<p>USA er bilisternes land, og oplandet til den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., er ingen undtagelse.</p><p>Og også bilisterne erfarer nu på deres pengepunge, at der er krig langt væk – i Mellemøsten.</p><p>Det er over fire uger siden, at USA og Israel angreb Iran.</p><p>Et af Irans modsvar har været at lukke Hormuzstrædet for skibstrafik, og det indebærer, at der ikke kommer olie fra Golfen og ud på verdensmarkedet.</p><p>Når en femtedel af verdens olieforsyning på den måde tages ud af markedet, stiger priserne på olieprodukter.</p><p>Derfor er det også dyrt at tanke op i Falls Church i delstaten Virginia nær Washington D.C.</p><p>Den 83-årige Jeanne Williams er kørt ind på en benzintank i byen. Hun har lige kørt 160 kilometer fra Richmond, hvor hun besøgte sin søster.</p><p>Nu er bilen tørstig.</p><p>- Det er forfærdeligt, erklærer hun, mens hun ser på det elektroniske prisskilt.</p><p>- Jeg er ikke vred, men forvirret og utilfreds, siger hun.</p><p>- For vi har ikke bedt om denne krig.</p><p>Tirsdag den 31. marts steg den gennemsnitlige pris for en gallon benzin fra 3,78 dollar til fire dollar.</p><p>En gallon er 3,78 liter, og fire dollar er 26 kroner.</p><p>Det lyder billigt i dansk sammenhæng, men det er det ikke i USA. Og fire dollar for en gallon er en psykologisk grænse, der huskes.</p><p>På denne tankstation, klemt inde mellem en kirke, en tandlæge og et bilværksted, er prisen 3,79 dollar per gallon.</p><p>Lidt længere nede af gaden ligger en anden tankstation, som tager 4,25 dollar per gallon.</p><p>Benzinprisen er nu steget 35 procent, siden krigen begyndte.</p><p>Jeanne Williams er pensionist og i kræftbehandling. Hendes pension er “nogenlunde anstændig”, men hun har været på besøg i sin opsparing på grund af stigende priser.</p><p>- Jeg har heldigvis ingen børn, og jeg har ingen samlever. Så det er kun mig, og så hjælper jeg min søster med det, jeg nu kan.</p><p>Inflationen i USA er faldet fra 9,1 procent under coronapandemien. Men det har været svært at få inflationen helt ned.</p><p>Analytikere advarer om, at der stadig ikke er prisstabilitet i USA, verdens største økonomi.</p><p>De senere år med de stædige priser har været hårde ved amerikanske husholdninger. Præsident Donald Trump gik i 2024 til valg på at få inflation og prisstigninger ned, men det er ikke lykkedes for ham.</p><p>Eliza Winger, økonom hos finanstjenesten Bloomberg, siger, at stigningen i oliepriserne ikke kun rammer bilister. Den sætter sig overalt i forbruget.</p><p>- Vi vurderer, at en stigning på 10 procent i oliepriserne reducerer det overordnede forbrug med 0,2 procent, siger hun.</p><p>Luis Ramos, en 26-årig newyorker på en benzintank i New Jersey, fortæller, at han siden krigens begyndelse har mærket et prispres.</p><p>- Det er helt ærligt latterligt. Se, hvordan benzinprisen stiger hurtigt. I forvejen er almindelige leveomkostninger eksploderet, siger han.</p><p>David Lee, 39-årig bilist på benzintanken i Falls Church, tanker op to gange om ugen.</p><p>- Det er som om, at jeg hver gang skal af med ekstra 10 dollar, siger han.</p><p>Lee fortæller, at han har råd til det, men han har mange venner, der kører mindre, fordi de ikke har penge til det.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Beredskabet er mandag middag rykket ud til en brand i en villa på Lyngvej i Greve.</p><p>I alt 25 brandmænd fra styrker i både Greve, Taastrup og Solrød er på stedet.</p><p>Det oplyser beredskabschef ved Beredskab 4K Dennis Ottosen til Ritzau.</p><p>Beredskabet fik anmeldelsen om bygningsbranden klokken 11.24.</p><p>Husets beboer var ikke hjemme, da branden brød ud, og ingen personer er kommet til skade, lyder det fra beredskabschefen.</p><p>Også Midt- og Vestsjællands Politi er på stedet, oplyser det på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Politiet opfordrer borgere i nærheden til at følge dets anvisninger og ikke søge mod branden.</p><p>Der er ingen tidshorisont for slukningsarbejdet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To teenagere nægter sig onsdag i et grundlovsforhør ved Dommervagten i Vestre Fængsel skyldige i at have begået drabsforsøg natten til tirsdag i Kastrup.</p><p>Ifølge sigtelsen skal de have affyret mindst 14 skud med en AK-47 mod en lejlighed på stueetagen på Kastruplundgade.</p><p>I lejligheden lå et par og deres tre mindreårige børn og sov.</p><p>Ingen kom til skade i skyderiet.</p><p>I sigtelsen lyder det, at skyderiet skal være sket i forening og efter forudgående planlægning med uidentificerede medgerningsmænd.</p><p>De sigtede er en 17-årig dreng og en 18-årig mand. Den 17-årige har brunt hår og en guldkæde om halsen. Den 18-årige har lyst, rødligt hår og er iført sort tøj fra top til tå.</p><p>Ved grundlovsforhørets indledning bliver de bedt om at sige deres fødselsdatoer.</p><p>Anklageren anmoder om, at grundlovsforhøret foregår for lukkede døre. Den anmodning vælger dommeren at imødekomme.</p><p>Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer. Sigtelsen læses derimod op for åbne døre.</p><p>Flere tilhørere og uniformerede betjente er til stede i retslokalet, da dommeren vælger at lukke dørene.</p><p>På vej ud råber en tilhører “små kakkerlakker” i retning mod de to sigtede, inden flere betjente fører ham ud af retten.</p><p>Teenagerne er også sigtet for at have besiddet skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted. Derudover er de sigtet efter straffelovens paragraf om at affyre skud på et offentligt sted. Dømmes man efter den paragraf, kan straffen stige med indtil det dobbelte.</p><p>Politiet mener, at målet for skuddene var familien på stueetagen, men nogle skud har også ramt første sal.</p><p>Anders Frederiksen, der er vagtchef i Københavns Politi, oplyste tirsdag, at politiet formodede, at det ikke var en erfaren skytte, der stod bag skyderiet.</p><p>- Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.</p><p>Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.</p><p>- Der er sandsynligvis skudt med et automatvåben, man måske ikke helt har kunnet kontrollere rekylen i, siger vagtchefen.</p><p>Rekyl er det ofte kraftige tilbageslag eller -stød, som et våben giver, når det affyres.</p><p>Hvis aftrækkeren blot blev holdt inde på automatvåbnet, og gerningspersonen er uerfaren på våbenfronten, kan det ifølge vagtchefen have ført til, at våbnet under skyderiet er begyndt at pege mere og mere opad, så førstesalen er blevet ramt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Januar blev den koldeste i 16 år, og februar fortsatte i det usædvanligt kølige spor.</p><p>Men i marts har vejrguderne vist sig fra deres milde side.</p><p>Marts 2026 har nemlig budt på flere solskinstimer og højere temperaturer end normalt.</p><p>Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).</p><p>Med en middeltemperatur på 5,5 grader blev marts 2026 således den sjettevarmeste, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.</p><p>Marts bød også på usædvanligt meget solskin. Solen skinnede over landet i 153,2 timer – 17 procent over gennemsnittet for perioden fra 1991 til 2020.</p><p>Der blev i marts i år også målt lidt mindre nedbør end en normal marts måned.</p><p>Der faldt i gennemsnit 35,3 millimeter. Det er 24 procent mindre end gennemsnittet for marts i årene 1991 til 2020.</p><p>April ser ud til at fortsætte i det lune spor fra marts.</p><p>Der er nemlig varm luft sydfra på vej mod Danmark, skriver DMI på sin hjemmeside.</p><p>Tirsdag lød forudsigelsen på op mod 20 grader på tirsdag i næste uge.</p><p>Prognosen er nu opdateret og venter mellem 13 og 17 graders varme på tirsdag, skriver vagthavende meteorolog Jesper Eriksen på DMI’s hjemmeside.</p><p>- Om de tidligere forudsagte 20 grader ender som en ufrivillig aprilsnar, må vi vente at se, lyder det fra meteorologen.</p><p>Sikkert er det dog, at april statistisk set er den tørreste måned i Danmark.</p><p>Det skyldes blandt andet et fænomen kaldet “Påskeøsten”.</p><p>Det dækker ifølge DMI over perioder med østlige vinde i foråret, hvor kold og tør luft strømmer ind over Danmark.</p><p>Ofte ligger der også højtryk i nærheden af Danmark, som holder regnfulde lavtryk på afstand.</p><p>Alt i alt giver det gode betingelser for tørt vejr, skriver DMI.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det svenske regeringsparti Moderaterna vil lade det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna (SD) blive en del af regeringen, hvis Moderaterna vinder valget i efteråret.</p><p>Det siger den svenske statsminister og partileder for Moderaterna Ulf Kristersson onsdag på et pressemøde sammen med Jimmie Åkesson, der leder Sverigedemokraterna, ifølge SVT.</p><p>- Vi er blevet enige om at danne en stærk flertalsregering, hvis vi får vælgernes tillid, siger Kristersson.</p><p>Statsministeren uddyber, at han ud over Moderaterna og Sverigedemokraterna ser regeringen bestå af Kristdemokraterna og Folkpartiet Liberalerna, som begge er en del af den nuværende regering.</p><p>Regeringen vil stadig have Kristersson i spidsen, siger han og fortæller, at Sverigedemokraterna vil få “vigtige” ministerposter.</p><p>Det bliver ikke uddybet, hvilke ministerposter der kan være tale om.</p><p>Meldingen fra Kristersson kommer, efter at Simona Mohamsson, der er partileder for Folkpartiet Liberalerna, meddelte, at hun havde besluttet at opgive partiets røde linje mod Sverigedemokraterna.</p><p>Dermed accepterede hun et regeringssamarbejde med partiet ved en eventuel fremtidig borgerlig valgsejr.</p><p>Udmeldingen fra Mohamsson skabte stor intern konflikt i partiet og endte i en afstemning om, hvorvidt Mohamsson skulle fortsætte som partiets frontfigur.</p><p>Hun blev genvalgt som partileder på et ekstraordinært landsmøde i partiet.</p><p>Ikke overraskende byder hun dagens udmelding velkommen.</p><p>- At Ulf og Jimmie indbyrdes enes om spørgsmål, hvor de har været opfattet som stående på hver sin side, skaber klarhed over for vælgerne, siger Mohamsson i en kommentar til Aftonbladet.</p><p>Anderledes lyder det fra Mikael Damberg, der er økonomipolitisk talsperson for Socialdemokraterna.</p><p>- Ulf Kristersson har under højtidelige former accepteret at sidde i Jimmie Åkessons regering. De kommer til fortsat at drive den politik, som har ført Sverige i en forkert retning, siger han ifølge SVT.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er “alt muligt på bordet” til regeringsforhandlingerne på Marienborg.</p><p>Sådan lyder det fra Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, der onsdag har været til forhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).</p><p>- Det er jo ikke så konkret endnu. Men rigtig mange gode ting, og samarbejdet er rigtig godt, siger Rosenkilde.</p><p>Alternativet er det første parti til forhandlinger onsdag. Også SF, De Radikale og Moderaterne skal forbi Marienborg i løbet af dagen.</p><p>Tirsdag var de fire nordatlantiske mandater samt Enhedslisten til forhandlinger hos Mette Frederiksen.</p><p>Forhandlingerne tirsdag og onsdag omhandler dansk økonomi og “Iran-krigens konsekvenser i forhold til priser, vækst og beskæftigelse”, oplyste Socialdemokratiet fredag.</p><p>Mette Frederiksen har givet sig selv mandat til at afsøge en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.</p><p>De tre partier har dog langt fra flertal alene, og derfor forhandles der også med en række andre partier – heriblandt Alternativet.</p><p>For Franciska Rosenkilde er det vigtigt, at “mere grøn omstilling” bliver svaret på de udfordringer, der er med forsyningssikkerhed og energi.</p><p>Franciska Rosenkilde havde politisk ordfører Torsten Gejl med til forhandlingerne på Marienborg.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 15-årig dreng samt to voksne er sigtet i en sag om to brande, og de kræves alle tre varetægtsfængslet, mens efterforskningen pågår.</p><p>Det oplyser Nordjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.</p><p>Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Hjørring onsdag klokken 13. Her vil anklagemyndigheden anmode om at få dørene lukket.</p><p>De sigtede – en 15-årig dreng, en 27-årig mand og en 44-årig kvinde – kobles af politiet til de to brande.</p><p>- Anholdelserne er resultatet af en massiv og målrettet efterforskning efter de to brandattentater. Efterforskningen førte os frem til de tre mistænkte, som i løbet af onsdagen blev anholdt i tæt samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi, siger politiinspektør Sune Myrup i meddelelsen.</p><p>Politiets efterforskning indikerer, at alle tre har været involveret i begge brande.</p><p>Den første brand fandt sted i Karup J natten til den 26. marts, hvor der blev kastet en brændende genstand ind i en villa, der efterfølgende nedbrændte.</p><p>Fire døgn senere – natten til den 30. marts – var det en ejendom centralt i Dronninglund, der blev sat i brand. Branden er af politiet beskrevet som eksplosionsagtig.</p><p>En kvinde befandt sig i huset i Dronninglund, men ingen kom til skade. Der var heller ingen meldinger om tilskadekomst i forbindelse med den første brand.</p><p>Politiinspektør Sune Myrup ønsker inden grundlovsforhør ikke at oplyse, hvilken indbyrdes relation de tre sigtede har, eller om de har nogen forbindelse til de pågældende steder, hvor brandene blev påsat.</p><p>Dog gentager politiet, at der nok er en sammenhæng mellem brandene og en konflikt i bandemiljøet.</p><p>- Da vi, som tidligere oplyst, ser en sammenhæng mellem brandsagerne og den aktuelle konflikt mellem LTF og Comanches, er vi tilfredse med, at vi så hurtigt har kunnet foretage anholdelser, siger Sune Myrup i meddelelsen.</p><p>Selv om politiet ser en sammenhæng med bandekonflikten, er de tre personer ikke sigtet efter straffelovens paragraf 81 a, der populært omtales som bandeparagraffen. Denne kan ved en dom hæve straffen med indtil det dobbelte.</p><p>De er dog stadig sigtet for alvorlige forbrydelser, og de er ifølge politiinspektøren sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 183 stykke 2, der har en strafferamme på fængsel indtil livstid.</p><p>Det vides inden grundlovsforhøret ikke, hvordan de tre forholder sig til sigtelserne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, overvejer at trække USA ud af forsvarsalliancen Nato.</p><p>Det siger han i et interview med det britiske medie The Telegraph onsdag.</p><p>Adspurgt om, hvorvidt han vil genoverveje USA’s medlemskab efter krigen i Iran, svarer han, at det er “end ikke en genovervejelse længere” (beyond reconsideration).</p><p>- Jeg har aldrig været overbevist om Nato (swayed by Nato). Jeg har altid vidst, at den var en papirtiger, og Putin ved det også, siger han til mediet.</p><p>En papirtiger er en institution eller en person, der udadtil virker meget skræmmende, men som i virkeligheden ikke er så farlig.</p><p>Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har efter Trumps udtalelser kaldt Nato for “den mest effektive militæralliance, verden nogensinde har set”.</p><p>- Nato har givet os sikkerhed i mange årtier, og vi er fuldt forpligtede til Nato, siger Starmer onsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Meldingen fra Trump kommer, efter at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, ligeledes har understreget, at USA er nødt til at revurdere sit forhold til forsvarsalliancen, når krigen i Iran er afsluttet.</p><p>Det siger han også onsdag i et interview med tv-stationen Fox News.</p><p>- Der er efter min mening desværre ikke nogen tvivl om, at vi efter konflikten er nødt til at revurdere forholdet, lyder det fra Rubio.</p><p>USA og Israel har siden 28. februar været i krig med Iran.</p><p>Siden da har Trump gentagne gange givet udtryk for, at han er utilfreds med europæiske Nato-landes modvilje mod at yde militær støtte til USA.</p><p>Det drejer sig blandt andet om at sende militær til at hjælpe med at sikre Hormuzstrædet, der er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas.</p><p>Skibstrafikken gennem strædet er stort set gået i stå de seneste uger, hvilket har sendt energipriserne i vejret.</p><p>En række europæiske lande – heriblandt Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark – har sagt, at de vil bidrage til indsatsen med at sikre Hormuzstrædet.</p><p>Landene har dog ikke givet konkrete tilsagn endnu.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Når klokken slår midnat, og det bliver torsdag, skal valgplakater fra folketingsvalget være fjernet fra gadebilledet.</p><p>For her er der gået otte dage siden valgdagen 24. marts, hvor der blev stemt til folketingsvalget.</p><p>Hvis ikke kandidaterne og deres plakatophængere har fjernet valgplakaterne inden midnat, venter der en bøde fra kommunen, hvor valgplakaten hænger.</p><p>Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad størrelsen på bøden er.</p><p>Eksempelvis i Københavns Kommune beregnes bøden per valgplakat ud fra kommunens udgifter til koordinering, tilsyn, nedtagning, transport, opbevaring og administration.</p><p>Ved kommunal- og regionalvalget i november sidste år var bøden per valgplakat på 92 kroner.</p><p>Det fremgår af et notat fra forvaltningen til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.</p><p>Kommunen måtte nedtage 593 valgplakater, der ikke var taget ned inden for de otte døgn.</p><p>Derudover måtte kommunen også fjerne 3736 valgplakater, der var blevet ulovligt opsat. Også her ventede der en bøde, hvis plakaterne hang på en offentlig vej eller sti.</p><p>I alt udsendte Københavns Kommune regninger for 337.916 kroner for nedtagne valgplakater ved kommunal- og regionalvalget.</p><p>Når en kommune fjerner en valgplakat, bliver ophængeren også bedt om at afhente valgplakaten hos kommunen. Det har man seks måneder til, inden valgplakaten destrueres.</p><p>De seneste dage har en lang række folketingskandidater bedt om hjælp på sociale medier til at få de sidste valgplakater ned.</p><p>- Hvis du ser nogle af mine plakater fortsat hænge, så håber jeg, du vil skrive adressen her i kommentarfeltet, skrev De Konservatives Mai Mercado eksempelvis tirsdag på Facebook.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Onsdag 1. april træder nye regler i kraft for placering af drikkevarer med alkohol i butikker landet over.</p><p>Reglerne betyder, at breezers, øl og andre drikkevarer med alkohol ikke længere må placeres ved kasseområdet eller ved siden af slik og chips.</p><p>Det skriver Alkoholreklamenævnet i en pressemeddelelse.</p><p>De nye retningslinjer blev aftalt i sommeren 2025 mellem detailhandlen, alkoholproducenter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.</p><p>Formålet er at mindske mængden af impulskøb af alkohol blandt unge.</p><p>Aftalen betyder, at drikkevarer med alkohol skal placeres adskilt fra kasseområdet, slik og chips, børne- og legetøjs- og grøntafdelinger.</p><p>- Når børn og unge går i supermarkedet eller til købmanden, skal de ikke mødes af øl, vin og spiritus utallige steder i butikkerne, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse i september sidste år.</p><p>Alkoholreklamenævnet skal sikre, at reglerne efterleves. Det oplyser forperson for nævnet Marlene Winther Plas.</p><p>- Det betyder, at hvis man som forbruger ser alkohol, der er placeret på en måde, der strider imod den frivillige aftale, vil vi opfordre til at sende en klage til Alkoholreklamenævnet.</p><p>- Vi kommer også selv til at sætte ind med en monitorering for at sikre, at de nye regler bliver overholdt, siger hun i meddelelsen.</p><p>Det understreges i pressemeddelelsen, at kravene skal overholdes “under hensyntagen til, hvad der er praktisk muligt for den enkelte butik”.</p><p>- Blandt andet er den markante stigning i butikstyverier et praktisk hensyn, der kan give anledning til, at bestemte varegrupper placeres efter særlige hensyn, skriver Alkoholreklamenævnet.</p><p>Det kan ifølge nævnet være nødvendigt for butikker at flytte rundt på deres placering af varer som følge af aftalen.</p><p>- Men der er ikke en forventning om, at butikkerne bygger om, lyder det.</p><p>/ritzau/</p>