<p>Holstebro Kommune har lørdag mistet sin 51-årige rekord for den højest målte temperatur i Danmark.</p><p>Nordvestjydernes 36,4 grader i 1975 er vippet af tronen, da Ødum i Østjylland og H.C. Andersen Airport nord for Odense har målt rekordvarme 37,0 grader.</p><p>For at markere det vejrmæssige tronskifte er Holstebros borgmester, Kenneth Tønning (V), klar til at levere en kølig gave til den kommende “rekordkommune”.</p><p>- Hvis det er, så skal jeg gerne komme forbi borgmesteren i den pågældende kommune med noget køligt. Jeg kan give en is til den borgmester, der overtager rekorden, siger borgmesteren med et grin.</p><p>I stedet glæder borgmesteren sig på sine borgeres vegne over, at det ikke er Holstebro, der denne gang har rekordtemperaturer hængende over sig.</p><p>- Jeg synes, vi har det rigeligt varmt. Vi behøver ikke at have en rekord. Jeg tror, vi har 31-32 grader lige nu i Holstebro, og det er alt rigeligt.</p><p>- Jeg tænker også, det er bedre for vores ældre. De har det lidt hedt. Så det er godt nok, at vi ikke har en varmerekord igen, siger Kenneth Tønning.</p><p>Der blev lørdag eftermiddag ved 15-tiden målt 37,0 grader ved Ødum nord for Aarhus, oplyste Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X.</p><p>Dermed blev rekorden for den varmeste dag nogensinde i Danmark slået på ny.</p><p>Tidligere lørdag blev der målt 36,6 grader nord for Odense.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Lederen af den militante gruppe Hizbollah i Libanon, Naim Qassem, afviser lørdag den rammeaftale, der er indgået mellem Israel og Libanon.</p><p>Aftalen er en “ydmygelse”, “skamfuld” og en opgivelse af suverænitet, mener Qassem.</p><p>- Denne aftale er ugyldig, siger han i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>I stedet bør forståelsesdokumentet mellem USA og Iran også omfatte konflikten i Libanon, mener Hizbollah-chefen.</p><p>I meddelelsen siger han, at det er en “rød linje” for Hizbollah, hvis man forsøger at lave en kobling mellem afvæbning af Hizbollah og en israelsk tilbagetrækning fra det sydlige Libanon.</p><p>Med indgåelsen af aftalen har Libanons regering begået en “alvorlig fejl”, der “legitimerer” Israels besættelse af landet, siger Qassem.</p><p>Lørdag meddeler Israel, at det israelske militær har rettet et angreb mod formodede militante personer i området omkring Nabatieh i det sydlige Libanon.</p><p>Det er det første angreb, siden USA fredag aften dansk tid kunne meddele, at der var indgået en rammeaftale mellem Israel og Libanon.</p><p>En talsmand for Israels militær oplyser, at israelske styrker rettede et angreb mod “mistænkte terrorister, der udgjorde en trussel mod israelske soldater”.</p><p>Det er ikke umiddelbart muligt at få oplysningen bekræftet fra anden side.</p><p>Libanon blev trukket ind i konflikten i Mellemøsten 2. marts, da Hizbollah begyndte at affyre raketter mod Israel.</p><p>Det skete som svar på USA’s og Israels drab på Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.</p><p>Hizbollah er nær allieret med – og finansieret af – Iran.</p><p>Tilhængere af Hizbollah demonstrerede sent fredag aften flere steder på gaderne i Libanons hovedstad, Beirut.</p><p>Det skete i utilfredshed med rammeaftalen mellem Libanon og Israel, rapporterede Libanons statslige nyhedsbureau NNA.</p><p>Flere Hizbollah-tilhængere kørte fredag aften på motorcykler gennem centrale områder i Beirut og langs vejen til lufthavnen, lyder det.</p><p>Tidligere har gruppens tilhængere vist deres utilfredshed ved at blokere hovedveje i Libanon, herunder vejen til Beiruts lufthavn.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>”Religion er opium for folket,” skrev den tyske socialist og filosof Karl Marx i 1844. Han mente, at religion er med til at bedøve folket og give en falsk følelse af tilfredshed.</p><p>Tager man hans udsagn helt bogstaveligt, så havde han muligvis fat i den lange ende for over 150 år siden.</p><p>Et nyt studium, der er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift “The Royal Society Publishing”, viser nemlig, at deltagelse i religiøse ritualer som fællesbøn, dåb og overværelse af prædikener kan være med til at frigive naturlige og smertedæmpende opioider i hjernen.</p><p>Forskerne undersøgte 265 voksne fra 24 forskellige kristne trossamfund i Storbritannien og Brasilien før og efter deltagelse i religiøse ritualer.</p><p>Det viste sig, at deltagerne efter de religiøse ritualer oplevede en større tillid, færre negative følelser og en tættere forbindelse til de andre deltagere. De kunne også tolerere mere fysisk smerte, hvilket ofte indikerer, at der er blevet frigivet opioider i hjernen.</p><p>Den danske hjerneforsker og adjungeret professor på Aalborg Universitet Troels W. Kjær beskriver resultaterne af undersøgelsen som “plausible”.</p><p>”Folk, der laver ting sammen, får frigivet signalstoffer af forskellige slags. Hjernens opgave er at få os til at overleve og reproducere os selv. Det gør den blandt andet ved at knytte sociale bånd. Det at foretage sig sociale ting er hensigtsmæssigt for individet og artens overlevelse,” siger hjerneforskeren og fortsætter:</p><p>”Om man beder en bøn sammen, danser sammen eller oplever en fodboldkamp sammen, er flere sider af samme sag.”</p><p>Ifølge Troels W. Kjær kan signalstofferne i hjernen udløse følelser af glæde, smertefrihed og generel velfærd.</p><p>Mange af disse signalstoffer kan også blive frigivet ved at bruge stimulanser som alkohol, morfin og nikotin, som også kan være stærkt vanedannende. Man skal dog ikke frygte at udvikle en dyb fysisk afhængighed af søndagsgudstjenester eller barnedåb, blot fordi de frigiver opioider i hjernen, fortæller hjerneforskeren.</p><p>”Det tror jeg ikke, man skal være bange for. Når det bliver vanedannende, så er det i nogle doseringer, der er hundredvis af gange større, end det vi selv kan producere,” siger han.</p><p><em>Med de resultater, der er kommet frem i den her undersøgelse, vil du så anbefale folk at gå mere i kirke?</em></p><p>”Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt kirken er den rigtige ting, men det at have oplevelser med andre mennesker er super vigtigt. Og religiøse oplevelser er jo en ting, som mennesker gennem generationer har været glade for,” siger Troels W. Kjær.</p><p><em>Havde Karl Marx ret, da han i 1844 sagde, at religion er opium for folket?</em></p><p>”Jeg tror, han mente noget helt andet. Han mente, at det var afhængighedsskabende, og det viser den her undersøgelse umiddelbart ikke. Nu kommer der så nogle argumenter for, at den religiøse tilgang er den bedste, men jeg er ikke sikker på, at der findes en løsning, der er den rette for alle.”</p>

<p>Flere ukrainske mænd har forladt deres hjemland og søgt mod Danmark siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.&nbsp;</p><p>Og for langt de fleste gælder det, at de er rejst af samme grund: De vil undgå militærtjeneste.</p><p>Men står det til regeringen, skal ukrainske mænd mellem 23 og 60 år ikke længere kunne få opholdstilladelse i Danmark, medmindre de er fritaget fra militærtjeneste på grund af eksempelvis sygdom eller handicap.&nbsp;</p><p>Torsdag præsenterede regeringen et lovforslag, der skal sikre, at <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/bohdan-forlod-ukraine-undgaa-fronten-nu-vil-regeringen-sikre-maend-som-ham-ikke-kommer-til”>de ukrainske mænd ikke kommer til Danmark.&nbsp;</a></p><p>Ifølge udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) er det nemlig ikke meningen, at “vores opholdsregler skal bruges til at undgå mobiliseringen til det ukrainske forsvar”.</p><p>”Det er med til at underminere den ukrainske krigsindsats og svækker Ukraines mulighed for at forsvare sig mod de russiske angreb,” sagde han i en pressemeddelelse.&nbsp;</p><p>Men idéen om en lov, der skal begrænse ukrainske mænds adgang til opholdstilladelse i Danmark, vil ikke have den store effekt. Det vurderer Sofie Rose, der er postdoc i krigsstudier ved Syddansk Universitet.&nbsp;</p><p>Hun forsker i kønsaspektet ved den ukrainske mobilisering efter Ruslands invasion og har blandt andet undersøgt, hvordan ukrainske mænd undgår militærtjeneste.&nbsp;</p><p>Til <a href=”https://jyllands-posten.dk/indland/ECE19423806/regeringen-placerer-de-ukrainske-maend-i-en-juridisk-graazone/?fp-exp=60072012&fp-alg=600720122″ target=”_blank”>Jyllands-Posten</a> siger hun:&nbsp;</p><p>”De forlader landet for at undgå hæren. Så det er ikke danske love, der får dem til at blive i Ukraine og melde sig til tjeneste.”</p><p>Ifølge Sofie Rose kan ukrainske mænd først blive en del af hæren, når de fylder 25 år, og derfor vil regeringens nye lovforslag også ramme dem, der endnu ikke kan indkaldes til militæret.&nbsp;</p><p>”Det er ikke anerkendt praksis under hverken flygtningekonventionen eller menneskerettighedskonventionen at lave en distinktion på baggrund af køn alene, som man gør her. Det placerer de ukrainske mænd i en juridisk gråzone,” siger hun til Jyllands-Posten og spørger:&nbsp;</p><p>”Gør vi bare livet sværere for de her mænd?”</p><p>Regeringens lovforslag har også vakt opsigt uden for landets grænser.&nbsp;</p><p>Ifølge Europarådets kommissær for menneskerettigheder Michael O’Flaherty er Danmark fortsat juridisk forpligtet til at sikre adgang til individualiserede asylvurderinger, før en status nægtes eller tilbagekaldes. Det skriver Jyllands-Posten.&nbsp;</p><p>I en <a href=”https://www.coe.int/en/web/portal/-/council-of-europe-commissioner-calls-for-continued-solidarity-with-displaced-ukrainians-in-europe” target=”_blank”>kommentar</a> kritiserer Michael O’Flaherty EU-landenes afvikling af bistanden til ukrainske flygtninge:</p><p>”Ved at tage mennesker ud af kollektiv beskyttelse uden et robust sikkerhedsnet risikerer vi at drive millioner ud i juridisk limbo, fattigdom og usikker, ufrivillig tilbagevenden.”</p>

<p>Rapperen Kidd aflyser sin koncert på festivalen Tinderbox, der afholdes i Odense, på grund af sygdom.</p><p>Det oplyser festivalen i et opslag på Facebook.</p><p>I opslaget har festivalen delt en besked fra rapperen til festivalens gæster:</p><p>- Hej Odense. Jeg er desværre blevet syg og kan ikke spille i aften. Vi fester en anden god gang. Buongiorno, Kidd.</p><p>Kidd, der hedder Nicholas Westwood Kidd, er særligt kendt for numre som “Ik lavet penge” og “Uhh det er så svært at være så god”, som begge udkom i starten af 2010’erne.</p><p>Han skulle have spillet lørdag aften, men bliver i stedet afløst af Roya.</p><p>Roya er en dansk elektronisk popduo bestående af Line Gade og Sebastian Igens. Duoen blev dannet i 2022 og står blandt andet bag sangene “Kinda Sad” og “Cruise”, som har over 55 millioner streams på Spotify.</p><p>Duoen har desuden mere end tre millioner følgere på tværs af sociale medieplatforme.</p><p>De spiller klokken 23.45 på Pavilion-scenen, som er festivalens overdækkede scene.</p><p>- Heldigvis er altid sublime Roya klar på at træde til og lukke lørdagen af med en kæmpe fest, skriver Tinderbox i opslaget.</p><p>Lørdag er sidste dag for festivalen, som afholdes hvert år fra 25. til 27. juni i Tusindårsskoven i Odense.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er lørdag eftermiddag ved 15-tiden målt 37,0 grader ved Ødum nord for Aarhus, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X.</p><p>Dermed er rekorden for den varmeste dag nogensinde i Danmark slået på ny.</p><p>Tidligere lørdag blev der målt 36,6 grader nord for Odense. Dermed blev rekorden fra 1975, hvor der i Holstebro blev målt 36,4 grader, slået.</p><p>DMI forventer, at temperaturen kommer til at stige yderligere i løbet af lørdag eftermiddag, sagde Frans Rubek, som er klimatolog hos DMI, tidligere lørdag, da rekorden første gang blev slået i Odense.</p><p>Lørdagens første rekordmåling blev lavet ved H.C. Andersen Airport nord for Odense.</p><p>Allerede lørdag klokken 11.30 stod det klart, at varmerekorden var inden for rækkevidde. Her viste termometeret 33,5 grader både i Holbæk og i Tessebølle ved Køge.</p><p>Bare en halv time efter meldte Fyn sig på banen med en måling på 34,9 grader netop ved H.C. Andersen Airport.</p><p>Den maksimale temperatur i juni måned de sidste ti år ligger i gennemsnit på kun 19,1 grader. Målingen på over 35 grader lørdag er derfor usædvanlig.</p><p>DMI’s varsel om hedebølge, som gjaldt fra fredag middag, udløber søndag aften.</p><p>Flere vejrrekorder er blevet passeret lørdagen igennem.</p><p>Klokken 13 blev rekorden for den varmeste junidag slået. Det skete også ved H.C. Andersen Airport nord for Odense.</p><p>Her blev der målt 35,8 grader, hvorfor junirekorden fra 1947 faldt.</p><p>Lørdagsrekorden kom i hus på bagkant af en rekordvarm nat.</p><p>Ved Nordby på Fanø blev nattens laveste temperatur målt til 22,5 grader. Det skrev både TV 2 og DR.</p><p>Det gjorde det til den varmeste juninat, der nogensinde er blevet målt i Danmark. Målingerne går tilbage til 1874.</p><p>Den hidtidige rekord for en juninat, der lød på 22,4 grader, blev målt i Sandvig i 1917 og i Rønne i 2022.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er lørdag målt 35,8 grader nord for Odense, og dermed er rekorden fra 1947 for den varmeste junidag i Danmark nogensinde slået.</p><p>Det skriver DR, og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekræfter det samme kort efter klokken 13.</p><p>Den hidtidige varmerekord for juni måned blev sat i 1947 i Hillerød, hvor der blev målt 35,5 grader.</p><p>Også rekorden for den absolut højeste temperatur målt i Danmark kan stå for skud i weekenden.</p><p>Den blev målt i Holstebro den 10. august 1975, hvor man registrerede en temperatur på 36,4 grader.</p><p>Lørdagens rekordmåling er lavet ved H.C. Andersen Airport nord for Odense.</p><p>Allerede lørdag klokken 11.30 stod det klart, at varmerekorden for juni var inden for rækkevidde. Her viste termometeret 33,5 grader både i Holbæk og i Tessebølle ved Køge.</p><p>Bare en halv time efter meldte Fyn sig på banen med en måling på 34,9 grader ved H.C. Andersen Airport.</p><p>Den maksimale temperatur i juni måned de sidste ti år ligger i gennemsnit på kun 19,1 grader. Målingen på over 35 grader lørdag er derfor usædvanlig.</p><p>DMI’s varsel om hedebølge, som gjaldt fra fredag middag, udløber søndag aften.</p><p>Den særdeles lune lørdag blev bragt frem af en i forvejen rekordvarm nat.</p><p>Ved Nordby på Fanø blev nattens laveste temperatur målt til 22,5 grader. Det skrev både TV 2 og DR.</p><p>Det gjorde det til den varmeste juninat, der nogensinde er blevet målt i Danmark. Målingerne går tilbage til 1874.</p><p>Den hidtidige rekord for en juninat, der lød på 22,4 grader, blev målt i Sandvig i 1917 og i Rønne i 2022, skriver medierne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En kvinde er fløjet til Rigshospitalet efter en brand i nogle ældreboliger i Støvring. Derudover er syv beboere bragt til undersøgelse på Aalborg Universitetshospital.</p><p>Det oplyser Michael Mow, der er vagtchef i Nordjyllands Politi.</p><p>Politiet fik lørdag klokken 10.35 anmeldelsen om branden på Hobrovej i Støvring.</p><p>12 personer er tilmeldt adressen, hvor der var brand.</p><p>Både politiet og Nordjyllands Beredskab rykkede ud til adressen og sørgede hurtigt for at få evakueret beboerne, siger vagtchefen.</p><p>Kvinden, der er bragt til Rigshospitalet, er kommet svært til skade. Hendes pårørende er underrettet.</p><p>Lørdag eftermiddag er branden under kontrol, men politi og beredskab er stadig på stedet.</p><p>- Der er ikke røgudvikling længere, så man kan færdes frit, men man skal give plads til dem, der arbejder på stedet, siger Michael Mow.</p><p>Hvad årsagen til branden er, ved politiet endnu ikke.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Blå blok gør klar til at være i opposition, og Venstre-formand Troels Lund Poulsen ser to flanker hos regeringen, som de næste fire år skal forsvare sin finanspolitik og udlændingepolitik.</p><p>- Vi slår Socialdemokratiet om fire år ved at tage vare om de bekymringer, der er i det danske samfund. Det er økonomi og udlændinge for at nævne to store temaer, der kommer til at fylde rigtig meget, siger han.</p><p>Partierne i regeringen er ikke enige om den økonomiske politik, men er afhængige af den blå opposition for at gennemføre de dele, de er blevet enige om i regeringsgrundlaget. Og her vil blå blok tage sig godt betalt.</p><p>På udlændingeområdet er Socialdemokratiet lykkedes med sin transformation som strammerparti, men partiet er gået i regering med De Radikale og Moderaterne, som alle skal blive enige.</p><p>Her er en række emner, hvor slaget vil stå:</p><p>* Statsborgerskab</p><p>Socialdemokratiet og Moderaterne kunne i SVM-regeringen ikke blive enige om spørgsmålet om tildeling af statsborgerskab og nedsatte hårdt presset en ekspertgruppe.</p><p>Det skal undersøges, om der kan laves modeller, så personer med antidemokratiske holdninger ikke får statsborgerskab.</p><p>Resultatet ventes omkring nytår, og derefter pågår politiske diskussioner, hvor blå blok eksempelvis vil slå på, at tre ud af fire regeringspartier før valget ville lempe for statsborgerskab for unge, men bøjede sig for Socialdemokratiet.</p><p>Hidtil har udlændingeministeren over for Ritzau ikke villet svare på, om det skal være sværere at få statsborgerskab, men for nylig i en spørgetime skar statsminister Mette Frederiksen (S) igennem og sagde, at det skulle det være.</p><p>Den slags usikkerheder er guf for oppositionen.</p><p>* Modtagecentre</p><p>Mette Frederiksen foreslog modtagecentre uden for EU op til valget i 2019, og selv om vejen har været lang, ser det ud til at lykkes.</p><p>EU-Parlamentet vedtog for nylig forslaget, men selv om regeringen som helhed går ind for forslaget, stemte radikales og SF’s EU-parlamentarikere imod. Det brugte højrefløjen straks til at forsøge at udstille regeringen.</p><p>Ifølge Mette Frederiksen er det den politiske ting, hun vil engagere sig “allermest i som statsminister”.</p><p>* Parlamentarisk grundlag</p><p>Det parlamentariske grundlag for regeringen er Enhedslisten og Alternativet, som er imod den økonomiske politik. Derfor er regeringen afhængig af blå blok for blandt andet at gennemføre sit forslag til en skattereform.</p><p>Socialdemokratiet og SF fører en rød økonomisk politik, mens De Radikales og Moderaternes er mere blå. Særligt Moderaterne har behov for at markere sig mere blåt, da midterpartiet er gået i regering med røde partier.</p><p>* Skattereform</p><p>Regeringen har foreslået visse skattelettelser, men de blå vil have flere, end der er lagt op til. Det kan være på indkomstskat, eller at regeringen dropper en skattestigning for alle i arbejde ved at holde beløbsgrænserne i ro i to år.</p><p>Regeringen har 82 mandater og skal kun bruge mandaterne fra et blåt parti for at sikre sig et flertal.</p><p>Udfordringen for blå blok bliver at holde sammen og at blive enige om blokkens kandidat til posten som statsminister.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hedebølgen i Danmark rammer samtidig med, at festivalsæsonen er i fuld gang, og ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har lørdagens temperatur sat en ny varmerekord i Danmark.</p><p>De høje temperaturer får festivalarrangører til at øge fokusset på gæsternes sikkerhed.</p><p>Lørdag fra klokken 10 har Roskilde Festival kunnet lukke de første gæster ind på campingområdet, og ifølge Signe Aarestrup, der er presseansvarlig for festivalen, forløber åbningen stille og roligt og efter planen.</p><p>Hun forventer, at der i løbet af dagen vil komme cirka 50.000 ud af de i alt 130.000, der deltager på festivalen.</p><p>Roskilde Festival har til åbningen blandt andet sat vandposter op, så tørstige festivalgæster kan få fyldt drikkedunken op.</p><p>- Vi sætter også vandtanke op ved udvalgte ankomstområder – to steder i Øst og ét i Vest, hvor man ligeledes kan få drikkevand, og som også vil sprøjte vand ud, så man kan blive kølet ned, siger Aarestrup.</p><p>Hun opfordrer til, at gæster orienterer sig i festivalens app, hvor man kan se, hvor de forskellige vandposter er.</p><p>Lørdag er der også både Copenhell i København og Tinderbox i Odense, som begge har sidste dag.</p><p>Festivalchef for Copenhell Jeppe Nissen forventer en meget varm sidste dag.</p><p>- I går valgte vi at opgradere vores beredskab i form af en ekstra førstehjælpsstation samt et udrykkerhold til vores campingområder. Derudover har vi styrket vores lægeberedskab, skriver festivalchefen i et svar.</p><p>Han oplyser, at samaritterne på festivalen ikke har haft mere travlt, end de er vant til fra andre festivaler.</p><p>- Der har været nogle stykker forbi, som havde brug for væske og lidt ro i skyggen, og vi har haft nogle få tilfælde, som havde brug for et saltvandsdrop, men ellers har det faktisk været skader som forstuvninger og faldskader, som vi ser under hver festival, lyder det videre.</p><p>Også Tinderbox er meget opmærksom på vejret, lyder det i et skriftligt svar fra festivalen.</p><p>- Publikum har generelt været rigtig gode til at passe på sig selv. Men der er lidt flere end normalt, som har haft brug for ekstra hjælp til væske, skriver festivalen.</p><p>Der tilføjes, at Tinderbox har omkring 20 vandposter og ti havebassiner fordelt på pladsen, og at flere barer har solcreme til rådighed.</p><p>/ritzau/</p>