<p>Efter en pause som folketingspolitiker er Eva Flyvholm igen tilbage i Folketinget for Enhedslisten.</p><p>Og denne gang har hun fået tildelt ordførerskaber for EU, forsvar, beredskab, it og Europarådet.</p><p>Det står klart, efter at Enhedslisten tirsdag har fordelt partiets ordførerskaber i den nye folketingsgruppe.</p><p>Ordførerskaberne er ikke helt ukendte for Eva Flyvholm, der grundet Enhedslistens rotationsprincip ikke stillede op til folketingsvalget i 2022. Hun har tidligere været både forsvars- og it-ordfører i partiet.</p><p>Forsvarsområdet har dog ændret sig for både partiet og i verden i løbet af den seneste valgperiode, hvor Flyvholm ikke har siddet i Folketinget.</p><p>Ved partiets årsmøde i juni sidste år besluttede Enhedslisten at ændre sin forsvars- og sikkerhedspolitik.</p><p>Et flertal i partiets hovedbestyrelse havde stillet forslag om at ændre politikken, så partiet blandt andet vil have et stærkt territorialforsvar, som kan forsvare rigsfællesskabet og Danmarks allierede. Det forslag blev vedtaget.</p><p>Enhedslisten har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 gennemgået en større transformation, når det handler om partiets forsvars- og sikkerhedspolitik.</p><p>Partiets principprogram blev for tre år siden revideret, så partiet ikke længere gik ind for at nedlægge militæret. Samtidig droppede partiet sit ønske om, at Danmark skulle forlade både EU og Nato her og nu.</p><p>Foruden Flyvholms ordførerskaber er nyvalgte Lisbeth Torfing, der tidligere har siddet i byrådet i Horsens, blandt andet blevet ordfører for skat, bolig og energi og forsyning.</p><p>Enhedslistens Ibrahim Benli, der også er nyvalgt og kommer fra en kommunalbestyrelse – Herlev Kommune, har også fået en række ordførerskaber.</p><p>Han er blevet ordfører for beskæftigelse, ældre og OSCE, der står for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.</p><p>Pil Christensen, der er barselsvikar for Enhedslistens genvalgte profil Rosa Lund, er blevet ordfører for miljø, natur, demokrati og ligestilling.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Begivenheder i hjørnet af en lille have i en landsby i Sydlibanon er pludselig havnet på regeringskontorerne i Jerusalem og i de store internationale medier.</p><p>Der er tale om det, som sjældent er langt væk i Mellemøsten, nemlig strid om religion. En israelsk soldat, en jøde, der skænder et kristent symbol.</p><p>I søndags cirkulerede et billede på sociale medier af soldaten, der slår på en Jesus-figur med en forhammer. Figuren ser ud til at være revet ned fra et kors.</p><p>Først var der spekulationer om, at det var et AI-genereret billede.</p><p>Senere har Israels militær (IDF) erklæret, at billedet er ægte. Det er taget i en landsby i Sydlibanon.</p><p>Reuters skriver, at det er i landsbyen Debel. Det er en af de få landsbyer, hvor de lokale har fået lov til at blive, efter at Israels militær er rykket ind i Sydlibanon under den igangværende konflikt med Hizbollah.</p><p>Fadi Falfel, der er præst i landsbyen, siger, at Jesus-figuren hang på et kors i en familiehave i udkanten af landsbyen.</p><p>- En af soldaterne ødelagde korset og gjorde denne forfærdelige ting, skændede et af vore hellige symboler, siger præsten.</p><p>Begivenhederne i udkanten af den lille landsby i krigsområdet er nået frem til kredsen omkring magtfulde politikere og mediepersoner.</p><p>Og den er nået ind i Israels regeringskontorer.</p><p>- Jeg blev forbløffet og trist, da jeg hørte, at en IDF-soldat har beskadiget et katolsk, religiøst ikon i Sydlibanon, skriver Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, på X.</p><p>- Jeg fordømmer handlingen stærkest muligt. Militære myndigheder gennemfører en kriminel efterforskning af sagen og vil bruge passende, hårde disciplinære midler mod gerningsmanden.</p><p>Israel er tæt allieret med USA i krigen mod Iran, og en stor del af den amerikanske præsident Donald Trumps bagland er kristent.</p><p>Det mærkede han selv, da han for nylig lagde et AI-genereret billede af sig selv som Jesus på sit sociale medie, Truth Social.</p><p>Der rejste sig en bølge af kritik, og det førte til den sjældenhed, at Trump fjernede sit opslag fra det sociale medie.</p><p>Billedet af skændingen af Jesus-figuren kan man ikke bare fjerne. Det er spredt vidt og bredt.</p><p>USA’s ledelse har også set det.</p><p>- Der er brug for hurtige, alvorlige og offentlige konsekvenser, skriver Mike Huckabee, USA’s ambassadør i Israel og præst, på X.</p><p>Marjorie Taylor Greene, der tidligere stod Trump nær, har delt billedet på sociale medier og skriver med henvisning til Israel:</p><p>- Vores største allierede får milliarder af vore skattedollar og våben hvert år.</p><p>Matt Gaetz, tidligere rådgiver for Trump og tidligere kongresmand, kalder det “forfærdeligt”, skriver BBC.</p><p>Avisen Times of Israel skriver, at billedet falder lige ned i hatten hos den del af den kristne højrefløj, der er kritisk over for Israel, og som ifølge avisen regner jøder for kristnes fjende.</p><p>En af de ledende personer i den bevægelse er kommentatoren Tucker Carlson, der på det seneste er raget uklar med Trump.</p><p>Men mange lytter, når Carlson taler. I sin populære podcast har han flere gange beskrevet, at kristne i Israel behandles dårligt.</p><p>Times of Israel noterer, at de fleste israelere er rystet over billedet. Men avisen har også set på, om skændingen er et enkeltstående eksempel.</p><p>Den påpeger, at soldaten ikke er alene.</p><p>Der er en anden, som har taget billedet. Og to soldater går ikke bare rundt i en krigszone.</p><p>Der er formentlig over ti andre soldater på stedet. Formentlig også en officer.</p><p>Det er heller ikke første gang, at IDF træder helt ved siden af.</p><p>Avisen nævner en stribe eksempler herunder afbrænding af koraner og mishandling af fanger.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere end 1000 musikere fra forskellige lande opfordrer i et åbent brev til at boykotte næste måneds sangkonkurrence Eurovision.</p><p>Underskriverne mener, at Israel bør udelukkes fra Eurovision på grund af krigen i Gaza.</p><p>Brevet er at finde på hjemmesiden “No music for genocide”, der på dansk betyder “ingen musik til folkedrab”.</p><p>- For tredje år i træk vil de (seerne, red.) opleve, at Israel fejres på scenen trods landets igangværende folkemord i Gaza, mens Rusland fortsat er udelukket for sin ulovlige invasion af Ukraine, står der i brevet.</p><p>Flere end 20 danske artister har skrevet under på brevet.</p><p>Det gælder blandt andre den tidligere Eurovision-vinder Emmelie de Forest, sanger og sangskriver Isam B og musiker Raske Penge, skriver DR.</p><p>Finalen i Eurovision finder sted 16. maj i østrigske Wien.</p><p>Men flere lande har allerede meldt ud, at man ikke vil deltage i sangkonkurrencen på grund af Israels deltagelse.</p><p>Det gælder Island, Holland, Irland, Spanien og Slovenien.</p><p>I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.</p><p>DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.</p><p>Det danske bidrag til næste måneds Eurovision står Søren Torpegaard Lund for. Han repræsenterer Danmark med nummeret “Før vi går hjem”.</p><p>Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.</p><p>Sangeren Felicia Eriksson, der skal repræsentere Sverige i årets internationale melodigrandprix i Østrig, har desuden udtrykt sig kritisk om Israels deltagelse.</p><p>Det medførte dog en reprimande fra Eurovision-arrangøren, European Broadcasting Union (EBU).</p><p>EBU kontaktede i marts SVT for at minde den svenske public service-station om reglerne i melodigrandprixet. Det forklarede EBU’s direktør, Martin Green, til det norske medie VG.</p><p>Reglerne siger nemlig, at deltagerlandene skal forholde sig apolitisk.</p><p>Oven på sin svenske Eurovision-sejr sagde Felicia Eriksson til det svenske nyhedsbureau TT, at hun “ikke synes, det er godt, at Israel får lov til at deltage”.</p><p>Hun sagde desuden, at hun havde overvejet, om hun overhovedet skulle tage til Østrig.</p><p>- Men jeg har besluttet mig. Jeg tager afsted, og så skal jeg sørge for, at de ikke vinder, tilføjede hun dog senere.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Olivier Nora er ikke den første, som er blevet fyret i Vincent Bollorés medieimperium. Men fyringen af en af Frankrigs mest anerkendte forlagsskikkelser ved et af Frankrigs største forlag har bragt kulturkrigen mellem den nationalkonservative milliardær og den franske kultur- og medieverden op i det højrøde felt.</p><p>Over 100 af Frankrigs mest kendte forfattere, heriblandt Emmanuel Carrère, Bernard-Henri Lévy og Anne Berest, har meddelt, at de ikke længere vil udgives på forlaget Grasset efter hvad de kalder for en brutal afskedigelse af Olivier Nora – og et led i den katolske milliardærs konservative værdikamp i Frankrig.</p><p>I et <a href=”https://www.lemonde.fr/economie/article/2026/04/18/grasset-300-auteurs-demandent-la-creation-d-une-clause-de-conscience-dans-l-edition_6681183_3234.html” target=”_blank”>indlæg</a> i dagbladet Le Monde skriver de vrede forfattere, at Bolloré “vil bruge bogmediet i sit korstog for en højreekstremistisk præsidentkandidat ved præsidentvalget i 2027″.</p><p>Den 74-årige Vincent Bolloré, som ejer mediekoncernen Vivendi og dermed forlaget Grasset, har svaret skarpt i Le Journal du Dimanche, <a href=”https://www.lejdd.fr/culture/exclusif-affaire-grasset-la-reponse-de-vincent-bollore-171828″ target=”_blank”>JDD</a>, en af medieimperiets egne aviser. Han undrer sig over, at sagen kan vække så stort røre på et tidspunkt, hvor “den økonomiske og sociale situation for millioner af franskmænd er virkeligt foruroligende”.</p><p>”For det handler om en lille kaste, der tror, de står over alle andre,” skriver Vincent Bolloré, der afviser alle beskyldninger om ideologisk drejning.</p><p>”Jeg er kristendemokrat. Hachette [Grassets moderselskab] udgiver fortsat alle de forfattere, der ønsker det”, skriver han.</p><p>Striden handler officielt om uenighed om, hvornår den algeriske islamkritiker Boualem Sansals næste bog skal offentliggøres. Men kilder siger til de franske medier, at krisen også skyldes, at Olivier Nora har sagt lodret nej til at offentliggøre et essay af Nicolas Diat, som er skribent, men også ansat i Fayard, et andet af de forlag, Bolloré har overtaget. Her har han ansvaret for udgivelser af nationalkonservative politikere som Philippe de Villiers og lederen af National Samling, Jordan Bardella.</p><p>Avisen JDD taler derfor om en manipulation udført af “Olivier Noras medløbere i et antifascistisk sammenrend af forfattere, der spænder fra Kouachi-venstrefløjen [efter navnet på terroristerne bag angrebet på den satiriske avis Charlie Hebdo i 2015] over [feministen] Virginie Despentes til kokainhøjrefløjen og [den konservative] Frédéric Beigbeder”.</p><h2>Politisk mediekamp</h2><p>Men krisen er ikke et opgør mellem højre og venstre. Blandt dem, der har underskrevet forfatterindlægget og beskyldningerne om et ideologisk angreb på forlaget Grasset, er også den nationalkonservative essayskribent Pascal Bruckner og filosoffen Raphaël Enthoven.</p><p>Og det, som vækker bekymring, er ikke så meget Grasset-direktørens skæbne som Vincent Bollorés position i det franske medielandskab, hvor han har opbygget en mediekoncern, der sammenlignes med Rupert Murdochs i USA.</p><p>TV-stationen CNews er gennem de seneste år blevet Frankrigs største nyhedskanal med en redaktionel linje, som favoriserer kommentatorer på den nationalkonservative højrefløj, herunder Eric Zemmour, som var kommentator på CNews, inden han stillede op til præsidentvalget på den yderste højrefløj i 2022.</p><p>Medieimperiet omfatter desuden tv-stationen Canal Plus, der finansierer en del af fransk film, radiostationen Europe 1 samt avisen JDD og en del af magasinpressen – hvortil kommer Frankrigs største forlag, Hachette, samt boghandlerkæden Relay.</p><p>I flere af medierne er den redaktionelle linje blevet markant mere højredrejet efter Bollorés overtagelse, blandt andet efter udskiftning af topledelsen.</p><p>Men det er ikke et problem, så længe det sker for private og ikke for offentlige penge, lyder det fra <a href=”https://www.franceinfo.fr/economie/emploi/metiers/art-culture-edition/editions-grasset-pour-julien-odoul-rien-a-redire-quand-il-ne-s-agit-pas-d-argent-publique_7951505.html” target=”_blank”>Julien Odul,</a> der er parlamentsmedlem for National Samling,&nbsp;</p><p>Vincent Bolloré skjuler ikke sin forkærlighed for præsidentkandidaterne på den yderste højrefløj, Jordan Bardella og Eric Zemmour. Det var også mediekongen, som den daværende republikanske leder, Eric Ciotti, opsøgte i 2024, da han valgte at bryde med det traditionelle franske højreparti for i stedet at danne et støtteparti til Marine Le Pens National Samling.</p><p>Selv præsident Emmanuel Macron har reageret på fyringen med <a href=”https://www.lefigaro.fr/politique/seisme-chez-grasset-apres-le-depart-d-olivier-nora-emmanuel-macron-juge-tres-important-de-defendre-le-pluralisme-editorial-20260417″ target=”_blank”>udtalelser </a>om, at “ejendom skal ikke have forrang over frihed. De store forlags pluralisme og mangfoldighed skal beskyttes. Et forlag skal ikke polarisere eller forsvare én enkelt idé”.</p><p>Bag kulturkampen om, hvem der skal udgive Frankrigs nationalkonservative essayskribenter og lede et af Frankrigs store forlag, er det derfor også en politisk kamp om mediebilledet, der udkæmpes et år før det franske præsidentvalg til april næste år.</p>

<p>En 84-årig mand, der siden juni sidste år har været sigtet for drab, slipper for at skulle dukke op i retten til en retssag. For der bliver ikke ført en sag mod ham.</p><p>Det fremgår af en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.</p><p>Politiet fik om formiddagen den 17. juni sidste år en anmeldelse om, at en beboer på Kingosvej i Esbjerg var kommet alvorligt til skade.</p><p>Det viste sig, at hun var blevet dræbt, og samme dag blev en 55-årig mand anholdt i Vejers, mens den 84-årige mand blev anholdt på en golfbane i Varde.</p><p>Begge blev sigtet for drab. Politiet oplyste, at de sigtede og den dræbte kvinde havde en relation til hinanden, men dette blev ikke uddybet.</p><p>Tilsyneladende var beviserne allerede dengang tyndere, for så vidt angår 84-årige mand. Han blev nemlig løsladt den følgende dag, da det blev vurderet, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle ham i sagen.</p><p>Sigtelsen mod ham blev dog opretholdt.</p><p>Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjyllands Politi har nu vurderet tiltalespørgsmålet – altså om der skal føres en straffesag mod den 84-årige – og der er ikke fundet grundlag for at rejse tiltale.</p><p>Sagen mod den gamle mand afsluttes dermed uden en retssag.</p><p>Den 55-årige blev den 18. juni sidste år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor resultatet blev en varetægtsfængsling. Han har været frihedsberøvet siden.</p><p>- Efterforskningen fortsætter, og politiet kan ikke komme med yderligere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I al stilhed og mens der forsøges at dannes en ny regering efter folketingsvalget, fik Nye Borgerlige i weekenden holdt landsmøde på Vissenbjerg Storkro på Fyn, hvor der ifølge partiet var 40 delegerede til stede.</p><p>Den overordnede dagsorden var enkel: Det handlede om genopbygningen af partiet.</p><p>Nye Borgerlige kom ind i Folketinget både i 2019 og 2022, men efterfølgende faldt partiet fra hinanden og var slet ikke opstillingsberettiget til valget 24. marts i år.</p><p>- Det skal være slut med gak og løjer, siger det tidligere folketingsmedlem Mike Fonseca.</p><p>Han blev i begyndelsen af marts – altså midt i valgkampen – præsenteret som nyt medlem af Nye Borgerlige efter en længere periode som løsgænger i Folketinget.</p><p>Fonseca blev i efteråret 2023 smidt ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en pige på dengang 15 år. Fonseca oplyser, at de to den dag i dag fortsat danner par.</p><p>Nye Borgerlige fik ved 2022-valget seks mandater. Men så krakelerede partiet og endte med ikke at være repræsenteret i Folketinget frem mod det seneste valg.</p><p>For eksempel skiftede tidligere formand Pernille Vermund undervejs til Liberal Alliance, Mikkel Bjørn og Mette Thiesen skiftede til Dansk Folkeparti, Kim Edberg Andersen tilsluttede sig Danmarksdemokraterne, mens Lars Boje Mathiesen, der meget kortvarigt var formand for Nye Borgerlige, dannede Borgernes Parti, som endte med at komme i Folketinget ved valget i år.</p><p>Genopbygningen af partiet bliver en prøvelse. Men Fonseca tror på projektet. Det næste mål er at blive opstillingsberettiget til næste folketingsvalg. Det kræver lidt over 20.000 vælgererklæringer, men Fonseca tror på, at det lader sig gøre.</p><p>- Jeg er overbevist om det. Der var cirka 4,3 millioner vælgere, der kunne stemme ved det seneste valg, så det er reelt set ikke så mange af dem, vi skal have fat i, siger Fonseca.</p><p>Han er ikke bange for, at Nye Borgerliges ry og hans eget ry for den sags skyld bliver en stopklods i forhold til vælgererklæringer.</p><p>- Der har været noget historik med gak og løjer i partiet, inden jeg blev meldt ind, og ja, jeg har selv haft min egen historik. Men jeg er en type, der kigger fremad og ikke hænger fast i fortiden, siger Fonseca.</p><p>På landsmødet, som fandt sted lørdag, fik Nye Borgerlige blandt andet vedtaget et nyt principprogram.</p><p>Begreber som familie, frihed, fællesskab og fædrelandet er overskrifterne, og så skal Nye Borgerlige fremadrettet bløde op for modstanden mod EU. Desuden skal de internationale konventioner overholdes. Der skal kort sagt være “mindre protest og mere deltagelse i folkestyret” fremover for Nye Borgerlige.</p><p>Tiden efter Folketinget har Fonseca nogenlunde styr på. Han har tidligere arbejdet som brandmand og sygeplejerske, og i øjeblikket er han ved at tage lastbilkørekort.</p><p>- Det er lidt mærkeligt at gå fra at være en af de 179 medlemmer af Folketinget til bare at være Mike igen. Det var jeg også før, men på en anden måde.</p><p>- Jeg vil gerne kunne køre brandbilen selv, det har jeg ikke kunnet gøre før, og så har jeg en ambition om at vende tilbage til sygeplejerskefaget inden sommer eller hen over sommeren, siger Fonseca.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To halvbrødre blev i marts frifundet for en alvorlig anklage om at have bestilt en likvidering på åben gade i København.</p><p>Dermed kunne de ånde lettet op. Og så alligevel ikke.</p><p>For frifindelserne ankes, fortæller anklager Alexander Palne til Ritzau.</p><p>Dermed mener Statsadvokaten i København at kunne bevise brødrenes skyld i landsretten.</p><p>Sagen er heller ikke afgjort for den unge svenske mand, der i Københavns Byret tilstod drabet og blev idømt fængsel på livstid. Også han har anket til Østre Landsret, der dog alene skal vurdere, hvad straffens længde skal være.</p><p>Skyldsspørgsmålet bliver der ikke ændret ved.</p><p>Drabet fandt sted om eftermiddagen den 19. oktober 2023 i Nyropsgade nær Vesterport Station. Offeret var kommet med toget fra Slagelse, hvor han boede, til København.</p><p>På fortovet gik en 21-årig svensk mand ham i møde.</p><p>Han var forklædt som madbud. På ryggen havde han en lyseblå Wolt-termotaske, og han var desuden iført en kasket og en jakke fra Just Eat.</p><p>Han trak en pistol frem, og på klos hold affyrede han flere skud. Et ramte offeret i ryggen, to andre traf ham i hovedet. Den 37-årige mand var død på stedet.</p><p>I byretten sagde anklagemyndigheden, at de to danske halvbrødre havde bestilt svenskeren til at slå ihjel.</p><p>Men retten kunne ikke skrive under på den påstand. Der var dog en markant uenighed. To juridiske dommere og to nævninger frikendte de to brødre, mens fire nævninger stemte for at finde dem skyldige.</p><p>Centralt i anklagemyndighedens bevisførelse var, at den yngste af brødrene var bruger af en profil på Snapchat, som svenskeren kommunikerede med.</p><p>Desuden blev den yngstes DNA fundet på Wolt-tasken, ligesom hans fingeraftryk blev fundet på det elløbehjul, som svenskeren flygtede på.</p><p>Men de omstændigheder var ikke stærke nok til at bevise medvirken til drab, fastslog de to juridiske dommere og de to nævninger.</p><p>Blandt andet spillede det en rolle, at også andre kunne tilgå profilen på Snapchat.</p><p>Desuden var det heller ikke tilstrækkeligt, at den ældste brors fingeraftryk blev fundet på elløbehjulet og på en affaldssæk, som svenskeren smed fra sig.</p><p>/ritzau/</p>

<p>På webshoppen klikhuset.dk er der solgt ulovligt og farligt rottemiddel til danske forbrugere.</p><p>Giftmidlet er fra Kina, og det er hverken lovligt at købe eller bruge i Danmark. Derfor risikerer købere af midlet sågar en politianmeldelse for ulovlig import.</p><p>Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.</p><p>Rottemidlet “kraftig gift til gnavere” kan købes på hjemmesiden klikhuset.dk, der ved første øjekast ligner en dansk webshop.</p><p>Men domænet ejes af en kinesisk virksomhed, der markedsfører det miljø- og sundhedsskadelige rottemiddel, skriver styrelsen.</p><p>Produktet er solgt til danske forbrugere, kan Kim Holm Boesen, kontorchef i Miljøstyrelsens kemikalieinspektion, oplyse til Ritzau. Hvor mange kan styrelsen dog ikke oplyse.</p><p>Men man risikerer altså en politianmeldelse, hvis man som forbruger har købt og benyttet sig af produktet.</p><p>- Man kan ikke købe rottegift i Danmark i god tro. Rottemidler må kun bruges af personer med en særlig autorisation, siger Kim Holm Boesen.</p><p>Brug af rottegift i Danmark er underlagt strikse regler, og som privatperson må man ikke selv købe eller udlægge rottegift.</p><p>- Anvendelse af ikke-godkendte rottemidler kan udgøre en fare for både vilde dyr og kæledyr, for eksempel hvis din kat eller hund spiser af en død rotte, der er blevet forgiftet med “kraftig gift til gnavere”, siger kontorchefen.</p><p>Hvis man er i besiddelse af rottemidlet, skal man hurtigst muligt bortskaffe produktet på forsvarlig vis, lyder budskabet.</p><p>For at beskytte danske forbrugere og miljøet har Miljøstyrelsen indskærpet, at den ulovlige markedsføring skal standses straks, og styrelsen har påbudt virksomheden at fremsende yderligere oplysninger om midlet.</p><p>Rottemidler er bekæmpelsesmidler og skal derfor godkendes af Miljøstyrelsen, før de må markedsføres, besiddes og anvendes i Danmark.</p><p>Man har desuden pligt til at indberette enhver rotteforekomst til kommunen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danmarksdemokraterne har samlet alt uden for Danmarks grænser i et nyt ordførerskab.</p><p>Det tilfalder USA-analytiker og nyere medlem af partiet Mads Fuglede, som efter et gruppemøde tirsdag er blevet valgt som udenrigs- og rigsfællesskabsordfører.</p><p>- Mads har længe interesseret sig for udenrigspolitik, og han er også begunstiget af at have en rigtig stor viden om det, som vi forhåbentlig kommer til at nyde godt af, siger Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, i en skriftlig kommentar.</p><p>Mads Fuglede beholder sine ordførerskaber for klima og energi, der nu er samlet i et samlet ordførerskab frem for tidligere to. Og så er han blevet kirkeordfører.</p><p>Udenrigsordføreren, som skiftede fra Venstre til Danmarksdemokraterne i foråret 2024, var inden sin folketingskarriere kendt for at udlægge teksten om forholdene i USA for danske tv-seere.</p><p>Den uddannede cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet har blandt andet dækket præsidentvalgkampene i USA i 2008 og 2012 for TV 2, og han har undervist i international politik og USA’s historie.</p><p>Derfor er det heller ikke helt uventet, at han nu skal være udenrigs- og rigsfællesskabsordfører. I sin tid i Venstre var han blandt andet også udlændingeordfører.</p><p>Foruden Mads Fuglede har de andre folketingsmedlemmer i Danmarksdemokraterne tirsdag også fået tildelt ordførerskaber.</p><p>Hans Kristian Skibby forbliver skatteordfører, samtidig med at han skal være ny retsordfører og transportordfører i partiet.</p><p>Tidligere bestred han også posten som fødevareordfører, der nu er gået til Kim Edberg Andersen, der også er blevet beskæftigelsesordfører og fiskeriordfører.</p><p>Susie Jessen er fortsat politisk ordfører i Danmarksdemokraterne. Derudover er hun også blevet kultur- og medieordfører.</p><p>Forrige uge fik partiet sin nye gruppebestyrelse på plads. Her blev Jens Henrik Thulesen Dahl valgt af den nye folketingsgruppe efter valget i marts som partiets nye gruppeformand.</p><p>Han tager over for den tidligere gruppeformand Peter Skaarup, der ikke sikrede sig et mandat ved folketingsvalget.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter en iskold vinter med utallige russiske angreb på den ukrainske energiinfrastruktur ser foråret efterhånden lidt lunere ud.</p><p>For momentum er ved at vende i Ruslands krig mod Ukraine, og ukrainerne har fået mere succes på slagmarken.</p><p>I to måneder i træk har Ukraine generobret mere territorie, end russerne har indtaget.</p><p>Og i marts alene genvandt Ukraine kontrollen med mere end 50 kvadratkilometer besat territorie. Det har landets hærchef, Oleksandr Syrskyj, oplyst for nylig i et opslag på Facebook.</p><p>Ifølge George Barros, der er analytiker hos tænketanken Institute for the Study of War (ISW), har de ukrainske styrker bremset Ruslands fremrykning betydeligt, og der ses nye fremskridt på slagmarken, som ikke er opnået i årevis.</p><p>- Sidste gang vi så ukrainske styrker vinde mere territorie, end de russiske styrker erobrede, var i 2023 under Ukraines store, men begrænsede modoffensiv, siger han til mediet Business Insider.</p><p>Ifølge ISW indtager russerne i øjeblikket omkring 2,5 kvadratkilometer ukrainsk land dagligt. Til sammenligning indtog russerne sidste år dagligt mere end 13 kvadratkilometer ukrainsk land.</p><p>Men Ukraine har opbygget momentum og generobrer mere end 4,5 kvadratkilometer territorie om dagen, skriver Business Insider. Dermed vinder Ukraine lige nu dagligt mere, end de taber.</p><p>Selv om krigen slider på ukrainerne, så tilgodeser det Ukraine, at krigen bliver trukket i langdrag. Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Flemming Splidsboel Hansen.</p><p>- Russerne havde regnet med noget helt andet. De er blevet trukket ind i en krig, de ikke kan komme ud af, siger han.</p><p>- Så man kan sige, at krigslykken er ved at vende. Uanset hvad er det fortsat en enorm udfordring for russerne. De er fanget, og det er en stor skuffelse for dem og på alle måder en dårlig beslutning.</p><p>At Rusland har fået det sværere, genkender også den danske forsvarsattaché i Kyiv, Jens Erik Hjort.</p><p>- Efter fire års krig kan man blive sortseer. Men jeg tror, at krigen kan være ved at vende. Ikke så vi ser en ukrainsk sejr i morgen. Men jeg ser en anden dynamik nu, har han sagt til Berlingske.</p><p>Flemming Splidsboel Hansen fortæller, at situationen ved krigens frontlinje stadigvæk er rigtig hård.</p><p>- Men ukrainerne er optimistiske, og det har de faktisk været i lang tid, siger seniorforskeren til Ritzau.</p><p>I begyndelsen af april udtalte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at situationen ved frontlinjen er den bedste for Ukraine i ti måneder.</p><p>- Samlet set holder frontlinjen stand. Situationen er kompleks, men den bedste, den har været i de sidste ti måneder, sagde han ifølge Reuters med henvisning til data fra den ukrainske og britiske efterretningstjeneste.</p><p>Krigen i Ukraine har for længst udviklet sig til en højteknologisk krig, hvor især droner gør det livsfarligt at bevæge sig langs frontlinjen.</p><p>Ifølge Flemming Splidsboel Hansen har ukrainerne i den grad forstået at udnytte dronernes mange muligheder.</p><p>Blandt andet ved at etablere en såkaldt “killzone”, der går langs frontlinjen.</p><p>- Den er så overvåget, at der er intet menneske, der kan bevæge sig igennem, siger han.</p><p>- Ukrainerne bruger teknologien på en måde, som påfører russerne ekstremt høje tab. Og det gør også, at det er ekstra vanskeligt for russerne at bryde igennem.</p><p>I øjeblikket er det internationale fokus i høj grad vendt væk fra Ukraine og over på krigen i Mellemøsten.</p><p>Det er som udgangspunkt dårligt for Ukraine, siger Flemming Splidsboel Hansen, da landet fortsat har brug for støtte.</p><p>Omvendt er det positivt, at USA’s præsident, Donald Trump, og hans forhandlere ikke har overskud til at gøre skade i Ukraine, lyder det fra seniorforskeren.</p><p>Han peger på, at der ikke kommer samme vilde udmeldinger og pres fra amerikansk side som tidligere.</p><p>- Jeg plejer at sige, at hvis ikke Trump kan hjælpe, så kan han i det mindste lade være med at spænde ben for ukrainerne.</p><p>- Og i øjeblikket gør han mindre skade, end han har gjort tidligere, og det passer ukrainerne rigtig godt, siger Flemming Splidsboel Hansen.</p><p>/ritzau/</p>