<p>”Kina kan virke skræmmende på mange.”</p><p>Sådan lød det fra Philip Róin, DR’s Kina- og Asienkorrespondent, i det udenrigspolitiske magasin Horisont om “Det Kina, du ikke kender”.</p><p>Det er rigtigt, at den kinesiske magt og vælde såvel politisk som økonomisk virker skræmmende på mange af os, men Philip Róin anførte, at “det er også et vildt fascinerende land, der teknologisk på mange fronter er foran Europa”.</p><p>Hvad angår respekt for det enkelte menneske, er Kina til gengæld langt bagud i forhold til Europa, men der er så vidt vides ingen interesse hos de kinesiske magthavere for at indhente det europæiske forspring.</p><p>”I Kina har alle altid travlt”, hed det i programmet, og man må virkelig tage hatten af for den kinesiske dynamik og arbejdsomhed. Kineserne ligger ikke ligefrem på den lade side, men slider og slæber under forhold, der ville få det til at sortne for øjnene af mange europæere og alarmklokkerne til at ringe hos en dansk fagforeningsmand.</p><p>Men som Philip Róin sagde det, er kineserne i “en evig overlevelseskamp”, og skal de klare sig og ligefrem blive en succes, må de lægge sig i selen. Man er nok blevet en magelig europæer, når man taber pusten af det kinesiske tempo, og vi trænger sikkert til at komme op i tempo.</p><p>På den anden side virker det kinesiske samfund som alt for hektisk og hæsblæsende. Det er en smule ironisk, at Kina kombinerer benhård kapitalisme med et politisk diktatur, konkurrencesamfund med kommunisme. Det er måske en effektiv, om end ikke videre charmerende, kombination. Man må selvfølgelig også medgive, at Kina har løftet millioner af mennesker ud af fattigdommen, og vi har sandelig også nydt godt af Kinas bidrag til verdensøkonomien.</p><p>Philip Róin rapporterede om de kinesiske budes hurtighed, fra en fabrik, der fremstillede sexdukker med kunstig intelligens, og et filmstudie, der masseproducerede miniserier, som de travle kinesere havde tid til at se i deres korte pauser.</p><p>Philip Róins dansktalende fotograf udtalte efter en tur til Prag:&nbsp;</p><p>”Jeg synes, Europa er for <em>old school</em>.”&nbsp;</p><p>En tankevækkende bemærkning, for er vi det? Repræsenterer vi den gamle verden og kineserne den nye? Måske, men så er det værd at slå et slag for den gamle verden.</p><p>Jeg kan med Philip Róin fascineres af kinesernes præstationer og opfindsomhed, men jeg kunne godt nok ikke tænke mig et liv som borger i Kina. I et land, som sidste år gennemførte den største fængsling af kristne i årtier, og hvor regimet kræver knæfald og ukritisk lydighed.</p><p>”Det Kina, du ikke kender” var spændende og varieret, og det var rart at opleve en korrespondent, som mestrede mandarin. Man kan nu dårligt sige, at Kina forekommer mindre skræmmende efter programmerne. Fattige og svage diktaturer er mindre farlige end store og rige diktaturer, og Kina hører i den grad til den sidste kategori.</p><p>Vi skal handle og forhandle med kineserne, men lad os ikke glemme, at den kinesiske drage æder demokrater til morgenmad.</p><p><em>Jesper Bacher er sognepræst.</em></p>

<p>Den amerikanske avis Wall Street Journal bragte i denne uge en artikel om Europas plan B for et Nato uden USA. Flere højtstående embedsmænd tæt på de europæiske stats- og regeringsledere udtalte sig anonymt til mediet. Samtalerne har ifølge Wall Street Journal stået på i nogle måneder. Tyskland satte samtalerne i gang, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.</p><p>Den amerikanske præsident, Donald Trump, har i sin anden periode allerede konsekvent lagt sig ud med sine europæiske allierede. For nylig kom turen til pave Leo, fordi denne som leder af den katolske kirke har forkyndt håb om fred i verden. Trump kræver følgeskab af paven til sin krig i Iran og kan muligvis være inspireret her af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Patriark Kirill af Moskva, den russisk-ortodokse kirkes leder, har utallige gange velsignet den russiske krig i Ukraine.</p><p>De første mange måneder af det seneste år havde europæiske toppolitikere fokus på, hvem der “kan Trump” – for at sikre hans støtte til alliancen. Natos nuværende generalsekretær, Mark Rutte, blev set som én, der havde den evne. Enhver ved i dag, at det var en fejlvurdering, og Mark Ruttes i øvrigt fine internationale omdømme har lidt ubodelig skade, efter at generalsekretæren blandt andet har omtalt den amerikanske præsident som “daddy” (farmand).</p><p>En anden, der var udset til at “kunne Trump”, var Italiens premierminister, Giorgia Meloni, hvilket der var flere rationelle grunde til. Trump og de tætteste omkring ham har set Meloni som en ideologisk allieret af Maga-bevægelsen og dens indtog i europæisk politik via højrepopulistiske partier.</p><p>Med Meloni tog Trump fejl. Ja, hun har hele tiden ønsket et godt forhold til USA og den amerikanske præsident. Men først og fremmest har hun været optaget af, når det gælder Italiens vitale sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser, at sætte disse først – ikke USA. Hun har stået ved EU og Nato samt støtte til Ukraine. Mod Putin. Senest tog hun paven i forsvar over for Trump ved at kalde Trumps angreb på den amerikanskfødte pave for uacceptabelt. Det udløste verbale angreb på Meloni fra Trump i stil med, da han i første præsidentperiode var efter statsminister Mette Frederiksen (S), som blev kaldt “en ækel kvinde”. Dengang var det, fordi den danske statsminister ikke ville modtage og acceptere et købstilbud på Grønland.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”9bd772c7-7a91-49c7-a7e5-f0222d2220cf” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, den tyske kansler, Friedrich Merz, Canadas premierminister Mark Carney på vej til et pressemøde under en Nato-øvelse i Norge tilbage i marts.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-04/20260313-165203-6.jpg?itok=rfjiMG7q” width=”944″ height=”671″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, den tyske kansler, Friedrich Merz, Canadas premierminister Mark Carney på vej til et pressemøde under en Nato-øvelse i Norge tilbage i marts. Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Grønlandskrisen udløste de europæiske samtaler på topniveau om en plan B – et Nato uden USA og med Canada. I erkendelse af, at USA i dag i almindelighed og Trump i særdeleshed ikke kan regnes som en solid og loyal alliancepartner, men nu i stedet en for alliancen undergravende magt. Trumps fornyede krav på Grønland har fået de europæiske statsledere til at træde i karakter med blik for kontinentets interesser. Med USA ude – eller i en tilbagetrukken rolle – vil Nato for det første stå stærkere politisk i Europa. Ligeledes i Arktis, hvor Canada og Kongeriget er de største geopolitiske aktører i rivaliseringen i det høje nord med Rusland. USA har “kun” Alaska.</p><p>Kan europæerne og canadierne bygge et stærkere Nato? Projektet er ikke umuligt, men der er trædesten på vejen, der skal løses i fælles koncert.</p><p>Man skal overtage den operationelle kontrol med Nato, hvor det er amerikanske generaler, der sidder i toppen. Men lige bag dem sidder der en europæisk repræsentant – simpel forfremmelse af europæerne i det spørgsmål kan løse meget.</p><p>Hvad sker, hvis USA som modtræk trækker sine betydelige udstationerede styrker hjem fra Europa? Der vil blive etableret en kløft, der skal fyldes op for troværdigt at kunne afskrække Rusland. Det er en sværere øvelse, der ikke løses over en nat, men over en årrække. De mest kapable hære i Europa er blandt andet Polen – og Ukraine.</p><p>Den sidste konstatering leder til, at Natos forsvar af medlemmernes territoriale integritet – fra Nuuk til Kharkiv – er den helt centrale mission for et nyt stærkt Nato. Hvis alliancen skal afskrække Rusland troværdigt.</p><p>Var det tilfældigt, at Wall Street Journal bragte sin artikel få dage efter, at premierminister Victor Orbán mistede den formelle magt i Ungarn – det kan det være, men det kan også være koordineret. Uden Orbán er der ingen – bortset fra USA – til at bruge veto i centrale spørgsmål.</p><p>Orbán har mistet sin formelle magt, men den nye premierminister skal hurtigt få styr på “systemet Orbán”, ellers kan han være færdig inden længe. Et eksempel af mange på Orbán-systemets magt er, at Orbán oprettede et finanslovsråd, der har tre medlemmer udpeget for en niårig periode. De kan nedlægge veto mod enhver finanslov – konsekvensen af et sådant veto vil være udskrivelse af nyvalg. Derfor har Péter Magyar travlt. Derfor har Europa det også, der skal handles, inden vinduet lukker.</p><p>Natos tidligere generalsekretær, den nuværende norske finansminister, Jens Stoltenberg, udtalte onsdag, at det ikke er sikkert, at Nato eksisterer om 10 år – et budskab, der var koordineret med den europæiske samtale om fremtidens Nato.</p><p>Europa har nu efter mere end et år med Trump skiftet erkendelse. Trump er ikke Europas ven. Europa må stå i egen ret. En erkendelse, der giver håb.</p>

<p>En ledende rolle, en lang gerningsperiode og ingen afstandtagen fra onlinefællesskabet Terrorgram, som ifølge politiet deler højreekstremistisk propaganda.</p><p>Det er nogle af de skærpende omstændigheder, som anklagerne ser i en sag, hvor en i dag 30-årig mand er tiltalt for at have fremmet terror.</p><p>Faktisk ser anklager Sophie Gade fra Statsadvokaten i København ingen formildende omstændigheder i sagen, og derfor bør straffen til manden udmåles til syv års fængsel. Det siger hun torsdag i Retten i Glostrup.</p><p>- Altså tæt på loftet, siger hun med henvisning til, at strafferammen er otte års fængsel.</p><p>Den tiltalte står bag tre af de profiler, som Europol har udpeget blandt de mest aktive og indflydelsesrige i Terrorgram. Han delte mange indlæg i det online netværk, og ifølge anklagemyndigheden var det propagandavirksomhed.</p><p>- Han fungerer som talerør for Telegram i flere tilfælde, siger senioranklager Sufian Akram torsdag i retten.</p><p>Manden risikerer foruden en årelang fængselsstraf også, at han fratages sit danske pas og udvises af landet med et forbud mod nogensinde at rejse ind i landet igen.</p><p>Udlændinge- og Integrationsministeriet mener nemlig, at manden ved fødslen fik fransk statsborgerskab fra sin ene forælder. Mandens anden forælder er dansk statsborger, manden selv har boet i Danmark, siden han var to år.</p><p>Den 30-årige tiltalte nægter sig skyldig i de alvorlige anklager mod ham, og han protesterer via sin forsvarer mod udvisning.</p><p>Han har kaldt sine aktiviteter for satire og samtidig sagt, at han dokumenterede og formidlede historie, ligesom medierne formidler nyheder.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fra nu af kan det koste en bøde eller fængselsstraf at udtale sig offentligt til fordel for homoseksualitet i Belarus.</p><p>Det samme gælder, hvis man taler for “kønsskifte, barnløshed eller pædofili”.</p><p>Ordene står at læse i en lov, som parlamentet i Minsk, hovedstaden i Belarus, vedtog den 2. april.</p><p>Nu har præsident Aleksander Lukasjenko underskrevet loven, og dermed er den trådt i kraft, skriver nyhedsbureauet dpa.</p><p>I loven står punkterne om LGBTQ og barnløshed at læse i en sektion, der hedder “Beskyttelse af traditionelle værdier”.</p><p>Den fastslår, at “propaganda” for LGBTQ kan koste, hvad der ifølge dpa svarer til en bøde på 3200 kroner eller en mindre fængselsstraf.</p><p>Loven er inspireret af en tilsvarende lovgivning, som blev vedtaget i Rusland i 2024.</p><p>Den var vendt mod hele LGBTQ-bevægelsen og blev også brugt som en del af en kampagne for at øge fødselstallet.</p><p>Efter Rusland vedtog Georgien en lov mod LGBTQ, og nu er det så Belarus.</p><p>Lukasjenkos underskrift blev sat onsdag. Det var samme dag, som 11 eksperter, der er hyret af FN til at vurdere loven, rettede en skarp kritik mod den.</p><p>I Geneve udsendte de uafhængige eksperter i menneskerettigheder en erklæring, hvor de slog alarm. Det er forfølgelse af marginaliserede grupper, påpeger de.</p><p>- Denne lov er en farlig eskalering, står der i erklæringen, som nyhedsbureauet AFP har læst.</p><p>- Den sidestiller legitimt forsvar for menneskerettigheder med administrative lovbrud. Der er risiko for, at den gør det mere legitimt at forfølge i forvejen marginaliserede grupper og forsvarere for deres rettigheder, siger de.</p><p>Eksperterne kritiserer specielt, at loven “misvisende forbinder legitime ytringer med kriminalitet, herunder pædofili. Det fremmer stigma (negativt socialt stempel, red.) og fjendskab”.</p><p>- Myndighederne fremmer fordomme og legitimerer diskrimination, skriver de.</p><p>Parlamentets og præsidentens offensiv mod LGBTQ er ikke kommet som et lyn fra en klar himmel. Lukasjenko har i årevis forfulgt miljøet.</p><p>Tilbage i 2012 sagde han ifølge AFP, at “det er bedre at være diktator end at være bøsse”.</p><p>Eksperterne påpeger også, at loven indføres på et tidspunkt, hvor der i Belarus er rapporter om chikane og intimidering af personer fra LGBTQ-bevægelsen.</p><p>De siger, at der i Belarus i år er meldt om mindst 12 tilfælde af kønsbaseret forfølgelse.</p><p>Lukasjenko har været leder i Belarus siden 1994.</p><p>Han er en autoritær leder, der gentagne gange er blevet beskyldt for brud på menneskerettigheder og valgfusk. Han er en tæt allieret af Vladimir Putin, Ruslands præsident.</p><p>/ritzau/</p>

<p>De Konservative har ifølge SF’s Pia Olsen Dyhr lukket døren til kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).</p><p>Og det baner vejen for en rød-lilla regering. Det siger SF-formanden på vej ind til forhandlinger med Mette Frederiksen på Marienborg torsdag.</p><p>- Jeg er jo glad for, at det ser ud, som om at vi kan forhandle en rød-lilla regering efter De Konservatives melding, hvor de meget klart sagde, at de er ikke interesseret i at fortsætte en midterregering, siger hun.</p><p>Da den konservative formand, Mona Juul, tirsdag var til forhandlinger med Mette Frederiksen, gjorde hun det klart, at De Konservative ønsker en ny og blå kongelig undersøger.</p><p>Det er den melding, som Pia Olsen Dyhr har hæftet sig ved.</p><p>- De ønsker sådan set en blå statsminister, så er der jo ikke andet at forhandle om end en rød-lilla regering, siger hun.</p><p>Pia Olsen Dyhr og SF har fra start udelukket at ville gå i regering med De Konservative og Venstre.</p><p>Venstre har efter forhandlinger tidligere på ugen været åbne for yderligere møder med Mette Frederiksen.</p><p>Det giver Pia Olsen Dyhr dog ikke meget for, fordi hun kan godt tælle mandater, som hun siger ude foran Marienborg torsdag.</p><p>- Der er ikke mandater hen over midten, hvis De Konservative ikke er med i det. Ergo er der kun mandater for en rød-lilla regering.</p><p>Pia Olsen Dyhr har længe pointeret, at hun vil have SF i regering.</p><p>Moderaternes Lars Løkke Rasmussen har afvist at gå i en regering på baggrund af “yderfløje”, hvorfor han med egne ord har svært ved at deltage i en regering, hvor Enhedslisten er støtteparti.</p><p>Pia Olsen Dyhr bliver gjort opmærksom på, at der ikke er de nødvendige 90 mandater, hvis Lars Løkke Rasmussen ikke vil basere en regering på støtte fra Enhedslisten.</p><p>- Jeg har ikke hørt, Lars Løkke Rasmussen sige, at han ikke vil være interesseret i en rød-lilla regering. Han har sagt, at han både er interesseret i en regering hen over midten, men at han også kan se noget i en rød-lilla regering, siger Olsen Dyhr.</p><p>/ritzau/</p>

<p>DSB og Banedanmark kommer til at lave en opfølgning på, hvordan man håndterede hændelsen tirsdag, da stort set al togdrift på Sjælland blev indstillet.</p><p>Det fortæller Tony Bispeskov, informationschef hos DSB, til Ritzau.</p><p>- Vi kommer til at gå igennem hele forløbet for at se, hvordan vi kan stå bedre, hvis – det håber vi selvfølgelig ikke – der skulle ske noget tilsvarende en anden gang, siger han.</p><p>Her vil Banedanmark se på, hvordan fejlen kunne ske, og undersøge, hvad man kan gøre for at undgå en lignende fejl i fremtiden.</p><p>Tirsdag blev tusindvis af togpassagerer ramt af forsinkelser og aflysninger, efter at to køreledninger blev revet ned.</p><p>Først faldt en køreledning ned over en strækning mellem Ringsted og Køge Nord, og senere på dagen faldt endnu en køreledning ned ved Københavns Hovedbanegård.</p><p>De nedrevne køreledninger formodes ifølge Banedanmark at hænge sammen med en fejl på et kørestrømsanlæg på Sydvestsjælland.</p><p>Efterfølgende er DSB blevet kritiseret for manglende information til de berørte passagerer.</p><p>- Når trafikken lige pludselig med kort varsel lukker ned i en hel landsdel, og der ikke er nogen prognose, så er det meget svært at oplyse kunderne. Tirsdag aften vidste vi ikke, hvor lang tid det ville vare, siger Tony Bispeskov.</p><p>- Det skal ikke være nogen bortforklaring, men når vi ikke vidste, hvor længe Banedanmark skulle bruge på at finde den fejl, som udløste de mange skader, så er det selvfølgelig en ekstra dimension, som gør det vanskeligt at give den præcise trafikinformation.</p><p>Trafikinformation er et område, som varetages af både Banedanmark og DSB.</p><p>Ifølge Tony Bispeskov står Banedanmark for information på stationerne ved at opdatere skærmene med information samt højttalerudkald.</p><p>DSB står derimod for at sikre information i togene og på sin hjemmeside.</p><p>- Jeg kan allerede nu se, at trafikinformation er noget af det, vi skal have set på i vores opfølgning.</p><p>- Kunderne har i mange tilfælde været meget frustrerede over, at de ikke sådan for alvor kunne navigere i, at der lige pludselig ikke kørte nogen tog, og nogle har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke gjorde det ene, det andet, det tredje og det fjerde, siger Tony Bispeskov.</p><p>Han fortæller, at han kommer til at have en dialog med repræsentanter fra DSB’s pendlerklubber for at få input til håndteringen.</p><p>Hvornår opfølgningen er udarbejdet, står endnu ikke klart.</p><p>- Vores fokus er lige nu rettet mod, at vi skal tilbage til at have så mange tog på plads som overhovedet muligt, siger informationschefen.</p><p>Onsdag og torsdag kørte DSB med lavere drift end normalt, fordi 34 tog og 4 godstog er blevet beskadiget i forbindelse med de nedrevne køreledninger.</p><p>Fredag ventes togene at køre som normalt igen.</p><p>På nogle afgange vil togene dog være kortere, fordi man fortsat mangler en del af togbestanden.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der kan være ildevarslende nyt på vej til dem, der snart skal ud at flyve.</p><p>For risikoen for mangel på flybrændstof vokser hver dag, mens Hormuzstrædet forbliver lukket på grund af krigen i Mellemøsten. Det får trusler om masseaflysninger til at rykke tættere på.</p><p>Allerede inden for de næste tre til fire uger kan manglen blive mere omfattende, advarer Claudio Galimberti, der er økonom ved det norske energirådgivningsselskab Rystad Energy.</p><p>- Man kan opleve alvorlige nedskæringer i flyvninger i Europa allerede i maj og juni, siger han til det amerikanske medie CNBC.</p><p>Risikoen er størst i Asien og i mindre grad i Europa, da begge verdensdele er afhængige af golfstaternes olie, der under normale omstændigheder sejles gennem Hormuzstrædet.</p><p>De seneste uger er priserne på jetbrændstof steget fra mellem cirka 350-550 kroner per tønde til mellem 950-1250 kroner.</p><p>Det er et hårdt økonomisk slag for en branche, hvor brændstof tegner sig for op mod en fjerdedel af driftsomkostningerne.</p><p>Ifølge Claudio Galimberti er der allerede flyvinger, som er blevet aflyst som en direkte konsekvens.</p><p>EU-Kommissionen maner imidlertid til besindighed, skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Der er ingen beviser for brændstofmangel i EU på nuværende tidspunkt, siger talskvinde i kommissionen Anna-Kaisa Itkonen.</p><p>Hun erkender dog, at “der kan opstå forsyningsproblemer i den nærmeste fremtid, især for flybrændstof”.</p><p>I slutningen af marts varslede Anko van der Werff, der er topchef i SAS, at selskabet ville aflyse mindst 1000 afgange i april på grund af høje brændstofpriser.</p><p>I sidste uge skrev brancheorganisationen Airports Council International Europe til EU-Kommissionen, at mangel på flybrændstof kan forekomme i begyndelsen af maj, hvis tankskibe ikke begynder at sejle gennem Hormuzstrædet inden da.</p><p>Trafikken gennem strædet, hvorigennem en femtedel af verdens råolie og flydende naturgasforsyninger passerede før krigen, har været næsten fuldstændig blokeret, siden USA og Israel begyndte at bombe Iran den 28. februar.</p><p>Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer ligeledes om, at Europa snart kan stå over for mangel på flybrændstof.</p><p>Ifølge AFP er det svært at lave omfattende generaliseringer af situationen, da beholdningerne af jetbrændstof varierer fra land til land.</p><p>Japan er normalt afhængig af import, men landet har opbygget betydelige reserver.</p><p>Situationen varierer også betydeligt i Europa.</p><p>Østrig, Bulgarien og Polen har for eksempel gode lagre. For Storbritannien, Island og Holland er det omvendt. Frankrig ligger et sted midt imellem.</p><p>Og konsekvenserne vil ikke være de samme for alle lufthavne og flyselskaber, skriver AFP.</p><p>For eksempel vil mindre lufthavne, der ligger inde i landet, være i en svagere position end de vigtigste knudepunkter, siger økonom ved bankvirksomheden ING Rico Luman til AFP.</p><p>- Det vil ikke være et spørgsmål om et fuldstændigt stop, men delvise aflysninger hos nogle flyselskaber og lufthavne, vurderer han.</p><p>Hos brancheorganisationen Airlines for Europe opfordrer man EU til at begynde at give informationer om brændstoflagre i lufthavne i realtid. Organisationen omfatter selskaber som Air France-KLM, Lufthansa og Ryanair.</p><p>Dataene skal imidlertid komme fra brændstofleverandører, der ikke er begejstrede for at udlevere følsomme kommercielle data til deres største kunder.</p><p>Spørger man den amerikanske præsident, Donald Trump, om en løsning, lyder svaret:</p><p>- Nummer 1: Køb fra USA. Nummer 2: Opbyg noget forsinket mod, tag til strædet, og bare tag det, skrev han for nylig om situationen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>For første gang bliver en omfattende sundhedsordning automatisk en del af pensionen for tusindvis af pensionister.</p><p>Fra 1. juni får op mod 40.000 pensionister i Industriens Pension en sundhedsordning, hvis de får udbetalt mindst 2000 kroner om måneden i livslang pension før skat.</p><p>Ordningen leveres af Dansk Sundhedssikring og bliver en integreret del af pensionsordningen – dog med mulighed for at framelde sig.</p><p>Den giver adgang til hjælp til alt fra slidte knæ og hofter til udredning for demens og grå stær, fortæller forsikringsdirektør i Industriens Pension Joan Alsing.</p><p>- Det nye og afgørende her er, at tilmeldingen er automatisk. Vi ved, at mange er utrygge omkring deres helbred i pensionisttilværelsen, siger hun.</p><p>- Mange af vores medlemmer har haft et fysisk krævende arbejdsliv, og behovet for hjælp til helbredet stiger som bekendt, når man bliver ældre.</p><p>Sundhedsordninger har ellers typisk været knyttet til arbejdslivet, og mange har mistet dækningen, når de er gået på pension. Med den nye model fortsætter adgangen til behandling ind i alderdommen.</p><p>Ifølge Joan Alsing er ordningen tænkt som et supplement til det offentlige sundhedsvæsen.</p><p>- Ud over behandlinger får man også en guide til sundhedsvæsenet. Mange oplever det som en jungle, når de bliver syge, fordi institutionerne ikke nødvendigvis taler sammen. Her sidder der én, som kan hjælpe og guide rundt i systemet og for eksempel finde de korteste ventetider, siger hun.</p><p>Pensionisterne kommer til at betale 260 kroner om måneden for ordningen. Beløbet trækkes fra pensionsudbetalingen.</p><p>Prisen er den samme uanset alder, og der er hverken sundhedsscreening eller alderskrav.</p><p>- Der er tale om en meget dækkende og aldersmålrettet sundhedsordning. Der findes lignende ordninger, hvor sundhedsydelser fra arbejdslivet bliver ført med over i pensionisttilværelsen, men ikke i det her omfang, siger sundhedspolitisk chef Mie Rasbech.</p><p>Hun peger på, at behovet for sundhedshjælp ikke forsvinder med pensionen.</p><p>- Hele tanken med sundhedsordninger er tidlig indsats, så man får hjælp hurtigt, før problemerne udvikler sig til egentlig sygdom. Det behov stopper ikke, når man bliver pensionist – særligt ikke i en tid, hvor mange vælger at arbejde videre, siger hun.</p><p>Økonomien spiller også en rolle, fordi mange pensionister får en nedgang i indkomsten.</p><p>- Derfor kan det have stor værdi, at man mod et månedligt beløb kan få hjælp til behandlinger, der ellers kræver egenbetaling, siger hun.</p><p>Men ikke alle er overbeviste.</p><p>Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vurderer, at pensionsselskabet bevæger sig væk fra sin kerneopgave, der er at sikre de højeste afkast og den største opsparing.</p><p>- Der er en logik i at tilbyde sundhedsordninger til folk på arbejdsmarkedet, fordi det kan få dem til at blive længere og indbetale mere. Men når man bliver pensioneret, stopper indbetalingerne, siger han og tilføjer:</p><p>- Er det så pensionsselskabets opgave at fungere som rabatordning og oprette abonnementer, som kunderne ikke selv har efterspurgt? Det har jeg svært ved at se.</p><p>Joan Alsing anerkender, at selskabets vigtigste formål er at sikre opsparingen:</p><p>- Men opsparingerne har nu fået en størrelse, hvor vi vurderer, at der er mulighed for denne ekstra tryghed.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ruslands angreb på Ukraine natten til torsdag var rettet mod missil- og dronefabrikker i landet samt energifaciliteter, som forsyner Ukraines militær.</p><p>Det meddeler det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.</p><p>Det russiske angreb kostede ifølge de ukrainske myndigheder mindst 16 personer livet i den ukrainske hovedstad, Kyiv, og i byerne Odessa og Dnipro.</p><p>Ifølge Ukraine er der dermed tale om det dødeligste angreb på landet indtil videre siden årsskiftet.</p><p>Ruslands forsvarsministerium meddeler, at angrebet på Ukraine blev udført som gengældelse for ukrainske angreb mod civile mål i Rusland.</p><p>Et ukrainsk droneangreb på havnebyen Tuapse, der ligger ud til Sortehavet, har torsdag dræbt to personer, såret yderligere syv og antændt en brand, oplyste russiske myndigheder tidligere.</p><p>Det fremgår ikke umiddelbart, om Rusland erkender, at landet selv har ramt civile mål i Ukraine i det seneste angreb.</p><p>Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har Rusland sendt næsten 700 droner og 19 ballistiske missiler foruden et ukendt antal krydsermissiler ind over Ukraine det seneste døgn.</p><p>Det skriver han på det sociale medie X.</p><p>- De fleste ballistiske missiler ramte Kyiv. 636 droner og nogle af missilerne blev skudt ned. Desværre ikke alle. Der var nedslag og skete skade på almindelige beboelsesejendomme.</p><p>- Desværre er der dræbte og sårede i Odesa, Kyiv og Dnipro, skriver Zelenskyj.</p><p>Præsidenten understreger samtidig, at omverdenens sanktioner mod Rusland ikke må hæves.</p><p>- Endnu en nat har bevist, at Rusland ikke fortjener en lempelse af den globale politik eller ophævelse af sanktioner, skriver Zelenskyj.</p><p>Foruden angrebet på havnebyen Tuapse anklages Ukraine torsdag for at have angrebet et olietankskib, der sejlede under Liberias flag i Sortehavet. Russiske myndigheder siger, at skibets tyrkiske kaptajn blev såret.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Q8 Danmark, der har 241 tankstationer og 1700 ansatte under sig, skal sælges.</p><p>Det skriver kæden, der er ejet af energikoncernen OKQ8 Scandinavia, i en pressemeddelelse torsdag.</p><p>Koncernen har også et svensk forretningsben, som bliver et fokusområde fremadrettet.</p><p>Ønsket om at frasælge de danske tankstationer bunder i, at energimarkedet er under omstilling, lyder forklaringen.</p><p>Det kræver ifølge ejeren, at investeringerne fokuseres.</p><p>Helle Dahlgren Skov, der er chef for Q8 Danmark, siger i meddelelsen, at den daglige drift i Danmark fortsætter uændret.</p><p>- Vores fokus er på at udvikle og drive virksomheden videre som hidtil og sikre stabilitet og tryghed for både kunder og medarbejdere gennem hele forløbet.</p><p>Hun forklarer til mediet Finans, at man ikke forhandler med nogen endnu.</p><p>Ejerkoncernen oplyser ikke, hvad prisen er for den danske forretning.</p><p>I sit seneste årsregnskab, der dækker perioden fra marts i 2024 til udgangen af februar året efter, omsatte den danske kæde for godt 6,2 milliarder kroner.</p><p>Det var et fald på 800 millioner kroner fra året før.</p><p>Den danske chef afviser, at der skulle være tale om et nødsalg.</p><p>- Q8 Danmark er en lønsom forretning med stabile resultater gennem mange år. Vi står med en stærk og veldrevet virksomhed. Derfor er timingen rigtig, hvis der findes den rigtige ejer til den rigtige pris, siger hun til mediet.</p><p>I sit seneste regnskabsår kom kæden desuden ud med et overskud efter skat på lidt mere end 125 millioner kroner. Året før lød det på cirka 206 millioner kroner.</p><p>Q8 Danmark er både et brændstofselskab og en detailhandelskæde.</p><p>I 2012 fusionerede den med OKQ8 i Sverige. Sammen blev de til koncernen OKQ8 Scandinavia.</p><p>Koncernen er ejet 50 procent af OK ekonomisk förening og 50 procent af selskabet Kuwait Petroleum International.</p><p>/ritzau/</p>