fokuseret på, hvad jeg skal. Alt andet er for mig baggrundsstøj. Jeg prøver meget, meget hårdt på bare at koncentrere mig om prøverne, at give alt, hvad jeg har, arbejde så hårdt, som jeg kan, og opretholde en sund mentalitet, sagde han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er blevet hørt skud i det filippinske senat, hvor personer er blevet bedt om at søge dækning.</p><p>Det oplyser øjenvidner onsdag til nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Nyhedsbureauet melder om kaotiske tilstande forud for et ventet forsøg på at anholde en senator, som er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC).</p><p>Det står ikke umiddelbart klart, hvad der sker, eller hvem der har affyret skuddene.</p><p>Meldingerne om skud kommer, kort efter at Ronald dela Rosa, som er medlem af senatet, på Facebook har sagt, at hans anholdelse er nært forestående.</p><p>Han har ifølge nyhedsbureauet AFP forskanset sig i bygningen siden mandag. Han har opfordret militæret til at stille sig i vejen for hans anholdelse.</p><p>Ronald dela Rosa er eftersøgt af ICC for at have spillet en helt afgørende rolle i den tidligere præsident Rodrigo Dutertes såkaldte “krig mod narkotika”, som kostede tusindvis af mennesker livet.</p><p>Der er ikke meldinger om dræbte eller tilskadekomne, siger Mark Llandro Mendoza, en højtstående embedsmand i senatet, til journalister.</p><p>ICC har udsendt en arrestordre på Ronald dela Rosa for forbrydelser mod menneskeheden.</p><p>Det er samme anklage, der er mod Duterte, som afventer en retssag i den hollandske by Haag, hvor ICC ligger. Duterte blev anholdt sidste år.</p><p>- Jeg kommer med en opfordring til jer. Jeg håber, at I kan hjælpe mig. Lad ikke endnu en filippiner blive bragt til Haag, siger dela Rosa i en Facebook-video.</p><p>Duterte var præsident for Filippinerne fra 2016 til 2022.</p><p>Han var borgmester i Davao City i 22 år og syv valgperioder – dog ikke sammenhængende.</p><p>Ifølge anklagerne skabte, finansierede og bevæbnede Duterte dødspatruljer, som slog ned på både stofmisbrugere og narkohandlere.</p><p>Duterte har længe sagt, at hans ordre til politiet lød blot at dræbe i selvforsvar. Han har altid forsvaret indsatsen mod narkotika.</p><p>Dela Rosa var øverstkommanderende for indsatsen.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby kommer ikke til at afsone resten af sin varetægtsfængsling med fodlænke.</p><p>Det er onsdag blevet fastslået i anden instans af det norske retssystem, skriver NRK.</p><p>Den norske lagmannsret har forkastet Høibys anke, efter at også byretten var nået frem til, at han ikke kunne afsone med fodlænke.</p><p>Høiby, der er tiltalt for 40 forhold, har ønsket, at afsoningen af varetægtsfængslingen skulle ske i et hus ved Skaugum, hvor det norske kronprinspar har residens.</p><p>- Skuffet over resultatet på vegne af klienten, skriver René Ibsen, der er forsvarer for Høiby, til NRK.</p><p>Tiltalepunkterne dækker blandt andet over fire voldtægter, mishandling i nære relationer, vold, groft brud på narkotikalovgivningen og trusler.</p><p>Marius Borg Høiby har nægtet sig skyldig i de mest alvorlige tiltalepunkter.</p><p>Han har dog erkendt brud på besøgsforbud, fartovertrædelser og det, der i norsk ret hedder kropskrænkelse, mod en af kvinderne.</p><p>Datoen for domsafsigelsen mod Marius Borg Høiby kom onsdag på plads. Der vil falde dom i sagen mandag 15. juni klokken 08.30.</p><p>Anklagemyndigheden kræver, at kronprinsessesønnen idømmes syv år og syv måneders fængsel.</p><p>Hans forsvarere mener derimod, at han bør frifindes for de mest alvorlige forhold om blandt andet voldtægt og mishandling i nære relationer.</p><p>De mener, at han bør dømmes til fængsel i 18 måneder for de tiltalepunkter, hvor han har erkendt sig skyldig.</p><p>Domsafsigelsen 15. juni kommer til at finde sted mere end to måneder efter det sidste retsmøde i sagen.</p><p>Retssagen begyndte i februar og varede frem til marts.</p><p>Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, da han er født, før kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En skole kan ikke pålægge en ansat at give hånd til kolleger af det modsatte køn, hvis det er imod vedkommendes religiøse overbevisning. Det afgjorde Højesteret onsdag i en sag, der fandt sted i 2019.</p><p>Her fik en kvindelig lærerstuderende afbrudt et praktikforløb på en skole i Albertslund, allerede inden det var begyndt. Årsagen var, at den muslimske studerende havde afvist at give hånd til en mandlig praktikvejleder og i stedet lagt hånden på brystet og bøjet hovedet. På et efterfølgende møde krævede skolen, at den kommende praktikant skulle give hånd til begge køn, og praktikken blev sløjfet, da hun ikke kunne acceptere de betingelser.</p><p>Men det var altså indirekte forskelsbehandling på grund af kvindens religion, lyder det i den nye dom fra Højesteret, og det er trist, mener tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA), der ofte deltager i debatter om skole og pædagogik.</p><p>”Min umiddelbare reaktion er, at det er trist, at vi skal have det juridiske system til at afgøre, hvordan vi skal være sammen med hinanden. Det er dybt problematisk, at en sag om normer og værdier i folkeskolen skal gøres til et spørgsmål om jura,” siger hun.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”cc77c389-ade6-4412-81b7-eaaa2f559906″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”&quot;Normer for adfærd kan fremstå som banaliteter, men det er de små tandhjul, der får vores samfund til at hænge sammen,&quot; siger Merete Riisager.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-05/20260309-152221-5.jpg?itok=f56fn7Uq” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> “Normer for adfærd kan fremstå som banaliteter, men det er de små tandhjul, der får vores samfund til at hænge sammen,” siger Merete Riisager. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Samfundets tandhjul</h2><p>I dommen fra Højesteret lyder det, at Albertslund Kommune ikke i tilstrækkelig grad har bevist, hvorfor et håndtryk og ikke andre hilseformer er en forudsætning for ligebehandling af kønnene. Derfor er det indirekte forskelsbehandling, når den studerende fik afbrudt sit praktikforløb for ikke at ville udføre en handling, der gik imod hendes religiøse overbevisning.</p><p>Domstolen lagde vægt på, at skolen ikke i høj nok grad havde afsøgt muligheden for at bruge alternative hilseformer uden fysisk kontakt sammen med den muslimske lærerstuderende. Merete Riisager stiller sig på skolens side i dette spørgsmål:</p><p>”Normer for adfærd kan fremstå som banaliteter, men det er de små tandhjul, der får vores samfund til at hænge sammen. Et håndtryk på en folkeskole kan virke banalt for en jurist, men de fleste af os ved godt, hvad det betyder, når disse normer bliver udfordret. Særligt i vores grundskoler, som er små mikrosamfund, der skal afspejle den måde, vi er sammen på tværs af køn og andre skel. Folkeskolen er et sted, vi skal læne os ind imod hinanden og respektere de normer, der gælder, i stedet for at oprette parallelle normer for samvær. Det sidste skaber afstand og splittelse, der hvor der burde være fællesskab og samspil.”</p><p>Sagen blev i første omgang bragt for Ligebehandlingsnævnet, der i 2021 vurderede, at den lærerstuderende var berettiget til en godtgørelse på 25.000 kroner for at have været udsat for forskelsbehandling. Senere frifandt Landsretten Albertslund Kommune.</p><p>Højesteret har modsat Ligebehandlingsnævnet vurderet, at den muslimske kvinde ikke skal have godtgørelse. Det begrunder den i, at heller ikke hun gjorde nok for at finde en løsning på problemet, og at sagen ikke medførte større konsekvenser for hende.</p><h2>Kompromis</h2><p>Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet hæfter sig især ved, at Højesteret i så høj grad har lagt vægt på begge parters pligt til at finde løsninger.</p><p>”Jeg ser dommen som en erkendelse af, at disse sager er besværlige, og derfor skal parterne prøve at finde en fornuftig løsning. Ud fra det synes jeg, at det er en vældig fornuftig dom, fordi den understreger en forpligtelse til at finde kompromis og løsninger ude i samfundet, hvor disse problemer kan opstå. Man kan ikke bare sidde i hvert sit hjørne og stå fast på sine principper uden at forsøge at komme hinanden i møde,” siger professoren, som vurderer, at dommen er på linje med en række sager om forskelsbehandling på baggrund af religion hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.</p><p>Camilla Bengtson, der er juridisk chef ved Danmarks Lærerforening, er glad for den principielle afgørelse, men undrer sig lidt over argumentet for, at den forskelsbehandlede ikke skulle have økonomisk godtgørelse. Det var Danmarks Lærerforening, der i sin tid indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet.</p><p>”Der er masser af politik i denne sag, men det vil vi ikke blande os i. For os var det vigtigt at få afklaret, om det er forskelsbehandling på grund af religion, når en arbejdsgiver stiller sådan et krav. Det er vi glad for at have fået afgjort, men begrundelsen for den manglende godtgørelse undrer mig lidt. I dommen lægger de blandt andet vægt på, at skolen ikke inviterede til at finde en løsning, men nu kommer det så hende til skade, at hun ikke inviterede til dialog, selvom arbejdsgiveren i forvejen var afvisende over for dialog,” siger hun.</p><p>Selvom der ikke skal betales godtgørelse til den dengang studerende, skal Albertslund Kommune betale sagsomkostninger for knap 175.000 kroner.</p>

<p>Otte fagforeninger går nu til Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed med kritik af forholdene i det nye sygehusbyggeri i Aalborg.</p><p>Fagforeningerne er bekymret for både arbejdsmiljøet og patientsikkerheden, fortæller forkvinde for Dansk Sygeplejeråds nordjyske kreds Christina Lund.</p><p>- Vi har vurderet, at summen af de problemer, vi ser, er så store, at vi er nødt til at have øjne udefra til at se på det. Både for medarbejdernes, men selvfølgelig også for patienternes skyld, siger hun til Ritzau.</p><p>Ud over Dansk Sygeplejeråd er der tale om fagforeningerne Yngre Læger, FOA, HK Kommunal, 3F, Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.</p><p>Kritikken går blandt andet på, at der på operationsstuer er målt høje støjniveauer og høje temperaturer, der medfører hovedpine og koncentrationsbesvær hos ansatte.</p><p>Det kritiseres også, at der på psykiatriske afsnit i det nye byggeri er indkøbt møbler, der kan anvendes som kasteskyts.</p><p>Derudover nævnes det, at ikke alle glaspartier på kardiologisk ambulatorium er blyindfattede, og det medfører bekymring for strålefare i visse kontorområder.</p><p>Men der er ifølge fagforeningerne også problemer med patientkald og klokkesnore ved sengene, så patienterne ikke har mulighed for at tilkalde hurtig hjælp.</p><p>- Klokkesnorene sidder på en uhensigtsmæssig måde, og det har været en kendt problematik siden 8. februar.</p><p>- Så det kan være svært at tilkalde hjælp, hvis man pludselig får brug for det, og det kan jo blive kritisk, hvis det ikke fungerer, siger Christina Lund.</p><p>Hun siger, at de tillidsvalgte gennem “en lang periode” har påpeget problemerne, uden at der er fundet løsninger.</p><p>Selv om forholdene ikke er optimale, kan man som borger ifølge kredsforkvinden fortsat være tryg ved at komme på sygehuset.</p><p>- Der er nogle medarbejdere, der gør alt, hvad de kan, for at få det til at fungere, så patienterne ikke mærker det.</p><p>- De fører mere tilsyn, men det er jo en uholdbar løsning, siger Christina Lund.</p><p>Det nye sygehus blev indviet tirsdag eftermiddag af dronning Mary.</p><p>Indflytningen er foregået gradvist, og flere medier har tidligere beskrevet problemer og mangler i forbindelse med ibrugtagningen af det nye byggeri.</p><p>Ritzau forsøger at få en kommentar til kritikken fra Region Nordjylland.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Donald Trump er landet i Beijing, hvor USA’s præsident skal mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Air Force One landede i Beijing Capital International Airport efter den lange flyvetur fra Washington og markerede dermed det første besøg i Kina fra en amerikansk præsident i næsten et årti.</p><p>Besøget, der varer frem til 15. maj, kommer på et afgørende tidspunkt og har til formål at styrke relationerne mellem verdens to største økonomier.</p><p>Temaer som told, Taiwan og krigen i Mellemøsten forventes at blive drøftet mellem de to statsledere.</p><p>Trump har desuden udtalt, at han vil bede sit kinesiske modstykke, Xi Jinping, om at “åbne” Kina.</p><p>- Jeg vil bede præsident Xi, en leder af ekstraordinær karakter, om at “åbne op” for Kina, så de her geniale mennesker kan bruge deres magi og hjælpe med at bringe Folkerepublikken (Kina, red.) op på et endnu højere niveau!, skrev Trump på sit sociale medie, Truth Social, mens han var på vej til Kina.</p><p>Med sig i Air Force One havde Trump flere topchefer fra nogle af USA’s største virksomheder.</p><p>Det gælder blandt andre Nvidia-chef Jensen Huang, Apple-chef Tim Cook samt SpaceX- og Tesla-chef Elon Musk.</p><p>Også lederne fra BlackRock, Blackstone, Boeing, Cargill, Citigroup, GE Aerospace, Goldman Sachs, Micron Technology, Qualcomm og “mange andre” er med, skrev Trump tidligere.</p><p>Forrige gang en amerikansk præsident var på statsbesøg i Kina, var, da Trump besøgte Beijing i 2017 under sin første præsidentperiode.</p><p>Ifølge AFP forventes han at få en storslået modtagelse af de kinesiske myndigheder, og der venter et tætpakket program.</p><p>Trump og Xi Jinping skal torsdag klokken 10.00 lokal tid mødes til samtaler i Folkets Store Hal i Kinas hovedstad, Beijing. Her deltager de også i en statsbanket om aftenen.</p><p>Fredag ventes de at drikke te og holde et arbejdsmøde over frokost, inden den amerikanske præsident rejser hjem.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det tidligere folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth er blevet forfremmet til sekretariats- og organisationschef i Dansk Folkeparti.</p><p>Han er i forvejen sekretariatschef og overtager nu også opgaverne fra partisekretær Erik Bjørn Møller, der i stedet skal til Bruxelles.</p><p>Det oplyser Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse ifølge Altinget.</p><p>Kenneth Kristensen Berth sad i Folketinget fra 2015 til 2019 og har også tidligere været stedfortræder.</p><p>Han har været sekretariatschef siden 2024, men tager altså nu et skridt op i ledelsen.</p><p>- Jeg glæder mig til det fortsatte samarbejde med Kenneth Kristensen Berth, som jeg har kendt i mere end 25 år, siger partiformand Morten Messerschmidt i pressemeddelelsen om udnævnelsen.</p><p>- Jeg ved, han altid har været partiets mand, så det er det helt rigtige, at han nu sammen med ansvaret for sekretariatet på Christiansborg også får det øverste ansvar for partiets organisation. Det, er jeg overbevist om, vil være til gavn for hele partiet.</p><p>Den nu tidligere partisekretær Erik Bjørn Møller, der fik den post i 2024, rejser til Bruxelles, hvor han skal være rådgiver for Majbritt Birkholm.</p><p>Hun er Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, hvor hun fik plads efter folketingsvalget, da Anders Vistisen blev valgt til Folketinget og forlod EU-Parlamentet.</p><p>Siden folketingsvalget i marts, hvor Dansk Folkeparti gik markant frem og fik 9,1 procent af stemmerne, har partiet lavet ændringer i sit sekretariat.</p><p>Flere medier har beskrevet, at en række medarbejdere er blevet fyret siden valget. Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig om fem medarbejdere – heriblandt sekretariatets arbejdsmiljørepræsentant.</p><p>Daværende gruppeformand Peter Kofod oplyste til Berlingske i april, at fyringerne handlede om kompetencer til at “løse nye opgaver for partiet og folketingsgruppen”.</p><p>- Vi har hele tiden øje for, hvordan vi bruger pengene bedst muligt, og hvad der skal bruges af kompetencer for at understøtte strategien. Det kan lyde kynisk, men det er en naturlig del af at drive et parti, sagde Peter Kofod til avisen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det bliver den 31-årige skuespiller Casper Kjær Jensen, der skal skildre H.C. Andersen i en kommende storfilm om forfatteren.</p><p>Det offentliggør filmselskabet Zentropa på et pressemøde på filmfestivalen i Cannes onsdag eftermiddag.</p><p>Det er Casper Kjær Jensens hidtil største rolle, lyder det.</p><p>Tidligere har han blandt andet medvirket i “Nattevagten 2 – Dæmoner går i arv” over for Ulf Pilgaard, Kim Bodnia og Nikolaj Coster-Waldau og i krigsdramaet “Skyggen i mit øje”.</p><p>- Det er helt vildt at lande så stor en rolle, supplerer Casper Kjær Jensen i en pressemeddelelse.</p><p>Filmatiseringen hedder “Mit livs eventyr”, som også er titlen på H.C. Andersens selvbiografi fra 1855.</p><p>Filmen fokuserer på forfatterens liv i start-20’erne.</p><p>- Den socialt ubehjælpsomme outsider Hans Christian Andersen flytter til København med en umulig drøm om at erobre byens pulserende kulturliv og blive en berømt kunstner.</p><p>- I en kulørt verden af skuespillere, dramatikere og velgørere kæmper H.C. Andersen for at opnå anerkendelse, accept og kærlighed, lyder det om handlingen.</p><p>Casper Kjær Jensen fortæller i pressemeddelelsen, at H.C. Andersen altid har talt til ham, hvorfor han ser frem til at udforske forfatteren.</p><p>- Det er mærkeligt, men det har fra starten føltes helt rigtigt for mig, siger Casper Kjær Jensen om rollen.</p><p>- Der er noget i historien om H.C. Andersen som ung, som resonerer i mig, men som også bare taler til en hel generation af unge mennesker, der som ham oplever ensomhed og drømmer om at være en del af et fællesskab.</p><p>Bag filmatiseringen står instruktør Nikolaj Arcel, som også er med til at skrive manuskriptet sammen med Anders Thomas Jensen.</p><p>Castingen til de øvrige roller er i fuld gang, tilføjer Zentropa.</p><p>Filmen forventes at få biografpremiere i efteråret 2027.</p><p>Hans Christian Andersen blev født i Odense i 1805 og døde i København i 1875 i en alder af 70 år.</p><p>Foruden eventyr skrev H.C. Andersen også rejseskildringer, romaner og erindringsværker.</p><p>Han debuterede i 1822 med bogen “Ungdoms-forsøg”, men fik ifølge forlaget Gyldendal først sit store gennembrud i 1835 med romanen “Improvisatoren”.</p><p>Samme år udgav han et hæfte med fire eventyr: “Fyrtøjet”, “Lille Claus og store Claus”, “Prinsessen på ærten” og “Den lille Idas blomster”.</p><p>Siden fulgte blandt andet “Den lille havfrue”, “Kejserens nye klæder”, “Den grimme ælling” og “Den lille pige med svovlstikkerne”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I to et halvt år har en 29-årig politimand fra Københavns Politi været suspenderet fra sit job. Først som mistænkt for grov narkokriminalitet og siden som tiltalt for overtrædelse af våbenloven.</p><p>Allerede i januar lagde Statsadvokaten i København den alvorlige del af sagen ned, som handlede om narko. En efterforskning, der i begyndelsen var rettet mod seks politifolk, men som endte i ingenting.</p><p>Og onsdag har Retten i Lyngby så frifundet betjenten for overtrædelse af våbenloven og for grov pligtforsømmelse.</p><p>De anklager blev rejst på baggrund af en ransagning i narkoefterforskningen. Narko fandt man ikke, men man fandt en gammel pistol fra mellemkrigstiden og nogle patroner.</p><p>Ransagningen foregik meget tidligt om morgenen den 31. oktober 2023. I en kommodeskuffe fandt ransagningsholdet fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) pistolen og patronerne.</p><p>Men pistolen var betjentens underbo kommet op med aftenen forinden. Han og hustruen havde fundet den i en flyttekasse fra hustruens afdøde mor.</p><p>Pistolen var gammel, og betjenten vurderede, at der slet ikke var tale om en ægte pistol. Derfor ville han vente med at aflevere den på politistationen til den efterfølgende dag.</p><p>Også ægteparret blev tiltalt i sagen. De havde jo haft pistolen hos sig i en periode op til afleveringen, og det var en overtrædelse af våbenloven, mente anklagemyndigheden.</p><p>Men Retten i Lyngby har fundet parternes forklaringer troværdige, og dommer Pia Inger Petersen henviser onsdag ved domsafsigelsen til, at der netop i forbindelse med våbenfund i dødsboer er en frist på to uger, før man skal anmelde fundet.</p><p>- Som betjent må du godt tage imod pistolen. Det er ligesom, når der er frit lejde. Det var klokken 23 om aftenen, og du skulle møde tidligt den næste dag. Så det er i orden, at du lægger pistolen i en skuffe, lyder begrundelsen fra dommeren.</p><p>Patronerne, der blev fundet i samme skuffe, havde betjenten, fordi han havde været på skydebanen, og han havde glemt at aflevere dem. Det er noget, der sker indimellem.</p><p>Faktisk er der på skydebanen en glemmekasse, som man kan lægge patronerne i, og retten har også valgt at frifinde ham for den del.</p><p>I forbindelse med sagen fandt DUP imidlertid også nogle billeder på betjentens private telefon, som burde have været på betjentens tjenestetelefon.</p><p>Det mener retten, bør straffes med en bøde, men på grund af den lange sagsbehandlingstid og på grund af, at betjente ofte føler sig nødsaget til at bruge private telefoner, da tjenestetelefoner angiveligt ikke har tilstrækkelig hukommelseskapacitet, så har retten besluttet, at bøden helt skal bortfalde.</p><p>Det samme gælder en bøde, som manden i det medtiltalte ægtepar ellers stod til.</p><p>Han havde en springkniv liggende. Den havde han fået som en taknemmelighedsgave fra en mand, hvis liv han reddede, da han i 1990’erne var udsendt som soldat i det tidligere Jugoslavien.</p><p>Rettens afgørelse vakte stor lettelse blandt de tiltalte, som alle gav udtryk for, at ventetiden havde været “et helvede”.</p><p>- Det var da den bedste fødselsdagsgave, man kunne få, lød det fra kvinden, der fylder 60 år i dag.</p><p>Statsadvokaten i København har mulighed for at anke dommen til Østre Landsret. Det skal i givet fald ske inden 14 dage.</p><p>Ud over onsdagens sag resulterede DUP-efterforskningen i sager mod tre andre politifolk. Den ene kommer for retten i den kommende uge, mens sagen mod de to sidste behandles senere på året.</p><p>/ritzau/</p>