<p>Venstre bakker nu op om et nationalt sprøjteforbud.</p><p>Sådan lyder det fra partiformand Troels Lund Poulsen på et pressemøde fredag eftermiddag.</p><p>Det afholdes i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger, hvor formanden i sidste uge blev udpeget som kongelig undersøger.</p><p>Her siger han, at han er “villig til at bøje” sig.</p><p>- Der er rigtig mange partier, der gerne vil sikre rent drikkevand. Det er ikke kun ét parti. Det vil alle partier, siger Troels Lund Poulsen.</p><p>Rent drikkevand var et varmt emne under valgkampen. Dengang lød det fra Venstre, at udfordringerne skal løses inden for den grønne trepart og ved lokale sprøjteforbud.</p><p>Men nu støtter partiet altså et nationalt sprøjteforbud.</p><p>- Jeg er af den opfattelse, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre vores drikkevand. Det har jeg sagt hele valgkampen igennem.</p><p>- Nu siger jeg så, at et nationalt sprøjteforbud, det er en prioriteret opgave, som Venstre også kommer til at støtte, siger Troels Lund Poulsen fredag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Årets Cannes Film Festival er i gang, og indtil den 23. maj, hvor Den Gyldne Palme uddeles, vises en lang række film i verdensklasse. Det er dog med en smal dansk deltagelse, ligesom ingen store Hollywood-film er at finde på listen over årets nominerede.&nbsp;</p><p>Årets prisuddeling står i kunstfilmens tegn, siger lektor emeritus i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/en-tidligere-elev-gjorde-filmmagister-peter-schepelern-er-efterspurgt-over-hele-verden”>Peter Schepelern</a>, der er bredt anerkendt som filmforsker og kritiker.</p><p><strong>Siger det noget om dansk film lige nu, at vi ikke er stærkt repræsenteret i år?</strong></p><p>Cannes er en meget elitær ting at komme med til, særligt at blive taget med til hovedkonkurrencen og blive nomineret til Guldpalmen. Hovedkonkurrencen drejer sig kun om et par håndfulde film om året, og hvis det skal være film fra hele verden, kan man ikke undre sig over, at et land som Danmark, hvor vi typisk laver en snes film om året, ikke er blandt de udvalgte.</p><p>Man må vel snarere vende det om til, at det er særligt fantastisk, når dansk film, på så beskedent et underlag, gang på gang bliver udvalgt. Der bliver lavet mange udmærkede danske film i disse år, som også får meget opmærksomhed, men det er ikke film, som ligger på verdensniveau, ligesom Lars von Triers i mange år har gjort det. Før ham var Carl Theodor Dreyer vores store, geniale instruktør. Sådanne skikkelser er sjældne, men det betyder jo ikke, at der ikke bliver lavet gode film.</p><p><strong>Er der nogle danske filmskabere lige nu, man skal lægge mærke til, som måske ikke er på det niveau nu, men kan komme det?</strong></p><p><a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/sjaeldent-fortalt-indvandrerhistorie-om-jugoslavisk-familie-i-danmark-som-bliver-i-tvivl-om”>Marijana Jankovic</a> har lige haft premiere med sin film “Hjem”, som har fået ualmindelig varm opbakning. Filmen handler om at finde hjem i en ny kultur, og det er jo et godt emne, som man i virkeligheden har ventet på, at nogen kunne tage frem på en varm og personlig måde. Om det er kunst, der vil slå igennem internationalt, ved jeg stadig ikke.</p><p><strong>I år er der heller ikke mange film fra Hollywood repræsenteret. Er Cannes lige så prestigefuldt, som det har været?</strong></p><p>Der er stadig fornemmelsen af, at festivalen er et af kunstfilmens centrale markeder. Men det er markant i år, at man i stor stil har udeladt amerikanerne, som – uden at det er filmverdenens skyld – internationalt set har opført sig lidt for dårligt til at komme med i det gode selskab.</p><p>I år er det Europa og Asien, som står frem på filmscenen, og man kan læse det som et udtryk for, at vi har modtaget budskabet om, at de ikke er interesserede i Europa længere. Cannes har en tradition for at forholde sig politisk, og denne gang er det måske gennem en symbolsk afsøgning af, hvordan verden vil se ud filmmæssigt, hvis vi skruer ned for forbindelsen til USA.</p><p><strong>Tror du, det kommer til at betyde noget?</strong></p><p>Det er et stærkt signal, men jeg tror ikke, at det vil få den amerikanske præsident til at sove dårligt om natten. Det viser dog, at vi i konkurrencen om verdens bedste film faktisk godt kan undvære de amerikanske.</p>

<p>Efter alt at dømme har Donald Trumps besøg i Kina i denne uge været en succes.</p><p>Ifølge den amerikanske præsident er der blevet indgået “fantastiske handelsaftaler” med Kinas leder, Xi Jinping.</p><p>Og Trump har tilmed modtaget et kinesisk tilbud om at hjælpe med at åbne Hormuzstrædet, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Trump var taget til Beijing i et forsøg på at lande aftaler inden for sektorer som landbrug, luftfart og kunstig intelligens.</p><p>Besøget var ifølge flere medier også en tryktest af den skrøbelige våbenhvile i handelskrigen mellem USA og Kina.</p><p>Under besøget beskrev Trump præsident Xi som en “stor leder” og “ven”.</p><p>- Vi har indgået nogle fantastiske handelsaftaler, som er gode for begge lande, sagde den amerikanske præsident under en sjælden fremvisning af flere hundrede år gamle træer i det afspærrede område Zhongnanhai.</p><p>- Vi har løst en masse forskellige problemer, som andre ikke ville have været i stand til at løse, tilføjede Trump ifølge AFP uden at komme med yderligere detaljer.</p><p>Xi Jinping kalder besøget “en milepæl” og siger, at de to stormagter indtil videre har etableret “et nyt bilateralt forhold, som er et forhold med konstruktiv strategisk stabilitet”.</p><p>I et interview med Fox News efter topmødets første dag sagde Trump, at Xi har accepteret flere punkter på USA’s ønskeliste.</p><p>Det gælder blandt andet krigen i Mellemøsten.</p><p>Ifølge Trump har Xi reelt forsikret ham om, at Kina ikke forbereder sig på at yde militær hjælp til Iran, som stort set har lukket Hormuzstrædet, hvorfra en femtedel af verdens olie sejles ud.</p><p>- Han (Xi Jinping, red.) vil gerne se Hormuzstrædet åbne og siger “hvis jeg kan være til nogen hjælp overhovedet, vil jeg gerne hjælpe”, har Trump fortalt Fox News.</p><p>Kina er ifølge BBC den største aftager af iransk olie.</p><p>De varme håndtryk og høflighedsfraserne blev under besøget overskygget, da Xi Jinping kom med en direkte advarsel om et længerevarende geopolitisk stridspunkt: Taiwan.</p><p>Kort efter starten på et bilateralt møde torsdag rapporterede kinesiske statsmedier, at Xi havde fortalt Trump, at fejltrin i det følsomme spørgsmål om Taiwan kunne føre deres to lande ud i “konflikt”.</p><p>Konflikten mellem Kina og Taiwan strækker sig tilbage til 1949 og har undervejs affødt adskillige alvorlige Taiwanstræde-kriser, der også har involveret USA.</p><p>På vej hjem til USA fortalte Trump til journalister, at han under mødet har diskuteret det kritiske spørgsmål om Taiwan med Xi Jinping, men ikke afgivet nogen løfter.</p><p>- Præsident Xi og jeg talte meget om Taiwan. Han ønsker ikke at se en kamp for uafhængighed. Jeg kommenterede det ikke, jeg lyttede til ham, lød det om bord på Air Force One.</p><p>Fredag uddybede Trump ikke de handelsaftaler, som han siger, er blevet indgået med Kina.</p><p>Men til Fox News har præsidenten sagt, at han har fået lovning på, at Xi Jinping vil købe 200 amerikanske Boeing-fly.</p><p>Trump siger også, at Kina har udtrykt interesse for at købe amerikansk olie og sojabønner.</p><p>Kina købte kun små mængder amerikansk olie, før Trump sidste år startede en toldkrig.</p><p>Kina har desuden kraftigt bremset køb af amerikanske sojabønner og i stedet vendt sig mod Brasilien.</p><p>Om toldsatserne sagde Trump om bord på Air Force One:</p><p>- Vi diskuterede ikke dem. Det blev ikke taget op.</p><p>Det var ellers ifølge AFP forventet, at de to parter ville diskutere forlængelsen af den etårige toldvåbenhvile, der blev indgået under deres seneste møde i oktober.</p><p>Den kinesiske præsident og hans hustru forventes at aflægge et gensidigt besøg i Washington D.C. senere i 2026, har Det Hvide Hus oplyst.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at en strandet pukkelhval ved Anholt er identisk med hvalen Timmy, der har været strandet i Tyskland.</p><p>Det oplyser Miljøstyrelsen i et svar til Ritzau fredag eftermiddag.</p><p>Styrelsen oplyser, at der er taget vævsprøver fra hvalen, der skal sendes til nærmere analyse.</p><p>- Der blev ikke observeret tydelige kendetegn, som kan bekræfte, at der er tale om den pukkelhval, der tidligere har været strandet i Tyskland og senere transporteret gennem dansk farvand.</p><p>- Omvendt kan denne mulighed heller ikke udelukkes på nuværende tidspunkt, skriver styrelsen.</p><p>Der vil ifølge styrelsen formentlig gå “noget tid”, før resultaterne af vævsprøverne foreligger.</p><p>Prøverne kan muligvis bruges til yderligere identificering af hvalen, lyder det.</p><p>I marts strandede en pukkelhval ved den tyske nordkyst. De tyske myndigheder opgav i første omgang at redde hvalen, der i tyske medier blev døbt Timmy.</p><p>Men en gruppe private tog sagen i egen hånd og samlede penge ind til en redningsaktion.</p><p>Det indebar, at Timmy blev løftet op i et bassin på en pram og fragtet gennem danske farvande for at blive sat af i Skagerrak.</p><p>Håbet var, at hvalen ville komme sig og finde vej til Nordsøen.</p><p>Både tyske og danske hvalforskere mente dog, at redningsaktionen var dømt til at mislykkes, da der angiveligt var tale om et sygt dyr.</p><p>Timmy blev frisat i begyndelsen af maj, og siden har der ikke været livstegn fra hvalen.</p><p>Miljøstyrelsen oplyste torsdag aften, at man vurderede, at hvalen ved Kattegat-øen Anholt havde været død “i noget tid”.</p><p>Hvalen ligger cirka 75 meter fra land på én til to meters dybde. Og der får den tilsyneladende lov til at blive liggende indtil videre.</p><p>- Der foretages for nuværende ikke yderligere tiltag, skriver Miljøstyrelsen, der har det overordnede ansvar for beredskabet i forbindelse med strandede havpattedyr i danske farvande.</p><p>Styrelsen opfordrer samtidig nysgerrige borgere til at holde god afstand og undlade at nærme sig kadaveret.</p><p>I april sidste år strandede en pukkelhval ved Følle Strand på Djursland.</p><p>Da hvalen efterfølgende blev obduceret, viste det sig, at den var underernæret og havde parasitter i tarmene.</p><p>I begyndelsen af 2026 strandede en større gruppe kaskelothvaler forskellige steder ved den jyske vest- og østkyst.</p><p>Fire af hvalerne blev skåret op, men der var ikke umiddelbart tegn på hverken sygdom eller fremmedlegemer hos hvalerne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er ikke bundet af den erklæring, som samtlige 46 lande i Europarådet fredag har vedtaget, men domstolen skal tage hensyn til den.</p><p>Det siger Jens Elo Rytter, der er juraprofessor på Københavns Universitet.</p><p>I erklæringen lyder det blandt andet, at der skal findes den “rette balance” mellem individuelle rettigheder og de tungtvejende samfundsmæssige hensyn, når der tages stilling til, om kriminelle udlændinge skal udvises.</p><p>- Der er ikke noget i formuleringen, der tvinger domstolen til at ændre praksis, men jeg vil sige, at der bliver sendt nogle klare politiske signaler om, at det er vigtigt, at man finder den rette balance, siger professoren.</p><p>I erklæringen, der er underskrevet i Moldovas hovedstad, Chisinau, lyder det også, at der skal være en større national frihed til at udvise kriminelle udlændinge.</p><p>Ifølge Jens Elo Rytter er det før set, at domstolen lytter til erklæringerne fra Europarådet.</p><p>- Domstolen er i de seneste ti år blevet mere tilbageholdende med at underkende de nationale udvisninger. Og det er en almindelig opfattelse, at det skyldes de erklæringer, som staterne tidligere har vedtaget, siger han.</p><p>Han nævner København-erklæringen fra 2018, der også omhandlede udvisning af kriminelle udlændinge, som et eksempel på det.</p><p>Europarådets medlemslande beder i erklæringen også domstolen om “udførlige og tydeligt begrunder sin afgørelse”, når domstolen mener, at der er stærke grunde til at ændre de nationale afgørelser.</p><p>- Man siger, at der skal de gå ind og forklare, hvorfor de underkender de nationale vurderinger, siger Jens Elo Rytter.</p><p>Der er dog ifølge professoren stadig ikke noget, der anfægter, at domstolene kan underkende de nationale vurderinger, hvis der stærke grunde til det.</p><p>Fredagens erklæring omhandler især Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Den omhandler retten til respekt for privat- og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.</p><p>I en række sager fra Danmark har udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet sluppet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der blev talt “en masse om Taiwan” på topmødet mellem den amerikanske og den kinesiske præsident.</p><p>Det siger Donald Trump, mens han er på vej tilbage til Washington om bord på Air Force One efter to dage i Beijing.</p><p>- Præsident Xi (Jinping, red.) og jeg talte en masse om Taiwan, siger han.</p><p>- Han vil ikke se en kamp for selvstændighed. Jeg kommenterede det ikke, jeg lyttede til ham, lyder det videre.</p><p>Trump tilføjede, at den kinesiske leder har “stærke” følelser, når det kommer til Taiwan.</p><p>- Jeg forpligtede mig ikke til noget overhovedet, siger Trump.</p><p>Taiwan er en ø, der ligger omkring 180 kilometer øst for Kina. Den betragter sig selv som en selvstændig stat. Øen har sin egen valuta og sit eget politiske og retlige system.</p><p>Kina betragter Taiwan som sit territorium og har ikke udelukket at bruge militær magt for at tage kontrol over øen.</p><p>USA anerkender ikke Taiwan som en selvstændig stat, men er alligevel øens største våbenleverandør.</p><p>Forud for topmødet mellem Donald Trump og Xi Jinping sagde Trump, at han ville tale med den kinesiske præsident om USA’s våbensalg til Taiwan.</p><p>Dermed afveg han fra tidligere præsidenters linje, hvor man har insisteret på ikke at rådføre sig med Kina om emnet.</p><p>På vej tilbage til Washington fredag siger Trump, at han vil tage en beslutning vedrørende våbensalget inden for kort tid.</p><p>Amerikansk lovgivning påbyder USA at levere våben til Taiwans forsvar.</p><p>Under besøget fra den amerikanske præsident kaldte Xi Jinping Taiwan for det vigtigste emne i forholdet mellem Kina og USA.</p><p>Samtidig kom den kinesiske leder med en advarsel.</p><p>- Hvis det bliver håndteret forkert, kan de to nationer støde sammen eller endda ende i en konflikt, hvilket vil bringe hele forholdet mellem Kina og USA ud i en yderst faretruende situation, sagde han det ifølge det kinesiske statsmedie CCTV.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er tilfreds med en ministererklæring fra alle 46 lande i Europarådet, som skal medvirke til at lette udvisningen af kriminelle udlændinge.</p><p>- Jeg er slet ikke i tvivl om, at den får en effekt, siger han fredag til Ritzau, efter at han har underskrevet erklæringen i Chisinau, hovedstaden i Moldova.</p><p>I december sidste år var Danmark en af drivkræfterne bag en erklæring fra 27 af Europarådets lande.</p><p>Store lande som Tyskland og Frankrig ville dog ikke underskrive erklæringen dengang, men nu er der fundet et kompromis, så alle medlemslande er med.</p><p>- Nu står vi i virkeligheden et stærkere sted. For nu har vi en konsensuserklæring fra alle Europarådets medlemmer, som stiller nogle ret klare principper op og dermed sender et entydigt signal til domstolene.</p><p>- Men også på en måde, hvor jeg er sikker på, at domstolene vil lytte, siger Lars Løkke Rasmussen.</p><p>Danmark og andre europæiske lande har gennem lang tid været utilfredse med den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).</p><p>Artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.</p><p>I en række sager fra Danmark er udlændinge, som er dømt for alvorlig kriminalitet, blevet skånet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.</p><p>Det er den praksis, de danske domstole retter sig efter.</p><p>I ministererklæringen fra Europarådet fremgår det om artikel 8, at “den rette balance skal findes mellem individuelle rettigheder og interesser og de tungtvejende offentlige interesser i at beskytte frihed og sikkerhed i medlemsstaternes samfund”.</p><p>Det er særligt ordet “tungtvejende”, der står ud, da det netop lægger op til at vægte balancen anderledes end hidtil, hvilket har været et dansk ønske.</p><p>Lars Løkke Rasmussen fortæller, at han har oplevet en god dialog med blandt andet menneskerettighedsdomstolen. Et fokuspunkt i ministererklæringen har også været, at domstolen ikke skal opfatte den som en instruks.</p><p>- For hvis man skal lave noget, der juridisk binder domstolene, så skal man jo lave konventionerne om, siger han.</p><p>- Så det respekterer hele grundpræmissen i, at konventionen står der, at menneskerettighederne spiller en stor rolle, at domstolen har sin integritet, og oven i det – uden at være instruerende – sender det så nogle klare signaler.</p><p>Fredagens erklæring i Chisinau lægger sig oven i andre erklæringer, hvor man fra politisk hold har ment, at det ville lette reglerne for at udvise kriminelle udlændinge.</p><p>I 2018 var der store danske forhåbninger til den såkaldte København-erklæring, men siden har skiftende danske regeringer udtrykt frustration over, hvordan menneskerettighedsdomstolen fortsat har fortolket artikel 8.</p><p>Spørgsmål: Hvad gør, at du tænker, at nu bliver det bedre denne gang?</p><p>- Jo, men det er jo altid det her med, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. For det er jo ikke sådan, at der ikke har været en udvikling. Vi har haft 42 sager ved domstolen siden 2017, hvor vi startede denne rejse, og vi har tabt syv.</p><p>- Så vi har ikke oplevet en domstol, der per definition er imod os, siger Lars Løkke Rasmussen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den tidligere svindeldømte erhvervsmand Steen Bryde er igen dømt for svindel.</p><p>Retten i Helsingør har fredag idømt ham tre et halvt års fængsel i en omfattende sag om hæleri af luksusbiler.</p><p>Stjålne biler blev i leasingfirmaet Win Leasing lejet ud under falske stelnumre. Tre af de ledende figurer i selskabet gjorde det forsætligt, og de er på den baggrund dømt for hæleri.</p><p>Direktøren i Win Leasing, Jesper Brøndum Andersen, som tidligere var kendt under navnet Jesper Nykær Andersen, er idømt tre års fængsel. Steen Bryde var ejer og er altså idømt tre et halvt års fængsel.</p><p>De to er dømt for hæleri af 26 biler, mens selskabets salgsdirektør, Andreas Kim Sloth, blev dømt for hæleri af 18 biler og straffet med fængsel i to et halvt år.</p><p>Steen Bryde fik dermed den strengeste straf af de tre, og han har da også tidligere været i konflikt med loven. I 2015 stadfæstede Østre Landsret en byretsdom om groft skatte-, mandat- og skyldnersvig og udmålte en straf på tre et halvt års fængsel til Steen Bryde.</p><p>Sagen dengang drejede sig om selskaberne Nordic Tankers og Bryde Gruppen.</p><p>I den forbindelse blev Steen Bryde frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i både Danmark og i udlandet.</p><p>Den frakendelse har også indgået som et element i den nye sag. Han er dømt for at deltage i ledelsen af Win Leasing, selv om han var frakendt retten til netop det som følge af dommen i 2015.</p><p>Bryde er igen blevet idømt en frakendelse. Det samme er Jesper Brøndum Andersen. Ingen af dem må deltage i ledelsen af en virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset.</p><p>Frakendelsen gælder “indtil videre”, hvilket vil sige på ubestemt tid, indtil de måtte generhverve retten.</p><p>Hæleriet angik biler, hvoraf de fleste var i den dyrere ende. Samlet set havde bilerne en værdi på 17 millioner kroner. Der var blandt andet tale om biler af mærkerne Porsche, Mercedes-Benz, Audi, BMW og Land Rover.</p><p>Bilerne var stjålet i Danmark, Tyskland og Sverige og blev siden forsynet med nye stelnumre. Den proces kaldes for kloning. Derefter blev de leaset ud gennem Win Leasing i en periode fra sommeren 2018 til foråret 2021.</p><p>- De dømte har gjort en forretningsmodel ud af systematisk at udleje biler, der var stjålet og efterfølgende klonet for at skjule deres ophav, siger anklager Joachim Suder fra National enhed for Særlig Kriminalitet i en pressemeddelelse efter dommen.</p><p>- På den måde har gerningsmændene både opildnet til kriminalitet ved at have fungeret som aftagere af stjålne biler, mens de samtidig har fået et økonomisk udbytte, lyder det fra anklageren.</p><p>De tre mænd er desuden dømt for at have fået en medsammensvoren til at stjæle en Audi R8 Spyder til en værdi af 1,2 millioner kroner. Audien tilhørte deres virksomhed, og formålet med at lade den stjæle var at få del i erstatningen fra forsikringsselskabet.</p><p>Bryde og Andersen blev dømt for et tilsvarende forhold angående en Audi RS6 til 675.000 kroner. Her fik de fjernet bilens gps-sporing, hvorefter de meldte den stjålet.</p><p>Ud over fængselsstraffene og rettighedsfrakendelsen har retten bestemt, at der skal konfiskeres 3.854.025 kroner hos de tre mænd.</p><p>De tre mænd har mulighed for at anke dommen til Østre Landsret.</p><p>/Ritzau/</p>

<p>Det britiske parlament går ind i sagen om en solid pengegave, som politikeren Nigel Farage har modtaget.</p><p>Det tilsynsudvalg, der holder øje med parlamentarikernes økonomiske interesser, skal nu se nærmere på en gave på fem millioner pund, som Farage har modtaget fra kryptomilliardæren Christopher Harborne, skriver Sky News.</p><p>Beløbet svarer til 43 millioner kroner.</p><p>Nigel Farage er kometen i britisk politik. Hans højreparti, Reform UK, er en ny udgave af det parti, der var bannerfører for at få Storbritannien ud af EU, brexit.</p><p>Farage kæmpede i årtier for brexit, og ved folkeafstemningen i 2016 stemte briterne ja til at forlade EU.</p><p>Tilsynet skal nu se på, om Farage har handlet ulovligt ved ikke at oplyse om pengegaven, da han blev valgt til parlamentet i 2024.</p><p>Farage afviser alt. Han er “ikke det mindste bekymret” for undersøgelsen, siger han i et videointerview med avisen The Sun.</p><p>- De er givet til mig helt uden betingelser, helt uden betingelser. Men for at sige det ærligt, så er de en belønning for, at jeg i 27 år førte kampagne for brexit, siger han.</p><p>The Independent skriver, at Farage mener, at pengegaven slet ikke skulle opgives til tilsynet, fordi den blev givet, flere uger før at han blev kandidat til parlamentsvalget i 2024.</p><p>Imidlertid er der ifølge The Guardian regler, der siger, at relevante donationer, som modtages, op til 12 måneder før man bliver valgt, også skal indberettes.</p><p>Farage har ifølge britiske medier erklæret, at pengegaven skulle bruges til at dække udgifter til hans personlige sikkerhed.</p><p>Men der er også dukket en anden ting op i sagen.</p><p>Det handler om køb af en ejendom for 1,4 millioner pund, godt 12 millioner kroner, lidt uden for den britiske hovedstad, London.</p><p>Ejendommen blev købt kontant, kort før han modtog pengegaven fra kryptomilliardæren.</p><p>En talsmand for Reform UK er blevet spurgt om ejendomskøbet og pengegaven.</p><p>- Den relevante kronologi er ligetil. Tilbuddet og købsprocessen af ejendommen sluttede før gaven, siger talsmanden.</p><p>- Købet var derfor allerede i gang og kørte uafhængigt af den (gaven, red.).</p><p>The Guardian skriver, at på det tidspunkt, Farage købte ejendommen, søgte han også tilladelse til at udvide eller ombygge en af sine ejendomme i Kent.</p><p>Regeringspartiet Labour har opfordret Nigel Farage til at erklære åbent og fyldestgørende, hvad gaven på fem millioner pund skal bruges til.</p><p>Farage har i et interview med Sky News forklaret, at han er nødt til at bruge penge på sikkerhed. Han siger, at alt sker inden for gældende regler.</p><p>- Der er ikke noget politisk i det her, mener han.</p><p>- Det her skyldes, at jeg siden 2013 ikke har kunnet leve et normalt liv. Og det vil jeg ikke kunne resten af mine dage.</p><p>Hvis tilsynet konkluderer, at Farage har brudt reglerne, kan sanktionerne være alt lige fra et krav om, at han siger undskyld, til han bliver smidt ud af parlamentet.</p><p>Reform UK er en stor magtfaktor i britisk politik. Det blev den store sejrherre ved lokalvalget for nylig, og i nationale meningsmålinger har partiet været størst i det seneste års tid.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, siger, at Iran er klar til at modtage enhver hjælp, herunder fra Kina, for at løse konflikten i Mellemøsten.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Vi har meget gode relationer med Kina. Vi er strategiske partnere med hinanden, og vi ved, at kineserne har gode intentioner, så alt, der kan blive gjort af dem for at hjælpe diplomatiet, vil blive budt velkomment af den islamiske republik, siger Araghchi.</p><p>Den amerikanske præsident, Donald Trump, har torsdag og fredag været i Beijing for at mødes med Kinas præsident, Xi Jinping.</p><p>Torsdag sagde Trump, at Xi Jinping under et møde havde tilbudt sin hjælp i forhandlingerne mellem USA og Iran.</p><p>- Han (Xi Jinping, red.) vil gerne se Hormuzstrædet åbne. Han sagde: “Hvis jeg kan være til nogen som helst hjælp, vil jeg gerne hjælpe”, sagde Trump ifølge AP i et interview med Fox News.</p><p>Trump gjorde det dog også klart under besøget, at USA ikke har brug for Kinas hjælp til at løse konflikten, skriver AP.</p><p>Abbas Araghchi er i øjeblikket i Indien, hvor han har deltaget i et møde i BRIKS-samarbejdet.</p><p>BRIKS-samarbejdet bestod oprindeligt af de store ikke-vestlige økonomier Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det blev grundlagt i 2009.</p><p>I 2024 blev alliancen udvidet med flere arabiske lande, herunder Iran, samt Egypten og Etiopien. Sidste år sluttede Indonesien sig også til samarbejdet.</p><p>USA og Israel indledte den 28. februar angreb i Iran. Parterne forhandler i øjeblikket om en løsning på konflikten, mens der er aftalt en våbenhvile. Dog endte den første runde af forhandlinger i april uden resultat.</p><p>Pakistan agerer som mægler mellem parterne.</p><p>Iran har ifølge Abbas Araghchi modtaget en besked fra den amerikanske side om, at amerikanerne er klar til at fortsætte forhandlingerne.</p><p>/ritzau/</p>