<p>En 27-årig mand, der er sigtet for at have deltaget i en gruppevoldtægt i Aarhus i august 2024, er onsdag blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.</p><p>Det skriver Østjyllands Politi på sin hjemmeside.</p><p>Manden blev tirsdag udleveret fra England til Danmark. Han var internationalt efterlyst, da han i december blev anholdt i Manchester.</p><p>Manden er mistænkt for sammen med to andre mænd at have voldtaget og frihedsberøvet en 37-årig kvinde i en lejlighed på Langenæs Allé i Aarhus om morgenen og formiddagen 17. august sidste år.</p><p>Det lykkedes kvinden at undslippe lejligheden, hvorefter hun opsøgte nogle tilfældigt forbipasserende. Derefter blev politiet informeret om hændelsen.</p><p>Tre personer blev anholdt, hvoraf en 34-årig blev varetægtsfængslet. Han blev i februar sidste år idømt tre års fængsel.</p><p>To øvrige mistænkte gerningsmænd nåede at flygte til udlandet, inden politiet fik kontakt til dem. Den 27-årige udleverede er en af dem.</p><p>Den 27-årige kærede ikke dommerens fængslingskendelse onsdag. Det fremgår ikke på politiets hjemmeside, hvordan han forholder sig til sigtelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Regeringen laver om i lovforslaget om den såkaldte fødevarecheck, som ikke nødvendigvis skal bruges på mad i øvrigt, så den ikke havner hos udvisningsdømte indvandrere, der bor på udrejsecentre.</p><p>Det skriver TV 2.</p><p>- Man skal ikke have en check fra den danske stat, hvis man ikke har lov til at være her. Det er ret simpelt, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) til TV 2.</p><p>Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet, for at udbetalingen kan ske fra maj. Det skal til afstemning i Folketingssalen på torsdag.</p><p>Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som bliver udbetalt til over to millioner danskere.</p><p>Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse, lærlinge og udeboende SU-modtagere.</p><p>Det var i sidste måned, at regeringen, SF og Enhedslisten blev enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni. Den vil være på mellem 1000 og 2500 kroner per person.</p><p>Den er sidenhen blevet kritiseret af andre partier og diverse organisationer. Blandt andet for at ramme for bredt og for at give penge til de “forkerte” personer. Checken tilgår eksempelvis mennesker, som har meget stående på bankkontoen i forvejen, lyder det blandt andet fra de kritiske røster.</p><p>Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har ifølge TV 2 eksempelvis spurgt ind til, om udviste kriminelle udlændinge på udrejsecenter Kærshovedgård skulle have en fødevarecheck. Det skal de så ikke, efter at regeringen nu har ændret i lovforslaget.</p><p>Ifølge ministeren er der tale om en “meget lille ændring”, da det “måske” kun drejer sig om fem-ti personer, som nu alligevel ikke får en check.</p><p>Mens fødevarechecken ikke havner hos fem-ti udviste udlændinge, så kunne Beskæftigelsesministeriet tirsdag meddele, at regeringen og aftalepartierne var blevet enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal modtage fødevarechecken. Lærlingene var i første omgang udeladt fra aftalen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Belært af erfaringerne fra coronapandemien har EU sat sig for at gøre Europa mere modstandsdygtigt over for mulige sygdomsudbrud i fremtiden.</p><p>Det betyder, at Statens Serum Institut og Bavarian Nordic nu bliver en del af et stort, EU-støttet forskningsprojekt, der skal arbejde på en ny vaccine mod influenzavarianten H5N8.</p><p>De to danske virksomheder er en del af et konsortium ledet af Novo Nordisk Fondens vaccineinitiativ Nivi, der er blevet udpeget til at forske i vaccinen.</p><p>De skal undersøge muligheden for at finde en såkaldt mRNA-vaccine, der på sigt giver immunitet i slimhinderne i luftvejene – hvor influenzavirus typisk trænger ind i kroppen.</p><p>Håbet er, at en sådan immunitet vil være bedre end den traditionelle, systemiske immunitet i blodbaner og de indre organer, som mange vacciner har været rettet mod.</p><p>Dermed kan den både beskytte den enkelte patient bedre, men også være med til at forhindre smittespredning mere effektivt end de nuværende vacciner.</p><p>- Med afsæt i tidligere kliniske resultater er vi begejstrede for vaccinens potentiale til at skabe lokal immunitet og reducere smittespredning, hvilket kan få væsentlig betydning for at inddæmme influenzapandemier, lyder det fra Carsten Rudolph, der er administrerende direktør for det tyske biotekselskab Ethris, der også er en del af konsortiet.</p><p>Der er i første omgang afsat 13 millioner euro til den indledende fase, men støtten kan nå helt op på 148 millioner euro, hvis resultaterne er lovende.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den amerikanske Grammy-vindende rapper Macklemore skal optræde ved årets Smukfest.</p><p>Det annoncerer festivalen onsdag i en pressemeddelelse.</p><p>Han skal på scenen om aftenen lørdag 8. august.</p><p>Macklemore står bag hits som “Thrift Shop” og “Can’t Hold Us”, der har milliarder af afspilninger på streamingtjenesten Spotify.</p><p>Han har tidligere modtaget fire Grammys. Blandt andet for Bedste Nye Artist og Bedste Rap Album.</p><p>- Med så massive streamingtal, så er Macklemore en artist, man ikke kan undgå. Han er en af giganterne på den del af verdensscenen, hvor rap- og popikoner samarbejder på kryds og tværs, og han er manden bag en lang række internationale hits.</p><p>- Et hovednavn, som leverer intens stemning og stor fest. Vi glæder os meget til at opleve ham i skoven, siger Mikkel Xavier, musikchef på Smukfest.</p><p>Macklemore har siden sit gennembrud været politisk aktiv.</p><p>Han udgav blandt andet i 2012 sangen “Same Love”, der handler om LGBT-rettigheder og ægteskaber mellem personer af samme køn.</p><p>Rapperen har også tidligere kritiseret USA’s præsident, Donald Trump, og er en erklæret Palæstina-støtte.</p><p>Ud over Macklemore har Smukfest onsdag også offentliggjort en række danske navne til årets festival.</p><p>De slutter sig til en række internationale og danske navne, heriblandt Robbie Williams, Lewis Capaldi, Lukas Graham, The Minds of 99 og D-A-D.</p><p>Smukfest måtte melde udsolgt af partoutbilletter efter mindre end halvanden time tilbage i november.</p><p>Endagsbilletter til torsdag, fredag og lørdag blev ligeledes hurtigt udsolgt.</p><p>Der er stadig endagsbilletter til onsdag og søndag.</p><p>Festivalen ved Skanderborg finder sted fra 2. til 9. august.</p><p>Smukfest er Danmarks næststørste festival – kun overgået af Roskilde Festival.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er ikke svært at slå fast, om “Vægtløs” er en god eller dårlig film. Det er ganske nemt: Den er god. Problemet er, at de største kvaliteter ved “Vægtløs” er umulige at fortælle om i en anmeldelse. Dens kvalitet er nemlig, at den overrasker. Den gør ikke det, vi forventer. Og hvis man afslører bare en flig på forhånd, er overraskelsen – og dermed kvaliteten – selvsagt forduftet.</p><p>Det er ikke problematisk at fortælle, at “Vægtløs” beretter om 14-årige Lea (Maria Helweg Augustsen), der skal på sommerlejr for at få venner, selvtillid, gode oplevelser – og hun må da gerne smide nogle kilo i løbet af sommeren, sådan som hendes mor (Julie Sven Thalund) håber på. Det gør heller ikke spor ved oplevelsen af filmen, hvis man ved, at Leas sommer ikke lige bliver som planlagt.</p><p>Lea flytter nemlig ind på værelse med Sasha (Ella Paaske), der tilsyneladende har anderledes nemt ved alting – ikke mindst at få kontakt med hankønsvæsener. Der går ikke mange minutter, før Sasha har fortalt Lea, at hun har haft en affære med en meget ældre mand. Og så er der lagt op til en klassisk konflikt mellem to meget forskellige figurer og typer.</p><p>Netop på det punkt overrasker debutanten Emilie Thalund. Faktisk overrasker hun på adskillige punkter, også da Lea bliver nysgerrig på en af de voksne på sommerlejren, den sjove, charmerende og velbyggede Rune (Joachim Fjelstrup). Rune har tilsyneladende øje for Lea og hendes udfordringer – lige indtil han ikke har det alligevel.</p><p>Og så er det, at “Vægtløs” bliver umulig at anmelde fyldestgørende, uden at oplevelsen bliver spoleret for alle andre. Emilie Thalund har nemlig modet til at dreje sin første spillefilm i den slags retninger, der plejer at blive stemplet som “ukommercielle” eller “svære at sælge til et bredt publikum”.</p><p>Historien i “Vægtløs” er i sig selv en akavet størrelse, der lander ved siden af de kasser, man plejer at sælge film i. Den handler om et ungt menneske og om at vokse op og ramme voksenlivet med et brag, men det er ikke en ungdomsfilm – eller rettere: Den kan ikke sælges som ungdomsfilm, ganske enkelt fordi Emilie Thalund ikke samler sit publikum op. Hun lader “Vægtløs” være ligesom det, den beskriver: besværlig, uhåndterbar og uden oplagte løsninger og moraler.</p><p>Thalund tør endda lade sin historie, der er skrevet af forfatteren Marianne Lentz, springe over de konventionelle regler for filmfortælling. Da Lea slår hovedet mod voksenlivet – uden egentlig at begribe det – sker det ikke som det klassiske vendepunkt, som resten af filmen skal bearbejde. Det sker heller ikke som det store dramatiske klimaks. Det sker midt i det hele – hvorefter resten af filmen er lige så ligeglad med, hvordan man plejer at samle en historie op.</p><p>Det gør “Vægtløs” til en dejligt svær film at håndtere. Der er ingen løsninger. Slet ikke nemme af slagsen. Den er, som verden er derude: uden struktur, forklaringer og pointer. Det er en dristig film, en sten i skoen på vej hjem fra biffen. Og det er bestemt ment som en anbefaling.</p><p><em>Vægtløs. Instruktion: Emilie Thalund. Manuskript: Marianne Lentz. Kamera: Louise McLaughlin. 96 minutter. Danmark 2025. Premiere den 26. februar.</em></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”5cf592be-57c4-4051-9847-40a09ae63e01″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-02/20260224-103118-6.jpg?itok=WFIStX2E” width=”944″ height=”1399″ typeof=”foaf:Image”> </figure> </div> </div> </div>

<p>Det grønlandske sundhedsvæsen er pludselig kommet i fokus efter den amerikanske præsident Donald Trumps udmeldinger om at sende et hospitalsskib til Grønland.&nbsp;</p><p>”Vi sender en stor hospitalsbåd til Grønland for at tage sig af de mange syge mennesker, der ikke bliver taget hånd om der. Den er på vej!”, <a href=”https://nyheder.tv2.dk/live/samfund/2026-01-14-usa-vil-sende-hospitalsskib-til-groenland/trump-deler-ai-billede-af-hospitalsskib?entry=051d6a16-7121-46ea-a2c1-811f282c423e” target=”_blank”>skrev </a>Trump forleden på det sociale medie Truth Social.</p><p>Siden har danske og grønlandske ledere <a href=”https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-02-22-sundhedspersonale-og-groenlaendere-sender-stikpille-til-trump-fuldstaendig-paradoksalt” target=”_blank”>afvist idéen </a>og understreget, at der er styr på sundheden i Grønland. Alligevel har det amerikanske hospitalsskib USNS “Mercy” ifølge flere medier forladt havnen i den amerikanske by Mobile, dog uden en officiel endestation.&nbsp;</p><p>Men måske skulle den amerikanske præsident sende skibet mod nord til egne kyster i delstaten Alaska, lyder det fra en dansk sundhedsprofessor. For der lever omkring 90.000 inuitter på amerikansk jord, ofte i små samfund langt fra hospitaler og Washington, D.C.s sundhedsministerium.</p><p>”Man skulle nok feje for egen dør,” siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.</p><p>Han er netop i gang med videnskabelige artikler om sundhedsforholdene for inuitsamfundene i Alaska og Grønland.&nbsp;</p><p>”Der er sundhedsmæssige udfordringer blandt grønlændere, men der er heller ikke meget godt at skrive hjem om fra Alaska,” siger han. &nbsp;</p><p>Nogle oprindelige inuitter i Alaska <a href=”https://www.weekendavisen.dk/samfund/inuitter-der-elsker-trump” target=”_blank”>nyder godt af </a>olieinteresser og pengestrømme sydfra til deres område, som giver gode forhold såsom nye hospitaler, det gælder eksempelvis i Utqiagvik. Men statistikker viser, at indfødte i Alaska på mange måder har det værre end den hvide befolkning.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”5593c928-fb83-4569-a85d-f50ddb84b3ec” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Der bor omkring 90.000 inuitter i Alaska, mange bor afsondret i mindre landsbyer. Her ses en familie på firhjulet motorcykel ved inuitlandsbyen Quinhagak i Yukon-deltaet med 700 indbyggere.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-02/000_1fz0hm.jpg?itok=Vb7ohQqi” width=”944″ height=”631″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Der bor omkring 90.000 inuitter i Alaska, mange bor afsondret i mindre landsbyer. Her ses en familie på firhjulet motorcykel ved inuitlandsbyen Quinhagak i Yukon-deltaet med 700 indbyggere. Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Betydelige og vedvarende forskelle</h2><p>Den gennemsnitlige levealder for en inuit i Alaska er 70 år. Hvide bosat i staten bliver i gennemsnit 79 år. Tilsvarende dør flere end tre gange så mange spædbørn født af inuitkvinder som af hvide kvinder i Alaska.&nbsp;</p><p>24 procent af de adspurgte vurderer deres helbred som “nogenlunde eller dårligt” sammenlignet med 17 procent af hvide amerikanere. Det viser en <a href=”https://www.kff.org/racial-equity-and-health-policy/key-data-on-health-and-health-care-for-american-indian-or-alaska-native-people/#8b2d0023-6090-49b5-afa9-36fcc3b8ed0a” target=”_blank”>rapport</a> fra en uafhængig organisation, KFF, der udkom i december. Indfødte i Alaska har de højeste forekomster af tyktarmskræft og dødelighed heraf i verden. Rapporten fremhæver også mental sundhed som et problem blandt de indfødte inuitter, der har højere rater for selvmord og stofmisbrug.&nbsp;</p><p>”Oprindelige folk i Alaska oplever betydelige og vedvarende forskelle inden for sundhed, sundhedspleje og <a href=”https://www.kff.org/racial-equity-and-health-policy/issue-brief/health-coverage-among-american-indian-and-alaska-native-and-native-hawaiian-and-other-pacific-islander-people/” target=”_blank”><u>sundhedsdækning</u></a>,” skriver forskerne bag rapporten, der også kommer ind på Trump-administrationens foreslåede nedskæringer i den offentlige amerikanske sundhedsdækning, Medicaid, som omkring halvdelen af inuitterne i Alaska er dækket af.&nbsp;</p><p>Trump-administrationen vil ifølge en analyse fra den anerkendte, uafhængige nonprofittænketank<a href=”https://alaskabeacon.com/2025/07/15/native-communities-could-lose-24-5b-under-trump-administration-proposal/” target=”_blank”> Brookings Institution</a> desuden skære i føderale tilskud med omkring 24,5 milliarder dollars til indfødte samfund, som ellers skulle bruges til blandt andet sundhed.&nbsp;</p><p>”Det samlede billede er ikke alt for godt, når man sammenligner med den kaukasiske [hvide] del af amerikanerne. Skulle man i Grønland foretrække en amerikansk sundhedsordning? Nej. Og vil man se mod Alaskas inuitter og spørge, om de har det bedre end i Grønland. Nej, det har de ikke,” siger Kjeld Møller Pedersen.&nbsp;</p><h2>Forskellige systemer</h2><p>Den danske professor understreger, at der kan være udfordringer med det metodiske grundlag i sundhedsdata, man trækker på i forskningen af inuitter, også hvis man vil sammenligne Alaska med Grønland. Men det ændrer ikke på, at der er problemer med sundheden blandt denne gruppe, det samme gælder i øvrigt den arktiske del af Canada og de 40.000 inuitter, der bor der. &nbsp;</p><p>I USA er sundhedssystemet dog ikke universelt, som det er i Danmark, men sammensat af en række forskellige elementer i form af patienternes egne forsikringer, føderale tiltag og lokale organisationer. Det er også tilfældet i Alaska, hvor <a href=”https://anthc.org/who-we-are/” target=”_blank”><u>Alaska Native Tribal Health Consortium (ANTHC)</u></a> tilbyder sundhedsydelser til statens oprindelige folk, men man er meget afhængig af føderale midler.</p><p>Man ser nogle af de samme sundhedsmæssige udfordringer på tværs af lande med inuitsamfund. Men mens man er foran på flere områder i Grønland, som for eksempel uddannelse af grønlandsk sundhedspersonale, så kan Grønland også lære noget den anden vej, påpeger Sara Olsvig, der er forperson for Inuit Circumpolar Council, som repræsenterer inuitbefolkninger i hele Arktis.&nbsp;</p><p>Over for TV 2 nævner hun, at man i Alaska har fokus på, hvad sundhed, og særligt mental sundhed, betyder for oprindelige folk. Desuden har <a href=”https://anthc.org/patient-care/” target=”_blank”><u>ANTHC</u></a> i Alaska fokus på behandling, der er specialiseret til de vilkår, som inuitter lever under.&nbsp;</p><p>”Vi har i Grønland haft en tendens til at kopiere et dansk system og tro, at det virker. Men det gør det ofte ikke, og her mener jeg, at vi kan lære af systemerne i både Canada og Alaska,” siger Sara Olsvig til TV 2.&nbsp;</p>

<p>Inflationen i eurozonen endte i januar på 1,7 procent. Det er det laveste niveau i næsten fem år.</p><p>Det viser data fra EU’s statistikagentur Eurostat onsdag.</p><p>Dermed er inflationen aftaget sammenlignet med forrige måned, hvor den lå på to procent.</p><p>Ifølge Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, skal man tilbage til foråret 2021 for at finde en lavere europæisk inflation end nu.</p><p>- Det er især lavere energipriser, som får inflationen til at falde. Kerneinflationen udvikler sig dog også lidt i den rigtige retning, lyder det fra Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.</p><p>I Danmark lå inflationen i januar på 0,6 procent.</p><p>Dermed er Danmark det land i EU, der har den næstlaveste inflation – kun overgået af Frankrig.</p><p>- Der er rigtig godt styr på inflationen i Danmark, men i januar blev inflationen yderligere reduceret som følge af markant lavere elafgifter, siger Allan Sørensen.</p><p>I sommeren 2025 besluttede regeringen at skrue elafgiften ned til EU’s minimumsafgift i 2026 og 2027.</p><p>Det betyder, at elafgiften er faldet til 0,8 øre per kilowatt-time fra 72 øre per kilowatt-time.</p><p>- Til sommer får inflationen i Danmark yderligere hjælp af lavere afgifter på kaffe, chokolade og sukkervarer, lyder det fra Allan Sørensen.</p><p>På trods af den aftagende inflation regner cheføkonomen ikke med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer til at sænke renten i løbet af 2026.</p><p>- Inflationen danser fortsat tæt om målsætningen, og derfor er der ikke plads til endnu lavere renter. Flere rentesænkninger kan føre til, at inflationen får nyt liv og stiger igen, siger han.</p><p>ECB har et mål om, at inflationen skal ligge på to procent på mellemlang sigt.</p><p>I Danmark har Nationalbanken ikke et specifikt mål for, hvor inflationen skal ligge. Men ved at knytte kronen til euroen sørger banken for, at inflationen er nogenlunde den samme som i eurolandene.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Chefforhandler Rustem Umerov fra Ukraine skal torsdag mødes med USA’s udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner som en del af forberedelserne til de videre krigsforhandlinger med Rusland.</p><p>Det bekræfter den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, over for journalister ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Mødet torsdag finder sted i Genève i Schweiz.</p><p>- I morgen skal han (Rustem Umerov) mødes med de amerikanske forhandlere Witkoff og Kushner, siger Zelenskyj.</p><p>På mødet torsdag er der tilsyneladende ingen russisk deltagelse.</p><p>Der er ifølge Zelenskyj tale om “forberedelser til et trilateralt møde med Rusland, som vi forventer, vil finde sted i begyndelsen af marts”.</p><p>Genève har dannet ramme om flere møder mellem Ukraine, Rusland, Kushner og Witkoff om en afslutning på krigen i Ukraine.</p><p>Jared Kushner er præsident Donald Trumps svigersøn. Kushner spiller ligesom Witkoff en fremtrædende rolle i den amerikanske administrations diplomatiske arbejde både i Ukraine, Rusland og Mellemøsten.</p><p>Kushner, der er gift med Ivanka Trump, har en baggrund som ejendomsinvestor og har en MBA (master of business administration) og en juridisk embedseksamen. Han er en af Trumps nærmeste rådgivere.</p><p>Jared Kushner er opvokset i en ortodoks jødisk familie i New Jersey.</p><p>Steve Witkoff har også en baggrund i ejendomsbranchen, hvor han har arbejdet både som advokat, investor og ejendomsudvikler, inden han blev forhandler i Trump-administrationen.</p><p>Witkoff har i mange år været venner med Trump.</p><p>Rustem Umerov, som står i spidsen for Ukraines delegation, har været forsvarsminister og parlamentsmedlem, er uddannet inden for økonomi og finans og har en fortid som iværksætter.</p><p>Tirsdag var det fire år siden, at krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion. Trods gentagne forsøg er det endnu ikke lykkedes for parterne at blive enige om en våbenhvile- eller fredsaftale.</p><p>/ritzau/</p>

<p>At køre uden lys på cyklen kan udløse en mindre bøde, men for en 40-årig mand fra Skælskør-området har sagen taget en noget mere alvorlig drejning.</p><p>Står det til anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, skal manden, som natten til onsdag blev standset uden lys på cyklen i Algade i Korsør, nu varetægtsfængsles.</p><p>Men selv om de manglende cykellygter godt nok var årsagen til, at manden kom i politiets søgelys, så er det trods alt ikke derfor, at anklagemyndigheden vil have ham varetægtsfængslet.</p><p>Efter at patruljen havde standset manden, indrømmede han, at cyklen ikke tilhørte ham, men at han havde stjålet den ved kirkegården.</p><p>Politifolkene valgte derefter at kropsvisitere manden og fandt nogle små poser med et stof, som ifølge politiet var amfetamin. På den baggrund valgte betjentene at anholde den 40-årige.</p><p>I forlængelse af anholdelsen valgte politiet at foretage ransagning på mandens bopæl, og her viste det sig, at der var endnu mere amfetamin. Ifølge oplysningerne i politiets døgnrapport drejede det sig om “flere hundrede gram”.</p><p>Manden blev på den baggrund sigtet for salg af ulovlige stoffer, og anklagemyndigheden har vurderet, at sagen er af en sådan karakter, at der skal ske varetægtsfængsling. Og det er altså på den måde, at sagen eskalerede fra en lille bødesag til en sag, der i sidste ende kan ende med en fængselsdom.</p><p>I første omgang skal en dommer tage stilling til, om den 40-årige skal fængsles, mens politiet efterforsker sagen. Det kommer til at ske klokken 11.30 ved Retten i Næstved, hvor der afholdes grundlovsforhør.</p><p>Herefter skal politiet færdiggøre efterforskningen af sagen, og i sidste ende skal anklagemyndigheden så afgøre, om – og i givet fald i hvilket omfang – der skal rejses tiltale i sagen.</p><p>Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke oplyst, hvorledes den 40-årige forholder sig til sigtelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det norske kronprinspar har gjort alt for at hjælpe Marius Borg Høiby.</p><p>Det siger han selv, da han afgiver forklaring i retten i Oslo onsdag, hvor han er tiltalt for 38 forhold – herunder voldtægt og vold i nære relationer.</p><p>Marius Borg Høiby kommenterer påstande, som hans ekskæreste Nora Haukland kom med, da hun blev afhørt i sagen tirsdag, skriver Aftenposten.</p><p>Her fortalte hun om en episode, hvor hun bønfaldt Norges kronprinspar om at hjælpe Marius Borg Høiby i afvænning for narkotikamisbrug.</p><p>- At hun sidder og siger, at de ikke har forsøgt at hjælpe. Den måde, som hun prøver at smide dem under bussen for at få opmærksomhed. Jeg kan fandeme ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå det. De har ikke gjort andet, siger han.</p><p>Marius Borg Høiby bryder ud i gråd, mens han taler om sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, og stedfaren, kronprins Haakon.</p><p>- Mor og Haakon har ikke gjort andet end at være verdens sødeste – både over for Nora og mig – og de har hjulpet mig på alle mulige måder.</p><p>- Og sådan som hun beskriver, at de er – jeg bliver så vred. Jeg har virkelig ikke ord, siger Marius Borg Høiby.</p><p>Nora Haukland fortalte i retten tirsdag, at hun i 2023 bad kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon “gøre noget” for at få Marius Borg Høiby i afvænning. På daværende tidspunkt var Haukland og Høiby gået fra hinanden.</p><p>- Marius går i bad, og jeg står der med hans mor og Haakon, og så bryder jeg bare sammen og siger: “Nu må I hjælpe ham, kan I ikke se, at han har brug for hjælp?”.</p><p>- Og de sagde, at “dette er ikke dit ansvar”, og jeg sagde, “men gør dog noget, få ham på afvænning, det kommer ikke til at gå godt”, sagde Nora Haukland.</p><p>Senere – efter at Høiby tilsyneladende var kommet i afvænning – mente kronprinsparret ifølge Nora Haukland ikke, at det var noget for ham.</p><p>- Og så havde jeg ligesom kontakt med dem efterfølgende, og de skulle sende ham på afvænning, og de skulle gøre de ting.</p><p>- Og pludselig var de sådan: “Men denne afvænning, den er meget fin, men lige denne måned og næste måned er det mest gamle mennesker, der er der, og det bliver ikke så sjovt for Marius at være der”, sagde Haukland i retten.</p><p>Retssagen mod Marius Borg Høiby blev indledt i begyndelsen af februar og fortsætter efter planen frem til 13. marts.</p><p>Marius Borg Høiby har allerede siddet i vidneskranken flere gange i sagen, hvor en lang række andre vidner og formodede ofre også er indkaldt.</p><p>15 af tiltalepunkterne vedrører forhold, som Marius Borg Høiby skal have begået mod Nora Haukland – herunder vold. Haukland er i Norge kendt som influencer og deltager i flere realityprogrammer.</p><p>/ritzau/</p>