<p>To 17-årige drenge er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om et knivoverfald ved Islev Skole i Rødovre onsdag i sidste uge.</p><p>Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Anklager Update.</p><p>De to blev anholdt torsdag i sidste uge og fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup fredag. Her valgte dommeren at opretholde anholdelsen af dem i tre døgn.</p><p>Mandag er de igen blevet stillet for en dommer, der har besluttet at fængsle dem.</p><p>Det var omkring klokken 21.30 i onsdags, at en 16-årig dreng blev stukket med kniv ved en ungdomsklub ved Islev Skole i Rødovre.</p><p>Ifølge sigtelsen, der blev læst højt i fredagens grundlovsforhør, holdt den ene af de 17-årige den 16-årige fast, mens den anden 17-årige stak ham med kniv.</p><p>De nægter sig begge skyldige i drabsforsøg.</p><p>/ritzau/</p>

<p>28-årige Søren Emil Hoppe Steenberg er mandag idømt 30 dages betinget fængsel med vilkår om 40 timers samfundstjeneste</p><p>Samleveren til folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen erkendte i Retten i Kolding, at han 3. december sidste år havde været i besiddelse af 121 gram hash, 46 gram skunk og 15 poser med cannabisvingummier.</p><p>Formålet var, at stofferne skulle videresælges, forklarede han i retten.</p><p>Sagen fik i marts den konsekvens, at Cecilie Liv Hansen blev ekskluderet fra partiet Liberal Alliance bare fire dage efter folketingsvalget.</p><p>Det skete, fordi Cecilie Liv Hansen efter partiets mening havde løjet over for partiet om sagen.</p><p>Cecilie Liv Hansen, der også er medlem af byrådet i Kolding og regionsrådet i Region Syddanmark, har valgt at fortsætte sin politiske karriere som løsgænger.</p><p>Søren Emil Hoppe Steenberg lagde allerede i marts kortene på bordet i et kommentarspor til en artikel hos TvSyd.dk.</p><p>Her slog han samtidig fast, at kæresten – Cecilie Liv Hansen – ikke vidste besked om eller var involveret i handlen.</p><p>- Lad os kalde det, hvad det er. Jeg har solgt cannabis, og jeg står til ansvar for mine handlinger. Det er mit ansvar – ikke hendes. Hun havde hverken kendskab til det eller nogen som helst involvering i det, skrev han.</p><p>Cecilie Liv Hansen blev ikke nævnt under retsmødet i Kolding, der tog knap en time.</p><p>Den 28-årige samlever fortalte, at han havde solgt stoffer over en periode på “mindre end en måned”.</p><p>Det skete ifølge den tiltalte, fordi han var økonomisk presset, efter at han var blevet opsagt i sit job.</p><p>Salget af stoffer blev ifølge den tiltalte aftalt via sms-beskeder. Det skete i forening med en person, som den 28-årige ikke i retten ville navngive.</p><p>Det kom i retten også frem, at Søren Emil Hoppe Steenberg tidligere er dømt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.</p><p>Det var i 2018, hvor han blev idømt en bøde på 2000 kroner for besiddelse af hash.</p><p>Søren Emil Hoppe Steenberg modtager dommen og havde efterfølgende ingen kommentarer til sagen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Irans militære operationer mod Israel er nu afsluttet.</p><p>Det oplyser Irans samlede kommando for landets væbnede styrker ifølge nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Iran advarer samtidig om hårde angreb, hvis Israel fortsætter sine angreb i Libanon.</p><p>En højtstående israelsk embedsmand siger ifølge den israelske tv-station Channel 12, at Israel også standser sine angreb mod Iran. Det skriver Reuters.</p><p>Det sker efter ønske fra den amerikanske præsident, Donald Trump, lyder det.</p><p>Embedsmanden siger videre, at Israel igen vil angribe de sydlige forstæder til Beirut, hvis Hizbollah fortsætter sine angreb på israelske byer.</p><p>Meldingerne om angrebsstop sker, kort efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, skrev på sit sociale medie, Truth Social, at både Israel og Iran ønsker at få en våbenhvile.</p><p>Forinden skal Donald Trump have talt i telefon med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det fortæller en israelsk embedsmand til Reuters.</p><p>Iran rettede søndag flere bølger af missilangreb mod Israel som gengæld for et israelsk angreb mod en forstad til Libanons hovedstad, Beirut.</p><p>Det har fået Israel til at svare igen ved at angribe en række mål i Iran.</p><p>Angrebene sker, mens USA og Iran er ved at forhandle om en aftale, som skal afslutte krigen i Mellemøsten.</p><p>Det lader heller ikke til, at det var den amerikanske præsident Donald Trumps ønske, at parterne igen skulle angribe hinanden.</p><p>Efter de første iranske angreb søndag talte Trump i telefon med Benjamin Netanyahu.</p><p>Før samtalen gav Trump udtryk for, at han ville bede Netanyahu om at lade være med at gengælde de iranske angreb.</p><p>Trump var efter eget udsagn bekymret for, at forhandlingerne med Iran risikerede at falde fra hinanden.</p><p>Esmail Baghaei, som er talsmand for Irans udenrigsministerium, har mandag sagt, at angrebene i løbet af natten kun vil forværre en diplomatisk proces, som allerede er “kaotisk”. Det skrev Reuters tidligere mandag.</p><p>Den iranske præsident, Masoud Pezeshkian, skriver på X, at Iran stadig er ved forhandlingsbordet.</p><p>- Diplomati og forsvar er to vinger af national styrke; vi har hverken forladt slagmarken eller forhandlingsbordet, skriver han ifølge AFP.</p><p>Iran rettede angreb mod Israel søndag aften dansk tid, efter at Israel havde angrebet Dahiyeh-området syd for Beirut i Libanon.</p><p>Det var ifølge Reuters det første angreb i området, siden en våbenhvile blev indgået 16. april.</p><p>Israels militær er den seneste tid rykket længere nordpå i Libanon.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Folkekirken er kommet i centrum af den offentlige debat, efter vi har fået en ny regering. Det skyldes to ting: For det første, at Kirkeministeriet er blevet nedlagt, og for det andet at der ikke står, at “Danmark er et kristent land” i det nye regeringsprogram.</p><p dir=”ltr”>Lad mig begynde med konklusionen: Ingen af delene kommer til at gøre den store forskel. Det hele er semantik, polemik, symbolik og først og sidst: Følelser. Og dem er der jo heller ikke noget galt med.</p><p dir=”ltr”>Men lad os se nærmere på historikken. Jeg faldt over et opslag på Facebook af den afgående kirkeminister, Venstre-manden Morten Dahlin. En flittig og dygtig minister, der har taget opgaven alvorligt, haft en faglig tilgang til sagerne og endda formået at skabe en del positiv opmærksomhed om det lille Kirkeministerium. Han er i hvert fald ikke tilfreds med, at departementet nu er nedlagt.</p><p dir=”ltr”>I det lidt længere opslag, hvor Dahlin ser tilbage på sin ministertid, skriver han også denne bemærkning: “Folkekirken har nemlig særstatus. Det er derfor, vi i 110 år har haft et selvstændig kirkeministerium – som den røde regering nu har nedlagt.” Det første er rigtigt. Folkekirken har særstatus. Det fremgår af Grundlovens paragraf 4, der lyder:</p><p dir=”ltr”>”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”</p><p dir=”ltr”>Men det er nu ikke på grund af denne særstatus, at vi i de forgangne 110 år har haft et selvstændigt Kirkeministerium. Det skyldes tværtimod en kirkestrid, som en radikal minister ikke ønskede at tage ansvar for.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Indtil 1916 havde vi et såkaldt Kultusministerium, der rummede både undervisnings- og kirkeområdet. Den strid, der førte til ministeriets deling, omhandlede ansættelse af præsten Arboe Rasmussen, der ikke var i overensstemmelse med den folkekirkelige lære på alle områder. Præsten søgte et embede på Falster, og der var splid i menighedsrådet om den kontroversielle præst. Flertallet ville give ham ansættelse, og de blev støttet af den radikale kultusminister Søren Keiser-Nielsen. Sjællands biskop var imod og sagde nej, og han blev støttet af bispekollegiet. Sagen kørte herefter gennem provsteret og landemode, før den endte i Højesteret.</p><p dir=”ltr”>Få dage inden den endelige afgørelse meddelte den radikale kultusminister, at han ønskede at trække sig fra posten. Statsminister Zahle, der også var radikal, ville nemlig have, at afgørelsen skulle være ministerens, og det ansvar ønskede Keiser-Nielsen ikke, da han selv var både præst og valgt i det område, hvor den kontroversielle præst, Arboe Rasmussen, havde søgt embede. Zahle ville dog gerne beholde sin minister, og løsningen blev salomonisk: Man delte Kultusministeriet op i et Undervisningsministerium med Keiser-Nielsen i spidsen og et Kirkeministerium, der fik en anden radikal præst, Thorvald Poulsen, som første minister.</p><p dir=”ltr”>Så nej, et selvstændigt Kirkeministerium har intet med folkekirkens særstatus at gøre. Den status eksisterede også i de 67 år, før Kirkeministeriet blev oprettet, og sådan fortsætter det også fremover. Med teologen Ida Auken (S) på posten er det nok også mest et skræmmebillede, at der skulle ske noget på den front med den nyudpegede regering.</p><p dir=”ltr”>Det mest mærkværdige ved ministeriets nedlæggelse er vel i virkeligheden, at et selvstændigt Kirkeministerium havde den dobbeltfunktion, at de kirkelige kredse følte sig taget mere alvorligt, samtidig med at de mere sekulært indstillede kunne stille sig tilfredse med, at folkekirken var henvist til det lille departement. Men sådan skulle det åbenbart ikke være længere.</p><p dir=”ltr”>Men hvad så med regeringsgrundlaget? Her er “Danmark er et kristent land” forsvundet fra teksten, som jeg omtalte indledningsvist. Er det så ikke et angreb på folkekirken?&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Jeg tror det næppe.</p><p dir=”ltr”>Så vidt jeg har kunnet finde frem til, har Danmark som kristent land kun fremgået af tre regeringsgrundlag i historien. Her skal det med, at de færreste regeringer havde et skriftligt grundlag, før den daværende radikale leder Marianne Jelved insisterede på at få et regeringsgrundlag, da Poul Nyrup Rasmussen (S) dannede sin Rødkløver-regering tilbage i 1993. Hun syntes, at det havde været svært at komme igennem med radikale synspunkter under KVR-regeringen fra 1988 til 1990, og den situation ville hun ikke havne i igen, hvorfor hun gerne ville have en række ting ned på skrift, inden regeringen gik i gang med sit arbejde.</p><p dir=”ltr”>De tre regeringer, der har haft kristendommen med i deres regeringsgrundlag, er Venstre-regeringen fra 2015, VLAK-regeringen fra 2016 og SVM-regeringen fra 2022. Det var altså ikke noget, man tænkte på i hverken Nyrups, Foghs eller Thornings tid. Og heller ikke da Lars Løkke Rasmussen (Mod) i 2010 i sin første tid som statsminister lavede et opdateret regeringsgrundlag. Mette Frederiksens (S) første regering i 2019 havde som den eneste regering siden 1993 ikke et regeringsgrundlag – men derimod et forståelsespapir mellem det enlige socialdemokratiske regeringsparti og regeringens tre støttepartier. Heller ikke af dette fremgår kristendommen.</p><p dir=”ltr”>Men hvorfor kom det så overhovedet med i 2015? Tja, det fremgår ikke tydeligt nogen steder. Nu afdøde folketingsmedlem Christian Langballe (DF) hævdede i sin tid, at det var Dansk Folkeparti, der havde fået det med i grundlaget for Løkkes smalle Venstre-regering. Det afviste regeringens kirkeminister, Bertel Haarder (V), men om han deltog i udarbejdelsen af regeringsgrundlaget, ved jeg ikke. Jeg ved, at det stod der, da jeg selv – sammen med Anders Samuelsen – på Liberal Alliances vegne havde mulighed for at læse og kommentere regeringsgrundlaget inden dets endelige udformning og offentliggørelse. Og at vi ikke havde nogle kommentarer.</p><p dir=”ltr”>Jeg ved til gengæld også, at afsnittet om Danmark som kristent land var genstand for en om end kortvarig drøftelse i forbindelse med udarbejdelsen af regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen året efter. Fordi vi i Liberal Alliance ønskede det skrevet ud. Nok mest fordi vi havde samme fornemmelse som Christian Langballe. At det var skrevet for at tilgodese Dansk Folkeparti – og måske ikke så meget hverken for folkekirkens eller kristendommens skyld. Venstre-folkene var villige til at imødekomme vores ønske, men det var en anden nu afdød politiker ikke. Den konservative formand Søren Pape Poulsen insisterede, og vi strakte våben.</p><p dir=”ltr”>Som med Kirkeministeriets nedlæggelse kan man spørge sig selv: Gør det nogen forskel? Næh. Men det viser, at kirke og kristendom er blevet genstand for en anden form for konflikt end tidligere. Måske fordi det er blevet en markør i værdikampen og udlændingepolitikken. Hvem der har taget det ud, ved jeg ikke. Måske er der bare ikke nogen, der har bedt om at tage det med.</p>

<p>Ved grænsen i Kruså blev en norsk statsborger lørdag anholdt for at indsmugle en stor mængde amfetaminolie.</p><p>Manden, der er 43 år, blev søndag varetægtsfængslet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi mandag.</p><p>Det var toldere og politi, der stod for den undersøgelse, som bragte i alt 43 liter amfetaminolie for dagen.</p><p>Den sigtede mand nægter at kende noget til narkoen, men en dommer i Retten i Sønderjylland har varetægtsfængslet ham i fire uger.</p><p>Hvilken type køretøj, fundet blev gjort i, har politiet ikke frigivet oplysninger om.</p><p>Hvis manden senere tiltales og findes skyldig, risikerer han en straf på flere års fængsel. Det viser tidligere sager.</p><p>Således blev en litauisk statsborger i 2020 idømt fængsel i 12 år i en anden sag om amfetaminolie. Han blev fundet skyldig i at ville smugle narkoen fra Holland til Norge. I den sag skete beslaglæggelsen ved Frøslev.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Forsvarsministeriet har ikke haft et overblik over de samlede udgifter til køb af 27 F-35-kampfly, der nu ser ud til at blive over 14 milliarder kroner dyrere end ventet.</p><p>Samtidig har ministeriet ikke givet fyldestgørende oplysninger til Folketinget om, at købet ville blive dyrere.</p><p>Det konkluderer Rigsrevisionen i en beretning mandag, og det fører til, at Statsrevisorerne udtrykker kritik af Forsvarsministeriet. Statsrevisorerne har som opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.</p><p>- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har haft et overblik over de samlede udgifter til indkøb af 27 F-35-kampfly, skriver Statsrevisorerne.</p><p>- Ministeriet har helt frem til januar 2026 fastholdt det oprindelige skøn for de samlede udgifter på 57,1 milliard kroner, til trods for at ministeriet hen over næsten ti år løbende har fået nye oplysninger, der indikerede, at de reelle skønnede udgifter burde være 14 milliarder kroner højere.</p><p>Rigsrevisionen konkluderer, at det forkerte regnestykke betyder, at der “alt andet lige vil være færre midler end forudsat til andre områder i Forsvaret”.</p><p>Beretningen handler udelukkende om indkøb af de 27 F-35-kampfly, som Folketinget i 2017 besluttede at købe. Beretningen omhandler ikke de 16 F-35-kampfly, som Folketinget sidste år traf beslutning om at anskaffe.</p><p>Statsrevisorerne kritiserer også Forsvarsministeriet for at have holdt fast i det oprindelige beløb over for Folketinget.</p><p>- Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har orienteret Folketinget fyldestgørende om de forventede udgifter til købet af de 27 F-35-kampfly, lyder det.</p><p>Først tidligere i år opjusterede ministeriet skønnet for købet til 71,2 milliarder kroner, efter at Rigsrevisionen var gået ind i sagen.</p><p>Allerede i 2017 gjorde Rigsrevisionen opmærksom på, at de 57,1 milliard kroner lød som et meget optimistisk bud. Også dengang udløste det kritik til Forsvarsministeriet fra Statsrevisorerne, som er politikere.</p><p>Der er ikke kun kritik fra Statsrevisorerne. Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, er heller ikke imponeret. Hun kalder sagen en “regulær skandalesag”, som har været “mørklagt”.</p><p>- Jeg efterlyste de rigtige tal allerede for ti år siden, da flyene skulle købes. Desværre blev der ikke lyttet til Enhedslistens berettigede kritik dengang, skriver hun i en skriftlig kommentar.</p><p>- Det er selvfølgelig nemmere at få noget kørt igennem Folketinget, hvis det ser billigere ud, end det er, men det er jo ikke et demokrati værdigt, tilføjer Flyvholm.</p><p>Det er primært driften af flyene, der er årsag til de markant højere udgifter, fremgår det af den nye beretning.</p><p>Det gælder blandt andet øgede lønudgifter til medarbejdere, der skal sørge for at vedligeholde flyene.</p><p>Der er også større udgifter til de fællesudgifter, som man betaler til det internationale samarbejde til at vedligeholde og videreudvikle F-35-flyene.</p><p>Derudover er der øgede udgifter til diverse services til eksterne leverandører, for eksempel til uddannelse og træning.</p><p>Rigsrevisionen, der består af embedsmænd, tog i oktober sidste år selv initiativ til at foretage den nye undersøgelse.</p><p>Rigsrevisionen påpeger, at “Forsvarsministeriet kunne have opdateret skønnet for udgifterne langt tidligere”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>DSB har foreløbigt modtaget 3000 ansøgninger om refundering af togbilletter, efter at en nedrevet køreledning mellem Sorø og Ringsted aflyste togtrafik mellem Ringsted og Slagelse søndag.</p><p>Det oplyser DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, til TV2 Øst.</p><p>Togselskabets presseafdeling bekræfter over for Ritzau, at de 3000 henvendelser alle drejer sig om forsinkelser i forbindelse med hændelsen søndag.</p><p>Kunder kan søge om kompensation hos DSB, hvis et tog er forsinket med mere end 30 minutter.</p><p>Kompensationens størrelse afhænger af, hvor meget man bliver forsinket.</p><p>Søndag omkring klokken 13 kom den første melding om, at togene mellem Slagelse og Ringsted holdt stille.</p><p>Lidt senere lød det fra DSB, at årsagen var en strømaftager oven på et tog, der havde viklet sig ind i en køreledning, der blev revet ned.</p><p>En strømaftager, som også kaldes en pantograf, sidder oven på toget og fører strømmen til togets motor.</p><p>Al trafikken på strækningen var aflyst indtil klokken 06.00 mandag morgen, hvilket medførte forsinkelser og længere rejsetid mellem landsdelene.</p><p>Der blev indsat 57 togbusser på strækningen.</p><p>Er et tog 30 minutter eller mere forsinket, kan rejsende få refunderet 50 procent af rejsens pris, fremgår det af DSB’s hjemmeside.</p><p>Er toget forsinket med 60 minutter eller mere, får man refunderet 75 procent af billetprisen, mens man får fuld refusion, hvis toget er mere end 90 minutter forsinket.</p><p>Man kan desuden få refunderet op til 75 kroners indkøb af mad og drikke, hvis man under ventetiden befinder sig på en perron.</p><p>DSB kan ikke komme nærmere, hvor stort et beløb der er søgt om kompensation for efter den aflyste togtrafik mellem Slagelse og Ringsted.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En mand på et elektrisk løbehjul er blevet sigtet af politiet efter en alvorlig ulykke i Grenaa fredag aften, oplyser politiet.</p><p>Den 42-årige mand påkørte en cyklist på Kattegatvej lidt efter klokken halv syv, og både ambulance og politi rykkede ud til ulykken.</p><p>Cyklisten er 83 år. Han væltede ned på asfalten, da han blev ramt af manden på løbehjulet.</p><p>Hans tilstand var fredag aften kritisk, fremgår det af den offentlige døgnrapport fra Østjyllands Politi mandag.</p><p>Politiet mistænker den 42-årige for at have kørt på løbehjulet, selv om han var påvirket af enten stoffer eller af alkohol.</p><p>Hvad der mere præcist skete op til påkørslen, vil politiet nu forsøge at klarlægge, fremgår det af døgnrapporten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Casper Kirketerp-Møller var med til at stifte ladeoperatøren Clever i 2009 og har været en del af virksomheden indtil nu.</p><p>Men energikoncernen Andel, der ejer 94,9 procent af Clever, fortæller i en pressemeddelelse, at han er fratrådt fra og med i dag.</p><p>Farvellet sker på trods af det store engagement, som Casper Kirketerp-Møller har vist, forklarer Andels administrerende direktør, Jesper Hjulmand.</p><p>- Sammen med kollegerne i Clever har Casper gennem mere end 15 år været med til at opbygge landets førende ladeoperatør, som har bidraget væsentligt til elektrificeringen af transporten i Danmark, siger Hjulmand i pressemeddelelsen.</p><p>Casper Kirketerp-Møller blev fra 1. oktober udnævnt til kommerciel direktør i Andel-koncernen sideløbende med jobbet som administrerende direktør i Clever.</p><p>Afskeden begrundes med ændringer i ledelsen som følge af, at Andel Energi, Clever og Watts er fusioneret.</p><p>Andel opnåede sidste år et underskud på 2,8 milliarder kroner som følge af store investeringer i blandt andet ladestandere, solceller og i Ørsted, som Andel er medejer af.</p><p>Samtidig måtte selskabet nedskrive værdien af en række investeringer.</p><p>Clever har endnu ikke haft et regnskabsår med overskud, fordi selskabet lige fra start har postet mange penge i udbygningen af sit ladenetværk.</p><p>Det samlede underskud siden opstarten løber op i mere end 850 millioner kroner.</p><p>Det bliver den administrerende direktør for Andel Energi, Marlene Holm, der fremover skal stå i spidsen for fusionen af datterselskaberne.</p><p>Samtidig skal Andel-koncernen nu have fundet en ny kommerciel direktør.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er mandag omkring middag ingen telefonforbindelse på Læsø, der ligger i Kattegat øst for Frederikshavn.</p><p>Den manglende forbindelse skyldes et brud på et telekabel – i forbindelse med noget gravearbejde.</p><p>Det skriver Nordjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.</p><p>Det er altså ikke muligt at ringe 112. Har man behov for assistance, skal man søge mod enten politi-, ambulance- eller brandstationen.</p><p>Alle tre er at finde i Byrum Hovedgade, lyder det.</p><p>Nordjyllands Politi skriver, at det er ved at sende ekstra personale til øen. De vil blive placeret i Vesterby og Østerby.</p><p>Politikredsens vagtchef Lau Larsen oplyser, at politiet sammen med teleselskabet “arbejder på højtryk” for at løse problemet.</p><p>Der er mandag klokken 13.00 endnu ingen tidshorisont for, hvornår telefonforbindelsen vender tilbage.</p><p>I en pressemeddelelse lyder det, at forbindelsen tidligst forventes reetableret omkring klokken 18.00.</p><p>Læsø Kommune har omkring 1700 indbyggere. Politiet oplyser, at kommunens hjemmehjælp er orienteret om nedbruddet.</p><p>/ritzau/</p>