<p dir=”ltr”>I 2020 fratrådte Pia Olsen Dyhrs (SF) særlige rådgiver sin stilling efter anklager om upassende adfærd og en seksuel krænkelse. Han er nu blevet genansat i samme stilling, og det har fået Lotte Kofoed, rådmand på Frederiksberg for SF, til at kritisere sin partiformand i et interview i <a href=”https://politiken.dk/danmark/politik/art10873609/Pia-Olsen-Dyhrs-ans%C3%A6ttelse-af-ny-r%C3%A5dgiver-rejser-voldsom-intern-kritik-i-SF” target=”_blank”>Politiken</a>.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Lotte Kofoed stod nemlig bag en af anklagerne mod den særlige rådgiver. Hun ønsker ikke at gå i detaljer om sagen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I et skriftligt svar fra Pia Olsen Dyhr lyder det, at hun har stor forståelse for dem, der er berørt af sagen, men har valgt at genansætte medarbejderen efter grundige overvejelser. Partiformanden mener, at det er rimeligt at give ham en ny chance, og at han har de faglige kvalifikationer til opgaven:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Jeg ved godt, at ikke alle vil være enige i den vurdering. Det har jeg respekt for.”</p><p dir=”ltr”><em>Lotte Kofoed, du skriver i et opslag på X, at Pia Olsen Dyhr har gjort de seneste 14 dage af dit liv til et helvede. Hvordan det?</em></p><p dir=”ltr”><em>”</em>Det har virkelig været psykisk belastende at høre rygterne, om han mon blev genansat. At gå og tænke på, om man kunne finde på at begå så fatalt et svigt, der har konsekvenser for mig. Jeg fik en helt fysisk reaktion og brækkede mig, da det blev bekræftet. Jeg har en følelse af, at genansættelsen er en total negligering af det, der skete dengang og min oplevelse af det. Det er ikke politik, det er helt personligt.”&nbsp;</p><p dir=”ltr”><em>Du kalder genansættelsen for en dobbelt krænkelse. Hvad mener du med det?</em></p><p dir=”ltr”>”Først blev jeg seksuelt krænket fysisk, og nu bliver det psykisk i den samme sag. Tilmed af Pia Olsen Dyhr, som ved alt det her.”</p><p dir=”ltr”><em>Overvejer du at melde dig ud af SF?</em></p><p dir=”ltr”>”På den ene side kan jeg slet ikke støtte en formand, som opfører sig på den her måde. På den anden side er det slet ikke sådan, jeg kender mit parti, fordi man her står på krænkerens side. Men jeg har det også sådan, at det ikke kan passe, at det er mig, der skal sige farvel til min politiske karriere og melde mig ud af SF på grund af nogle hændelser, jeg ikke selv har valgt. Jeg kan ikke tage stilling til det nu, fordi jeg er for følelsesmæssigt påvirket.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”9bae427f-b2a1-4e23-bf3d-6514013c757a” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Lotte Kofoed (SF) overvejer nu sin fremtid i SF. Hun kalder genansættelsen af Pia Olsen Dyhrs tidligere rådgiver for hyklerisk.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/20251023-153735-3.jpg?itok=sEw0fRy9″ width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Lotte Kofoed (SF) overvejer nu sin fremtid i SF. Hun kalder genansættelsen af Pia Olsen Dyhrs tidligere rådgiver for hyklerisk. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”><em>Pia Olsen Dyhrs forklaring er, at der er gået seks år, og at hun mener, at folk skal have en ny chance. Er du uenig i det?</em></p><p dir=”ltr”>”Der er gået seks år. Manden har fået en chance, han har siddet i et chefjob, han er ikke blevet cancelled. Man skal helt klart have en chance til, men ikke i det parti, hvor man har vist, at man ikke kan magte at være. Der må det fællesskab og den tryghed, vi har, simpelthen stå højere end formandens behov. Fordi det her handler om formandens egne behov, som hun har valgt at sætte over partiet og alt det, vi har kæmpet for.”</p><p dir=”ltr”><em>I det daglige kommer i ikke til at have kontakt. Du er rådmand på Frederiksberg, han arbejder på Christiansborg med formanden. Hvad er problemet?</em></p><p dir=”ltr”>”Det er jo hykleriet. Det moralske i sagen. Men også at der er snitflader. Pia [Olsen Dyhr] er min tætteste minister ud fra det, jeg laver. Hun har ansvaret for kommunernes økonomi. Du kan ikke skille SF fra ministeren. Det er et kæmpe svigt.”</p><p dir=”ltr”><em>Kan du se andre gode løsninger for dig end at pågældende medarbejder fratræder sin stilling?</em></p><p dir=”ltr”>”Nej. Ikke for partiets, for formandens troværdighed, for min og for SF’s troværdighed. Det er meget svært at se.”&nbsp;</p>

<p>Formanden for Venstre, Troels Lund Poulsen, slår på Hovedscenen på Folkemødet fast i sin partiledertale, at Venstre er i opposition til Mette Frederiksens nye regering.</p><p>Han hæfter sig ved samarbejdet med de andre partier i blå blok og takker for samarbejdet, selv om der er både ligheder og forskelle mellem Venstre og eksempelvis Dansk Folkeparti.</p><p>- Vi kommer ikke til at gå sammen til alle forhandlinger. Det har de røde partier i øvrigt heller aldrig gjort, siger han.</p><p>Han slår fast, at hvis Venstre indgår aftaler med den nye regering, er det fordi, at partiet “trækker Danmark i en borgerlig og liberal retning”.</p><p>I begyndelsen af juni foreslog Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, i Berlingske, at de blå partier går til de kommende skatteforhandlinger sammen for at fastholde samarbejdet i det, der kunne være blevet en VLAK-regering.</p><p>Troels Lund Poulsen fortæller efter sin tale, at det endnu er for tidligt at lægge sig fast på, hvordan partiet vil dukke op til forhandlingerne.</p><p>- Men at kunne være enige om nogle klare mål for, hvordan en skattereform skal være, synes jeg, giver god mening at tale med både De Konservative og Liberal Alliance om, siger han.</p><p>Venstreformanden vil ikke fuldstændigt afvise, at de blå partier vil ankomme til skatteforhandlingerne sammen.</p><p>- Der vil være ting, hvor vi går ind sammen, og ting, hvor vi forhandler hver især. Det kommer an på, hvordan det politiske landskab ser ud. Det har jeg ikke lagt mig fast på endnu.</p><p>Det er i stedet en strategi, som Venstre vil tage stilling til med tiden, fortæller Troels Lund Poulsen.</p><p>- Der er mange forskellige oplagte steder at gøre det. Det kan også være i forhold til selskabsskat og personskat eller i forhold til at effektivisere den offentlige sektor, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Naturligvis skal der gælde en forældelsesfrist for den skam og fordømmelse, som rammer en person, der offentligt har været hængt ud for at have begået krænkelser. Og efter seks år må den påståede krænker, som SF’s Pia Olsen Dyhr nu har anset det for klogt at genansætte som rådgiver, have mulighed for at vende tilbage.</p><p>At hans venden tilbage så <em>ikke </em>behøver betyde, at han lige netop skal vende tilbage til et betroet job i SF og dermed til åstedet for sine angivelige krænkelser, er et vigtigt forbehold, som Pia Olsen Dyhr har set bort fra.</p><p>Det er nu blevet til en større skandale i hendes parti. Som en del af den ideologiske muld for de senere års udpegning af krænkere må SF ganske oplagt stå særligt udsat. For det er inderligt mærkværdigt, hvordan netop SF-formanden har kunnet tro, at bare eks-krænkeren har den rigtige, lyserøde partifarve, så glider den nok ned. Det gjorde den så ikke hos de partikammerater, der i sin tid mente sig krænkede.</p><p>SF-balladen har perspektiver af større betydning for, hvordan vi som samfund behandler personer, der uden at have fået en rigtig straf ved en domstol alligevel er blevet vanæret i den offentlige anseelse.</p><p>Hvis en, der tidligere er blevet identificeret og udskammet som krænker, skal vende tilbage i et vigtigt og betroet job, må det altid være på den udtrykkelige forudsætning, at han (det er meget sjældent en hun) har indset og erkendt, at det var forkert af ham at begå krænkelserne. Ellers rehabiliterer man bare en vaneforbryder.</p><p>I kristen etik er der ingen tvivl. Det er rigtigt at tilgive. Som kristne i 2000 år har sagt i deres vigtigste bøn, så beder de ikke bare om forladelse for deres <em>egne </em>fejl og overskridelser, de lover at give deres medmennesker samme forladelse: “Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.”</p><p>Det er den sidste del, der er udfordrende for os. Det er i kristen opfattelse kun Gud, der kan tilgive synd, men vi mennesker kan kun åbne os for Guds tilgivelse, hvis vi tilgiver <em>hinanden. </em>Sådan som det med smuk enkelhed fremgår af Fadervor. Men menneskelig tilgivelse må bygge på en bevidsthed hos krænkeren om, at han har gjort noget forkert, som han fortryder. Det kaldes anger. Det er muligvis et belastet begreb, men det er centralt for vores civilisation.</p><p>Det skal ikke kunne siges, om der foreligger anger hos kendte personer som Noma-kokken René Redzepi, den nyslåede præst Naser Khader eller den anonyme SF-rådgiver, der alle har været udpeget som krænkere af forskellig art. Men de har tilfælles, at de – efter at have været underkastet varierende grader af pariastatus – nu er tilbage i professionelle funktioner i gastronomi, kirke og politik.</p><p>Det skal være dem vel undt. Men bølgen af sager om krænkelser, som de faldt for, har været nødvendig for at få ændret en helt uacceptabel kultur, der alt for længe herskede på mange arbejdspladser og i mange miljøer. Den nødvendige bølge har desværre som sideeffekt haft en kraftig appel til den mediebårne folkedomstol. Det har på yderst kritisabel vis haft ikke-juridiske konsekvenser, så påståede eller reelle krænkere i nogle tilfælde har været dømt ude i længere tid, end hvis de var blevet dømt ved en rigtig domstol for en seksualforbrydelse.</p><p>Det har ikke været fair. For på et tidspunkt må der være tilgivelse. Også for eks-krænkere, der angrer.</p>

<p>Så fik vi endelig en regering. Det tog næsten 70 dage. Med længder Danmarksrekord i regeringsdannelse. Ikke noget at være stolt af, og det begyndte da også at pible med ønsker om nyvalg i folkedybet.</p><p>Det blev der heldigvis, og selvfølgelig, ikke noget af. Her i landet sammensætter vælgerne Folketinget, og så finder politikere på pragmatisk vis frem til en regering. Og det gik, som det plejer og vel nærmest har gjort siden parlamentarismens anerkendelse ved Systemskiftet i 1901: Vælgerne går ned og stemmer, og så får vi en regering med mindst et af de fire gamle partier. Således også denne gang, hvor hele to af dem er med: Socialdemokratiet og De Radikale.</p><p>SF er også med – både som regeringsparti og vel efterhånden også som “det femte gamle parti”. Folkesocialisterne har haft kontorer på Christiansborg siden 1959!</p><p>Det sidste regeringsparti, Moderaterne, kan på sin egen måde også betragtes som et af de gamle, selvom partiet kun er fire år gammelt. Det har i hvert fald en mission om, at de populistiske yderfløje ikke skal lave om på, at politik her i landet laves på midten. Så ja, nyvalg kort efter valg uden dannelse af en ny regering hører mere ustabile systemer til. Og det skal vi være glade for.</p><p>En anden diskussion, som er genopblusset oven på folketingsvalget, den lange regeringsdannelse, den eksplosionsagtige nedsmeltning af Borgernes Parti og Liberal Alliances hurtige eksklusion af et af de nyvalgte folketingsmedlemmer, er spørgsmålet om spærregrænsen.</p><p>Er der nu ikke for mange partier? Hele 12 blev valgt ind. Og dermed tangerer vi rekorden, som blev sat så sent som i 2022. Mange glemmer, at vores lave spærregrænse er en demokratisk sikkerhedsventil, der sørger for, at selv randsynspunkter bliver repræsenteret på tinge.</p><p>På den måde bliver de fleste politiske strømninger optaget i den almindelige politiske debat og den triste parlamentariske hverdag. Det er sundt og godt for vores folkestyre. Det mindsker ekstremismen, og det sørger for, at der kan sendes signaler til de gamle partier. Antallet af partier har historisk toppet tre gange. I 1930’erne – i 1970’erne og nu. Tre gange verden var i krise. Men indtil nu ser det faktisk ud til, at vores land og system har klaret det ganske fint. Nogle af partierne er kortvarige fænomener. Andre er mere levedygtige, og nogle kommer endda i regering.</p><p>Et tredje emne, som er dukket op i kølvandet på de mange partier, er spørgsmålet om, hvorvidt det er for let at blive opstillet til Folketinget. En usædvanlig alliance af to tidligere partiformænd og -stiftere er ude for at kræve strammere regler. Det er Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Alternativets Uffe Elbæk. Et umage par i en uhellig alliance, der vel først og fremmest handler om at friholde dem, der allerede er repræsenteret i Folketinget for unødig konkurrence.</p><p>Det er den elektroniske opstillingsform, der skulle have gjort det hele meget lettere. Men er det nu også rigtigt? Sandheden er, at vi har ganske få erfaringer med den, da systemet først trådte i kraft, da jeg selv var ansvarlig for valg her i landet som økonomi- og indenrigsminister i VLAK-regeringen. Kun ved de seneste tre valg har reglerne været gældende, og selvom der var usædvanligt mange partier opstillet i 2022, så er der ikke meget, der tyder på, at det er reglernes skyld. Men ingen spørger, om det passer. For i den postfaktuelle virkelighed tæller fornemmelser og følelser mere end de faktiske forhold.</p><p>Så lad os se på sagerne. I 2019 stillede fire nye partier op: Nye Borgerlige, Stram Kurs, Klaus Riskær og Kristendemokraterne. Sidstnævnte stillede op til alle valg fra 1971-2022, så det var der intet usædvanligt i. Pernille Vermunds Nye Borgerlige kom ind ved både dette og det efterfølgende valg. Så der var altså bund i projektet.</p><p>Både Stram Kurs og Riskær udnyttede et hul i reglerne, som hurtigt blev lukket. I 2022 var der igen fire nye partier: Frie Grønne, der blandt andet havde Uffe Elbæk i medlemsskaren, da de samlede underskrifter ind – og de to udbryderpartier fra Venstre, Moderaterne og Danmarksdemokraterne med henholdsvis Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg i spidsen. To af landets største stemmeslugere – og de to partier blev da også blandt landets største ved folketingsvalget. Endelig Kristendemokraterne igen. Intet usædvanligt her.</p><p>Ved dette års valg stillede kun ét parti op, der ikke var repræsenteret ved det seneste valg, nemlig Borgernes Parti, der rent faktisk blev valgt ind. Kristendemokraterne måtte opgive ævred for første gang siden partiets stiftelse for 56 år siden. Vi taler om et parti, der har samlet underskrifter sammen hele otte gange tidligere. Endnu en indikation på, at det ikke er blevet nemmere.</p><p>Da det norske demokrati blev antastet ved Breiviks terrorangreb, sagde den daværende norske statsminister Stoltenberg, at svaret skulle være “mere demokrati”. I disse år er demokratiet under angreb og på tilbagetog over det meste af verden. Måske vores svar i det mindste skulle være ikke at begrænse vores eget folkestyre. Det fungerer jo ganske fint.</p><p><em>Politisk set skrives på skift af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, direktør i mediebureauet New Old Media samt tidligere folketingsmedlem og minister, samt Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og tidligere Venstre-rådgiver.</em></p>

<p>USA vil inden længe indtage den iranske ø Kharg og overtage kontrollen med det iranske olie- og gasmarked.</p><p>Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.</p><p>- På et tidspunkt i en ikke så fjern fremtid vil vi indtage øen Kharg og andre steder med olieinfrastruktur og tage fuld kontrol med deres olie- og gasmarkeder, stort set ligesom vi har gjort med Venezuela, hvilket fungerer genialt for både USA og Venezuela, skriver Trump.</p><p>USA tog kontrol over Venezuelas oliemarked, efter at amerikanske styrker i januar pågreb den daværende præsident i landet, Nicolas Maduro.</p><p>Trump skriver desuden, at USA vil angribe Iran i aften.</p><p>- USA vil ramme Iran (hvis flåde, luftvåben, radarer, luftforsvar og alle andre former for forsvar sammen med størstedelen af landets offensive kapacitet er VÆK!) MEGET HÅRDT I AFTEN, skriver præsidenten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Antallet af isbjerge i havet omkring Grønland er firedoblet siden 2000.</p><p>Det fremgår af et nyt studie, som forskere fra DTU Space sammen med tyske og amerikanske kolleger står bag.</p><p>Det er stigende temperaturer, der sender store klumper af is ud i havet.</p><p>Det øger ifølge forskerne risikoen for, at krydstogtskibe og fragtskibe oftere vil møde et isbjerg på deres ruter.</p><p>- Når Grønlands is smelter, stiger havniveauet. Men vi kan også se, at forandringerne påvirker hele det arktiske system, siger professor Shfaqat Abbas Khan i en pressemeddelelse fra DTU Space.</p><p>Forskerne har sammenholdt 40 års observationer af isbjerge i Framstrædet mellem Grønland og Svalbard med satellitdata, havismodeller og undersøgelser af havbunden.</p><p>Det stigende antal isbjerge skyldes ifølge forskerne, at flere store gletsjere i Nordøstgrønland er blevet ustabile og kælver mere is.</p><p>Resultatet er, at et stigende antal isbjerge driver til havs.</p><p>Samtidig er mængden af havis skrumpet og blevet mere bevægelig.</p><p>Det betyder, at isbjergene lettere kan drive gennem Arktis over lange afstande.</p><p>Studiet peger på, at det stigende antal isbjerge kan skabe udfordringer for skibstrafikken i området.</p><p>Det får forskerne til at fremhæve behovet for bedre overvågning og varsling af isforhold til gavn for skibsfart og fiskeriet.</p><p>Forskerne har også set på isbjergenes betydning for økosystemet i havet.</p><p>Isbjergene transporterer nemlig store mængder sten og sedimenter fra land og flere hundrede kilometer med ud i havet.</p><p>Her synker sten og aflejringer til bunds og giver blandt andet svampe, søanemoner og andre organismer mulighed for at etablere sig.</p><p>Klimaforandringerne i Arktis har således vidtrækkende konsekvenser, lyder det fra forskerne.</p><p>- Det nye studie viser, at konsekvenserne ikke stopper ved stigende vandstande, men direkte påvirker dybhavsøkosystemer langt fra gletsjerne, siger Shfaqat Abbas Khan.</p><p>Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter mere end tre års pause har de danske børsnoteringer stået i kø de seneste uger.</p><p>Efter Biomar og Bar Djus blev Installatørgruppen det tredje selskab inden for kort tid, som nu kan handles på fondsbørsen i København.</p><p>Installatørgruppen er sammensat af en række tidligere selvstændige installationsvirksomheder inden for blandt andet el, vvs og ventilation.</p><p>11 virksomheder gik sammen med kapitalfonden FSN Capital om at etablere det fælles selskab, og siden har man foretaget mere end 45 opkøb.</p><p>Selskabets aktie ligger torsdag eftermiddag på første handelsdag i kurs 13,50, hvilket er 10 procent under den kurs, som aktierne blev udbudt til.</p><p>Dermed har de mere end 2500 investorer, der købte aktien i forbindelse med børsnoteringen, på papiret tabt en del af den indskudte kapital.</p><p>Bedre er det gået for aktionærerne i juiceproducenten Bar Djus, der gik på børsen i forgårs.</p><p>Aktien blev udbudt til kurs 4,06 og handles torsdag til kurs 4,13.</p><p>Endelig er der fiskefoderproducenten Biomar, der fik børsdebut 28. maj med en udbudskurs på 108. Den er siden faldet en lille procent tilbage og befinder sig lige nu i kurs 107.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver renten med 0,25 procentpoint til 2,25 procent.</p><p>Det oplyser banken torsdag i en pressemeddelelse.</p><p>Renteforhøjelsen, der var ventet blandt mange økonomer, sker i kølvandet på krigen i Mellemøsten, der har fået energipriserne til at stige kraftigt.</p><p>Det har sendt inflationen op i Europa, hvilket giver ECB en grund til at hæve renten, argumenterer den torsdag.</p><p>ECB har et mål om, at inflationen skal ligge på to procent på mellemlang sigt. Er inflationen højere, kan højere renter være med til at presse den ned.</p><p>I øjeblikket regner centralbanken med, at det gennemsnitlige inflationsniveau for hele 2026 ender omkring tre procent.</p><p>Da renten er hævet som ventet, har forhøjelsen i sig selv ikke nogen mærkbar effekt på de finansielle markeder, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos AL Sydbank, i en kommentar.</p><p>- Men investorerne gennemgår lige nu rentemeddelelsen fra ECB med en lup for at finde signaler omkring de næste rentemøder. Her er der vanen tro ikke klare signaler, lyder det.</p><p>- Vi tolker et klart signal om, at ECB-chefen Christine Lagarde og co. står klar med yderligere renteforhøjelser, der også kan drive markeds- og boligrenterne længere op, end vi ser nu.</p><p>Centralbanken skriver i sin rentemeddelelse, at krigen i Mellemøsten er med til at skabe usikkerhed om fremtiden. Derfor forpligter den sig heller ikke på nuværende tidspunkt til en bestemt renteudvikling, lyder det.</p><p>Renteændringen er ECB’s første i et år. I juni sidste år sænkede centralbanken renten fra 2,25 procent til 2,00 procent.</p><p>For at finde den seneste rentestigning skal man helt tilbage til september 2023.</p><p>Dengang hævede ECB renten ti gange i træk for at få styr på den tårnhøje inflation, der havde ramt Europa i kølvandet på den daværende energikrise.</p><p>Ved at trykke på renteknappen igen torsdag udviser centralbanken rettidig omhu, mener Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.</p><p>- Også belært af erfaringerne fra inflationskrisen i 2022, hvor centralbanken blev kritiseret for ikke at sætte ind i tide, skriver han i en kommentar.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En dagplejer er blevet tiltalt for vold mod et barn, skriver JydskeVestkysten, der har fået aktindsigt i sagens anklageskrift.</p><p>Dagplejeren fra Vejen Kommune anklages for at have grebet et barn i nakken og løftet det op i mere end ti sekunder, hvor barnets fødder ikke længere rørte gulvet.</p><p>Bagefter skulle den voksne have stødt barnets hoved ind i en glasrude og slået barnet flere gange i hovedet med barnets egen hue.</p><p>Volden fandt ifølge anklagemyndigheden sted 20. januar i år.</p><p>Straffesagen mod dagplejeren skal behandles ved Retten i Esbjerg, skriver regionalmediet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Lederen af Ruslands ortodokse kirke kan være på vej på EU’s sorte liste.</p><p>Det er patriarken Kirill. Han er kendt for et tæt forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Han har hele vejen givet sin støtte til Putin, der beordrede sin hær til at angribe Ukraine i 2022.</p><p>Lige siden har EU også forsøgt at sætte Kirill på en sanktionsliste, så hans værdier kan indefryses, og han kan få forbud mod at rejse til et EU-land.</p><p>Men Ungarn har blokeret for at sætte ham på listen, skriver Euronews. Nu har der imidlertid været regeringsskifte i Ungarn, og nu forsøger EU-systemet at få patriarken på listen i den næste sanktionspakke.</p><p>Det er de ikke glade for i den russiske kirke.</p><p>Nyhedsbureauet Tass citerer en repræsentant for kirken for at sige, at “det kun vil forsinke den fred, vi beder for i hver gudstjeneste”.</p><p>Sådan ser de ikke på det i Bruxelles. Euronews skriver, at Kirill efter EU’s opfattelse spreder revisionistisk propaganda, altså misinformation om historiske fakta, for at retfærdiggøre krigen.</p><p>Ruslands ortodokse kirke er officielt også på Putins side og støtter præsidentens udlægning af krigen mod Ukraine.</p><p>Men der er også en menighed i kirken. Ikke alle troende russere er enige i kirkens officielle budskaber om krigen.</p><p>Nyhedsbureauet AFP har besøgt en kirke med tilhørende kloster i Petjory, der ligger tæt på Nato-landet Estland.</p><p>Her prædiker præsten kirkens officielle budskab om krigen, og det er et budskab om, at Rusland sejrer.</p><p>Hver søndag er en særlig bøn inkluderet i gudstjenesten. Den beder Gud “give sejren” til Ruslands hær og beskytte de russiske soldater.</p><p>Kirill har endda kaldt det en “hellig” krig, eller special militær operation, som stadig er Kremls officielle betegnelse for krigen.</p><p>Patriarken har ifølge AFP bedt de troende om at bede “for dem, der med våben i hånd forsvarer Det Hellige Rus’ åndelige værdier”.</p><p>”Hellig Rus” er en gammel ortodoks betegnelse for det område, hvor kirken ifølge egen forståelse har et åndeligt lederskab. Det område omfatter det moderne Ukraine.</p><p>På kirkebænkene i Petjory har flere af de troende, som ville tale med AFP, et andet syn på krigen end Kirill og resten af kirkeledelsen.</p><p>De er mere interesseret i, at krigen slutter så hurtigt som muligt.</p><p>- Kirken beder for soldaterne. Vi beder lige nu for én ting, fred, siger den 69-årige pensionist Valentina.</p><p>Petjory-klostret blev bygget for over 500 år siden og er et af den russisk ortodokse kirkes helligste steder. Tusindvis af pilgrimme besøger klostret og kirken hvert år.</p><p>Der er stentunneller, og der er store mure af sten. De har i århundreder tjent som værn mod angribende polakker, litauere eller svenskere.</p><p>I et kapel i kirken sidder en præst og beder, mens kvinder med tørklæder om håret og lange dragter gentager hans bøn.</p><p>Valentina siger, at Ukraine-krigen har efterladt store ar i samfundet.</p><p>- Man mærker, at der ikke er sammenhold i samfundet. Det er splittet. Mange forstår ikke, hvad der sker, siger hun.</p><p>Julia, en 45-årig økonom, beder for, at hendes søn ikke indkaldes, og for at “krigen slutter så hurtigt som muligt”.</p><p>Arina, 42 år og fra Moskva, er efterhånden en sjælden gæst til en gudstjeneste.</p><p>- Når jeg ser en præst i dag, er det første, jeg tænker: Støtter han krigen?, siger hun og tilføjer, at hun har kæmpe respekt for de få præster, som fordømmer krigen.</p><p>I klostret går den 49-årige Andrej iført militærtøj og med en krykke. Han er såret veteran fra Ukraine.</p><p>Han vil også have krigen til at slutte. To af hans kammerater blev dræbt for nylig.</p><p>- Vi har ikke noget tilbage, kun bønner, siger han.</p><p>/ritzau/</p>