<p>En familietragedie.</p><p>Sådan beskriver forsvarer Mads Kramme den sag, Retten i Glostrup torsdag har indledt.</p><p>En 30-årig mand sidder på anklagebænken. Han er tiltalt for dødelig ruskevold mod sin lille søn, men nægter sig skyldig.</p><p>I retten fortæller den tiltalte, at han faldt med sin søn i armene om aftenen 26. januar sidste år.</p><p>Sønnen mistede bevidstheden, og den 30-årige gik i panik og ruskede den to måneder gamle dreng, forklarer han.</p><p>- Jeg rejser mig op, og han er helt rød i hovedet. Man kan se, at han er ved at komme ud af bevidsthed.</p><p>- Jeg ryster ham for at prøve at redde ham. Jeg går i fuld panik, siger den tiltalte fra vidneskranken.</p><p>Spædbarnet døde få dage efter som følge af sine skader.</p><p>Drengen pådrog sig ifølge anklageskriftet et såkaldt “abusive head trauma”. Han fik blandt andet blodansamlinger under den hårde hjernehinde og blødninger i øjenbaggrunden.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Udenrigsministeriet arbejder ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på, om der kan skaffes ekstra fly til at få strandede danskere hjem fra Mellemøsten, hvor flere lande har været under angreb den seneste uge.</p><p>- Vi er aktuelt i gang med sammen med den danske rejsebranche at undersøge, om vi kan indsætte fly, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 og DR foran Udenrigsministeriet.</p><p>Mange mennesker er strandet på grund af de aktuelle krigshandlinger i regionen, efter at USA og Israel angreb Iran, som har svaret igen med angreb på nabolande.</p><p>Angrebene fra Iran har været rettet mod blandt andet amerikanske mål på Den Arabiske Halvø, som både er et turistmål og en central hub for flyrejsende mellem Europa og Asien og Oceanien.</p><p>Ministeren omtaler initiativet som “assisteret hjemrejse”.</p><p>Det indebærer, at folk selv skal betale, hvis dette initiativ bliver til virkelighed. Lars Løkke Rasmussen nævner, at han håber at kunne komme med yderligere nyt om dette senere i dag.</p><p>- Dansk lovgivning er sådan indrettet, at vi ikke kan afholde folks transportudgifter. Så vi kan være med til at facilitere det, men folk skal selv betale egen flybillet, siger Lars Løkke Rasmussen.</p><p>Udenrigsministeriet er desuden ved at få sendt folk til Qatar for at hjælpe de strandede danskere.</p><p>Der er flere end 500 danskere i Qatar, oplyser udenrigsministeriet, og det er det “mest udfordrede” område i øjeblikket, uddyber han.</p><p>Flyselskabet Qatar Airways har torsdag på det sociale medie X meddelt, at det planlægger en række nødafgange fra Mellemøsten, så strandede passagerer kan komme hjem.</p><p>Der vil blandt andet være en afgang fra Omans hovedstad, Muscat, til København.</p><p>Muscat ligger omkring 1000 kilometer fra Qatars hovedstad, Doha.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mistanke om, at kunstig intelligens (AI) bruges til at udvælge mål i angrebene mod Iran, vækker bekymring for, om mennesker stadig har kontrol over liv og død i krig.</p><p>USA og Israel har gennemført tusindvis af angreb i Iran, siden de to lande indledte deres fælles offensiv lørdag.</p><p>På krigens første dag blev Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, dræbt i et bombeangreb.</p><p>Peter Asaro, der er ekspert i AI og robotteknologi, siger til AFP, at det virker sandsynligt, at USA og Israel har brugt AI til at identificere mål i Iran.</p><p>Han peger på den tilsyneladende meget korte planlægningsfase og det store antal mål.</p><p>AI kan fremskynde processer, men rejser samtidig moralske og juridiske spørgsmål og vækker frygt for, at menneskelige beslutningstagere sættes på sidelinjen.</p><p>- Man kan hurtigt generere lange lister over mål – langt hurtigere end mennesker kan – ved at automatisere processen, siger Peter Asaro.</p><p>Han er lektor i mediestudier ved The New School i New York og næstformand for kampagnen “Stop Killer Robots”.</p><p>Men spørgsmålet er, i hvilket omfang mennesker gennemser de udpegede mål og vurderer deres lovlighed og militære værdi, før angrebene godkendes.</p><p>Militære kommandoer verden over, herunder USA’s Central Command (Centcom) i Mellemøsten, bruger AI-værktøjet kaldet Claude fra den amerikanske virksomhed Anthropic.</p><p>Det har flere kilder med kendskab til sagen bekræftet over for mediet The Wall Street Journal.</p><p>Claude er blevet integreret i det militære system Maven, som er udviklet i samarbejde med virksomheden Palantir.</p><p>Centcom vil ikke kommentere, hvilke specifikke systemer der anvendes i den igangværende operation mod Iran.</p><p>Men kilder har fortalt til Wall Street Journal, at Claude blandt andet bruges til efterretningsvurderinger, identifikation af mål og simulering af kampscenarier.</p><p>Claude kan altså bruges til at forkorte det, der kaldes “drabskæden”.</p><p>Det vil sige processen fra identifikation af et mål til juridisk godkendelse og iværksættelse af et angreb.</p><p>- Formålet med alle disse systemer er at kunne træffe beslutninger og handle hurtigere end fjenden, siger Peter Asaro.</p><p>Ifølge ham lyder salgstalen for AI i krig typisk, at systemerne er yderst præcise og begår færre fejl.</p><p>Men han peger på, at “vi faktisk ikke ved, hvordan systemerne fungerer”, fordi teknologien er hemmelig.</p><p>Peter Asaro fremhæver et angreb på en pigeskole i den iranske by Minab.</p><p>Iranske myndigheder har oplyst, at skolen blev ramt af et amerikansk-israelsk angreb, og at over 160 mennesker blev dræbt.</p><p>Skolen ligger tæt på en base, hvor Irans magtfulde militære enhed Revolutionsgarden holder til.</p><p>Det amerikanske militær har oplyst, at det undersøger meldingerne om hændelsen, mens Israels militær har sagt, at det “ikke er bekendt med” nogen operationer i området.</p><p>Det skriver BBC.</p><p>Diskussionen om en mulig traktat, der skal regulere automatiserede våben, har stået på i ti år.</p><p>Der er en bredere international debat om brugen af autonome våbensystemer.</p><p>Siden 2014 har over 100 lande, der er med i konventionen om visse konventionelle våben (CCW), mødtes i den schweiziske by Genève.</p><p>Her har de diskuteret et forbud mod dødelige autonome våbensystemer (Laws).</p><p>Landene skal senere i år beslutte, om de vil indlede forhandlinger om en traktat.</p><p>Selv om landene er enige om, at international humanitær folkeret gælder for Laws, findes der få specifikke internationale regler for disse våbensystemer, skriver Reuters.</p><p>Ifølge den humanitære folkeret skal parterne i en konflikt altid skelne mellem civile og militære mål. Kun militære mål må angribes.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Glyptoteket regner med at påbegynde en restaurering af museet i 2028, som ventes at tage fire til seks år.</p><p>Det skriver det københavnske museum i en pressemeddelelse torsdag.</p><p>I hele perioden vil det være lukket for gæster.</p><p>Restaureringen ventes at koste to milliarder kroner, når prisen for opmagasinering af kunstværker inkluderes.</p><p>Indtil videre har museet modtaget 1,5 milliarder kroner i bevillinger fra Ny Carlsbergfondet og Carlsbergfondet.</p><p>Når den sidste halve milliard er fundet, kan museet komme projektstart og lukning af museum nærmere.</p><p>Glyptotekets direktør, Gertrud Hvidberg-Hansen, siger, at hun er “dybt taknemmelig for de generøse bevillinger”.</p><p>- De er afgørende for at fremtidssikre Glyptotekets største kunstværk – de ikoniske bygninger – for publikum mange generationer frem.</p><p>- Museet er oprindeligt opført i særdeles høj kvalitet, og restaureringen er et omfattende og kostbart projekt, som kræver kloge, skræddersyede løsninger.</p><p>- Med disse bevillinger, der sikrer 75 procent af det samlede budget, står vi stærkt i arbejdet med at rejse den resterende finansiering, siger hun.</p><p>Direktøren regner med, at der skal bruges mindst et år på at flytte kunstværkerne ud af museet. Det vil tage lige så lang tid, at flytte dem tilbage.</p><p>Der er 10.000 af slagsen, og en stor del af værkerne er tunge skulpturer.</p><p>Museet åbnede tilbage i 1897, og det estimeres, at 20 millioner gæster har lagt vejen forbi siden da. Det skriver Berlingske.</p><p>Derfor er der behov for at istandsætte dets mosaikgulve, ligesom det originale tag også skal have en kærlig hånd.</p><p>Dertil kommer en opdatering af museets tekniske installationer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Da folketingsmedlemmet Mike Fonseca i 2023 blev kylet ud af Moderaterne, fordi han var kæreste med en dengang 15-årig pige, pegede han på tre partier, som han godt kunne se sig selv i.</p><p>Det var Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance, lød det.</p><p>Men døren blev helt smækket i alle steder, og torsdag er 30-årige Mike Fonseca så blevet præsenteret som nyeste medlem af Nye Borgerlige. Partiet er ikke på stemmesedlen ved det kommende folketingsvalg.</p><p>- Jeg har haft snakke med andre, og der er jeg kommet frem til, at jeg kan være en del af Nye Borgerliges fællesskab, siger Mike Fonseca.</p><p>Spørgsmål: Så du har prøvet at komme ind i andre partier først?</p><p>- Det kan man aldrig udelukke. Når man gerne vil være i politik, skal man kæmpe. Jeg har valgt at kæmpe, og jeg har så kæmpet og fundet et fællesskab i Nye Borgerlige, siger han.</p><p>Mike Fonseca mener, at han har vist, at han har taget sit mandat seriøst. Men han har også fundet ud af, at det er svært “at gøre det som enmandshær”.</p><p>Han er stadig sammen med sin kæreste, som dengang var en del af årsagen til, at han røg ud hos Moderaterne.</p><p>Der var intet ulovligt ved forholdet, men forholdet stred imod Moderaternes interne regler for den slags.</p><p>- Det kunne ødelægge de fleste parforhold at være igennem den proces, vi skulle igennem. Men for mig handler det om politikken, og jeg er så stædig, at når jeg har sat mig noget for, så gør jeg det.</p><p>- I forhold til mit privatliv føler jeg også, at jeg nu kan sige, at I må respektere, at det er, som det er, og at vores privatliv altså ikke er så interessant. Det er ikke et realityprogram, siger han.</p><p>Nye Borgerliges politiske leder, Susanne Borggaard, ser i øvrigt ingen problemer i Mike Fonsecas kæreste-sag, eller hvis noget lignende skulle udspille sig hos Nye Borgerlige.</p><p>- I Nye Borgerlige holder vi os til gældende lovgivning. Hvad der er moralsk rigtigt for den enkelte, er op til den enkelte. Vi har også en prinsesse Anne-Marie (dronning Margrethes lillesøster, red.), som blev forlovet som 16-årig.</p><p>- Var det forkert dengang? Ville det være forkert i dag? Det er ikke mig, som skal afgøre det. Vi har en lovgivning, vi skal forholde os til, og som skal drive landet, siger hun.</p><p>For hende er det langsigtede mål at få Nye Borgerlige tilbage på stemmesedlen.</p><p>Efter folketingsvalget 24. marts går Nye Borgerlige i gang med at indsamle vælgererklæringer igen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En syrisk mand, der sidste år stak en turist ved et mindesmærke for Holocaust i Berlin, er torsdag blevet idømt 13 års fængsel.</p><p>Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.</p><p>Den nu 20-årige støtte af Islamisk Stat stak en nu 31-årig spansk turist i halsen ved mindesmærket, som ligger centralt i Tysklands hovedstad.</p><p>Spanieren overlevede kun akkurat angrebet ifølge Tagesschau, der skriver, at manden efter angrebet fortsat ikke er i stand til at arbejde og har været i psykologisk behandling.</p><p>- Det må anses for at være et mirakel, at han overlevede, sagde dommer Doris Husch ifølge dpa.</p><p>Syreren er blevet dømt for drabsforsøg og forsøg på at blive medlem af en udenlandsk terrorgruppe.</p><p>Dommeren sagde blandt andet, at den nu dømte havde begået forbrydelsen i “Islamisk Stats navn” og havde haft mål om at angribe “israelere eller jøder”.</p><p>Mange tusinde turister besøger hvert år mindesmærket, som består af omkring 2700 betonblokke og strækker sig over cirka 19.000 kvadratmeter.</p><p>Holocaust er betegnelsen for nazisternes folkedrab på Europas jøder. Seks millioner jøder blev dræbt af nazisterne.</p><p>Den dømte mand er født i det nordøstlige Syrien og kom til Tyskland i 2022 ifølge dommeren.</p><p>Hans asylansøgning blev afvist, men han fik midlertidig opholdstilladelse.</p><p>Angrebet fandt sted, to dage inden der skulle være parlamentsvalg i Tyskland – nemlig 23. februar 2025. Valget fandt sted i kølvandet på en valgkamp, der i høj grad drejede sig om migration.</p><p>Den anklagede erkendte i retten at have grebet fat i et menneske og stukket vedkommende og sagde ifølge Tagesschau, at han fortrød det blot “et sekund efter gerningen”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Frankrig tillader, at USA kan bruge nogle af de franske baser i Mellemøsten under den igangværende konflikt med Iran.</p><p>Det oplyser det franske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Spørgsmålet om brugen af baser i forbindelse med amerikanske og israelske angreb i Iran har skabt splid mellem USA og flere europæiske lande.</p><p>- Som del af vores relation til USA er tilstedeværelsen af deres fly blevet midlertidigt tilladt på vores baser, siger en militærtalsperson.</p><p>- Disse fly skal bidrage til beskyttelsen af vores partnere i golfstaterne.</p><p>Frankrig har en base i De Forenede Arabiske Emirater og har også fly placeret i Jordan.</p><p>Frankrig har også en base i Djibouti, som ligger på det afrikanske kontinent ud til Adenbugten lige over for Den Arabiske Halvø</p><p>Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde tirsdag, at de amerikansk-israelske operationer i Iran finder sted “uden for international ret”.</p><p>Han gav dog også indledningsvist Iran skylden for konflikten, som siden har spredt sig til andre dele af Mellemøsten.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Det skal koste en 27-årig tidligere kommunalansat mellem otte og ti års fængsel, hvis han dømmes for uberettiget at have tilgået mange borgeres CPR-oplysninger og solgt dem videre til kriminelle.</p><p>Det siger sagens anklager torsdag formiddag i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden er kommet med sine afsluttende bemærkninger i sagen.</p><p>Den 27-årige, der i gerningsperioden var ansat på vielseskontoret i Københavns Kommune, er tiltalt for medvirken til drabsforsøg og medvirken til forsøg på røveri og grov vold.</p><p>Fra sin stilling på Københavns Rådhus kunne han tilgå CPR-oplysninger, og dem solgte han videre til personer, han fik kontakt med på krypterede tjenester.</p><p>Han har erkendt, at han uberettiget skaffede sig adgang til og delte oplysningerne, men han nægter sig skyldig i medvirken til den alvorlige personfarlige kriminalitet.</p><p>Han troede, at oplysningerne skulle bruges til lovlig gældsinddrivelse, har han forklaret under sagen.</p><p>Men de beskeder, han har sendt og modtaget, tegner ifølge anklagemyndigheden et andet billede.</p><p>Især beskeder mellem den tiltalte og hans største kunde, der gik under navnet “Mågen Mike” på beskedtjenesten Telegram, fremhæves af anklageren i den afsluttede procedure.</p><p>På engelsk har kunden skrevet, hvad der på dansk kan oversættes til “hvordan kan folk sætte deres families liv på spil og være ligeglade”.</p><p>- Man skal være et sygt menneske for at lade sin familie bøde for sin egen grådighed, svarede den 27-årige, fremgår det af billeder vist på en skærm i retten.</p><p>Under 24 timer efter den beskedudveksling bad kunden om hurtigt at få oplysninger på en mand i Herning med ordene “mine folk er på vej”. Den 27-årige sendte oplysningerne.</p><p>Senere samme måned blev manden opsøgt på sin bopæl og truet af hætteklædte mænd, har han forklaret i sagen.</p><p>Og i juni blev han ifølge anklagemyndigheden udsat for et drabsforsøg. Det er det, drabsforsøg den 27-årige er tiltalt for medvirken til.</p><p>Drabsforsøget fandt ifølge anklagemyndigheden sted, da to unge svenske piger mødte op på bopælen i Herning med en pistol.</p><p>Det tiltænkte offer for drabsforsøget var ikke hjemme.</p><p>Den største kunde skrev på et tidspunkt også til den 27-årige, at hans folk var i en dyb konflikt.</p><p>- Tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt og har i hvert fald accepteret, at de her mennesker blev udsat for personfarlig kriminalitet, siger anklageren.</p><p>Når man ser samlet på de korrespondancer, den 27-årige har haft, er der ifølge anklagemyndigheden grundlag for at dømme ham, og hun understreger, at der er talt om en alvorlig sag.</p><p>- Denne sag rummer alt, vi som samfund frygter; nemlig insideren, der undergraver vores alles tryghed og tillid, siger hun.</p><p>Torsdag eftermiddag vil den 27-åriges forsvarsadvokat komme med sine afsluttende bemærkninger, inden den 27-årige selv får mulighed for at komme med de sidste ord i sagen.</p><p>Der ventes dom i sagen 24. marts.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ukraine har talt med USA om muligheden for at udskyde trilaterale drøftelser med Rusland om krigen i Ukraine.</p><p>Overvejelserne om en udskydelse skyldes konflikten i Mellemøsten.</p><p>Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på det sociale medie X torsdag.</p><p>Det var forventet, at møder skulle finde sted i Abu Dhabi, inden emiratet blev ramt af iranske angreb, skriver nyhedsbureauet Reuters. Zelenskyj har sagt, at han også er åben for forhandlinger i Tyrkiet eller Schweiz.</p><p>- Det næste trilaterale møde mellem Ukraine, USA og Rusland var planlagt til perioden fra 5. til 9. marts afhængigt af udviklingen rundt om i verden. I øjeblikket er der endnu en krig i Mellemøsten, siger Zelenskyj, der henviser til udtalelser givet til det italienske tv-selskab Rai.</p><p>Men nu taler USA og Ukraine om en udskydelse i et endnu ikke nærmere defineret “stykke tid”, fortsætter den ukrainske præsident.</p><p>- Vi har talt med USA, da de er den part, der inviterer Ukraine og Rusland til mødet, forklarer Zelenskyj.</p><p>Krigene i Ukraine og Mellemøsten påvirker også hinanden på andre måder.</p><p>Således sagde EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, torsdag, at unionen gerne vil hjælpe golfnationerne med at afværge iranske droneangreb. Men hun kom samtidig med en advarsel om, at der er stor efterspørgsel på luftforsvar generelt i verden.</p><p>Den efterspørgsel fra både Ukraine og Mellemøsten er svær at følge med i, sagde Kallas ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Alle har brug for luftforsvar, så der er virkelig et problem med produktion, sagde hun til journalister i Bruxelles og tilføjede, at Europa må sætte farten op.</p><p>- Så det ser vi selvfølgelig på, men jeg er bekymret for, om vores formåen er begrænset.</p><p>Ukraines hær, som både har langt færre våben og soldater end Rusland, har taget nogle landområder tilbage i de seneste uger. I februar indtog Ukraine mere land, end det tabte, hvilket var første gang siden 2023, melder analyseholdet Black Bird Group ifølge Reuters.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Metroselskabet, der driver metroen i København, omsatte for næsten 2,7 milliarder kroner i 2025.</p><p>Det viser selskabets årsregnskab torsdag.</p><p>Omsætningen voksede med 14,6 procent sammenlignet med året før.</p><p>Stigningen er primært et resultat af, at metroen havde ni millioner flere passagerer sidste år sammenlignet med året før.</p><p>I alt havde metroen 135 millioner passagerer i 2025. Det er rekordmange.</p><p>Metroselskabet skriver, at det højere antal passagerer kan tilskrives den gradvise udvidelse af metronetværket.</p><p>Og så kan antallet af events i København også spille en rolle. Selskabet vurderer nemlig, at metroen er det foretrukne transportmiddel til kulturbegivenheder i hovedstaden.</p><p>Resultaterne viser ifølge Tommy Ahlers, der er selskabets bestyrelsesformand, at metroen generelt spiller en vigtig rolle i den kollektive trafik i København.</p><p>- (Resultatet, red.) viser, at passagererne i stigende grad vælger metroen til, siger han i en pressemeddelelse.</p><p>Det stigende antal passagerer afspejler sig også i driftsoverskuddet på 338 millioner kroner – en stigning på 38,5 procent.</p><p>I indeværende år forventer selskabet igen at se antallet af passagerer stige. Prognosen for 2026 lyder på mellem 138 og 142 millioner passagerer.</p><p>Dog regner det med et mærkbart fald i driftsresultatet. Det forventes at lande i intervallet 230-280 millioner kroner.</p><p>Metroselskabet blev stiftet i 2007 og har ansvaret for at drive og vedligeholde metroen i København.</p><p>Der er tale om et interessentselskab ejet delvist af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.</p><p>Københavns Kommune ejer 50 procent, statens ejerandel er 41,7 procent, og Frederiksberg Kommune sidder på den sidste andel.</p><p>/ritzau/</p>