<p>Foråret er begyndt, og udenfor lyder der kvidren og skræppen fra fugle, som er på vej tilbage til Nordeuropa.</p><p>Hvis man er blandt dem, der ikke kun er glade for at lytte til fuglene, men også kigge på dem, er der godt nyt. Der kan nemlig være flere fordele ved fuglekiggeri.</p><p>Sådan lyder det i et nyt studium, der blev udgivet i “Journal of Neuroscience” i slutningen af februar.</p><p>Bag studiet står canadiske forskere fra Baycrest Hospital i Toronto, som har sammenlignet hjernestrukturerne hos 29 erfarne fuglekiggere med den hos 29 begyndere, som matchede i forhold til køn og alder. Deltagernes hjerner blev scannet, mens de fik til opgave at identificere fugle, og scanningerne viste, at de dele af hjernen, der er forbundet med opmærksomhed og sansning, var mere kompakte hos de erfarne fuglekiggere. Deres hjerner var ifølge studiet stærkere, når det kom til at genkende ting, holde fokus og at huske.</p><p>Generelt er det godt for hjernen at tilegne sig nye færdigheder, men studiet peger på, at fuglekiggeri kan være en særlig god hobby at kaste sig over. Det skyldes kompleksiteten i det at kigge på og identificere fugle, fortæller Erik Wing, der er ansvarlig for studiet, til mediet NBC News.</p><p>”Fuglekiggeri kombinerer detaljeret artsbestemmelse, visuel søgning og opmærksomhed på omgivelserne her og nu samt en følsomhed over for bevægelser og genkendelse af mønstre, når man skal skabe disse detaljerede forbindelser mellem forskellige beslægtede arter,” siger han til mediet om studiet, som også peger på, at fuglekiggeri kan styrke hjernen hos ældre.</p><p>At det kan være krævende og komplekst at identificere fugle, kan Jacob Jensen, som er chef for naturafdelingen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), bekræfte.</p><p>”I foreningen holder vi indimellem quizzer, hvor vi udfordrer hinanden i at identificere fugle. Man får ét minut til hvert billede i quizzen, som måske viser fuglen fra svære vinkler eller kun dele af dem. Og det er sværere end som så. For når man identificerer en fugl, skal man have konteksten med. Sidder den højt oppe eller i en busk, hvordan lyder den, og hvordan bevæger den sig?”, siger han og tilføjer, at det er ligesom, hvis man ser en ven på afstand.</p><p>”Du kan måske ikke se ansigtet, men du kan genkende deres måde at gå på. Så selvom jeg ikke er hjerneforsker, kan jeg da godt forestille mig, at der er flere dele af hjernen i gang på samme tid,” siger han.</p><p>Hvis man selv vil prøve at kaste sig over fuglekiggeriet, kan man ifølge Jacob Jensen lige nu holde øje med trækfugle. Om natten kan man høre ænder og drosler på træk, mens der om dagen også er svaner og gæs i luften, der flyver mod deres ynglepladser i øst og nord. Musvågerne er også på vej retur fra Mellemeuropa, og i Østdanmark kan man opleve traner på vej mod Sverige, mens man ved kysten kan se edderfugle på vej mod nord.</p><p>”Der er også kommet fugle retur herhjemme som sangdroslen, der er på størrelse med solsorten, men har en mere melodisk sang. Vi får henvendelser fra folk, der siger, at de allerede har hørt nattergalen, men det er for tidligt, så det er sandsynligvis sangdroslen, de har hørt,” siger Jacob Jensen, som selv glæder sig til at høre en gransanger.</p><p>”Mange af mine kolleger har allerede hørt en, så jeg håber, det snart sker. Der skal ikke nødvendigvis meget til at gøre en fuglekiggers dag god.”</p>

<p>Den norske kronprinsesse, Mette-Marit, har fået det værre og er derfor som udgangspunkt ikke med, når det belgiske kongepar næste uge er på statsbesøg i Norge.</p><p>Det oplyser det norske kongehus til NRK tirsdag.</p><p>- Kronprinsessens sundhedstilstand er blevet dårligere. Derfor står hun foreløbig ikke opført i programmet for statsbesøget, siger kongehusets kommunikationschef, Guri Varpe, til NRK.</p><p>Kronprinsessen blev i 2018 diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, og i december sidste år sagde hun, at hun nærmer sig at have behov for en lungetransplantation.</p><p>Siden et besøg i Fredrikstad 28. januar har hun ikke haft nogen officielle forpligtelser, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Hun er heller ikke opført med nogen punkter i kongehusets program fremover.</p><p>Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.</p><p>Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste. Den gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.</p><p>Både sønnen Marius og Mette-Marit selv har i de seneste måneder været hyppigt omtalt i medierne på grund af flere sager.</p><p>Kronprinsessen har været i fokus på grund af hendes tidligere kontakt med den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein, der har vist sig mere omfattende end hidtil kendt. Det kom frem, efter at yderligere dokumenter om Epstein er blevet offentliggjort.</p><p>Imens er en sag mod Marius, der er tiltalt for 40 lovbrud, gået ind i sin afsluttende uge. Tiltalen omfatter blandt andet fire voldtægter, vold, seksuelt krænkende optagelser og billeder af kvinder samt mishandling i nære relationer.</p><p>Tirsdag var det ventet, at anklageren skulle komme med sin strafpåstand. Men det er udskudt til onsdag.</p><p>Kronprins Haakon har tirsdag besøgt Nato-øvelsen Cold Response i Nordnorge, men ville ikke svare på spørgsmål om kronprinsessen, skriver NTB.</p><p>Statsbesøget med den belgiske kong Philippe og dronning Mathilde begynder tirsdag næste uge.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt har ifølge KNR og Sermitsiaq forladt Siumut, efter at partiet forlod regeringen fredag i sidste uge.</p><p>Det skriver de to grønlandske medier tirsdag.</p><p>- Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse og give af mig selv til samfundet.</p><p>- Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt ifølge Sermitsiaq.</p><p>Siumut mister dermed også et mandat i Inatsisartut, Grønlands parlament.</p><p>Partiet har nu kun tre mandater i parlamentet.</p><p>Ved parlamentsvalget i Grønland i marts sidste år mistede Siumut seks af ti mandater.</p><p>Efter valget kom Siumut alligevel med i den regeringskoalition, der bestod af alle partier i parlamentet med undtagelse af Naleraq.</p><p>Den brede regering skulle ikke mindst ses i lyset af de trusler om at overtage Grønland, som USA’s præsident, Donald Trump, fremsatte i perioden op til parlamentsvalget, og som han siden gentog.</p><p>Regeringen har uden Siumut fortsat flertal i det grønlandske parlament.</p><p>De tilbageværende regeringspartier er Demokraatit, Inuit Ataqatigiit (IA) og Atassut. Tilsammen har de 19 ud af 31 mandater i Inatsisartut.</p><p>Det var Siumuts forperson, Aleqa Hammond, der besluttede at trække Siumut ud af regeringen.</p><p>Aleqa Hammond er utilfreds med, at to grønlandske ministre fra Demokraatit og IA har valgt at stille op til folketingsvalget i Danmark, der afholdes 24. marts.</p><p>Vivian Motzfeldt har spillet en stor rolle i den diplomatiske proces, der har skullet forsøge at klinke skårene med USA.</p><p>I januar var hun i Washington D.C. sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.</p><p>Her mødtes de med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.</p><p>/ritzau/</p>

<h2><strong>Folketingsvalg: Hvem sagde hvad?</strong></h2><p>Kristeligt Dagblad udkommer med nye quizzer gennem hele valgperioden. I denne quiz får du 10 udsagn, du skal matche med politikeren, du tror, der har sagt det.</p><p>Abonner på Kristeligt Dagblads Spil &amp; Quiz nyhedsbrev og få besked, når næste quiz er klar. <a href=”https://nyhedsbreve.kristeligt-dagblad.dk/subscribe?id=quiz” target=”_blank”><u>Tilmeld dig her.</u></a></p><h2><strong>Timevis af quiz-underholdning</strong></h2><p>Her på hjemmesiden har vi et stort arkiv af quizzer. Gå på opdagelse i quiz-arkivet, og bliv udfordret og måske endda klogere. Med tusindvis af quiz-spørgsmål, løber du ikke tør for underholdning. <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/serier/quiz”><u>Se alle quizzer her</u></a>.</p><h2><strong>Kristeligt Dagblads Spil &amp; Quiz</strong></h2><p>Vidste du, at du også kan finde Wordle, Ordret, krydsord og mange andre sjove spil på hjemmesiden? &nbsp;Gå på opdagelse i hele&nbsp;<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/spil-og-quiz”><u>Kristeligt Dagblads spilunivers her.</u></a></p><p>God fornøjelse!</p><p><em>Har du problemer med at se quizzen, så prøv at genindlæse siden – det plejer at virke.</em></p>

<p>Tiden er ved at løbe ud for Ukraine, der har brug for penge fra EU fra april for at kunne betale for krigen mod Rusland.</p><p>Derfor skal EU-landenes stats- og regeringsledere finde en løsning på Ungarn og Slovakiets blokade af et 90 milliarder euro stort lån til Ukraine på denne uges EU-topmøde.</p><p>Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et møde i EU-Parlamentets udenrigsudvalg tirsdag.</p><p>- Vores manglende evne til at nå til enighed om den 20. sanktionspakke mod Rusland og støttelånet til Ukraine bringer EU’s sikkerhed i fare, siger Kaja Kallas.</p><p>Udmeldingen kommer, efter at Ungarn og Slovakiet i ugevis har blokeret både den 20. sanktionspakke og det for Ukraine livsvigtige lån.</p><p>De to østeuropæiske EU-lande begrunder blokaden med, at Ukraine ikke har repareret Druzhba-rørledningen, så Ungarn og Slovakiet igen kan modtage olie fra Rusland.</p><p>Men nu skal der findes en løsning, siger Kallas.</p><p>- Det er spørgsmål, som skal løses under stats- og regeringsledernes møde i denne uge. Ellers vil vi lave et selvmål her, siger Kaja Kallas.</p><p>De 90 milliarder euro skal være med til at holde Ukraine kørende i de næste to år.</p><p>De skal både gå til at betale for skoler og hospitaler, men også til at finansiere krigen mod Rusland.</p><p>Både EU-Kommissionen og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere fastslået, at Ukraine vil mangle penge i et omfang, så det vil kunne mærkes på slagmarken, hvis ikke de første EU-midler udbetales i april.</p><p>Dermed er deadline nu faretruende tæt på før EU-topmødet, der holdes torsdag 19. marts.</p><p>Derfor øger EU nu presset for at finde en løsning og få Ungarn og Slovakiet til at opgive deres blokade.</p><p>Tirsdag meddelte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU nu direkte vil hjælpe Ukraine med at reparere Druzhba-rørledningen.</p><p>- EU har tilbudt teknisk bistand og finansiering. Den ukrainske side har taget imod og accepteret dette tilbud.</p><p>- Europæiske eksperter står til rådighed med det samme, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.</p><p>Situationen har skabt frustration i Bruxelles, fordi Ungarn og Slovakiet selv gav grønt lys til lånet på 90 milliarder euro til Ukraine på EU-topmødet i december.</p><p>Det skete på betingelse af, at de to lande – sammen med Tjekkiet – ikke hænger på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale.</p><p>Det falder nu tilbage på de øvrige 24 EU-lande, inklusive Danmark, at tilbagebetale lånet, hvis Ukraine ikke kan.</p><p>De to østeuropæiske EU-lande har forsvaret deres blokade med, at de ikke har en kystlinje og derfor er afhængige af den russiske olie gennem rørledningen, der er blevet beskadiget af formodede russiske angreb.</p><p>Håbet i Bruxelles er, at hjælpen til at genåbne Druzhba-rørledningen vil få Ungarn og Slovakiet til at give grønt lys til den 20. sanktionspakke og lånet til Ukraine på topmødet torsdag.</p><p>- Dette er et nødvendigt skridt for at genoptage drøftelserne om den så hårdt tiltrængte økonomiske støtte til Ukraine og den 20. sanktionspakke forud for Det Europæiske Råds møde, hedder det i pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 22-årig mand tilstår i Københavns Byret tirsdag at have skubbet en anden ung mand i jorden i det københavnske natteliv i august sidste år.</p><p>Skubbet betød, at den unge mand slog hovedet ned i asfalten, blev bragt i livsfare og påført en hjerneskade.</p><p>Den tiltalte havde om aftenen 9. august været på baren Det Elektriske Hjørne i København sammen med to venner.</p><p>På vej væk fra baren omkring klokken 01.00 stødte de ind i en fremmed ung mand, der ifølge den 22-årige kom med en racistisk bemærkning mod hans to venner.</p><p>Bemærkningen skabte en “mærkelig stemning”, fortæller den tiltalte. Han gik derfor ind imellem sin ven og den fremmede unge mand og bad ham om at gå sin vej.</p><p>- Så begynder han at prikke mig i brystet og sige noget i stil med: “Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal”, forklarer den tiltalte i retten tirsdag.</p><p>Den 22-årige fortæller, at han blev provokeret over, at manden prikkede ham på brystet. Han skubbede derefter manden, der faldt til jorden.</p><p>Efter faldet strømmede flere personer sammen om offeret, og den 22-årige forlod stedet.</p><p>Han fortæller, at han ikke vidste, at den anden unge mand var kommet alvorligt til skade.</p><p>Ifølge offerets bistandsadvokat Peter Trudsø har skubbet haft alvorlige konsekvenser for den unge mand.</p><p>Han har efter hændelsen været indlagt over flere omgange.</p><p>I forbindelse med en af indlæggelserne gik der ifølge bistandsadvokaten infektion i et af sårene i hovedet. Det betød, at manden skulle opereres flere gange i kraniet.</p><p>Peter Trudsø viser tirsdag i retten et billede af den unge mand efter den seneste operation 5. marts i år. Han fortæller, at billedet viser, hvordan offerets hoved ser ud efter flere voldsomme operationer.</p><p>Den tiltalte 22-årige henvendte sig selv til politiet, da han blev opmærksom på, at han var involveret i sagen. Herefter blev han sigtet for vold.</p><p>Anklageren kræver den 22-årige straffet med fængsel i ikke under fire måneder. Han mener, at offerets alvorlige skader skal indgå som en skærpende omstændighed.</p><p>Den tiltaltes forsvarer mener, at skubbet skal koste den 22-årige 40 dages betinget fængsel. Hun peger på, at den 22-årige ikke før er straffet, og at det ikke var hans intention at skade offeret.</p><p>Det var et skub, der fik “helt uoverskuelige og uagtsomme følger”, siger hun tirsdag.</p><p>Der vil blive afsagt dom i sagen 24. marts klokken 13.00.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vi passer den otteårige og den femårige, mens deres forældre er på weekend. Som de gode bedsteforældre vi er, forsøger vi altid at kombinere det med et skud finkulturel dannelse. For eksempel har jeg aldrig været så tit på Nationalmuseet, som efter jeg fik børnebørn. Til gengæld er stort set alle timer blevet tilbragt i børneafdelingen, mens drengene har udkæmpet sværdkampe iført vikingehjelme.</p><p>Denne weekend har vi lovet en biograftur, og her er det lidt svært at sælge det finkulturelle. Sidst vi var i biografen med dem, så vi “Sonic 3”. Det er den, hvor Sonic kæmper for at forhindre Shadow, et hævngerrigt pindsvin med superkræfter, i at aktivere en altødelæggende rumkanon, der meget vel kan smadre Jorden. Uden at afsløre for meget kan jeg fortælle, at det larmer ekstremt meget undervejs, men at det ender godt. Drengene syntes, det var verdens bedste film, deres farmor er stadig traumatiseret.</p><p>Denne gang har jeg tjansen alene. Heldigvis har “Sonic 4” ikke haft premiere endnu. Det har til gengæld “Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor”. Den er dansk og ser ud til at leve op til mine kriterier for sunde kulturprodukter til børn, som en<em> boomer </em>kan holde ud at se. Aftenen før finder jeg traileren på biografens hjemmeside og viser drengene den.</p><p>”Den vil jeg se,” siger den otteårige.</p><p>”Det vil jeg også,” siger den femårige.</p><p>”Eller vent,” siger den otteårige, da jeg vil putte mobilen i lommen. Han peger på en anden film:</p><p>”Kan vi se den dér?”</p><p>”Den vil jeg også se,” siger den femårige.</p><p>Således ruster jeg mig til at se en amerikansk film om en lille ged ved navn Will, der drømmer om at spille professionel amokbold – “en vild sport, hvor kun de hurtigste, stærkeste og mest modige dyr ryger til tops”. Men næste morgen hører jeg foruroligende lyde fra badeværelset.</p><p>”Han vågnede og skulle kaste op,” siger min kone. “I må nok droppe biografturen.”</p><p>I løbet af formiddagen får den femårige det imidlertid bedre. Efter en portion havregrød meddeler han, at han godt kan komme i biografen. Hans storebror er enig.</p><p>”Er du sikker?”, spørger jeg.</p><p>Det er han. Inden vi tager af sted, fejrer han sin mirakuløse helbredelse med to rundtenommer rugbrød med fiskefrikadelle og remoulade og et stort glas mælk.</p><p>Det er antagelig en medvirkende årsag til, at vi knap har mødt geden Will, før han begynder at sidde uroligt i sædet. Jeg tænker: “Burde jeg have taget en pose med?”. Will bliver mobbet af en stor hest, men han er typen, der ikke giver op. Jeg skæver til den femårige, som ser bleg ud.</p><p>”Du skal sige til, hvis du får det dårligt,” hvisker jeg. Han nikker uden at tage øjnene fra filmen, hvor Will, noget overraskende, er kommet med på amokbold-landsholdet.</p><p>Den femårige siger faktisk til, da han får det dårligt. Cirka tre sekunder før han brækker sig. Jeg holder ham på panden og tænker på den pose, jeg ikke tog med.</p><p>”Skal vi gå nu?”, spørger den otteårige og ligner en, der godt kender svaret.</p><p>Vi rømmer salen og orienterer en arbejdsleder i foyeren om, hvad der venter på række 6, sæde 11. Jeg forestiller mig, at han uddelegerer opgaven til en 16-årig ungarbejder, der vil få sig en oplevelse for livet.</p><p>”Nå. Så fik du ikke set, om Wills hold vandt den afgørende kamp,” siger jeg til den otteårige, da vi er hjemme og har fået skiftet tøj.</p><p>”Det gør ikke noget,” siger han. “Jeg tror, de vandt. Film ender altid godt.”<br>&nbsp;</p>

<p>”Vi ser på hinanden, vi fortæller vores historier. Ingen ved, hvor de kommer fra.”</p><p>Sådan lyder en lille del af den talte prolog, der indleder den ungarske komponist Béla Bartóks (1881-1945) eneste opera, “Hertug Blåskægs Borg” fra 1911 (med væsentlige redigeringer i 1912 og 1917). Ordene, der kommer fra den såkaldte “Skjaldens prolog”, lød i en indspillet version fra højttalerne ud over DR Koncertsal torsdag den 12. marts, da DR Symfoniorkestret opførte dette dunkle, symbolistiske værk i en koncertopførelse, der blev fulgt op af den finske komponist Jean Sibelius’ (1865-1957) fjerde symfoni fra samme år.</p><p>Ordene indrammer på mange måder aftenens generelle stemning, der befandt sig et sted mellem den til tider decideret gysende, ildevarslende og hårrejsende atmosfære i Bartóks værk og den filosoferende og let lidende i Sibelius’ symfoni. En aften i det altomsluttende mørke, hvor sjælen blev hudflettet adskillige gange.</p><p>Fortællingen i “Hertug Blåskægs Borg” stammer fra den franske forfatter Charles Perraults (1628-1703) klassiske samlinger af folkeeventyr, der blandt andet tæller klassikerne “Den lille Rødhætte”, “Askepot” og “Den bestøvlede Kat”. Bartóks ven, poeten Béla Balázs (1884-1949), udfærdigede en libretto til Bartók på baggrund af folkeeventyret og omdannede det derved til et udpræget symbolistisk værk.</p><p>Heri følger vi hertug Blåskæg og hans hustru Judith. De er operaens eneste to roller. Der er ligeledes ikke et kor, men alene et stort orkester.&nbsp;</p><h2>Uhyggelige syn</h2><p>Da Judith ankommer nygift til Blåskægs borg, er hvedebrødsdagene prompte slut. Syv døre åbnes på Judiths befaling. Bag hver af dem udfolder der sig mærkværdige, uhyggelige syn. Alle åbninger peger lige ind i sjælen på hertugen, og bag hver lukkede dør gemmer sig fortællinger fra hertugens liv. Hans tidligere ægteskaber og hans dybeste hemmeligheder afsløres her for hustruen og publikum i dette lille, psykologiske kammerspil.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”1597908b-f94a-4727-b216-390f5adfaa9f” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Den finske dirigent Jukka-Pekka Saraste og Dorottya Láng.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/20260316-125141-3.jpg?itok=UaRQIOoE” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Den finske dirigent Jukka-Pekka Saraste og Dorottya Láng. Foto: Nikolaj Bransholm </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Det lød flot og dramatisk i den finske dirigent Jukka-Pekka Sarastes insisterende og formfuldendte direktion. Sammen med de to ungarske sangere, mezzosopranen Dorottya Láng og basbarytonen Miklós Sebestyén, og DR Symfoniorkestret, skabte de en smuk koncertopsætning af operaen, der på mange måder forekom så ren og flot, at den næsten kunne lyde som en indspilning. Sebestyéns stemme var utrolig rund og klædte den gradvist afpillede hertug perfekt. Værket måtte have lydt formfuldendt i radioen, hvor det blev sendt på P2 live, og hvor det stadig kan høres. Men det var næsten så ufarligt, at det forekom en smule pasteuriseret, så at sige. Dette tager intet fra den gode musikalske oplevelse.</p><p>Det er kutyme at opføre denne enakters opera som en koncert, som nu denne aften, og som basbarytonen Sebestyén udtalte før koncerten, så behøves der vitterligt ingen scene for at fornemme borgens indre. Der behøves kun det store, musikalske billede af mørke, som Bartók mesterligt har skabt, og orkestret spillede det så ildevarslende frem denne aften. Mezzosopranen Láng gik endnu længere i sin udtalelse, da hun mente, at “Hertug Blåskægs Borg” sagtens kunne opføres uden sang og ord, fordi musikken i sig selv kunne stå som absolut musik – og vise akkurat det samme, som ordene fortæller.</p><h2>Mærkelige sceniske valg</h2><p>Af samme grund virkede det lidt underligt, at man i produktionen havde valgt to små sceniske valg. Det ene var, at trompeter og basuner spillede som et fjernorkester, da den femte dør bliver åbnet, og et stort rige med et frodigt landskab viser sig derinde bag den låste dør. Det andet var, at man ved værkets afslutning slukkede al salens lys sammen med værkets sidste ord, “Og fra nu af forbliver det nat for evigt …”, som en slags visuelt, dramatisk tæppefald. Det behøvede publikum ikke, for orkestret havde allerede bygget Blåskægs klaustrofobiske borg for os. Applausen begyndte således også med let undren.</p><p>Sibelius’ fjerde symfoni begyndte <em>in medias res</em> og væltede synkoperet frem og tilbage i en mesterligt vemodig stemning. Saraste dirigerede sin finske nationalkomponist fejende flot. Sibelius’ fjerde symfoni slutter på en udramatisk og lidt pludselig vis, og sammen med det tæppe af mørke, der faldt efter “Hertug Blåskægs Borg”, så føltes afslutningen på Sibelius, og altså på hele koncerten, som noget, der løb lidt ud i sandet.</p><p>Desuagtet lød begge værker fremragende, og det kan med sikkerhed siges, at man som publikum denne aften trissede ud i den mørke, kolde martsaften med den for mennesket basale følelse af let eksistentiel forvirring – for hvor kommer vores historier egentlig fra?</p><p><em>DR Symfoniorkestret: “Hertug Blåskægs Borg”, opera i en akt, op. 11, af Béla Bartók. Dirigent: Jukka-Pekka Saraste. Solister: Dorottya Láng (mezzosopran) og Miklós Sebestyén (basbabryton). Jean Sibelius: Symfoni nr. 4. Koncerten kan findes i DR Lyd.</em></p>

<p>Det har været rekord ved tre valg i træk, og denne gang er ingen undtagelse.</p><p>Andelen af kvinder, som stiller op til Folketinget, er denne gang 39,4 procent, fremgår det af friske tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Andelen har aldrig været højere.</p><p>Samtidig er det samlede antal kandidater faldende. Der er 81 færre kandidater på stemmesedlerne ved valget 24. marts sammenlignet med folketingsvalget 1. november 2022.</p><p>Generelt er andelen af kvinder højere ved folketingsvalg end ved kommunalvalg. I kommunalvalget i november 2025 var 34,9 procent af kandidaterne kvinder.</p><p>I alt stiller 933 kandidater op ved folketingsvalget i år mod 1014 ved folketingsvalget i 2022.</p><p>Andelen af kvinder er nærmest steget fra valg til valg. Den er fordoblet siden 1977, da kvinderne udgjorde 19,7 procent af det samlede kandidatfelt.</p><p>Ved folketingsvalg før 1971 har andelen af opstillede kvinder aldrig været over 15 procent.</p><p>Kvinder fik valgret og mulighed for at stille op til rigsdagsvalg ved en grundlovsændring 5. juni 1915.</p><p>Det første valg efter grundlovsændringen, så kvinder kunne stemme, var i 1918.</p><p>Lavest har andelen af kvinder på kandidatlisterne været i 1935 med 2,8 procent.</p><p>Socialdemokraten Nina Bang var i 1924 den første kvinde, som blev minister i en dansk regering. Yderligere næsten hundrede år skulle der gå, før Helle Thorning-Schmidt blev den første kvindelige statsminister i Danmark.</p><p>Ved det forestående folketingsvalg findes 413 gengangere blandt kandidaterne fra valget i 2022. 520 er nyopstillede.</p><p>Der har også været fokus på stigende alder for kandidaterne.</p><p>Gennemsnitsalderen for kvinderne på stemmesedlen er 45,1 år, mens den er 47,1 år for mændene.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sverige har i mere end et årti kæmpet for at bremse stigningen af organiseret kriminalitet i landet.</p><p>Det drejer sig primært om bander, som bekriger hinanden for at kontrollere narkomarkedet.</p><p>Men med tiden er bandernes metoder blevet mere ekstreme.</p><p>De rekrutterer nu unge under 15 år til at udføre bombeangreb og skyderier, fordi børnene ikke får fængselsstraf, hvis de bliver taget.</p><p>Det har fået den svenske regering til at foreslå at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 13 år for grove forbrydelser.</p><p>Ifølge AFP skal forslaget stadig godkendes i parlamentet, men flere fængsler i Sverige er allerede begyndt at forberede sig på en mulig lovændring.</p><p>Et af dem er fængslet Rosersberg, som ligger nord for den svenske hovedstad, Stockholm.</p><p>Her bliver mange faciliteter lavet om, så de kan håndtere børn ned til 13-årsalderen.</p><p>- Man skal huske på, at det måske er første gang, de ikke skal sove hjemme, siger fængselsdirektøren Gabriel Wessman.</p><p>Indtil videre er mindreårige, som har begået alvorlige forbrydelser, blevet placeret i særskilte ungdomshjem.</p><p>Flere rapporter peger dog på, at disse institutioner er blevet til nemme rekrutteringssteder for bander.</p><p>- Fængslet bliver mere rart med flere grønne buske, flere sofaer og flere træningsområder. Og så kommer vi selvfølgelig til at fjerne askebægrene. De må ikke ryge, siger fængselsdirektøren for Rosersberg.</p><p>Hvert barn vil blive indlogeret i en ti kvadratmeters celle, som før blev delt af to voksne.</p><p>Derudover kommer hver fængselsgang til at huse seks unge, som skal dele bad og en udendørs gård.</p><p>Den nyeste ombygning er dog klasselokaler.</p><p>- Det vigtigste er den obligatoriske undervisning, som man skal have, indtil man fylder 16 år, siger Wessman.</p><p>Cafeteriet er derfor blevet revet ned for at gøre plads til et klasselokale, hvor de unge kriminelle kan blive undervist.</p><p>For Wessman og de andre ansatte i fængslet bliver det en omvæltning at få så unge mennesker ind bag tremmerne.</p><p>- Vi bliver på en måde deres juridiske værger. Hvordan håndterer vi for eksempel et barn, der ikke vil stå op om morgenen og i skole?</p><p>- Det bliver anderledes, siger Wessman, som i 20 år kun har arbejdet med kriminelle voksne.</p><p>Børnene skal ledsages af fængselsvagter, uanset om de spiller fodbold eller maler.</p><p>Derudover skal vagterne sikre sig, at børnene går i skole og laver deres lektier.</p><p>Reformen er et forsøg på at bremse stigningen af unge kriminelle i Sverige.</p><p>Den møder dog stor modstand fra flere organisationer og myndigheder.</p><p>- Det stopper ikke børn i at begå forbrydelser. Det risikerer faktisk at have den modsatte effekt, hvor kriminaliteten begynder endnu tidligere, siger Julia Hogberg, som er juridisk rådgiver ved Bris, en organisation for børns rettigheder.</p><p>Ifølge hende kan fængslingen af så unge mennesker være skadelig for deres udvikling og forhøje risikoen for, at de begår kriminalitet igen.</p><p>- Det faktum, at vi nu vælger at sænke den kriminelle lavalder, vil underminere Sveriges troværdighed som et forgangsland for børns rettigheder, siger Hogberg.</p><p>/ritzau/</p>