<p>Økologiske, skiveskårne champignoner tilbagekaldes i flere supermarkeder, efter at det er påvist, at produktet indeholder bakterien Listeria monocytogenes.</p><p>Det oplyser Fødevarestyrelsen i en meddelelse.</p><p>Produktet er solgt i Netto, Føtex, Bilka, Rema 1000, Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount i hele landet.</p><p>Der er tale om produkter, som kommer fra producenten Gasa Nord Grønt.</p><p>I Coop-butikkerne drejer tilbagekaldelsen sig om produktet Änglamark økologiske skivede brune champignoner.</p><p>I Netto er det Øgo Økologiske champignon i skiver.</p><p>For Føtex og Bilka er der tale om Salling øko danske skiveskårne champignon.</p><p>I Rema 1000 er det danske økologiske skiveskårne champignon.</p><p>Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.</p><p>Oplever man symptomer, efter at man har indtaget produktet, bør man kontakte sin egen læge.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vietnamesiske kvinder blev efter anklagemyndighedens opfattelse udnyttet i så grov grad på nordsjællandske neglesaloner, at der var tale om menneskehandel, og nu har Østre Landsret truffet en afgørelse, som understreger sagens alvor.</p><p>Landsretten har fredag slået fast, at sagen er så grov, at der ikke er grundlag for at lade de tiltalte være omfattet af et navneforbud, mens sagen verserer ved Retten i Helsingør.</p><p>- Landsretten finder, at tiltalen er af en sådan karakter og grovhed, at hensynet til de tiltalte må vige for de samfundsmæssige hensyn, der begrunder videst mulig offentlighed under hovedforhandlingen i straffesager, lyder det i kendelsen.</p><p>Sagen drejer sig om en række kvinder, der blev rekrutteret fra Vietnam til arbejde i Farum og Hørsholm. Lønnen var ekstremt lav eller ikke-eksisterende, og kvinderne kunne ikke selv råde over pengene, ligesom de blev indkvarteret under meget små kår, lyder det i anklageskriftet.</p><p>Med fredagens afgørelse ophæver tre landsdommere enstemmigt navneforbuddet mod to vietnamesiske søstre, som sammen med en mand med vietnamesisk baggrund er under anklage i sagen.</p><p>Sagen er potentielt historisk, da det i tilfælde af en dom efter straffelovens menneskehandelsbestemmelse vil være første gang, at den anvendes i en sag, der ikke drejer sig om udnyttelse af sexarbejdere.</p><p>Retssagen mod de tre tiltalte blev indledt i begyndelsen af maj, og flere retsmøder er siden blevet afviklet i sagen, der fortsætter på den anden side af sommerferien.</p><p>Ved det første retsmøde bad repræsentanter fra pressen retten om at ophæve de navneforbud, som beskyttede de sigtede. Navneforbuddet beskytter ikke alene mod navns nævnelse, men også mod, at der bringes andre oplysninger, som vil kunne identificere dem over for personer uden kendskab til sagen.</p><p>Dommeren i Helsingør ville imidlertid ikke følge den opfordring og lod navneforbuddet for de to kvinder stå. Den tiltalte mand ville ikke protestere mod en ophævelse af navneforbuddet.</p><p>Ritzau valgte efterfølgende at kære kendelsen til Østre Landsret, som altså nu har bestemt, at navneforbuddet skal ophæves.</p><p>Ophævelsen af navneforbuddet betyder, at det nu lovligt kan nævnes, at den angivelige menneskehandel er sket i relation til neglesalonerne Fashion Nails i henholdsvis Hørsholm og Farum.</p><p>Virksomheden bag salonerne, Fashion Nails ApS, er nu under konkursbehandling.</p><p>Selv om det nu er lovligt at bringe de tiltaltes navne, undlades dette i denne artikel af presseetiske grunde.</p><p>Næste retsmøde i sagen er 20. august.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Israel og Hizbollah er blevet enige om en våbenhvile, som er sat til at begynde fredag eftermiddag klokken 16.00 lokal tid.</p><p>Det siger en amerikansk embedsmand til Reuters.</p><p>- Hizbollah og Israel er enige om en våbenhvile, siger embedsmanden.</p><p>Vedkommende tilføjer, at aftalen er udarbejdet af forhandlere fra USA og Qatar med hjælp fra Iran.</p><p>- Det er vores opfattelse, at Israel og Hizbollah nu er i våbenhvile efter skududvekslinger tidligere i dag, siger embedsmanden til Reuters.</p><p>Reuters skriver ikke navnet på den pågældende embedsmand.</p><p>Natten til fredag og fredag morgen har israelsk militær (IDF) angrebet flere mål i relation til Hizbollah.</p><p>Libanons sundhedsministerium oplyste tidligere fredag, at mindst 18 personer er blevet dræbt, mens 33 er blevet såret.</p><p>Det fremgår ikke, om de dræbte er militante fra Hizbollah, civile libanesere eller begge dele.</p><p>Det israelske militær har oplyst, at fire israelske soldater er blevet dræbt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tre personer har i denne uge fået fængselsstraffe for at være en del af et kokainnetværk omkring Horsens i Østjylland.</p><p>Fredag er den 22-årige Christian Bruun Langhoff Rasmussen og den 24-årige Gry Melissa Andersen blevet dømt ved Retten i Horsens.</p><p>Begge er idømt fire år og ni måneders fængsel for at have modtaget, ompakket og opbevaret mindst fire kilo kokain på flere adresser, herunder to adresser centralt i Horsens.</p><p>Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.</p><p>Begge tilstod i retten og modtog dommen.</p><p>Håndteringen af kokainen skete på vegne af andre, herunder en 31-årig mand, der tirsdag blev dømt ved Retten i Odense.</p><p>Manden ved navn Andreas Klint Nielsen fik fem års fængsel for besiddelse af ligeledes fire kilo kokain.</p><p>Han tilstod i retten at have koordineret transport af kokain til forskellige adresser, hvor de blev ompakket og opbevaret.</p><p>Den 31-årige mand modtog sin dom.</p><p>I sagen har NSK anholdt i alt otte personer, hvor fem fortsat er sigtet.</p><p>Blandt dem er et fremtrædende medlem af rockerklubben Comanches MC, skriver NSK.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Partierne bag den grønne trepart har fredag eftermiddag indgået en aftale om en ny model for reguleringen af landbrugets kvælstofudledninger i 2027.</p><p>Med den nye model afsættes 1,23 milliarder kroner til kompensation, der skal “nedbringe landbrugernes tab”.</p><p>Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.</p><p>Kompensationen til landbruget skal “sikre balance mellem omkostninger og kompensation”, lyder det videre.</p><p>Aftalen er den første miljø- og naturaftale under den nye regering og for bordenden har minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) siddet.</p><p>- Den nye reguleringsmodel markerer et vendepunkt, siger han.</p><p>- Vi løser et problem, som er blevet skabt gennem årtiers politisk svigt, hvor for meget kvælstof på landbrugets marker har ført til iltsvind og ødelagt levesteder for fisk, muslinger og planter.</p><p>Christian Rabjerg Madsen ser nu frem til, at der gøres op med “forureningen af kvælstof, så vi igen kan se torsken, skrubben og ålen svømme rundt i vandet”.</p><p>Ifølge ministeriet vil den nye reguleringsmodel fjerne to tredjedele af de udledninger, der skal væk for at genoprette et sundt liv under havets overflade.</p><p>Den ny aftale afsætter blandt andet også 2,2 milliarder kroner, så Naturstyrelsen fra 2027 til 2030 kan gennemføre en række sammenhængende vådområdeprojekter.</p><p>Det skal ske i områder med et stort behov for kvælstofindsats.</p><p>Bag den grønne trepart står de fire regeringspartier samt Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.</p><p>Den politiske aftale om den grønne trepart blev indgået i slutningen af 2024, og efterfølgende blev der oprettet et helt ministerium til at implementere treparten.</p><p>Med den nye regering er det ministerium blevet omdøbt til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd og har fået nye områder under sig.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Færdselsstyrelsen er bekendt med, at et netop foreløbigt godkendt Tesla-førersystem kan indstilles til at køre med en højere hastighed, end hastighedsgrænserne tillader.</p><p>Det skriver Tanja Skyum-Nielsen, der er teamleder i styrelsen.</p><p>Men ifølge teamlederen er det “vigtigt at huske”, at det indtil videre godkendte system ved navn “FSD Supervised” er et førerassistentsystem og ikke et selvkørende et af slagsen.</p><p>- Det er derfor altid føreren, der har det fulde ansvar for kørslen, herunder at man overholder hastighedsgrænserne, siger hun i et skriftligt citat.</p><p>Den 9. juni oplyste Færdselsstyrelsen, at Teslas førerassistentsystem “FSD Supervised” har modtaget en foreløbig godkendelse til brug i Danmark.</p><p>Systemet kan blandt andet hjælpe bilisten med at accelerere, bremse, styre og skifte vognbane.</p><p>Men godkendelsen er kun foreløbig, fordi det stadig mangler at få en endelig godkendelse fra EU-Kommissionen.</p><p>Torsdag kom det frem, at en svensk transportmyndighed som udgangspunkt anbefaler EU at sige nej til systemet.</p><p>Det skrev nyhedsbureauet Reuters på baggrund af en aktindsigt i et brev sendt fra svenske Trafikverket.</p><p>Sverige anbefaler et nej, da systemet har mulighed for at afvige fra hastighedsgrænsen med funktionen “Speed Offset”.</p><p>Danmark er det fjerde EU-land, der har godkendt systemet.</p><p>I Holland skete det i april i år. Og det er den godkendelse, som Færdselsstyrelsen har lagt sig op ad og accepteret.</p><p>Ifølge Tanja Skyum-Nielsen vurderer styrelsen, at systemet medvirker til at øge sikkerheden.</p><p>- Man kan i øvrigt altid nemt regulere hastigheden, selv om man bruger en fartpilot eller et andet førerassistentsystem, skriver hun til Ritzau.</p><p>Men at svenske og danske myndigheder vurderer spørgsmålet om EU-godkendelse forskelligt, er værd at bemærke.</p><p>Det mener den politiske chef i bilisternes forening FDM, Torben Lund Kudsk, der fortæller, at det er “uhensigtsmæssigt”, at systemet gør det muligt at køre for stærkt.</p><p>- Det sender det forkerte signal, siger han, men understreger, at bilisten har ansvaret juridisk.</p><p>FDM-chefen forventer, at der, mens godkendelsen løber, vil være åbenhed blandt de danske myndigheder omkring eventuelle udfordringer ved førersystemet.</p><p>Omkring 30.000 danske Tesla-ejere har den hardware, der kræves for at tilkøbe “FSD Supervised”, vurderer FDM.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Statsminister Mette Frederiksen (S) fik, hvad hun kom efter, på denne uges EU-topmøde i Bruxelles.</p><p>Det må være konklusionen, efter at den danske statsminister støttet af EU-giganterne Tyskland og Italien kunne forlade Bruxelles med to vigtige sejre.</p><p>For det første lykkedes det i samarbejde med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, at samle 19 ud af de 27 EU-lande bag ønsket om at oprette modtage- og udrejsecentre uden for EU.</p><p>Det skete, efter at EU-Parlamentet i denne uge vedtog forordningen, der gør centrene lovlige.</p><p>En tanke, som ellers i mange år blev mødt med hovedrysten i Bruxelles.</p><p>- Danmark er gået forrest, og vi har stået meget alene.</p><p>- Men nu er vi mange, og vi har endelig mulighed for at etablere modtage- og udrejsecentre uden for Europa sammen med andre EU-lande. Nu skal vi have etableret de centre, sagde Mette Frederiksen fredag.</p><p>Det var op til folketingsvalget i 2019, at Socialdemokratiet første gang luftede tankerne om et modtagecenter for asylansøgere i et land uden for Europa.</p><p>Siden lavede den socialdemokratiske etpartiregering en rammeaftale med Rwanda i Afrika, der stod klar til at huse modtagecenteret.</p><p>Planerne gik dog i vasken, da SVM-regeringen trådte til. I stedet rettede fokus sig mod en EU-løsning.</p><p>Selv om tidligere forsøg har mødt politisk og juridisk modstand og talrige praktiske problemer, så vil Mette Frederiksen ikke give sig.</p><p>Forud for EU-topmødet sagde hun i et interview med Berlingske, at netop centre uden for EU’s grænser bliver hendes vigtigste prioritet som statsminister i denne periode.</p><p>Danmark er allerede i dialog med lande i og uden for EU, lød det videre.</p><p>- Jeg tør godt sige, at i den her valgperiode får vi etableret et center uden for Europa, sagde Mette Frederiksen til Berlingske.</p><p>På topmødet kunne den danske statsminister desuden glæde sig over, at Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, stillede sig i front for de nordeuropæiske landes ønske om at få EU-budgettet skåret til.</p><p>- Vi skal tale om det høje budgetforslag, der ligger på bordet. Det er alt for højt.</p><p>- Tallene skal ned, og vi kan ikke optage mere gæld, end den vi allerede har, sagde Friedrich Merz.</p><p>Dermed markerede han, at Danmark og Tysklands roller denne gang er byttet rundt i forhandlingerne om det næste langtidsbudget, der skal gælde fra 2028 til 2034.</p><p>Da der sidst blev forhandlet EU-budget, var Mette Frederiksen på opfordring fra Tysklands daværende forbundskansler, Angela Merkel, selv i front blandt de statsministre, der højlydt kæmpede for besparelser i EU-budgettet.</p><p>Nu har Mette Frederiksen dog meldt Danmark ud af sparebanden.</p><p>I lyset af krigen i Ukraine og konkurrencen fra USA og Kina er hun åben for at bruge flere penge i EU-regi. Hvis de vel at mærke går til forsvar og konkurrenceevne.</p><p>En position, som også kan hjælpe hende, hvis hun senere i regeringsperioden vil søge en internationalt toppost.</p><p>Men også hun ønsker Cyperns budgetforslag skåret til:</p><p>- Det er ganske enkelt for højt, og der er ikke den nødvendige interne, europæiske reformvilje i forhold til at få moderniseret budgettet til at tage højde for den nye situation, vi er i, sagde Mette Frederiksen.</p><p>Cyperns forslag vil medføre en stigning i det danske EU-bidrag på 15,6 milliarder kroner hvert år.</p><p>Det oplyste Finansministeriet torsdag i et svar til Ritzau.</p><p>Beløbet er så højt, at det vil begrænse regeringens mulighed for at gennemføre løfterne i regeringsgrundlaget.</p><p>Men med Merz i ryggen har Mette Frederiksen råd til at virke imødekommende.</p><p>Også selv om de nordeuropæiske sparelande Tyskland, Holland og Sverige står over for en fasttømret koalition af 16 syd- og østeuropæiske lande.</p><p>De kalder sig “Friends of cohesion”, fordi de ønsker at fastholde EU’s samhørighedsmidler.</p><p>Det er overførsler til EU’s fattigste regioner og kommer derfor de 16 lande til gode, mens nordeuropæiske lande som Tyskland og Danmark skal betale mere til EU, end de får igen.</p><p>Da budgettet skal vedtages enstemmigt, kan Merz’ udmelding dog sammenlignes med familiefaren, der siger til børnene, at nok er deres ønske om flere lommepenge blevet hørt, men det vil ikke blive indfriet.</p><p>Dermed er budgetopgøret i EU nu for alvor skudt i gang.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter at have dræbt sit offer med flere slag fra et koben og flere knivstik valgte en gerningsmand at skamfere liget ved at skære i det med en kniv, inden han forlod gerningsstedet.</p><p>Sådan lyder det i en sigtelse mod en 33-årig mand, som Sydøstjyllands Politi forventer, vil tilstå drabet på et retsmøde i juli, skriver anklagemyndigheden i politikredsen fredag i en pressemeddelelse.</p><p>Det var en 58-årig mand, der i slutningen af november blev fundet død på en adresse i Mølholm i Vejle.</p><p>Og med det samme rettede politiet mistanke mod den 33-årige mand, som allerede var sat bag lås og slå i en anden sag.</p><p>Den sag drejede sig om et ægtepar i Vinding nogle kilometer fra gerningsstedet i drabssagen.</p><p>Her brød en gerningsmand ind, angiveligt for at slå ægteparret ihjel, men de gjorde modstand og tilkaldte politiet, som ankom til stedet og anholdt den 33-årige mand.</p><p>Politiet og anklagemyndigheden mener, at manden havde begået drabet i Mølholm samme dag, inden han brød ind hos ægteparret.</p><p>Den 33-årige mand har siden sin anholdelse ikke villet udtale sig til politiet. Heller ikke i retten har han i lang tid villet forklare sig, og kun gennem sin forsvarsadvokat havde han ladet retten forstå, at han nægtede sig skyldig.</p><p>Men tirsdag i sidste uge kom munden på gled, og for første gang i forløbet kom han med en forklaring i sagen, som blev noteret til retsbogen.</p><p>Og det er i kølvandet på netop den forklaring, at Sydøstjyllands Politi nu har besluttet, at man vil forsøge at fremme sagen som en tilståelsessag.</p><p>Det kommer til at ske ved et retsmøde i Retten i Kolding den 10. juli.</p><p>Her skal anklageren i retsmødet vurdere, om der på baggrund af mandens forklaring kan rejses tiltale og for hvad – det vil typisk være en tiltale, der flugter med ordlyden i sigtelsen.</p><p>Dernæst skal dommeren vurdere, hvorvidt der er tale om en reel tilståelse, hvorefter der kan afsiges dom i sagen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Seks tidligere galdebjørne fra Sydkorea er fredag ankommet til Knuthenborg Safaripark.</p><p>Det er første gang, at tidligere galdebjørne befinder sig i Europa.</p><p>Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.</p><p>De seks bjørne, der er ankommet til safariparken, er mellem 10 og 15 år og tilhører arten asiatisk sortbjørn.</p><p>De har i mange år levet under trange forhold på galdebjørnefarme i Sydkorea.</p><p>Galdebjørnefarme er en industri, hvor bjørne bliver holdt for at udvinde deres galde til brug i traditionel medicin.</p><p>I begyndelsen af 2026 forbød Sydkorea galdebjørnefarme, hvorefter mange bjørne blev flyttet til redningscentre i landet.</p><p>Men på grund af pladsmangel på redningscentrene var der brug for en international indsats til at varetage dyrene.</p><p>Knuthenborg Safaripark er det første sted i Europa, der modtager galdebjørne som en del af denne indsats.</p><p>Ifølge Anne Sofie Conde Meilvang, der er biolog og leder af projektet, er transporten af bjørnene foregået efter planen.</p><p>- Alt er forløbet perfekt, og det er vi så glade for. Det har jo været et logistisk mesterværk, og der har været en masse papirarbejde, fordi dyrene skal ind i et EU-land fra et land uden for EU.</p><p>- De ankom til Knuthenborg ved godt mod og var relativt friske, siger hun.</p><p>Bjørnene skal nu vænne sig til deres nye omgivelser. De starter med at være i safariparkens staldfaciliteter, men får over de næste par uger gradvist adgang til et anlæg på over 23.000 kvadratmeter.</p><p>- Det er jo et kæmpestort anlæg, de skal ud i, hvor man bliver nødt til at vurdere dag for dag, hvornår de er klar til det.</p><p>- Hver bjørn har sin helt egen personlighed. Nogle er meget modige, og nogle er lidt mere tilbageholdende, siger Anne Sofie Conde Meilvang.</p><p>Hun tilføjer, at det kan være overvældende for bjørnene at komme til et nyt land med nye dufte og nye mennesker.</p><p>De seks bjørne har alle koreanske navne, og et af dem kan oversættes til “Kærlighed”.</p><p>- Det er vores kærlighedsbjørn. De andre navne skal vi lige have oversat, så vi kan finde ud af, hvad de hedder, og om det er noget, man kan sige på dansk, siger Meilvang.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Da den tidligere SVM-regering fratrådte, bortfaldt en række af de initiativer, som var på finansloven for 2026.</p><p>Det gælder fjernelse af bogmomsen, chokolade- og sukkerafgiften samt kaffeafgiften.</p><p>Nu genfremsætter den nye firkløverregering nogle af de initiativer som lovforslag i Folketinget.</p><p>Det skriver Skatte- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse, sendt til Ritzau.</p><p>Regeringen vil genfremsætte det udvidede beskæftigelsesfradrag for seniorer, afskaffelse af bogmomsen og afskaffelse af kaffeafgiften.</p><p>Det udvidede beskæftigelsesfradrag for seniorer skal give seniorer en årlig skattelettelse på 9500 kroner de sidste fem år før pensionsalderen.</p><p>Da regeringen alene ikke har flertal, skal flertallet findes med andre partier i Folketinget.</p><p>Såfremt forslagene bliver vedtaget, forventer ministeriet, at det vil få virkning i løbet af i år og næste år.</p><p>Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) er “især” glad for, at regeringen nu vil arbejde for at fjerne bogmomsen og kaffeafgiften.</p><p>Han påpeger dog – som ventet – at regeringen bibeholder afgiften på chokolade og sukker, selv om den stod til at blive fjernet i den finanslov, den tidligere regering blev enig om.</p><p>Det var allerede fremsat som lovforslag og manglede blot at blive behandlet i Folketinget, men bortfaldt den dag, statsminister Mette Frederiksen (S) udskrev valg.</p><p>Ifølge Engel-Schmidt er det for at bruge pengene på at halvere momsen på fødevarer og fjerne den fra frugt og grønt, siger han i pressemeddelelsen.</p><p>Chokoladeafgiften blev allerede genstand for debat under valgkampen, hvor Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslog at beholde afgiften for at finansiere nogle tiltag på sundhedsområdet.</p><p>Socialdemokratiets Peter Hummelgaard meldte efterfølgende ud, at man i partiet var villig til at drøfte, om pengene kunne bruges et andet sted.</p><p>Det fik Venstre til at gå i rette med regeringsfællerne, hvor blandt andet næstformand Stephanie Lose kaldte det for “tyndt”, at Socialdemokratiet var klar til at løbe fra aftalen.</p><p>Der var nemlig allerede afsat penge til fjernelsen af afgifterne i finansloven for 2026, som otte partier, herunder Danmarksdemokraterne, stemte for.</p><p>Også initiativet om indførelse af et motionsfradrag genfremsættes. Fradraget skal kompensere motionister for, at der på grund af EU-domme skal lægges moms på blandt andet holdundervisning i fitnesscentre.</p><p>/ritzau/</p>