<p>Regeringsforhandlingerne lå stille hen over påsken, mens embedsfolkene i centraladministrationen til gengæld var kaldt på overarbejde for at udarbejde notater og lave beregninger. Anden påskedag var lederne fra SF og De Radikale inviteret på Marienborg til forhandlinger – <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/mette-frederiksen-om-ny-regering-den-er-ikke-paa-trapperne”>og tirsdag fortsatte forhandlingerne i Statsministeriet </a>med repræsentanter for Enhedslisten, Alternativet og Moderaterne.</p><p>Meget tyder på, at forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) efter de indledende sonderinger inden påske begynder at have en fornemmelse af de forskellige partiers positioner. Hun har ikke brugt tid på partierne på højrefløjen, men fokuseret på hendes to tidligere regeringsmakkere samt partierne i venstre side af Folketinget. Hendes store problem er bare, at hun endnu ikke kan tælle til 90.</p><p>Mette Frederiksen ved nemlig udmærket, at Lars Løkke Rasmussen (Mod) ikke er særligt vild med den regering, som Kongen har udstyret hende med mandat til at forhandle om – en regering bestående af S, SF og Radikale. Heller ikke selvom Moderaterne supplerer de røde partier og dermed indgår i en centrum-venstre-mindretalsregering. Løkke har været meget tydelig i sin modstand over for at skulle danne en regering, som er afhængig af Enhedslisten eller Alternativet.</p><p>Det virker, som om Mette Frederiksen nu alligevel vil forsøge at tage Lars Løkke Rasmussen på ordet og få forhandlingerne til at handle om <em>noget </em>og ikke om <em>nogen</em>. Det var jo de præcise ord, som Løkke brugte igen og igen i valgkampen i 2022.</p><p>Det <em>noget </em>– altså det indhold – som Mette Frederiksen mener at have identificeret efter første runde sonderinger med partierne, er ved at tage form. I hvert fald i hendes eget hoved. Står det til hende, skal et nyt flertal kunne samles om nogle af følgende temaer:</p><ul><li>Børn og folkeskole. Bred enighed om, at der skal bruges mere på vores børns læring og trivsel. Men stadig uenighed om finansieringen.</li><li>Bedre dyrevelfærd og renere drikkevand – og udsigt til, at landbruget selv må til lommerne for at betale en stor del af regningen.</li><li>Udlændingepolitik, som er stram i forhold til indvandring, værdipolitik og kriminelle, men som stadig respekterer konventioner. Venstrefløjen har indset, at de ikke får indrømmelser på dette område.</li><li>Pension og tilbagetrækning er en af de sværeste knaster. De røde partier kan godt enes, men RV og M vil gå langt for at sikre økonomisk ansvarlighed, hvilket kan gøre ondt på de røde.</li><li>Udenrigs- og sikkerhedspolitik giver ikke meget uenighed. Fortsat bred opbakning til oprustningen, bistand til Ukraine med videre. Også med de blå partier i Folketinget.</li><li>Familiernes økonomi og højere energipriser. Enighed om, at noget skal gøres for at forbedre danske familiers hverdagsøkonomi, men ikke enighed om hvad og hvordan det finansieres.</li></ul><p>Min forventning er, at partierne mandag og tirsdag er blevet præsenteret for noget af ovenstående, og at Mette Frederiksen er i gang med at afsøge, om der er nogen “landingsbaner”, som vil kunne etableres med de nødvendige 90 mandaters opbakning. Det betyder ikke, at der er detaljerede forhandlinger om et regeringsprogram endnu, men at hun er ved at afklare, om viljen til at lave kompromiser er til stede.</p><p>Dermed vil hun også teste Lars Løkke Rasmussen på hans egne ord: Hvis det først og fremmest handler om <em>noget </em>– altså det politiske indhold – så burde han jo være klar til at forhandle. Men hvis Løkkes modstand i bund og grund handler om <em>nogen </em>– nemlig modviljen til at skulle basere sig på den yderste venstrefløj uanset indholdet – så vil dette forsøg løbe ud i sandet.</p><p>Sandheden er nok, at <em>nogen </em>og <em>noget </em>ender med at flyde sammen. Simpelthen fordi de politiske uenigheder er for store. Hvis der skal dannes en centrum-venstre-regering, så vil Løkke – og i øvrigt også De Radikales Martin Lidegaard – påtage sig at skulle trække regeringen i en mere økonomisk ansvarlig og reformagtig retning. Og det må simpelthen være for skrap kost for Enhedslistens hovedbestyrelse.</p><p>Timeglasset er endnu ikke ved at rinde ud for Mette Frederiksen som forhandlingsleder. Men det er klart, at hvis hun bliver ved med at støde på de samme konflikter igen og igen, så kan hun på et tidspunkt blive nødt til at overveje, om projektet er nyttesløst. Så kan det være, at hun bliver nødt til at forstyrre Kongen igen og bede om, at der igangsættes endnu en kongerunde.</p><p>Min forventning er, at Løkkes modstand mod Enhedslisten og Alternativet er så stor, at det er meget sandsynligt, at det nuværende spor ender blindt. Og at Løkke herefter vil forsøge at bruge partiets afgørende mandater til at fremtvinge en reel flertalsregering på midten. Igen.</p><p>Hverken Socialdemokratiet, Radikale Venstre eller Moderaterne ville have nogen problemer med endnu en midterregering. Men for at den kan dannes, så kræver det, at to partier mere går med på idéen – enten SF, Venstre eller Konservative. Og ingen af dem virker til at være klar på at hjælpe Løkke med at forme hans drømmeregering. I hvert fald ikke endnu.</p><p>Det er nok en god idé at belave sig med yderligere tålmodighed. I 2022 tog regeringsforhandlingerne omkring seks uger, og intet tyder endnu på, at det bliver nemmere denne gang.</p><p><em>Politisk set skrives på skift af Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver, samt Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister.</em></p>

<p>Der er tirsdag ingen tegn på, at Iran vil gå med til den amerikanske præsident Donald Trumps krav om at åbne Hormuzstrædet.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>En højtstående iransk kilde siger til Reuters, at Iran har afvist et forslag om en midlertidig våbenhvile, som Iran har modtaget via mæglere.</p><p>Ifølge kilden kan forhandlinger om varig fred først begynde, når USA og Israel stopper med at angribe, giver garanti for ikke at genoptage angrebene og tilbyder at kompensere skaderne påført Iran som følge af angrebene.</p><p>Den iranske kilde oplyser derudover, at enhver fremtidig aftale kun kan lade sig gøre, hvis den sikrer, at Iran bevarer kontrollen over Hormuzstrædet og har mulighed for at opkræve gebyrer fra skibe, der passerer.</p><p>Den amerikanske præsident, Donald Trump, har givet Iran indtil klokken 02 natten til onsdag dansk tid til at ophæve blokeringen af olietransporten fra golflandene gennem strædet.</p><p>Hvis ikke det opfyldes, har Trump truet med at ødelægge samtlige broer og kraftværker i Iran inden for fire timer.</p><p>Trump fremsatte sin deadline i et opslag på sociale medier søndag, hvor han blandt andet skrev “åbn det fucking stræde, I galninge, ellers kommer I til at bo i helvede, VENT OG SE!”.</p><p>Flere iranske embedsmænd har dog beskrevet udmeldingen som desperat eller vanvittig, og Iran har afvist Trumps krav og til gengæld truet med at angribe infrastruktur i USA’s allierede lande i Golfen.</p><p>Mens Donald Trump kæmper for at få mere olie transporteret ud gennem strædet, så har flere asiatiske lande lavet aftaler med Iran på egen hånd i de seneste uger.</p><p>Ifølge det britiske medie BBC har lande som Pakistan, Indien, Filippinerne og Kina lavet aftaler direkte med Iran og har fået skibe sikkert gennem det hyppigt omtalte stræde.</p><p>Det vides dog ikke endnu, hvad omfanget af de her aftaler er, hvor lang tid de vil vare, og hvor holdbare de er i længden.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er pludselig gået op for våbenføre tyske mænd, at deres bevægelsesfrihed er mindre end i 2025.</p><p>Langfredag kunne avisen Frankfurter Rundschau fortælle om en lille overset paragraf i den nye lovgivning om at være soldat i Tysklands væbnede styrker.</p><p>Loven trådte i kraft per 1. januar.</p><p>Hen over påsken har indholdet af paragraffen spredt sig, og nu er det kendt over hele Tyskland, at mænd i alderen fra 17 til 45 år “skal indhente tilladelse fra det relevante rekrutteringskontor fra Forbundshæren, hvis de ønsker at forlade Tyskland i mere end tre måneder”.</p><p>Avisen skriver, at paragraffen gælder, uanset om den tyske mand “planlægger ferie eller studier i udlandet, eller om han skal Jorden rundt med sin rygsæk”.</p><p>Deutsche Welle skriver, at en talsmand for Forbundshæren bekræfter oplysningerne.</p><p>Baggrunden er, at hvis der udbryder krig, skal militæret vide, hvor mange mænd der opholder sig langvarigt uden for Tyskland.</p><p>Talsmanden siger, at loven godt nok kræver, at mænd i den våbenføre aldersgruppe anmoder om tilladelse til at være i udlandet i mere end tre måneder.</p><p>Men militæret er forpligtet til at give tilladelsen, hvis “der ikke ventes nogen særlig militærtjeneste i den pågældende periode”.</p><p>- Eftersom militærtjeneste i henhold til den nuværende lovgivning udelukkende baseres på frivillighed, vil sådanne tilladelser generelt blive givet, siger talsmanden videre.</p><p>Tysklands nye lov om at aftjene i militæret trådte i kraft den 1. januar. Den blev debatteret heftigt, inden den blev vedtaget.</p><p>Politikerne besluttede at forny – eller modernisere – loven på grund af de spændinger, der er kommet i Europa efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022.</p><p>Samtidig har USA’s mere kritiske tilgang til Nato gjort det usikkert, om USA vil komme Europa til hjælp, når det gælder.</p><p>Det er mest værnepligt, der er debatteret i Tyskland. Ikke paragraffen om meldepligt.</p><p>Det er endt med, at der ikke er værnepligt. Men fra januar 2026 skal alle 18-årige tyske mænd udfylde et spørgeskema om deres villighed til at tjene i Tysklands væbnede styrker.</p><p>Fra juli 2027 skal de også igennem en fysisk test, der kan fastslå, om de er egnet til tjeneste i tilfælde af krig.</p><p>Hvis sikkerhedssituationen forværres, og der er for få frivillige, kan værnepligt komme på tale. Men der er vi ikke endnu.</p><p>Loven gælder for mænd, men kvinder kan melde sig frivilligt.</p><p>Meldepligten er ifølge Tagesschau, tv-stationen ARD’s nyhedsudsendelse, en del af lovgivningen fra tiden under Den Kolde Krig, der varede fra afslutningen af Anden Verdenskrig til Sovjetunionens kollaps i 1991.</p><p>En talsmand for Tysklands forsvarsministerium siger til ARD, at den ikke fik “praktisk relevans” under Den Kolde Krig.</p><p>Der var heller ingen sanktioner for at bryde meldepligten.</p><p>Politikerne i Forbundsdagen i Tysklands hovedstad, Berlin, er begyndt at røre på sig. Oppositionspartiet De Grønne vil have klare regler.</p><p>- Borgerne har ret til hurtigt at vide, om og i givet fald hvilken pligt de har til at melde sig, siger Sara Nanni, sikkerhedspolitisk talskvinde, til Die Welt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den iranske ø Kharg, der har en række olieanlæg, er blevet ramt af flere angreb.</p><p>Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Mehr ifølge Reuters tirsdag.</p><p>Kharg-øen er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.</p><p>På øen ligger et netværk af anløbsbroer, olietanke, rørledninger og anden infrastruktur, som bruges i forbindelse med udskibning af størstedelen af Irans olie.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at ødelægge øen. I løbet af marts udførte USA angreb på Kharg.</p><p>Meldingerne kommer på et højspændt tidspunkt i den igangværende krig mellem Israel og USA på den ene side og Iran på den anden side.</p><p>Trump har krævet, at Hormuzstrædet åbnes inden klokken 02.00 onsdag dansk tid – ellers vil Iran blive ramt af omfattende angreb på kraftværker og broer. Trump har flere gange tidligere rykket sin deadline.</p><p>Nogenlunde samtidig med meldinger om eksplosioner på Kharg-øen siger det israelske militær, at det har gennemført en angrebsbølge mod iransk infrastruktur.</p><p>Også fra iransk side bliver der rapporteret om angreb flere steder.</p><p>Det gælder blandt andet i hovedstaden Teheran, den nærliggende by Karaj, en motorvej i det nordlige Iran og en jernbanebro i det centrale Iran.</p><p>Irans Revolutionsgarde siger, at hvis USA går over Irans “røde grænser”, så vil reaktionen ramme mere end blot regionen.</p><p>Den omfattende uro i Mellemøsten har ført til stigende olie- og gaspriser, da mange skibe afholder sig fra at sejle gennem Hormuzstrædet, som har stor betydning for verdenshandlen.</p><p>Der er tirsdag ikke umiddelbart tegn på, at Iran vil gå med til den amerikanske præsident Donald Trumps krav, skriver Reuters.</p><p>En højtstående iransk kilde siger til Reuters, at Iran har afvist et forslag om en midlertidig våbenhvile, som Iran har modtaget via mæglere.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Prisen på diesel fortsætter tirsdag med at stige.</p><p>En opgørelse fra bilejerorganisationen FDM viser, at prisen på en liter diesel nu er 18,59 kroner.</p><p>Det er næsten 40 procent højere end for godt en måned siden.</p><p>Prisen på diesel er – som tilfældet også har været for mange andre energiformer – skudt i vejret i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.</p><p>Angreb mod energiinfrastruktur og en lukning af Hormuzstrædet har skabt usikkerhed om leverancer af olie.</p><p>Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, skriver på den sociale platform X, at en eskalering af krigen og lange udsigter til en eventuel våbenhvile påvirker priserne markant.</p><p>- Det er usædvanligt, lyder det i et opslag tirsdag.</p><p>Hos energiselskabet OK har listeprisen på en liter diesel tirsdag ramt 19,59 kroner.</p><p>Listeprisen er benzinselskabernes officielle pris. Pumpeprisen, som kunderne møder ved tankstationerne, kan være en anden.</p><p>Til sammenligning nåede den hos OK senest sit højeste niveau i 2022 med en listepris på 18,29 kroner.</p><p>På daværende tidspunkt udspillede der sig en energikrise i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar samme år.</p><p>Rusland begrænsede bevidst tilstrømningen af gas til resten af Europa i forbindelse med krigen. Det skabte en knaphed og siden stigende energipriser.</p><p>De seneste uger er prisen på benzin også steget kraftigt. Dog ikke med samme hastighed som diesel.</p><p>Det skyldes ifølge FDM, at Europa er mere afhængigt af import af diesel, og at energimarkedet derfor frygter mangel på netop denne type brændstof.</p><p>Organisationens opgørelse viser tirsdag, at prisen på en liter benzin er 16,19 kroner. I begyndelsen af marts var den 13,79 kroner.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mette Abildgaard bliver gruppeformand for De Konservatives nye folketingsgruppe.</p><p>Det oplyser partiet i en skriftlig meddelelse til Ritzau tirsdag.</p><p>Hidtil har partiformand Mona Juul været gruppeformand, men den post gives altså nu videre til Abildgaard, der også er partiets politiske ordfører.</p><p>- Mette Abildgaard er både dygtig og erfaren, hvilket især vores nyvalgte vil få stor glæde og gavn af med hende som gruppeformand, udtaler Mona Juul i meddelelsen.</p><p>Abildgaard var også gruppeformand fra 2016 til 2019, og hun ser frem til at genindtage rollen.</p><p>- Vi står stærkt med en kompetent folketingsgruppe efter valget, som består af stærke rutinerede kræfter, men også nye og unge kræfter, som jeg glæder mig enormt meget til at arbejde sammen med, siger hun.</p><p>Gruppeformanden står for at lede partiets folketingsgruppe og er som oftest ordstyrer på partiets gruppemøder.</p><p>Det er uvist, om Mette Abildgaard også fortsætter som politisk ordfører – en rolle hun har indtaget siden 2016.</p><p>Det skal der tages stilling til, når ordførerskaberne skal fordeles i folketingsgruppen, hvilket først sker på den anden side af regeringsdannelsen, skriver partiet.</p><p>Valget af Mette Abildgaard som gruppeformand er sket på Mona Juuls initiativ og med opbakning fra gruppen, skriver De Konservative.</p><p>Helle Bonnesen er valgt som gruppenæstformand, skriver partiet.</p><p>Alle Folketingets partier skal i den kommende tid udvælge en gruppeformand, når de konstituerer sig og uddeler ordførerskaber.</p><p>Flere partier skal med sikkerhed skifte ud på posten.</p><p>Det gælder blandt andet Venstre, hvor gruppens tidligere gruppeformand Hans Andersen ikke blev genvalgt.</p><p>Det samme gælder for Danmarksdemokraterne, hvor gruppeformand Peter Skaarup ikke fik et mandat ved folketingsvalget.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hvis den historiske og farverige Palads-bygning i København skal renoveres, må en kommende udbygning af den eksisterende bygning ikke udføres i grå nuancer.</p><p>Sådan lyder det i et forslag til ændringer til en ny lokalplan vedrørende Palads, som skal til afstemning i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget mandag 13. april.</p><p>Det er Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, som har foreslået ændringerne, efter at lokalplansforslaget har været i høring.</p><p>Hvis lokalplanen bliver vedtaget, vil den give lov til, at Palads bliver udvidet med 5900 kvadratmeter.</p><p>Det skal overvejende ske ved, at der bygges fem nye etager oven på den nuværende bygning.</p><p>I lokalplansforslaget lyder det, at bygningen fortsat skal huse en biograf, mens der på de øvre etager skal være et hotel.</p><p>Forslaget blev godkendt i Københavns Borgerrepræsentation i oktober 2025, hvorefter det blev sendt i offentlig høring.</p><p>Under en offentlig høring kan borgere, virksomheder og organisationer indsende udtalelser om for eksempel en lokalplan.</p><p>Forvaltningen har modtaget 3128 høringssvar om renoveringen og udbygningen af Palads.</p><p>Cirka 200 af dem har handlet om de nye etagers udtryk og arkitektur.</p><p>En del af høringssvarene var imod mere beton og glas i bybilledet, og der blev udtrykt en bekymring for, at “en fremtidig påbygning vil fremstå grå”, skriver forvaltningen i den nye indstilling.</p><p>I forslaget til den nye lokalplan udpeges bygningen desuden som bevaringsværdig.</p><p>Palads-bygningen har fungeret som biograf siden 26. januar 1918.</p><p>I 1989 blev bygningens facade malet med klare pastelfarver af kunstneren Poul Gernes.</p><p>Bygningen er ejet af Nordisk Film Biografer, som i flere år har haft et ønske om, at der skulle ske noget med den nuværende bygning.</p><p>Først var ønsket, at bygningen skulle rives ned, og der skulle bygges en helt ny bygning tegnet af arkitektfirmaet BIG, Bjarke Ingels Group.</p><p>Det forslag måtte Nordisk Film Biografer dog droppe i 2022, og efterfølgende førte en borgerinddragelsesproces til tre forslag udarbejdet af arkitektfirmaet Cobe.</p><p>Nordisk Film Biografer har arbejdet videre med et af de tre forslag og tilpasset det til blandt andet politiske ønsker.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En formodet gerningsmand er blevet dræbt, mens to andre formodede gerningsmænd er såret i forbindelse med en skudepisode i Istanbul nær det israelske konsulat i den tyrkiske by.</p><p>Det siger guvernøren i Istanbul, Davut Gül, ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.</p><p>Også to betjente er blevet lettere såret, siger Gül.</p><p>Det var ifølge Gül tre personer, som stod bag et angreb med rifler og pistoler og endte i en skudveksling med politiet.</p><p>Der har ikke været nogen israelske diplomater på konsulatet i to et halvt år, forklarer guvernøren.</p><p>Kort efter de første meldinger om skudepisoden er der fortsat usikkerhed om antallet af dræbte. Tyrkiske medier har tidligere rapporteret om flere dræbte, mindst to.</p><p>Video fra Reuters viser en politibetjent, der trækker en pistol og tager dækning, mens der kan høres skud.</p><p>En person kan ses dækket af blod.</p><p>Tyrkiets justitsminister siger tirsdag, at der vil ske en efterforskning af skyderiet.</p><p>Mustafa Ciftci, som er indenrigsminister, siger, at de tre formodede gerningsmænd har forbindelser til en organisation, som “udnytter religion”. To af dem er ifølge ministeren brødre.</p><p>Der er ofte mange bevæbnede betjente i området nær det israelske konsulat, og efter skudepisoden viser tv-billeder, at betjente patruljerer nær den diplomatiske bygning.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>300.000 danske kvinder vil i de kommende uger blive inviteret til at deltage i et af Danmarks hidtil største spørgeskemaundersøgelser om kvinders sundhed.</p><p>Det oplyser Aarhus Universitets fakultet Health i en pressemeddelelse.</p><p>Selv om kvinder i langt højere grad benytter sundhedsvæsenet end mænd, så er den nuværende medicinske forskning i høj grad baseret på mænd. Det er netop derfor, at undersøgelsen bliver foretaget.</p><p>- For at forebygge sygdomme hos kvinder har vi brug for data om kvinders egne oplevelser af deres sundhed og livskvalitet. Det er præcis den viden, respondenternes svar kan give os, siger Henrik Toft Sørensen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.</p><p>Undersøgelsen retter sig mod kvinder i alderen 35-60 år, som ifølge pressemeddelelsen er den periode i en kvindes liv, hvor tidlig forebyggelse kan gøre størst forskel.</p><p>I alt vil 11 sundhedsrelaterede emner blive afdækket i undersøgelsen med fokus på blandt andet trivsel, søvn, smerter, knoglesundhed, arbejde, livsstil og forhold relateret til kvindernes forskellige faser i livet.</p><p>I modsætning til tidligere undersøgelser vil spørgeskemaet også spørge ind til, hvordan kvinderne oplever kontakten med sundhedsvæsenet, og hvordan de håndterer udfordringer i hverdagen og selv vurderer deres egen sundhed.</p><p>Forskerne bag projektet vil følge op med et nyt spørgeskema om fem år til de deltagende kvinder. Meningen er, at man på sigt kan sikre en bedre forebyggelse og behandling af de sygdomme, der i højere grad rammer kvinder.</p><p>De første resultater fra undersøgelsen ventes offentliggjort i efteråret 2026.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En ny regering er ikke lige på trapperne.</p><p>Det er budskabet fra kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), der tirsdag giver en kort status på de igangværende regeringsforhandlinger.</p><p>Her nævner hun, at “der begynder at tegne sig noget rigtigt interessant i forhold til drikkevand og folkeskolen”.</p><p>- Så er der selvfølgelig også nogle politiske uenigheder. Så det er ikke sådan, at jeg siger, at der er en ny regering på vej.</p><p>- Den er i hvert fald ikke på trapperne, og jeg ved heller ikke, om den kan dannes endnu, siger Mette Frederiksen foran Statsministeriet.</p><p>Hun holder det korte pressemøde, lige efter at Enhedslisten og Alternativet har forladt Statsministeriet.</p><p>Senere tirsdag skal Moderaterne også til forhandlinger, erfarer flere medier.</p><p>Regeringsforhandlingerne har været i gang i omkring to uger, efter at der var folketingsvalg 24. marts. Hverken rød blok eller blå blok fik flertal.</p><p>Efter valget pegede Mette Frederiksen på sig selv som kongelig undersøger, og hun har siden da afsøgt muligheden for at danne en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.</p><p>De tre partier har dog langt fra flertal i det nye Folketing, og derfor har Alternativet, Enhedslisten og Moderaterne også været til flere forhandlinger.</p><p>Mette Frederiksen bliver spurgt, hvor hun kan gå på kompromis for, at enderne kan mødes med Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen.</p><p>- Jeg kommer ikke til at gå ind i, hvad de konkrete forhandlinger handler om.</p><p>- Jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer en ny regering, den skal være manøvredygtig, den skal afspejle valgets tale, og den skal selvfølgelig også være balanceret på nogle ting, og så skal der være en meget, meget klar retning.</p><p>Mette Frederiksen siger også på pressemødet, at der er “politisk velvilje” til at kigge på husholdninger og virksomheder i forhandlingerne.</p><p>Hun nævner, at situationen i Mellemøsten blandt andet påvirker priserne på benzin og diesel i Danmark.</p><p>- Vi bruger noget tid på at diskutere, hvordan vi kan hjælpe danske husholdninger igennem en potentiel energikrise, siger Mette Frederiksen.</p><p>/ritzau/</p>