<p>Irans øverste militærkommando siger lørdag, at Hormuzstrædet er lukket på grund af israelske angreb i Libanon</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Militærkommandoen oplyser, at USA har brudt første punkt i forståelsesdokumentet mellem parterne, der handler om en afslutning af krigen “på alle fronter”.</p><p>USA’s vicepræsident, J.D. Vance, afviser dog ifølge Fox News meldingen og siger, at “der ikke er bevis på”, at Iran lukker strædet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>De nuværende regler for opladning af elbiler på offentlige ladepladser skaber ærgerlig usikkerhed for elbilister.</p><p>Det mener Søren Have, seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito.</p><p>Torsdag advarede bilisternes interesseorganisation FDM elbilister mod at benytte parkeringspladser med undertavlen “Kun opladning af elkøretøjer”.</p><p>Advarslen kom, efter at Retten i Randers slog fast, at det ikke var tilstrækkeligt, at en elbil var tilsluttet en ladestander på en sådan plads.</p><p>Bilen skulle også være i aktiv opladning.</p><p>Det førte sidste år til, at Randers Kommune gav en bilist en parkeringsafgift på 510 kroner.</p><p>Ifølge FDM er dommen i strid med Transportministeriets vejledning siden 2022, hvor det har været tilstrækkeligt, at bilen var tilsluttet ladestanderen.</p><p>FDM frygter, at dommen kan gøre det mindre attraktivt at være elbilist og dermed bremse den grønne omstilling.</p><p>Den bekymring deler Concito.</p><p>- Mange af dem, der i dag køber nye elbiler, har gode indtægter og bor i eget hus med privat ladestander. Men på et tidspunkt vil også de, der bor til leje i lejligheder og måske ikke har de samme økonomiske muligheder, købe brugte elbiler, siger Søren Have.</p><p>- De skal ikke være bange for at vælge en elbil, fordi de risikerer en ekstra p-afgift.</p><p>- Der er ikke brug for sten på vejen. Det er bøvlet nok i forvejen, tilføjer han.</p><p>Ifølge Søren Have er der derfor behov for enten at ændre den måde, reglerne administreres på, eller at ændre lovgivningen.</p><p>FDM har taget kontakt til Transportministeriet og opfordrer til, at “man hurtigst muligt får løst denne udfordring”.</p><p>Det sagde chefkonsulent Dennis Lange i en pressemeddelelse torsdag.</p><p>- Bliver det sværere at eje og bruge en elbil for folk, der er afhængige af offentlig opladning, risikerer vi, at det går ud over lysten til at skifte til elbil og dermed den grønne omstilling af bilparken, lød det.</p><p>Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Transportministeriet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En togfører er død, og 11 personer er kommet alvorligt til skade, efter at to tog kolliderede ved Bedford nord for London i Storbritannien.</p><p>Det siger det britiske transportpoliti lørdag.</p><p>Ulykken skete fredag omkring klokken 17.15 lokal tid, da to tog fra East Midlands Railway (EMR) kørte på samme spor på vej mod London.</p><p>I alt blev 33 personer kørt på hospitalet, herunder 11 i alvorlig tilstand, mens yderligere 56 personer pådrog sig mindre skader som følge af ulykken, oplyser politiet ifølge AFP.</p><p>- Én person blev erklæret død på stedet. Han er føreren af et af de involverede tog, sagde transportpolitiet i en udtalelse.</p><p>Transportminister Heidi Alexander sagde, at det var “for tidligt at spekulere” i ulykkens årsag.</p><p>- Vi vil sikre os, at der udføres en grundig undersøgelse for at fastslå, hvordan kollisionen skete, og sikre, at vi lærer af det, så vi aldrig har en ulykke som denne igen, siger hun.</p><p>Buckingham Palace udsendte en udtalelse, hvori der stod, at kong Charles var “meget ked af” ulykken og sendte sine “tanker og sympati” til den afdøde og de tilskadekomne.</p><p>En passager har fortalt om sin oplevelse af ulykken til mediet The Guardian:</p><p>- Der var ingen indikation af nogen kollision, ingen hvinende hjul, sirener eller alarmer. Pludselig var der et sammenstød. Jeg troede, det var en bombe. Jeg så en masse røg og mennesker på gulvet med blodige ansigter. Mange græd og skreg, sagde Peter Knapp.</p><p>- Det lykkedes mig at åbne dørene og klemme mig ud. Jeg var i chok, og mine briller var faldet af. Jeg har blod overalt på mine bukser, og min ryg gør ondt, men jeg har det fint, tilføjede han.</p><p>En anden passager, som var om bord på det bagerste tog, der kørte ind i det langsommere tog, sagde til BBC:</p><p>- Dem på første klasse fik skader i maven og på ribbenene, fordi de røg ind i bordene, som de har på første klasse, sagde Brett Bryatt.</p><p>Lige efter kollisionen begyndte Bryatt og andre passagerer at udøve førstehjælp, indtil nødhjælpen ankom ti minutter senere.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Utilfredsheden skyldes, at politikerne siden er kommet med flere nye krav til landbruget:</p><p>Her får du et overblik over sagen:</p><p>Interesseorganisationen mener, at der siden indgåelsen af den oprindelige trepartsaftale er blevet lagt så mange nye krav og reguleringer oveni for landmændene, at aftalen reelt ikke eksisterer længere.</p><p>Det gælder blandt andet kravet om at nedbringe de kvælstofudledninger, der fører til iltsvind i fjorde og forurener drikkevandet.</p><p>Et kommende sprøjteforbud er også med i den nye regerings regeringsgrundlag.</p><p>I interviewet advarede han mod, at et nationalt sprøjteforbud uden tilstrækkelig kompensation til landmændene kan ende i retten.</p><p>- Hvis der er nogle borgere, der grundlæggende bliver kørt over på deres rettigheder, så bliver vi nødt til at forsvare dem, sagde Søren Søndergaard til mediet.</p><p>Han har også noteret sig, at der med den nye regering ikke er en minister for landbruget for første gang i 130 år.</p><p>Og at Maria Reumert Gjerding (SF) er blevet hentet ind som miljøminister, efter at hun forinden var præsident for Danmarks Naturfredningsforening.</p><p>* Hvad siger de andre aftaleparter til kritikken?</p><p>Den nye minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), har afvist, at trepartsaftalen er død.</p><p>- Når jeg ser aktiviteten ude i de lokale grønne treparter, så er død eller stilstand ikke de første ord, der falder mig ind. Tværtimod er der en summende aktivitet derude, sagde han tidligere i juni til Ritzau.</p><p>Christian Rabjerg Madsen forstår godt, at nogle landmænd har klaget over, at der er for meget bureaukrati forbundet med at skulle opfylde målene i Den Grønne Trepart.</p><p>- Jeg kan godt forstå, at landmændene oplever, at tidsplanen er stram. Det var sådan set også det, vi aftalte, er meldingen fra den nye minister for treparten.</p><p>Hos Danmarks Naturfredningsforening har direktør Lars Midtiby sagt, at det aldrig var et mål for den oprindelige grønne trepart, at man ikke må lave ny politik på andre områder, eller at parterne har fået veto på landbrugspolitikken.</p><p>* Hvad sker der fremadrettet med Den Grønne Trepart?</p><p>Regeringen vil senere i år fremsætte et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder. Regeringen vil også lave en akutplan for dyrevelfærd og forbyde ekstremavl i griseproduktionen.</p><p>- Regeringen vil primært finansiere initiativerne og omlægningen ved at omprioritere landbrugets støtteordninger, både danske og europæiske, med afsæt i princippet om, at forureneren betaler, lyder det i regeringsgrundlaget.</p><p>Fredag indgik partierne bag Den Grønne Trepart en aftale om, hvilken model der skal anvendes for at reducere landbrugets udledninger af kvælstof i 2027.</p><p>I modellen indgår en kompensation på cirka 1,2 milliarder kroner til landmændene, så de kan komme i mål med at reducere udledningerne.</p><p>Søren Søndergaard er ikke imponeret:</p><p>- Det skyldes, at arbejdet med at lave modellen færdig har ligget stille hele foråret på grund af valgkampen. Det er blevet afvist af ministeren, siger han i en pressemeddelelse.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Togbusser kører fortsat på Lokaltogs strækninger i Nordsjælland over weekenden.</p><p>Det bekræfter Movia, som varetager bus- og lokalbanedrift, over for Ritzau.</p><p>– Vi har så vidt muligt forsøgt at dække køreplanen, som den så ud før, siger Movias kommunikationschef, Anne Duramois.</p><p>Planer for togbusserne kan findes på Rejseplanen eller lokaltog.dk.</p><p>– Det er midlertidigt, og vi ved ikke, hvordan det ser ud på mandag, siger hun.</p><p>En kollektiv sygemelding fra medarbejdere ved Lokaltog torsdag aften satte en stopper for togdriften.</p><p>Derfor blev der indsat togbusser fredag, og de kører videre lørdag og søndag.</p><p>Det gælder strækningerne Nærumbanen, Frederiksværkbanen, Lille Nord, Hornbækbanen, Gribskovbanen/Hillerød-Gilleleje og Gribskovbanen/Hillerød-Tisvilde.</p><p>Lokaltogs drift bliver tidligst genoptaget mandag på grund af en sygemelding fra samtlige medarbejdere i driftscentralen i Hillerød.</p><p>Ifølge TV 2 skyldes sygemeldingerne, at en medarbejder er blevet sigtet af politiet i forbindelse med en togulykke i april, hvor to tog kolliderede mellem Hillerød og Helsinge.</p><p>Nordsjællands Politi oplyste fredag, at to personer er sigtet i forbindelse med ulykken på Gribskovbanen den 23. april, men ville ikke oplyse, hvad de var sigtet for, eller om der var tale om togpersonale.</p><p>Sikkerhedschefen ved Lokaltog oplyste dog til Sjællandske Nyheder, at en af de sigtede er en stationsbestyrer, som var på arbejde, da ulykken skete.</p><p>Der har tidligere i juni været utilfredshed blandt medarbejdere i Lokaltog.</p><p>Flere lokomotivførere stod som afsendere på et brev, der blev hængt op i flere tog i Nordsjælland.</p><p>– Lokaltog skylder lokomotivførere over ti millioner i afspadsering, stod der blandt andet.</p><p>Den påstand er siden blevet bekræftet af Lokaltogs ledelse.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Da sorgen var på sit mørkeste sted, forsøgte Anne Hjernøe at sætte den i reolsystemer.&nbsp;</p><p>Det var ikke noget, hun dengang selv lagde mærke til. Men når hun i dag ser tilbage på de akvareller, hun malede i efteråret 2024, netop som hendes mand, Jens Folmer Jepsen, var død, kan Anne Hjernøe se, at et særligt motiv går igen: reoler.&nbsp;</p><p>Med sine penselstrøg satte hun ting og sager i system på hylder. Tekopper. Stakke af bøger. Kaffekander. Sirligt placeret ved siden af hinanden. Pænt og ordentligt.&nbsp;</p><p>”Vores liv havde været kaotisk så længe, så jeg havde en gennemgribende følelse af, at nu skulle jeg have styr på det hele,” siger den 57-årige tv-vært, journalist og forfatter Anne Hjernøe. &nbsp;</p><p>I sensommeren 2024 blev Jens Folmer Jepsen – Folmer, som Anne Hjernøe blot kalder ham – erklæret terminalt syg af den kræftsygdom, som det havde taget lægerne “skrækkeligt længe” at finde frem til. Et par måneder senere – i oktober – døde han på hospice, 67 år.&nbsp;</p><p>Når Anne Hjernøe i dag, halvandet år senere, sætter sig ned i sit hjem i Åbyhøj nær Aarhus for at male, er det natur, hun fylder akvarelpapirerne ud med.&nbsp;</p><p>Måske er det et af tegnene på, at hun har rykket sig et andet sted hen i sin sorg. For Anne Hjernøe mærker ikke længere et behov for samme grad af orden, som hun havde i månederne lige efter Folmers død, fortæller hun.&nbsp;</p><p>”Så i øjeblikket maler jeg mange blomster,” fortæller hun. “Og græsser og træer.”</p><p>Særligt træer er Anne Hjernøe fascineret af. Sådan har det været lige siden barnsben. Og det er da også en akvarel af netop et træ, som hun selv har malet, der pryder omslaget af hendes nye bog, “Hvis jeg kan gøre noget”, der udkom den 18. juni.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”d18783d9-925d-4fe5-bf71-168e2f842617″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Anne Hjernøe sætter pris på at bo i et land, hvor man rigtigt mærker årstidernes skiften. Det var en glæde, hun delte med sin mand. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260604-123831-3.jpg?itok=YvjgL4Yx” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Anne Hjernøe sætter pris på at bo i et land, hvor man rigtigt mærker årstidernes skiften. Det var en glæde, hun delte med sin mand. Foto: Kim Frost </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Det er en bog “om at miste, om sorg, og om at finde rodfæste igen”, som undertitlen fortæller. Og det er netop også hendes erfaring udi de tre emner, hun på denne spæde sommerdag har indvilget i at tale med Kristeligt Dagblad om.&nbsp;</p><p>”Det er jo ikke, fordi jeg oplever, at alting er faldet på plads for mig i en sorgproces. For i virkeligheden er der ingenting, der er faldet på plads. Det giver stadig absolut ingen mening, at Folmer skulle dø,” siger Anne Hjernøe.&nbsp;</p><p>”Men når jeg ser tilbage på de seneste år, kan jeg se, at min sorgproces har taget nogle ryk. Og at skrive bogen er blevet til en fornemmelse af at kunne omsætte noget, der ofte har føltes fuldstændig meningsløst, til noget, der måske kan komme andre til gavn.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”704083cc-13ca-4ad6-92c0-601c03ae1bf8″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Anne Hjernøe har brugt det at male akvareller som et åndehul midt i sorgen over at miste sin mand. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260604-123835-5.jpg?itok=wRcwWrr4″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Anne Hjernøe har brugt det at male akvareller som et åndehul midt i sorgen over at miste sin mand. Foto: Kim Frost </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Hvor man gør af 67 år levet liv</h2><p>I offentligheden er Anne Hjernøes ansigt et ansigt på madglæde, rejseglæde og træningsglæde.</p><p>Som autodidakt kok har hun udgivet en række koge- og livsstilsbøger, i tre sæsoner var hun vært på sit eget madprogram “AnneMad” sendt på DR, og sammen med sin nære ven, journalist og tv-vært Anders Agger, har hun afsøgt afkroge af indtil flere kontinenter i makkerparrets rejseprogram “Anne og Anders”.&nbsp;</p><p>Da DR i februar sendte dokumentarserien “Anne og sorgen”, hvor Anne Hjernøe og hendes 23-årige datter Camille fortæller om tiden før og efter Folmers død, var det imidlertid første gang, Anne Hjernøes ansigt er blevet et ansigt på sorg. Med bogen bliver det sådan igen. For selvom Anne Hjernøe i grunden kalder sig selv for et privat menneske, er der noget grundlæggende ved hendes egen person, som hun mærker har ændret sig – eller måske nærmere åbnet sig – i kølvandet på Folmers død.&nbsp;</p><p>”Jeg kan mærke, at jeg har fået en anden ro i mig. Med Folmers sygdomsforløb er jeg allerede blevet rystet i min grundvold på en måde, jeg ikke troede var mulig, og det har affødt en lettere tilgang til det, der måske tidligere kunne hive tæppet væk under én. Der skal mere til,” siger hun.&nbsp;</p><p>Særligt når hun har været ude for at holde foredrag, har hun mærket, at noget har ændret sig. Anne Hjernøe synes selv, hun er blevet skarpere. Sjovere, endda.&nbsp;</p><p>”Når alting længe har været tungt, har det føltes befriende at komme ud og dyrke den sjove side af mig selv. Det har jeg haft brug for i alt det tunge. Og så mærker jeg også, at jeg grundlæggende er blevet mere taknemmelig. Selvom vi som familie har haft to år i Helvede, føler jeg mig absurd nok mere privilegeret end nogensinde for min hverdag og for livet i det hele taget.”&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c73eee81-f0bf-4f3c-b59d-feb2e770f941″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Anne Hjernøe har brugt det at male akvareller som et åndehul midt i sorgen over at miste sin mand. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260604-123806-5.jpg?itok=1R1FtvPv” width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Anne Hjernøe har brugt det at male akvareller som et åndehul midt i sorgen over at miste sin mand. Foto: Kim Frost </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>I øjeblikket føler Anne Hjernøe sig særligt privilegeret, når hun åbner havedøren i hjemmet i Åbyhøj, som hun i 30 år delte med Folmer, og hvor hun er blevet boende. For alt det grønne sprudler derude i øjeblikket, sommeren er kommet, og herfra terrassen følger Anne Hjernøe tæt med, når naturen skifter ham gennem året.&nbsp;</p><p>Glæden over årstidernes skiften var én, hun delte med sin mand gennem de 31 år, de fik sammen.&nbsp;</p><p>”Særligt foråret var vi begge begejstret for. Vi talte meget om den dér følelse af, at alt bliver større, vores liv og vores hus og alting, når man kan slå terrassedørene op og indtage det udendørs rum som en del af hjemmet.”&nbsp;</p><p>Anne Hjernøe var 24 år, da hun mødte den 12 år ældre filminstruktør, forfatter og mangeårige direktør for Aarhus Festuge, Jens Folmer Jepsen, på et filmset, de begge arbejdede på. Tidligt i forholdet aftalte de to, at de frem for alt skulle huske at have det sjovt. Og sjovt, det havde de det, i hvad Anne Hjernøe også beskriver som et “støjende forhold med masser af følelser”.&nbsp;</p><p>”Vi var gode sammen, men det gik aldrig stille af sig,” fortæller hun.&nbsp;</p><p>”Folmer var enormt god til at sætte aftryk i livet, og sammen fik vi uendeligt meget ud af det. Vi arbejdede begge meget, rejste meget, og vi var produktive. Folmer efterlod sig derfor også så meget – bøger, han har skrevet, musik og tv-udgivelser – det er jo 67 års menneskeliv, der virkelig blev levet, og hvor gør man lige af det, når han så er væk?”</p><h2>Man falder først over sorgen, når lyset er trængt ind</h2><p>For hende blev et af svarene, at man fælder det ned på et papir – og taler om det.&nbsp;</p><p>”Under hele Folmers sygdomsforløb og også efter hans død har jeg skrevet dagbog for at have styr på alting, men også om ham og om vores liv. Jeg bliver også glad, når folk, jeg taler med, bringer ham ind i samtalen på den ene eller anden måde, eller når nogen sender mig en sang eller andet, der minder dem om ham.”&nbsp;</p><p>Jens Folmer Jepsen var blandt andet sangskriveren bag hittet “Hjem til Aarhus”. Sangen har især den seneste måned fået en genopblomstring i bybilledet, efter Aarhus-klubben AGF i begyndelsen af maj vandt det danske mesterskab i fodbold for første gang i 40 år, og der blev festet i gaderne.</p><p>”Og så sender folk mig videoer, hvor en hel flok glade mennesker i fodboldtøj står arm i arm og synger med på Folmers hit. Det gør mig jo vildt glad, at han bliver mindet på den måde.”&nbsp;</p><p>Anne Hjernøe ved imidlertid godt, at det er en balancegang. Hun vil ikke være “en rejsende i sorg”, som hun siger, og det er ikke hendes plan, at de næste mange år af hendes liv skal bruges på “at gå rundt med store bannere for at udbrede kendskabet til min afdøde mand”.</p><p>”Men samtidig vil jeg så gerne, at vi ikke glemmer ham. Så blandt andet at skrive om ham, også i bogform og i hvert fald i en periode, gør, at jeg føler Folmer får lov til at blive ved med at sætte aftryk.”&nbsp;</p><p>Noget af det sidste, Jens Folmer Jepsen nåede at sige til Anne Hjernøe, inden han døde, var, at han så gerne ville have oplevet et forår til.&nbsp;</p><p>Siden hans død er to forår kommet og gået, og Anne Hjernøe har mærket dem nærmest dobbelt så intenst. Igen har det nok noget med den forstærkede taknemmelighed at gøre, mener hun. Også efteråret, som Anne Hjernøe altid har elsket, oplever hun som mere intenst, men det har fået en anden og mere melankolsk tone.&nbsp;</p><p>”Da bladene faldt, og æblerne blev røde, skete der noget i mig. Nok fordi jeg husker, hvordan vi i den sidste tid, han var i live, rendte ind og ud af hospicet og plukkede æbler fra træerne udenfor for lige at strække benene.”</p><p>Hun havde på daværende tidspunkt ingen idé om, hvordan hun ville komme til at håndtere sorgen efter Folmers død. Men det kom bag på hende, hvor massivt mørket føltes.&nbsp;</p><p>”Det slap ikke de første tre-fire måneder, det var der bare konstant, mørket,” siger hun.&nbsp;</p><p>”Og så lige pludselig mærkede jeg, at jeg kunne blive fældet af det – sådan ud af det blå. Det kunne ske flere gange om dagen. Og så gik det op for mig, at jeg jo kun kunne blive fældet af det, fordi det ikke længere var konstant. Fordi lyset også var kommet ind, og mørket var ét, der overvældede mig i mellemrum. Det var en lettelse at mærke.”&nbsp;</p><h2>Det rigtige at sige</h2><p>Anne Hjernøe kendte den godt i forvejen, sorgen, for hun har tidligere mistet nære venner og familiemedlemmer. Men at miste en ægtefælle har for Anne Hjernøe betydet, at hun har måttet lære den at kende på ny.&nbsp;</p><p>”Når ens ægtefælle eller kæreste dør, mister man den, man har delt sit liv og sin hverdag med,” som hun selv skriver i sin bog, hvor hun fortsætter:&nbsp;</p><p>”En stor del af ens fælles fortid, et livsvidne, det eneste menneske, der elsker ens børn lige så højt som én selv, en stor del af ens nutid samt ens fælles fremtid.”&nbsp;</p><p>Af samme grund har Anne Hjernøe måttet bide tænderne sammen, når nogen har sagt til hende, at de kan relatere til hendes sorg, fordi de selv har mistet en nær ven eller måske en forælder.&nbsp;</p><p>”Jeg er fuldt ud med på, at man ikke skal gå ind og vurdere andres sorg, for alles sorg er lige vigtige. Men der er forskel på at miste en forælder og at miste det menneske, du har børn med, ham, du har en hverdag med, tager på ferie med og spiser med hver dag. Og derfor giver den sammenligning ikke mening for mig.”&nbsp;</p><p>Andre velment trøstende sætninger har ligeledes fået det til at “boble lidt inden i” Anne Hjernøe.&nbsp;</p><p>”Hvor var det dog godt, det ikke trak længere ud,” er én af dem.&nbsp;</p><p>”Jeg ved jo, at de, der har sagt den slags, har ment det godt – at det var godt, Folmer ikke skulle lide længere med sin sygdom. Men for os handlede det jo om, at han for pokker da for alt i verden gerne ville have haft lov til at blive her længere tid.” &nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”dac485f8-0be6-40c0-a6f3-9f1f8619c037″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Noget af det sidste, Jens Folmer Jepsen nåede at sige til Anne Hjernøe, inden han døde, var, at han så gerne ville have oplevet et forår til. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260604-123834-1.jpg?itok=Gp_asl7O” width=”944″ height=”1416″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Noget af det sidste, Jens Folmer Jepsen nåede at sige til Anne Hjernøe, inden han døde, var, at han så gerne ville have oplevet et forår til. Foto: Kim Frost </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Anne Hjernøe anerkender gerne paradokset: Når man møder et menneske, som man ved for nylig har mistet, befinder man sig nemt i en prekær situation. Man ved måske godt, at det værste, man kan sige, er slet ingenting. Men man ved også godt, at det er så ufatteligt nemt at komme til at sige det forkerte.&nbsp;</p><p>Ét af problemerne, man støder på, når man forsøger at finde et sprog for sorgen, er netop, at mennesker er forskellige, siger hun – og derfor har Anne Hjernøe heller ikke sagt fra, når det er sket, at hun er blevet såret af velmenende ord.&nbsp;</p><p>”Jeg har været bevidst om, hvilken akavet situation det for mange er at stå over for et menneske, der har mistet. Og vil man lykkes i at finde et bedre sprog for sorgen, tror jeg også, man som sørgende må være varsom med at fare i flint.”&nbsp;</p><p>Anne Hjernøe vil netop rigtig gerne være med til at skubbe til det med at finde et bedre sprog for sorgen, siger hun.&nbsp;</p><p>”Sorg rammer os alle, så jeg synes i grunden, det er vildt, at det er så svært for mange af os at tale om den. Der er mange, der ingenting siger, når de møder en sørgende, fordi man ikke kan finde ordene. Men nogle gange er det helt tilstrækkeligt netop bare at sige – ‘jeg ved ikke, hvad jeg skal sige’. Det er langt bedre end at slå blikket ned og gå over på den anden side af vejen.”&nbsp;</p><p><em>Har du tidligere selv været den, der er gået over på den anden side af vejen?&nbsp;</em></p><p>”Nej. Det tror jeg ikke. Men jeg har været én af dem, der har sagt ‘sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre for dig’. Og også dét har jeg fundet ud af er en uhensigtsmæssig måde at forholde sig til andres sorg på. Man kan ikke lade det være op til mennesket i sorg at række ud. Det er der simpelthen ikke overskud til.”&nbsp;</p><p>Titlen på Hjernøes nye bog, “Hvis jeg kan gøre noget”, &nbsp;skal altså forstås lidt ironisk, siger hun.&nbsp;</p><p>”Det er jo så nemt at sige til en sørgende, at de ‘endelig bare må sige til’, og så har man sine egne skuldre frie. Men det, man har brug for, når man er i sorg, er ikke et tilbud om hjælp. Man har brug for, at nogen rykker ind. At nogen fylder fryseren. Tropper op med den lasagne. Ordner haven og kører børnene til gymnastik. Nogen, der bare <em>gør noget</em>.”</p><h2>Sorgen genbesøgt&nbsp;</h2><p>Sådan <em>nogen</em> har Anne Hjernøe heldigvis flere af i sit liv, fortæller hun. En af dem er hendes bedste veninde, der tog bilen fra Amager til Åbyhøj en tilfældig dag i påsken sidste år for at få orden i det skur, hvis tag var blevet ødelagt af en storm, og som Anne Hjernøe længe havde talt om burde tømmes.&nbsp;</p><p>”Og så kom hun bare dér og gav mig intet valg, for det skur skulle tømmes nu, og det var lige, hvad jeg havde brug for; det var en gave, at vi kunne gå sammen dér, og jeg kunne bande over det hele, og vi kunne græde lidt og grine af Folmers mange ting, der havde samlet sig derude, som for længst burde være smidt ud. Den følelse af, at man ikke er alene, og at man ikke selv behøver at række ud for at mærke det. Den er og var uvurderlig.”&nbsp;</p><p>Da Jens Folmer Jepsen netop var død, og Anne Hjernøe kom hjem i parrets hus, havde hun en fornemmelse af, at han befandt sig omkring huset. Den fornemmelse er siden forsvundet. Og det er godt, mærker hun.&nbsp;</p><p>”Det er en fornemmelse af, at jeg på sin vis endnu har en kontakt til ham, men at han er draget videre. Det er på en måde landet et sted, der føles roligt.”&nbsp;</p><p>I løbet af det seneste halvandet år har hun lært et nyt begreb: <em>At gensørge. </em>Anne Hjernøe forklarer det som, at man genbesøger sorgen ved lejligheder – når man oplever noget særligt, for eksempel. Hun har flere gange siden Folmers død mærket den form for gensorg. Da datteren Camille for nylig medvirkede i opsætningen af en teaterforestilling, skete det.&nbsp;</p><p>”Det gad jeg bare godt, at Folmer også havde oplevet. Og så fældede den mig igen, sorgen,” siger hun.&nbsp;</p><p>Hun ved, at sådanne situationer vil blive ved med at opstå. Og det er Anne Hjernøe okay med.&nbsp;</p><p>”Jeg tror ikke på, at sorg er noget, man skal igennem. Det er en, man skal leve videre med. Man må sige ‘okay, det er endnu en farvenuance på min livspalette nu’,” siger Anne Hjernøe.&nbsp;</p><p>”Og det er der jo også noget ret fint ved, ikke? At man på den måde altid bærer ham videre med sig.”&nbsp;</p>

<p>Efter fire år som præst i Apostelkirken på københavnske Vesterbro står Thomas Frovin over for en markant forandring. Den 9. august indsættes han i sit nye embede i Stauning og Skjern Kirker i Vestjylland, hvoraf den førstnævnte de senere år har fået megen omtale for en strid mellem Thomas Frovins forgænger, Claus Thomas Nielsen, og biskop over Ribe Stift Elof Westergaard.</p><p><strong>Du har skiftet Apostelkirken på Vesterbro ud med Stauning og Skjern Kirker i Vestjylland. Hvad skyldes den beslutning?</strong></p><p>De seneste fire år har jeg sammen med min kone haft en tilværelse som par, der lever hver for sig. Mens jeg har været på Vesterbro, har hun boet og arbejdet i Jylland. Så nu vil vi gerne familiesammenføres. Derudover er jeg efter tiden i København begyndt at mærke en trang til at blive præst et mindre sted. Et sted, hvor der er en lyst til, at kirken skal være en naturlig del af lokalsamfundet. Det, fornemmer jeg, er tilfældet i Stauning og Skjern. I storbyen er man som kirke kun endnu et tilbud. Man er én røst blandt mange, og det er jo også en del af byens charme. Men jeg har haft en længsel efter mere enkelhed og ro.</p><p><strong>Det kan jo umiddelbart synes som en stor omvæltning at flytte fra Vesterbro til Vestjylland. Hvordan tror du, det bliver for dig at skifte kaffebarerne ud med de åbne vidder?</strong></p><p>Det bliver en tilvænning, men jeg føler mig meget tryg i den. Jeg har mødt meget hjertelige folk i mit kommende sogn, som gerne har villet vise mig, hvad det vil sige at være vestjyde. Det er ikke et hjørne af Danmark, jeg kender særligt godt. Men jeg har jo før prøvet at bosætte mig steder, som var fremmede for mig og oplevet, at det var spændende. Mennesker ligner jo tit hinanden, uanset hvor man kommer hen i verden. Jeg tror også, at de drikker kaffe i Stauning.</p><p><strong>Du har tidligere arbejdet med religionsmøder. Kommer du ikke til at savne kulturmøderne i det kulturelt homogene Stauning og Skjern?&nbsp;</strong></p><p>Det tror jeg da, jeg gør. Men der er ting, der er værre end at savne noget. At savne noget er jo et udtryk for, at noget har været godt. Når det så er sagt, fortæller de i Stauning og Skjern, at mange tyske og østeuropæiske arbejdere flytter til området. Det kan derfor sagtens ske, at der alligevel opstår nogle kulturmøder, hvor jeg kan bringe min erfaring i spil.</p><p><strong>Menighed i Stauning har tidligere ligget i en åben konflikt med Ribe Stift, fordi den holdt med præst Claus Thomas Nielsen, da han blev fyret af biskop Elof Westergaard. Bliver der en diplomatisk opgave for dig der?</strong></p><p>Det har ikke fyldt så meget i de samtaler, jeg indtil nu har haft med folk derude. Jeg fornemmer, at der er folk, som er kede af det, der er sket, men jeg noterer også en klar vilje til at se fremad. Jeg kommer heller ikke selv til at genbesøge konflikten, men vil derimod gerne sætte mig ned med menigheden og sammen finde en vej frem. Min forgænger har efterladt en menighed, som holder af kirken, og som engagerer sig i kirken, og det ser jeg som en gave.</p><p>Jeg har haft en indledende samtale med biskop Elof Westergaard i forbindelse med ansættelsen og tror bestemt, jeg får et fint samarbejde med ham. Jeg kommer med den indstilling, at jeg gerne vil lytte og samarbejde og tjene menigheden som dens præst.</p>

<p>Volvo tilbagekalder 1302 plug-in-hybridbiler i Danmark. Det oplyser bilproducenten lørdag.</p><p>Det drejer sig om Volvo XC40 T4 og T5 plug-in-hybridmodeller fra modelårene 2020, 2021 og 2022.</p><p>Svenske medier, herunder Aftonbladet, omtalte fredag tilbagekaldelsen, som globalt omfatter omkring 64.000 Volvo-biler.</p><p>Årsagen er, at batteriet kan risikere at overophede under opladning, skrev Aftonbladet.</p><p>I Sverige er mere end 4500 biler omfattet af tilbagekaldelsen, mens den i Norge gælder 2461 biler. Det skriver henholdsvis Aftonbladet og norske NRK.</p><p>Volvo Cars’ danske pressemedarbejder Rikke Aagaard Petersen bekræfter, at tilbagekaldelsen også omfatter 1302 biler i Danmark.</p><p>Ejere af de berørte biler anbefales ikke at oplade batteriet, før bilen er blevet kontrolleret på et autoriseret værksted.</p><p>Rikke Aagaard Petersen understreger dog, at tilbagekaldelsen er en sikkerhedsforanstaltning.</p><p>Hun tilføjer, at man stadig kan bruge bilen, da det er en hybridbil, men at man bare skal undlade at oplade batteriet.</p><p>Bilproducenten har orienteret myndighederne om tilbagekaldelsen og forventer, at de berørte bilejere har modtaget besked via e-Boks.</p><p>Til Aftonbladet oplyser Volvo, at det kun er en “meget lille del af bilerne”, der er berørt af fejlen.</p><p>Ifølge Volvos pressemedarbejder i Sverige Magnus Holst blev problemet opdaget under interne tests.</p><p>Han oplyser desuden, at den svenske bilproducent ikke har kendskab til hændelser med biler, hvor der er gået noget galt på vejene.</p><p>Testene viser dog, at nogle af bilerne kan have den pågældende batterifejl.</p><p>- I ekstreme tilfælde kan der opstå en såkaldt termisk hændelse, hvor batteriet bliver overophedet og i værste fald kan begynde at brænde. Men det er et yderst hypotetisk scenarie, siger Magnus Holst til Aftonbladet.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Der er to dyr, jeg hader: rotter og hvepse. Rotterne bekæmper jeg med fornøjelse året rundt med min lille,&nbsp; geniale rottebøsse, et 9-millimeter haglgevær, og jeg rammer hver gang. Skyder dem simpelthen fra vinduet, når de vimser rundt for at æde kornet til fasanerne.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hvepsene er værre, og i hele maj måned var der alarmtilstand i huset, når endnu en af de mange dronninger kom ind og summede rundt for at finde et godt sted at bygge sit bo. Men det er jo nemt, for man hører dem omgående, og så går jagten med fluesmækkeren. Hver død hvepsedronning følges af en tilfreds tanke om, at nu bliver der et hvepsebo mindre i år på min matrikel.</p><p dir=”ltr”>Det skal dog siges, at jeg er helt klar over, at hvepsene ikke er rigtige skadedyr. De lever jo især af lus og andre mindre insekter, og det er først, når blommesæsonen kommer, at de bliver skadedyr, som elsker at gnave og sutte på de blommer, der er mine. Et år fandt de også vindruerne i havestuen og åd dem alle sammen.</p><p dir=”ltr”>Problemet er jo, at de stikker, og ikke nok med det. Jeg er temmelig følsom over for deres stik, svulmer voldsomt op, kan faktisk blive dårlig, og har derfor altid diverse medicin liggende.&nbsp;Engang blev jeg stukket fire-fem steder og måtte ligge og gispe på sofaen resten af dagen – tæt på lægevagt og ambulance.</p><p dir=”ltr”>Men nu er der sket noget meget usædvanligt, og derfor får hvepsene ugens klumme og foto.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>For da jeg forleden lå i soveværelset, klar til middagssøvnen, hørte jeg hvepselyden og greb omgående fluesmækkeren. Men da jeg kiggede nærmere på hvepsen, der var kommet ind øverst på ovenlysvinduet, der stod på klem – tænk, da så jeg det yndigste lille hvepsebo, på størrelse med en citron, og min hveps landede på det og kravlede ind i hullet forneden.</p><p dir=”ltr”>DER ER ET HVEPSEBO I VORES SOVEVÆRELSE – TRE METER FRA SENGEN!</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”31ada89d-6a5c-413f-8f1e-43dd2807b14b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Hvepseboet er på størrelse med en citron. Dronningen har lavet det og passer selv de 10-15 æg/larver, som er derinde. Det er helt fredeligt.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20260618-114628-7.jpg?itok=XGtoEeNz” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Hvepseboet er på størrelse med en citron. Dronningen har lavet det og passer selv de 10-15 æg/larver, som er derinde. Det er helt fredeligt. Foto: Søren Ryge Petersen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Der blev ingen middagssøvn den dag, for jeg lå bare og stirrede på den lille grå citron. Efter et par minutter kom hvepsen ud igen og fløj direkte ud i solen. Og efter yderligere fem minutter kom den tilbage og direkte ind i sit bo. Så var det tydeligt, at der var unger i reden, og den slags slår man da ikke ihjel, vel!!</p><h2>Stor som en vandmelon</h2><p dir=”ltr”>For jeg har læst min lektie, og den siger, at hvepsedronningen begynder sæsonen med at bygge sig et lille bo og derefter et antal yngleceller, hvori der lægges æg.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Når larverne kommer frem, fodrer hun dem omhyggeligt, og efter en måneds tid er de blevet til arbejdere, der overtager det videre arbejde med at bygge boet større, efterhånden som dronningen lægger flere æg, og der kommer flere og flere hvepse.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”f3ec2851-460f-41f6-9292-375d590b5881″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20240810-105057-6.jpg?itok=Q51j2mI8″ width=”944″ height=”582″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Steen Agger/Biofoto/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Sådan fortsætter det hele sommeren, og boet kan blive stort som en vandmelon og rumme op til 5000 individer.</p><p dir=”ltr”>Men når efteråret og kulden kommer, er det slut. Arbejderne og de sidste larver dør, men inden da er der lavet et antal dronninger og konger (hanner), der tager en sidste flyvetur, parrer sig, og kongerne dør, mens de befrugtede hunner gemmer sig hele vinteren et tørt og beskyttet sted.</p><h2>Naturens rockwool</h2><p dir=”ltr”>Sådan er hvepsenes forunderlige liv, men det mest imponerende er boet. Det laves jo af tørt træ, som de gnaver af tørre grene, plankeværker, havemøbler og lignende. Det blandes med spyt, og så laver de deres forunderlige bo af papirstynde flager i mange lag, for så er det inderste, æggene og larverne, godt isoleret mod både varme og kulde. Naturens rockwool.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Boet kan placeres mange steder, og det ved jeg alt om, for vi har 800 meter klippede hække, og jeg har mere end én gang oplevet, at der pludselig er en sværm hvepse omkring mig, når jeg klipper med motorklipperen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Jeg er kommet for tæt på et usynligt bo inde i hækken, og så går de til angreb, og så stikker de, og jeg har oplevet at smide klipperen og løbe skrigende igennem haven med hvepse omkring mig.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”f6b330a7-7f6f-4dd3-8889-3b12aae25595″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20020930-142830-L.jpg?itok=ge0yl1Bb” width=”944″ height=”767″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Da jeg hentede klipperen dagen efter, kunne jeg se det håndboldstore bo i hækken, og så tog jeg en grusom hævn. Jeg listede hen til det, da det var blevet halvmørkt og hældte en dunk benzin ud over det hele, og derpå lidt på afstand, holde vejret og smide et stykke brændende papir på gerningsstedet.</p><p dir=”ltr”>Hvorpå flere meter hæk og hvepsebo og hvepse stod i flammer, fantastisk, og jeg blev ikke stukket en eneste gang. Samme metode har jeg brugt, når jeg har klippet græs i den vilde del af haven, for nogen gange laver de deres bo nede i jorden i gamle muldvarpe- og musehuller, og når man kører hen over dem, er der også ballade. Så lister jeg igen tilbage med benzindunken, hælder benzin i hullet, en tændstik og bum.</p><h2>Speciale i hvepsebo</h2><p dir=”ltr”>Indrømmet – det er lidt primitivt. Så er der mere mening i hvepsevågen, den smukke rovfugl, der ligner en musvåge, men har fået sit navn, fordi den har specialiseret&nbsp; sig i hvepsebo. Den sidder på udkig i sit træ og holder øje med hvepsene, der jo flyver rundt overalt i deres jagt efter føde.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Når den på ubegribelig vis har fundet ud af, hvor hvepsene har deres bo, så går den også til angreb, splitter boet i stumper og stykker og æder alle æg og larver, mens hvepsene raser omkring den, hvilket den er ligeglad med, fordi de ikke kan stikke igennem dens fjerdragt.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Hvis boet er nede i jorden, gør det ikke noget, for så graver den det op. Jeg har mere end én gang set sådan et stort hul dernede i birkelunden og en masse rester af et hvepsebo på jorden. Bliver glad hver gang, fordi jeg altså hader hvepse.</p><p dir=”ltr”>Og soveværelset? Til Cathrines store forargelse lader jeg det lille hvepsebo i fred, fordi jeg vil ligge i min seng med kikkert og se, hvordan de bærer sig ad. Hvordan det nye hold arbejdere lægger lag på lag af tygget træ uden på den lille grå citron og laver så fin en konstruktion. Åh, natur!&nbsp;</p>

<p>Et indsat i Storstrøm Fængsel på Nordfalster har fået alvorlige skader, efter at han fredag eftermiddag blev udsat for et groft overfald i fængslet.</p><p>En medindsat, der er i midten af 20’erne, har lørdag været fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved.</p><p>Senioranklager Helle Just læste i retsmødet sigtelsen op mod manden. Her fremgik det, at han er sigtet for at have forsøgt at slå den forurettede, der er i midten af 30’erne, ihjel.</p><p>Flere gange blev den indsatte trampet i hovedet. Han fik alvorlige skader, står der i sigtelsen, der nævner, at han kom i livsfare, og at han blandt andet fik en del brud i ansigtet.</p><p>Anklageren argumenterede i retsmødet for, at manden i 20’erne skulle varetægtsfængsles på mistanke om drabsforsøg.</p><p>Hvis beviserne ikke kunne vise en drabshensigt, så burde han i stedet blive varetægtsfængsle på en mistanke om særdeles grov vold, argumenterede hun. Den bestemmelse er et trin ned ad alvorsstigen sammenlignet med drabsforsøg.</p><p>Den sigtede nægtede sig i grundlovsforhøret skyldig, men hvad der ellers kom frem i retsmødet, er uvist. Dommeren lukkede dørene, og derved hemmeligholdes mandens eventuelle forklaring og beviserne i sagen for nu.</p><p>Det er også med henvisning til de lukkede døre, at senioranklager Helle Just ikke ønsker at oplyse nærmere om mændene, herunder om de har en relation til hinanden, eller om den sigtede i forvejen afsonede en dom for personfarlig kriminalitet.</p><p>Det er også uvist for offentligheden, hvad motivet til det voldelige overfald skulle være.</p><p>Dommeren fandt, at der var en begrundet mistanke om, at den yngre mand har gjort sig skyldig i den underordnede sigtelse om særdeles grov vold, og at der er en risiko for, at han på fri fod vil gentage den kriminalitet.</p><p>På den baggrund er han blevet varetægtsfængslet i godt tre uger. Han har taget forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.</p><p>Når man er varetægtsarrestant, sidder man under nogle andre – og ofte strengere – vilkår, end når man afsoner en dom.</p><p>Storstrøm Fængsel ligger ved Nørre Alslev på Nordfalster, og det er et lukket fængsel med 252 pladser. Det er et fængsel med høj sikkerhed, og fængslet har også en særligt sikret afdeling. Fængslet åbnede i 2017.</p><p>/ritzau/</p>