<p>To personer er døde efter en lavine i Sydtyrol i Italien lørdag.</p><p>Det oplyser alarmcentralen i Bolzano ifølge det italienske medie Rai.</p><p>Fem personer meldes desuden såret.</p><p>Flere medier skriver, at en gruppe på 25 skibjergbestigere var involveret i ulykken, men at de fleste blot blev strejfet af snemasserne.</p><p>Hver vintersæson dør flere mennesker i laviner i Europa.</p><p>Fra 1. oktober 2025 til 16. marts 2026 er der registreret 127 lavinedødsfald i Europa ifølge European Avalanche Warning Service (EAWS).</p><p>Ifølge Reuters er dødstallet for sæsonen 2025-26 usædvanligt højt, selv om sæsonen endnu ikke er færdig.</p><p>I det seneste årti har der ifølge Reuters kun været én vinter, hvor flere mennesker mistede livet i laviner. Det skete i sæsonen 2017-18, hvor der blev registreret 147 dødsfald.</p><p>/ritzau/</p>

<p lang=”da-DK”>Integration eller provokation.</p><p lang=”da-DK”>Meningerne er delte, efter 3000 muslimer mandag aften var samlet i kønsopdelt bøn på <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/dansk-gyngehest-i-london”>Trafalgar Square i London</a>. En plads, der i britisk forstand har samme symbolske værdi som Rådhuspladsen i København.&nbsp;</p><p lang=”da-DK”>Debatten er ikke mindst skudt i gang af den konservative retsordfører Nick Timothy, der kalder det “en demonstration af dominans”. En bemærkning, som regeringspartiet Labour kaldte “afskyelig”. Premierminister Keir Starmer krævede tilmed hans afgang. Men den konservative leder, Kemi Badenoch, afviste og bakkede sin retsordfører op.</p><p lang=”da-DK”>Begivenheden var en del af <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/spil-quiz/test-din-paratviden-hvad-hedder-festen-der-afslutter-ramadanen”>”åben iftar”</a>, der skal <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/soerine-gotfredsen-det-er-upassende-fejre-ramadan-i-gaderne”>bringe ramadan ud i offentligheden</a>, og hvor man efter solnedgang deler et måltid. Blandt deltagerne var Labours Sadiq Khan, der er overborgmester for London.</p><p lang=”da-DK”>Nick Timothy, der har været stabschef for tidligere premierminister Theresa May og er en af de markante personer i andet geled hos De Konservative, satte med en kort kommentar på det sociale medie X gang i den politiske debat:</p><p lang=”da-DK”>”Masserituel bøn i det offentlige rum er en demonstration af dominans. Udfør de ritualer i moskéer, hvis I ønsker det. Men de er ikke velkomne på offentlige steder og fælles institutioner.”</p><p lang=”da-DK”>Keir Starmer bragte sagen op under den ugentlige spørgetime til premierministeren, hvor han sagde, at sagen udstiller, at “De Konservative har et problem med muslimer”.</p><p lang=”da-DK”>Kemi Badenoch ser i stedet sagen som et udtryk for, at Labour nu er presset af De Grønne, hvad angår muslimske stemmer. Hun ser også muligheden for en værdipolitisk kamp, hvor hun trækker på sin egen nigerianske baggrund.</p><p lang=”da-DK”>”Som en kvinde, og særligt som en kvinde fra en etnisk minoritet, som voksede op i et land, hvor islam er meget synlig, så finder jeg det ret ubehageligt at se, hvordan kvinder bliver skubbet i baggrunden på Trafalgar Square. Det handler ikke om at forhindre nogen i at praktisere deres tro. Vi vil gerne have religiøse fejringer på Trafalgar Square, men de skal være inkluderende og respektere britisk kultur,” fastslår Kemi Badenoch over for avisen Daily Mail.</p><p lang=”da-DK”>Lederen af det højrepopulistiske Reform UK, Nigel Farage, går endnu videre og kalder begivenheden “et forsøg på overtage, intimidere og dominere vores livsstil”.</p><p lang=”da-DK”>Han understreger, at han ikke vil forhindre nogen i at bede bønner.</p><p lang=”da-DK”>”Men muslimsk massebøn er forbudt i mange muslimske lande i selv Mellemøsten. Så ja, vi skal stoppe denne form for provokerende messedemonstration på historiske britiske steder,” siger han til The Times.</p><p lang=”da-DK”>Avisen The Guardian hæfter sig ved, at den åbne iftar også har fundet sted på Trafalgar Square i de foregående seks år uden problemer. Det er et af 18 store offentlige arrangementer dette år, som også blev afholdt på fodboldklubben Tottenhams Hotspurs hjemmebane og den berømte motorsportsbane Silverstone.</p><p lang=”da-DK”>De er arrangeret af Ramadan Tent Project, hvor det offentlige rum netop er teltet, folk samles i.</p><p lang=”da-DK”>”Ramadan-festivalen 2026 har vist, endnu engang, den helt ekstraordinære samfundsstyrke, der er, når folk møder hinanden med åbent hjerte. Fra Trafalgar Square til byer over hele landet har vores åbne iftar-begivenheder budt tusinder fra alle mulige baggrunde velkommen for at dele et måltid, en samtale og til at have en stund til at reflektere,” siger stifteren Omar Salha til nyhedsmediet London Now.</p>

<p>Om otte måneder skal amerikanerne til valg. Og her kan krigen i Mellemøsten måske blive afgørende for udfaldet.</p><p>I hvert fald tyder noget på, at krigen kan få uafhængige vælgere, som hverken konsekvent stemmer demokratisk eller republikansk, til at tage afstand fra præsident Donald Trump og dermed Republikanerne.</p><p>Netop de uafhængige vælgere er vigtige for Republikanerne, som kun sidder på et smalt flertal i Kongressen, når der til november er midtvejsvalg.</p><p>På en morgenmadsdiner i svingstaten Pennsylvania, hvor vælgerne nogle gange stemmer overvejende republikansk, andre gange støtter Demokraterne, er nogle af gæsterne ikke ligefrem imponerede over Trumps kurs i udlandet.</p><p>65-årige Jolene Lloyd, som er pensioneret postarbejder, har både stemt republikansk og demokratisk gennem tiden. Hun har dog aldrig stemt på Trump, og til november vil hun stemme på Demokraterne.</p><p>- Trump er bare i gang med at trække os ned i endnu en Irak- eller Vietnam-situation, siger Jolene Lloyd med henvisning til USA’s krige i Irak og Vietnam.</p><p>Hun tilføjer, at prisstigninger, som måtte opstå som følge af krigen i Mellemøsten, også taler imod at stemme på Republikanerne.</p><p>Brændstofpriserne er allerede steget voldsomt, påpeger Jolene Lloyd.</p><p>- Gaspriserne er åbenlyst røget i vejret. Det er et kæmpe rod, siger hun.</p><p>Ved siden af Jolene Lloyd sidder 42-årige Vince Lucisano, som stemte på Trump i 2024, og som opfatter Iran som en trussel mod USA.</p><p>- Vi er nødt til at tage os af det og grundlæggende sætte Iran på plads. Hvis det bliver en fuldskalakrig, bliver det lidt skræmmende, lyder det videre.</p><p>Vince Lucisiano har tænkt sig at stemme republikansk til november, men er dog skeptisk på grund af Trumps generelle engagement i udlandet.</p><p>- Manden, som gik til valg på mottoet “Amerika først”, smider milliarder i udlandet. Der sætter vi ikke Amerika først, siger Vince Lucisano.</p><p>Ifølge en rundspørge foretaget af Quinnipiac University i den amerikanske delstat Connecticut, som blev offentliggjort 9. marts, var 53 procent af de amerikanske vælgere på det tidspunkt imod USA’s krig mod Iran, mens 40 procent svarede, at de bakkede op om den militære involvering.</p><p>Mens demokratiske vælgere overvejende var imod krigen, og republikanske vælgere overvejende støttede den, var de uafhængige vælgere mere splittede.</p><p>Blandt de uafhængige vælgere, der ikke er registreret som republikanere eller demokrater, var 60 procent imod, mens 31 procent støttede USA’s krig.</p><p>Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus er på valg ved midtvejsvalget i november, mens det samme gælder for en tredjedel af Senatets 100 pladser.</p><p>Republikanerne har siden det seneste valg i 2024 haft et smalt flertal i begge af Kongressens kamre, hvilket har gjort Trumps arbejde en del lettere, end hvis Demokraterne kontrollerede Repræsentanternes Hus og Senatet.</p><p>Midtvejsvalget kommer til at bestemme, om Trump kan fortsætte med et samarbejdsvilligt republikansk flertal i begge kamre bag sig, eller om Demokraterne får overhånden i Kongressen.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Danmark har tilsluttet sig en kreds af 20 lande, der vil bidrage til at skabe sikker passage ved Hormuzstrædet.</p><p>Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lørdag eftermiddag til TV 2 News.</p><p>- Vi vil gerne sende et signal om deeskalering og et kraftigt signal til Iran om at lade være med at angribe dets nabolande og de facto blokere Hormuzstrædet.</p><p>- Og så selvfølgelig også principielt sende et tilsagn om, at når situationen er til det, vil denne kreds gerne understøtte, at fri sejlads i Hormuzstrædet igen kan finde sted, lyder det fra udenrigsministeren.</p><p>Torsdag meldte de første seks lande – Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland og Japan – sig i en erklæring klar til at hjælpe med at sikre sikker passage ved det vigtige stræde.</p><p>Fredag fulgte yderligere 14 lande op, heriblandt Danmark.</p><p>Det fremgik af en fælles udtalelse fra landene delt af Norges udenrigsministerium fredag.</p><p>Hvad et dansk bidrag konkret kommer til at bestå af, nævner Lars Løkke Rasmussen ikke.</p><p>Han understreger dog, at en “militær aktion ikke er på tapetet”.</p><p>Christian Friis Bach, formand for Udenrigspolitisk Nævn og Venstres udenrigsordfører, sagde tidligere på dagen, at danske krigsskibe næppe vil blive sendt afsted til Hormuzstrædet.</p><p>- Det bliver med stor sandsynlighed blot nogle stabsofficerer til operationen, for vi har brug for de danske fregatter. Både i Danmark, i de arktiske områder og i Grønland. Derfor er der ikke en stor sandsynlighed for, at Danmark kommer til at bidrage med skibe, sagde Christian Friis Bach til Ekstra Bladet.</p><p>Siden de amerikanske og israelske angreb mod Iran blev indledt 28. februar, har Hormuzstrædet reelt været blokeret af Iran.</p><p>Strædet mellem Iran og Oman spiller en afgørende rolle i forsyningskæden for olie, da en femtedel af verdens råolie under normale omstændigheder fragtes igennem strædet.</p><p>Priserne på olie og gas er verden over steget voldsomt.</p><p>Dansk Industri forudser i en analyse, at danske virksomheder i år kan se frem til en ekstra regning på 113 milliarder kroner.</p><p>Det er især energitunge erhverv i transport- og byggesektoren, der ifølge erhvervsorganisationen rammes.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Hassan El Sayed skulle besøge sin kræftsyge søster i Egypten, men da han ankom til lufthavnen i hovedstaden Kairo den 20. december sidste år, blev han og hans 15-årige datter trukket til side.</p><p dir=”ltr”>Siden har den 60-årige mand siddet fængslet i Egypten.</p><p dir=”ltr”>Ifølge Amnesty International, der har fået indblik i Hassan El Sayeds sag, er han anklaget for at have “tilsluttet sig en terrorgruppe, mens han var bevidst om dens mål”.</p><p dir=”ltr”>Organisationen mener, at det skyldes hans medvirken i den systemkritiske film “Eagles of the Republic” fra 2025, hvor han spiller en koptisk præst.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det samme mener hans søn Adam El Sayed, der med sin mor har besøgt sin far i fængslet to gange siden anholdelsen.</p><p dir=”ltr”>”Han fortalte, at myndighederne spurgte ind til hans rolle i filmen. Han forklarede dem, at det var en meget, meget lille rolle, og at han ikke er politisk aktiv,” siger Adam El Sayed til Kristeligt Dagblad.</p><h2>Fritidsskuespiller</h2><p dir=”ltr”>Hassan El Sayed forlod Egypten som ung, og efter at have boet i Tyskland i en periode kom Hassan El Sayed til Danmark for 38 år siden, hvor han mødte sin hustru. Siden fik han permanent opholdstilladelse, men han har ikke dansk statsborgerskab.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>I en årrække har han arbejdet på Nørrebro Bibliotek, og for halvandet år siden blev han ansat som vicevært i et alment boligselskab, fortæller hans søn Adam El Sayed.</p><p dir=”ltr”>Ved siden af sit job på biblioteket har Hassan El Sayed haft flere små roller i film, blandt andet i tv-serien “Bedrag” og filmen “Boy From Heaven”, som var Sveriges bud på en Oscarvinder i 2023. Det var derfor, han fik muligheden for at være med i den svenske, arabisksprogede spillefilm “Eagles of the Republic”, der blandt andet er blevet tolket som en kritik af den egyptiske præsident Abdel Fatah al-Sisi.</p><p dir=”ltr”>Den svensk-egyptiske instruktør bag filmen, Tarik Saleh, er en åbenmundet kritiker af al-Sisi og sagde i et interview med den spanske avis&nbsp;<a href=”https://en.ara.cat/culture/if-went-to-egypt-now-would-be-arrested-immediately_128_5676504.html” target=”_blank”><u>Ara</u></a> tidligere i denne måned, at “hvis jeg rejste til Egypten nu, ville jeg blive anholdt med det samme”.</p><p dir=”ltr”>I filmen optræder dansk-egyptiske Hassan El Sayed kortvarigt som en præst fra den koptisk-ortodokse kirke. Kopterne udgør omtrent 10 procent af den egyptiske befolkning, og i offentligheden har præsident Al-Sisi udtrykt støtte til det kristne mindretal.</p><p dir=”ltr”>Hassan El Sayeds søn mistænker dog de egyptiske myndigheder for at tro, at hans far er en del af Det Muslimske Broderskab, som er forbudt i Egypten – blandt andet fordi han bærer et stort skæg. Et symbol, der forbindes med broderskabet.</p><p dir=”ltr”><em>Kan du udelukke, at din far har foretaget sig noget, som har givet de egyptiske myndigheder grund til at anholde ham?</em></p><p>”Ja. Min far har aldrig gået op i nogen form for politik. Han har medvirket i filmen, som ja, er systemkritisk. Men det er det eneste. Han er muslim, men på ingen måde ekstrem i sin tro. Her på Nørrebro er han kendt for sit åbne sind og venlighed, og han sætter stor pris på fællesskab og det lokale liv. Derfor spiller han også Julemand og tænder juletræslysene på den røde plads i december måned, som han har gjort de sidste 10 år,” siger Adam El Sayed.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”5f866d07-dc94-435c-82b7-fe28792e8764″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Her ses Hassan El Sayed under julefejringen på Nørrebro.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-03/8105d530-ee28-40c0-ab8e-09de4b83ec3f.jpg?itok=WCubiSq9″ width=”838″ height=”2048″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Her ses Hassan El Sayed under julefejringen på Nørrebro. Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Uvished om fængsling</h2><p dir=”ltr”>Adam El Sayed og resten af hans familie er i kontakt med Hassan El Sayeds egyptiske advokat, som de ikke ønsker at oplyse navnet på af hensyn til hans sikkerhed.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De har også været i kontakt med det danske udenrigsministerium i et forsøg på at få ham løsladt, fortæller Adam El Sayed.</p><p dir=”ltr”>Imens forsøger Amnesty International at lægge pres på de egyptiske myndigheder.</p><p dir=”ltr”>”De egyptiske myndigheder skal straks løslade Hassan El Sayed og frafalde alle anklager mod ham, da han udelukkende er tilbageholdt for fredelig udøvelse af sine menneskerettigheder. Myndighederne skal give ham mulighed for at blive sikkert genforenet med sin familie i Danmark,” skriver organisationen i en&nbsp;<a href=”https://www.amnesty.org/en/documents/mde12/0827/2026/en/” target=”_blank”><u>pressemeddelelse</u></a>.</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har ikke set det fulde anklageskrift, men kun et udsnit, hvor Hassan El Sayeds fulde navn og sagsnummeret fremgår.</p><p dir=”ltr”>Avisen har kontaktet den danske ambassade i Kairo og den egyptiske anklagemyndighed, dog uden at få svar.&nbsp;</p>

<p>Den sydkoreanske popgruppe BTS har lørdag gjort comeback i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, efter en næsten fire år lang koncertpause.</p><p>Tusindvis af fans er mødt op for at opleve gruppen, der er blevet beskrevet som nyere tids største boyband.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>- Hej Seoul, vi er tilbage, lød det fra et af bandmedlemmerne, da gruppen var trådt op på scenen ved middagstid dansk tid.</p><p>Koncerten finder sted på Gwanghwamun-pladsen uden for Gyeongbokgung-paladset i det centrale Seoul. Pladsen er oplyst i regnbuefarver.</p><p>260.000 mennesker var ventet til koncerten, som er gratis. Om så mange er mødt op, er endnu uvist – men det er i hvert fald enorme menneskemængder, som har taget imod medlemmerne af BTS.</p><p>- BTS! BTS!, råbte de tusindvis af fans fra pladsen, da gruppen gik på scenen.</p><p>Tilbagekomsten kan følges direkte på streamingtjenesten Netflix.</p><p>Koncerten har trukket tusindvis af udenlandske gæster til Seoul, og hotellerne i den sydkoreanske hovedstad er fuldt booket, skriver AFP.</p><p>Blandt de fans, der har krydset landegrænser for at opleve BTS live, er 22-årige Gloria Moloney.</p><p>- Jeg er fra Australien, så jeg er rejst til Sydkorea for at opleve kulturen og BTS’ koncert, siger Gloria Moloney til AFP.</p><p>BTS har holdt pause siden 2022, fordi BTS’ syv medlemmer har skullet aftjene værnepligt i Sydkorea.</p><p>Værnepligt er obligatorisk for alle raske mænd mellem 18 og 28 år i landet.</p><p>Tjenesten kan vare 18 måneder eller mere, og de strenge krav begrundes med det særdeles anspændte forhold til Nordkorea.</p><p>Før BTS-medlemmerne trak i trøjen, blev det anslået, at bandet genererede økonomisk aktivitet i Sydkorea for mange milliarder kroner – og med en målbar effekt på det sydkoreanske bnp.</p><p>Fredag sendte BTS et nyt album på gaden med titlen “Arirang”. Alene fredag blev der solgt næsten fire millioner eksemplarer.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Socialdemokratiet foreslår at finansiere partiets udspil om “Børnetid” med en øget indbetaling til aldersopsparing.</p><p>Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) lørdag i Falkoner Centret på Frederiksberg, hvor partiets udspil præsenteres.</p><p>- Det betyder, at vi fremrykker indtægter, som ellers lå langt ude i tiden, så vi kan bruge dem til yngre generationers fremtid, siger Wammen.</p><p>Han understreger, at det ikke er til at vide, hvad den præcise regning bliver, før at der ligger en aftale med arbejdsmarkedets parter.</p><p>En aldersopsparing er en pensionsordning, hvor der betales en årlig skat på 15,3 procent af afkastet.</p><p>I 2026 ligger grænsen for grundbeløbet på 9900 kroner, som alle må indbetale om året.</p><p>Fra syv år inden folkepensionsalderen er grænsen væsentligt højere. I 2026 er den 64.200 kroner.</p><p>Nu lægger Socialdemokratiet op til at forøge mulighederne for at indbetale til aldersopsparingen, hvilket skal få flere til at benytte ordningen.</p><p>På den måde vil de årlige skatteindtægter fra opsparingen stige, og det er disse, som partiet vil bruge til at finansiere “Børnetid” på den korte bane, lyder det.</p><p>Samtidig ventes det, at der vil blive indbetalt færre penge til andre pensionsordninger, hvor der først betales skat, når pengene udbetales.</p><p>- Vi vil få folk til at spare mere op til pension, så vi tager skat af det, når man indbetaler, i stedet for når pengene udbetales. På den måde kan det her finansieres krone til krone, siger Nicolai Wammen.</p><p>Udspillet fra partiet handler om, at småbørnsforældre skal have mulighed for at gå ned i tid, mens børnene er små. Samtidig skal forældrene kunne modtage økonomisk støtte i perioden, som foreslås at svare til barselsdagpengesatsen.</p><p>En præmis for forslaget er dog, at normen er, at forældrene arbejder fuldtid. Det understreges flere gange i løbet af pressemødet.</p><p>Ane Halsboe-Jørgensen siger for eksempel, at udgangspunktet er, at man har en fuldtidskontrakt, hvor staten i perioden med nedsat arbejdstid dækker udgifterne, der følger med.</p><p>- Bagefter skal du tilbage på fuldtid, lyder det.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Folkets Klimamarch er netop begyndt på Christiansborg Slotsplads i København, hvor mange er samlet for at demonstrere for en grønnere politisk dagsorden.</p><p>Demonstrationen finder sted i anledning af folketingsvalget på tirsdag.</p><p>Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrerer for et sundere fødevaresystem og en retfærdig global klimapolitik.</p><p>Ruten for demonstrationen er omkring to kilometer lang og går blandt andet forbi Klimaministeriet og Trepartsministeriet.</p><p>- Kernebudskaberne er, at vi skal have en regering, der holder fast i den grønne politik. Og en regering som overholder sin egen klimalov, siger Thea Ross Korsholm, som er medarrangør af Folkets Klimabevægelse.</p><p>Hun fortæller, at de har forventet mange deltagere til demonstrationen.</p><p>- Vi håber jo på, at det kan give et signal til politikerne om, at vi står ved og stadig bekymrer os. For vi mener stadig, at der ikke bliver gjort nok.</p><p>Til demonstrationen er blandt andre Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og partifællen Rosa Lund.</p><p>Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, og De Radikales, Martin Lidegaard, deltager også i demonstrationen.</p><p>Voxmeter har lavet en undersøgelse om de vigtigste politiske emner under dette års valgkamp. 1002 personer er spurgt i perioden 14. til 19. marts.</p><p>Her ligger emnet klima og miljø i top.</p><p>39,7 procent svarer, at det er det vigtigste område, som politikerne skal tage sig af.</p><p>På andenpladsen er sundhed, som 20 procent mener, er det vigtigste emne.</p><p>- Man kan sige, at der bliver diskuteret grøn politik, men det er mere landbrugspolitik og miljø i vores eget område.</p><p>- Det, som er blevet udlagt fra mange partier, er, at der skal skæres ned på svineproduktionen. Det har jo en implicit klimafordel i, at landbruget kommer til at udlede mindre CO2, men klimaet i sig selv har ikke været et emne, siger Thea Ross Korsholm.</p><p>Demonstrationen er begyndt med en velkomsttale af Rune Lykkeberg, som er chefredaktør på Dagbladet Information.</p><p>Herefter vil der blive afholdt taler af Mogens Lykketoft, Jessica Petersen og Lea Korsgaard.</p><p>Folkets Klimamarch afsluttes igen på Christiansborg Slotsplads, hvor Greta Thunberg skal afholde en tale.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den egyptiske statsborger Hassan El Sayed, som blandt andet har haft biroller i DR-serien “Forbrydelsen” og den systemkritiske film “Eagles of the Republic”, sidder varetægtsfængslet i Egypten.</p><p>Det skriver Amnesty International i et brev, som organisationen har delt på sin hjemmeside.</p><p>Ifølge Amnesty International har de egyptiske myndigheder spurgt ham til birollen i den systemkritiske film.</p><p>Menneskerettighedsorganisationen mener, at fængslingen handler om filmrollen og opfordrer til hans løsladelse.</p><p>Organisationen skriver, at han blev anholdt i lufthavnen i Kairo i december.</p><p>Egypten anklager Hassan El Sayed for at have tilsluttet sig en terrororganisation. Det skriver Berlingske, som har været i kontakt med mandens familie.</p><p>- Min far har aldrig været politisk aktiv. Jeg tror faktisk, han er en af de mindst politiske mennesker, jeg kender. Han valgte at være med i filmen, fordi han godt kan lide at være med i film, siger sønnen Adam El Sayed til Berlingske.</p><p>Også journalisten Nagieb Khaja har delt familiens historie på Facebook.</p><p>Amnesty International skriver, at Hassan El Sayed har boet i Danmark i mere end 30 år.</p><p>Han arbejdede frem til sin anholdelse som ejendomsadministrator. Inden da har han arbejdet i en årrække på Nørrebro Bibliotek ifølge organisationen.</p><p>I “Eagles of the Republic” spiller han en koptisk ortodoks præst, som medvirker i en scene.</p><p>Udover filmen har han blandt andet været med i kortfilm, haft en rolle som fængselsfunktionær i “Forbrydelsen” og har medvirket i serien “Bedrag”, der er instrueret af Per Fly.</p><p>”Eagles of the Republic”, der udkom i 2025, er instrueret af Tarik Saleh og var det svenske Oscar-håb.</p><p>Tarik Saleh er født og opvokset i Sverige.</p><p>Filmen er den tredje i en trilogi og handler om en egyptisk skuespiller, spillet af Fares Fares, der får hovedrollen i en film bestilt af regeringen.</p><p>Her skal han spille landets præsident al-Sisi. Ifølge instruktøren ville det ikke give mening at skrive en fiktiv præsident ind i filmen.</p><p>Over for Dagbladet Information har han kaldt præsidenten for “en konstant” i Egypten.</p><p>Udenrigsministeriet bekræfter over for Berlingske, at det er bekendt med sagen og yder konsulær bistand.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Danske virksomheder kigger ind i en ekstra regning på 113 milliarder kroner i 2026 som følge af de stigende priser på olie og gas.</p><p>Det fremgår af en analyse fra Dansk Industri (DI).</p><p>Det er først og fremmest transporterhvervet, der står til en klækkelig ekstra regning. Men også byggeriet, der bruger brændstofkrævende entreprenørmaskiner, bliver ramt.</p><p>Når det bliver dyrere at transportere varer, forplanter det sig gennem hele kæden fra producent til forbruger, siger fagchef Morten Munch Jespersen fra DI.</p><p>Det er situationen i Mellemøsten og problemerne med at fragte olie gennem Hormuz-strædet, der udløser de højere priser.</p><p>Strædet er reelt lukket for skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og det har sendt olieprisen på himmelflugt.</p><p>- Vi ser ind i en situation, der kan vare ved og blive forværret.</p><p>- Men selv hvis Hormuz-strædet skulle åbne i morgen, ville vi stadig se ind i en ekstra regning på den forkerte side af 100 milliarder kroner i år, siger Morten Munch Jespersen.</p><p>Det skyldes ifølge fagchefen, at mange virksomheder inden for de energitunge erhverv har tegnet længerevarende energikontrakter.</p><p>- Mange virksomheder køber energi på meget lange kontrakter, som er blevet meget dyrere, end de var før problemerne i Hormuz-strædet, siger Morten Munch Jespersen.</p><p>I Dansk Industri mener man, at politikerne bør se på, om man kan lempe omkostningerne for de hårdest ramte erhverv.</p><p>Der er ifølge DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl, flere mulige knapper at skrue på.</p><p>- Vi kan droppe kilometerafgiften for lastbiler, som er en usynlig afgift for forbrugere, vi kan suspendere stigningerne i CO2-afgiften, mens krisen varer, eller vi kan lempe den tårnhøje rumvarmeafgift.</p><p>- Det vil give virksomhederne og forbrugerne den nødvendige luft til at overleve krisen, siger Lars Sandahl i en skriftlig kommentar.</p><p>/ritzau/</p>