<p>En gruppe drenge kom flere gange om ugen hos en nu 57-årig mand, der er tiltalt for overgreb mod børn over en periode på 12 år.</p><p>Drengene, der på tidspunkterne for besøgene var under 15 år, var hjemme hos den 57-årige for at spille computer.</p><p>Det fortæller den tiltalte i Retten i Roskilde, der tirsdag har indledt sagen.</p><p>I alt fire børn blev ifølge anklageskriftet udsat for seksuelle overgreb af den tiltalte i perioden fra 2000 til 2012.</p><p>Den ene de forurettedes mor havde en venskabelig relation til den tiltalte, og på den måde begyndte sønnen at komme i hjemmet.</p><p>- Da han opdagede, at jeg havde mange computere og computere man kunne spille på, begyndte han at tage sine skolekammerater med, siger den 57-årige fra vidneskranken.</p><p>Den tiltalte skal i to tilfælde have udnyttet sin aldersmæssige overlegenhed ved at lade de forurettede tage ophold i hans hjem og give dem forplejning med det formål at opnå andet seksuelt forhold end samleje, fremgår det af anklageskriftet.</p><p>Efterforskningen af sagen begyndte i oktober 2022, efter at en af de forurettede henvendte sig til politiet.</p><p>Den tiltalte nægter sig skyldig.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Under ledelse af finansminister Nicolai Wammen (S) har regeringens økonomiske ministre tirsdag præsenteret en økonomisk flerårsplan, som mest af alt minder om et afsnit af tv-satireserien om snobberne Fritz og Poul. Altså de to pastelklædte forstadssnobber, som sidder i velhaverreservatet, drikker rosévin og bruger løs af pengene i alle retninger. Mere til dig. Mere til dig. Mere til alle.</p><p>Planen, som regeringen har kaldt “Et stærkt Danmark i en usikker verden”, skitserer, hvordan dansk økonomi forventes at se ud det næste tiår. Og udsigterne er gode, fordi dansk økonomi aktuelt er i topform. Lav offentlig gæld. Høj beskæftigelse. Et pænt råderum, som politikerne kan disponere over.</p><p>Mange andre lande må kigge misundeligt på finansministeren og kollegerne. Det er nærmest umuligt at få øje på andre lande, som er i bedre økonomisk forfatning end Danmark anno 2026, og det skyldes alene de reformbeslutninger, som blev truffet i fortiden. Reformer af offentlige overførselsindkomster, skattereformer, forbedret adgang for udenlandsk arbejdskraft, senere tilbagetrækning med videre. Reformerne var bestemt ikke populære, dengang de blev besluttet, men de gør, at Nicolai Wammen og kollegerne i dag har milliarder at bruge.</p><p>Nutidens politikere burde i deres aftenbøn takke dem, som tog ansvar i fortiden. Lidt ligesom Fritz og Poul, som tilsyneladende finansierer deres dekadente livsstil med “gamle penge”, som andre har tjent i fortiden, og som snobberne så kan nyde i nutiden. Pyt så med, om der også er noget til den næste generation.</p><p>Jeg tvivler på, at man nogensinde ser finansminister Nicolai Wammen eller økonomiminister Stephanie Lose (V) i pastelfarvede poloshirts, men deres økonomiske plan minder alligevel lidt om en gavebod. Selvom regeringen advarer om smalhals og siger, at de gode tider med en bugnende statskasse er forbi, så ruller milliarderne lystigt, og i fællesskab tømmer regeringspartierne stort set statskassen de næste 10 år.</p><ul><li>Mere til forsvar og beredskab. Nu bliver der sikret permanent finansiering til at sikre, at Danmark lever op til vores Nato-forpligtelse om at bruge 3,5 procent af bnp på forsvar. Og der investeres i beredskab og andre ting, som gør Danmark mere robust, hvis kriserne rammer. I alt bruges 43 milliarder kroner på forsvaret og 5 milliarder kroner på beredskabet.</li><li>Klima og klimatilpasning. Så der også er finansiering til at fortsætte den grønne omstilling af vores energiforsyning med mere vedvarende energi, energibesparelser, og så der samtidig er penge til klimatilpasning, som skal sikre udsatte områder mod eksempelvis oversvømmelser. Nogle af milliarderne til dette område skal finansiere den grønne omstilling, mens cirka 15 milliarder kroner skal bruges til at bekæmpe konsekvenserne af global opvarmning gennem klimatilpasningstiltag.</li><li>Velfærden er der også afsat en stor mængde milliarder ekstra til, så der er flere penge til udgifter i kommuner og regioner, som kan bruges på borgernære tilbud som sundhed, uddannelse og ældrepleje. Selvom de 23 milliarder kroner er mange penge, er det ikke en foræring sammenlignet med, hvordan udviklingen har været i de borgerrettede velfærdsudgifter historisk.</li><li>Og derudover er der – som det blev aftalt i forrige uge – afsat cirka seks milliarder kroner til allerede aftalte moms- og afgiftslettelser, som skal træde i kraft fra 2028. Det kan eksempelvis blive til lavere moms på fødevarer.</li></ul><p>Men når de penge er brugt, er alle pengene brugt. Der er (næsten) ikke mere tilbage i de næste 10 år. Beskeden til fremtidens regering og nutidens opposition er derfor ret klar: Hvis I har lyst til at bruge nogen penge overhovedet, må I selv skaffe dem gennem besparelser, omprioriteringer eller reformer. Der er ingen frie penge, som I bare kan bruge.</p><p>Da SVM-regeringen blev dannet, havde den en ambition om at træffe svære beslutninger, som rakte langt ind i fremtiden. Ansvarligheden skulle sejre. Men når man kigger på dagens økonomiske plan, må man endegyldigt konkludere, at den ambition nu er skrinlagt. Planen er totalt blottet for ansvarlighed, og der er ingen beslutninger i planen, som gør Danmark rigere. Det er ingen overraskelse i et valgår.</p><p>Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet er vinderne internt i regeringen. De undgår enhver giftig diskussion om reformer og besparelser, som kan være gift for partiet i et valgår. De kan nu fortsætte drejebogen frem mod valgudskrivelsen. Og andre partiers muligheder for at anklage S for økonomisk uansvarlighed vil nu blive afværget med et modsvar om en fuldt finansieret 2035-plan. Smart.</p><p>Der er ingen tvivl om, at Socialdemokratiet er vinderne internt i regeringen. De undgår enhver giftig diskussion om reformer og besparelser, som kan være gift for partiet i et valgår. De kan nu fortsætte drejebogen frem mod valgudskrivelsen. Og andre partiers muligheder for at anklage S for økonomisk uansvarlighed vil nu blive afværget med et modsvar om en fuldt finansieret 2035-plan. Smart.</p><p>Til gengæld står Venstre og Moderaterne forpjuskede tilbage. For begge de to små regeringspartiers vedkommende har jeg svært ved at se, hvad de får ud af bruge så mange milliarder og tømme statskassen. Jo, Venstre kan da glæde sig over ekstra milliarder til forsvar og beredskab, men det er ikke noget, som partiet isoleret set får en vælgermæssig gevinst ud af. Lars Løkke (Mod) var den minister på pressemødet som virkede mindst tilfreds med situationen, og han bebudede vel også nærmest direkte, at Moderaterne ville komme med reformudspil frem mod valget. Men hvis den økonomiske 10-årsplan er en strømpil for regeringens reform-appetit, kommer man nok til at kigge langt efter reformer i fremtiden.</p><p><em>Politisk set skrives på skift af </em><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/jacob-bruun” hreflang=”da”><em><u>Jacob Bruun</u></em></a><em>, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver, samt Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister.</em></p>

<p>Influenceren Nora Haukland, som tidligere var kæreste med den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby, har tirsdag fortalt i retten i Oslo, hvordan hun på et tidspunkt bad kronprinsparret om at sende Høiby på afvænning.</p><p>Det skete, efter at hun og Marius Borg Høiby var gået fra hinanden.</p><p>Haukland afgiver forklaring i en retssag, hvor Høiby er tiltalt for blandt andet vold mod hende. Det skriver den norske avis VG.</p><p>- Marius går i bad, og jeg står der med hans mor og Haakon, og så bryder jeg bare sammen og siger: “Nu må I hjælpe ham, kan I ikke se, at han har brug for hjælp?”.</p><p>- Og de sagde, at “dette er ikke dit ansvar”, og jeg sagde, “men gør dog noget, få ham på afvænning, det kommer ikke til at gå godt”, siger Nora Haukland.</p><p>29-årige Marius Borg Høiby er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit og stedsøn af kronprins Haakon.</p><p>Han er tiltalt for i alt 38 forhold – herunder vold i nære relationer og voldtægt. Sagerne involverer flere formodede ofre.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Statsadvokaten i Viborg har besluttet, at der ikke bliver rejst tiltale i en sag, hvor en 15-årig dreng har været sigtet for at planlægge et skoleskyderi i Kolding.</p><p>Det oplyser anklagemyndigheden tirsdag i en pressemeddelelse.</p><p>1. august sidste år blev en 15-årig dreng varetægtsfængslet på en lukket ungdomsinstitution. Han var mistænkt for drabsforsøg på personer på en skole i Kolding.</p><p>Sigtelsen mod ham er nu droppet.</p><p>Ifølge anklagemyndigheden har Sydøstjyllands Politi lavet en meget grundig efterforskning i sagen.</p><p>- Vi har truffet afgørelse om at opgive sigtelsen mod den 15-årige for forsøg på manddrab, fordi vi ikke mener, at der vil kunne føres bevis for, at han har udført handlinger, der vil kunne straffes som forsøg på manddrab eller noget andet, siger specialanklager Emil Stenbygaard fra Statsadvokaten i Viborg i pressemeddelelsen.</p><p>- For at man kan straffe nogen for forsøg, kræver det, at der kan føres bevis for, at der er truffet en beslutning om at begå en strafbar handling, og det kan vi efter vores opfattelse ikke i denne sag.</p><p>Den 15-årige blev anholdt sammen med to andre, der er under den kriminelle lavalder, og som blev løsladt, da de ikke kan retsforfølges.</p><p>Da den 15-årige blev fremstillet i grundlovsforhøret, skete det bag dobbeltlukkede døre.</p><p>Når der er dobbeltlukkede døre i et grundlovsforhør, betyder det, at offentligheden også afskæres muligheden for at få at vide, hvordan sigtelsen lyder.</p><p>Politiet oplyste på et senere tidspunkt, at målet for det planlagte skoleskyderi var Sct. Michaels Skole i Kolding. To personer var omtalt som fremtidige mål. Det blev også oplyst, at der ikke var nogen konkret og aktuel fare mod nogen fra skolen eller konkrete personer.</p><p>Kolding Kommune oplyste, at de tre, der blev anholdt, er elever på Alminde-Viuf Fællesskole.</p><p>Den 15-årige dreng har nægtet sig skyldig.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Statsadvokaten i Viborg har besluttet at afslutte en sag mod det tidligere Maersk Olie og Gas om udledninger af kemikalier i Nordsøen uden at rejse tiltale.</p><p>Det skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.</p><p>Maersk Olie og Gas, der i dag er ejet af energiselskabet TotalEnergies, blev politianmeldt af Miljøstyrelsen i 2017 for mellem 2009 og 2017 at have udledt et kemikalie med rød fareklassificering uden tilladelse.</p><p>Sagen er stoppet, fordi Statsadvokaten vurderer, at det ikke kan bevises ved en domstol, at Mærsk handlede forsætligt og uagtsomt i forbindelse med udledningen, og at selskabet dermed overtrådte udledningsbekendtgørelsen på en strafbar måde.</p><p>Maersk Olie og Gas blev i august 2017 solgt til TotalEnergies.</p><p>Efterforskningen af udledningerne blev indledningsvist standset i marts 2019. Men i august 2019 besluttede anklagemyndigheden at genoptage sagen efter en henvendelse om nye oplysninger i sagen fra en tidligere medarbejder.</p><p>Politiet afhørte flere tidligere medarbejdere i Mærsk og bad myndigheder i Norge og Storbritannien om hjælp til efterforskningen vedrørende leverandørens og producentens rolle i sagen.</p><p>Den efterforskning har vist, at sammensætningen af det kemikalie, sagen omhandler, blev ændret, uden at Mærsk blev orienteret.</p><p>Dermed var Mærsk heller ikke orienteret om ændringen af kemikaliets miljøklassifikation.</p><p>Forudsætningen for, at der ville kunne falde dom i sagen, er, at det kan bevises ud over enhver rimelig tvivl, at Mærsk handlede forsætligt eller uagtsomt i gerningsperioden.</p><p>- Det er i den sammenhæng vores vurdering, at der ikke kan føres det nødvendige bevis for, at Mærsk var bekendt med eller burde være bekendt med, at det røde kemikalie var til stede i det produkt, som blev anvendt, siger specialanklager Bjørn Dahl Uhre Larsen fra Statsadvokaten i Viborg i pressemeddelelsen.</p><p>På grund af forældelse er der heller ikke grundlag for at blive ved med at efterforske leverandøren og producenten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den økonomiske plan for 2035, som regeringen præsenterede tirsdag i Finansministeriet, adresserer ikke usikkerhed om den danske økonomi på langt sigt.</p><p>Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ved præsentationen.</p><p>- Jeg er også optaget af, at økonomien også holder min egen tid ud. Den opgave løser vi ikke med det her, siger han.</p><p>Lars Løkke Rasmussen har tidligere meldt ud i forbindelse med regeringsforhandlingerne om en økonomisk plan, at han gerne så, man lavede en “helhedsplan” frem til 2040.</p><p>Her skulle der ifølge udenrigsministeren også være forslag til reformer, der kunne sikre den danske økonomi på langt sigt.</p><p>Det er dog ikke en del af den økonomiske plan, som regeringen tirsdag har fremlagt.</p><p>- Man må bare stilfærdigt konstatere, at der ikke har været nogen appetit på at prøve at blive enige på nogle af de her lidt større ting, som viser sig på den lidt længere bane, siger Lars Løkke tirsdag.</p><p>Her bliver blandt andet nævnt pensionsområdet, hvor Socialdemokratiet har varslet et udspil.</p><p>Med den økonomiske plan for 2035 har regeringen afsat store milliardbeløb til Forsvaret, momsnedsættelse og klimatilpasning.</p><p>Det betyder, at der i de næste år ikke kommer til at være mange penge tilovers i det økonomiske råderum.</p><p>- Vi må også være ærlige at sige, at når vi har gjort det, er der ikke plads til alle mulige og umulige ting, siger finansminister Nicolai Wammen (S) ved pressemødet i Finansministeriet.</p><p>Lars Løkke Rasmussen mener derfor, at der er et behov for, at man på den anden side af et folketingsvalg laver en plan, der kan sikre en sund økonomi – også længere ud end i 2035.</p><p>- Den her plan er god, men hvis man læser ned i den, er der også usikkerhed. Jeg tror, vi får brug for mere, siger partiformanden ved pressemødet.</p><p>Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har siddet i regering sammen siden 2022. Der skal senest afholdes folketingsvalg med udgangen af oktober i år.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det koster to mænd en fængselsstraf, at de i marts sidste år udsatte andre for fare ved at kaste kanonslag mod udebaneafsnittet på Brøndby Stadion.</p><p>Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.</p><p>Episoden med kanonslagene fandt sted 16. marts 2025, hvor Brøndby IF mødte Silkeborg IF. Opgøret endte 2-2.</p><p>Ingen kom alvorligt til skade som følge af de kastede kanonslag, men en mand fortalte i retten, at han havde fået tinnitus, hvilket var gået væk efter nogle måneder. Det fortæller anklager Natascha Poulsen fra Københavns Vestegns Politi.</p><p>Mændene, der er dømt i sagen, er 28 og 31 år. De har ikke villet udtale sig i sagen, men de har via deres forsvarere nægtet sig skyldige.</p><p>Den ældste er idømt fire måneders fængsel, og heri indgår også straf for ulovlig tvang ved at have truet to fans til at tage deres fodboldtrøjer og -halstørklæder af.</p><p>Ofrene her var FCK-fans, og episoden fandt sted efter midnat natten til den 17. marts.</p><p>Den yngste er idømt et år og tre måneder, idet han fik udløst en reststraf fra tidligere domme. Det er alene fem måneder af straffen, der er ubetinget, og som dermed skal afsones.</p><p>Dommen blev afsagt mandag af Retten i Glostrup.</p><p>Anklager Natascha Poulsen mente, at kastet med kanonslag i sig selv burde koste tre måneders fængsel. Både hun og forsvarerne skævede til en landsretsdom fra sidste år, hvor en mand blev idømt to måneders fængsel for at have kastet kanonslag mod en målmand.</p><p>Men da der i denne sag var tale om to gerningsmænd, der i forening kastede kanonslag, skulle straffen et nøk op, mente Poulsen.</p><p>Begge dømte overvejer at anke.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Regeringen og partierne bag aftalen om en fødevarecheck er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal modtage fødevarechecken.</p><p>Lærlingene var i første omgang udeladt fra aftalen om en fødevarecheck, som blev indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten.</p><p>Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) siger tirsdag i en pressemeddelelse:</p><p>- Vi er glade for også at kunne give et tilskud til de lærlinge, som har svært ved at få råd til de stigende fødevarepriser.</p><p>- Det har været et klart ønske i høringssvarene, og det er helt rimeligt, at vi ligestiller dem med andre grupper under uddannelse.</p><p>Fødevarechecken er et skattefrit engangsbeløb, som skal give hjælp på grund af stigningen i fødevarepriserne de seneste år.</p><p>For modtagere af SU, som er udeboende, udgør fødevarechecken 1000 kroner.</p><p>Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, er tilfreds med løsningen.</p><p>- Det er både rimeligt og nødvendigt. De knokler hver dag for at uddanne sig og bidrage til fællesskabet, og de mærker prisstigningerne lige så hårdt som alle andre. Vi har i FH-fagbevægelsen længe presset på for, at de bliver omfattet af fødevarechecken.</p><p>- Derfor er det positivt, at der nu er politisk vilje til at hjælpe de kommende politibetjente, social- og sundhedsassistenter og industriteknikere, siger han i en skriftlig kommentar.</p><p>Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet, for at udbetalingen kan ske fra maj.</p><p>Lovforslaget førstebehandles tirsdag i Folketingssalen og skal til afstemning allerede på torsdag.</p><p>Der er afsat omkring 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken.</p><p>Checken har været kritiseret, fordi mange af modtagerne bliver personer, som har meget i forvejen.</p><p>Jyllands-Posten har på baggrund af et svar fra Finansministeriet afdækket, at omkring 660.000 af de lidt over to millioner forventede fødevarechecks kommer til at gå til den halvdel af befolkningen, der tjener mest i forvejen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Varmegrader og smeltende is har tirsdag ført til en redningsaktion.</p><p>Beredskab Øst måtte rykke ud for at redde en hund op fra en mindre sø i Gentofte.</p><p>Episoden har fået beredskabet til at advare om, at de seneste dages varmere vejr kan føre til farlige situationer.</p><p>- Isen smelter hurtigt, og det er yderst farligt at gå ud på isen – selvom det var tilladt mange steder for få dage siden, skriver Beredskab Øst på det sociale medie X.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Novo Nordisk har tirsdag fremlagt data fra et studie af et vægttabsmiddel, som selskabet er ved at udvikle med det kinesiske selskab United Biotechnology.</p><p>I studiet tabte deltagere op til 19,7 procent af deres kropsvægt i løbet af 24 uger.</p><p>Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.</p><p>Der er tale om et fase 2-studie af midlet UBT251. Studiet er lavet i Kina.</p><p>I fase 2-studier testes et lægemiddel i en større gruppe mennesker for at undersøge effekt, sikkerhed og dosis.</p><p>Hvis udviklerne vælger at gå videre med lægemidlet, vil det typisk blive testet i en endnu større gruppe for at få bekræftet effekten og få flere detaljer om eventuelle bivirkninger. Denne fase kaldes fase 3.</p><p>Efter vellykkede fase 3-studier kan man søge om at få godkendt et lægemiddel til salg.</p><p>Vægttabsmidlet UBT251 er en såkaldt triple agonist, som virker ved at aktivere tre forskellige receptorer.</p><p>I marts 2025 indgik Novo Nordisk og United Biotechnology en aftale, som giver det danske medicinalselskab rettighederne til at udvikle, producere og sælge UBT251.</p><p>Det kinesiske selskab beholdt dog rettighederne til midlet i Kina, Hongkong, Macao og Taiwan.</p><p>Dengang lød det, at Novo Nordisk betalte 200 millioner dollar for rettighederne.</p><p>UBT251 er sammen med midler som Cagrisema og Zenagamtid, som tidligere blev kaldt amycretin, nogle af de midler, Novo Nordisk satser på, når selskabets patenter på semaglutid udløber.</p><p>Semaglutid er det aktive stof i vægttabsmidlet Wegovy og diabetesmidlet Ozempic.</p><p>Søren Løntoft Hansen, som er senioranalytiker i AL Sydbank med særligt fokus på blandt andet medicinalindustrien, peger på, at investorerne lige nu især håber på, at Zenagamtid vil skabe værdi for Novo Nordisk.</p><p>Men UBT251 er også et skud på mål, når det kommer til at udvikle et middel, som i fremtiden kan adressere et behov i markedet.</p><p>- Med de data man har offentliggjort i dag, så synes jeg faktisk, det er mere end godkendt, siger Søren Løntoft Hansen.</p><p>Analytikeren peger på, at Eli Lilly også er ved at udvikle en triple agonist, som har vist et lavere vægttab.</p><p>Der er tale om midlet retatrutid, som i et fase 2-studie har vist et vægttab på 17,5 procent over 24 uger.</p><p>Søren Løntoft Hansen understreger dog, at man skal være meget varsom med at sammenligne forskellige studier.</p><p>Novo Nordisk offentliggjorde mandag data fra et studie, der sammenligner Cagrisema med Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound.</p><p>Her gav Cagrisema et vægttab på 23 procent over 84 uger, mens det konkurrerende lægemiddel gav et vægttab på 25,5 procent over samme periode.</p><p>Det sendte Novo Nordisks aktiekurs ned, og da børsen lukkede, var aktien faldet med 16,5 procent.</p><p>Ifølge Søren Løntoft Hansen viser kursfaldet, at investorernes usikkerhed i forhold til Cagrisemas potentiale er vokset.</p><p>- Der er ikke noget af det, som er meldt ud, som peger i retning af et middel, som giver noget, som ikke allerede er på markedet, siger han og påpeger, at det kan komme i forbindelse med kommende studier.</p><p>Usikkerheden omkring Cagrisema er samtidig med til at øge presset på andre kandidater som Zenagamtid og UBT251.</p><p>/ritzau/</p>