<p>To politibiler er mandag stødt sammen i krydset mellem Vestre Ringgade og Silkeborgvej i Aarhus C.</p><p>Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Ingen betjente er umiddelbart kommet til skade, men der er sket store materielle skader.</p><p>- Begge biler kørte angiveligt udrykningskørsel og var på vej til hver sin opgave i henholdsvis syd- og vestgående retning, da de stødte sammen i krydset mellem Vestre Ringgade og Silkeborgvej, lyder det på Politi Update.</p><p>Uheldet skete klokken 12.26.</p><p>Der har ikke været andre parter end de to patruljebiler involveret i uheldet.</p><p>Krydset er spærret som følge af uheldet, men det ventes åbnet igen snarest muligt, lyder det kort efter klokken 13 fra politiet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, er “meget skuffet” over, at den britiske premierminister, Keir Starmer, ikke lod USA bruge Diego Garcia-basen til angreb på Iran.</p><p>Det siger Trump ifølge The Telegraph mandag.</p><p>Storbritannien afviste angiveligt indledningsvist at give amerikanerne lov til at udføre luftangreb fra britiske baser.</p><p>Men søndag aften sagde Starmer, at han havde givet grønt lys til en anmodning om at udføre “defensive” angreb.</p><p>Trump mener, at det varede “for længe” for Starmer at ændre holdning.</p><p>- Det er formentlig aldrig sket mellem vores lande før, siger Trump til The Telegraph og tilføjer:</p><p>- Det lyder, som om han var bekymret for lovligheden.</p><p>Den britisk-amerikanske luftbase på øen Diego Garcia ligger i Det Indiske Ocean. Diego Garcia er den største ø i øgruppen Chagosøerne.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Tidligere rigsstatistiker og økonomisk overvismand Hans E. Zeuthen er død i en alder af 89 år.</p><p>Det oplyser hans søn, Jesper Willaing Zeuthen, til Ritzau.</p><p>Hans Zeuthen sov 26. februar ind på Hospice Djursland efter nogen tids sygdom.</p><p>Han blev uddannet cand.oecon. ved Aarhus Universitet i 1964.</p><p>I 1977 blev han udnævnt til professor i nationaløkonomi ved Aalborg Universitetscenter.</p><p>Fem år senere rykkede han tilbage til Aarhus som professor ved Handelshøjskolen.</p><p>Den stærke faglige ballast omsatte sig snart i en række tillidsposter.</p><p>Blandt andet blev han medlem af Det Økonomiske Råd som den hidtil yngste økonom.</p><p>Og i perioden fra 1978 til 1983 var han formand for rådet – såkaldt overvismand.</p><p>Fra 1988 til 1995 var Hans E. Zeuthen rigsstatistiker – det vil sige daglig leder af og formand for Danmarks Statistiks styrelse.</p><p>Hans E. Zeuthen var ikke bare en mand, man lyttede til inden for den økonomiske verden. Også på Christiansborg var han en værdsat talknuser.</p><p>I 1992 blev han formand for Zeuthen-udvalget, der skulle komme med bud på, hvordan man kunne komme arbejdsløsheden til livs.</p><p>Han blev dengang beskrevet som en “økonomisk Holger Danske” – måske med hentydning til hans karakteristiske fuldskæg.</p><p>I perioden fra 1991 til 2007 var Hans E. Zeuthen tillige formand for repræsentantskab og bestyrelse i Danmarks Nationalbank.</p><p>I det private var han i mange år gift med Eva Zeuthen, som døde af kræft i 1997.</p><p>I sit otium nød han blandt andet kulturrejser rundt i Europa.</p><p>Han efterlader sig kæresten Anne, to børn og fire børnebørn.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Magten i Teheran er kastet op i luften, efter at Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt lørdag i et israelsk-amerikansk angreb.</p><p>Landet står nu over for en af de alvorligste politiske kriser siden revolutionen i 1979, hvor shahen blev væltet og det islamiske præstestyre indført.</p><p>Et midlertidigt ledelsesråd skal udgøre landets øverste ledelse, indtil en ny øverste leder er valgt.</p><p>Her er mændene, der skal lede Iran gennem krisen.</p><p>* Præsidenten.</p><p>Irans 71-årige præsident, Masoud Pezeshkian, er et af tre medlemmer af det midlertidige ledelsesråd.</p><p>Præsidenten er oprindeligt hjertekirurg. Han tiltrådte embedet i juni 2024, efter at hans forgænger, Ebrahim Raisi, omkom i et helikopterstyrt.</p><p>Masoud Pezeshkian blev født i 1954 i Mahabad i den nordvestlige iranske provins Vest-Aserbajdsjan som søn af en iransk far med tyrkisk baggrund og en kurdisk mor.</p><p>Den sindige teknokrat har stået i spidsen for den iranske regering i en urolig tid, der var præget af sidste års 12 dage lange krig med Israel og omfattende protester mod stigende leveomkostninger, der toppede i januar.</p><p>Han har beskrevet drabet på Khamenei som en “krigserklæring mod muslimer” og sagt, at Irans svar vil være en “legitim pligt og ret”.</p><p>* Retschefen.</p><p>Den shiamuslimske gejstlige Gholam-Hossein Mohseni-Ejei er også medlem af ledelsesrådet.</p><p>Shia og sunni er to hovedretninger inden for islam. I Iran er langt størstedelen af befolkningen shiamuslimer.</p><p>Gholam-Hossein Mohseni-Ejei er omkring 69 år. Han blev født i landsbyen Ejeh i den centrale iranske provins Isfahan.</p><p>Han bærer den gejstlige titel hojatoleslam, der er en rang lige under ayatollahen.</p><p>Som en mangeårig og indflydelsesrig skikkelse i Irans rets- og sikkerhedsapparat blev han i 2021 udnævnt til chef for retsvæsenet af Ali Khamenei.</p><p>I 2010 blev Mohseni-Ejei ramt af amerikanske sanktioner for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med nedkæmpelsen af protesterne efter Mahmoud Ahmadinejads omstridte genvalg i 2009, hvor Mohseni-Ejei var efterretningsminister.</p><p>- Amerikas onde regime og den ydmygede og bagvaskende zionist må vide, at den store iranske nation aldrig vil tilgive blodet fra sin heroiske leder, sagde Mohseni-Ejei efter drabet på Khamenei.</p><p>* Juristen.</p><p>En anden gejstlig, der er en del af ledelsesrådet, er Alireza Arafi.</p><p>Han er i midten af 60’erne og leder Irans center for styring af shiamuslimske seminarier.</p><p>Alireza Arafi er også næstformand i Ekspertrådet, som har ansvaret for at udpege og føre tilsyn med den øverste leder.</p><p>Desuden er han medlem af Vogternes Råd.</p><p>Som den yngste og mindst kendte af de tre rådsmedlemmer har han generelt haft en forsigtig tone.</p><p>Søndag slog han dog en mere trodsig tone an og sagde:</p><p>”Nationen vil fortsætte ad revolutionens vej … og vil hævne blodet fra folket, de kære unge og de kære studerende”.</p><p>* Sikkerhedschefen.</p><p>67-årige Ali Larijani er leder af Irans øverste sikkerhedsorgan, det øverste nationale sikkerhedsråd, og spiller derfor en central rolle i at føre landet gennem krisen.</p><p>Han menes at have nydt Khameneis tillid efter en lang karriere i republikkens militær, medier og parlament.</p><p>Ali Larijani blev født i Najaf i Irak som søn af en fremtrædende shiamuslimsk gejstlig, der stod den islamiske republiks grundlægger, ayatollah Ruhollah Khomeini, nær.</p><p>Hans familie har i årtier haft betydelig indflydelse i Irans politiske system.</p><p>Efter angrebet lørdag fremlagde Larijani planerne for tiden efter Khamenei og lovede at ramme Israel og USA med “en styrke, de aldrig før har oplevet”.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Syv minutter gik der, fra fødevarechecken blev vedtaget, til statsministeren indtog Folketingets talerstol og udskrev valget. Det er vanskeligt at finde et eksempel på mere skamløs vælgerbestikkelse. Men det er ikke mit ærinde.</p><p>Fødevarechecken tjener nemlig også som eksempel på et andet og vigtigere politisk fænomen, hvor et eller flere borgerlige partier forlader principper, strategi og det overordnede politiske projekt for at opnå en kortsigtet gevinst. I dette tilfælde er gevinsten endda minimal.</p><p>Fødevarechecken kunne kun komme til endelig vedtagelse den 26. februar, fordi Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne i slutningen af januar aftalte med regeringen at afsætte seks milliarder kroner til en udefineret momsnedsættelse gældende fra 2028. Aftalen indeholder intet andet konkret end beløbet. Man kan derfor lige så godt kalde aftalen en hensigtserklæring, men hvor man får bundet sig til regeringen, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten.&nbsp;</p><p>Givet aftalens mangel på indhold er spørgsmålet derfor, hvorfor det var vigtigt for regeringen – og ikke mindst Socialdemokratiet – at indgå aftalen.&nbsp;</p><p>Én ting er naturligvis, at aftalen tager luften ud af Dansk Folkepartis momskampagne, så blandt andet Arne, der både er en konkret person og et arketypisk billede på den røde socialdemokrat, kan vindes tilbage til Socialdemokratiet. En endnu vigtigere forklaring skal man dog finde allersidst i aftalen: Regeringens betingelse til aftaleparterne var, at de skulle acceptere en hastebehandling af fødevarechecken.&nbsp;</p><p>Det resulterede blandt andet i, at de 42 sider lovtekst blev udsendt den 19. februar med frist den 22. februar. Udsendt torsdag. Frist søndag. Folketinget førstebehandlede lovforslaget den 24. februar. Anden- og tredjebehandling skete begge den 26. februar. Hele den offentlige lovproces var overstået på knap en uge, hvilket er en hån mod de borgere og organisationer, som lovgivning gælder for. Det er en skærpende omstændighed, at årsagen til fødevarechecken er et inflationschok, som blev grundlagt i 2022. Man har haft fire år til at reagere politisk med ro og omtanke, og alligevel ender det i hastelovgivning og ændringer i forslaget samme dag, som man endelig vedtager loven.</p><p>De to borgerlige partier i aftalen gør sig derfor medskyldige i en forkastelig tilgang til almindelige lovprocesser, hvor almindelige principper kastes overbord. Man ender også med at spille alle kort i hånden på en taktisk dygtig modstander, og man svækker båndet til sine strategiske partnere i den borgerlige familie. Mette Frederiksen havde brug for en hastebehandling af fødevarechecken for at kunne udskrive et valg nu, mens USA/Grønland-krisen har givet medvind til Socialdemokratiet selv og til den sikre partner i næste socialdemokratisk ledede regering, nemlig Moderaterne.&nbsp;</p><p>Nødvendig var hastebehandlingen altså kun for statsministeren, som fik frie hænder til at sætte valgdatoen alene efter socialdemokratisk ønske.</p><p>Pointen med ovenstående er ikke at hænge to borgerlige partier ud for implicit at anbefale borgerlige at stemme på andre partier. Det er heller ikke, at borgerlige partier skal udviske ideologiske forskelle for altid at stå samlet. Derimod er pointen, at borgerlige partier bliver nødt til at ofre politisk fleksibilitet, hvis de ønsker mere end at blive forvaltere af et socialdemokratisk samfund. Et samlet borgerligt projekt lider skibbrud, hvis hvert parti snævert forfølger egne kortsigtede interesser.&nbsp;</p><p>Liberal Alliance kan samarbejde med Moderaterne og Radikale Venstre på eksempelvis øget international arbejdskraft fra tredjelande og store reformer, som er anti-konservative af natur. Dansk Folkeparti kan på samme måde finde sammen med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti om omfordeling til særlige grupper og andre anti-liberale politikker. Begge dele har vi set eksempler på før. Men relevansen for borgerlige vælgere i denne valgkamp er, om partierne vil forpligte sig på et borgerligt projekt og samarbejde. Hvilke partier og partiledere sætter egen ære og troværdighed ind på et reelt borgerligt alternativ til det socialdemokratiske projekt?</p><p>Tre partier har på hver deres måde taget det nødvendige skridt, nemlig Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Målet er utvetydigt et borgerligt politisk projekt forankret i en flertalsregering. Valgkampen handler for dem om at vinde egne mandater, men også om at skabe det nødvendige samlede flertal. Venstre vidste man engang, hvor man havde.&nbsp;</p><p>Indtil videre har valgkampen budt på et Venstre, som gerne ser sig selv som statsministerparti igen. Men kan det ikke lykkes, så genindmelder Troels Lund Poulsen dog hellere Venstre i en socialdemokratisk regering end at stå uden for regeringsmagten. Man holder begge døre åbne. Tilvalg har konsekvenser, men det har manglende tilvalg også. Når Venstre ikke aktivt tilvælger det borgerlige projekt, så kan man heller ikke stå som en troværdig leder af et borgerligt projekt efter valget. Hvis man ikke har nogen idé om, hvilken retning bilen skal, så kan man ikke sidde i førersædet.</p><p>Det fører os naturligt til De Konservative, som kører kampagne for Troels Lund Poulsen som statsministerkandidaten – i bestemt ental. Partiet viste ved seneste finanslov, at man ikke føler sig synderligt forpligtet på de øvrige tre partier fra Borgerligt Konvent. Mona Juul har heller ikke frasagt sig muligheden for at indgå i en regering over midten. Hvis man skal analysere på årsagen til denne positionering, så er det oplagt, at De Konservative ligger tættere ideologisk (eller måske uideologisk) på SVM-regeringen end de tre andre borgerlige partier.&nbsp;</p><p>Hvis De Konservative helhjertet ønsker sig en borgerlig regering, så virker det dog besynderligt at lægge sig fast på en person, som på daværende tidspunkt ikke engang selv havde meldt sig som statsministerkandidat. Måske var årsagen et uudtalt ønske om at genoplive VK som regeringskonstellation med de øvrige borgerlige partier som støttepartier og politisk manøvrerum både til højre og over midten? I givet fald er det værd at minde partiet om, at Venstre og De Konservative i dag står til omkring 18 procent. Det er fem procentpoint lavere end Venstre fik i 2019. Alene.&nbsp;</p><p>Tilslutningen til de to partier har været stabil lav i over tre år. Der findes altså ikke en vælgermæssig magtbase i en alliance med Venstre uden også at forpligte sig på et samarbejde med Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Tre partier, som allerede har forpligtet sig på hinanden og forstår værdien af og magten i sammenholdet. De hverken kan eller skal lade sig spise af med at blive støttepartier til et regeringsprojekt uden tydelig retning.</p><p>”Borgerlige stemmer der arbejder”, er De Konservatives motto. Det relevante spørgsmål er, om vi kan være sikre på, at de arbejder for noget borgerligt. For nu kan man ikke anbefale borgerlige vælgere at stemme på hverken Venstre eller De Konservative. Det gælder for de liberalt såvel som konservativt sindede. Jeg er sikker på, at de er hjerteligt velkomne i den borgerlige familie. Det kræver dog, at de to partier forpligter sig entydigt på fællesskabet og udtrykker ønske om en anden retning end den socialdemokratiske for Danmark. Der er ingen anden vej til et konstruktivt borgerligt samarbejde, hvor fokus ligger på den strategiske retning for Danmark og ikke på de kortsigtede, operationelle og personlige uoverensstemmelser.&nbsp;</p><p><em>Martin Kyed er cheføkonom og forfatter til bogen “Et borgerligt Danmark – Gentænkning af den politiske kampplads”, der udkommer 20. marts. Han er ekstern konsulent hos Tænketanken Prospekt.</em></p>

<p>Loyal, ekstremt vidende og helt afgørende for det iranske regimes fundamentalistiske fortolkning og udøvelse af islam.</p><p>Det er i korte træk beskrivelsen af ayatollah Alireza Arafi, den 67-årige gejstlige, der netop er blevet indsat som Irans midlertidige religiøse leder efter drabet på ayatollah Ali Khamenei ved de seneste dages amerikansk-israelske angreb mod Iran.</p><p>Sammen med den iranske præsident Masoud Pezeshkian og Gholamhossein Mohseni Ejei, den øverste leder af Irans retsvæsen, udgør han et netop nedsat ledelsesråd, som sammen med Vogternes Råd – hvor Alireza Arafi også sidder på en af de 12 poster – skal varetage ledelsen af Iran efter Khameinis død.</p><p>Han er desuden en såkaldt mujtahid, en af de 88 særligt islamkyndige i Eksperternes Råd, som i sidste ende får ansvaret for at vælge Khameneis efterfølger.&nbsp;</p><p>Denne centrale magtposition har Alireza Arafi opbygget via årtiers tro og loyal tjeneste over for Irans ledelse – og i nogen grad via sine familiære forbindelser.&nbsp;</p><p>Alireza Arafi er født i 1959 i Meybod i det centrale Iran. Familien har kurdiske rødder og konverterede ifølge flere kilder fra zarathustrisme – en monoteistisk religion, grundlagt i oldtidens Iran – til islam i 1800-tallet.</p><p>Arafis far, Mohammad Ibrahim al-Arafi, var selv gejstlig og havde angiveligt nære forbindelser til ayatollah Khomeini, der i 1979 stod i spidsen for revolutionen og stiftelsen af Den Islamiske Republik Iran.</p><p>Det stod da også tidligt klart, at Alireza Arafi skulle følge i faderens fodspor. Som 11-årig blev han sendt til byen Qom for at studere islam. Netop Qom, som muslimer anser for en hellig by, er epicenter for de shia-muslimske studier. I det iranske netværk af islamiske seminarier ligger flere af de mest respekterede i Qom.</p><p>I Qom markerede Alireza Arafi sig hurtigt som en særdeles dygtig studerende, hvilket blandt andet udmøntede sig i flere skrifter og bøger om islamisk ret og pædagogik. I 1992 blev han som 33-årig udpeget til at lede fredagsbønnen i fødebyen Meybod, hvilket ifølge <a href=”https://mei.edu/publication/islamic-republics-next-generation-leaders-profile-alireza-arafi/” target=”_blank”>flere kilder </a>ses som et udtryk for den tillid, han nød hos den nu dræbte ayatollah Ali Khamenei, der i 1989 havde overtaget posten som Irans øverste religiøse leder efter ayatollah Khomeinis død.</p><p>Blandt de helt centrale poster, Alireza Arafi har indtaget, er hvervet som rektor for Al-Mustafa International University, der uddanner udenlandske studerende i shia-islam, som den fortolkes og praktiseres i Iran. Selv hævder Alireza Arafi, at han i sin tid som rektor, fra 2008 til 2018, har været medvirkende til, at 50 millioner mennesker på verdensplan er konverteret til shia-islam, hvilket <a href=”https://www.tbsnews.net/world/who-ayatollah-alireza-arafi-irans-interim-leader-1374191?amp” target=”_blank”>eksperter dog betegner som utroværdigt</a>.</p><p>Som nævnt er Alireza Arafi udpeget til mujtahid og har dermed den højeste autoritet inden for shia-islamisk jura. Det giver ham ret til at foretage selvstændige fortolkninger af shia-islam i Iran, hvilket også er afgørende for, hvordan Irans lovgivning udformes og praktiseres. Denne autoritet udøver han i dag blandt andet som øverste leder af det iranske netværk af islamiske seminarier, ligesom han står for fredagsbønnen i Qom.</p><p>Religiøst betegnes Alireza Arafi som præcis lige så konservativ og fundamentalistisk som sine forgængere. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved tidligere protester, hvor demonstranter hev turbanen af gejstlige ledere. Fra Alireza Arafi lød det, at hvis ikke demonstranterne stoppede med dette, ville turbanerne blive de demonstrerendes ligklæder.</p><p>Man skal derfor heller ikke forvente, at Alireza Arafi i forhold til sine forgængere vil indtage en mere forsonlig holdning over for Vesten generelt eller Israel og USA i særdeleshed.<a href=”https://en.abna24.com/news/1005353/Friendship-with-US-is-a-strategic-error” target=”_blank”> Til iranske medier har han udtalt,</a> at “USA drikker folkets blod og påtvinger elendighed på alle mennesker”, ligesom han betegner det som en strategisk fejl, hvis man tror på nogen form for venskab med USA.</p><p>I Iran har Alireza Arafi også repræsenteret styrets hårde linje mod kristne, ikke mindst over for personer, der konverterer fra islam til kristendom, hvilket ofte resulterer i fængsling og forfølgelse. I 2022 mødtes han dog med nu afdøde pave Frans i Vatikanet, hvor han takkede paven for at arbejde for en styrket dialog mellem kristne og muslimer.</p>

<p>I en retssag om myndighedernes påståede svigt i forhold til færgen “Scandinavian Star” er den første af de overlevende blevet afhørt mandag.</p><p>Det er skibsmaleren Mike Axdal fra Korsør, som i Retten i Næstved fortæller om panikken om bord, da passagerer og besætningsmedlemmer forsøgte at redde livet i en omfattende brand.</p><p>I alt 159 personer mistede livet i forbindelse med katastrofen. Den fandt sted natten til 7. april 1990 under færgens sejlads mellem Oslo og Frederikshavn.</p><p>Retssagen er rejst af 47 overlevende og pårørende. De kræver, at Søfartsstyrelsen bliver dømt for at have krænket deres menneskerettigheder.</p><p>Myndigheden svigtede ved ikke at kontrollere skibet, inden det blev sat i fart. Derfor skal hver af dem tilkendes en godtgørelse på 450.000 kroner, lyder kravet.</p><p>Søfartsstyrelsen vil frifindes.</p><p>De tre dommere bag podiet får af Mike Axdal beretningen om, hvordan det gik til, at han mistede to familiemedlemmer.</p><p>- Både min far og min bror omkom, fordi branddøren ikke var lukket, konstaterer Mike Axdal.</p><p>De var om bord, fordi Axdal havde indvilget i en opgave med malerarbejde flere steder på færgen.</p><p>- Det er enten min far eller bror, der i panik råber: “Det brænder, det brænder, vi skal ud”, siger han fra vidneskranken.</p><p>I nattemørket og røgen lykkedes det ham at komme ud på agterdækket. Folk virkede til at være i chok.</p><p>- Vi står og kigger på en mand, der kom ud kun iført armbåndsur og underbukser, siger Axdal.</p><p>- Jeg havde et overlevelsesinstinkt. Jeg ville have min far og min bror ud. Jeg vælger at kravle ind igen, siger han. Men det lykkedes ikke at redde de to familiemedlemmer.</p><p>Fra dækket skulle børnene fires ned først. Da Axdal selv skulle ned i en redningsbåd, var det “noget af et chok at opleve, at der manglede et trin på rebstigen.”</p><p>Han bemærkede også en stribe andre sikkerhedsmangler allerede inden katastrofebranden.</p><p>I et indlæg i retssagen har Søfartsstyrelsen blandt andet skrevet, at styrelsen ikke var bekendt med, at skibet skulle indsættes i rutefart.</p><p>Og at der ikke er bevis for, at styrelsen besad eller burde have besiddet mere konkret viden om skibets forhold, som kunne have givet styrelsen grund til at foretage en kontrol.</p><p>Mike Axdal var kørt om bord på “Scandinavian Star” i Cuxhaven i Tyskland og arbejdede undervejs til Frederikshavn, hvor det skulle indsættes på ruten.</p><p>Han fortæller dommerne, at han så to mænd med kedeldragter stå på kajen, da færgen lagde til i Frederikshavn en uges tid før katastrofen.</p><p>Enten stod der “Søfartsstyrelsen” eller “Statens Skibstilsyn” på ryggen af kedeldragterne, mener han.</p><p>Flere andre overlevende skal afgive forklaring tirsdag og onsdag.</p><p>Senere kommer Henrik Berlau, den tidligere formand for Sømændenes Forbund, også i vidneskranken.</p><p>Han har ifølge Politiken af Søfartsstyrelsen fået at vide, at to medarbejdere fra styrelsen stod på kajen ved færgens ankomst.</p><p>En såkaldt taskforce nedsat af Justitsministeriet har i 2024 konkluderet, at en kontrol af færgen “med stor sandsynlighed” ville have givet passagerne bedre chancer for at overleve.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Jeg husker tydeligt, da jeg første gang så tv-billeder af Stein Bagger siddende på en motionscykel i trancelignende tilstand og med sveden væltende ned af kroppen. Jeg følte mig ikke charmeret. Han blev dengang hyldet som dansk erhvervslivs stjerneskud og grundlægger af succesvirksomheden IT Factory, og det manisk oppumpede stod i en sky omkring ham.&nbsp;</p><p>Snart brasede IT Factory sammen som et gigantisk fupnummer, og denne historie, der i 2009 endte med syv års ubetinget fængsel til Stein Bagger for svindel for 831 millioner kroner, kan nu på TV 2 ses som dokudramaserien “Stein Bagger og grådighedens ansigter”.</p><p>Den er instrueret af Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen og sammensat af skuespilleres optræden og virkelighedens personer. Vi møder både den rigtige bestyrelsesformand fra IT Factory-dagene, Asger Jensby, it-entreprenør Bo Hembæk Svensson og den utrættelige journalist Dorte Toft, der begge tidligt kom på sporet af forretningens kriminelle kerne.&nbsp;</p><p>Samtidig er serien som sagt dramatiseret. Peter Mygind gør det godt som den forretningsivrige Jensby, der helt duperes af Bagger og aldrig undersøgte hans falske cv, og Kristoffer Eriknauer fanger fint Stein Baggers manipulerende væsen.</p><p>I en scene, hvor Jensby har modtaget en anonym e-mail (der i virkeligheden kom fra Bo Hembæk Svensson), der antyder, at IT Factory hviler på fup, reagerer Stein Bagger ved grædende at fortælle om sit kriseramte privatliv. Konstant manøvrerer han for at vinde tid, og denne utopisk desperate stemning er godt gengivet.&nbsp;</p><p>Men som helhed er serien forvirrende. Kombinationen af drama og dokumentar er i sig selv svær, men endnu mere her, hvor man pludselig lader den fiktive Stein Bagger falde ud af rollen og direkte til kameraet forklare svindlens konstruktion. Man ønsker sikkert at fremhæve den generelle stemning af falskhed og rollespil, men det bliver for mærkeligt.</p><p>Decideret surrealistisk udvikler det sig, da komiker Finn Nørbygaard, der selv mistede millioner på Bagger-eventyret, dukker op og kommenterer ligheden mellem Kristoffer Eriknauer og den rigtige Stein Bagger. Det ærgrer, at dette chokerende grådighedsdrama ikke til fulde tages alvorligt.</p><p>Hvad netop grådigheden angår, er Asger Jensby central. Det er forbløffende, at han har sagt ja til at bidrage med sin version af forløbet, som leveres i smukke naturomgivelser. For mens Stein Bagger udstråler noget kraftigt karakterafvigende og allerede som barn solgte falske lodsedler til folk på gaden, fremstår Asger Jensby som en mere almindelig mand, der blot elsker penge og overflod. Og som her må tolkes som enten besynderligt naiv eller villig til i rigdommens navn længe at se gennem fingre med meget.</p><p>Den afklaring svæver i luften, og det oplyses efter hvert afsnit, at Asger Jensby ikke har lyst til at kommentere tingene yderligere.</p><p>Og nej, Stein Bagger har ikke selv ønsket at medvirke. Efter afsonet dom lever den nu 59-årige mand et sted derude under et andet navn – og i en ny rolle.</p><p><em>Sørine Gotfredsen er sognepræst.</em></p>

<p>Israels luftvåben har mandag iværksat et nyt omfattende angreb på den iranske hovedstad, Teheran.</p><p>Det meddeler det israelske militær i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Israels luftvåben har på baggrund af israelske efterretninger påbegyndt yderligere omfattende angreb mod mål tilhørende det iranske terrorregime i hjertet af Teheran, lyder det.</p><p>Det er tredje dag i træk, at Israel angriber Iran. De første angreb, som blev udført af både Israel og USA, fandt sted lørdag og kostede blandt andre Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, livet.</p><p>Khamenei befandt sig i sin embedsbolig i Teheran.</p><p>Samtidig med angrebet på Teheran mandag har luftalarmerne været aktiveret flere steder i Israel, skriver avisen Times of Israel.</p><p>Blandt andet er der meldinger om missilnedslag i den israelske by Beersheba, hvor mindst ti personer er blevet bragt til hospitalet med skader.</p><p>Der er ifølge Israel tale om angreb med ballistiske missiler.</p><p>Revolutionsgarden i Iran meddeler, at den har angrebet Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor i Jerusalem og det israelske luftvåbens hovedkvarter i kystbyen Tel Aviv.</p><p>Det rapporterer det statslige iranske nyhedsbureau Fars.</p><p>Ifølge Israel er der ingen dræbte eller tilskadekomne efter angrebene på premierministerkontoret og luftvåbnets hovedkvarter.</p><p>Store dele af Mellemøsten er under angreb.</p><p>Natten til mandag ramte et droneangreb en britisk militærbase på EU-landet Cypern. Ingen kom til skade ved angrebet.</p><p>Dronen, der blev anvendt, var ifølge Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, en iranskproduceret Shahed-drone.</p><p>Angrebet på basen skete, samtidig med at israelsk militær meddelte, at det var gået i gang med at angribe den shiamuslimske Hizbollah-milits på tværs af Libanon.</p><p>Efterfølgende var der meldinger om eksplosioner i de sydlige forstæder til Libanons hovedstad, Beirut, som er højborg for Hizbollah.</p><p>Natten til mandag opfordrede det israelske militær desuden beboere i 50 byer og landsbyer i Libanon til at søge væk forud for angreb mod Hizbollah-militante, som er allierede med Iran.</p><p>Der har desuden mandag været meldinger om iranske droner over Qatar og angreb på et skib i havnen i Bahrain.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Marker, gylle, natursyn og en polariseret debat. Landbruget har fyldt meget i samfundsdebatten de seneste år, hvor naturforkæmpere, landmænd, politikere og brancheorganisationer diskuterer, hvordan vi kan leve med landbruget i nutidens Danmark.</p><p>Forestillingen “Gården” på Vendsyssel Teater lægger da også ud med at ridse de stærke holdninger op. Tre dyr på gården diskuterer indledningsvis, hvordan landbruget bør organiseres i et krydspres mellem krav om bedre klima, dyrevelfærd, økonomi, regulering, ændrede strukturer og bæredygtighed.</p><p>Man kunne derfor frygte, at “Gården” ville ende som klichéfyldt teater om landmænd mod klimaaktivister. Men dramatiker Julie Maj Jakobsen går en anden vej. Heldigvis.</p><p>I forestillingen møder vi parret Gry og Mia, der har arvet en gård og drømmer om at skabe regenerativt landbrug på slægtsgården. De danser først glade og champagnedrikkende i køkkenet, men spørgsmålet er, om drømmene kan forenes med den rå økonomiske virkelighed og det hårde, slidsomme arbejde, der venter. Da pengene er ved at slippe op, står de over for et valg. Skal de sælge til landmanden Lars, der vil drive konventionelt landbrug på deres jord, eller skal de risikere konkurs i håbet om at realisere drømmen om bæredygtighed?</p><p>Lars’ forældre, Hans og Grethe, bor også i nærheden. De er pensionerede og på vej på ferie til Madeira, men Hans savner livet som landmand i de gode gamle dage, og han har svært ved at finde sig til rette i pensionisttilværelsen. Han vil på den ene side gerne hjælpe det unge par økonomisk, så de kan forfølge deres drøm, men han ønsker på den anden side også at følge konens ønske om en rolig alderdom med økonomien på det tørre.</p><p>Rolf Heims iscenesættelse udnytter tekstens sørgmodige grundtone og alvor, samtidig med at de humoristiske øjeblikke får plads. Forestillingen spiller i teatrets black box, hvor rammerne om gården er skabt i lyst træ. Scenografien er enkel og virkningsfuld, og Jonas Hvids lyddesign fører os ind i stalden og ud på de blæsende marker. Katrine Karlsen og Jonathan Hjorth har skabt fine dukker, der gestalter både dyr og tidligere familiemedlemmer med betydning for handlingens udvikling.</p><p>Opsætningen byder også på stærke skuespilpræstationer. Kirstine Hedrup spiller Gry, der har arvet slægtsgården og drømmer om at høre til i pagt med naturen, samtidig med at hun tumler med tanker om, hvad familien egentlig forventer. Over for hende står Stina Mølgaard som kæresten Mia, der i skarpere vendinger kritiserer det konventionelle landbrug og ønsker en tydeligt anderledes vej. Også i det ellers kærlige forhold opstår der sprækker. Hvordan skal de klare sig økonomisk? Og kan man egentlig høre til på en andens slægtsgård?</p><p>Holger Østergaard er fremragende som den pensionerede og konfliktsky Hans, der gerne vil gøre det rette og ender med at skuffe alle omkring sig. Også i parforholdet her ulmer konflikterne, for Hans drømmer måske slet ikke om den rolige pensionisttilværelse, som Grethe ensomt har længtes efter.</p><p>Dansk landbrug er måske ikke et emne, man forventer at møde på scenen, og forestillingen vil næppe appellere til alle tematisk. Ikke desto mindre fortjener den et stort publikum, fordi den i bund og grund handler om noget, der berører os alle.</p><p>”Gården” giver os ikke et entydigt svar på, hvad der er rigtigt og forkert i debatten om landbruget. I stedet får vi en fortælling om mennesker af kød og blod, der taler forbi hinanden, elsker, frygter, drømmer og lever midt i landbrugets store dilemmaer.</p><p><em>Gården. Dramatiker: Julie Maj Jakobsen. Instruktør og scenograf: Rolf Heim. Dukkemagere: Katrine Karlsen og Jonathan Hjorth. Lysdesign: Søren Lydersen. Lyddesign: Jonas Hvid. Medvirkende: Holger Østergaard, Stina Mølgaard, Kirstine Hedrup, Allan Helge Jensen og Mette Kolding. Spiller på Vendsyssel Teater til og med den 27. marts 2026.</em></p>