<p>Moderselskabet bag USA’s præsident Donald Trumps sociale medie, Truth Social, har tabt over 230 millioner dollar – godt 1,5 milliarder danske kroner – i årets andet kvartal.</p><p>I andet kvartal sidste år præsenterede selskabet et underskud på 20 millioner dollar, hvilket svarer til 130 millioner danske kroner.</p><p>Underskuddet skyldes ifølge AFP primært et fald i værdien af selskabets digitale aktiver. TMTG tabte i årets andet kvartal 190 millioner dollar på “digitale aktiver og værdipapirer”. Det indbefatter blandt andet kryptovaluta.</p><p>Selskabet havde i andet kvartal en omsætning på 1,7 millioner dollar, hvilket er en stigning på 89 procent sammenlignet med samme periode sidste år.</p><p>I årets første kvartal præsenterede TMTG et underskud på 2,5 milliarder danske kroner. Her var årsagen særligt faldende kurser på kryptovaluta.</p><p>Selskabet oplyser desuden, at det er godt rustet til senere i år at gennemføre en planlagt fusion med det amerikanske firma TAE, der udvikler teknologi inden for kernefusion.</p><p>Præsidenten bruger dagligt Truth Social til at komme med officielle udmeldinger.</p><p>TMTG lancerede 1. august en betalt tjeneste, som giver virksomheder hurtig adgang til opslag fra de mest populære brugere på Truth Social.</p><p>Donald Trump er med 13 millioner følgere den af platformens brugere med flest følgere.</p><p>Mere end ti kunder har tilmeldt sig tjenesten, der koster mellem 60.000 og 100.000 dollar hver måned. Det fortalte selskabets administrerende direktør, Kevin McGurn, mandag ifølge avisen Wall Street Journal under en præsentation af kvartalsregnskabet.</p><p>Ifølge McGurn er abonnenterne hovedsageligt virksomheder, der beskæftiger sig med såkaldt højfrekvenshandel, hvor computere køber og vælger værdipapirer ekstremt hurtigt.</p><p>Flere organisationer, eksperter og demokrater har kritiseret tjenesten, som er blevet kaldt et eksempel på “skamløs korruption”.</p><p>Truth Social blev lanceret i begyndelsen af 2022.</p><p>Trump blev i 2021 midlertidigt udelukket fra det daværende Twitter og Facebook, efter at hans tilhængere den 6. januar stormede den amerikanske kongresbygning, US Capitol.</p><p>RITZAU</p>

<p>Hidtil har USA været det eneste land, der har anerkendt Israels annektering af det besatte område Golanhøjderne.</p><p>Men sådan er det ikke længere.</p><p>Colombias nyligt udpegede præsident, Abelardo de la Espriella, og hans regering har mandag anerkendt Israels krav på Golanhøjderne. Landet erobrede størstedelen af området fra Syrien i 1967 og annekterede det i 1981.</p><p>Det skriver Colombias regering i en udtalelse på det sociale medie X.</p><p>- Colombias regering anerkender israelsk suverænitet over dette område samt denne stats ret til at beskytte sig selv mod udefrakommende trusler, lyder det.</p><p>De la Espriella overtog præsidentembedet fredag.</p><p>Hans overtagelse markerer et skifte i Colombia, da han er stærkt højreorienteret og allieret med den amerikanske præsident, Donald Trump.</p><p>De la Espriellas venstreorienterede forgænger, Gustavo Petro, kritiserede Israels offensiv i Gazastriben skarpt, afbrød de diplomatiske forbindelser og stoppede den israelske våbenimport til Colombia.</p><p>Den USA-støttede millionær, der nu sidder på posten, har lovet at genetablere båndene.</p><p>Israels udenrigsminister, Gideon Sa’ar, takker sin “gode ven” De la Espriella for anerkendelsen.</p><p>De to blev enige om den colombianske anerkendelse dagen før De la Espriellas tiltrædelse, siger Sa’ar.</p><p>FN fastholder, at Golanhøjderne er syrisk territorium, og at Israel har besat området militært.</p><p>I juli gentog FN’s generalsekretær, António Guterres, at Golanhøjderne er en del af Syrien. Han beskrev desuden den israelske besættelse som “fuldstændig uacceptabel”.</p><p>USA anerkendte området som israelsk i 2019 under Trumps første præsidentperiode.</p><p>I juli sagde De la Espriella, at han har planer om at åbne en colombiansk ambassade i Jerusalem, som Israel betragter som sin hovedstad.</p><p>Byen er dog ikke anerkendt internationalt som landets hovedstad, og de fleste lande har placeret deres diplomatiske repræsentationer i Tel Aviv.</p><p>Under Trumps første embedsperiode anerkendte USA også Jerusalem som Israels egentlige hovedstad, og han flyttede den amerikanske ambassade til byen i 2018.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et dekret, der lægger op til en genovervejelse af skolers vaccinationskrav og gentager opfordringer til, at MMR-vaccinen bliver opdelt i tre individuelle stik.</p><p>Det er sket under et arrangement i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.</p><p>Delstater og områder rådes ifølge dekretet til at gennemgå Trump-administrationens anbefalinger om krav om immunisering i forbindelse med skoledeltagelse.</p><p>Den føderale regering har ikke direkte kontrol over flere af de områder, som dekretet nævner. Delstaterne kan eksempelvis selv kræve, at skoleelever er vaccinerede.</p><p>På de områder er Trumps tiltag dermed mere en opfordring end en direkte ordre.</p><p>I et andet afsnit lyder det, at de amerikanske sundhedsmyndigheder vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal tilbyde MMR-vaccinen som individuelle vacciner.</p><p>Lige nu tilbydes den som en kombineret version, hvor man vaccineres mod både fåresyge, røde hunde og mæslinger på én gang. Det er den, der går under navnet MMR.</p><p>Samtidig “garanteres der fortsat tilgængelighed af kombinationsvacciner og de vacciner, der anbefales til fælles klinisk beslutningstagen”, lyder det.</p><p>Årelang videnskabelig evidens understøtter sikkerheden ved en kombineret MMR-vaccine.</p><p>Tiltaget har mødt omfattende kritik fra store lægeorganisationer og folkesundhedseksperter.</p><p>De har påpeget, at der er stærk videnskabelig evidens for sikkerheden ved den kombinerede MMR-vaccine, og at en opdeling af stikkene kan øge risikoen for, at børn misser vigtige vaccinationer.</p><p>Alligevel kom Trump under underskrivelsen af dekretet med en række ubekræftede udtalelser, herunder:</p><p>- Sammen kan der være en mulighed for, at de er ret dødelige.</p><p>Det har været en vigtig prioritet for den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., at begrænse antallet af anbefalede vacciner til børn, siden han tiltrådte embedet i januar sidste år.</p><p>Han har blandt andet grundlagt en nonprofitorganisation mod vacciner. Han har også forsøgt at fremme en modbevist sammenhæng mellem vacciner og autisme.</p><p>USA er lige nu ramt af det værste mæslingeudbrud i 35 år.</p><p>Kennedy er blevet anklaget for at bidrage væsentligt til sundhedskrisen ved at sprede misinformation og give næring til vaccinefrygten i landet.</p><p>RITZAU/AFP</p>

<p>Mindst fem personer har mistet livet under et russisk angreb i den sydøstlige ukrainske region Zaporizjzja.</p><p>Det skriver regionens guvernør, Ivan Fedorov, natten til tirsdag ifølge AFP i et opslag på den krypterede beskedtjeneste Telegram.</p><p>- Fem personer er blevet dræbt, og yderligere 20 er blevet såret. Desværre fortsætter antallet af ofre med at stige efter fjendens angreb på Zaporizjzja, skriver Fedorov.</p><p>Også i Ukraines hovedstad, Kyiv, er der tidligt natten til tirsdag meldinger om russiske luftangreb.</p><p>Ifølge hovedstadens borgmester, Vitalij Klytjko, har Rusland affyret ballistiske missiler mod byen.</p><p>Ifølge Kyivs militæradministration er der udbrudt brand i flere lagerbygninger i et af hovedstadens centrale distrikter. Én person meldes såret.</p><p>Klytjko melder, at beredskabet er rykket ud til distriktet Sjevtjenkivskyj.</p><p>Både nyhedsbureauerne Reuters og AFP har journalister, der fortæller, at de har hørt eksplosioner i den ukrainske hovedstad.</p><p>Luftalarmerne lød ifølge Reuters over byen i omkring 40 minutter, før de blev afblæst.</p><p>Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i sin aftentale mandag, at Rusland er ved at gøre sig klar til at indsætte flere nordkoreanske soldater på russisk område.</p><p>Han sagde desuden, at Rusland skal have modtaget nye ballistiske missiler fra Nordkorea.</p><p>- Det er første gang, at de (Rusland, red.) ikke kan føre krig uden støtte fra Nordkorea, sagde præsidenten.</p><p>Zelenskyj fremlagde ifølge AFP ikke dokumentation for sine påstande eller oplyste, hvornår indsættelsen af de nordkoreanske soldater ville finde sted.</p><p>Rusland har de seneste uger optrappet sine angreb med ballistiske missiler i Ukraine.</p><p>Det amerikansk-producerede Patriot-system anses for at være det mest effektive forsvar mod ballistiske missiler. Selv om det ukrainske militær råder over flere af disse systemer, mangler landet ammunition til systemerne.</p><p>Manglen på ammunition er blevet forværret, efter at USA og Israel indledte krigen mod Iran i slutningen af februar, skriver AFP.</p><p>Ukraine har den seneste tid også skruet op for sine angreb mod mål i Rusland.</p><p>RITZAU</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, mener, at hans forhold til Benjamin Netanyahu er rigtig godt, på trods af at den israelske premierminister har afvist en amerikansk-støttet plan for fred i Gaza.</p><p>Det sagde Trump som svar på et spørgsmål, der blev råbt af en journalist i slutningen af et arrangement i Det Hvide Hus mandag aften dansk tid.</p><p>- Forholdet er rigtig godt, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Efter over en uge med mere og mere kritik udtalte Netanyahu søndag direkte, at han er imod Gaza-planen, som Trumps fredsråd, det såkaldte “Board of Peace”, har fremlagt.</p><p>Trump præsenterede i september sidste år en plan for våbenhvile mellem den militante gruppe Hamas og Israel. I fredsplanen var 20 punkter, heriblandt oprettelsen af “Board of Peace”.</p><p>Den nye plan, som blev fremlagt i juli, indeholder 15 punkter. Den opfordrer Israel til at begynde at trække sine soldater tilbage, i takt med at Hamas afrustes.</p><p>Planen fik støtte af Hamas, men søndag lød det fra Netanyahu, at Israel ikke kunne acceptere aftalen.</p><p>- Nu siger jeg det igen: Israel afviser dokumentet på 15 punkter, sagde Netanyahu ifølge Times of Israel.</p><p>Netanyahu har været premierminister siden 2022, men havde også embedet fra henholdsvis 2009 til 2021 og 1996 til 1999. Det gør ham til Israels længst siddende leder.</p><p>Han står over for et vanskeligt genvalg den 27. oktober, eftersom han står lige med andre kandidater eller er bagud i meningsmålingerne. Det skriver AFP.</p><p>Det er landets første valg siden et angreb fra Hamas den 7. oktober 2023, hvor krigen i Gaza begyndte.</p><p>Meningsmålinger viser, at Gaza-planen er upopulær blandt Netanyahus højreorienterede vælgerbase, og yderligtgående højrefløjsmedlemmer af hans regering havde opfordret ham til at droppe den.</p><p>Indtil for nylig førte Netanyahu valgkamp på styrken af sit forhold til Trump. Præsidenten har ifølge AFP taget hidtil usete skridt i den amerikanske støtte til Israel, herunder at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem.</p><p>USA og Israel angreb i fællesskab Iran den 28. februar.</p><p>Trump og Netanyahu gled dog efterfølgende fra hinanden, fordi Trump ønskede en våbenhvile og en afslutning på konflikten, der har fået hans popularitet til at dale og oliepriserne til at eksplodere.</p><p>RITZAU</p>

<p>Tyrkiets parlament stemte mandag en lov igennem, der giver begrænset amnesti til kurdiske PKK-militante.</p><p>Det er et vigtigt skridt i en fredsproces, der skal forsøge at afslutte den årtier lange, blodige konflikt.</p><p>Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.</p><p>Lovgivningen giver juridisk beskyttelse til mange tidligere militante, som ikke har begået konkrete forbrydelser.</p><p>Den gør det samtidig muligt at suspendere fængselsstraffe for nogle personer, der er dømt for medlemskab af PKK.</p><p>Det baner vejen for, at de kan blive reintegreret i samfundet, skriver Reuters.</p><p>Loven blev vedtaget med 468 stemmer i det 600 mand store parlament efter at have fået opbakning fra præsident Recep Tayyip Erdogans regerende AK-parti, dets nationalistiske allierede i MHP og det prokurdiske DEM-parti.</p><p>Det er Tyrkiets første lovgivningsmæssige skridt mod at afslutte konflikten og kommer 18 måneder efter, at Abdullah Öcalan, den fængslede grundlægger af PKK, opfordrede sine tilhængere til at nedlægge våbnene.</p><p>Loven fastslår dog ikke, hvad der skal ske med den 77-årige Öcalan, som har siddet i isolation på fængselsøen Imrali nær Istanbul i de seneste 27 år.</p><p>Søndag advarede PKK om, at loven ikke vil få nogen reel betydning, hvis ikke Öcalan løslades.</p><p>Öcalan har ifølge AFP spillet en central rolle i forsøget på at afslutte konflikten.</p><p>I februar 2025 kom han med en historisk opfordring til sine krigere om at nedlægge våbnene og benytte demokratiske midler til at forsvare den kurdiske minoritets rettigheder i Tyrkiet.</p><p>PKK meddelte i maj 2025, at organisationen ville afslutte sin væbnede kamp og opløse sig selv.</p><p>PKK er ifølge Reuters betegnet som en terrororganisation af Tyrkiet, USA og EU og indledte sin væbnede kamp i 1984.</p><p>Konflikten har kostet mere end 40.000 mennesker livet og bidraget til årtiers politiske og sociale splittelse.</p><p>RITZAU</p>

<p>Lukas Graham vender tilbage med bandets første danske arenakoncerter i otte år i januar 2027, når gruppen optræder i Royal Arena i København den 23. januar og ugen efter i Jyske Bank Boxen i Herning den 30. januar.</p><p>Det annoncerer koncertarrangøren All Things Live i en pressemeddelelse.</p><p>Heri fortæller bandets forsanger, Lukas Graham Forchhammer, hvor meget han glæder sig til arenakoncerterne.</p><p>- Jeg glæder mig til at dele fællessangen med jer alle sammen, og jeg lover, at vi kommer med et helt særligt show med alle de sange, I kender, nogle helt nye toner, musikalske gæster og venner samt en scenografisk fortælling, der vil få os til både at danse og græde.</p><p>Lukas Graham udgiver fredag den 14. august bandets femte plade, “Good Times”.</p><p>Dagen efter drager de til USA. Her skal Lukas Graham løbende varme op for Ed Sheeran frem til november som en del af den britiske popsangers nordamerikanske del af turnéen “The Loop”.</p><p>I august sidste år gav Ed Sheeran fire koncerter i Øresundsparken i København.</p><p>Til sit sidste show havde han Lukas Grahams forsanger, Lukas Graham Forchhammer, med sig på scenen.</p><p>Sammen sang de Lukas Graham-nummeret “7 Years”.</p><p>- Sikke en fantastisk sang at synge, lød det efterfølgende fra Ed Sheeran i et opslag delt på Instagram.</p><p>- Jeg føler, at vores karrierer spejler hinandens på så mange måder. Men efter jeg har hængt ud med ham, har jeg fundet ud af, hvor meget vores liv også spejler hinandens.</p><p>Både Ed Sheerans og Lukas Grahams karrierer tog fart omkring 2011.</p><p>Lukas Graham udgav bandets selvbetitlede debutplade med numrene “Ordinary Things”, “Drunk in the Morning” og “Criminal Mind” året efter.</p><p>Lukas Graham var nomineret til to Grammy-statuetter i 2017 for førnævnte “7 Years”.</p><p>RITZAU</p>

<p>Tusindvis af retssager mod selskaber bag flere sociale medier har fået grønt lys til at fortsætte.</p><p>Det afgjorde en amerikansk appeldomstol mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Blandt andet anklages Googles YouTube, Metas Instagram, Snap Inc.s Snapchat og ByteDances TikTok i retssagerne for at have designet deres produkter, så de skaber en afhængighed hos unge brugere.</p><p>Virksomhederne havde ved appeldomstolen forsøgt at få omstødt en dom fra en lavere instans, der havde afgjort, at selskaberne skal gå ind i de omkring 2400 retssager mod dem.</p><p>De havde argumenteret for, at den paragraf, som beskytter virksomhederne mod sagsanlæg vedrørende indhold, der er blevet offentliggjort af deres egne brugere, også beskytter selskaberne mod beskyldninger om, at de har undladt at advare offentligheden om den afhængighedsskabende natur af deres platforme.</p><p>Appeldomstolen fastslog dog mandag, at appellen var blevet indgivet for tidligt i forløbet, da de fleste appeller indgives, efter at en retssag er afsluttet.</p><p>Bag retssagerne mod selskaberne er delstater, kommuner, skolekredse og enkeltpersoner.</p><p>De hævder, at selskaberne bevidst har gjort unge brugere af de sociale medier afhængige af deres platforme.</p><p>Afhængigheden af de sociale medier har ifølge anklagerne været med til at skabe en stigning i depressioner, angst og kropsopfattelsesproblemer blandt amerikanske unge.</p><p>De hævder ligeledes, at det har skabt en krise inden for mentalt helbred i landet i de seneste år.</p><p>I marts tabte techselskaberne Meta og Google en retssag i Californien om afhængighed af sociale medier.</p><p>Nævninge afgjorde, at techselskaberne skulle betale den 20-årige kvinde, der havde anlagt sagen, seks millioner dollar i erstatning.</p><p>Kvinden, der i retsdokumenter står anført under initialerne KGM, havde hævdet, at hun blev afhængig af selskabernes apps i en ung alder på grund af den måde, de er designet til at fange brugernes opmærksomhed på.</p><p>Snapchat og TikTok havde forud for sagen indgået forlig med KGM.</p><p>RITZAU/Reuters</p>

<p>Donald Trump siger mandag, at han nu selv vil kræve kompensation fra Iran for den seneste konflikt som en del af eventuelle fremtidige fredsforhandlinger.</p><p>Det skriver USA’s præsident i et opslag på sin sociale platform Truth Social.</p><p>Tidligere har Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, sagt, at USA skal kompensere Iran for tabene efter de amerikanske angreb på landets atomanlæg i juni.</p><p>Trump afviser, at kompensation blev nævnt under de tidligere forhandlinger mellem USA og Iran, men skriver, at han nu vil kræve betaling fra Iran for amerikanske tab.</p><p>- Men det er en interessant idé, for nu kræver jeg på samme måde kompensation fra Iran for alle de mennesker, de har dræbt og såret alvorligt med deres vejsidebomber og i de mange konflikter, som de er kendt for (…), skriver præsidenten.</p><p>Han henviser blandt andet til konflikter under den iranske militærleder Qassem Soleimani, som blev dræbt i et amerikansk droneangreb i 2020, samt angrebet mod det amerikanske krigsskib USS Cole i 2000.</p><p>USS Cole blev ifølge The New York Times i oktober 2000 udsat for et selvmordsangreb i Yemen, hvor 17 amerikanske soldater blev dræbt. Den militante bevægelse Al-Qaeda tog ansvaret for angrebet.</p><p>Trump har ifølge den amerikanske avis tidligere kædet Iran sammen med angrebet.</p><p>Den amerikanske præsident skriver desuden, at han vil kræve kompensation fra Iran til familierne til de mange mennesker, som ifølge ham er blevet dræbt under protester i Iran gennem de seneste 50 år.</p><p>- Jeg har instrueret mine repræsentanter i at gøre dette til et fast krav i alle fremtidige forhandlinger, skriver Trump.</p><p>Den iranske udenrigsminister, Araghchi, sagde i slutningen af juli til Financial Times, at USA “skal forklare, hvorfor de angreb os midt i forhandlingerne, og de skal sikre, at det ikke gentager sig”.</p><p>- Og så skal de yde kompensation for de skader, de har forvoldt, sagde han videre.</p><p>RITZAU</p>

<p>Aokigahara er en skov i Japan ved foden af bjerget Fuji. I japansk mytologi har den haft ry for at være hjem for genfærd. På temmelig bizar vis er den i moderne tid blevet en attraktion for både selvmorderiske mennesker – og turister.</p><p>I tyske Marion Poschmanns roman “Fyrretræsøerne” (2017) anvendes dette morbide paradoks til et ganske effektivt civilisationssammenstød. Gilbert, en midaldrende tysk universitetslærer i kulturhistorie, der endnu ikke har fået fastansættelse, vågner en dag op og forlader sin kone. Han tror, føler eller fornemmer, at hun er ham utro. I tilsyneladende affekt ender han på en slags pilgrimsrejse gennem Japan i selskab med en ung selvmorderisk mand.</p><p>Da de to på et tidspunkt kommer til “selvmordsskoven” Aokigahara, gør Gilbert sig nogle umådeligt tyske tanker: Han erfarer, at daglejere bliver hyret til en gang om året at “gennemkæmme” skoven og samle lig sammen.&nbsp;</p><p>Gilberts tanke? “Hvorfor kunne daglejerne ikke også tage det øvrige skrald med?”</p><p>Således støder gammel japansk natur sammen med moderne europæisk mentalitet på en måde, der bør drage alle liebhavere af japansk kultur, hvad enten det er haikudigte, sushi eller fyrretræer.</p><p>Vesttyske Marion Poschmann (født 1969) har siden begyndelsen af nullerne modtaget en rimelig fast strøm af arbejdslegater og mindre priser og skrevet omtrent et dusin romaner. “Fyrretræsøerne” er hendes første større internationale succes med engelsk oversættelse, større prisnomineringer og flotte tyske anmeldelser. Hun passer dermed helt oplagt i Forlaget Klara W.’s udgivelser af semikendt tysk litteratur.</p><p>I sin mærkelige færd gennem det moderne Japan får Gilbert to følgesvende. For det første 1600-talsdigteren Matsuo Basho og dennes beskrivelser af en pilgrimsfærd mod nord. For det andet det unge modernitetsprodukt Yosa. Gilbert møder den unge mand på en banegård, hvor Yosa temmelig udetermineret forsøger at begå selvmord. Det stiliseres som et slags vanligt modefænomen, fordi presset fra forældre og samfund er for stort, men opmærksomheden for lille.</p><p>Sammen rejser den midaldrende desillusionerede mand og den noget flaksende unge omkring for at bese egnede steder til at begå selvmord mellem tradition og modernitet: Moderne kold efterkrigsarkitektur i forstaden? Den turistede selvmordsskov? De mystiske fyrretræsøer?</p><p>Poschmann, der bor i Berlin, udøver med “Fyrretræsøerne” momentvis både meningsfuld litterær kulturkritik og skriver en vis naturlyrik: “Gilbert forestillede sig fuldmånen over sorte fyrretræer. Et sølverne lys, udgydt over stubbeagtige silhuetter, det ubarberede fysiognomi hos gamle landstrygere.”</p><p>I den overtydelige banalisering af de sociale relationer (Yosa, “han var bare helt umulig;” konen derhjemme, “hun demotiverede ham”) er der et stykke vej til litterær storhed, men er man allerede draget af enten de japanske kulturparadokser eller af tysk psykologisk realisme, vil Poschmann være et glædeligt nyt bekendtskab.</p><p><em>Marion Poschmann: Fyrretræsøerne. Oversat af Ann-Claire Olsen. 198 sider. 249 kroner. Forlaget Klara W</em>.</p>