<p>Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe.</p><p>Hun vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.</p><p>Det skriver kongehuset torsdag eftermiddag i en kortfattet pressemeddelelse.</p><p>Den 86-årige dronning er træt, men ved godt mod, lyder det fra kongehuset, der vil melde ud, når der er nyt.</p><p>Hjertekrampe skyldes hovedsageligt forkalkning i hjertets kranspulsårer, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen Gunner Gislason.</p><p>- Det betyder, at der ikke kommer ilt nok til hjertet. Det giver typisk smerter i brystet, der typisk kommer, når man anstrenger sig ved fysisk aktivitet, siger han.</p><p>Risikoen for at få hjertekrampe stiger med alderen.</p><p>- Alder er en risikofaktor, og det er typisk ældre mennesker, der får hjertekrampe.</p><p>Men livsstilsfaktorer spiller også en rolle, påpeger han.</p><p>- De klassiske risikofaktorer er rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk, overvægt og stillesiddende livsstil, siger Gunner Gislason.</p><p>Behandlingen vil ifølge forskningschefen i de fleste tilfælde være blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin.</p><p>I sjældne tilfælde kan det også komme på tale med en bypass-operation eller en ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer.</p><p>Dronningen har gode muligheder for at komme sig, vurderer Gislason.</p><p>- Det er en meget almindelig følge efter hjertekramper, at man er træt.</p><p>- Men som regel kommer man sig rigtig godt efterfølgende, siger han.</p><p>Dronning Margrethe var sidst indlagt i maj 2025. Dengang blev hun indlagt til observation som følge af en forkølelse.</p><p>Det skete for “en sikkerheds skyld”, lød det dengang fra kongehuset.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Labours Wes Streeting trækker sig som britisk sundhedsminister, da han har mistet tilliden til premierminister Keir Starmers lederskab.</p><p>Det skriver Wes Streeting torsdag i et brev til premierministeren, som han har lagt på X.</p><p>Den nu afgåede sundhedsminister indleder sit brev med at opremse en række områder inden for sundhed, hvor Storbritannien i hans optik står bedre nu, end da han tiltrådte for to år siden.</p><p>Det gælder blandt andet borgernes tilfredshed med sundhedsvæsenet og i forhold til, hvor hurtigt ambulancer rykker ud ved tilfælde af hjerteanfald og andet.</p><p>- Disse er alle gode grunde for mig til at blive på posten. Men som du ved fra vores samtale tidligere i denne uge, har jeg mistet tilliden til dit lederskab, og jeg har konkluderet, at det ville være æreløst og principløst at gøre det (blive som minister, red.), skriver Wes Streeting til Keir Starmer.</p><p>Støtter af Streeting har tidligere sagt til det britiske medie The Times, at Streeting forberedte sig på at træde tilbage for at gå efter lederposten i det socialdemokratiske parti Labour.</p><p>Keir Starmer er under et støt stigende pres, og ifølge BBC har tæt på 90 af Labours parlamentsmedlemmer sagt, at han enten skal trække sig eller fremlægge en tidsplan for sin afgang.</p><p>Wes Streeting havde onsdag morgen et kort møde med Keir Starmer, og efter det møde kunne flere medier erfare, at Streeting var klar til at udløse en formandskamp i Labour.</p><p>Wes Streeting skal nomineres af 20 procent – eller 81 medlemmer – af Labours parlamentsmedlemmer for at udløse et formandsvalg og udfordre Starmer.</p><p>Ud over Wes Streeting har fire juniorministre trukket sig.</p><p>Men over 100 parlamentsmedlemmer fra Labour underskrev tirsdag en erklæring, hvor de udtrykte modstand mod en formandskamp. Starmer kom tirsdag aften med en udtalelse, hvor han gjorde klart, at han ikke agter at gå af.</p><p>Keir Starmer har været formand for Labour siden 2020, og den seneste tid – især efter sidste uges store nederlag i lokalvalg – har der været intern kritik af hans lederskab.</p><p>Keir Starmer blev premierminister i 2024, da han afløste den konservative Rishi Sunak.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En båd med to personer er torsdag kæntret ud for halvøen Helnæs syd for Assens.</p><p>Det fortæller vagtchef Milan Holck fra Fyns Politi.</p><p>Politiet fik anmeldelsen kort efter klokken 13, og der blev straks sat en redningsaktion i gang både til vands, til lands og i luften med henholdsvis en båd, politifolk på jorden samt en helikopter.</p><p>- Den båd blev de reddet op i for en halv time siden, siger Milan Holck klokken 14.</p><p>Her kan han ikke oplyse nærmere om de kæntrede eller deres tilstand.</p><p>En af dem er dog blevet fløjet til Odense Universitetshospital til behandling.</p><p>Det er uvist, hvorfor de to personer kæntrede.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter tre års fravær er fagjuryerne tilbage i semifinalen i det internationale melodigrandprix.</p><p>De afgav allerede deres bedømmelse i onsdagens generalprøve forud for torsdagens tv-transmitterede semifinale i Wiener Stadthalle i Østrig, hvor det er seernes tur til at afgive deres stemmer.</p><p>Så halvdelen af Danmarks skæbne i Eurovision er allerede afgjort for Søren Torpegaard Lund og nummeret “Før vi går hjem”.</p><p>- Jeg synes, det gik virkelig, virkelig godt. Så ligegyldigt hvad der sker, er jeg bare sindssygt stolt af, hvad vi har leveret, lyder det fra Danmarks Eurovision-håb.</p><p>Fagjuryerne har været inde og ude flere gange i grandprixets 70 år lange historie.</p><p>Eurovision-arrangøren European Broadcasting Union (EBU) droppede senest fagjuryerne i 2023, da der til grandprixet året før var observeret uregelmæssigheder i stemmemønstrene fra seks lande.</p><p>Nu er de tilbage.</p><p>DR’s grandprixboss, Erik Struve Hansen, vurderer, at det er en fordel for Danmark.</p><p>- Hvis man ved noget om, hvad det egentlig kræver at stå på sådan en scene, så er det, Søren gør, fuldstændig outstanding. Det burde næsten ikke være muligt, lyder det fra Erik Struve Hansen.</p><p>- For eksempel at synge, som han gør, med hovedet nedad et sted i sin optræden og at tage en tone, mens han bukker sig bagover, et andet sted. Det tror jeg klart, juryerne vil sætte pris på.</p><p>Erik Struve Hansen tror også, at seerne vil tage godt imod showet, som han beskriver som frisk og moderne, og som peger fremad.</p><p>Han er sikker på, at Danmark kvalificerer sig til lørdagens store finalebrag.</p><p>- Jeg har haft en rigtig god fornemmelse hele vejen igennem. Søren er gået til det, som var han en topatlet, der skulle kæmpe for en guldmedalje ved OL. Punktum. Det er helt vildt, hvor dedikeret og disciplineret han er, lyder det fra Erik Struve Hansen.</p><p>- Han går tidligt i seng, får sin søvn, træner, spiser ordentligt, får sine pauser, er ovenpå, giver sig selv ro – og vi giver ham ro. Det gør klart, at jeg tænker, det nok skal gå. Gør det ikke det, må vi tage den derfra – men det kommer det til.</p><p>Der er dog stadig nogle ting fra onsdagens show, som Søren Torpegaard Lund gerne vil skrue på i torsdagens tv-transmitterede semifinale.</p><p>- En del af min performance er ret teknisk – med mikrofonen, med scenografien og de høje toner, jeg skal ramme. Jeg har erfaret nu, hvor jeg har øvet det en del gange, at jeg tænker: “Pyha, den var der!”, når det er overstået, og først der kan jeg give helt slip.</p><p>- Jeg har lyst til, at det slip skal være der fra første tone. Men der er også en masse ophobet energi, som jeg er klar til at lukke op for. Det er jo det her, jeg er kommet for. Det er her, jeg hører hjemme, og selvfølgelig skal jeg videre.</p><p>Om Søren Torpegaard Lund kvalificerer sig til Eurovision-finalen, kan ses på DR1 torsdag klokken 21.00.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To biler er torsdag kollideret frontalt på Låsbyvej ved Skanderborg, og fire personer er som følge deraf blevet kørt til hospitalet.</p><p>Der er tale om en voksen og tre børn, oplyser vagtchef Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.</p><p>- Der er ingen mistanke om alvorlig tilskadekomst, siger han.</p><p>Det var klokken 12.07, at politikredsen fik en anmeldelse om, at to personbiler med samlet otte personer var kørt galt.</p><p>- Den ene fører mister herredømmet over køretøjet, siger Søren Lisberg, som ved 14-tiden ikke kan uddybe årsagen til ulykken nærmere.</p><p>De tre børn, der er kørt til hospitalet, sad i samme bil, mens den fjerde person, der er kørt til hospitalet, var fører i det andet køretøj.</p><p>Der har været spærret på ulykkesstedet efter kollisionen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mindst fem personer er blevet dræbt i den ukrainske hovedstad, Kyiv, som følge af russiske angreb natten til torsdag.</p><p>Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.</p><p>Samtidig er omkring 40 personer blevet såret i hovedstaden, mens der også er meldinger om sårede i andre ukrainske regioner.</p><p>I området Darnytskyj i det østlige Kyiv er der ifølge Zelenskyj fortsat en redningsoperation i gang, hvor man leder efter savnede under murbrokkerne.</p><p>Over ti personer er meldt savnet, lyder det fra præsidenten.</p><p>Natten til torsdag oplyste Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram, at hovedstaden var blevet udsat for et større russisk angreb med droner og ballistiske missiler.</p><p>Borgmesteren meldte om skader på bygninger rundt omkring i hovedstaden og en brand i en 12-etagers boligblok.</p><p>Zelenskyj skriver på X, at over 750 medarbejdere fra det ukrainske redningsberedskab, SESU, og tæt på 750 politibetjente er involveret i arbejdet med at mindske skaderne fra nattens angreb.</p><p>Han skriver samtidig, at Rusland har ramt et køretøj fra FN.</p><p>- Russerne kan ikke have været uvidende om, hvilket køretøj de angreb, skriver Zelenskyj.</p><p>Den ukrainske præsident skrev tidligere torsdag på X, at Rusland i løbet af natten har sendt over 670 angrebsdroner og 56 missiler afsted mod Ukraine.</p><p>Angrebets primære mål var ifølge Zelenskyj den ukrainske hovedstad.</p><p>- Dette er absolut ikke handlinger fra nogen, som mener, at krigen er på vej mod sin ende, skriver han.</p><p>Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde lørdag, at han tror, at konflikten med Ukraine snart slutter.</p><p>Det skete under en midlertidig våbenhvile på tre dage fra lørdag til og med mandag.</p><p>Våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af “Sejrsdagen” 9. maj. Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 ved afslutningen af Anden Verdenskrig.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Globale konsekvenser på grund af konflikt i Mellemøsten breder sig bogstaveligt talt som ringe i vandet og påvirker livet under havoverfladen.</p><p>For når fragtskibe undgår Det Røde Hav og Suezkanalen og i stedet sejler rundt om Sydafrika, bliver trafikken flyttet direkte ind i nogle af verdens vigtigste hvalområder.</p><p>Det øger risikoen for dødelige kollisioner markant, advarer forskere over for AFP.</p><p>Ifølge Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) understøtter Sydafrikas sydvestlige kyst betydelige globale hvalbestande samt stadig mere travle skibskorridorer.</p><p>Hvalforsker ved University of Pretoria Els Vermeulen peger på, at omdirigeringen af skibstrafik omkring Sydafrika siden slutningen af 2023 “har øget risikoen væsentligt” for kollisioner med skibe.</p><p>Ifølge Vermeulen er den hurtigste trafik, som udgør den største risiko, siden 2023 steget med 400 procent.</p><p>En del af den globale skibstrafik er blevet omdirigeret fra Det Røde Hav på grund af angreb fra Yemens houthi-bevægelse.</p><p>Og den amerikansk-israelske konflikt med Iran, som har blokeret transit gennem Hormuzstrædet, har fået rederier til at omdirigere flere af deres skibe omkring Kap Det Gode Håb.</p><p>Mellem 1. marts og 24. april i år sejlede der i gennemsnit 89 kommercielle skibe rundt om det sydlige Afrika.</p><p>I samme periode i 2023 var tallet 44.</p><p>Det viser Den Internationale Valutafonds overvågningsværktøj PortWatch, som overvåger og simulerer forstyrrelser i maritime handelsstrømme.</p><p>Ifølge hvalforsker Els Vermeulen har flere miljøforskere, aktivister og endda opslag på sociale platforme fremhævet farerne ved maritim trafik for de store havpattedyr.</p><p>Hun fortæller til AFP, hvordan videoer har floreret af folk på fragtskibe, der sejler gennem store mængder pukkelhvaler.</p><p>- Deres opslag handler naturligvis om “wow, se, hvor mange flotte hvaler vi ser”, siger hun.</p><p>Men hendes hjerte stopper, når hun ser den slags videoer, uddyber hun.</p><p>- Man ved, at de rammer et par hvaler.</p><p>Til BBC fortæller Els Vermeulen, at det er svært at kvantificere antallet af påsejlede hvaler på grund af manglende aktuelle data.</p><p>Hun bemærker, at de fleste kollisioner ofte finder sted på dybt vand ud for kysten, hvilket fører til, at dyrene synker til bunden af havet i stedet for at skylle op på kysten.</p><p>Det kaldes ifølge BBC “kryptisk dødelighed” og gør det vanskeligt at vurdere problemets omfang.</p><p>Ifølge marinbiolog Chris Johnson skyldes kollisionerne ofte, at dyrene ikke har haft tid til at tilpasse sig skibsfarten.</p><p>- Man antager, at hvis hvaler hører en høj lyd, så forlader de stedet. Men det er ikke tilfældet med alle arter, siger Johnson, der leder WWF Verdensnaturfondens initiativ for bevaring af hvaler og delfiner, til AFP.</p><p>Ifølge en artikel fra 2024 i tidsskriftet Science er kollisioner en “væsentlig dødsårsag for hvaler”.</p><p>Den seneste rapport, der er blevet præsenteret for IWC, påpeger, at beskedne ændringer kan gøre meget.</p><p>Det gælder blandt andet i forhold til at flytte søveje længere ud fra kysten, hvilket kan reducere risikoen for påsejling med 20 til 50 procent for visse hvalarter.</p><p>Verdens største rederi, det schweiziske MSC, har allerede omdirigeret skibe ud for Grækenland og Sri Lanka for at beskytte hvaler.</p><p>En anden løsning kan være at advare skibe om tilstedeværelsen af store hvalflokke via en app eller over radio.</p><p>Der forskes desuden i brugen af AI-aktiverede kameraer på fartøjer.</p><p>Sydafrikas miljøministerium udtaler til AFP, at “alle tilgængelige løsninger og afbødende foranstaltninger vil blive undersøgt” for at komme problemet til livs.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mænd får langt oftere kræft end kvinder og dør også oftere af sygdommen.</p><p>Det viser et nyt dansk studie, der har fulgt over syv millioner personer gennem 16 år.</p><p>De største forskelle findes blandt mænd, der bor alene, og ved kræftformer forbundet med rygning og alkohol.</p><p>Studiet har undersøgt 35 kræftformer, der ikke er kønsspecifikke.</p><p>Det vil sige sygdomme, som både mænd og kvinder kan få i modsætning til eksempelvis gynækologisk kræft og prostatakræft.</p><p>Heller ikke brystkræft blev undersøgt i studiet.</p><p>Det fortæller Fie Stegenborg Andersen, der er ph.d.-studerende ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.</p><p>Hun er hovedforfatter på studiet om kønsulighed i kræftrisiko og overlevelse, der for nylig er publiceret i tidsskriftet British Journal of Cancer.</p><p>- Mænd havde signifikant højere risiko for at få 24 ud af de 35 kræftformer, vi undersøgte. Samtidig havde de højere dødelighed ved 16 af dem, siger hun.</p><p>Til sammenligning viser studiet også, at kvinder havde højere risiko for at få fire af kræftformerne og dårligere overlevelse ved tre kræftformer.</p><p>- Selv når vi tager højde for, at mænd generelt har højere dødelighed end kvinder, havde mænd med kræft stadig omkring ti procent højere risiko for at dø, siger hun.</p><p>Især mænd, der bor alene, skiller sig ud.</p><p>En af forklaringerne kan være, at de i mindre grad bruger deres netværk og ikke er så gode til at søge hjælp i tide.</p><p>Studiet har fulgt 7,3 millioner personer, der var bosat i Danmark fra 2004 til 2020.</p><p>I perioden fik over 350.000 personer konstateret kræft. Af dem var knap 200.000 mænd.</p><p>Fie Stegenborg Andersen siger, at studiet ikke peger på helt nye forskelle mellem kønnene, men tydeliggør omfanget af dem.</p><p>- Forskellene er særligt store ved livsstilsrelaterede kræftformer som kræft i spiserør, lever, svælg og mundhule, der hænger tæt sammen med rygning og alkohol, siger hun.</p><p>Men selv om en del af forskellen sandsynligvis kan forklares med livsstil, spiller også andre faktorer ind.</p><p>Andre studier peger også på biologiske forklaringer som hormoner og immunforsvar.</p><p>- For eksempel kan testosteron være med til at drive tumorvækst, mens østrogen kan have en beskyttende effekt på nogle kræftformer, siger hun.</p><p>- Nogle vigtige mekanismer i immunforsvaret er knyttet til X-kromosomet. Kvinder har to af dem, mens mænd kun har ét, og det kan give kvinder en biologisk fordel.</p><p>Hun vurderer, at studiet peger på, at køn bør tænkes langt mere systematisk ind i både forebyggelse, screening, behandling og opfølgning i sundhedsvæsenet.</p><p>I Danske Regioner er man bekendt med uligheden.</p><p>- En del af årsagen er, at mænd gennem mange år har røget og drukket mere end kvinder, lyder det i et skriftligt svar.</p><p>- Vi har desværre en af de højeste forekomster af kræft i Europa, og hvis det skal ændres, kræver det langt større fokus på forebyggelse.</p><p>Ifølge Danske Regioner er kræftoverlevelsen i Danmark blevet markant forbedret de seneste 20 år.</p><p>Overlevelsen er også blevet bedre for mænd, men den er stadig ikke lige så høj som for kvinder.</p><p>- Det skyldes blandt andet, at mænd ikke i samme grad som kvinder går til læge eller er opmærksomme på symptomer. Mænd deltager også sjældnere end kvinder i eksempelvis tarmkræftscreeninger.</p><p>Danske Regioner oplyser, at der løbende har været fokus på at få mænd til at søge læge ved symptomer – blandt andet gennem landsdækkende kampagner og lokale informationsindsatser.</p><p>- Det er i øvrigt en velkendt problematik blandt sundhedsmedarbejdere, som ofte er særligt opmærksomme på den i mødet med den enkelte, og de indsatser vil fortsat være i fokus.</p><p>/ritzau/</p>

<p>55.000 ventes at være med til at fejre AGF’s danske mesterskab i fodbold søndag i Aarhus.</p><p>Det skriver fodboldklubben selv på sin hjemmeside.</p><p>AGF sikrede søndag guldmedaljerne i næstsidste spillerunde af Superligaen efter en sejr på udebane mod Brøndby IF.</p><p>12.000 har købt billet til stadion, hvor klubben spiller sæsonens sidste kamp mod Viborg FF på sin midlertidige hjemmebane.</p><p>Også to storskærmsarrangementer i forlystelsesparken Tivoli Friheden og på Tangkrogen er totalt udsolgt, melder fodboldklubben.</p><p>I Tivoli Friheden kan 13.000 se med, imens der på Tangkrogen bliver plads til 30.000 fodboldglade aarhusianere.</p><p>AGF-direktør Jacob Nielsen glæder sig over det gode samarbejde med myndighederne, Tivoli Friheden og SmukEvent, som er med til at arrangere storskærmsarrangementet på Tangkrogen.</p><p>Han udtaler til klubbens hjemmeside, at der har været en enestående interesse.</p><p>Kampstart er klokken 18.00, men festen begynder for mange tidligere.</p><p>På Ceres Park Vejlby åbner portene allerede klokken 15.00, og samtidig starter optakten på Tangkrogen. I Tivoli Friheden starter optakten til kampen klokken 17.00, fremgår det af programmet på AGF’s hjemmeside.</p><p>Oprindeligt var det planen, at AGF ville give fri adgang til arrangementet på Tangkrogen, efter at kampen var fløjtet af.</p><p>Men af sikkerhedsmæssige årsager må man kun lukke 30.000 ind, og derfor er der krav om billet.</p><p>På Tangkrogen optræder Zar Paulo, Saint Clara og Roya til guldfesten efter kampen.</p><p>Spillerne ventes at ankomme til arrangementet omkring klokken 22.00, hvor de vil gå på scenen med pokalen, lyder det i programmet på AGF’s hjemmeside.</p><p>Det aarhusianske fodboldhold fejres også mandag, hvor spillerne bliver hyldet ved Aarhus Rådhus.</p><p>Her ventes det, at spillerne ankommer cirka klokken 16.15, og går ud på rådhusets balkon omkring klokken 17.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hvad skal der ske i rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland?</p><p>I regeringsforhandlingerne står det spørgsmål foreløbig ikke øverst på dagsordenen, men i hvert fald et af de 179 nyvalgte folketingsmedlemmer ser gerne, at det kommer derop.</p><p>Naaja H. Nathanielsen fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) rejste for flere uger siden ønsket over for den første forhandlingsleder, Mette Frederiksen (S). Både den grønlandske selvstyrelov og Danmarks Grundlov vil Naaja H. Nathanielsen gerne have ændret.</p><p>Ønsket blev mandag aften gentaget over for den nye regeringsforhandler, Venstres formand Troels Lund Poulsen.</p><p>”Min hovedmotivation for at stille op til Folketinget er, at jeg gerne vil medvirke til at skabe et nyt grundlag for samarbejdet mellem Grønland og Danmark. Der er brug for en reform af samarbejdet, hvis det skal fortsætte. Ellers tror jeg, at vi er på vej ind i en proces, hvor vi langsomt glider fra hinanden,” siger Naaja H. Nathanielsen.</p><p>Hun har budt indenfor på sit kontor på Christiansborg, som hun har overtaget efter partifællen Aaja Chemnitz, der sad i Folketinget i godt 10 år op til valget i marts. Hun lagde det meste af sin arbejdskraft i at forbedre de økonomiske og sociale vilkår for grønlændere, mens kampen for snarlig grønlandsk selvstændighed ikke stod øverst på hendes dagsorden.</p><p>IA’s nye folketingsmedlem vil også tage fat på de daglige opgaver i lovgivningsarbejdet, som hun betragter som “rugbrødsarbejde” som en naturlig og nødvendig del af arbejdet. Men det vigtigste for hende er at få en ny dialog om rigsfællesskabets fremtid.</p><p>Helt siden 1721, da præsten Hans Egede kom til Grønland og gjorde det til en koloni af det daværende dansk-norske rige, har grønlænderne arbejdet for at få mere selvbestemmelse, påpeger hun.</p><p>Det begyndte nogle årtier efter koloniseringen, hvor lokal uro over sociale forhold på fangstpladserne medførte, at den danske koloni nedsatte fangstråd, hvortil der blev udpeget lokale fangere. &nbsp;I 1925 kom 14 lokale såkaldte sysselråd til, fra 1911 til 1979 havde Grønland først to og siden et landsråd, fra 1979 fik man hjemmestyre, og i 2009 blev det til det nuværende selvstyre.</p><p>”Alt det er ikke noget, vi har fået foræret, det er noget, vi har kæmpet for. Nu har vi et modent demokrati med eget parlament og regering, men vi arbejder stadig under den overordnede ramme, som den danske Grundlov fra 1953 sætter. Men i Grønland har vi aldrig stemt om Grundloven,” siger Naaja H. Nathanielsen.</p><p>Da den blev vedtaget ved en folkeafstemning i Danmark i 1953, tilsluttede det grønlandske landsråd sig ganske vist, at Grønland skulle indlemmes i det danske rige, men forskere har diskuteret, om landsrådet traf beslutningen på et tilstrækkelig godt oplyst grundlag.</p><p>Naaja H. Nathanielsen er især optaget af, at Grønland selv skal bestemme sin udenrigspolitik.</p><p>Hidtil har Danmark afvist, at det kan lade sig gøre under Grundloven, fordi der i dens paragraf 19 står, at “kongen”, det vil sige regeringen, handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Hendes konklusion er, at så bliver man nødt til at ændre Grundloven, eller i hvert fald i første omgang nedsætte en kommission, som kan forberede ændringerne.</p><p>”Selvom vi har vores egen minister for udenrigsanliggender, er der ting, vi ikke kan gøre i eget navn eller gøre, uden at der er et tilsagn fra Udenrigsministeriet,” siger Naaja H. Nathanielsen.</p><p>Hun forestiller sig, at det i første omgang skal føre til en slags “trepartsaftale” mellem Danmark, Grønland og Færøerne.</p><p>”Jeg tror ikke, det bliver et hurtigt arbejde. Det kommer til at tage et årti eller mere, og det bliver svært. Men det er nødvendigt, hvis vi vil sikre kongeriget.”</p><p>”Det er ikke for at tegne en trussel op, men hvis vi ikke går i gang, tror jeg, at de sidste 50 års udvikling vil fortsætte. I Grønland og på Færøerne vil man kunne spejle sig selv mindre og mindre i det her. Så jeg tror, man skal turde sige: Vi er klar til en ny relation.”</p><p><em>Men Grønland har allerede opnået mere selvbestemmelse under den gældende Grundlov, senest har man fået ret til at udpege en ny arktisk ambassadør på rigets vegne. Mener du, at vi har nået endestationen for, hvad der kan lade sig gøre under Grundloven?</em></p><p>Naaja H. Nathanielsen svarer, at hun ser det videre forløb som inddelt i flere faser. Det handler blandt andet om at få selvstyreloven ændret, og det har den tidligere regering erklæret sig åben for. Det kan også være, at man stadig kan fortolke Grundloven, så Grønland kan bestemme mere på nogle udenrigspolitiske områder.</p><p>”Men jeg tror, at det bedste ville være, at man satte sig ned sammen og skrev et tillægspapir som supplement til selvstyreloven. Det skal fastslå, hvilke beføjelser man kan blive enige om at give Grønland under den nuværende Grundlov og om, hvad der vil kræve en grundlovsændring.”</p><p><em>Det er ufattelig omstændeligt at ændre Grundloven. Blandt andet skal 40 procent af alle vælgere stemme ja ved en folkeafstemning. I kan risikere, at en kommission arbejder i 15 år, og så siger vælgerne alligevel nej tak. Hvorfor satse på en grundlovsrevision, når det er så svært?</em></p><p>”Jeg tror, man skal prøve at se det fra et grønlandsk synspunkt. Der er en klar udløbsdato for, hvor længe vi kan se os selv i den Grundlov, vi har nu. I mellemtiden udvikler vi os videre og ønsker at kunne bestemme mere selv, ligesom man har set på Færøerne. Hvis man ønsker et kongerige, som består af andre lande end Danmark, bliver man nødt til at flytte sig. Der er ingen unioner eller alliancer, som har bestået uforandret over århundreder,” siger Naaja H. Nathanielsen.</p><p><em>Hvad er problemet egentlig? Vi har lige oplevet en meget anspændt situation med USA, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) og den grønlandske naalakkersuisoq [minister] for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt rejste til Washington for sammen at løse problemet med det amerikanske forsøg på at annektere Grønland?</em></p><p>”Der er ikke noget værdiladet i det, men der er en meget dansk tænkning i dit spørgsmål. Hvis man som dansker skal prøve at forstå det, kan man sammenligne det med Danmarks relation til EU. I Danmark kan der også være en frustration over nogle af de ting, EU vedtager, som man ikke er enig i, men ikke kan lave om på. Vi står i samme situation over for Danmark. Problemet for os er, at der bliver lagt låg på nogle ting, vi gerne vil, men vi får at vide, at det må I finde jer i til tid og evighed, for vi vil ikke ændre Grundloven.”</p><p>Naaja H. Nathanielsen kan dog ikke sige, hvad det præcist er, Grønland vil have mere ret til at bestemme selv, for det handler om principper. Princippet om, at den gældende Grundlov begrænser, hvad landet selv kan bestemme i udenrigspolitikken.</p><p><em>Er du ikke bange for, at når du nu lægger op til, at Grønland i sidste ende skal være et selvstændigt land, eventuelt i en union med Danmark, så vil det </em><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/groenlandsk-krav-om-grundlovsaendring-kan-genantaende-rigsfaellesskabets-krise”><em>gavne høgene i USA, som ønsker at annektere Grønland</em></a><em>?</em></p><p>”Nej. For det første er det vigtigt at holde sig for øje, at USA har haft øje på Grønland længe før 2016, da Donald Trump kom til. For det andet, hvis USA vælger at tage Grønland med magt, vil det være et sammenbrud i Nato, i strid med den internationale retsorden og folkenes ret til selvbestemmelse. Så hvis det skulle ske, skulle USA være villig til at tage nogle meget drastiske skridt.</p><p>Jeg ønsker, at vi skal blive sammen i et stærkere fællesskab. Vi skal genbekræfte vores kærlighed i rigsfællesskabet. Vi skal sige, at vi gerne vil hinanden, men i dag er der utilfredshed i to af landene med den kontrakt, vi har. Hvis det er en torn i øjet på USA, så må det jo være det. Vi kan ikke leve vores liv i frygt for, hvad der kan ske i fremtiden,” siger det grønlandske folketingsmedlem.</p>