<p>Interessen for selv at bestemme, hvordan pensionsopsparingen skal investeres, stiger.</p><p>På et år er antallet af kunder hos Danmarks største pensionsselskab, PFA, som selv investerer deres pensionsopsparing, steget fra 22.000 til 35.000. Det svarer til en stigning på knap 60 procent.</p><p>Den stigende lyst til selv at have en finger med i spillet handler om flere ting, mener Camilla Schjølin, som er privatøkonom i PFA.</p><p>- Noget af det handler om, at mange med deres frie midler har kastet sig ud på investeringsmarkedet og fået blod på tanden, siger hun.</p><p>Samtidig er der også en stigende opmærksomhed blandt nogle kunder i forhold til, hvilke holdninger man har til sine investeringer.</p><p>- Der er kommet en større værdibaseret lyst til at sige, at der er nogle ting, som man slet ikke vil investere i, og noget, man gerne vil støtte, siger Camilla Schjølin.</p><p>Det er ifølge PFA især de unge, som i højere grad selv tager styring over deres pensionsinvesteringer.</p><p>For kunder mellem 20 og 29 år er der sket en fordobling i antallet, som selv investerer deres pension hos PFA.</p><p>Camilla Schjølin peger på, at den unge generation er vant til selv at kunne påvirke mange ting i deres liv.</p><p>- De har en mere individualiseret tilgang til mange ting, og det smitter også af på lysten til selv at have lidt større indvirkning på, hvad der sker med ens opsparing, siger hun.</p><p>PFA’s kunder kan investere i en række forskellige fonde via selskabets handelssystem. PFA tilbyder ikke investering i enkeltaktier.</p><p>Samlet set har PFA’s kunder selv investeret midler for omkring 34,5 milliarder kroner i dag. Det er næsten syv gange så meget som i 2020, hvor kunderne på egen hånd havde investeret for cirka 5 milliarder kroner.</p><p>Camilla Schjølin peger på en række fordele ved at interessere sig for, hvad ens pensionsopsparing er investeret i, og måske endda også selv bestemme over en del af investeringerne.</p><p>- Når først man begynder at interessere sig for, hvordan pengene er investeret, begynder man måske også at interessere sig for, om man sparer nok op, og om man er forsikret godt nok, siger hun.</p><p>Men der er også en bagside af mønten.</p><p>- Der følger noget ansvar med, og man skal bruge noget tid på det både nu og løbende, siger Camilla Schjølin.</p><p>Der er stadig omkostninger ved at investere selv. Størrelsen afhænger af, hvilken fond man vælger.</p><p>Hun anbefaler, at man mindst en gang hvert tredje år tjekker, om investeringerne stadig passer til ens økonomi og til, hvornår man vil gå på pension.</p><p>Når man ikke selv bestemmer, hvordan ens pensionsmidler skal investeres, gør PFA det for en. Det betyder blandt andet, at risikoen gradvist skrues ned, efterhånden som man nærmer sig pensionsalderen.</p><p>RITZAU</p>

<p>En 73-årig mand er fløjet til Nuuk i kritisk tilstand, efter at han blev reddet fra en elv mandag morgen.</p><p>Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.</p><p>Manden var ude at fiske sydøst for Maniitsoq søndag, da hans fod satte sig fast i noget mudder i elven.</p><p>Politiet blev alarmeret søndag eftermiddag og iværksatte en redningsaktion sammen med sundhedsvæsenet og brandvæsenet.</p><p>Mandag morgen lykkedes det at redde manden op med hjælp fra brandvæsenet, sundhedsvæsenet, Arktisk Kommando og Air Greenland.</p><p>Der blev også fløjet specialudstyr til området for at hjælpe med at frigøre manden, skriver politiet i pressemeddelelsen.</p><p>Den 73-årige er fortsat indlagt i Nuuk. Kriseberedskabet i Maniitsoq tilbyder støtte til de pårørende og vidner.</p><p>I pressemeddelelsen sender politiet en tak til de myndigheder, som var involveret i redningsaktionen.</p><p>- Indsatsen blev gennemført under vanskelige forhold og krævede en betydelig indsats fra samtlige involverede aktører, lyder det.</p><p>Grønlands Politi oplyser ikke yderligere om ulykkens omstændigheder.</p><p>Det fremgår heller ikke, hvem der slog alarm om manden.</p><p>Maniitsoq ligger i det vestlige Grønland cirka 140 kilometer nord for Nuuk.</p><p>RITZAU</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, siger mandag, at han vil spørge Ruslands præsident, Vladimir Putin, om russiske satellitter hjælper Iran med angreb i Mellemøsten.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>- Jeg spørger Putin om det. Vi finder ud af det, siger Trump til journalister om bord på det præsidentielle fly Air Force One.</p><p>Lørdag meddelte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine har registreret aktiv russisk satellitovervågning i golflandene og af amerikanske baser i Mellemøsten, og at satellitbillederne dukker op i Iran.</p><p>Den ukrainske præsident skriver, at der er en klar sammenhæng mellem Ruslands satellitbilleder og iranske angreb både før og efter angrebene.</p><p>Han skriver videre, at fire luftbaser “vækkede Ruslands interesse” 19. og 20. juli. To af de baser er ifølge Zelenskyj i Bahrain, mens de to andre er i Jordan og Kuwait.</p><p>Mandag er Trump på vej på besøg hos en af General Motors’ testfaciliteter i delstaten Michigan. Det ventes, at han her vil holde en tale med fokus på den amerikanske økonomi.</p><p>Om bord på Air Force One siger han også til de fremmødte journalister, at USA har “gode samtaler” med Iran “lige nu”.</p><p>Han siger også, at han har “masser af tid” til at tage sig af Iran.</p><p>- Der er en god chance for, at der kan ske noget, siger Trump ifølge Reuters om en potentiel aftale med Iran.</p><p>Den amerikanske præsident bliver også spurgt, om han er bekymret over, om USA løber tør for ammunition.</p><p>- Vi har meget ammunition. Vi har også meget i mellemklassen. Mere end vi nogensinde kunne bruge faktisk.</p><p>USA har ikke angrebet Iran siden lørdag. Forinden havde USA udført angreb hver dag i to uger. Trump advarer dog om, at angrebene vil fortsætte, hvis de to lande ikke når en aftale.</p><p>Mandag har Saudi-Arabien, Jordan og Irak meldt om droneangreb.</p><p>Saudi-Arabien siger, at det har skudt droner ned, og at dronerne var affyret fra Irak af iranskstøttede grupper, og at landet forbeholder sig retten til at svare igen.</p><p>USA indledte angreb mod Iran i slutningen af februar i år.</p><p>RITZAU</p>

<p>Antallet af optagne på de videregående uddannelser er samlet set faldet med to procent i forhold til sidste år, fremgår det af tal fra Forsknings-, Uddannelses og Digitaliseringsministeriet.</p><p>Det vækker bekymring blandt flere af landets store organisationer.</p><p>- Vores velstand og udvikling afhænger i høj grad af, at vi har en veluddannet befolkning. Derfor følger vi naturligvis optaget på de videregående uddannelser tæt, og det giver panderynker, når optaget falder, siger Mads Eriksen Storm, som er chef for viden og innovation i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.</p><p>Dansk Erhverv er især bekymret over, at Copenhagen Business School (CBS) har måttet give afslag til flere ansøgere trods en stor interesse for institutionens uddannelser.</p><p>Også hos Djøf ser man bekymrende tendenser i årets tal.</p><p>Organisationen, som primært repræsenterer samfundsvidenskabelige akademikere, peger særligt på, at der siden sidste år er sket et fald på tre procent i forhold til antal optagne på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.</p><p>- Det skyldes ikke manglende interesse fra de unge. Det er en konsekvens af de politiske beslutninger om at reducere antallet af studiepladser på de lange videregående uddannelser, siger formand Sara Vergo.</p><p>Dansk Industri, der repræsenterer danske virksomheder, er også bekymrede, fordi Danmark “i høj grad lever af at have en veluddannet befolkning”. Organisationen kommer samtidig med en opfordring til de unge.</p><p>- Jeg frygter, at mange af de afviste tager et sabbatår til, men håber, at de søger ind på de mange ledige pladser, der også er, siger underdirektør for videregående uddannelser i Dansk Industri, Mikkel Haarder, i et skriftligt svar.</p><p>Anton Stubbe Teglbjærg, der er forperson i Danske Studerendes Fællesråd, skyder også bolden mod den tidligere SVM-regerings beslutning om at skære i antallet af optagne på akademiske bacheloruddannelser – den såkaldte sektordimensionering.</p><p>Forpersonen er ærgerlig over, at flere unge studerende ikke bliver optaget på en akademisk bacheloruddannelse, på trods af at erhvervslivet “råber efter mere specialiseret arbejdskraft”.</p><p>- Derfor er sektordimensioneringen et kæmpe selvmål, siger han i en pressemeddelelse fra Elev- og Studenterbevægelsen, der er sendt på vegne af flere studenterorganisationer.</p><p>I alt vil 58.673 ansøgere natten til tirsdag få at vide, at de er optaget på et studie. 79 procent af dem er blevet optaget på deres førsteprioritet.</p><p>Der er i år lidt over 10.000 kvalificerede ansøgere, som er blevet afvist på de uddannelser, de måtte have søgt. Det er et fald på fire procent sammenlignet med sidste år.</p><p>En kvalificeret ansøger er en person, der er kvalificeret til at blive optaget på en uddannelse, men som ikke bliver optaget, fordi der er flere ansøgere end studiepladser på den pågældende uddannelse.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det er stadig muligt at få en studieplads, hvis man natten til tirsdag får nej til drømmestudiet.</p><p>58.673 ansøgere får tilbudt en plads på et studie, men der er stadig 16.023 ledige pladser.</p><p>Det viser tal, som Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet har offentliggjort mandag aften.</p><p>I alt er der 16.023 ledige pladser, hvilket er ni procent færre end i 2025. Det er samtidig det laveste antal ledige pladser siden 2022.</p><p>Ud af 957 udbud, som enten udbyder erhvervsakademiuddannelser, processionsbacheloruddannelser og bacheloruddannelser, har 494 ledige pladser.</p><p>Det er den enkelte uddannelsesinstitution, som afgør, om de vil udbyde deres ledige pladser efter 28. juli.</p><p>Hvordan og hvor man søger om ledige pladser, kan man se hos de enkelte uddannelsesinstitutioner, som også fastsætter processen for ansøgning.</p><p>Ansøgere til de ledige pladser skal fortsat opfylde adgangskravene til den pågældende uddannelse for at kunne blive optaget på en ledig studieplads.</p><p>Der er flest ledige pladser på professionsbacheloruddannelser. Her er der samlet 10.142 pladser fordelt på 240 udbud.</p><p>Det er blandt andet såkaldte afviste kvalificerede ansøgere, der har mulighed for at søge nye steder hen, hvor der er ledige studiepladser.</p><p>En kvalificeret ansøger er en person, der er kvalificeret til at blive optaget på en uddannelse, men som ikke bliver optaget, fordi der er flere ansøgere end studiepladser på den pågældende uddannelse.</p><p>I alt er 10.275 kvalificerede ansøgere afvist på deres søgte uddannelser.</p><p>Det er 418 færre end sidste år.</p><p>Ansøgerne har mulighed for at søge flere forskellige uddannelser. Blandt de afviste kvalificerede ansøgere har 43 procent kun søgt en uddannelse.</p><p>RITZAU</p>

<p>Tre ud af fire af de kommende studerende, der er blevet optaget på en videregående uddannelse i år, skal læse i en af landets fire største byer.</p><p>Andelen af optagne i Aalborg, Aarhus, Odense og Storkøbenhavn er uændret på 75 procent sammenlignet med de seneste tre år.</p><p>Det fremgår mandag aften af tal fra Forsknings-, Uddannelses og Digitaliseringsministeriet.</p><p>I alt er 43.906 personer klar til studiestart på videregående uddannelser i de fire største byer i år, mens 14.767 er blevet optaget uden for de største byområder.</p><p>Sammenlignet med sidste år er antallet af optagne faldet begge steder.</p><p>I de fire største byer er der blevet optaget 1082 færre studerende, mens faldet uden for de største byer er på 202 personer.</p><p>I 2021 indgik den daværende S-regering og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet.</p><p>Den havde blandt andet til formål at give unge, der ikke havde lysten eller ressourcerne til at flytte til en storby, bedre uddannelsesmuligheder.</p><p>Uddannelsespladser i de fire største byer blev udflyttet og reduceret, mens nye uddannelser blev etableret uden for de fire største byer.</p><p>RITZAU</p>

<p>Optaget på uddannelserne til folkeskolelærer og sygeplejerske stiger i år, efter at særligt sygeplejerskeuddannelsen tog et stort dyk sidste år.</p><p>Det fremgår af tal, som Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet har offentliggjort mandag.</p><p>Natten til tirsdag begynder skoler at sende svar ud til de lidt over 84.000 personer, der i år har søgt en videregående uddannelse.</p><p>For 58.673 af dem vil der være gode nyheder. De får nemlig tilbudt en studieplads, mens resten bliver afvist.</p><p>Det samlede optag er i år to procent lavere end sidste år – men samlet set på de store velfærdsrettede professionsbachelorer er optaget steget.</p><p>Det skyldes blandt andet, at der i år er syv procent flere, der optages på folkeskolelæreruddannelsen og tre procent flere på sygeplejerskeuddannelsen.</p><p>Fra 2022 til og med 2024 var optaget til sygeplejerske mere eller mindre det samme, hvorefter det fra 2024 til 2025 faldt med otte procent.</p><p>Efter det fald er antallet nu steget igen – men det er dog fortsat under niveauet for årene 2022-2024.</p><p>Hos Dansk Sygeplejeråd glæder man siger over, at sygeplejerskeuddannelsen tilsyneladende er blevet mere populær.</p><p>- Det er virkelig glædeligt, at flere har fået øjnene op for mulighederne i sygeplejefaget og de forbedringer, som mange sygeplejersker oplever ude på arbejdspladserne, siger forkvinde Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelsen.</p><p>Hun understreger dog, at der fortsat er 1135 ledige pladser på uddannelsen, hvilket betyder, at der kommer til at mangle sygeplejersker i fremtiden.</p><p>Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) lykønsker de mange, der nu skal til at studere.</p><p>- Det er glædeligt, at flere er optaget på vigtige uddannelser som sygeplejerske og folkeskolelærer, siger hun i en pressemeddelelse.</p><p>Ligesom i fjor er det flere af de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser som eksempelvis uddannelsen til lærer og sygeplejerske, der kan byde velkommen til flest nye optagne.</p><p>De fem største uddannelser er uddannelserne til henholdsvis pædagog, sygeplejerske, civilingeniør, diplomingeniør og erhvervsøkonom.</p><p>Ministeren bider også mærke i, at antallet af kvalificerede ansøgere, der har fået afslag, er faldet i år.</p><p>Der er sket et fald på fire procent i antallet af afviste kvalificerede ansøgere i forhold til sidste år.</p><p>- Det er også positivt, at færre kvalificerede ansøgere end sidste år har fået nej til at blive optaget på deres ønskede uddannelse – og at de afviste i stedet har mulighed for at prøve lykken på en af de mange ledige pladser på øvrige uddannelser, lyder det fra Egelund.</p><p>En kvalificeret ansøger er en person, der er kvalificeret til at blive optaget på en uddannelse, men som ikke bliver optaget, fordi der er flere ansøgere end studiepladser på den pågældende uddannelse.</p><p>Der er i år lidt over 10.000 kvalificerede ansøgere, som er blevet afvist på de uddannelser, de måtte have søgt.</p><p>RITZAU</p>

<p>Kommentaren af folketingsmedlem Katrine Daugaard (Mod) den 25. juli i Kristeligt Dagblad rammer desværre noget meget centralt. Hun beskriver et system, hvor økonomi, organisering og manglende ledelse alt for ofte får lov til at veje tungere end lovgivningen og hensynet til de mennesker, systemet er sat i verden for at hjælpe.</p><p>Vi i Plejefamiliernes Landsforening er glade for, at vi har politikere som Katrine Daugaard, der tør stille de kritiske spørgsmål og fungere som socialområdets vagthund. Den rolle er vigtig – og desværre stadig nødvendig.</p><p>Men samtidig melder det store spørgsmål sig: Hvorfor er vi stadig her?</p><p>Uanset om borgmesteren er blå, rød eller lilla, uanset hvem der er kommunaldirektør, chef eller socialrådgiver, så oplever plejefamilier, børn og familier de samme problemer over hele landet: Lovgivningen bliver tilsidesat. Retssikkerheden svigter. Arbejdsmiljøet bliver overset. Og alt for ofte er det børnene, der betaler prisen.</p><p>Det kan ikke længere forklares med enkelte medarbejdere eller enkelte kommuner. Når de samme fejl gentager sig i hele landet år efter år, er det et systemproblem.</p><p>Det mest tankevækkende er måske, at politikere som Katrine Daugaard igen og igen må bruge deres tid på at afdække de samme fejl, de samme lovbrud og de samme svigt. Hvis alle andre i systemet – fra kommunalpolitikere og kommunale ledelser til chefer og medarbejdere – gjorde sig lige så umage med at udføre deres ansvar og følge lovgivningen, kunne Katrine Daugaard i langt højere grad bruge sin tid på det, politik også bør handle om: udvikling, nye løsninger og et endnu stærkere socialområde.</p><p>Vi oplever heldigvis også en anden side af kommunerne. På Folkemødet, ved vores årlige demonstrationer og i dialogmøder møder vi mange borgmestre, kommunalpolitikere, direktører og ledere, som anerkender udfordringerne og oprigtigt ønsker bedre løsninger. Der er en vilje til dialog, når vi mødes ansigt til ansigt.</p><p>Derfor undrer det os også, at tonen ofte ændrer sig, når kommunerne taler gennem Kommunernes Landsforening. Her møder vi alt for ofte en modstand mod de samme forbedringer, som mange kommuner lokalt giver udtryk for, at de ønsker – blandt andet når det gælder bedre vilkår og en overenskomst for plejefamilier. Den forskel er svær at forstå og endnu sværere at forklare de plejefamilier, der hver dag løfter en af samfundets vigtigste opgaver.</p><p>Vi kommer ikke videre ved blot at konstatere fejl. Vi kommer først videre, når alle – uanset titel, funktion eller politisk farve – tager ansvar for at udføre deres arbejde med den faglighed, omhu og respekt for lovgivningen, som børnene og familierne har krav på.</p><p>Så kan politikere som Katrine Daugaard forhåbentlig bruge mindre tid på at finde fejl – og mere tid på at skabe de løsninger og den udvikling, som socialområdet har ventet på alt for længe.</p><p><em>Inge Neander er formand Plejefamiliernes Landsforening (PLF).</em></p>

<p>De tyske myndigheder havde for længst kaldt det et islamistisk angreb, da Susanne Branner Jespersen blev <a href=”https://www.dr.dk/nyheder/indland/lgbt-chef-mener-berlin-angreb-vil-paavirke-folk-op-til-copenhagen-pride” target=”_blank”>interviewet </a>af TV Avisen om lørdagens terror ved et såkaldt pride-arrangement i Berlin. Alligevel blev islamisme ikke nævnt med et ord, da sekretariatschefen for LGBT+ Danmark talte om truslen mod lgbt-personer.</p><p>”Vi har årlige informationsmøder med PET. Vi ved godt, at der er en trussel, og at faren er særlig høj fra højreekstremistiske bevægelser,” sagde hun i forbindelse med <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/angreb-paa-berlin-forstaerker-utrygheden-om-indvandring-og-styrker-afd”>terrorangrebet</a>, hvor en kvinde blev dræbt og 29 såret, da en tysk statsborger med libanesiske rødder styrede en varevogn ind i en menneskemængde.</p><p>Senere kaldte hun det en forkert formulering, men det har ikke forhindret en lang række kritikere i at beskylde hende og LGBT+ Danmark for igen at udvise berøringsangst over for islam. Alexander Küster, der selv er homoseksuel og tidligere formand for Socialdemokratiet i Aarhus Midtby, var en af dem, der studsede over udtalelsen.</p><p>”Jeg kan se, at hun har kaldt det en fortalelse, og det er positivt. Men det ændrer ikke ved, at organisationer som LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride generelt har forsømt at italesætte problemet med militant islamisme, på trods af at islamisme er den suverænt største trussel mod lgbt-personers sikkerhed i Danmark,” siger han.</p><p>Alexander Küster mener, at de to organisationer har vist stor villighed til at fordømme diskrimination af homoseksuelle i for eksempel frimenigheder og hos Indre Mission, mens de ofte relativerer eller taler om religion i generelle vendinger, når de skal påpege problemer med homofobi blandt muslimer.</p><p>”Og det er svigt, for selvom man ikke skal ignorere homofobi blandt kristne, er der her tale om meget små grupperinger. Derimod har vi 300.000 muslimer i Danmark, hvoraf mange ifølge adskillige undersøgelser har dybt problematiske holdninger til homoseksualitet,” siger han.&nbsp;</p><h2>Berøringsangst</h2><p>I 2023 blev der meldt om et højt sikkerhedsniveau forud for Copenhagen Pride, den årlige festival for seksuelle minoriteter i København. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste skyldtes det en skærpet tone over for lgbt-miljøet hos militante islamister. Men da Copenhagen Pride på sin hjemmeside selv opremsede trusler mod sagen, blev islamister ikke nævnt.</p><p>Det gjorde derimod “nationalister, de yderste højrefløjsgrupper, evangelisk-kristne grupper, kønskritiske og ‘anti-woke’ bevægelser”.</p><p>Også denne formulering blev kritiseret for at være et udtryk for berøringsangst over for islam. Det samme gjorde et interview i <a href=”https://lgbt.dk/hvem-hoerer-til-i-dit-folkekirkelige-faellesskab-ida-auken/” target=”_blank”>Jyllands-Posten</a> i 2024, hvor Susanne Branner Jespersen, skulle forholde sig til en undersøgelse, der viste, at 59 procent af de adspurgte muslimer svarede nej til at ville acceptere det, hvis deres søn eller datter ville leve som homoseksuel.</p><p>Her henviste lgbt-chefen til homofobi i kristne miljøer som svar på stort set alle journalistens spørgsmål.</p><p>”Homofobi er et problem i alle store religioner,” lød svaret for eksempel, da hun blev spurgt, om islam har et problem med homofobi.</p><p>I dag medgiver Susanne Branner Jespersen, at LGBT+ Danmark tidligere har forsømt opgaven med at sætte truslen fra islamister på dagsordenen.</p><p>”Men det har ikke været tilfældet på det seneste, synes jeg. Når vi taler om terrortruslen, er det den militante islamisme, der er den største trussel mod lgbt-miljøet i Danmark. Det er et faktum, og jeg skulle have udtalt mig mere præcist i TV Avisen om det,” siger hun.</p><p>Ifølge Susanne Branner Jespersen er der flere mulige forklaringer på, hvorfor nogle har savnet mere klar tale i spørgsmålet om islam fra LGBT+ Danmark. Dels skyldes det, at organisationen tidligere henviste til foreningen for lgbt-personer med minoritetsetnisk baggrund, Sabaah, når det drejede sig om islam. Og dels er det et resultat af manglende dialog med muslimske ledere.</p><p>”Vi prøver at få kontakt, men det er svært at få hul igennem til talspersoner for muslimske trossamfund. Vi har også brug for, at de kommer på banen og indgår i den dialog, og det kan vi ikke tvinge dem til.”</p><p><em>Så hvis man har opfattelsen af, at I har fokuseret meget på kristne foreninger og frikirker frem for islam, skyldes det, at de kristne har været villige til at gå i dialog med jer?</em></p><p>”Ja til dels det, men som sagt også fordi vi i en årrække har henvist til Sabaah. Fra folk udefra har det været svært at se den arbejdsdeling, og derfor er vi i højere grad selv trådt ind i den arena og set det som vores ansvar at gøre opmærksom på problemer inden for islam,” siger hun og pointerer, at det er vigtigt at skelne mellem homofobi i visse religiøse miljøer og voldshandlinger som lørdagens terrorangreb:</p><p>”Det kan ikke sammenlignes,” siger hun.</p><h2>Megen krudt på præster</h2><p>Jesper Bacher sætter pris på den skelnen, for det er en betydelig kategoriforskel, mener sognepræsten, som tidligere på måneden selv blev <a href=”https://lgbt.dk/hvem-hoerer-til-i-dit-folkekirkelige-faellesskab-ida-auken/” target=”_blank”>kritiseret </a>med navns nævnelse af LGBT+ Danmark, fordi han ikke vier samkønnede par.</p><p>”Der er sandelig en stor forskel. På den ene side findes der grupper, som udgør fysiske trusler mod seksuelle minoriteter, og på den anden side er der en lille gruppe&nbsp;præster,&nbsp;som sådan set bare ikke deler deres ægteskabsopfattelse. Det har længe undret mig, at de bruger så megen krudt på den sidste gruppe, når det er så svært for dem at tale klart om truslen fra den første gruppe,” siger præsten, som vurderer, at der er en venstreorienteret slagside i organiserede lgbt-miljøer.</p><p>”Derfor er man tilbageholdende med islamkritik, og derfor er det nemt og ukontroversielt at rase mod en folkekirkepræst, der aldrig kunne finde på at krumme et hår på nogens hoved.”</p><p>Den formodede gerningsmand bag lørdagens terrorangreb i Berlin, 21-årige Abdul Ballout, blev søndag aften skudt og dræbt af politiet efter knapt et døgns menneskejagt.</p>

<p dir=”ltr”>I kølvandet på lørdagens terrorangreb i Berlin er det kommet frem, at den terrormistænkte Abdul Ballout få uger inden angrebet deltog i to møder ved et afradikaliseringsprogram. Et tiltag iværksat af de tyske myndigheder, skriver de tyske aviser Berliner Morgenpost og Bild.</p><p dir=”ltr”>Men hvad har man egentlig af erfaringer med den type indsatser herhjemme?</p><p dir=”ltr”>I Danmark har de offentlige myndigheder flere initiativer til at komme radikaliseringen til livs, hvor særligt Aarhus Kommune har gjort sig internationalt bemærket med “Aarhus-modellen”, der bygger på et samarbejde med Østjyllands Politi.</p><p dir=”ltr”>Modellen består af blandt andet et mentorforløb, der skal forebygge, at man som individ havner i et ekstremistisk miljø, og et exit-program for dem, der allerede er i miljøet.</p><h2><strong>Spild af tid</strong></h2><p dir=”ltr”>Modellen i Aarhus er “genial til forebyggelse”, men det er naivt at tro, at man kan bruge det til at omvende de hårdføre islamister. Det mener Henrik Kokborg, der er integrationsrådgiver og i over 25 år har beskæftiget sig med parallelsamfund, social kontrol og interkulturelle problemstillinger.</p><p dir=”ltr”>Han har endnu ikke været vidne til, at det er lykkedes at afradikalisere en eneste hårdfør islamist gennem den type socialpædagogiske indsatser, som man bruger i Aarhus Kommune.</p><p dir=”ltr”>”Islamister i denne kategori ændrer sig ikke. Det er spild af tid at tro, at man kan få folk til at opgive deres ideologi. Det er at stikke blår i øjnene på folk,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Han mener, at samfundet og de enkelte institutioner i stedet tidligt bør tage de nødvendige værdimæssige slagsmål for at komme de islamistiske miljøer i Danmark til livs.</p><p dir=”ltr”>”Vi skal have en langt større forebyggende indsats, som begynder allerede i børnehaven. Der bør for eksempel være en langt bedre uddannelse af fagprofessionelle, herunder pædagoger og socialrådgivere,” mener han.</p><p dir=”ltr”>Selvom diskussionen om bekæmpelse af ekstrem islamisme ofte finder sted på Christiansborg, blokerer uenighederne i de politiske fløje for, at der for alvor bliver gjort noget ved problemet, mener han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Derfor bør indsatsen ifølge ham være langt mere lokalpolitisk og foregå i de enkelte kommuner.</p><p dir=”ltr”>”Hvis kommunerne er økonomisk pressede på socialområdet, bør Christiansborg dog hjælpe med at sætte penge af til de kommuner, der har de største integrationsudfordringer,” mener han.</p><h2><strong>Svært at måle effekt</strong></h2><p dir=”ltr”>Sammenlignet med andre lande i Europa, herunder Tyskland, har man ikke så mange erfaringer med forskellige antiradikaliseringsprogrammer i Danmark. Det fortæller Milan Obaidi, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og har forsket i voldelig ekstremisme.</p><p dir=”ltr”>Aarhus-modellen er en ud af flere lokale, tværfaglige tiltag, som blandt forskere på området har et godt ry. Fælles for disse afradikaliseringsindsatser er dog, at det er svært at måle effekten af dem, fortæller han.</p><p dir=”ltr”>”Jeg er selv forbeholden over for den slags programmer, fordi det er meget svært at dokumentere, hvorvidt de har en effekt,” siger han, og tilføjer:</p><p dir=”ltr”>”Vi ved fra forskning, at det er meget svært at ændre folks holdninger, ideologier og adfærd. Det kræver en langvarig og vedvarende indsats over en lang periode, og meget tyder på, at man med tidlig forebyggelse har de bedste forudsætninger for at lykkes.”</p><p dir=”ltr”>Man ved, at noget af det, der kan virke, er tillidsfulde relationer til en mentor og et positivt socialt netværk uden for det ekstremistiske miljø.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Årsagerne til at opsøge ekstremistiske miljøer er meget forskellige, og derfor kan standardiserede programmer ikke nødvendigvis hjælpe alle. Man er nødt til at se på den enkeltes motiv,” siger Milan Obaidi.</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har kontaktet Aarhus Kommune for at høre om resultaterne af indsatsen fra “Aarhus-modellen” og kritikken af den. Det har dog på grund af sommerferie ikke været muligt at få nogen til at stille op til interview.</p><p dir=”ltr”>Østjyllands Politi er ligeledes blevet kontaktet, men heller ikke her har man haft mulighed for at fortælle om erfaringerne med “Aarhus-modellen”.</p>