<p>Med jævne mellemrum cirkulerer lister over underlige navne i medierne.</p><p>Kan man virkelig hedde Æsel, Awesome og Diddedarling? Og ja, det kan man.</p><p>Men faktisk er det hverken nyt eller dårligt, at danskerne slår sig løs, når der skal navngives, siger Birgit Eggert, lektor i navneforskning ved Københavns Universitet.</p><p>”Vi er i dag nået nogenlunde op i nærheden af, hvordan det var i 1800-tallet. Grundlæggende mener jeg, at det er positivt, at der er mange navne i spil, fordi et navns funktion er at være individuelt udpegende.”</p><p>I dag er der 51.511 godkendte fornavne at vælge mellem. Det er en heftig stigning siden 2006, hvor navneloven blev løsnet. Dengang var puljen på 10.660 godkendte navne ifølge Birgit Eggerts tal.</p><p>Men faktisk var der i tidligere tider også frit slag, når det gjaldt navngivning, for først i 1951 startede man med autoritative navnelister.</p><p>I 1800-tallet nåede rigdommen i navne sit hidtidige kreative højdepunkt. Så vildt var det, at navneforsker Georg Søndergaard (1938-2021) kaldte det “grotesk”, men også skrev i “Bogen om personnavne” fra 1979:</p><p>”En mere spændende tid rent navnemæssigt har vi aldrig haft hverken før eller siden. Og det hele havde også været mere trist, hvis vi ikke kunne have talt såvel Grøntaline, Hjorthilia, Svanhvide for ikke at tale om Kjærdolph, Ridderwold eller Madsilius blandt vore oldeforældres navne.”</p><p>Eksemplerne er så mange og utrolige, at læseren opfordres til at læse Søndergaards bog selv. Men her er et par stykker mere: Brodera og Oluffa (kvinder) og Annemarius og Annæus (mænd).&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”d363d85a-a0df-41cf-b9cf-b79f2b6b2f2d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <script src=”https://app.playable.com/campaign/sdk/utilities.responsive_iframe.min.js”></script> <iframe title=”MINIQUIZ: Godkendte navne 1″ src=”https://kristeligt-dagblad.campaign.playable.com/miniquiz-godkendte-navne-1?onlyflow=1&amp;iframe=dontbreakout” style=”border:none;width:100%;height:500px;” scrolling=”no” allow=”autoplay; fullscreen”></iframe> </div> </figure> </div> </div> </div> <p>I de foregående århundreder var navnerepertoiret derimod ekstremt snævert på grund af princippet om opkaldelse: Et ret lille antal navne løb gennem generationerne.</p><p>Men i 1800-tallet slap det strenge mønster sit greb, forklarer Birgit Eggert:</p><p>”Jeg tror, at det blev så vildt, fordi man ikke i samme grad var bundet af forventningen om opkaldelse. Men hvad skulle man så gøre? Det havde man ingen træning i. Det var blank plade, der var ingen forudsætninger.”</p><p>Og dog fulgte valg og konstruktion af nye navne nogle velkendte mønstre: Opkaldelsen gik igen i -ine-formerne, hvor man dannede især pigenavne af mandsnavne, således var Erikgine en virkelig kvinde. Bibelnavne, indlån fra fremmedsprog og litteraturens navne blev taget i brug eller udviklet på. Anselmus, Japhet, Urban (mænd) og Genita (kvinde) er blandt eksemplerne. &nbsp;</p><p>Ifølge Georg Søndergaard hed 30 procent af en bybefolkning i slutningen af 1800-tallet et sjældent navn, hvoraf 10 procent var unikke, det vil sige, at de kun havde én bærer.</p><p>I dag er billedet omtrent det samme.</p><p>I 2020 blev 13,5 procent af alle nyfødte ifølge Birgit Eggert navngivet med et navn, som ingen andre fik det år.</p><p>Ofte vækker de specielle navne forargelse, fordømmelse eller bliver latterliggjort.</p><p>For eksempel sagde kulturkommentator Anne Sophia Hermansen i en debat om nutidens unikke navne på TV 2 i 2022:</p><p>”Fordi du fra fødslen kommer til at hedde Anakin, Altan, Bvadr eller Ærteblomst, så får du ikke nødvendigvis et særpræget liv. Det skulle da lige være et liv fyldt med latter, fordi det er et fjollet navn. Vi er også nødt til at forholde os til, at nogle af de navne, de er ganske enkelt for idiotiske.”</p><p>Faktisk er Altan et tyrkisk navn, der betyder “rød solopgang”. Anakin er, som de fleste ved, en karakter i science fiction-serien Star Wars.</p><p>Med andre ord følger nutidens specielle navne ligesom fortidens nogle almindelige strømninger, her i form af indvandring og amerikansk kultur.</p><p>Det er værd at huske på, hvis man synes, at et navn er mærkeligt eller grimt, siger Line Sandst, som forsker i sprog og stednavne på Roskilde Universitet:</p><p>”Nogle gange sker det, at man forarges over et person- eller, for den sags skyld, et gadenavn, men oftest har det noget at gøre med ens egen smag og baggrund. Vi er bare født på forskellige tidspunkter i historien med forskellige rytmer i sprog og kultur, som er med til at bestemme vores reaktioner ud fra personlige præferencer.”</p><p>Navne, der er egentlige ord i sproget, er en anden tendens, som Birgit Eggert ser i nutiden. Den slags navne handler ofte om vejr og natur: Birk, Storm og Sol, men også Krusemynte, Panda og Eagle.</p><p>Faktisk er det også en skik, som mennesker har fulgt siden ældgamle tider. Bjørn og Ulf er således navne, der har været kontinuerligt i brug i Danmark i mindst 1000 år.</p><p>”Når et navn også er et ord, er det næsten aldrig ord for noget, mennesker selv har skabt, men for natur. Man hedder netop ikke Altan på dansk. Jeg tænker, at det må handle om noget, der ligger dybt i mennesker. Det er fascinerende, at både visse navne og principper for navngivning har bestået i så mange år.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”70f3ea02-5257-420d-abcc-1455058fa80e” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <div class=”article-media__src”> <div class=”infogram-embed” data-id=”7065237a-86ed-4cc7-a2e2-c260b98e64ab” data-type=”interactive” data-title=”Copy: Så mange lever med smerter”></div><script>!function(e,n,i,s){var d=”InfogramEmbeds”;var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,”script”,”infogram-async”,”https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js”);</script> </div> </figure> </div> </div> </div>

<p>Hver morgen går Estrid Dyekjær en tur med hunden fra sit rækkehus i Ålsgårde syd for Helsingør. Hun går ned til vandet, hvor hun tager en dukkert, uanset vejr og vind. Så går hun tilbage og går i gang med at smøre madpakker til sine to yngste børn. Imens lytter hun til P4, og hun lægger særligt mærke til meldinger fra trafikradioen. Ikke fordi hun selv skal ud i morgentrafikken for at komme på arbejde, men netop fordi hun ikke skal.</p><p>”Jeg glæder jeg mig over, at jeg ikke sidder et sted i trafikken og er stresset. Jeg husker, hvordan det var at sidde på motorvejen med en puls på 140 og føle mig presset over, at trafikken var gået i stå, og at jeg ville komme for sent til dagens første møde. Så sad jeg der og kiggede på uret og begyndte at brygge på en undskyldning for, hvorfor jeg kom for sent,” siger Estrid Dyekjær.</p><p>Det er over syv år siden, at Estrid Dyekjær havde en hverdag, hvor morgentrafikken var en evig kilde til stress. Dengang gjorde hun karriere i det private erhvervsliv inden for it, ledelse og marketing, og hun havde lange arbejdsdage, der begyndte så tidligt, som åbningstiderne i daginstitutionen tillod.</p><p>”Jeg stod ofte klokken 6.30 foran børnehaven, når pædagogen, der skulle åbne den dag, stak nøglen i låsen, og så var jeg blandt de sidste, der hentede. I mellemtiden havde jeg en travl dag med massevis af møder, men selvom jeg fortalte mig selv, at det var et succesfuldt og fedt liv, som gav adgang til materielle goder, kunne jeg ikke se meningen med det,” fortæller hun.</p><p>I efteråret 2018 tog Estrid Dyekjær da også en beslutning, som hun ikke har fortrudt en eneste gang: Hun droppede karrieren for at udleve en drøm, hun havde haft siden barndommen.</p><p>”Det kom nærmest som en åbenbaring: Jeg skulle gøre det manuskript til en roman færdig, som jeg var begyndt på, og give mig selv chancen for at blive forfatter, som jeg havde drømt om, siden jeg begyndte at læse og fandt ind i bøgernes univers,” siger Estrid Dyekjær.</p><h2>Karrierekvinde før karrierekvindens tid</h2><p>Hun er født i 1979 i Esbjerg, hvor hun voksede op i et hjem, der var præget af forældrenes, især moderens, karrieremæssige ambitioner og arbejdsliv.</p><p>”Min mor var karrierekvinde, inden karrierekvinde var et almindeligt brugt begreb. Hun voksede op i en flække i Østjylland og skulle sikkert have været gift med naboens søn, hvis det var gået, som alle forventede. I stedet stak hun til søs som telegrafist, gik i land og tog studenterkursus og juridisk embedseksamen og blev advokat,” fortæller Estrid Dyekjær.</p><p>Moderen blev gift med en af spidserne i datidens Esbjerg, en ingeniør, der var gået ind i sin families fiskeeksportvirksomhed. Ingeniøren, som blev far til Estrid Dyekjær og hendes storesøster, blev siden aftenskoleleder, mens moderen fortsatte sin karriere – uden at lade sig bremse af at være blevet mor.</p><p>”Jeg blev afleveret hos en dagplejemor, da jeg var to uger gammel, og min søster og jeg havde stort set ingen sygedage fra dagplejen eller siden fra skolen. Hvis vi var snottede, blev vi sendt af sted, og hvis vi kastede op, skulle vi være hjemme – hvilket betød, at vi skulle være i kælderen på min fars kontor,” fortæller hun.</p><p>Det lå så dybt i Estrid Dyekjær, at hun ikke skulle blive syg, at hun stort set ingen fraværsdage havde, og hun har set billeder af sig selv og sin søster, som var syge med først røde hunde og dernæst fåresyge i juleferien to år i træk.</p><p>”Min mor fortalte anekdoter om, at vi var gode til kun at blive rigtig syge i ferierne, og måske var vi faktisk i stand til at tilpasse os så meget,” siger hun.</p><p>Hun voksede op med en høj arbejdsdisciplin som noget selvfølgeligt og mærkede, at det høstede anerkendelse, når hun selv præsterede noget målbart.</p><p>”Min søster og jeg fik karakterpenge. Et 7-tal gav 7 kroner, et 13-tal gav 13 kroner. Så jeg lærte at arbejde målrettet og præstere optimalt,” husker hun.</p><p>Estrid Dyekjærs mor var lyttende og nærværende, når hun holdt fri, men det skete bare meget sjældent. Hun læste også i sin fritid, især om aftenen eller i ferier, og hjemmet rummede et bibliotek med tusindvis af bøger, både fagbøger om jura, opslagsværker, leksika og skønlitterære værker.</p><p>Men da Estrid Dyekjær som barn ytrede, at hun ville skrive bøger og leve af at være forfatter, lød det prompte svar fra moderen: “Glem det! Det kan man ikke leve af!”</p><p>”Min mors tonefald gjorde det klart, at det var en drøm, som intet havde med virkeligheden at gøre. Så mens jeg stadig havde den længsel i mig, begyndte jeg at forestille mig andre måder at leve på, som passede bedre med forventningerne,” fortæller Estrid Dyekjær.</p><h2>Karrieren begyndte i Irland</h2><p>Hun fantaserede stadig om, hvordan de bøger, hun læste, kunne fortsætte, eller digtede selv historier ud af det blå. Men hun gemte mere og mere drømmen om at blive forfatter væk.</p><p>Hun var dygtig til alle fag i skolen og blev opmuntret til at udnytte sine potentialer. Hun overvejede at blive journalist og bestod optagelsesprøven, men valgte at tage en etårig hh og blev optaget af markedsføring, hvilket førte til, at hun søgte ind på Handelshøjskolen i Aarhus og blev cand.merc. med speciale i markedsføring. På det tidspunkt var ledigheden for nyuddannede kandidater ret høj i Danmark, så hun søgte til Irland, hvor der var efterspørgsel på handels- og økonomiuddannede skandinaver. Hun fik job i en virksomhed, der på det halvandet år, hun var ansat, voksede fra 18 til 180 ansatte, som talte over 30 forskellige sprog.</p><p>”Jeg havde lært en høj arbejdsdisciplin af min mor, så jeg klarede mig godt, tjente mange penge og havde det også sjovt. Jeg gjorde det, der blev forventet, og brugte mine evner til at tjene penge, der kunne omsættes i forbrug,” siger hun.</p><p>Hjemme i Danmark var der stigende opmærksomhed på at få flere kvinder ind i ledelse, og det betød, at Estrid Dyekjær med sin erfaring fra udlandet, sin uddannelse inden for økonomi og markedsføring og sin målrettethed nærmest kunne vælge og vrage mellem stillinger.</p><p>”Jeg blev ‘kvotekvinde’. Jeg blev ansat på mine kvalifikationer, men også på mit køn. Jeg passede perfekt til det, der var brug for. En dygtig kvinde, der endda havde løbet maraton, og som ikke var bange for at arbejde solen sort,” siger hun.</p><p>Hun understreger, at hun var kvalificeret til sine stillinger, men især til slut i hendes karriereforløb, oplevede hun, at de ældre mænd, hun var leder for, reelt ikke lyttede til hende eller ville bruge hendes input til noget.</p><p>”Så kunne jeg styrte af sted om morgenen for at nå et møde, hvor jeg kunne mærke, at det ikke gjorde nogen forskel, at jeg deltog,” siger hun.</p><h2>Moderen ned fra piedestalen</h2><p>I 2009 fik hun sit første barn, en datter, og da begyndte noget at ændre sig.</p><p>”Da jeg sad med min to uger gamle datter i armene og kom i tanke om, at det var i den alder, min mor havde afleveret mig til dagplejen, skvattede min mor, som jeg beundrede meget, lidt ned fra piedestalen. Jeg begyndte at mærke, at noget skurrede,” fortæller hun.</p><p>Estrid Dyekjær fortsatte imidlertid karrieren i forskellige virksomheder, hvor hun indimellem fik lov at bruge sine evner som fortæller. Men grundlæggende var det de kvalifikationer, andre så i hende, der kom i spil.</p><p>”I dag kan jeg se, at jeg søgte anerkendelse – især fra min mor. Jeg fik ikke så meget kærlighed fra hende, og jeg tror, at mennesket er sådan indrettet, at får man ikke det bedste, søger man det næstbedste.<strong> </strong>Så jeg ønskede hendes anerkendelse, og det fik jeg også,” siger hun.</p><p>Det skete især, når der var målbare resultater i form af et nyt skridt op ad karrierestigen eller et godt resultat inden for løb.</p><p>”Min mor klippede resultaterne fra motionsløbene ud af avisen og sendte dem til mig. Så vidste jeg, at hun var stolt af mig. Jeg løb mest for hendes skyld, ikke for min egen,” fortæller Estrid Dyekjær.</p><p>Hun fik et barn mere, en søn, og under barslen med sønnen blev hun skilt og stod nu alene med to børn. Det kunne have ført til en ændring af hendes prioriteringer. Men i tilbageblik mener hun, at hun fortsat var blind for, at hun reelt havde et valg.</p><p>”Jeg løj for alle omkring mig og for mig selv, men det var ikke en bevidst løgn,” siger hun.</p><p>Da hun kom tilbage fra barsel med sit tredje barn, var der imidlertid kommet en ny chef, som var meget kritisk over for hjemmearbejde.</p><p>”Jeg var begyndt at se tilbage på min egen barndom og så, at min mor havde været for fraværende. Jeg opdagede, hvor meget jeg nød at være sammen med mine egne børn, og jeg kunne mærke, at der var ubalance i mit liv,” siger Estrid Dyekjær.</p><h2>Persille i forhaven</h2><p>Hun fik et arbejde med mindre transporttid, og det lettede presset lidt. Men da hendes mor blev syg med akut leukæmi og døde efter et kortvarigt sygdomsforløb, var det, som om noget i hende gav efter.</p><p>”Jeg mistede gejsten og kunne ikke længere finde mening i at aflevere mit barn i mange timer hver dag – for at bestride en stilling, hvor jeg mærkede, at jeg skulle udfylde en kvote som kvinde. Samtidig havde jeg lyst til at flytte i et mindre hus og skrue ned for forbruget,” siger hun.</p><p>Da hun efter moderens død fik udbetalt halvdelen af hendes pensionsopsparing, skete der noget. Da hun samtidig blev fyret på grund af en omstrukturering, var det, som om beslutningen nærmest blev taget for hende.</p><p>”Jeg stod en dag og kiggede på en reol, hvor der lå begyndelsen til et manuskript, jeg var begyndt at skrive. Jeg havde et halvt års løn og arven fra min mor, og jeg vidste, at nu skulle det være. Jeg gav mig selv et halvt år til at gøre manuskriptet færdigt og få det antaget hos et forlag,” siger hun.</p><p>I 2019 debuterede Estrid Dyekjær med romanen “To liv”. Siden har hun skrevet seks bøger mere og har to på vej. Hun lever som forfatter og foredragsholder, med en forholdsvis lav indtægt, et begrænset forbrug og en hverdag, der svarer til det, hun drømte om som ung.</p><p>”Som ung så jeg for mig, at jeg ville bo i et lille gult rækkehus med persille i forhaven. Men jeg tænkte, at det ikke passede med at blive journalist, sådan som jeg i mange år som barn og ung forestillede mig, at jeg skulle blive. For persille ville jo visne, mens jeg var ude og rapportere fra verdens brændpunkter. Nu bor jeg i et lille rækkehus og har en have, hvor jeg kan kigge ud på mine økologiske æbler og glæde mig over, at det bliver et godt æbleår,” siger hun.</p><p>Hun er ikke vred &nbsp;på sin mor, men hun er taknemmelig for, at hun endelig selv har turdet vælge en vej, som ikke er udstukket af andres forventninger.</p><p>”Jeg arbejder stadig for at nå mine mål, og der kommer den disciplin, min mor lærte mig, mig til gode. Min mor har haft sine grunde til at vælge, som hun gjorde. Og jeg er ikke i tvivl om, at hun elskede mig. Jeg har bare valgt anderledes. Jeg vil gerne være meget sammen med mine børn og støtte op om det, de brænder for. Og jeg gør mig umage for ikke at presse dem ind i bestemte baner i forhold til uddannelse og karriere.”</p><p>Erfaringerne fra erhvervslivet bruger hun i sit forfatterskab, der blandt andet rummer en trilogi, som har “kvotekvinde-livet” som tema.</p><p>”Og så nyder jeg hver dag, at jeg ikke er en del af den strøm af mennesker, der sidder kofanger ved kofanger på motorvejen og er ensomme i deres biler,” siger hun.</p>

<p>Det kan præge en historieinteresseret dreng at vokse op som sønderjyde tæt på danmarkshistoriens mest <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/et-nederlag-med-historisk-r%C3%A6kkevidde”>skæbnesvangre slagmark</a> i Dybbøl. Hvis man så oven i købet også vokser op i en familie, der blandt sine klenodier har morfars gamle kuffert med de noveller, han skrev, som aldrig blev udgivet – ja, så skal det jo gå galt.&nbsp;</p><p>Det meste af sit liv – som på søndag har varet i 60 &nbsp;år – har Tom Buk-Swienty vidst, at han skulle være forfatter. Og at han i modsætning til morfaderen skulle få udgivet sine historier. I betragtning af at Politikens Forlag netop har fejret, at salget af hans seneste to historiske bøger, der handler om Berlins fald under Anden Verdenskrig, nu har passeret 100.000 trykte eksemplarer, må dette siges at være lykkedes.</p><p>”Hvor heldig kan man være? Jeg har altid haft lyst til at dykke ned i historien og finde interessante historier. Jeg uddannede mig som historiker og arbejdede i mange år som journalist, men jeg vidste hele tiden, at jeg ville være forfatter,” siger Tom Buk-Swienty, som også interesserede sig for at tegne, fotografere og spille skak.</p><p>Som journalist arbejdede han i en årrække i USA. Her skrev han i 2005 bogen “Den ideelle amerikaner”, om fotografen Jacob A. Riis fra Ribe, der omkring år 1900 skabte opmærksomhed om New Yorks fattiges levevilkår. Samtidig fandt han i amerikansk historieformidling inspiration til den metode, <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/danmarkshistoriens-omhyggelige-sensationsmager”>der skulle blive hans særkende</a>. Bøger, der er lige så faktuelle og kildefunderede som klassisk historieskrivning, men fortalt gennem enkeltpersoner og lige så medrivende som romaner.</p><p>”Jeg har altid været tiltalt af den angelsaksiske skrivestil, hvor man stilistisk tillader sig lidt mere ved at benytte sig af skønlitterære fortælleteknikker uden at gå på kompromis med kilderne. Det var ikke en stil, der havde været dyrket så meget på vores breddegrader,” siger Tom Buk-Swienty, som også er inspireret af danske Thorkild Hansens bøger og ser et slægtskab mellem sig selv og Peter Øvig, som har brugt en lignende metode.</p><p>Det store gennembrud fik Tom Buk-Swienty i 2008 med “Slagtebænk Dybbøl”, hvor han ud fra blandt andet breve og dagbøger genskabte personlige fortællinger fra danske soldater, som deltog i det berygtede slag i 1864, samtidig med at han fortalte den store historie. Bogen dannede forlæg – <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/1864-vinder-ved-naermere-bekendtskab”>meget frit fortolket </a>– for Ole Bornedals tv-serie “1864” fra 2014.</p><p>Arbejdet med krigen i 1864 kastede ikke alene opfølgeren, “Dommedag Als”, af sig. Tom Buk-Swienty blev også opmærksom på forfatteren og eventyreren kaptajn Wilhelm Dinesen, Karen Blixens far, hvis eventyrlige liv han skildrede i et par bøger, inden han fortsatte med at skrive om &nbsp;Blixen selv og hendes lillebror, Thomas Dinesen, der var frivillig soldat i Første Verdenskrig.</p><p>Herfra tog han et spring til Anden Verdenskrig, hvor han i to bøger, “<a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/tom-buk-swienty-arkiver-gemte-nye-fortaellinger-om-danskere-i-hitlers-berlin”>Berlin brænder</a>” og “Russerne kommer”, skildrede Det Tredje Riges sammenbrud med afsæt i en håndfuld af de danskere, der i krigens sidste år opholdt sig i Berlin. Begge bøger havnede højt på bestsellerlisterne.&nbsp;</p><p>Nu har Tom Buk-Swienty bosat sig i Haag i Holland, hvor hans hustru arbejder for Den Internationale Straffedomstol (ICC), og her arbejder han på sit næste bogprojekt, som handler om et dramatisk skibsforlis, der fandt sted ud for Østgrønland i 1923. Fartøjet “M/S Teddy” forliste, og de skibbrudne måtte forsøge at overleve en arktisk vinter på en isflage, fortæller forfatteren begejstret:</p><p>”Jeg kan lide at genopdage fortællinger, som rummer interessante personligheder og som var velkendte i deres samtid, men siden blev glemt.”</p>

<p>Over 12 tons vasketøj om dagen, fem dage om ugen. Det lyder nok som en relativt uoverskuelig opgave for de fleste, men det er sådan, hverdagen ser ud på Centralvaskeriet på Bispebjerg Hospital.</p><p>Her i en gammel murstensbygning fra 1913 med hvidmalede vinduer og en mørkegrøn dør har vaskeriet ligget i over hundrede år. To verdenskrige, sygdomsepidemier og store økonomiske kriser har raseret ude i verden, mens der er vasket tøj fra patienter og personale i bygningen på Bispebjerg.</p><p>Man tænker måske ikke over det, men et hospital producerer næsten uendelige mængder vasketøj. Hospitalets patienter skal konstant have nyt tøj, håndklæder samt dyne- og hovedpudebetræk. Det gælder også, selvom det er sommerferie.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”bd123e90-d8ec-4531-a3d5-218b4d2f9a6d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Inde i vaskeriet er der konstant støj fra de mange maskiner, der hjælper med at folde, sortere og transportere tøjet rundt til forskellige stationer.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-07/20260702-155457-1.jpg?itok=XIbMfb9W” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Inde i vaskeriet er der konstant støj fra de mange maskiner, der hjælper med at folde, sortere og transportere tøjet rundt til forskellige stationer. Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Og i et fag, hvor kropsvæsker af forskellige slags ikke hører til sjældenhederne, er det også vigtigt, at de ansatte har mulighed for at få en ren uniform på.</p><p>”Vi kan tage det hele,” fortæller 50-årige Jan Rosenkilde Nikolajsen, der er enhedschef på Centralvaskeriet.</p><p>Inde i vaskeriet er der konstant støj fra de mange maskiner, der hjælper med at folde, sortere og transportere tøjet rundt til forskellige stationer. Flere steder kører der transportbånd rundt fyldt med tøj.</p><p>Ved en af stationerne suger et stort støvsugerrør tøjet op og sender det videre i systemet.</p><p>De flere tusinde kilo sorteret vasketøj bliver vasket i to aflange maskiner, der kaldes vaskerør. Hvert rør har 15 kamre, og tøjet får omkring to minutter i hvert kammer. Efterfølgende bliver det tørret og presset.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”63cb4a41-9e55-4235-834e-5eac6f1a2562″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Vaskeriet opsamler masser af genstande, som personale og patienter har glemt i lommerne. Det kan være alt fra kuglepenne og stetoskoper til fingerringe, ure og høretelefoner og endda tænder.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-07/20260702-155456-7.jpg?itok=c9g2UHaK” width=”944″ height=”1419″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Vaskeriet opsamler masser af genstande, som personale og patienter har glemt i lommerne. Det kan være alt fra kuglepenne og stetoskoper til fingerringe, ure og høretelefoner og endda tænder. Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Jan Rosenkilde Nikolajsen viser et metalskab frem med flere indvendige kasser. Her samler vaskeriet mange af de genstande, som personale og patienter har glemt i deres lommer, når de sender tøjet til vask.</p><p>Det kan være alt fra kuglepenne og stetoskoper til fingerringe, ure og høretelefoner. Også mere kuriøse genstande ender i kasserne.</p><p>”Det er mærkeligt, når der kommer tænder eller fjernbetjeninger,” siger Jan Rosenkilde Nikolajsen.</p><p>I vaskeriet er der en distinkt lugt af kemikalier, og temperaturen og fugtigheden får det til at føles, som om man går rundt i en stor sauna.</p><p>”Det bliver ulideligt varmt om sommeren,” fortæller Brian Harkamp, der er vaskemand og har arbejdet i vaskeriet i 35 år.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”e6b6a3b4-abf5-4be8-b291-1f5bce13d510″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Brian Harkamp, 54 år, har i sine 35 år på vaskeriet været vidne til en stor udvikling. Da han startede, var der 200 ansatte, og mange af arbejderne var muskuløse som &quot;slagteriarbejdere&quot;, fordi der var så mange tunge løft. I dag er mange af opgaverne automatiserede, og de er nede på omkring 80 ansatte.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-07/20260702-155501-7.jpg?itok=vzK5Hi97″ width=”944″ height=”1419″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Brian Harkamp, 54 år, har i sine 35 år på vaskeriet været vidne til en stor udvikling. Da han startede, var der 200 ansatte, og mange af arbejderne var muskuløse som “slagteriarbejdere”, fordi der var så mange tunge løft. I dag er mange af opgaverne automatiserede, og de er nede på omkring 80 ansatte. Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Alligevel er den 54-årige mand glad for arbejdet. Der er gode mødetider, og dagene er aldrig helt de samme. Brian Harkamp har i sine 35 år på vaskeriet været vidne til en stor udvikling.</p><p>Da han begyndte, var der 200 ansatte, og mange af arbejderne var muskuløse som “slagteriarbejdere”, fordi der var så mange tunge løft. I dag er mange af opgaverne automatiserede, og de er nede på omkring 80 ansatte.</p><p>Centralvaskeriet vasker også tøj for blandt andet Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital, så der er altid noget at lave, men mængden af tøj “falder med 30-40 procent, når der er sommerferie”, fortæller Brian Harkamp.</p><p>Ifølge enhedschef Jan Rosenkilde Nikolajsen er vaskeriet sådan et sted, hvor de nyansatte enten smutter igen efter en til to måneder eller ender med at blive i meget lang tid.</p><p>Nevin Iskandar er en af dem, der er virkelig glade for jobbet. Hun er koordinator og skal sørge for, at der er styr på de forskellige arbejdsstationer. Selvom hun bor i Sverige til daglig, pendler hun gerne for at komme på arbejde i Centralvaskeriet.</p><p>”Det gavner samfundet. Det betyder meget,” fortæller hun.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c2d99eb1-f4ec-4cf7-8303-e5c9db3cf27b” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Nevin Iskandar er koordinator og skal sørge for, at der er styr på de forskellige arbejdsstationer. Hun bor i Sverige til daglig, men pendler gerne for at komme på arbejde i Centralvaskeriet” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-07/20260702-155456-3.jpg?itok=nzprgQ-X” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Nevin Iskandar er koordinator og skal sørge for, at der er styr på de forskellige arbejdsstationer. Hun bor i Sverige til daglig, men pendler gerne for at komme på arbejde i Centralvaskeriet Foto: Johanne Teglgård Olsen </figcaption> </figure> </div> </div> </div>

<p>Meget i 73-årige Michael Jensens hus vidner om, at han er vel i gang med tredje kapitel af livet.&nbsp;</p><p>Den pensionerede bankmand spiller badminton tre gange om ugen, og en begejstring for planter fylder stuen ud: otte velplejede orkidéer står på en række og gør sig til for solen. Væggene er plastret til med billeder af smilende børnebørn, to piger, der elsker heste.</p><p>Men for enden af gangen i parcelhuset i Frederikssund bryder fortiden med badminton og børnebørn. En lukket dør er markeret med et “adgang forbudt”-skilt med en fed, rød streg. Bag døren, i det forbudte rum, er et teenageliv gået i stå.&nbsp;</p><p>I enmandssengen i værelset sov Michael Jensens søn, Morten Krogh Jensen, indtil han var 20 år gammel. En ung mand, der var “med på den værste”, ifølge vennerne, og som hverken var til at hugge eller stikke i, når først han havde taget en beslutning.&nbsp;</p><p>Det gjaldt beslutningen om at være Brøndby-fan i modsætning til alle vennerne, der var FCK-fans. Og det gjaldt beslutningen om at tage til Afghanistan som soldat i 2008 med sine forældres støtte, men mod deres ønske.&nbsp;</p><p>På værelset hænger stadig den dartskive, som Morten Krogh Jensen og hans venner skød efter inden byture. På gulvet ved siden af sengen står flyttekasser med sønnens karriere foldet pænt sammen:</p><p>Morten Krogh Jensen var konstabel ved Livgarden og var udsendt i Irak og Afghanistan. Her byttede han sig til uniformer fra flere af de internationale kolleger, han fik.&nbsp;</p><p>En amerikansk, en britisk og selvfølgelig den danske armygrønne ligger i kassen. I Irak var Morten Krogh Jensen aldrig en del af kamphandlinger. Det ville han gerne, opleve ægte krig, og det fik han mulighed for i Afghanistan.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”4caa05a8-781b-48d9-af02-222c443b0a7d” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Morten Krogh Jensen blev udsendt for første gang som 20-årig.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20080225-110417-pf.jpg?itok=T8u2bn-O” width=”944″ height=”1424″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Morten Krogh Jensen blev udsendt for første gang som 20-årig. Foto: Hok/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Den 11. februar 2008 fløj Morten Krogh Jensen til Helmand-provinsen. To uger senere kom han hjem til Frederikssund i en kiste.&nbsp;</p><p>Når vi nu sidder her i køkkenet i Frederikssund og taler om Morten Krogh Jensens død 18 år senere, er det, fordi nyhedsudviklingen igen har tvunget sig ind i Michael Jensens hjem.&nbsp;</p><p>I halvandet år har der ligget en uvildig undersøgelse af de politiske beslutninger, der blev truffet i forbindelse med krigen i Afghanistan, klar inde hos Dansk Institut for Internationale Studier. En undersøgelse, som Folketinget selv har bestilt, men som flere af dets medlemmer nu ikke vil citeres i.&nbsp;</p><p>Rapporten indeholder afklassificerede udtalelser, som toppolitikere igennem tiden har delt i Udenrigspolitisk Nævn. Men i maj 2026 vedtog Folketingets ledelse – det såkaldte Præsidium –, at politikere må fjerne citater eller lade sig selv anonymisere i udredningen. Gitte Lillelund-Bech, tidligere forsvarsminister for Venstre, har gjort brug af sidstnævnte mulighed.&nbsp;</p><p>Dertil har en række toppolitikere afvist at deltage i interviews til rapporten. Det har Lars Løkke Rasmussen (Mod), som dog har givet forskerne lov til at bruge citater fra Udenrigspolitisk Nævn.&nbsp;</p><p>Også Søren Gade (V), der var forsvarsminister mellem 2004 og 2010, har takket nej til interviews. Efter at have undladt at tage stilling i månedsvis har han nu valgt at lade forskerne bruge hans udtalelser fra Udenrigspolitisk Nævn, siger han i et debatindlæg i fredagens Kristeligt Dagblad.</p><p>”Jeg har principielle betænkeligheder ved at bryde fortroligheden i Nævnet, men jeg vælger at lade hensynet til åbenheden veje tungere,” skriver han.&nbsp;</p><p>Sagen vækker fortsat harme hos Afghanistan-veteraner, der mener, at der er noget mere principielt på spil: For hvor uvildig kan en udredning være, hvis det er op til politikerne selv, hvad der må stå i den?</p><p>I juni fremsatte en gruppe veteraner et borgerforslag, hvor de foreslår, at Folketinget skal stemme om at udgive rapporten med <em>alle </em>udtalelser, forskerne finder relevante. Forslaget har indtil videre 36.000 underskrifter, heriblandt Michael Jensens.</p><p dir=”ltr”>På Michael Jensens spisebord ligger to sirlige bunker af dokumenter. Den ene består af Morten Krogh Jensens udmærkelser i militæret og afskedsbreve – herunder et brev fra Prins Harry, som var udsendt samtidig med Morten Krogh Jensen. Den anden bunke er en liste af pointer, Michael Jensen vil fremføre.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Ja, nu skal du høre,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Punkt to, tre, fire, fem og seks er svirp mod Slotsholmen:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det er forkasteligt, at de ikke har mod og mandshjerte – og undskyld, nosser – til at stå ved, hvad de lavede dengang,” siger han og tilføjer:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Hvorfor må vi ikke vide, hvad der er blevet sagt? Den svære sandhed er, at vi mistede vores Morten, men for hvad? De fik nogle års frihed i Afghanistan, men så er de tilbage i noget, der måske er endnu værre.”</p><p dir=”ltr”>Punkt ét på Michael Jensens liste er dog den vigtigste årsag til, at faderen, der i dag er iklædt en hvid polo, som matcher hans overskæg, gerne vil snakke om Afghanistan-rapporten.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Jeg har jo stadig et voldsomt savn,” siger han.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har også været i kontakt med Mortens mor, Lisbeth Krogh Jensen, som ikke ønsker at rippe op i sorgen igen og derfor har takket nej til at medvirke i interviewet.&nbsp;</p><h2>Store fester og lange løbeture</h2><p>Som barn var Morten Krogh Jensen mindre end de andre drenge, og det blev aldrig rigtig anderledes som voksen. Men det gik ikke ud over selvtilliden.&nbsp;</p><p>Han var ferm til fodbold, og i skolen fik han fine karakterer “stort set uden at lave noget”, som faderen erindrer det. Som teenager var festerne i centrum for Morten Krogh Jensen, og her gik han under navnet “Plante” – Michael Jensen aner ikke, hvor kælenavnet kom fra. Vennerne beskrev ham som en eftertragtet fyr, der var “med på den værste”.&nbsp;</p><p>Med på den værste betød, at Morten Krogh Jensen tog i byen med lyserød paryk, og at der stort set altid var strippere til de opvarmninger, han var ansvarlig for.&nbsp;</p><p>Men det betød også, at han var klar på at stå op klokken seks om morgenen for at løbe 20 kilometer eller tage i svømmehallen – uanset om han var en “tømmermænds-Plante”, som han kaldte sig selv dagen derpå. Morten Krogh Jensen havde dertil stærke principper fra han var helt ung:</p><p>Naturligvis loyaliteten over for Brøndby IF, men også at han hadede cigaretter, som han kaldte “kræftpinde”. Og da han blev vild med en barndomsvens tidligere flirt, spurgte han om lov til at invitere hende ud.&nbsp;</p><p>”Man ønsker altid sine piger det bedste, og det var dig,” skrev vennen i sit afskedsbrev til Morten i 2008.&nbsp;</p><p>Da Morten Krogh Jensen var 19 år, blev han indkaldt som værnepligtig ved forsyningstropperne på Vordingborg Kaserne. Michael Jensen tænkte, at det nok ikke var lige noget for hans søn, ham der kastede tøjet vilkårligt ind i en bunke i skabet og var “et rigtigt rodehoved”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Men hold da op, da han kom hjem, så kunne du se gamle t-shirts foldet helt ens og snorlige,” siger Michael Jensen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Da Morten Krogh Jensen var færdig som værnepligtig i 2006, fik han muligheden for at komme til Irak med forsyningstropperne.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På det tidspunkt var situationen i Irak mildt sagt kaotisk: NATO-alliancen anført af amerikanerne kæmpede mod al-Qaeda-militser, men i lokalbefolkningen var der stor utilfredshed med den vestlige tilstedeværelse. Også i Danmark blev krigen tiltagende upopulær.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”0fb26fb9-2a8b-4d09-af52-abad6b936885″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Michael Jensens søn blev dræbt i en vådeskudsulykke i Afghanistan” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20260707-155044-2.jpg?itok=eAW2rxbC” width=”944″ height=”1345″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Michael Jensens søn blev dræbt i en vådeskudsulykke i Afghanistan Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Morten Krogh Jensen var ikke politisk interesseret, men havde “store følelser for ret og uret,” siger Michael Jensen. I Irak følte han ikke altid, at han var med til at vende uret til ret. Blandt andet fortalte sønnen forældrene, at det danske forsvar blev nødt til at betale lokale klanledere bestikkelse for ikke at klippe i de telefonledninger, Danmark installerede.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Alligevel ville Morten Krogh Jensen gerne tættere på rigtige kamphandlinger. I 2007 meldte han sig under Livgardens faner, og allerede i februar 2008 blev han udsendt til Camp Bastion i Helmand-provinsen.</p><p dir=”ltr”>Morten Krogh Jensen nåede aldrig at se en eneste talibaner.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>De første uger stod på øvelse i lejren, og den 24. februar skulle de danske udsendte på en natteøvelse. Inden solen gik ned over det sandfarvede landskab, skulle soldaterne klargøre udstyret. Morten Krogh Jensen sad på en mandskabsvogn og gjorde sit våben, et maskingevær, klar.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>På et køretøj, der stod med to meters afstand fra ham, sad hans 22-årige gruppefører. Føreren ladede sit maskingevær. Afsikrede. Og sigtede geværet mod Morten Krogh Jensen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Maskingeværet gik af, en række skud penetrerede luften og Morten Krogh Jensens hoved.&nbsp;</p><h2>En kontrolfreak bryder sammen</h2><p>Imens soldaterne i Helmand i fuldstændig panik forsøgte at finde rede i, hvad der var sket, udspillede en helt almindelig søndag aften sig i Frederikssund.&nbsp;</p><p>Klokken 20 om aftenen havde Michael Jensen og hans hustru sat sig til rette i stuen for at se ugens afsnit af DR-dramaet “Sommer” om den unge læge Jakob Sommer, der må vende hjem fra Malawi, da hans far får konstateret Alzheimers, og hele livet vendes på hovedet for familien i Frederiksværk.&nbsp;</p><p>20 kilometer fra tv-seriens kulisse, hos familien Jensen i Frederikssund, blev livet også vendt på hovedet den aften.&nbsp;</p><p>”Ja, ding-dong siger det,” imiterer Michael Jensen dørklokken. Og her må vi stoppe for en stund. Det er ikke rart at erkende for en selverklæret “kontrolfreak”, men siden den dag, Michael Jensen nu skal beskrive, har han ikke kunnet holde på tårerne.</p><p dir=”ltr”>”Ja, hm. Ja, det er meget frustrerende,” siger han og rømmer sig.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Fortællingen fortsætter sådan, at Michael Jensens hustru åbnede døren den aften i 2008 og blev mødt af tre mænd. Daværende chef for Livgarden, en officer og en feltpræst. Alle ved, hvad det betyder, det gjorde forældrene også. Men Michael Jensens hjerne forsøgte instinktivt at holde fast i håbet. Det kunne jo være, han “bare” var blevet hårdt såret.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Det var han ikke. Deres 21-årige søn var død.&nbsp;</p><h2>Fantasier om hævn</h2><p>I tiden efter var det bedste, Michael Jensen vidste, at opvarte Mortens venner.&nbsp;</p><p>Der blev spist utallige pizzaer i stuen i Frederikssund med kammerater fra forskellige kapitler af sønnens liv. Vennerne delte anekdoter om Morten Krogh Jensen, som forældrene “lappede i sig”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Men Michael Jensen begyndte også at ændre sig. Han blev vred, opfarende. Hævngerrig.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Jeg har altid sagt, at hvis der er nogen, der gør mine børn noget, så slår jeg dem ihjel. Og hævnfølelsen fyldte meget, for det var simpelthen så uretfærdigt, det der skete,” siger han.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”cd718642-2479-4248-a400-e9e44ea2011c” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Morten blev begravet i Oppe Sundby Kirke i Frederikssund” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-07/20080305-123917-6.jpg?itok=aOGjUFfJ” width=”944″ height=”542″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Morten blev begravet i Oppe Sundby Kirke i Frederikssund Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Hvordan gruppeføreren kunne overskride alle sikkerhedsregler, der findes i militæret, kom der aldrig en egentlig forklaring på. Nogle soldater, der var til stede dengang, sagde, at gruppeføreren “i kådhed” sigtede mod Morten Krogh Jensen som en form for vittighed. Selv sagde soldaten, at det var en fejl, at han rettede geværet mod kollegaen.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”På et tidspunkt sagde Morten noget til mig, og så vendte jeg mig mod ham og kom til at rette geværet mod ham og trykke af. Jeg sigtede ikke bevidst på ham, og jeg var ikke bevidst om, at geværet var ladt,” forklarede han ifølge TV 2 i retten i 2008.</p><p dir=”ltr”>Dengang tænkte Michael Jensen, om tragedien var udtryk for en større historie: sendte Forsvaret for mange unge uerfarne soldater af sted? Og blev de tilstrækkeligt psykisk vurderet inden udsendelse?</p><p dir=”ltr”>Også politisk lød der kritik af Forsvaret i ugerne efter ulykken.&nbsp;</p><p>”Vi sender lærlinge i krig. Så skal de lære det derude,” lød det fra Venstre-mand og tidligere oberstløjtnant Poul Dahl i Ekstra Bladet. &nbsp;</p><p dir=”ltr”>Michael Jensen overværede retsmøderne og domsafsigelsen, hvor sønnens kollega fik seks måneders ubetinget fængselsstraf for uagtsomt manddrab.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Michael Jensen forsøgte at få øjenkontakt med “skytten”, som han kalder ham. Men gruppeføreren mødte aldrig Michael Jensens øjne.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Michael Jensen skrev mandens navn ned på en seddel, som han gik rundt med i årevis. Igennem sociale medier og Morten Krogh Jensens soldatervenner kunne faderen følge med i, hvordan fester udviklede sig til børn og ægteskab for hans søns drabsmand.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>For et par år siden smed Michael Jensen sedlen med navnet ud. Mortens navn til gengæld, det har ordensmanden Michael Jensen, der egentlig ikke bryder sig om tatoveringer, fået foreviget på overarmen i fede graffiti-bogstaver.</p><p dir=”ltr”>Intet kan ændre på tabet af den Morten Krogh Jensen, der oprindeligt tegnede graffiti-bogstaverne. Og Michael Jensen er egentlig okay med, hvis det kommer frem i Afghanistan-udredningen, at politikerne har lavet fejl under krigen i Afghanistan. Selv hvis det er fejl, der indirekte kan have haft indvirkning på Mortens liv og død i Afghanistan.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Han vil bare have, at de står ved det.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”Det kan godt være, jeg lyder som en bitter gammel mand, men det er uartigt, synes jeg, for ikke at bruge et grimmere ord, at de ikke vil stå ved deres ord, når soldaterne stod ved deres ja til at blive udsendt med de konsekvenser, det nu havde.”</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har kontaktet den soldat, der skød Morten Krogh Jensen. Han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.&nbsp;</p>

<p>Nogle beslutninger i livet er store, andre er små. Der er forskel på, om du skal tage stilling til et jobskifte, eller om du overvejer, hvorvidt en buko-smøreost med rejer eller champignon er det rette valg på dit indkøb. Og ind imellem, og det er aldrig til at sige, hvornår det gør sig gældende, viser en lille beslutning sig at have store konsekvenser.&nbsp;</p><p>En sådan beslutning traf jeg i efteråret 2025. Umiddelbart var det ikke mit livs vigtigste beslutning. Men det er en, som vil følge mig resten af livet. En beslutning med vidtrækkende konsekvenser. En, som jeg tænkte var den rigtige. En beslutning som jeg aldrig kan omgøre. En helt banal beslutning: Jeg valgte at holde jul sammen med min bror og hans familie i stedet for at fejre højtiden med mine forældre.&nbsp;</p><p>Jeg er bosiddende i Trekantområdet med min familie, og mine forældre boede i Nordsjælland. Det er en køretur på godt tre timer, hvis ikke det var for sultne børn og fyldte blærer undervejs. Med to små børn og arbejde omkring juledagene var vi alle enige om, at det var den bedste løsning. Der var ingen sure miner. Vi kunne jo holde jul sammen igen i 2027. Mine forældre var i midten af 60’erne. Der skulle nok være flere gode år at give af.&nbsp;</p><p>Men vi tog fejl.</p><p>Torsdag den 12. januar kl. 21.30 modtog jeg et opkald. Det var min far. Han og mor lå syge med influenza. Jeg havde snakket med ham fire timer forinden, hvor han fortalte, at mor var meget skidt. Det var der jo mange der var. Det var en hård influenzasæson. Nu ringede han igen kl. 21.30. Det er sent, selv for forældre. Hans stemme bævede. Han kunne næsten ikke få ordene frem, men han fandt styrke til med sin sorgfulde stemme at fortælle:&nbsp;</p><p>”Din mor er død.”&nbsp;</p><p>Nogle informationer hører man uden egentlig at høre dem. Det kunne ikke passe. Hun havde jo bare influenza. Det dør man ikke af, når man er 68. Men det passede. Min kærlige, smilende mor levede ikke længere. Det var ikke influenzaen, som havde taget hende. En blodprop havde sat hende ud af spillet.&nbsp;</p><p>Mine brødre og jeg samledes om far, vi sørgede, og vi fik planlagt den rigtige begravelse for hende. Vi bar hende ud af kirken, vi smed roser på kisten, og vi sang “Jesus lever, graven brast!” ved graven. Og vi så fremad. Selvom vi var i sorgen, så vi fremad. Det, som lignede en ond drøm, det brugte vi som en anledning til at rykke tættere sammen. Det skulle dog vise sig, at mareridtet kun lige var begyndt.&nbsp;</p><p>Et døgn efter vi begravede mor, blev far indlagt. Det var galdesten og en betændelsestilstand i maven. Det viste sig at være betændelse i bugspytkirtlen. Efter flere komplikationer blev han overflyttet til Hvidovre Hospital, herefter et semi-intensivt afsnit og til sidst intensiv. Undervejs blev han kørt på Rigshospitalet ad flere omgange for at blive opereret, og så tilbage til intensiv på Hvidovre Hospital. Her talte jeg med ham for sidste gang. Jeg fortalte ham, hvad han havde betydet for mig, jeg sang salmer for ham, bad for ham og læste i Bibelen for ham. Og vi smilede til hinanden. Derefter kom en periode på en del uger, hvor han ikke var kontaktbar. Det var ikke muligt at høre hans stemme længere. Efter seks uger på intensiv døde min far pinselørdag.</p><p>På godt tre måneder blev jeg forældreløs. Kun fem måneder før kunne jeg sammen med min familie have fejret jul sammen med mine forældre. Men vi gjorde det ikke. Beslutningen blev en anden. Det havde med al sandsynlighed været en kaotisk jul. En jul hvor der var underskud på forældrekontoen, og hvor min hustru og jeg ville have set på hinanden med trætte øjne undervejs, men også en jul med varme, kærlighed og plads til både børn og voksne. Og en jul med mine forældre.&nbsp;</p><p>Nu kommer jeg ikke til at holde jul med dem igen. Jeg kommer ikke længere til at irritere mig over små ligegyldigheder i deres hjem. Aldrig mere kommer jeg til at smage min fars lidt for varme brunede kartofler. Mine børn får ikke en jul med deres farmor og farfar igen. De vil kun have det som et minde, vi giver videre til dem. En lille beslutning, men med uforudsete, store konsekvenser.</p><p>På bagkant opstår det uundgåelige spørgsmål: Var beslutningen den rigtige?&nbsp;</p><p>Jeg traf en beslutning på baggrund af, hvordan jeg og min egen lille familie havde det. Det ville blive strengt, hårdt, og vi skulle jo hjem og arbejde. Al logik foreskriver, at det var det rigtige, vi gjorde. Vi kunne nok ikke have fundet overskuddet. Men er det nu også så nødvendigt? Hvad var der egentlig gået af os, hvis vi havde bidt det i os og fejret juleaften med de to livsvidner, som havde været i mit liv længst tid? Samtidig mindes jeg den dag i efteråret, hvor jeg talte i telefon med min mor. Og jeg fortalte hende om vores planer. Og hun bifaldt dem. Hun mente oprigtigt, at det var en god strategi. Vi så jo stadigvæk hinanden lige efter nytår til en hyggelig kaffevisit hjemme hos os. At vi ikke skulle se hinanden juleaften betød jo ikke, at vi ikke holdt af hinanden. Tværtimod. Vi ville blot prioritere at ses på et andet tidspunkt. Og det ville vi jo helt sikkert have gjort. Men det ville jo bare ikke være juleaften.</p><p>Selvfølgelig skal man ikke gå og dyrke “hvad nu hvis’erne” og tænke på, om man skulle have gjort noget andet. Det er jo for sent at gøre det om. Man må stå på mål for sine beslutninger. Men jeg kan ikke helt frasige mig at have overvejelserne. For mig kommer det meget naturligt. Ikke fordi jeg fortryder det. Det tror jeg i hvert fald ikke. Og selv hvis jeg gjorde, hvad kan jeg så gøre ved det i dag? Alligevel overvejer jeg, om det var den eneste rigtige beslutning. Er der altid kun én rigtig beslutning? Eller havde det været lige så rigtigt at tage den lange tur?&nbsp;</p><p>Jeg skriver ikke det her for egentlig at blive klogere på min egen beslutning. Jeg skriver det for at blive klar over, hvornår er en god beslutning også den rette. Jeg vidste jo ikke, at det ville blive den sidste jul med mine forældre, så min beslutning bundede i det, jeg vidste på det tidspunkt: Vi får nok muligheden en anden gang. Derfor tænker jeg både, at det var den gode beslutning og den rette. Og det hviler jeg i. Selvom jeg da ville ønske, at jeg kunne holde jul med dem bare en sidste gang.</p><p>Man ved ikke altid, hvor store og omfattende konsekvenser en beslutning får. Og det er også godt. Hvis jeg havde vidst, at begge mine forældre ville gå bort i det efterfølgende forår, så havde vi nok fejret jul med dem en sidste gang. Jeg fortryder ikke beslutningen, men havde jeg vidst det, jeg ved nu, så var det omgjort. I stedet vil jeg sidde og smile over alle de andre gode stunder, jeg fik med dem.</p><p><em>Emil Kjær Brande er gravermedhjælper.</em></p>

<p>Sent søndag aften vågnede 87-årige Mitsuo Matsubara i den nordjapanske by Shizukuishi ved en mistænkelig lyd fra køkkenet. Da han gik ud for at undersøge sagen, <a href=”https://english.kyodonews.net/articles/-/79932?words=bear+shizukuishi” target=”_blank”>stod en asiatisk sortbjørn </a>med hovedet i familiens køleskab, mens madvarer lå spredt ud over gulvet.&nbsp;</p><p>Ifølge Kyodo News slap manden uskadt, men det er blot et af mange eksempler på, at bjørnene er kommet så tæt på mennesker, at de nu udgør en reel trussel.&nbsp;</p><p>I det seneste regnskabsår blev der registreret 238 bjørneangreb på mennesker – heraf 13 med dødelig udgang. Blandt de dræbte er beboere fra landsbyer, der var gået ud i bjergene for at samle spiselige urter. Andre er blevet angrebet på rismarker, ved virksomheder og sågar midt i boligområder.</p><p>Herhjemme har ulven bragt sindene i kog, ofte i forlængelse af angreb på eksempelvis får. I Japan er faren for bjørneangreb dog endnu mere nærværende, fortæller Japan-ekspert Asger Røjle Christensen, der er japansk gift og har boet mange år i landet.</p><p>”Der er kæmpe fokus på problemet – og det gælder især på hovedøen Honshu, hvor der er sket en mangedobling i antallet af bjørneangreb i områder tæt på menneskelige bebyggelser. Selv garvede lokale bjergvandrere som min egen svoger tør ikke længere tage ud i bestemte skovområder af frygt for at støde på en aggressiv bjørn,” fortæller Asger Røjle Christensen og tilføjer, at guvernøren fra det hårdt ramte amt Akita sidste efterår var nødt til at bede forsvaret om hjælp til at dæmme op for disse bjørneangreb.</p><p>Der er flere forklaringer på, at vi ser denne stigning i angreb fra den asiatiske sorte bjørn. Siden myndighederne for omtrent 20 år siden indførte et forbud mod at skyde dem, er antallet tredoblet, så bestanden i dag anslås til at være omkring 44.000. Samtidig er <a href=”https://www.dw.com/en/why-bear-attacks-are-rising-fast-in-japan/a-77521911″ target=”_blank”>bjørnenes naturlige habitat indskrænket</a> og har ændret sig, så det bliver sværere for dem at finde de bær og nødder, de ellers lever af.</p><p>”Især om efteråret er de desperate efter at finde føde, så de kan æde sig til et godt fedtlag, inden de går i vinterhi. Og når de ikke kan finde bær og nødder ude i skovene, søger de ind mod menneskelig bebyggelse, hvor de kan tømme skraldespande eller på anden måde skaffe sig føde. De sorte bjørne kan blive aggressive, når de møder mennesker – hvilket altså har ført til en stigning i disse angreb,” forklarer Asger Røjle Christensen.</p><p>Myndighederne sidder da heller ikke med hænderne i skødet. Selvom der stadig er et generelt forbud mod at skyde bjørnene, er det tilladt, hvis der er fare for menneskeliv. Her er problemet blot, at de fleste bjørnejægere er ældre mennesker, og at det tager tid at uddanne nye.</p><p>I foråret lancerede den japanske regering den første nationale handlingsplan for<a href=”https://www.straitstimes.com/asia/east-asia/govt-aims-to-establish-bear-population-control-by-fy30″ target=”_blank”> regulering af bjørnebestanden</a> frem mod 2030. Trods dødsfaldene er der ikke noget bredt folkeligt krav om at fjerne bjørnene fra den japanske natur. Målet er at holde bestanden nede og skabe større afstand mellem mennesker og dyr – ikke at gøre skovene bjørnefri.</p><p>Blandt metoderne, japanerne tager i brug, er, at skolebørn ikke går alene, når en bjørn er blevet set i området. Og at bjergvandrere hænger klokker på rygsækken, går i grupper og synger højt for ikke at overraske dyret.&nbsp;</p>

<p>Gråt og hvidt har erstattet blåt og hvidt. Men med skiftet fra Rejsekort til Basiskort er der kommet en ny udfordring for nogle af dem, der insisterer på at bruge det fysisk kort: at finde en stander på stationen inden togets afgang.&nbsp;</p><p>Mens der var 19.000 standere til Rejsekort, er der i dag cirka 7000 til det nye Basiskort, viser tal som selskabet bag – Rejsekort og Rejseplan A/S – trak for Kristeligt Dagblad i slutningen af juni. Det skyldes, at man både tjekke ind og ud på de nye standere, og at der er færre mennesker, der bruger Basiskort.&nbsp;</p><p>Louise Rønberg, 51 år, er lektor ved Københavns Professionshøjskole. I “sit civile liv”, som hun kalder det, er hun optaget af at beskytte retten til at være fri for det digitale, hvis man ønsker det – eller hvis man ikke kan være en del af det digitale A-hold.&nbsp;</p><p>Hun er derfor en af dem, som har været ude og sondere det nye standerterræn.&nbsp;</p><p><strong>Hvorfor bruger du Basiskort?</strong></p><p>Jeg bruger både appen og Basiskort. Jeg har ikke altid lyst til at fedte med min telefon, og i øvrigt synes jeg, at det er rart at have Basiskort, hvis min telefon løber tør for strøm. Jeg synes, det er rart at være uafhængig af det digitale af og til. Jeg er 51, så det er absolut ikke fordi, jeg ikke kan finde ud af at bruge en telefon eller computer. Men jeg mener, at man som borger i Danmark skal have retten til at vælge det digitale til og fra. Derudover er jeg optaget af, at vores samfund skal være tilgængeligt for handicappede, børn og ældre også.&nbsp;</p><p><strong>Hvorfor synes du ikke, at det nye basiskort er godt nok?</strong></p><p>Der er mange ting, der gør, at det ikke er godt nok. Funktionaliteten er dårligere på den måde, at du skal tjekke ind og ud, hver gang du skifter transport. Jeg har prøvet ikke at nå et tog på grund af det. Dernæst er sagen den, at hvis du går ned på en helt almindelig perron, så vil der nogle steder kun være en stander per perron i dag. Det er blevet utroligt meget mere besværligt at rejse med det offentlige, hvis du er et barn, hvis du synes, det med stationer er skræmmende, fordi du har psykiske problemer, hvis du ikke går så godt, eller hvis du bare skal skynde dig at nå toget.</p><p><strong>Så kan man jo bruge appen?</strong></p><p>Jo jo, det er da klart. Mit indtryk er, at virksomheden bag rejsekortet har håbet, at alle ville bruge appen. I starten reklamerede de jo stort set ikke for, at man kunne tage toget med et fysisk kort. Det er jo helt vanvittigt, at man for noget så almindeligt som at rejse, skal have en anden gadget. Jeg mener ikke, det kan være rigtigt, at man skal tvinges til at købe en smartphone.</p><p><strong>Mener du, at vores samfund i det hele taget er blevet for digitaliseret?</strong><br>Jeg synes, digitalisering er fint. Men jeg synes også, at der skal være en mulighed for at vælge det fra. Det gør mig lidt sur sådan set, at der er nogen, der skal opleve ikke at høre til i det rejsende samfund, for det bliver lidt et stigma: “Nå, du er sådan en, der rejser med Basiskort”. Og så bliver det ekstra udstillende, når man skal løbe rundt og lede efter en stander.&nbsp;</p><p><em>Rejsekort og Rejseplan oplyser til Kristeligt Dagblad, at selskabet ikke foretrækker, at de rejsende bruger et produkt frem for et andet.</em></p><p><em>Hvad angår Louise Rønbergs oplevelse af, at det kan være sværere at finde en stander, skriver selskabet, at standerne er placeret, der hvor flest rejsende starter og slutter deres rejser.&nbsp;</em></p><p><em>”Trafikvirksomhederne undersøger de rejsendes erfaringer med de nye Checkpunkter, og vurderer løbende, om der er behov for justeringer eller flere Checkpunkter på konkrete stationer og i busserne,” oplyser kundedirektør Jens Willars i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad og tilføjer, at der på nuværende tidspunkt er planer om at sætte 14 flere standere op.&nbsp;</em></p>

<p>Han levede store dele af sit liv på gaden. Ikke som hjemløs, men som ildsjæl.</p><p>Mandag den 13. juli døde læge og hjemløseaktivisten Preben Brandt efter længere tids sygdom. Han blev 81 år.</p><p>Da Kristeligt Dagblad interviewede ham i 2024, fortalte han om sin fremskredne prostatakræft, men sagde, at alderdommen var et godt sted at være i livet:</p><p>”Jeg har friheden til at gøre, hvad jeg har lyst til, og er omgivet af familie og mange gode venner. Jeg ved også, at jeg nærmer mig et tidspunkt, hvor jeg ikke er her mere. Men det er jeg rolig og afklaret med. Så afklaret, man nu kan blive med døden. Selvfølgelig er det svært at være syg, men det betyder meget, at jeg får lov til at tale om det med min omgangskreds, selvom vi selvfølgelig også taler om meget andet. Hos mig opstår der barnlige tanker, hvor jeg spørger, om det er min egen skyld, at jeg har fået kræft. Derfor taler jeg med en god præst.”</p><p>Det var som socialoverlæge ved herbergscentret Sundholm på Amager i 1980’erne, at Preben Brandt begyndte sit livslange og meget personlige arbejde med hjemløse.</p><p>”At kunne give omsorg har været grundlaget for mit arbejde med mennesker, der er hjemløse, siden da i arbejdet på en institution, og det var det menneskesyn, der siden førte mig ud på gaden for at møde dem, der levede dér,” skrev Preben Brandt i en aviskommentar februar sidste år.</p><p>Arbejdet med hjemløse betød, at han ofte gik på gaden både aften og nat. Og det påvirkede familielivet, og han endte med at blive skilt fra moderen til sine børn.</p><p>”Jeg har det moralsk svært med, at jeg har fået succes i livet og i mit arbejde, selvom jeg har svigtet dem, der var mig nærmest. I bund og grund synes jeg ikke, jeg har fortjent, at det er gået mig godt. Jeg håber ikke, det lyder selvmedlidende, for sådan er det ikke tænkt. Men jeg havde brug for en kristen tilgivelse for måden, jeg har levet mit liv på,” fortalte Preben Brandt avisen i 2020.</p><p>Han havde ellers lovet sig selv aldrig at blive skilt. Da han var 12 år, lod hans mor sig nemlig skille fra faderen, der havde fået en hjerneblødning, og flyttede til Jylland med lillebroderen og efterlod Preben Brandt. Han drømte derfor om et stabilt familieliv.</p><p>”Jeg er enormt taknemmelig over, at det er lykkedes mig at være en kærlig far og morfar. Det havde jeg ikke troet. Hvad det angår, har jeg formået at bryde den negative arv fra min mor,” sagde han.</p><p>Preben Brandt bisættes fra Marmorkirken i København den 17. juli.</p>

<p>Forskere har identificeret en ny abeart med lyse orange læber og et sort ansigt i en skov i DR Congo.</p><p>Det skriver det britiske medie BBC.</p><p>Aben er blevet set og fotograferet højt oppe i en trætop i den tætte skov i nationalparken Lomami.</p><p>Lokale har døbt arten Likweli, mens forskerne, der har identificeret den, har givet den det latinske navn colobus congoensis.</p><p>I 2008 var der første gang meldinger om, at aben var set i nationalparken. men da lykkedes det ikke at få et billede af den.</p><p>Efter at den var blevet set igen for ti år siden, satte et internationalt forskerhold sig for at finde og studere aben, der nu har vist sig at være en hidtil ukendt art.</p><p>Det er blot den femte nye afrikanske abeart, der er blevet opdaget inden for de seneste 75 år, skriver BBC.</p><p>RITZAU</p>