<p>Frankrig er godt på vej mod at indføre en ret til aktiv dødshjælp. Når lovforslaget kommer til endelig afstemning i det franske parlament, formentlig inden parlamentarikerne går på sommerferie og måske allerede i næste måned, vil det blive vedtaget.</p><p>Der var flertal for forslaget ved både første- og andenbehandling i det franske parlament, og det vil der uden tvivl også være ved den sidste og afgørende afstemning.</p><p>Men modstanderne trækker et sidste kort. Og det er at sende spørgsmålet til folkeafstemning.</p><p>”Dette er et afgørende civilisationsmæssigt valg, og det skal franskmændene have lov til at tage stilling til,” har formanden for det konservative parti Republikanerne, <a href=”https://www.rtl.fr/actu/politique/aide-a-mourir-le-senat-s-oppose-a-nouveau-bruno-retailleau-veut-un-referendum-pour-trancher-cette-question-anthropologique-tres-grave-7900634060″ target=”_blank”>Bruno Retailleau</a>, sagt til franske medier.</p><p>Forslaget er kulminationen på den skyttegravskrig, som er blevet ført mellem det franske parlament, Nationalforsamlingen, hvor der er flertal for aktiv dødshjælp til venstre og hen over midten, og det franske overhus, Senatet, hvor højrefløjen har flertal.&nbsp;</p><p>Senatet har systematisk forkastet lovforslaget, men det er parlamentarikerne, der har det sidste ord i den franske lovgivningsproces. Og som en sidste udvej har 185 modstandere især fra Senatet skrevet under på en anmodning om folkeafstemning, som i mandags blev afleveret til det franske Forfatningsråd.</p><p>Rådet skal tage stilling til, om aktiv dødshjælp falder ind under de spørgsmål, som ifølge den franske forfatning kan sendes til folkeafstemning.</p><p>Det vil i så fald være første gang<strong> </strong>nogensinde, at et forslag om aktiv dødshjælp afgøres af et befolkningsflertal og ikke ved afstemning i et parlament. Men for det republikanske medlem af det franske overhus, Francis Szpiner, som har indsamlet underskrifterne, er det præcis i denne type store, principielle spørgsmål, at en folkeafstemning er nødvendig.</p><p>”Dette lovforslag bryder så radikalt med vores forståelse af liv og død, at det bør forelægges befolkningen,” siger Francis Szpiner til dagbladet <a href=”https://www.lefigaro.fr/actualite-france/francis-szpiner-l-aide-a-mourir-est-un-enjeu-de-civilisation-qui-doit-faire-l-objet-d-une-consultation-des-francais-20260510″ target=”_blank”>Le Figaro.</a></p><h2><strong>Macrons værdireform</strong></h2><p>Loven om aktiv dødshjælp skulle være præsident Emmanuel Macrons store værdipolitiske flagskibsreform. Debatten blev lanceret af et borgerkonvent med 184 medlemmer udvalgt ved lodtrækning blandt repræsentative dele af det franske samfund. Med over 75 procents flertal blev medlemmerne enige om at anbefale både at udvide adgangen til palliativ pleje og indføre aktiv dødshjælp.</p><p>Men i lyset af den markante modstand blandt plejepersonalet, især blandt læger og sygeplejersker og andet plejepersonale, lovede regeringen, at loven snarere skulle følge den schweiziske lovgivning, der forbyder aktiv dødshjælp, men tillader assisteret selvmord, hvor patienten selv skal indtage det dødbringende middel.</p><p>Det skal stadig være hovedreglen, men parlamentarikerne har lempet loven, så personer, der er fysisk ude af stand til at tage et dødbringende præparat, kan få det af sundhedspersonalet. Kravet om, at døden skal være nært forestående, er også taget ud af loven, og parlamentarikerne har fjernet flere af de begrænsninger, som senatorerne forsøgte at få indført.</p><p>For eksempel er det ikke et krav, at en psykolog eller psykiater skal deltage i det panel, som vurderer, om patienten kan få hjælp til at dø. Og betænkningstiden er på mellem 2 og 17 dage mod en måned i for eksempel Belgien.</p><p>Til gengæld er psykiske lidelser uden livstruende fysiske sygdomme eller neurologiske lidelser som alzheimer, hvor patienten ikke længere er bevidst om sine handlinger, udelukket. Det samme er mindreårige. På disse områder er det franske lovforslag dermed mere restriktivt end lovgivningen i Holland, Belgien og Canada, hvor adgangen til aktiv dødshjælp gradvist er blevet udvidet til mindreårige og psykisk syge.</p><p>Det er i de nævnte lande sket med henvisning til lighed og argumenter om, at udelukkelse af psykiske sygdomme og mindreårige er diskriminerende.</p><h2>En “ladt pistol”</h2><p>En lang række franske handicaporganisationer frygter, at handicappede også kan blive omfattet af loven og sammenligner den med “en ladt pistol, der ligger på natbordet”.</p><p>”I den nuværende kontekst med sociale besparelser kan selvmord blive den sidste udvej snarere end et frit valg, fordi det er umuligt at leve et værdigt liv,” siger handicapaktivist Elisa Rojas til nyhedsbureauet <a href=”https://informations.handicap.fr/a-aide-a-mourir-des-personnes-handicapees-alertent-38083.php” target=”_blank”>AFP.</a></p><p>Men muligheden for, at en folkeafstemning vil gå imod loven om aktiv dødshjælp, er spinkel. &nbsp;</p><p>Forfatningsspecialister er uenige om, hvorvidt forfatningens artikel 11 rent faktisk tillader folkeafstemning om spørgsmålet. Hvis Forfatningsrådet giver grønt lys, skal kravet støttes af 10 procent af den franske vælgerbefolkning, svarende til 4,9 millioner underskrifter.</p><p>Og hvis spørgsmålet sendes til folkeafstemning, er det tvivlsomt, om resultatet bliver anderledes end i parlamentssalen. Ifølge en meningsmåling fra analyseinstituttet <a href=”https://www.admd.org/articles/sondages/sondage-ifop-les-francais-et-la-proposition-de-loi-sur-la-fin-de-vie.html” target=”_blank”>IFOP</a> i &nbsp;februar går 87 procent af befolkningen ind for retten til at kunne vælge mellem palliativ behandling og hjælp til at dø.&nbsp;</p>

<p>Der har ikke været meget plads til musik, folkedans og farverige kjoler i Gaza under krigen mellem Hamas og Israel.</p><p>Men våbenhvilen, som har stået på i omtrent otte måneder, har skabt et pusterum, som giver palæstinensiske par muligheden for at sige ja til hinanden i et øjebliks lykkefølelse.</p><p>Bryllupper har længe været udskudt på grund af krig og flugt, som har været virkeligheden i Gaza siden den 7. oktober 2023, da krigen mellem Israel og Hamas begyndte.</p><p>De fleste af Gazas omkring to millioner indbyggere er blevet fordrevet internt i området flere gange under krigen.</p><p>Frem til våbenhvilen var situationen ikke til bryllupper.</p><p>Nu er bryllupsfesterne vendt tilbage til Gaza By.</p><p>Det er dog ikke under helt traditionelle forhold. Krigen har smadret store dele af byen. Det er svært at finde det rigtige tøj, og ruiner er en del af kulissen til de mange bryllupper.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP, som var til stede under en af de mange bryllupsfester fyldt med musik, arabisk folkedans og traditionelle palæstinensiske kjoler med hvidt stof broderet med en regnbue af farver.</p><p>Der er blevet knoklet for at få det hele på plads, men i dagens Gaza er det svært, eller næsten umuligt, at få den helt perfekte brudekjole.</p><p>Ressourcerne er knappe, og kjoler til den store dag hænger ikke på træerne.</p><p>På et lille syværksted i det sydlige Gaza sættes brugte brudekjoler i stand og syes om for at holde traditionerne i hævd på trods af krig og stigende priser.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har besøgt systuen.</p><p>Mange familier har svært ved at købe nye brudekjoler, og det får dem til at søge mod systuerne, der kan istandsætte brugte kjoler.</p><p>Ved et massebryllup for nylig var kjolerne klar.</p><p>Tusindvis af mennesker var samlet for at fejre de 50 kommende ægtepar, som blev viet i Gazas ruiner.</p><p>- Jeg kan ikke tro, at jeg endelig bliver gift, sagde brudgommen Ali Mosbeh.</p><p>Det såkaldte massebryllup er et af mange, som har fundet sted siden våbenhvilen fra oktober sidste år.</p><p>Det her blev organiseret af den tyrkiske humanitære nødhjælpsorganisation IHH.</p><p>Det er ikke alle forundt at få plads ved et af de store bryllupper. Ali Mosbeh var en af de 50 unge og heldige mænd</p><p>- Jeg sad i mit telt, da telefonen ringede. Jeg kunne ikke tro det. Jeg er stadig i chok, siger han.</p><p>For Ali Mosbeh og hans hustru, Huda al-Kahlout, har de store økonomiske omkostninger ved at blive viet udskudt deres bryllup.</p><p>Men nu er de mand og kone. Han deler telt med sin hustru.</p><p>Imens leder han efter arbejde, hvilket er næsten umuligt i Gaza, skriver AFP.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, kommer ikke til at deltage, når det nye amerikanske konsulat i Nuuk åbnes på torsdag.</p><p>Det siger han til Sermitsiaq.</p><p>- Vi har ikke taget en principbeslutning, men jeg kommer ikke til at deltage, siger han til mediet.</p><p>Da det amerikanske konsulat genåbnede i Nuuk i 2020 i Arktisk Kommandos lokaler, skete det med deltagelse af flere medlemmer af Naalakkersuisut, skriver mediet. Heriblandt Jens-Frederik Nielsen, som dengang var Grønlands minister for erhverv og råstoffer.</p><p>Meldingen fra den grønlandske regeringsleder kommer, mens USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, og USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery, er i Grønland.</p><p>Tirsdag har de deltaget i erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk. Mandag mødtes den amerikanske duo med Jens-Frederik Nielsen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Múte B. Egede.</p><p>Forholdet mellem USA og Grønland samt USA og Danmark er anspændt, efter at USA’s præsident, Donald Trump, flere gange har luftet tanker om at overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet.</p><p>Det var i december sidste år, at Landry blev udpeget til den nyoprettede stilling som særlig udsending til Grønland. Til daglig er Landry guvernør i Louisiana.</p><p>- USA er på udkig efter en langt bedre relation til Grønland, som vi før har haft. Vores tidligere præsidenter har ikke keret sig så meget om Grønland, som præsident Trump har.</p><p>- Han har virkelig forstået at sætte Grønland på landkortet igen, siger Landry til TV 2 News.</p><p>I januar i år var den diplomatiske situation så anspændt, at Vivian Motzfeldt, Grønlands minister for udenrigsanliggender på det tidspunkt, sammen med Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), rejste til Washington D.C. for at mødes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.</p><p>Det var efter det møde, at Løkke kunne fortælle, at landene var blevet enige om at oprette en arbejdsgruppe om Grønland.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Et nævningeting ved Retten i Holbæk har tirsdag idømt en 32-årig mand fængsel i syv år og seks måneder for blandt andet røveri og voldtægt mod prostituerede.</p><p>Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.</p><p>Han er desuden dømt for røverier mod dagligvareforretninger.</p><p>Alt sammen begået i maj sidste år.</p><p>32-årige Sakaria Mohammed Mohumed Hussein er blandt andet dømt for at have udsat en kvinde, som han havde aftalt at have sex med mod betaling, for røveri.</p><p>Han truede hende med vold og henviste til sine relationer til rocker- og bandemiljøet og fik hende til at udlevere 5100 kroner til ham.</p><p>I anklageskriftet lyder det, at manden sagde til kvinden, at hun “ikke måtte arbejde som prostitueret i Hells Angels’ og LTF’s område”.</p><p>Derudover har han vist en tatovering med bogstaverne LTF på sin underlæbe til kvinden.</p><p>LTF er en forkortelse for den forbudte bande Loyal To Familia.</p><p>Fem dage senere var en anden kvinde, der solgte sex, mandens offer.</p><p>Denne kvinde blev udsat for frihedsberøvelse, mens han også fik hende til at udlevere penge til ham, efter at han havde fortalt hende, at han var “fra Bandidos”.</p><p>Under frihedsberøvelsen voldtog han kvinden fire gange.</p><p>Han truede hende også ved at sige, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun gik til politiet.</p><p>- Der har under sagen tegnet sig et billede af en mand, der gennem tre uger har begået adskillige og alvorlige forbrydelser mod flere forurettede. Derfor er jeg meget tilfreds med, at retten i vidt omfang har fundet tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet og har idømt ham en længere fængselsstraf, siger senioranklager Anne-Mette Seerup i pressemeddelelsen.</p><p>Den 32-årige har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiklagemyndighedens efterforskning af seks betjente fra Københavns Politi begyndte i 2023 med en mistanke om grov narkokriminalitet.</p><p>Men de oprindelige sigtelser faldt, og i stedet resulterede det i mindre sager mod fire betjente.</p><p>I sidste uge blev den første betjent frifundet for grov pligtforsømmelse, og tirsdag er det blevet den næste betjents tur.</p><p>Han har taget plads i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for besiddelse af 0,37 gram kokain til eget forbrug og grov pligtforsømmelse, da han opbevarede fundne våben i en sportstaske i et ulåst skab på sit kontor.</p><p>Begge dele nægter den i dag 32-årige mand sig skyldig i, mens anklageren vil idømme ham en bøde på mindst 10.000 kroner.</p><p>Kokainfundet blev gjort, da efterforskere fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) 31. oktober 2023 ransagede mandens lejlighed på Nørrebro, som han deler med sin kæreste.</p><p>Kokainen blev fundet i en lille plastikpose – en såkaldt pølsemandspose – som var gemt i en bog med titlen “Mafia: de tre broderskaber” i mandens bogreol.</p><p>Den 32-årige nu tidligere betjent afviser dog at kende til kokainen. Det kan være kærestens, stamme fra en fest eller fra lejere, da de har udlejet lejligheden på Airbnb.</p><p>- Jeg ved i hvert fald, at det ikke er mit, siger han og tilføjer:</p><p>- Jeg har ikke taget kokain.</p><p>I efterforskningen fik betjenten taget en hårprøve, som har vist spor af kokain. Men det kan stamme fra, at han på kontoret jævnligt skulle veje kokain, som de havde beslaglagt.</p><p>Og selv om retningslinjer siger, at vejning af den slags skal foregå med værnemidler som maske, handsker og udsugning, så foregår det ikke sådan i praksis, forklarer den 32-årige.</p><p>- Der er markant forskel på et actioncard lavet af ledelsen og den måde, som tingene er foregået på i praksis, siger han og fortæller videre:</p><p>- Nogle gange er det kilovis, som vi sidder og vejer. Så sidder vi på vores kontorpladser og vejer blokke af kokain op.</p><p>- Det sker ofte uden værnemidler.</p><p>Og stoffet støver op, når man skærer blokken op for at få indpakningen af, forklarer han:</p><p>- Det er næsten garanteret.</p><p>Forsvarer Peter Secher bemærker da også, at Nordsjællands Politi i 2023 fik påbud fra Arbejdstilsynet om at sikre tilstrækkelig udsugning, så betjente ikke risikerede at indånde stoffer.</p><p>Sagen rummer som nævnt også et anklagepunkt om, at betjenten skal have opbevaret våben i en sportstaske i et ulåst skab på sit kontor, uden at de var blevet registreret eller opbevaret forsvarligt.</p><p>- Det giver sig selv, at man i politiet er nødt til at have struktur på det, siger Statsadvokatens anklager Robert Rafn.</p><p>Der var tale om tre gas- og signalpistoler – altså ikke pistoler, der kan skyde skarpt. I tasken var også tre magasiner, patroner og en machete.</p><p>Ifølge betjenten var det genstande, som var fundet, når de eksempelvis var kaldt ud til nogen, som havde fundet en pistol.</p><p>Der var tale om hittegods, som var havnet i tasken i skabet, indtil der var tid til at sende det videre til destruktion, forklarer betjenten.</p><p>Som følge af sagen blev han suspenderet, og det er uvist, om han vil kunne vende tilbage til politiet.</p><p>Dommen afsiges 26. maj.</p><p>Efterforskningen, som blev indledt i 2023 af de seks betjente, resulterede også i sager mod tre andre betjente. Den ene blev i sidste uge frifundet af Retten i Lyngby. Yderligere to betjente skal for retten til august.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To brødre på henholdsvis 27 og 29 år idømmes begge otte års fængsel i en sag om besiddelse af stoffer og overgrebsmateriale.</p><p>Det har Retten i Næstved afgjort tirsdag.</p><p>Brødreparret dømmes blandt andet for besiddelse af seks kilo kokain med henblik på videreoverdragelse i perioden fra omkring 25. oktober 2023 til 16. januar 2025.</p><p>Begge anker dommen til landsretten.</p><p>De dømmes også for besiddelse af en lang række stoffer, som politiet fandt ved en ransagning på brødrenes fælles adresse i juni 2025.</p><p>Det gælder blandt andet 824 gram kokain, 460 gram MDMA og omkring 140.000 piller.</p><p>Den 27-årige findes også skyldig i besiddelse af i alt 583 filer med overgrebsmateriale med børn.</p><p>25 af filerne er i den groveste kategori af overgrebsmateriale, hvor der eksempelvis indgår tvang eller vold.</p><p>Begge brødre har i retten forklaret, at den yngste af dem ikke har haft kendskab til de stoffer, der lå i brødrenes hjem i flyttekasser og plastikposer.</p><p>Men det dømmes de begge for.</p><p>Begge har også afvist at kende til seks kilo kokain, som er dokumenteret via videoer og korrespondancer mellem de to brødre på den 27-åriges telefon. De blev altså ikke fundet i politiets ransagning.</p><p>Men også det dømmes de for.</p><p>Den 27-åriges forsvarsadvokat argumenterede tirsdag for, at han skulle frifindes i sagen.</p><p>Retten finder det dog bevist, at lillebroren har haft kendskab til og deltaget i besiddelse og salg af stoffer.</p><p>- I har begge haft en væsentlig rolle i en velorganiseret butik, siger retsformand Camilla Meding om dommen.</p><p>Det var efter tip fra fildelingstjenesten Dropbox, at brødrenes hjem på Sydsjælland blev ransaget.</p><p>En bruger, der var tilknyttet den yngste brors mailadresse, uploadede nogle filer, der blev rapporteret som muligt overgrebsmateriale med børn.</p><p>Ved ransagning af brødrenes hjem fandt politiet overgrebsmateriale, men altså også en lang række stoffer.</p><p>De har begge siddet varetægtsfængslet siden juni.</p><p>Både den 27-årige og 29-årige er beskyttet af navneforbud, og det er udstrakt til også at gælde ankesagen i landsretten.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Det er midt om natten i den cubanske hovedstad, Havana, men Alejandro Benitez er kun lige begyndt at arbejde.</p><p>Strømmen er tilbage for første gang i 15 timer.</p><p>Benitez, der er arkitektstuderende, skal have sin opgave afleveret hurtigt, før strømmen forsvinder igen.</p><p>Desperate tider kræver desperate foranstaltninger i den kriseramte østat, hvor en amerikansk brændstofblokade har forværret energikrisen og ifølge AFP efterladt folk uden strøm i op til 20 timer om dagen.</p><p>I februar gjorde regeringen universitetsundervisning online for at spare på elektriciteten. Men det er en stor udfordring i et land med ustabilt internet og svindende strømforsyninger.</p><p>- Det er virkelig vigtigt at have direkte kontakt med læreren, siger 28-årige Alejandro Benitez, der kun kan komme i kontakt med underviserne via WhatsApp eller Telegram.</p><p>Cuba er i dyb krise, efter at USA i januar gik ind i Venezuela og arresterede daværende præsident Nicolás Maduro og derefter blokerede alle olieforsyninger til Cuba, som har tætte bånd med Venezuela.</p><p>For at gøre ondt værre svæver truslen om en direkte konfrontation mellem Cuba og USA konstant over den caribiske østat.</p><p>Mandag advarede Cubas præsident, Miguel Díaz-Canel, om, at et amerikansk angreb på landet vil udløse et blodbad med uoverskuelige konsekvenser.</p><p>Det skrev præsidenten i et opslag på den sociale platform X.</p><p>Díaz-Canel understregede, at Cuba ikke udgør nogen trussel mod USA eller noget andet land.</p><p>Udmeldingen kom, i kølvandet på at det amerikanske medie Axios har skrevet, at Cuba har fået over 300 militære droner fra Rusland og Iran og ifølge mediet overvejer at bruge dem mod amerikanske mål.</p><p>Artiklen fra Axios, som citerer amerikanske efterretningsfolk, puster til spekulationer om, at USA overvejer militære aktioner for at vælte Cubas kommunistiske regering.</p><p>Ifølge BBC har Cuba i flere måneder haft forhandlinger med USA om at finde løsninger på de to landes uenigheder.</p><p>En enkelt russisk forsendelse af olie, der fik lov til at nå østaten, løb ifølge mediet tør tidligere på måneden.</p><p>Cubanerne lider nu under de massive strømafbrydelser, der har påvirket hospitaler og forstyrret offentlig transport og afhentning af skrald.</p><p>Sammen med mangel på mad og medicin har situationen udløst sjældne tegn på offentlig utilfredshed mod den kommunistiske regering, som over årene ikke har fået forbedret den forfaldne infrastruktur.</p><p>Den 28-årige arkitektstuderende Alejandro Benitez må nu lave mad over et bål. Han har ikke forladt sit nabolag Punta Brava siden februar, fortæller han til AFP.</p><p>Til trods for at den almindelige cubaner har en lav levestandard, har uddannelsesniveauet i Cuba traditionelt set været højt.</p><p>Men ifølge Shalia Garcia, der læser industrielt design, kæmper mange med at tilpasse sig den nuværende situation.</p><p>Flere kurser, der er nødvendige for hendes uddannelse, er blevet suspenderet eller reduceret, fortæller den 19-årige cubaner til AFP.</p><p>De studerende må selv læse op fra hjemmet, lyder det.</p><p>- Den type undervisning lægger ansvaret på den studerende, hvilket jeg har svært ved at håndtere, siger Garcia.</p><p>Hendes mor, der er læge, er bekymret for sin datters uddannelse.</p><p>- Men jeg har intet andet valg end at se situationen i øjnene, siger Luisa Odalys Destrade med et suk.</p><p>Cuba er lige nu afhængig af hjælp udefra, hvis det hele skal løbe rundt.</p><p>Mandag modtog østaten en ny forsendelse af humanitær hjælp fra Mexico. Det er den femte fra Mexico siden februar.</p><p>Ifølge Cubas fødevareminister, Alberto Lopez, inkluderer hjælpen blandt andet mælkepulver og bønner til børn og ældre.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Da han var 20 år gammel, drog guitaristen Stig Møller Danmark rundt på turné. Hans repertoire var folkemusik, og han var hovednavnet ved koncerterne, hvor publikum blev varmet op af en dygtig ung amerikaner, som Stig Møller lærte nogle fingerspilsfiduser af. Amerikanerens navn var Paul Simon, og kort efter avancerede han fra opvarmningsmusiker i Danmark til et verdensnavn i duoen Simon &amp; Garfunkel.</p><p>Der knytter sig mange af den slags musikalske anekdoter til Stig Møller, som døde mandag, 80 år. Han var indbegrebet af 1960’er-musik. Han var den musikalske ankermand på det <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/1967″>allerførste dansksprogede</a> rockalbum, “Hip” fra 1967 med bandet Steppeulvene. Og fik han selv guitarlektioner af folkguitar-virtuosen Paul Simon, så var det ham, der var læremesteren, når senere danske frontfigurer som Niels Skousen, Peter Ingemann og Kim Larsen skulle læres op.</p><p>Stig Møller var selv ikke en udpræget frontfigur, hverken som sanger eller sangskriver. Alligevel kom han og hans guitar til at levere et betydeligt bidrag til, at dansk musikkultur flyttede sig markant i midten af 1960’erne og et stykke ind i 1970’erne, siger Henrik Marstal, forfatter og lektor ved Rytmisk Musikkonservatorium.</p><p>”Stig Møllers store betydning ligger i årene frem til omkring 1975. Han var i 1960’erne et folkidol på linje med Cæsar, Povl Dissing og Trille og blev båret frem i medierne som ‘Danmarks Donovan’. Han gav også koncerter i Spanien og blev i 1967 tilbudt en kontrakt om at indspille et soloalbum,” fortæller Henrik Marstal.</p><p>Idéen var, at Møller skulle spille og indsynge sangene, som den flittige revysangskriver Thøger Olesen skulle forfatte. Men Danmarks Donovan var begyndt at kede sig lidt over den pæne afdeling af folkemusikken og havde i stedet fundet sammen med digteren Eik Skaløe om at lave psykedelisk rockmusik. Derfor valgte Møller i stedet at bruge pladekontrakten på Steppeulvene-albummet. Han ville hellere være del af et band end solist.</p><p>”Hip” blev ingen kommerciel succes, men står tilbage som et vigtigt album i dansk musikhistorie, konstaterer Henrik Marstal:</p><p>&nbsp;”Efterfølgende medvirkede han på <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/skousen”>Skousen</a> og Ingemanns album ‘Herfra hvor vi står’ i 1971, men siden har han kun haft drypvise hits. Hans betydning siden 1980 har været, at han stod tilbage som Danmarks førende hippie-musiker, fordi næsten alle andre musikere flyttede sig, mens han demonstrativt blev ved med at pege tilbage på sig selv som eksponent for den tid,” forklarer han.</p><p>I 1975 oprettede han sit eget Stig Møller Band, og i 1994 fik han et enkeltstående hit med sangen “Sikke’n dejlig dag”, men det er betegnende, at Stig Møller mest satte aftryk som musiker i alverdens koncertsammenhænge end som albumsælgende frontfigur.</p><p>”Et eksempel er sangen ‘Den rige og den fattige pige’, som Stig Møllers ven Kim Larsen indspillede på sit album ‘Værsgo’ i 1973. Møller skrev melodien til en 500 år gammel tekst, han havde fundet i Dansk Folkemindesamling. Men han gav den til Kim Larsen,” fortæller Henrik Marstal.&nbsp;</p><p>I 1978 medvirkede Stig Møller som guitarist på albummet “Starfuckers” med Kim Larsens fritidsorkester af samme navn. Og i 1994 spillede Kim Larsen med på Stig Møllers sang “Palmetræet”.</p><p>Til trods for, at han stædigt holdt fast i sit image som glad hippie, var Stig Møllers liv ikke uden problemer. I forbindelse med at han fyldte 80 år, fortalte han sidste år dagbladet Politiken, at “jeg var blevet tævet og mishandlet på alle måder som barn af min stedfar”, og efter at han som 16-årig indledte sin musikerkarriere, fik han som mange andre på den tid problemer med alkohol og stoffer. &nbsp;&nbsp;</p><p>Mens den hårde livsstil tog livet af Steppeulvene-forsangeren Eik Skaløe allerede i 1968, holdt Stig Møller sig dog i live som Danmarks sidste rendyrkede hippiemusiker. Indtil i mandags, som hans mangeårige ven og musikalske samarbejdspartner Peter Ingemann konstaterede over for Ritzaus Bureau:&nbsp;</p><p>”Vi kommer til at savne ham utroligt meget. Men desværre er der ikke mere liv tilbage til Stig.”</p>

<p>Dirch Passer ville være fyldt 100 år i mandags, og i den anledning har TV 2 Charlie valgt at lave en såkaldt hyldestudsendelse til den i mere end en forstand store skuespiller og komiker. Og hyldest skal tages helt bogstaveligt. Udsendelsen blander klip fra film, revy og tv-sketches med korte interviewbidder med tidligere kolleger, yngre repræsentanter for samme branche samt Passers lillesøster og sidste kæreste, der alle som en fortæller om, hvor fantastisk Dirch var.</p><p>End ikke Ghita Nørby kan få et kritisk ord over sine læber, der ellers nok har sagt et og andet gennem tiderne. Men det er faktisk okay. Der ligger andre programmer om Dirch Passer på TV 2 Play, blandt andet den helt nye serie “Dirchs datter”, der giver et mere nuanceret billede. Men nuvel, hver ting til sin tid.</p><p>Faktisk er det helt befriende, at der ikke er så meget, man skal forholde sig til. I en tid, hvor den kendte verdensorden er fuldstændig eroderet, og vi ser krige og kriser, hvor end vi vender os hen, skal der også være plads til bare at have det sjovt. Tid til at mindes, tid til at grine.</p><p>Men der er nu mere i det end det. Især skuespilleren Nikolaj Lie Kaas, der spillede Passer i filmen “Dirch”, og komikeren Andreas Bo fortæller indgående om Dirch Passers betydning og inspiration. For mange af os er Dirch måske bare den sjove mand, men det fremgår med al tydelighed, hvilken professionalisme der ligger bag. Ofte er det jo sådan, at det, der virker legende let, når mennesker stiller sig frem, i virkeligheden bygger på et uendeligt antal timers hårdt arbejde. Intet er mere hårdt, end at få det svære til at fremstå nemt.</p><p>En fantastisk scene fra udsendelsen er et klip fra udsendelsen “Dirch Passer Sjov”, hvor hans skuespillerkollega Preben Kaas spiller en tv-reporter, der stiller spørgsmål til tilfældige mennesker på gaden. Den tilfældige mand spilles af Dirch. Kaas stopper ham op og spørger:&nbsp;</p><p>”Vi vil gerne have lov til at spørge dem, om de synes om dansk tv? Det gør de selvfølgelig.”</p><p>Passer ser ned i jorden og replicerer:&nbsp;</p><p>”Næh, det gør jeg ikke.”&nbsp;</p><p>Han trækker vejret ind og tilføjer:&nbsp;</p><p>”Jeg synes stort set, det er noget lort.”&nbsp;</p><p>Totalt underspillet.</p><p>Jeg elsker det. De bruger tv til at fortælle, at monopolfjernsynet ikke gør det godt nok. Skøn satire. Og sådan ruller klippene hen over skærmen i de tre kvarter, udsendelsen varer. Sjove og melodiske sange fra lystspil og revyer. Bidende <em>sketches</em> og parodier er dog det, der løfter udsendelsen. Det er ikke kun det overspillede, der får seerne til at slå sig på låret af grin. Han kan noget med ord. Og når smilet er smurt af ansigtet, kan vi vende tilbage til den alvorlige verden. Der er stadig nok at tage sig af …</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, tager sig selv og amerikansk lovgivning ud i helt nyt terræn.</p><p>Han har etableret en fond, der for skatteyderpenge skal kompensere personer, som efter Trumps mening forfølges af staten.</p><p>Fonden sigter specielt på at kompensere Trump-allierede, der føler sig uretfærdigt behandlet af justitsministeriet, da demokraten Joe Biden var præsident, skriver AP.</p><p>Det var han fra 2021 til 2025, altså mellem Trumps første og nu anden periode i Det Hvide Hus.</p><p>Trump har gentagne gange beskyldt Biden for at bruge statens magt til politisk forfølgelse af Trump og amerikanere, der er loyale over for Trump.</p><p>Det har føderale anklagere, som har arbejdet med sager mod Trump og hans allierede, gentagne gange afvist.</p><p>Fonden er på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning.</p><p>Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.</p><p>Oplysningerne om fonden kom frem mandag, da justitsministeriet oplyste, at Trump, hans ældste sønner, Donald Trump Jr. og Eric Trump, har indgået forlig i en anden sag.</p><p>Det er sagen fra i januar, da de tre og familiefirmaet The Trump Organization lagde sag an mod finansministeriet og skatteministeriet i forbindelse med læk af Trumps skattepapirer i 2019 og 2020.</p><p>Trump-familien krævede en kompensation på ti milliarder dollar, men det krav er nu droppet, skriver Reuters.</p><p>I stedet er den nye fond oprettet, og Demokraterne er oppe i det røde felt.</p><p>Chuck Schumer, leder af Demokraterne i Senatet, kalder ifølge nyhedsbureauet dpa sagen for en “farce”.</p><p>- Donald Trump sagsøgte sin egen regering. Trumps justitsministerium fandt en ordning med Trump. Og nu får Trump næsten to milliarder dollar til at belønne sine allierede, loyalister og oprørere, siger Schumer.</p><p>- Det er korruption ved højlys dag.</p><p>Flere amerikanske medier skriver, at fonden kan bruges til at give penge til Trump-tilhængere, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, og som senere blev retsforfulgt under Biden.</p><p>Stormen skete den 6. januar 2021. Rasende tilhængere af Trump, der havde tabt præsidentvalget, forsøgte at forpurre, at Bidens valgsejr blev godkendt af Kongressen.</p><p>Efter at Trump begyndte sin anden periode den 20. januar 2025, har han benådet mange dømte personer fra stormen på Kongressen.</p><p>Demokraterne i det andet kammer af Kongressen, Repræsentanternes Hus, er også ude med heftig kritik.</p><p>- Denne sag er ikke andet end en gang svindel, der er designet til at tage 1,7 milliarder dollar fra skatteyderne og lægge dem i en uofficiel pengekasse, siger Jamie Raskin, ledende demokrat i retsudvalget i Repræsentanternes Hus, i en erklæring.</p><p>Det afviser justitsministeriet.</p><p>Todd Blanche, fungerende justitsminister og tidligere forsvarsadvokat for Trump, har udsendt en erklæring om sagen.</p><p>- Regeringssystemet bør aldrig blive brugt som våben mod nogen amerikaner, og det er dette ministeriums intention at rette op på de uretfærdigheder, der tidligere er blevet begået. Samtidig skal det sikres, at det aldrig sker igen, lyder det i en pressemeddelelse fra Blanche.</p><p>/ritzau/</p>