<p>Var det stjerner, fly eller droner? Gennem den seneste uge har befolkningen drypvist fået indblik i, hvad myndighederne egentlig ved om det, der hændte i dansk luftrum i september sidste år.&nbsp;</p><p>Det var dengang, hvor man i Københavns Politi talte om, at “en kapabel aktør” <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/lufthavn-maner-spekulationer-til-jorden-radar-viser-droneadfaerd”>stod bag de formodede droner, der lukkede Københavns Lufthavn i flere timer</a>. I dagene, der fulgte, modtog politiet tusinder af anmeldelser om droneobservationer, og statsminister Mette Frederiksen (S) lod forstå, at Danmark var blevet udsat for hybride angreb.&nbsp;</p><p>Torsdag trådte chefpolitiinspektør i Københavns Politi Søren Thomassen frem og fortalte, hvad måneders omfattende efterforskning havde ført til.&nbsp;</p><p>”Vi kan ikke påvise, at der har været droneaktivitet i og omkring lufthavnen. Vi kan heller ikke afvise det,” lød det.&nbsp;</p><p>Med andre ord: Der findes ikke beviser, der kan nagle fast, at der var droner. Men insisterende udsagn fra vidner – politiet har afhørt 87 af dem – og data fra radarer i lufthavnen fik chefpolitiinspektøren til at sige, at “der har været en aktivitet, som vi ikke kan forklare”.&nbsp;</p><p>Københavns Politi har gennemset videomateriale, undersøgt fly- og skibstrafik og undersøgt radardata. De fleste vidner har set fly eller stjerner, lød det.&nbsp;</p><p>Manglen på håndfaste beviser er gennemgående på tværs af landets politikredse, hvorimod Forsvaret i sidste uge var anderledes skråsikre i sine konklusioner: I en evaluering lød det, at der i flere tilfælde havde været droner over Forsvarets faciliteter, dog uden at man kunne fremvise egentlig dokumentation.&nbsp;</p><p>Antydninger og manglende beviser, som man ikke kan konkludere meget på baggrund af. Sådan læser Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed på Roskilde Universitet, den seneste tids droneudmeldinger.&nbsp;</p><p>”Men vi skal huske, at der er en taleremse, man bruger i efterretningsarbejde, hvor fravær af bevis ikke er bevis for fravær, og det er det, de prøver at sige. Men det bliver svært at kommunikere offentligt. Vi har alle en naturlig efterspørgsel på svar, og det bliver uldent, når de siger, at de hverken vil be- eller afkræfte,” siger han.&nbsp;</p><p>Omvendt ser lektoren det som positivt, at der bliver holdt pressemøder om hændelserne.&nbsp;</p><div><p dir=”ltr”>”Vi skal øve os i at tale om det her i samfundet uden at skabe bekymring. Sprog skaber virkeligheden, og det indrømmede politiet. Der ligger et stort ansvar på regeringsledelsen for at holde sammen på selskabet på båden, og jeg håber på at høre en reaktion fra en vis justitsminister og statsministeren,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På pressemødet erkendte chefpolitiinspektør Søren Thomassen da også, at man i politiet skal “være tydeligere i vores forbehold, når vi kommunikerer”. Rasmus Dahlberg påpeger, at det for samfundet som helhed kræver øvelse at håndtere kritiske situationer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det eneste, vi kan konkludere, det er, at der kommer til at ske noget lignende igen. Så hvordan ruster vi os til at stå fast, når det blæser? Det er en øvelse i at trække vejret roligt.”&nbsp;</p><p>Danskerne har været hurtige til at pege fingre ad myndighederne, der godt nok også kommunikerede noget bombastisk, da anmeldelserne om droner begyndte at vælte ind hos politiet, fortæller historiker Michael Böss. Noget, der kan virke paradoksalt i en kultur, der er præget af høj tillid mellem borgere og institutioner.</p><p>”Modsat i et land som Finland er vi i Danmark vant til, at det er myndighederne, der står for beredskabet, og at borgernes ansvar er mindre. Når vi så skuffes over myndighedernes håndtering, skaber det mistillid, og det er meget uheldigt i krisesituationer,” siger han og tilføjer:</p><p>”Men måske har vi som borgere ladet os selv umyndiggøre ved ikke selv at kræve, at civilsamfundet tog medansvar for beredskabet. Men det er vi vist på vej til nu, efter at Finland har vist vejen.”&nbsp;</p><p>SF’s retsordfører Karina Lorentzen føler sig ikke overbevist om, at alle spørgsmål om droner og luftobservationer kommer til at blive besvaret. Men mens nogle kunne mene, at lukningen af Københavns Lufthavn var en overreaktion, mener ordføreren, at “man ikke kunne have gjort andet på det tidspunkt”, siger hun.&nbsp;</p></div><p>”Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk svær situation med angrebet på Ukraine. Det skærper vores opmærksomhed på uforklarlige hændelser. Og fem lufthavne i Europa havde været udsat for hackerangreb kort tid før hændelserne i Københavns Lufthavn,” siger hun.&nbsp;</p><p><em>Skader det alt andet lige ikke troværdigheden hos Københavns Lufthavn?&nbsp;</em></p><p>”Man kan ikke tage oplevelsen fra dem. Jeg hører heller ikke, at politiet fuldstændig afviser det, men de kan bare ikke bevise det,” siger Karina Lorentzen.&nbsp;</p><p>I Københavns Lufthavn vil man ikke stille op til interview, men man noterer sig i en skriftlig kommentar, at “det ikke har været muligt at dokumentere droneobservationerne den 22. september 2025 om aftenen”, men at man i fremtiden vil være bedre rustet til at detektere droner.&nbsp;</p><p>”Lufthavnen havde på daværende tidspunkt begrænset teknologi til at detektere droner, og lukningen af luftrummet var derfor baseret på flere visuelle observationer af droner, der befandt sig over lufthavnen over flere timer,” skriver kommunikationsdirektør Lise Agerley Kürstein.&nbsp;</p><p>Oplysningerne strider imidlertid imod, hvad lufthavnen tidligere har oplyst. I november udtalte Morten Eli Lyngbæk, ansvarlig for krisehåndtering i lufthavnen, til Kristeligt Dagblad, at man på bagkant af observationerne havde trukket information af en radar, der blandt andet er lavet til at opfange fugle.&nbsp;</p><p>Dengang sagde han følgende:</p><p>”Der kan man skrælle alt fra, der hedder helikoptere og fly, og alt, der hedder fugle. Og der kan man se meget tydelige spor af det, der er droner.”&nbsp;</p><p>Kristeligt Dagblad har bedt lufthavnen forklare, hvorfor man kommunikerede dette, hvis man ikke var sikker, og om det i øvrigt ikke er et problem for lufthavnens troværdighed. Det har avisen ikke fået svar på.&nbsp;</p>

<p>Der har kørt en årelang konflikt mellem Forsvaret og virksomheden Pro-Safe, som har leveret gummibåde, der ikke lever op til de operative krav ifølge førstnævnte.</p><p>En uvildig advokatundersøgelse har fundet fejl ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses håndtering af sagen. Det fremgår af en pressemeddelelse.</p><p>- De fejl, der er begået af FMI, er alvorlige og må ikke gentage sig. Derfor er det vigtigt, at vi nu har fået en grundig og uvildig afdækning af forløbet, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S).</p><p>Udskiftningen af bådene sker efter en kæntringsulykke i 2021, hvor der blev konstateret en række tekniske mangler hos redningsbådene. Det førte til, at Folketinget gav samtykke til at hasteanskaffe nye både. Prisen fremgik ikke.</p><p>Undersøgelsen blev iværksat af daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2024, efter at styrelsen konstaterede mulige fejl ved gummibåde samt mangelfuld kontrol med anskaffelserne.</p><p>Advokaterne har blandt andet undersøgt anskaffelserne, procedurer for kontrol- og varemodtagelse samt samarbejdet med leverandøren Pro-Safe. Konklusionen er, at der har været kritisable forhold i sagen.</p><p>Berlingske beskrev i 2023 kæntringsulykken fra 2021. Her fremgår det, at en af Forsvarets redningsbåde væltede om, og to personer blev fanget under den. De slap uden varige mén, men der var alvorlig fare undervejs.</p><p>Der var i 2024 også problemer med køb af syv gummibåde i Forsvaret.</p><p>I april kom det frem, at FMI havde annulleret købet af syv hurtige gummibåde, fordi der var konstateret alvorlige fejl og mangler på dem.</p><p>Virksomheden Pro-Safe har tidligere kritiseret Forsvaret og stævnet Troels Lund Poulsen for bagvaskelse.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Storbritannien slår igen temperaturrekord for juni med 36,4 grader celsius målt i det sydvestlige England torsdag.</p><p>Det oplyser den britiske vejrtjeneste Met Office på X.</p><p>Målingen er foreløbig og overgår de rekorder, der blev slået onsdag i Storbritannien under den igangværende hedebølge.</p><p>Torsdagens rekordmåling er foretaget i Yeovilton i Somerset tæt på blandt andet flybasen Royal Naval Air Station Yeovilton.</p><p>Også i flere andre lande europæiske lande, blandt andet Spanien og Frankrig, fortsætter de tårnhøje temperaturer torsdag.</p><p>Beregninger fra nyhedsbureauet AFP viser, at mindst 101 millioner mennesker i Europa forventes at opleve temperaturer over 35 grader torsdag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er varmt i Danmark. Også i Tusindårsskoven i Odense, hvor festivalen Tinderbox gik i gang i går, på Roskilde Dyrskueplads, der huser Roskilde Festival fra i morgen, og på Dyrskuepladsen i Thisted, som i dag åbner dørene til Thy Rock for 26. gang. Men festivalsæsonen er også lig med kolde procenter, og med DMI’s varsel om temperaturer på over 30 grader, øger kombinationen af de to ting – alkohol og hedebølge – risikoen for hedeslag. Thy Rock, der løber af stablen fredag og lørdag, har derfor forberedt sig godt. Det fortæller festivalleder Hans Peter Jarl Madsen, eller HP, som han introducerer sig.</p><p><strong>Hans Peter Jarl Madsen, du er festivalleder på Thy Rock. Hvilke tanker har I gjort jer om weekendens hedebølge?</strong></p><p>Vi er først og fremmest ualmindeligt glade for vejrudsigten. Vi bor langt mod vest, og vejrguderne kan indimellem være lidt hårde mod os. Så vi nyder det. Men vi ved jo, at vi ser ind i en varm og solrig weekend, og derfor har vi opfordret folk til at tænke sig om, være ansvarsbevidste og drikke rigeligt med vand.</p><p><strong>Hvilke initiativer har I taget for at forberede jer på varmen?</strong></p><p>Vi har vandposter på pladsen, så folk kan tappe gratis vand. Vi opfordrer folk til at tage kasket eller bøllehat på, og så huske solcremen. Det er også lovligt at tage med ind. Det er det desværre ikke, når det kommer til parasoller. Men omvendt er det aldrig til at forudsige vejret her hos os. Vi bor langt mod vest, og situationen kan hurtigt ændre sig. Da vi i går aftes gik rundt på pladsen klokken ni, så kom der havgus ind, og vi bor altså tyve kilometer fra Vesterhavet. Vi gik fra 20 til 15 grader på tyve minutter. Og pludselig var det bare diset.</p><p><strong>Hvad har I gjort anderledes i år for at komme varmen i møde?</strong></p><p>Der er gratis vand på pladsen, og vi har bestilt 35.000 kildevand. Det er 20.000 mere, end vi plejer. Vi har også ekstra samaritter, som vi holder morgenmøder med.</p><p><strong>Har I fået henvendelser fra gæster, der har spurgt ind til forholdene på pladsen?</strong></p><p>Jeg har ikke lavet andet i tre dage nu. De spørger ind til alt. Om de må tage parasoller med ind på pladsen, om der er vand på pladsen og så videre. Så det har vi nu meldt ud. At der er masser af vand, altså. Det virker også som om, at de selv har gjort sig tanker om, hvad der er nødvendigt at gøre.</p><p><strong>Hvilken alkoholadfærd håber I på at se fra festivalgæsterne i varmen?</strong></p><p>Vi håber, at de tager ansvar for sig selv. Vi kan ikke tage ansvar for dem, men vi kan hjælpe dem til, at det bliver en god oplevelse. Så vi går ud fra, at de opfører sig ordentligt, og at de drikker noget vand, så de ikke får hedeslag.</p><p><strong>I Frankrig havde man i weekenden et forbud mod at drikke alkohol udendørs. Overvejer I at gøre det samme?</strong></p><p>Den dag, vi kommer op på 45 grader, så tager vi stilling til det spørgsmål. Men det er ikke der, vi er nu. Vi glæder os bare til en dejlig, solrig weekend og håber på, at vores gæster passer på hinanden og er med til at skabe en god festival.</p><p><strong>Er du nervøs for varmen?</strong></p><p>Nej. Hvis du havde ringet til mig, og det havde silet ned i 14 dage, så kunne jeg godt knækkes. Men det er ikke tilfældet.</p><p><strong>Skal du selv på nogle festivaler her til sommer?</strong></p><p>På onsdag holder jeg fri, og så tager jeg til Nibe. I august skal jeg til Smukfest i Skanderborg. Og håber på, at vi får samme vejr, som vi har herude nu.</p>

<p>Rockmuseet i Roskilde markerer Aquas debutalbum, “Aquarium”, der udkom i 1997, med en særudstilling 29 år efter udgivelsen.</p><p>Det oplyser museet i en pressemeddelelse.</p><p>Særudstillingen beskrives som “et sommerligt oplevelsesområde”, hvor “nostalgi, musikvideoer og bubbleparty-stemning flyder sammen”.</p><p>- “Aquarium” har en særlig plads i historiebøgerne, lyder det i pressemeddelelsen fra museumsinspektør Rasmus Rosenørn.</p><p>- Med et salgstal på 14 millioner eksemplarer world wide bliver det ikke mere kommercielt succesfuldt i den danske musikhistorie for et debutband, og det er en imponerende bedrift selv årtier efter.</p><p>”Aquarium” kan opleves på Rockmuseet i Roskilde fra den 25. juni og året ud.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Måske går der en lige linje fra det togt, krigeriske nordboere foretog op ad Seinen imod Paris i det Herrens år 845 til den fodboldkamp, som spilles i aften i Boston i USA. Kampen afgør, hvem der vinder gruppe I ved VM i fodbold. De franske favoritter. Eller de norske vikinger.</p><p>Norge er kommet flot fra start ved landets første VM-slutrunde siden 1998 med sejre over Irak og Senegal, og under de to kampe har de norske fans vakt opsigt ved i takt at foretage robevægelser med armene, som var de vikingekrigere på vej op ad Seinen. Efter sejren over Senegal takkede de norske spillere fansene ved at sætte sig ned på grønsværen og ro med.</p><p>Det vækker mindelser om VM i 2018, hvor det <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/mediekommentar/fodbold-magi-i-tv”>islandske landshold</a> skabte sensation ved blandt andet at spille 1-1 mod Argentina og markerede triumfen med et vikingeagtigt ritual, hvor de vendte sig mod publikum og råbte: “Huh!” Og ifølge historikeren Anders Lundt Hansen er det næsten uundgåeligt, at nordiske fodboldhold refererer til vikinger.</p><p>”For mange nutidige nordmænd betyder fortællingen om deres vikingefortid faktisk en hel del. Spørgsmålet er, om de er klar over, at det meste bunder i en tradition, der er konstrueret i 1800-tallet,” siger Anders Lundt Hansen, som har skrevet bogen “Sølv, blod og kongemagt. Bag om vikingemyten”.</p><p>Han uddyber, at der er en lang tradition i norsk historieskrivning for at sætte et norsk nationalitetsstempel på de nordboere, som angreb Frankrig i 800-tallet og senere koloniserede Island, Grønland og Amerika. Men den nationalromantiske vikingefortælling er temmelig ukorrekt.</p><p>”Nationalstaterne Norge og Danmark opstod først senere, og det er umuligt at sige, hvor 800-tallets skandinaviske krigere kom fra. Men det er nok også mest for sjov, at fodboldfans refererer til vikinger. Der er tilmed nogle, der bærer hjelme med horn, men jeg går ud fra, at selv norske fodboldfans ved, at det ikke har hold i virkeligheden,” siger Anders Lundt Hansen.</p><p>At de norske fodboldstjerner føler sig forbundet med fortiden, understreges af, at Norges ubetinget største fodboldstjerne og topscorer, Erling Braut Haaland, forud for VM brugte 1,3 millioner norske kroner af egen lomme på at købe en gammel bog og donere den til biblioteket i sin hjemby Bryne i Time Kommune syd for Stavanger. Bogen er en trykt førsteudgave fra 1594 af &nbsp;Snorri Sturlusons norske kongesagaer, “Heimskringla”.</p><p>Snorri udarbejdede det håndskrevne forlæg for værket på oldislandsk omkring år 1225. Den bog, Haaland sammen med sin far har købt af skibsrederen og bogsamleren Johan Odfjell, er forskeren og eventyreren Mattis Størssøns oversættelse af teksten til dansk-norsk. Den er det eneste eksisterende eksemplar af udgaven, der blev trykt i København, som i 1594 var fælles hovedstad for Danmark og Norge. Gennem sit køb sikrer Haaland, at bogen ikke kun kan læses af én ejer i en privat samling, men af alle interesserede.</p><p>”Jeg ønsker, at bogen skal ligge åben, så folk kan læse om dem, der kommer fra samme sted som mig, Bryne og Jæren. Det er lettere at blive interesseret i at læse, når du kan genkende dig selv i de mennesker og steder, der skrives om,” lød Haalands begrundelse for købet, der ledsages af en lokal læsekampagne.</p><p>At Haaland på denne måde vil give læsere adgang til en bog fra 1500-tallet, der er skrevet yderligere 200-300 år tilbage i tiden, er ifølge Anders Lundt Hansen al ære og respekt værd. Men måske er det ikke nødvendigt, at Time Kommune på engelsk markedsfører historien som “<a href=”https://www.time.kommune.no/aktuelt/english-version-erling-braut-haaland-gives-the-royal-sagas-and-reading-to-his-hometown.29039.aspx” target=”_blank”>Viking giver vikingehistorie til sin hjemby</a>”.</p><p>”Det er da en fin gave. Men viking betyder sørøver, og jeg mener jo ikke, ‘Heimskringla’ har meget med sørøvere at gøre. Man skal også forstå, at Snorris værk er en slags fanfiktion over gamle nordiske myter, skrevet i kristen middelalder, så set med en historikers øjne har teksten lav kildeværdi,” siger han.</p>

<p>Luftfartsselskabet Ryanair vil gøre det muligt for forældre at sidde sammen med deres børn uden at betale en reservationsafgift.</p><p>Det gør Ryanair “modvilligt”, siger den administrerende direktør, Michael O’Leary, torsdag.</p><p>Ændringen er blevet offentliggjort, efter at britiske myndigheder var begyndt at undersøge lavprisselskabets praksis.</p><p>- Vi vil modvilligt tilpasse os denne branchestandard, da vi ikke ønsker at spilde tid på at forklare vildfarne myndigheder, hvor meget de har misforstået, hvad der er i de britiske og europæiske forbrugeres interesse, siger direktøren.</p><p>Den praksis, der nu droppes, betød, at forældre med børn i alderen to til 11 år skulle betale otte pund for et såkaldt obligatorisk familiesæde. Det svarer til cirka 70 kroner.</p><p>Den voksne kunne så vælge sæder ved siden af eller i nærheden af sig selv til børnene uden yderligere omkostninger.</p><p>Med den nye praksis vil voksne – der rejser med børn og ikke ønsker at betale for et reserveret familiesæde – få oplyst deres sæde efter check-in, siger flyselskabet. Det er ifølge Ryanair branchestandarden.</p><p>Ryanair fastholder, at den hidtidige praksis var fuldstændig lovlig og gav familier vished inden check-in.</p><p>Selskabet regner ikke med, at praksisændringen, som gælder for bookinger fra den 25. juni, vil komme til at få konsekvenser for omsætningen.</p><p>Den britiske konkurrencemyndighed CMA siger til BBC, at det også vil blive undersøgt, om den nye praksis lever op til reglerne.</p><p>- Ryanair hævder, at dets sædepolitik nu overholder loven, og det vil vi teste grundigt, siger en talsperson til BBC.</p><p>- Hvis det er sandt, er det en sejr for familier – som ikke længere skal betale for at sidde med deres børn – og det viser den effekt, vores nye beføjelser har, fortsætter CMA-talspersonen.</p><p>Men da familier igennem lang tid har betalt for afgiften, vil undersøgelsen fortsætte, lyder det videre.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har torsdag forladt Folketingssalen under en debat om krav om håndtryk i offentlige institutioner og på det danske arbejdsmarked.</p><p>Det skete, mens Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Thomas Skriver Jensen, på talerstolen i salen var i gang med at svare Messerschmidt.</p><p>- Det synes jeg, sender et meget klart og tydeligt signal, at han nu vælger at forlade Folketingssalen fra denne her debat. Farvel og tak, lyder det fra Skriver, da Messerschmidt er på vej ud af salen.</p><p>I et skriftligt svar til Ritzau, om hvorfor Morten Messerschmidt forlod salen i utide, understreger Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Kofod, at Morten Messerschmidt “ligesom mange andre” er træt af socialdemokraternes snak.</p><p>- Desuden havde Morten et vigtigt møde og måtte gå, oplyser han og tilføjer, at der var andre politikere fra Dansk Folkeparti, der videreførte debatten.</p><p>Debatten omhandler et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet om mulighed for at stille krav om håndtryk.</p><p>Baggrunden for forslaget er en dom i maj fra Højesteret, der blåstemplede en kvindes nej til et håndtryk fra en mand, hvor hun i stedet hilste ved at lægge en hånd mod hjertet og bøje hovedet.</p><p>Det begrundede hun med religiøse årsager.</p><p>Messerschmidt understregede i salen over for Skriver, at der var brug for et klart signal fra Folketinget om, at dommen fra Højesteret vil blive anfægtet.</p><p>Han kaldte det et “kæmpe svigt af Socialdemokratiet”, at de ikke vil stemme ja til beslutningsforslaget.</p><p>Dommen fra Højesteret, som var anledning til debat torsdag, går tilbage til 2019, hvor en kvindelig lærerstuderende deltog i et velkomstmøde på en skole, hvor hun var i praktik.</p><p>Det var, da hun blev præsenteret for sine vejledere, at hun ikke ville give hånd til en mandlig praktikvejleder på grund af religiøse årsager.</p><p>Skolen stillede krav om, at hun skulle give hånd til alle personer uanset køn. Da kvinden afviste det, stoppede skolen praktikforløbet.</p><p>Danmarks Lærerforening indbragte det afbrudte praktikophold for Ligebehandlingsnævnet. Her fik kvinden samt en anden kvinde ret til en godtgørelse på 25.000 kroner, da nævnet vurderede, at der var tale om indirekte forskelsbehandling.</p><p>I Højesteret gav seks ud af syv dommere kvinden ret, men ingen erstatning.</p><p>Socialdemokraten Thomas Skriver Jensen har selv kommenteret hændelsen i Folketingssalen torsdag i et opslag på Facebook.</p><p>- De (DF, red.) kan åbenbart ikke lide, at høre fakta i udlændingedebatten. Det står nu helt klart, at DF og Morten kun snakker, skriver han.</p><p>Peter Kofod skriver modsat i sit skriftlige svar, at socialdemokraterne “taler og taler” om udlændingestramninger, men når det kommer til stykket, “gør de ingenting”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Københavns Lufthavn havde i efteråret 2025 begrænset udstyr til at detektere droner i luftrummet over lufthavnen.</p><p>Da luftrummet den 22. september blev lukket, var det derfor baseret på flere visuelle observationer af droner, der ifølge vidnerne befandt sig over lufthavnen i flere timer.</p><p>Det fortæller Københavns Lufthavns kommunikationsdirektør, Lise Agerley Kürstein, i en skriftlig kommentar.</p><p>Udmeldingen kommer, efter at Københavns Politi torsdag har konkluderet, at man ikke har kunnet bevise, at der faktisk var droneaktivitet over lufthavnen.</p><p>- Københavns Lufthavn har siden hændelserne i efteråret accelereret en allerede planlagt styrkelse af sine muligheder for dronedetektering, siger hun.</p><p>Ved en lignende hændelse i fremtiden er lufthavnen bedre rustet til at inddrage “teknisk dokumentation” til at detektere droner, lyder det videre.</p><p>Det står ikke klart, om Københavns Lufthavn fortsat mener, at der var droner i lufthavnens luftrum den 22. september sidste år.</p><p>Ritzau har forsøgt at få en uddybende kommentar.</p><p>Torsdag fremlagde Københavns Politi konklusionerne fra efterforskningen af anmeldelserne om droner, der førte til lukningen af luftrummet over Københavns Lufthavn i fire timer sidste efterår.</p><p>Her lød det, at politiet ikke kunne bevise, at der var droner.</p><p>- Samtidig kan vi ikke afvise, at der har været droneaktivitet, sagde chefpolitiinspektør Søren Thomassen ved et pressemøde i Politigården.</p><p>Der var ifølge chefpolitiinspektøren aktivitet i luften omkring lufthavnen, som ikke umiddelbart har kunnet forklares.</p><p>Radarer har blandt andet registreret ukendte flyvende enheder med en hastighed på over 100 kilometer i timen, lød det fra politiet på pressemødet.</p><p>Efter de mulige dronehændelser i september sidste år sagde en ledende politiinspektør fra Københavns Politi på et pressemøde, at det formentlig var en “kapabel aktør”, der stod bag droner, der var blevet observeret over lufthavnen.</p><p>Det blev ligeledes kaldt et “droneangreb”.</p><p>På torsdagens pressemøde blev chefpolitiinspektøren spurgt om, hvorfor politiet udtalte sig sådan efter hændelsen.</p><p>Chefpolitiinspektør Søren Thomassen svarede, at politiet ikke var klar nok i sin kommunikation.</p><p>- Vi prøver at kommunikere. Vi var ikke tydelige nok med vores forbehold, sagde han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En usædvanlig retssag mod en gruppe demonstranter vækker lige nu opsigt i USA.</p><p>Tirsdag blev otte amerikanere tilsammen idømt 450 års fængsel efter en voldsom demonstration foran et detentionscenter drevet af immigrationsmyndigheden ICE i delstaten Texas sidste sommer.</p><p>Retssagen er blevet fulgt tæt, fordi den af flere iagttagere ses som en test af præsident Donald Trumps løfte om at slå hårdt ned på voldelige protestbevægelser på venstrefløjen. De hårde straffe bliver da også af Trump-administrationen hyldet som en sejr over hjemlig terrorisme, mens kritikere kalder sagerne et eksempel på en ny og langt hårdere kurs over for præsidentens politiske modstandere.</p><p>Demonstrationen fandt sted sent om aftenen og ud på natten efter USA’s uafhængighedsdag den 4. juli 2025. Her havde en større gruppe aktivister planlagt en højlydt protest med fyrværkeri i solidaritet med de indsatte i detentionscentret, men i løbet af natten udviklede situationen sig voldeligt, da en mindre gruppe begyndte at begå hærværk mod biler og overvågningsudstyr.</p><p>Da en lokal betjent ankom og trak sit tjenestevåben, affyrede den tidligere soldat Benjamin Hanil Song en semiautomatisk riffel og ramte betjenten i skulderen. Betjenten overlevede. Tirsdag blev Song idømt 100 års fængsel for blandt andet drabsforsøg på en betjent.</p><p>I retten forklarede Song, at han affyrede sit våben, fordi han troede, at betjenten var ved at skyde en demonstrant. Gennem sin advokat kalder han dommen “kollektiv afstraffelse”.</p><p>De øvrige otte demonstranter blev idømt 30 til 70 års fængsel for blandt andet sammensværgelse og støtte til terrorhandlinger.</p><p>Ifølge anklagemyndigheden indgik de tiltalte i en påstået Antifa-celle, der planlagde et koordineret angreb på myndighederne. Flere af de dømte afviser den beskrivelse. Antifa-bevægelsen, der kalder sig antifascistisk og politisk befinder sig på den yderste venstrefløj, blev i efteråret stemplet som en terrororganisation af præsident Trump. De tiltalte har ifølge avisen The Wall Street Journal forklaret, at de troede, de deltog i en højlydt protest til støtte for de indsatte, og flere siger, at de aldrig havde mødt hinanden før den pågældende nat.</p><p>Alligevel kalder landets fungerende justitsminister, Todd Blanche, dommene et klart <a href=”https://1 https://www.justice.gov/opa/pr/leader-antifa-cell-members-north-texas-sentenced-100-years- prison-terrorist-attack-ice” target=”_blank”>signal </a>om, at “Antifa-terrorister”, som angriber politi og føderale institutioner, vil blive mødt med kompromisløs retfærdighed.</p><p>Barbara McQuade, der er tidligere føderal anklager, kalder straffene usædvanligt hårde. Hun forventede ikke, at dommene ville overstige 25 års fængsel, <a href=”https://www.theguardian.com/us-news/2026/jun/23/prairieland-ice-protesters-texas-sentenced” target=”_blank”>skriver </a>hun i en e-mail til mediet The Guardian.</p><p>Andre amerikanske jurister peger samtidig på, at sagen kan få betydning for, hvordan Trump-administrationen fremover vil føre lignende sager mod venstreorienterede protestbevægelser.</p><p>Straffene er betydeligt hårdere end dem, der blev udmålt efter stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Dengang blev lederen af den højreradikale gruppe Proud Boys, Enrique Tarrio, idømt 22 års fængsel. Han blev senere benådet af Donald Trump.</p><p>Sagen har samtidig genantændt debatten om Antifa. Trump-administrationen betegner bevægelsen som en indenlandsk terrortrussel, mens kritikere peger på, at Antifa ikke er en samlet organisation, men et løst netværk og en politisk ideologi.</p>