<p>Norske kronprins Haakon aflyste fredag et statsråd på grund af kronprinsessens “livstruende kroniske lungesygdom”.</p><p>Det oplyser det norske kongehus til Aftenposten.</p><p>- På grund af kronprinsessens livstruende kroniske lungesygdom vil kronprinsen fremadrettet justere sit program for at kunne være mere sammen med kronprinsessen i denne periode, skriver slottet til mediet.</p><p>Ifølge det oprindelige program skulle kronprinsen have deltaget i statsrådet, der afholdes hver fredag klokken 11.00.</p><p>Kronprins Haakon har deltaget i en række arrangementer i løbet af ugen, såsom audiens med Kenyas præsident, William Ruto, men kronprinsen har også aflyst arrangementer.</p><p>Tirsdag meldte han afbud til landskampen mellem Norge og Østrig i Oslo.</p><p>Den 52-årige kronprinsesse Mette-Marit er livstruende syg af lungefibrose.</p><p>Sidste fredag kom det frem, at hendes tilstand er så forværret, at hun er sat på listen over personer, der skal gennemgå lungetransplantation hurtigst muligt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>SF’eren Lotte Kofoed, der blev krænket af partiformand Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver i 2020, fortæller i RADIO IIII-programmet “Det, vi taler om”, hvordan hun blev krænket.</p><p>Krænkelsen fandt sted ved SF’s landsmøde det år.</p><p>- Lige pludselig ud af ingenting, så tager han sin hånd og putter den ned i mine trusser og rører mine skamlæber.</p><p>- Og så skubber jeg ham væk og går ind i et andet rum. Så kommer han tilbage, og så sprøjter han øl ud over mig, siger Lotte Kofoed i programmet.</p><p>Fredag morgen erkendte Nystrøm i et opslag på Facebook, at han havde krænket flere personer i SF, herunder Kofoed, hvilket førte til, at han dengang fik sparket i SF.</p><p>- Tilbage i 2020 indgik jeg en aftale om fratrædelse fra mit job i SF’s sekretariat. Det skete på baggrund af sager, hvor jeg havde opført mig helt uacceptabelt.</p><p>- Efter landsmødet i foråret 2020 fik jeg en besked fra Lotte Kofoed, som jeg tidligere havde haft et intimt forhold med. Hun fortalte, at jeg på dansegulvet havde udsat hende for helt uacceptabel berøring. Jeg husker det ikke selv – men jeg har ingen grund til at tro, at det ikke er rigtigt, skriver Nystrøm i opslaget.</p><p>Heri skriver han desuden, at han har undskyldt over for Kofoed, men Nystrøm nævner ikke, hvad han havde gjort.</p><p>- I efteråret 2020 kom der et stort og nødvendigt fokus på sexisme i det politiske miljø. Min handling over for Lotte var helt uacceptabel. Det samme var en upassende SMS til en ansat, og et klap bagi på en anden til en fest, skriver han i opslaget.</p><p>Pia Olsen Dyhr, som er økonomi- og indenrigsminister i dag, har forsvaret ansættelsen af Nystrøm som sin særlige rådgiver i ministeriet. Blandt andet fordi han er ansat af ministeriet, ikke af partiet.</p><p>Alle skal have en ny chance, har Pia Olsen Dyhr også udtalt, men hun har dog tilføjet, at Nystrøm ikke ville kunne få job i SF igen på grund af krænkelsessagerne.</p><p>På papiret er en særlig rådgiver til en minister ansat af ministeriet, og altså ikke partiet.</p><p>I realiteten deltager særlige rådgivere dog ofte i partiregi, da de er dér, hvor deres minister er for at kunne yde rådgivning.</p><p>Kofoed er rådmand for SF i Frederiksberg Kommune. Olsen Dyhr kunne tidligere fredag ikke svare på, om Nystrøm fremadrettet kan deltage i SF-relaterede arrangementer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Forsvaret etablerer et nyt AI-center, som skal styrke den nationale sikkerhed.</p><p>Det skriver Forsvaret fredag i en pressemeddelelse.</p><p>AI-centeret forankres i Forsvarsstaben under viceforsvarschefen, lyder det.</p><p>Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) kalder kunstig intelligens en grundsten i et moderne og højteknologisk forsvar.</p><p>- Det er afgørende, at Forsvaret investerer i teknologien, da den blandt andet vil styrke anvendelsen af autonome systemer, siger ministeren i meddelelsen.</p><p>- Med oprettelsen af Forsvarets AI-center har Forsvaret taget et nødvendigt skridt for at tilpasse sig udviklingen i krigsførelsen og nye teknologier. Det gavner både dansk og europæisk sikkerhed.</p><p>AI-centeret vil råde over en stab, et projektkontor og et såkaldt AI-lab, der skal identificere, udvikle og implementere AI-løsninger på tværs af Forsvarets værn og kommandoer.</p><p>Ifølge Forsvaret vil effekterne af AI-centeret kunne mærkes, i takt med at Forsvarets personel uddannes og flere AI-løsninger implementeres.</p><p>Det gælder blandt andet øget beslutningshastighed på det operative plan og i det daglige stabsarbejde.</p><p>Ifølge forsvarschef Michael Hyldgaard vil kunstig intelligens øge kampkraften per soldat og forstærke værdien af det materiel, der investeres i.</p><p>- Vi opretter Forsvarets AI-center for at gå foran og opbygge de kompetencer, der gør os i stand til at se, forstå, beslutte og handle hurtigere end vores modstandere.</p><p>- Kunstig intelligens bliver først til kampkraft, når vi forstår, udnytter og integrerer den, siger han i meddelelsen.</p><p>Ritzau har fredag rakt ud til Forsvaret for at høre, hvad der konkret skal ske i AI-centeret, men Forsvaret har for nuværende ikke yderligere at tilføje.</p><p>Som led i oprettelsen af AI-centeret har Forsvaret indgået et strategisk samarbejde med Novo Nordisk Fonden og EIFO om adgang til den danske supercomputer med navnet Gefion.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den britiske premierminister, Keir Starmer, er klar til at kæmpe, hvis han bliver udfordret på posten som Labour-leder.</p><p>Det siger Starmer i et interview med BBC.</p><p>- Hvis det sker, så vil jeg kæmpe, siger han om udsigten til en mulig formandskamp.</p><p>- Lad mig gøre det klart: Det handler ikke om personlig forfængelighed eller stædighed. Det handler om en meget dyb pligtfølelse. Jeg blev valgt til at tjene dette land, uanset om forholdene er svære.</p><p>Udtalelserne er de første, efter at forsvarsminister John Healey torsdag trak sig fra sin post.</p><p>I forbindelse med sin afgang beskyldte ministeren Starmer for ikke at afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til at holde landet sikkert.</p><p>Den kritik afviser Starmer. Han siger, at sikkerhed er blandt de øverste prioriteter, hver eneste gang regeringen træffer beslutninger om offentlige udgifter.</p><p>Siden er Dan Jarvis blevet udpeget som forsvarsminister i Storbritannien. Han kommer fra en post som sikkerhedsminister.</p><p>Healeys afgang beskrives af britiske medier som en udvikling, der lægger yderligere pres på Starmer, efter at dårlige resultater i nylige lokalvalg udløste en ny bølge af kritik mod ham.</p><p>Flere personer i det socialdemokratiske Labour er blevet nævnt som mulige udfordrere til Starmer.</p><p>Det gælder blandt andre Manchester-borgmester Andy Burnham, som stiller op i et suppleringsvalg for at blive parlamentsmedlem. Det er en forudsætning for at kunne deltage i en eventuel formandskamp.</p><p>Skal Starmer udfordres, kræver det, at mindst 20 procent af Labours parlamentarikere skal kræve formandsvalg, og der skal være mindst én modkandidat til Starmer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Langelandsfestival Revival bliver ikke til noget i år, fordi folkene bag ikke har betalt 150.000 kroner i leje for festivalområdet.</p><p>Det skriver Fyens Stiftstidende.</p><p>Troels Hersom, der er en af folkene bag, rakte torsdag ud til borgmesteren i Langeland Kommune, Jørgen Nielsen, for at fortælle, at man nu var klar til at betale regningen.</p><p>Men mediet skriver, at henvendelsen ikke er blevet imødekommet.</p><p>- Jeg synes, det er ærgerligt – særligt for Langeland, fortæller han til mediet.</p><p>- Da jeg lavede den første festival, fik de masser af turister og penge, og der var sgu ingen, der før festivalen vidste, hvor Langeland lå.</p><p>- Jeg kan ikke forstå, hvorfor man står så stejlt over for os, for det her er jo ikke noget, der koster kommunen penge, siger Troels Hersom.</p><p>Han lover over for samme medie, at alle, der har købt en billet, får deres penge tilbage.</p><p>Festivalen skulle have fundet sted i Rudkøbing fra 19. til 23. august i år.</p><p>Troels Hersom håber, at festivalen og kommunen kan finde hinanden, inden næste års udgave skal finde sted.</p><p>Langelandsfestival blev afholdt for første gang i 1991.</p><p>Typisk har cirka 3000-4000 frivillige været med til at stable festivalen på benene.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Er det en naturlig del af barndommen at være ked af det, komme i konflikt med sine venner eller have svært ved at sidde stille i skolen?</p><p>Mange forældre er i tvivl.</p><p>Af frygt for mistrivsel og diagnoser holder de nøje øje med børnenes humør, venskaber og udvikling.</p><p>Men den store årvågenhed kan også gøre det sværere at vurdere, hvornår et barn blot gennemgår en almindelig udviklingsfase, og hvornår der er grund til bekymring.</p><p>Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.</p><p>Rapporten skal danne grundlag for udviklingen af en ny digital platform til forældre med børn i 0.-5. klasse.</p><p>Målet er at styrke forældrenes muligheder for at understøtte deres børns trivsel.</p><p>Ifølge rapporten mangler forældre konkrete pejlemærker for, hvad der er alderssvarende adfærd, samt hvordan de skal tolke og håndtere deres barns adfærd, følelser og konflikter.</p><p>Det fortæller postdoc på Syddansk Universitet Ida Nielsen Sølvhøj, der er en af forskerne bag rapporten.</p><p>- Det mest opsigtsvækkende i rapporten er nok, hvor mange forældre der er i tvivl om, hvad der er normal udvikling hos deres børn, og hvornår de bør reagere, siger hun.</p><p>- De fleste børn trives generelt. Alligevel fortæller flere forældre, at de ofte tvivler på, hvordan de bedst støtter deres barns trivsel.</p><p>Hun peger på, at forældrenes usikkerhed skal ses i lyset af, at der er store forventninger til dem.</p><p>Ifølge Ida Nielsen Sølvhøj er det særligt førstegangsforældre, der kan være usikre, fordi de oplever barnets udviklingstrin for første gang.</p><p>Hvis barnet ikke følger samme udvikling som andre børn, er det så et tegn på, at noget er galt, eller er det helt normalt, at børn udvikler sig i forskelligt tempo?</p><p>- Børn går igennem udviklingstrin, hvor noget vil være svært, og hvor de kan have triste dage. De kan også skændes med deres venner, og det er ikke nødvendigvis et tegn på mistrivsel, siger hun.</p><p>- En underliggende bekymring hos forældre er, at deres barn mistrives så meget, at det ender med skolevægring.</p><p>Forældre har adgang til information fra 117 forskellige kanaler, fortæller Ida Nielsen Sølvhøj:</p><p>- Jeg tror ikke, det handler om mangel på viden, men om hvor man skal kigge hen som forældre, når man skal have troværdig viden om sit barns udvikling.</p><p>Hun håber, at den nye platform kan bidrage med råd og vejledning.</p><p>Den forventes lanceret på sundhed.dk næste år.</p><p>Hos forældreorganisationen Skole og Forældre genkender formand Regitze Spenner Ishøy, at forældre møder et stort informationsflow.</p><p>- Lige meget hvor du kigger hen, er der et godt råd. Men det er ikke altid, de harmonerer, så man kan virkelig blive forvirret, siger hun.</p><p>Hun ser overordnet positivt på ambitionen om at skære igennem de mange velmenende råd.</p><p>Men hun er også lidt bekymret for, om platformen bliver endnu et led i bunken.</p><p>- De forældre, der har det allersværest, er måske også nogle af de forældre, der har færrest ressourcer til at opsøge den slags viden, siger hun.</p><p>Regitze Spenner Ishøy efterlyser flere ressourcer til direkte dialog.</p><p>- Vi kan ikke have en god relation via Aula. Vi har brug for, at der bliver afsat tid til samarbejde ud over to årlige forældremøder og nogle beskeder på Aula, siger hun.</p><p>Selv om rapporten peger på en udbredt tendens, er resultaterne ikke repræsentative.</p><p>Rapporten bygger på 18 interviews med forældre til børn i 0.-5. klasse. En overvægt af forældrene i undersøgelsen har en lang uddannelse.</p><p>Der er desuden gennemført interviews med 22 fagpersoner, herunder lærere, pædagoger, psykologer og sundhedsplejersker.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Torsdag eftermiddag blev USA’s præsident Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., set i København.</p><p>Det skriver Ekstra Bladet, som er i besiddelse af billeder af præsidentens søn foran Hotel d’Angleterre, som ligger på Kongens Nytorv i København.</p><p>Her ses Donald Trump Jr. omgivet af, hvad der ifølge Ekstra Bladet er Secret Service-folk.</p><p>Billederne er taget torsdag kort før klokken 15, skriver mediet.</p><p>Det står ikke klart, hvad formålet med rejsen er, og det fremgår heller ikke, om Donald Trump Jr. fredag fortsat befinder sig i Danmark.</p><p>På det sociale medie X har en bruger desuden delt en video af Donald Trump Jr., hvor Hotel d’Angleterre ses i baggrunden. Videoen blev lagt op torsdag klokken 15.40.</p><p>Hverken Statsministeriet, Udenrigsministeriet eller den amerikanske ambassade i Danmark er vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser om, hvorfor Donald Trump Jr. var i København.</p><p>Det er ikke første gang, at Donald Trump Jr. lægger vejen forbi det danske kongerige.</p><p>Den 7. januar 2025 – kort før Donald Trumps indsættelse som præsident – besøgte Donald Trump Jr. sammen med den nu afdøde politiske aktivist Charlie Kirk Grønland.</p><p>Besøget vakte opsigt, fordi det kom i kølvandet på adskillige meldinger fra Donald Trump om, at USA ville overtage ejerskabet af Grønland.</p><p>Samtidig kritiserede både danske og grønlandske politikere besøget.</p><p>I sin egen podcast “Triggered” slog præsidentsønnen fast, at hans tur til Grønland ikke var et officielt besøg, men en privat rejse.</p><p>- Vi vil gerne mødes med folk, fordi det virker, som et utroligt sted, så vi regnede med, at vi ville gå hen og sige hej og måske tage et par videoer, sagde Donald Trump Jr. i podcasten ifølge Ekstra Bladet.</p><p>Under det korte ophold i Grønland blev der delt flere billeder og videoer.</p><p>Der blev blandt andet delt en video, hvor Donald Trump Jr. delte røde Maga-kasketter (Make America Great Again, red.) ud til folk i Grønland.</p><p>Efterfølgende sagde præsidentsønnen i et interview med mediet Fox News, at turen til Grønland havde været en “fantastisk oplevelse”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>SF-formand Pia Olsen Dyhr siger, at “det ville være forkert” at ansætte sin særlige rådgiver Thomas Nystrøm i partiet.</p><p>Det siger hun til et arrangement hos Dagbladet Information ved Folkemødet på Bornholm.</p><p>Meldingen kommer, efter at Nystrøm, som netop er blevet særlig rådgiver for økonomi- og indenrigsministeren, har indrømmet, at han tidligere har krænket flere personer i SF, hvor han engang var ansat.</p><p>Ansættelsen har mødt kritik fra SF’eren Lotte Kofoed, som i 2020 blev krænket af rådgiveren. Hun er i dag rådmand for SF i Frederiksberg Kommune.</p><p>- Han er ikke blevet ansat i SF, fordi det ville være forkert. Han er blevet ansat i ministeriet som min rådgiver. Man kan ikke være på samme arbejdsplads, det er derfor, det er en anden arbejdsplads, siger Olsen Dyhr.</p><p>På papiret er en særlig rådgiver til en minister ansat af ministeriet, ikke partiet. Så på den måde har Olsen Dyhr ret.</p><p>Men i realiteten deltager særlige rådgivere ofte i partiregi, da de er dér, hvor deres minister er for at kunne yde rådgivning.</p><p>Ordene fra Olsen Dyhr falder til arrangementet “Hvad vil SF med Danmark?”. Her er det Rune Lykkeberg, chefredaktør hos Dagbladet Information, som interviewer SF-formanden, der tidligere fredag udtalte, at hun stod helt på mål for ansættelsen af Nystrøm, hvilket var en historie, som Politiken bragte tidligere på ugen.</p><p>Olsen Dyhr understreger, at man skal kunne få en “anden chance”, men bare ikke på samme arbejdsplads.</p><p>- Man kan ikke være på samme arbejdsplads. Det er derfor, det er en anden arbejdsplads, siger SF’s formand.</p><p>Fredag morgen erkendte Nystrøm i et opslag på Facebook, at han havde krænket flere personer i SF, herunder Kofoed, hvilket førte til, at han fik sparket i SF i sin tid.</p><p>- Det her er en alvorlig forseelse. Men jeg synes også, at der er gået så lang tid. Han har erkendt den, har taget ansvar, så synes jeg godt, man kan ansætte ham.</p><p>- Men jeg synes jo ikke, at folk skal være bandlyst hele deres liv på baggrund af noget, de har gjort, siger Olsen Dyhr.</p><p>Ifølge Politiken har Nystrøm allerede deltaget i et gruppemøde hos SF. Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde torsdag, at han var blevet ansat som Olsen Dyhrs særlige rådgiver.</p><p>SF-formanden kunne tidligere fredag ikke svare på, om Nystrøm fremadrettet kunne deltage i SF-relaterede arrangementer. Det er en diskussion, som partitoppen skal have med SF Frederiksberg, hvor Lotte Kofoed hører til.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere EU-lande meddeler, at de har modtaget de første personer fra tredjelande, som nu gennemgår de nye procedurer, der er del af EU’s asyl- og migrationspagt.</p><p>Det siger EU-kommissær for indre anliggender og migration, Magnus Brunner.</p><p>Udmeldingen kommer på et pressemøde i Cypern på dagen for migrationspagtens ikrafttrædelse.</p><p>- EU-lande rapporterer i dag om de første ankomster, hvor de nye procedurer bliver anvendt, siger Magnus Brunner.</p><p>Dermed træder EU nu ind i en ny æra på asyl- og migrationsområdet, efter at de fælles regler i pagten har været otte år undervejs.</p><p>Pagten er ifølge Magnus Brunner et forsøg på at rette op på situationen fra 2015, hvor EU stod uden fælles regler og uden fælles politikker, da mere end én million personer fra blandt andet Syrien søgte ind i Europa.</p><p>- For ti år siden havde ingen regler og intet system. Derfor havde vi ikke kontrol med ankomsterne til Europa.</p><p>- For første gang har vi nu et fælleseuropæisk svar. Det er en milepæl for Europa, siger Magnus Brunner.</p><p>EU’s asyl- og migrationspagt består af i alt ti retsakter.</p><p>De skal tilsammen gøre asylprocessen i EU mere effektiv, skabe ens regler for screening af personer, der krydser grænser, samt sikre en retfærdig fordeling af migranter.</p><p>Målet er at få antallet af “ulovlige indrejser” ned, så der er mulighed for at hjælpe dem, der reelt har behov for beskyttelse, siger Magnus Brunner.</p><p>- Vi har allerede set en forandring. Tallene er begyndt at falde, siger Magnus Brunner.</p><p>Han fremhæver, at antallet af “ulovlige indrejser” er faldet med 55 procent over de seneste to år, hvor EU har arbejdet med at skærpe reglerne.</p><p>Reglerne i selve pagten er blandt andet blevet suppleret med en liste over såkaldt sikre lande, der ikke giver adgang til asyl i Europa.</p><p>Det betyder, at personer fra eksempelvis Bangladesh har fået besked om, at de ikke kan forvente at få beskyttelse i EU.</p><p>Ifølge Brunner er udviklingen særlig tydelig på den såkaldte Vestbalkan-rute.</p><p>Her antallet af “ulovlige indrejser” faldet med 90 procent. På ruten fra Tyrkiet til de græske øer er faldet på 67 procent.</p><p>- Meget går i den rigtige retning, siger Magnus Brunner.</p><p>Asyl- og migrationspagten ventes i næste uge at blive fulgt op med et ja fra et flertal i EU-Parlamentet til tilbagesendelsesforordningen.</p><p>Den åbner for udrejsecentre i lande uden for EU.</p><p>Stramningerne i EU’s asyl- og migrationspolitik har til gengæld mødt modstand fra flygtningeorganisationer.</p><p>Blandt dem paraplyorganisationen Platform for internationalt samarbejde om migranter uden opholdstilladelse (PICUM).</p><p>- Denne pagt udrulles i hele EU med begrænset gennemsigtighed og næsten ingen inddragelse af civilsamfundet.</p><p>- Samtidig halter implementeringen bagefter i mange medlemsstater, især når det gælder de få beskyttelseselementer for personer, der søger asyl, siger Silvia Carta, der er såkaldt Advocacy Officer hos PICUM.</p><p>Magnus Brunner afviser dog kritikken af manglende retssikkerhed i pagten.</p><p>Han fremhæver, at IOM og UNHCR, der er FN’s organisationer på migrations- og flygtningeområdet, monitorerer pagten.</p><p>- IOM og UNHCR har set på reformerne, og de vil fortsætte med at monitorere arbejdet. Det er vigtigt, at vi får reglerne til at virke for at skaffe rum til rigtig beskyttelse.</p><p>- Vi kan ikke understøtte en forretningsmodel, der tjener penge på at smugle mennesker uden beskyttelsesbehov ind i Europa, siger Magnus Brunner.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Donald Trump virker til at have det bedst, når han er i centrum, så der er gode dage i vente for USA’s præsident.</p><p>Frankrig er vært for det årlige topmøde for de syv førende vestlige lande, G7. Det finder sted mandag til onsdag i kurbyen Évian-les-Bains i det østlige Frankrig.</p><p>Når Trump kommer flyvende til byen ved Genèvesøen mandag, kommer han lige fra sin 80-års fødselsdag søndag og slåskampe i MMA-arenaen ved Det Hvide Hus.</p><p>Nu venter en anden virkelighed, men det er stadig med Trump i midten af det hele, skriver det franske nyhedsbureau AFP.</p><p>For de store europæiske lande ventes at forsøge at bygge bro over nogle af de uoverensstemmelser, der er opstået mellem USA og Europa, herunder i Nato-alliancen, efter at Trump tiltrådte til sin anden periode som præsident i 2025.</p><p>Der er også strid om told, om forholdet til Rusland og amerikanske toppolitikeres indblanding i interne problemer med migranter i blandt andet Storbritannien og Tyskland.</p><p>Trump har samtidig skabt tvivl om, hvorvidt USA vil hjælpe militært, hvis et Nato-land bliver angrebet.</p><p>Han har appetit på at gøre Grønland amerikansk, selv om Grønland hører under Kongeriget Danmark, der er et Nato-land.</p><p>Det bliver også første gang, at de europæiske ledere og Trump mødes, efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det har givet masser af problemer med blandt andet det lukkede Hormuzstræde.</p><p>G7-landene er foruden USA og Frankrig også Tyskland, Storbritannien, Italien, Canada og Japan.</p><p>Ud over at håndtere Trump er der en dagsorden med en række store emner, der skal diskuteres under det tre dage lange topmøde.</p><p>Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kommer til Évian-les-Bains for at drøfte, hvordan en fælles front, der kan bringe Rusland til forhandlingsbordet i krigen, kan se ud.</p><p>- Der kommer ikke indrømmelser til russerne. Der bliver heller ikke lempet sanktioner, siger en fransk diplomat til AFP.</p><p>Ifølge Reuters vil europæerne forsøge at overbevise Trump om, at USA’s udspil til forhandlinger hidtil har været for russervenlige.</p><p>Ud over Zelenskyj har G7-værten, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, også inviteret lederne fra Brasilien, Egypten, Indien, Kenya og Sydkorea til kurbyen, der måske er mest kendt for Évian-vand.</p><p>Der er også IT og kunstig intelligens (AI) på dagsordenen.</p><p>I Europa er der pres for at regulere de store techgiganter for at beskytte børn, og det er USA mere tøvende overfor.</p><p>Tech-giganterne ligger i USA.</p><p>Ved frokosten onsdag, topmødets sidste dag, deltager nogle af de tunge drenge inden for AI. Det er Sam Altman, chef hos OpenAI, Dario Amodei, chef hos Anthropic, og Arthur Mensch, topchef i Mistral AI, der er et fransk AI-selskab.</p><p>Topmødet bliver i øvrigt det sidste, som Emmanuel Macron deltager i. Der er præsidentvalg i Frankrig i april næste år, og han kan efter to perioder ikke genopstille.</p><p>Der er også en debutant. Det er Japans premierminister, Sanae Takaichi, der blev regeringschef i oktober 2025.</p><p>Hun og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, er de eneste kvinder blandt G7-lederne.</p><p>/ritzau/</p>