<p>Rekorden for de længste regeringsforhandlinger er for længst slået. Partierne har allerede været forbi kongen tre gange.</p><p>Og nu har utålmodigheden også indfundet sig blandt hovedaktørerne.</p><p>- Vi skal have en regering, og vi skal have den hurtigst muligt, lød det fra De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, på vej ind på Marienborg søndag middag.</p><p>- Det er også derfor, at det er tid til nogen, der vil noget nu. Jeg er også utålmodig, og jeg forstår udmærket dem, der også er det.</p><p>Martin Lidegaard var inviteret på Marienborg sammen med SF og Moderaterne af kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), der også er ved at blive utålmodig.</p><p>- Det er to måneder siden, at der har været folketingsvalg i Danmark. Nu synes jeg så også, at der skal dannes en regering, sagde den fungerende statsminister lørdag, da hun igen blev udpeget som kongelig undersøger.</p><p>Det lød videre fra Mette Frederiksen, at der nu kommer et “intensivt forhandlingsforløb”.</p><p>Samme opfattelse havde Martin Lidegaard søndag.</p><p>- Jeg håber da, vi kan være effektive. Nu går vi i gang med realitetsforhandlinger, og jeg har indtryk af, at den kongelige undersøger også synes, at nu skal vi give den gas, sagde han, inden forhandlingerne startede.</p><p>Ifølge Jacob Bruun, der er tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, og som var med til regeringsdannelsen for Moderaterne i 2022, er forhandlingerne også gået ind i en ny fase nu.</p><p>Det ser han ved, at de fire partier mødes ved samme bord, hvilket ikke var tilfældet, da de forhandlede første gang, hvor Mette Frederiksen var kongelig undersøger.</p><p>- Det er jo fire partier og fire partiledere, der bliver nødt til at blive enige om et politisk indhold, men også om de kan finde ud af at arbejde sammen.</p><p>- Det kan være svært nok at blive enige om et regeringsgrundlag, men man skal også opbygge en tillid til hinanden, der gør, at man tror på, at man i de næste op til fire år også kan løse hverdagens problemer med hinanden, siger Jacob Bruun, der i dag driver sin egen rådgivningsvirksomhed, Bruun Advisory.</p><p>Han spår et “intenst forløb” den kommende uge, hvor man med fordel kan lytte grundigt med på de involverede partiers kommunikation til befolkningen.</p><p>- Det bliver sjovt at aflæse partiernes kommunikation de næste dage. Hvem har behov for at kravle lidt ned ad nogle træer, inden de lander en regering – altså forventningsafstemme i forhold til vælgerne.</p><p>Noget lignende er Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, i gang med.</p><p>Lørdag på partiets årsmøde forberedte han sit bagland på, at der vil være kompromiser i forhandlingerne.</p><p>- Intet er sikkert endnu. Der venter svære forhandlinger forude, sagde Pelle Dragsted fra talerstolen på årsmødet.</p><p>Enhedslisten var ikke med til forhandlingerne søndag på Marienborg, men partiet er stadig afgørende for en centrum-venstre-regering.</p><p>Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne har nemlig kun 82 mandater tilsammen og skal derfor have parlamentarisk støtte fra Enhedslistens 11 mandater for at runde de magiske 90.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Midt- og Vestsjællands Politi er søndag rykket ud til to anmeldelser om drukneulykker i Roskilde og omegn.</p><p>Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>I det ene tilfælde har en far og to børn selv reddet sig i land ved Veddelev Havn.</p><p>Det oplyser Michael Hymøller, der er vagtchef i politikredsen, til Ritzau.</p><p>Veddelev Havn er en lystbådehavn i den sydlige del af Roskilde Fjord.</p><p>Den anden ulykke blev anmeldt ved Himmelsøen. Her har man bjærget en druknet person, som er blevet fløjet til Rigshospitalet.</p><p>Politiets vagtchef har søndag kort efter klokken 15 ikke umiddelbart flere oplysninger om de to sager.</p><p>Både beredskabet og politiet arbejder ved de to steder.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiet i Tyrkiet har søndag stormet oppositionspartiet CHP’s kontorer i Tyrkiets hovedstad, Ankara.</p><p>Det skriver både Reuters og AP baseret på øjenvidner.</p><p>AP skriver, at videooptagelser fra lokale medier viser store skyer af tåregas inde i bygningen og politi i kampudstyr, der tvinger sig adgang til stedet.</p><p>Et øjenvidne fortæller til Reuters, at politiet brød igennem en hjemmelavet barrikade, mens folk inde i bygningen råbte og kastede genstande mod indgangen.</p><p>Lignende beretter AFP-journalister til stede ved CHP-hovedkvarteret.</p><p>Ifølge medierne skød politiet desuden med gummikugler mod CHP-støtter samlet ude foran bygningen.</p><p>Meldingerne fra medierne stemmer godt overens med flere videoer, der bliver delt på sociale medier.</p><p>Spændingerne i landet er siden torsdag øget, da en tyrkisk domstol besluttede, at lederen for det tyrkiske oppositionsparti CHP, Det Republikanske Folkeparti, Özgür Özel, skal udskiftes på posten.</p><p>Kendelsen blev efterfølgende kaldt for et “kupforsøg” af oppositionspartiet.</p><p>Ifølge AFP havde partimedlemmer søndag blokeret bygningens indgange i trods mod retskendelsen, da politiet stormede CHP-hovedkvarteret.</p><p>Ngo’en Human Rights Watch beskriver i en pressemeddelelse kendelsen om CHP-lederen som “det seneste dybt skadelige stød til retsstatsprincippet, demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet”.</p><p>- Domstolens beslutning om at fjerne Özgür Özel og hele CHP’s ledelse er en del af Erdogan-regeringens bredere politiske bestræbelser på at sætte hovedoppositionen til side på måder, der dybt undergraver civile og politiske rettigheder samt Tyrkiets demokratiske proces, siger Benjamin Ward, der er vicechef for Europa og Centralasien hos Human Rights Watch.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er søndag eftermiddag rykket ud til et færdselsuheld på Højbroen på Storebæltsbroen.</p><p>Det fortæller vagtchef Lars Denholt:</p><p>- Det ser umiddelbart ud som om, at det er tre biler, der er kørt op bag i hinanden i et harmonikasammenstød, lyder det.</p><p>Umiddelbart er det ikke vurderingen, at der er tale om et alvorligt uheld.</p><p>Uheldet spærrede et spor i retningen mod Sjælland, men kort før klokken 14.30 skriver P4 Trafik, at der er ryddet op efter uheldet.</p><p>Der er dog fortsat kø på Lavbroen, lyder det.</p><p>I forbindelse med politiets og beredskabets arbejde på stedet blev hastigheden på broen sænket til 80 kilometer i timen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En 15-årig dreng blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København.</p><p>Han er mistænkt for at have forsøgt at kaste en molotovcocktail mod en frisørsalon på Frederiksberg natten til søndag.</p><p>Det skriver Ekstra Bladet, som er til stede i retten.</p><p>Den brændbare væske antændte dog i stedet en bænk foran forretningen ifølge avisen.</p><p>Inden grundlovsforhøret fortalte vagtchefen i Københavns Politi til Ritzau, at man havde tilbageholdt en person i sagen.</p><p>Han oplyste samtidig, at politiet ikke vurderer, at der har været fare for nogen i forbindelse med brandstiftelsen.</p><p>Anmeldelsen indløb hos politiet omkring klokken 01 natten til søndag.</p><p>Af hensyn til efterforskningen var det ikke muligt at få oplyst yderligere om sagen, lød det.</p><p>Ekstra Bladet skriver, at drengen erkendte, og at dommeren besluttede, at han skal være varetægtsfængslet på en ungdomsinstitution i 11 dage.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere statsledere og udenrigsministre fordømmer søndag et omfattende russisk angreb mod Ukraine.</p><p>Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, understreger, at angrebet er “af en størrelse og karakter, vi ikke tidligere har set”.</p><p>- Med angreb som dette viser Rusland et totalt fravær af vilje til at finde en vej mod fred og vælger i stedet at eskalere, lyder det fra statsministeren til nyhedsbureauet NTB.</p><p>Samme toner lyder fra den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, der i et opslag på X kalder angrebet for en “hensynsløs eskalering”.</p><p>Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kritiserer i et opslag på X angrebet.</p><p>- De russiske angreb på civile mål i Ukraine fortsætter. Frankrig fordømmer dette angreb og brugen af det ballistiske Oresjnik-missil, skriver præsidenten.</p><p>Ud over omfanget af angrebet er det altså også brugen af Oresnjik-missilet, der får statslederne til at reagere.</p><p>Missilet – hvis navn på russisk betyder hasseltræet – er et såkaldt hypersonisk missil.</p><p>Det betyder, at det kan flyve med en fart, der er mindst fem gange så høj som lydens hastighed.</p><p>Det betyder for det første, at det er svært at opfange eller skyde ned, men også, at det rammer med en voldsom kraft.</p><p>Nattens angreb var tredje gang, at russerne har anvendt Oresjnik-missilet i krigen mod Ukraine. Det vides ikke, hvor mange missiler af denne type, som russerne har på lager.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mens nogle danskere ser frem til pensionen efter et langt arbejdsliv, vælger stadig flere blandt de ældste generationer at blive på arbejdsmarkedet.</p><p>Antallet af danskere over 75 år i beskæftigelse er mere end fordoblet på ti år.</p><p>Det viser nye tal, som pensionsselskabet PFA har trukket fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for Ritzau.</p><p>I januar 2016 var 8720 danskere over 75 år i arbejde.</p><p>I januar 2026 var tallet steget til 19.043, hvilket svarer til en stigning på knap 120 procent.</p><p>Seniorchef i PFA Jesper Brask Fischer siger, at udviklingen er et tydeligt tegn på en “kæmpe forandring i arbejdslivet, som er i fuld gang her i landet”.</p><p>- Tidligere var det groft sagt sådan, at man arbejdede frem til en fast pensionsalder. I dag er det blevet langt mere individuelt, siger han.</p><p>- Mange ønsker en gradvis overgang, hvor de trapper ned på arbejdet og får mere tid til hobbyer eller børnebørn.</p><p>Det varierer, hvor mange timer de ældste seniorer arbejder om ugen.</p><p>I 2026 er den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad 0,35. En beskæftigelsesgrad på 1,0 svarer til fuldtidsarbejde.</p><p>Ifølge PFA svarer det til, at de lidt over 19.000 seniorer på 75 år og derover i gennemsnit arbejder knap to fuldtidsdage om ugen.</p><p>Jesper Brask Fischer vurderer, at det især er seniorernes arbejdslyst og evne til at arbejde, der driver udviklingen.</p><p>- For mange er arbejdet en vigtig del af identiteten. Når flere bliver længere på arbejdsmarkedet, skyldes det også ønsket om at bevare det livsindhold og sociale fællesskab, som et arbejde giver, siger han.</p><p>- Der er seniorer med spidskompetencer, som kan være svære at erstatte.</p><p>Også chefkonsulent i Ældre Sagen Thomas Holberg peger på identitet som en vigtig faktor.</p><p>Han kalder jobbet en social arena.</p><p>- Arbejdsmarkedet fylder meget i vores sociale relationer og netværk. Forsvinder det, skal noget andet tage over, siger han.</p><p>- Samtidig skal vi huske, at tallene fra PFA kun omfatter lønmodtagere. Som tommelfingerregel er cirka en tredjedel af dem, der arbejder efter folkepensionsalderen, selvstændige.</p><p>Ifølge Jesper Brask Fischer har det også betydning, at arbejdsgivere i stigende grad er åbne over for fleksibel seniorarbejdskraft til at dække huller i vagtplanerne.</p><p>- Og endelig betyder de økonomiske incitamenter noget, især efter at arbejdsindkomst ikke længere bliver modregnet i folkepensionen. Det har givet det sidste skub, siger han.</p><p>Økonomien spiller altså en rolle, men er ikke nødvendigvis den afgørende faktor.</p><p>Ifølge Thomas Holberg er nogle seniorer dog økonomisk afhængige af at fortsætte med at arbejde blandt andet på grund af stigende leveomkostninger.</p><p>Men årsagen kan også være, at man er kommet senere til Danmark og derfor ikke har arbejdet længe nok til at optjene fuld pension.</p><p>- Det kan for eksempel være sosu-medarbejdere med udenlandsk baggrund, som måske kun er berettiget til brøkpension og ikke har en stor arbejdsmarkedspension, siger han.</p><p>Thomas Holberg vurderer dog, at det for langt de fleste er et positivt valg at blive på arbejdsmarkedet:</p><p>- Men det er underordnet, om man bruger sin energi på familien, frivilligt arbejde eller på at arbejde to dage om ugen. Det vigtigste er, at man har det indhold i livet, som man selv ønsker.</p><p>Der er blandt en stor del af Folketingets partier et ønske om, at danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet.</p><p>I 2026 er folkepensionsalderen 67 år, og den bliver gradvist forhøjet hvert femte år i takt med den stigende levealder.</p><p>Folketinget har foreløbig vedtaget at hæve folkepensionsalderen til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er ikke engang to uger siden, at en død hval drev i land ved Anholt, og nu er det sket igen.</p><p>Godt nok er det denne gang kun tale om resterne af en hval, der har været død i længere tid, men der er formentlig tale om endnu en pukkelhval.</p><p>Det siger Naturstyrelsens opsynsmand på øen, Morten Abildstrøm, til TV2 Østjylland på baggrund af de barder, som hvalen er udstyret med.</p><p>Det fortæller ham, at det i hvert fald ikke er en tandhval som eksempelvis en kaskelothval.</p><p>- Den er revet midt over, men den er kæmpestor. Jeg kan ikke sætte metermål på, men igen – den er stor, siger han til tv-stationen om størrelsen på kadaveret.</p><p>Hvalen er strandet på Kattegat-øen, efter at to fiskere fik den i nettet.</p><p>Morten Abildstrøm vurderer, at den kan have ligget i vandet i flere måneder efter sin død, før den blev fisket op.</p><p>Nogle af hvalens ryghvirvler vil blive givet videre til Naturstyrelsen, som vil undersøge dem nærmere.</p><p>Under stor mediebevågenhed skyllede en pukkelhval i land ved Anholt for 10 dage siden.</p><p>Der var tale om hvalen Timmy, der oprindeligt strandede ved den tyske badeby Timmendorfer Strand ved Østersøen.</p><p>Efter en større redningsaktion blev den løftet op i et bassin på en pram og sat fri i Skagerrak.</p><p>Hvalen var dog tilsyneladende så svækket, at den ikke overlevede redningsforsøget og døde, hvorefter den drev i land ved Anholt.</p><p>Timmy blev i torsdags forsøgt slæbt til Grenaa, men satte sig fast på en sandbanke. Der vil efter pinse blive gjort et nyt forsøg på at få kadaveret væk.</p><p>/ritzau/</p>

<p>De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, mener, at partiet nu står i en “god forhandlingsposition”, efter at døren til en blå regering er blevet lukket.</p><p>Det siger han på vej ind på Marienborg søndag middag.</p><p>Her skal De Radikale, SF og Moderaterne mødes med Socialdemokratiet og kongelig undersøger Mette Frederiksen.</p><p>Og det er ved at være tid til at få en regering på plads, mener Lidegaard.</p><p>- Vi skal have en regering, og vi skal have den hurtigst muligt.</p><p>- Det er også derfor, at det er tid til nogen, der vil noget nu. Jeg er også utålmodig, og jeg forstår udmærket dem, der også er det.</p><p>Martin Lidegaard siger videre, at han også har indtryk af, at Mette Frederiksen synes, at “nu skal vi give den gas”.</p><p>Han er den eneste af de fire partiledere, der siger ord til pressen inden forhandlinger på Marienborg indledes klokken 12.30.</p><p>Ifølge DR er der bestilt aftensmad til Marienborg, og der venter derfor lange forhandlinger søndag.</p><p>De første mange uger af regeringsforhandlingerne var Mette Frederiksen ligeledes kongelig undersøger, og her forhandlede hun også med De Radikale, SF og Moderaterne samt Enhedslisten og Alternativet som parlamentarisk støtte.</p><p>- Da vi startede med Mette Frederiksen, nåede vi et stykke vej, men det er klart, at det først er nu, når vi sidder alle fire partier, som regner med at skulle i regering sammen, at vi kan slå søm i de økonomiske ting, siger Martin Lidegaard.</p><p>Mette Frederiksen blev lørdag igen udpeget til kongelig undersøger, efter at Venstre-formand Troels Lund Poulsen måtte opgive at danne en VLAK-regering.</p><p>Moderaterne ville ikke støtte en regering bestående af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti som støttepartier.</p><p>Derfor er det “nok rigtigt, at det bliver en regering med Mette Frederiksen som statsminister”, sagde Lars Løkke fredag aften.</p><p>Der er også planlagt forhandlinger på Marienborg mandag, hvor det er de samme tre partier, der skal ind til bordet hos Mette Frederiksen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Endnu engang bliver der sat rekord, når årets Royal Run afvikles mandag i fem byer på tværs af landet.</p><p>Ifølge kongehusets hjemmeside har 112.450 tilmeldt sig motionsløbet. Det er en hel del flere end sidste års rekord, der lød på 97.786 deltagere.</p><p>Og der kommer ikke flere til, for alle startnumre er udsolgt. Det blev de få timer efter, at de blev sat til salg i oktober sidste år.</p><p>Knap halvdelen af deltagerne – omkring 50.000 – skal løbe i København og på Frederiksberg, mens de øvrige deltagere fordeler sig på værtsbyerne Ringkøbing, Randers, Middelfart og Helsingør.</p><p>Man kan løbe eller gå “one mile”, der svarer til 1609 meter, fem kilometer eller 10 kilometer.</p><p>Godt 57.000 – altså mere end halvdelen – har valgt at løbe på mellemdistancen, og for omkring hver tredje af deltagerne er det første gang, at de er med til et motionsløb.</p><p>Kong Frederik åbner festen i Randers, hvor han ankommer med Kongeskibet Dannebrog klokken 10.15.</p><p>Klokken 14 dukker han op i Middelfart, og så løber han også i København omkring 19-tiden.</p><p>Kronprins Christian udgør det royale islæt i Ringkøbing, mens dronning Mary løber i Helsingør.</p><p>Royal Run blev afholdt første gang i 2018 i forbindelse med fejringen af den daværende kronprins’ 50 års fødselsdag.</p><p>Dengang havde det lige godt 70.000 deltagere og var egentlig tænkt som en engangsbegivenhed.</p><p>Succesen betød dog, at arrangementet blev gentaget året efter.</p><p>Selv om corona satte en stopper for løbet i 2020, har det været afholdt hvert år siden 2021, og deltagerantallet er vokset fra år til år.</p><p>/ritzau/</p>