<p>Kontrollen med dyrevelfærd i danske grisestalde har store mangler, konkluderer Rigsrevisionen i ny beretning.</p><p>Flere organisationer kræver, at resultaterne skal danne grundlag for bedre og strammere kontrol fremover.</p><p>Sådan lyder budskabet fra Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.</p><p>- Rigsrevisionens beretning dokumenterer det, vi har advaret om i årevis. På svineområdet stopper retssikkerheden ved stalddøren. Kontrollerne sikrer ikke dyrene det minimum af beskyttelse, de ifølge loven har krav på, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.</p><p>Danmarks Naturfredningsforening kalder kontrollen “hullet som en si”, og foreningen mener, at kontrol af dyrevelfærd og halekupering bør skærpes.</p><p>- Politikerne bør undersøge, om man kan trække i støtten med tilbagevirkende kraft i de tilfælde, hvor der har været snyd, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i naturfredningsforeningen.</p><p>Mandag holdt Statsrevisorerne pressemøde for at præsentere de kritiske konklusioner. Foruden den mangelfulde kontrol i grisestalde lyder det, at myndighederne ikke opdager og straffer alvorlige problemer effektivt.</p><p>Rigsrevisionen vurderer, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrol er “meget utilfredsstillende”, mens kontrollen hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er “utilfredsstillende”.</p><p>Ifølge organisationen Greenpeace bør Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sågar lukkes ned. Det mener Christian Fromberg, politisk kampagneleder fra Greenpeace.</p><p>- Vi lever i et land, hvor vi normalt kan have høj grad af tillid til myndighederne. Men den tillid lider gang på gang et alvorligt knæk, når Fødevareministeriet og dets styrelser ikke opdager problemerne, ikke følger op og ikke bruger de sanktioner, de har fået af Folketinget.</p><p>- Det giver ingen mening, at det samme ministerium skal fremme erhvervet, fordele milliarder i støtte til erhvervet og samtidig kontrollere, om erhvervet overholder loven, siger han.</p><p>Fungerende fødevareminister Jacob Jensen (V) kalder selv episoder i rapporten fra Rigsrevisionen for “dybt alvorlige og helt utilstedelige”.</p><p>- Det siger sig selv, at det langt fra er i orden, når myndighederne ikke reagerer på den slags dyrplageri, siger Jacob Jensen mandag i en skriftlig udtalelse til Ritzau.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Lars Løkke Rasmussen slår fast, at han ikke vil have store bededag tilbage.</p><p>Det siger Moderaternes leder på vej ind til regeringsforhandlinger på Marienborg.</p><p>- Jeg har ikke talt med nogen om store bededag, for store bededag er for mig en realitet, at den er fjernet. Det gav os en økonomisk gevinst, og det gav os et arbejdsudbud, siger Løkke.</p><p>Han vil “gøre Danmark rigere og øge arbejdsudbuddet”, og det gør man ikke ved at genindføre store bededag, lyder det fra Løkke.</p><p>Det var den daværende SVM-regering samt De Radikale, som i 2023 blev enige om afskaffelsen af store bededag som helligdag.</p><p>SVM-regeringen meddelte, da den tiltrådte i slutningen af 2022, at store bededag skulle afskaffes som helligdag og fridag for at finansiere øgede udgifter til forsvaret og til støtte til Ukraine udløst af Ruslands krig. Og siden 2024 har store bededag været fortid.</p><p>Hvis store bededag fortsat fandtes, ville den i år finde sted her på fredag, altså 1. maj.</p><p>Løkke har forsvaret afskaffelsen af store bededag længe, mens Socialdemokratiet i valgkampen åbnede for at diskutere emnet.</p><p>Men Socialdemokratiet tilføjede, at hvis enkelte partier vil have store bededag tilbage, må de selv finde pengene.</p><p>Men store bededag lader ikke til at være et emne i regeringsforhandlinger for Løkke.</p><p>- Selvfølgelig vil jeg ikke have store bededag tilbage, for så havde vi ikke afskaffet den.</p><p>- At vi afskaffede den, gav et ret stort milliardbeløb og et stort arbejdsudbud, og jeg står her og siger, at Danmark har brug for, at vi skal skabe mere velstand og øge arbejdsudbuddet, og det gør man altså ikke bedst ved at træffe en beslutning, der vil sætte os tilbage, siger Løkke.</p><p>Det står i stærk kontrast til SF, som også er en central part i regeringsforhandlingerne. SF vil nemlig have store bededag genindført.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Vestre Landsret ser ingen grund til at mildne straffen til en mand, der har haft en fremtrædende rolle i minkbranchen, og som har begået grov hvidvask.</p><p>Kjeld Christensen fra Årre straffes med ubetinget fængsel i et år og ni måneder, fordi han modtog 6,2 millioner kroner fra en narkohandler i Aarhus.</p><p>Han sørgede for, at pengene blev vekslet til minkskind, og dermed gjorde han sig skyldig i hvidvask.</p><p>Hvidvask indebærer, at man forsøger at sløre, at penge stammer fra kriminalitet.</p><p>Landsretten har mandag stadfæstet en dom, som byretten i Esbjerg afsagde i august sidste år.</p><p>Den 62-årige Kjeld Christensen havde anket i håb om, at landsrettens dommere ville se med mildere øjne på hans overtrædelse af straffeloven.</p><p>Efter coronakrisen var han minkerhvervets repræsentant i en såkaldt overerstatningskommission.</p><p>Her blev der truffet afgørelse om, hvorvidt erhvervsdrivende i branchen skulle have erstatning for tab på grund af nedlukningen af erhvervet.</p><p>Også andre aktive i erhvervet er blevet tiltalt i sager om hvidvask. De fleste sager er afgjort.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Københavns Lufthavn Station udvider fra mandag med to nye perroner og op til ti tog mere i timen.</p><p>Udvidelsen tæller de nye perroner til spor 11 og 12, hvilket gør det muligt at adskille godstransport og passagertrafik. Det giver stationen mulighed for at håndtere seks til ti tog mere i timen.</p><p>Københavns Lufthavn Station er en del af jernbanekorridoren fra Skåne til Sydsjælland.</p><p>Sammen med Øresundsbanen og Femern Bælt-forbindelsen udgør Københavns Lufthavn Station en central brik i den europæiske vision om et sammenhængende trafiknet.</p><p>- Vækst kræver tilvækst. Jo mere vi øger mobiliteten, des bedre kan vi integrere Sverige og Nordeuropa. Det gør det nemmere at skabe et naturligt flow af både varer og mennesker, som vil styrke alle på strækninger, siger formand for Greater Copenhagen Carl Johan Sonesson.</p><p>Udvidelsen sker, fordi den nuværende kapacitet har været udfordret op til åbningen af de nye perroner. Dette problem var dertil forventet at blive værre, når Femern Bælt-forbindelsen åbner.</p><p>Især godstog på strækningen har præget trafikken, hvilket nu har ført til udvidelsen.</p><p>Før åbningen af de nye perroner kørte der cirka 20 tog i timen til og fra Københavns Lufthavn Station, hvilket nu bliver forøget med ti yderligere i timen.</p><p>Desuden vil der være direkte adgang til Terminal 3 og metro fra stationen samt forbedringer af de allerede eksisterende faciliteter.</p><p>Det første tog kører ind til perronerne klokken 15.28. Godstransporten har passeret siden indvielsen mandag formiddag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 57-årig mand er mandag eftermiddag idømt ubetinget fængsel i tre år for at have sendt sine tre døtre på genopdragelsesrejse til Somalia.</p><p>En enig domsmandsret ved Retten i Aarhus har fundet manden skyldig i tilbage i sommeren 2022 at have sendt de tre piger på dengang 7, 12 og 14 år til Somalia.</p><p>Her blev de to ældste piger udsat for vold hver eller hver anden dag. De blev blandt andet slået og pisket med en vandslange, en ledning og en fejekost.</p><p>Det skete for eksempel, hvis pigerne kom til at lave fejl i forbindelse med koranundervisningen, som de modtog under opholdet.</p><p>- Hvis vi kom til at lave en fejl, eller hvis vi citerede forkert fra Koranen, slog han, lød det i retten fra den ældste af pigerne.</p><p>Hun forklarede, at faren havde beslaglagt deres telefoner og gjort det umuligt for dem at kommunikere med deres mor og søskende i Danmark.</p><p>Men i november 2024 lykkedes det hende at få fat på en telefon med internetadgang og skrive en e-mail til den danske ambassade i Etiopien.</p><p>- Vi kan ikke klare mere. Vi savner vores frihed, lyder det blandt andet i e-mailen, der blev læst op i retten.</p><p>Først i februar 2026 – efter næsten tre et halvt års ophold i Somalia – lykkedes det de to ældste piger at flygte.</p><p>Det skete ifølge specialanklager Jesper Rubow med forskellige myndigheders mellemkomst.</p><p>En lægelig undersøgelse af de to hjemvendte døtre har vist, at pigerne har talrige ar på dele af kroppen.</p><p>De kan ifølge lægernes vurdering stamme fra den periode, hvor pigerne var i Somalia.</p><p>Faren har nægtet sig skyldig.</p><p>Han har forklaret, at formålet med rejsen til Somalia var, at pigerne skulle lære Koranen og at tale somalisk.</p><p>Faren forsikrede, at børnene skulle tilbage til Danmark, når de havde lært sproget og kunne citere det religiøse skrift.</p><p>Han afviste blankt beskyldningen om at have slået pigerne.</p><p>- Jeg elsker mine børn overalt i verden. Jeg har altid beskyttet dem, lød det fra manden, der i retten var iført en sort kasket og en rød hættetrøje.</p><p>Den yngste af pigerne, der i dag er 11 år, befinder sig fortsat i Somalia.</p><p>Den 57-årige rystede let på hovedet, da dommen blev afsagt.</p><p>Kort efter meddelte han via sin forsvarsadvokat, at dommen ankes til landsretten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I løbet af lidt mere end to år proppede en kvinde kontanter i bankautomater, før hun senere videreførte pengene fra sine konti.</p><p>Dette var grov hvidvask, hævder Nordsjællands Politi i en sag, hvor en dommer i Retten i Lyngby mandag har vurderet, at mistanken er begrundet.</p><p>Kvinden er varetægtsfængslet frem til 22. maj.</p><p>Beløbet er på i alt 1,4 millioner kroner, oplyser anklagemyndigheden om den sigtelse, der er blevet oplæst i retsmødet.</p><p>En del af pengene blev overført til Danmarks Tekniske Universitet og til et universitet i Leiden i Holland.</p><p>Kvinden nægter sig skyldig.</p><p>Varetægtsfængslingen er blandt andet begrundet med risikoen for, at hun vil stikke af fra en eventuel senere straffesag. Hun er kinesisk statsborger.</p><p>Men dommeren mener også, at kvinden på fri fod vil kunne påvirke politiets videre efterforskning, oplyser Nordsjællands Politi.</p><p>Hvidvask indebærer, at man håndterer penge på måder, som skal dække over, at de stammer fra lovovertrædelser. I processen forsøger man at gøre sorte penge hvide.</p><p>I den aktuelle sag skal den påståede hvidvask have stået på fra november 2023 og frem til februar i år.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det første tilfælde af lokal smitte med en mpox-variant er påvist i Danmark.</p><p>Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.</p><p>Tilfældet er dog ikke uventet.</p><p>- Erfaringer fra andre europæiske lande viser, at smitten kan sprede sig lokalt, når først varianten er introduceret, siger afdelingschef Uffe Vest Schneider i pressemeddelelsen og tilføjer:</p><p>- Samtidig er det vigtigt at understrege, at sygdomsforløbene indtil videre har været milde, og at den samlede risiko i befolkningen fortsat er lav.</p><p>Mpox viser sig ofte ved symptomer som feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte hævede lymfekirtler, oplyser SSI.</p><p>De smittede kan også udvikle udslæt og blærer på huden.</p><p>Mpox skyldes et virus, som er i familie med koppevirus. Der findes to hovedgrupper af virusset. Sygdommen er uanset varianten, også kaldet klade, mindre alvorlig end kopper, understreger SSI.</p><p>I sidste uge blev det første tilfælde af mpox-varianten klade 1b konstateret i Danmark. Nu er der bekræftet yderligere tre tilfælde.</p><p>Foreløbige analyser tyder ifølge SSI på, at der er tale om flere uafhængige smittetilfælde med et fælles geografisk ophav uden for Danmark.</p><p>Mpox er en zoonose og kan overføres til mennesker fra inficerede dyr og derfra spredes fra menneske til menneske. Det sker ved nær kontakt, herunder seksuel kontakt.</p><p>Gravide kan give smitten videre til fostret.</p><p>Smitte kan også ske indirekte. Eksempelvis gennem sengetøj.</p><p>Man kan først smitte andre, når man selv får symptomer.</p><p>Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut følger situationen tæt og samarbejder med kliniske miljøer og relevante organisationer om at opspore smitte, begrænse videre spredning og informere relevante målgrupper.</p><p>Samtidig understreger SSI vigtigheden af vaccination og prævention i de grupper, hvor der er øget risiko for smitte, lyder det.</p><p>Det første tilfælde af mpox blandt mennesker blev påvist i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo.</p><p>I 2022 spredte virusset sig til store dele af verden uden for Afrika.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Fungerende fødevareminister Jacob Jensen (V) kalder episoder i en ny rapport fra Rigsrevisionen om kontrollen med griseproduktionen i Danmark for “dybt alvorlige og helt utilstedelige”.</p><p>- Det siger sig selv, at det langtfra er i orden, når myndighederne ikke reagerer på den slags dyrplageri, siger Jacob Jensen mandag i en skriftlig udtalelse til Ritzau.</p><p>Kontrollen med dyrevelfærd i danske grisestalde er stærkt mangelfuld, og myndighederne opdager og straffer ikke alvorlige problemer effektivt.</p><p>Det konkluderer Rigsrevisionen, der består af embedsmænd, i en ny beretning.</p><p>Statsrevisorerne, der består af politikere, og som mandag har holdt pressemøde om sagen, udtaler skarp kritik af kontrollen.</p><p>Rigsrevisionen vurderer, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrol er “meget utilfredsstillende”, mens kontrollen hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er “utilfredsstillende”.</p><p>Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri hører under Jacob Jensens eget ministerium, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.</p><p>Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hører under Ministeriet for Grøn Trepart.</p><p>Jacob Jensen er ligeledes dybt utilfreds.</p><p>- Vi har allerede lavet den mest ambitiøse dyrevelfærdsaftale i nyere Danmarkshistorie, som er ved at blive implementeret, ligesom antallet af kontroller i grisestaldene er blevet fordoblet. Men der er brug for at gøre mere.</p><p>- Dyrevelfærden i grisestaldene skal forbedres, og folk, der mishandler deres dyr, skal straffes hårdt og konsekvent. Derfor fremsatte vi et lovforslag før valget, der tredobler strafferammen for de groveste overtrædelser af dyrevelfærdsloven, siger han.</p><p>Alternativet mener, at Jacob Jensen som minister har siddet på hænderne i alt for lang tid. Også selv om dyrevelfærdsaftalen “Sammen om dyrene” blev indgået i februar 2024, en aftale Alternativet var med i.</p><p>- Alternativet har gennem flere år spurgt kritisk ind til kontrollen af dyrevelfærd hos minister Jacob Jensen, men fået ret intetsigende svar.</p><p>- Nu bekræfter Rigsrevisionens rapport endelig det, som vi faktisk har vidst hele tiden: At kontrollen langt fra er god nok, siger Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet, i en skriftlig kommentar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Israels militær har mandag iværksat flere angreb mod mål i Bekaa-dalen, der ligger i det østlige Libanon, og den sydlige del af landet.</p><p>Målene sættes i forbindelse med den militante bevægelse Hizbollah.</p><p>Det meddeler Israels militær (IDF) ifølge Reuters.</p><p>- IDF er begyndt at angribe Hizbollahs infrastruktur i Bekaa-dalen og i områder på tværs af det sydlige Libanon, skriver IDF i en udtalelse.</p><p>Offensiven finder sted, selv om Israel og Libanon har indgået en våbenhvileaftale. Aftalen blev forhandlet på plads 16. april med hjælp fra USA og er siden blevet forlænget frem til midten af maj.</p><p>Israel og Hizbollah har skiftevis beskyldt hinanden for at overtræde våbenhvilen. På den ene side har Israel flere gange angrebet mål i Libanon, og så sent som søndag blev mindst 14 personer dræbt i israelske angreb.</p><p>På den anden side har Hizbollah angrebet israelske landstyrker i Libanon og byer i det nordlige Israel.</p><p>Hizbollah meddelte søndag, at bevægelsen ikke vil stoppe sine angreb på israelske styrker og byer, så længe Israel “overtræder våbenhvilen”.</p><p>Mandag eftermiddag beskylder Libanons præsident, Joseph Aoun, indirekte Hizbollah-militsen for landsforræderi. Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>I en udtalelse siger præsidenten således, at de, der har trukket Libanon ind i krigen med Israel, begår landsforræderi.</p><p>- De, der trak os ind i krigen i Libanon, holder nu os ansvarlige, fordi vi traf beslutningen om at deltage i forhandlinger. Det vi gør, er ikke landsforræderi.</p><p>- Landsforræderi bliver nærmere begået af dem, der trækker deres land ind i en krig for at opnå udenlandske interesser, siger Joseph Aoun.</p><p>Den væbnede konflikt mellem Israel og Hizbollah blussede op på ny, da Hizbollah sendte missiler og droner ind over Israel i begyndelsen af marts.</p><p>Det skete som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran, som 28. februar kostede Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, livet.</p><p>Efter Hizbollahs luftangreb begyndte Israel at angribe Hizbollah, som er støttet økonomisk og militært af Iran.</p><p>Libanons præsident understreger i sin udtalelse, at det er hans mål at forhandle en aftale om en afslutning af krigen på plads sammen med Israel, og at han ikke vil acceptere en “ydmygende aftale”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har ikke ændret holdning i forhold til Enhedslisten.</p><p>Det siger Løkke på vej ind til regeringsforhandlinger på Marienborg, statsministerens embedsbolig.</p><p>På dagsordenen er den økonomiske politik, og i den forbindelse har Løkke længe givet udtryk for, at han ikke er tilhænger af, at Enhedslisten får for meget indflydelse på den.</p><p>- Vi er hverken blødt op eller blødt ned. Vi skal prøve at blive enige med Mette Frederiksen, siger Løkke med henvisning til den kongelige undersøger og forhandlingsleder.</p><p>Hvis Løkke og den socialdemokratiske formand, som i øjeblikket er fungerende statsminister, bliver enige, så er det op til Mette Frederiksen at finde ud af, hvilke partier der kan støtte den fremlagte politik, lyder det fra Løkke.</p><p>- Det er hendes opgave, siger Løkke.</p><p>- Hvis vi skal indgå i en regering med Mette Frederiksen, så skal vi være enige med Mette Frederiksen om, hvad det er for en økonomisk politik, en sådan regering skal føre, tilføjer han.</p><p>Efter folketingsvalget 24. marts var der hverken et rødt eller blåt flertal. Siden valget har Mette Frederiksen afsøgt muligheden for at danne en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.</p><p>Moderaterne, som ønsker en midterregering, sidder dog med de afgørende mandater.</p><p>Men indtil onsdag i sidste uge var der gået knap to uger, siden Moderaterne senest var inde hos Mette Frederiksen. Løkke mente, at Mette Frederiksen skulle inddrage Venstre og De Konservative mere i forhandlingerne.</p><p>Det var grundet tvivl om velfærdsaftalen, som blev indgået i 2006, og som sikrer, at borgerne arbejder længere, i takt med at levealderen stiger, der var skyld i Moderaternes fravær i forhandlingerne.</p><p>Men det problem skulle være løst nu, da Moderaterne har fået en bekræftelse på, at partiet kan være en del af det centrale velfærdsforlig, der betragtes som en hjørnesten for dansk økonomi.</p><p>Men parterne er ikke i mål endnu, og skal man tro Løkke, er der lang vej igen i forhandlingerne.</p><p>- En ny regering under ledelse af Mette Frederiksen, det er det, vi undersøger i øjeblikket, skal være en regering, der fører en offensiv økonomisk reformpolitik. Der skal vi blive enige med Mette Frederiksen, og det har vi til gode at se, om vi kan blive, siger Løkke.</p><p>/ritzau/</p>