<p>Når Einar Meyer Petersen i dag ser sin hustru i øjnene, ser han ingenting.&nbsp;</p><p>”Hun er ikke længere til stede. Hendes blik er fuldstændig tomt. Som i fuldstændigt. Nogle gange tænker jeg på, om hun lever i et indre Shangri-La, men det ser bare ud til, at hun lever i den største tomhed,” siger han, der er 72 år.&nbsp;</p><p>Hustruen er 73 år, har svær alzheimers og bor på plejehjem. I de seneste 10 år har ægtefællen set hende forandre sig – “forsvinde”, som han siger. Torsdag i sidste uge medvirkede han i TV 2-programmet “Go’ aften Live”, hvor han blev spurgt, om han ønsker, at hustruen skal dø.&nbsp;</p><p>Han svarede:&nbsp;</p><p>”Det gør jeg. Hun har været ikkeeksisterende som menneske i flere år nu.”&nbsp;</p><p>Til Kristeligt Dagblad forklarer Einar Meyer Petersen, at han ønsker at genrejse debatten om aktiv dødshjælp. Med hustruens situation som et vægtigt argument, fordi der ifølge ham er behov for udveje fra en “udsigtsløs eksistens” på et plejehjem med en demenssygdom.&nbsp;</p><p>Men det er en “dybt skadelig” måde at omtale mennesker med demens på, mener Anneke Dapper Skaaning, der er demenspsykolog og forfatter til flere bøger om emnet.&nbsp;</p><p>”Jeg ved, at der er mennesker, som går rundt med en kæmpe sorg og et kæmpe savn, men det er helt forkert at sige, at et menneske med demens ikke længere eksisterer. Konsekvensen er, at vi ikke længere lytter til mennesker med demens, og de bliver til ikke-mennesker,” siger hun.&nbsp;</p><p>Anneke Dapper Skaaning ser det ikke sådan, at det menneskelige forsvinder i sygdommen, selvom det er en fortælling om demens, der trives. I stedet ændrer det menneskelige form og karakter og kommer til udtryk på andre, mere subtile måder, lyder det.&nbsp;</p><p>”Vores opgave er hele tiden at blive ved med at finde det her menneske, som ændrer udtryk. Selvfølgelig er det svært, og man er i en kæmpe sorg, og man kan måske ikke genkende sin nære,” siger hun og tilføjer:</p><p>”Men det er først, når han siger, at hun forsvinder, at hun er væk, for man eksisterer også i kraft af andre mennesker.”&nbsp;</p><p>Demens kan være en livskrise for både den, der er syg, og for familien, fortæller Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen. Her hører man ofte fra pårørende, der oplever sorg, håbløshed og rammes af meningsløshed.</p><p>”Demens skyldes alvorlig dødelig hjernesygdom. Så længe et menneske – ikke en skal eller et hylster – lever og har et plejebehov, skal vi som samfund gøre alt for at imødekomme det. Selv i de sene faser er det muligt at lindre og stimulere og skabe tryghed. På en værdig måde,” siger hun.</p><p>Einar Meyer Petersen har været sammen med sin hustru siden 1979. Først forsøgte de med vitaminpiller og sund kost at kæmpe mod sygdommen, da hustruen fik diagnosen for 10 år siden. Men den blev “ved og ved at forværres”, og han oplevede, at hun forandrede sig som menneske. I et par år har hun ikke haft et sprog.</p><p>Adspurgt, om han kan forstå, hvis det for nogle lyder voldsomt forrået, at han ønsker sin hustru død, lyder Einar Meyer Petersens svar:</p><p>”Det kan jeg da rigtig godt forstå. Hvordan tror du, det er at sige det højt? Det er totalt grænseoverskridende. Men det er næstekærlighed i sin yderste konsekvens. Jeg elsker hende så højt. Eller, jeg har gjort. Jeg kan knap elske hende, når hun ikke er der mere.”&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”caf8e29e-2ade-40f1-a89f-c2a151d4dae9″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Einar Meyer Petersen, 72 år, ønsker at genrejse debatten om aktiv dødshjælp” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/20260417-162314-7.jpg?itok=WXtxd-Mq” width=”944″ height=”1257″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Einar Meyer Petersen, 72 år, ønsker at genrejse debatten om aktiv dødshjælp Foto: Privat </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Han tror ikke, at der udspiller sig et indre liv i hustruen og har kaldt hende for “et hylster”. Men han erkender, at han ikke ved det. For det ved ingen, påpeger han. Når han besøger hende på plejehjemmet, sidder hun typisk bare i sengen eller i sofaen og ser ud i luften.&nbsp;</p><p><em>Er man ikke et eksisterende menneske, hvis ens hjerte slår?&nbsp;</em></p><p>”Det har jo i århundreder været den måde, vi har forstået livet på: At det er hjertet, der slår. Men vil man påstå, at det liv, som min kone lever, har værdi, skal man næsten ud i nogle religiøse baner, hvor mennesket ikke må tage, hvad Gud har givet,” siger han.&nbsp;</p><p>Einar Meyer Petersen foreslår dødshjælp som en måde at slippe for det, han fastholder som værende en uværdig skæbne. Men han påstår ikke at kende en model, der kan imødegå de etiske udfordringer, der knytter sig til spørgsmålet.</p><p><em>Med aktiv dødshjælp vil man uundgåeligt fastsætte nogle generelle kriterier for, hvad det værdige menneskeliv er – og dermed risikere at skabe et billede af, at nogle liv ikke er værd at leve. Er det, hvad du ønsker?&nbsp;</em></p><p>”Den der bekymring kan man jo dybest set lægge ned over hele menneskeheden. Det er jo meget smart at sige, at man er nødt til at opstille kriterier, for det kan man jo ikke. Og jeg har jo ingen ret til at sige, hvilke liv der har værdi,” siger han og kommer så alligevel med en form for forslag:&nbsp;</p><p>”Men eksempelvis laver vi jo allerede fremtidsfuldmagter, og man kunne jo forestille sig, at man i en fuldmagt giver ens nære mulighed for, at man i det øjeblik, hvor man ikke selv ville have ønsket at leve, kan blive hjulpet herfra.”&nbsp;</p><p>Esben Kjær, der er en del af netværket Nej til statsassisteret selvmord, har sympati for familiens situation.</p><p>”Men det, som altid sker, er, at vi ser en helt vildt trist situation, som er meget nem at sætte sig ind i. Men en generel lov, som er beregnet på nogle få, vil få en kaskade af konsekvenser for alle andre,” siger han.&nbsp;</p><p>Erfaringen fra andre lande viser, at retten til dødshjælp først gives til en begrænset gruppe, men ofte siden bliver givet til flere og flere, og i Holland er det i dag en af de hyppigste dødsårsager af samme grund, fortæller Esben Kjær.&nbsp;</p><p>”Desuden vælger mange syge aktiv dødshjælp for ikke at være til besvær, hvilket er helt urimeligt. Vi må insistere på&nbsp;retten til at være til besvær. Indfører man aktiv dødshjælp, skal en masse meget syge og svage mennesker pludselig tage stilling til, om deres liv nu også er ‘værdigt’ nok’,”&nbsp;siger han.&nbsp;</p>

<p>Fire personer, herunder to udlændinge, er blevet anholdt i Iran på grund af anklager om spionage.</p><p>Det skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.</p><p>De anholdte er anklaget for at have importeret udstyr til satellitbaseret internet, såsom Starlink, lyder det.</p><p>Nationaliteten på de to udlændinge er ikke oplyst.</p><p>Iranske myndigheders nedlukning af internetadgangen i landet er ifølge overvågningsorganisationen NetBlocks gået ind i den ottende uge.</p><p>Siden USA og Irans krig begyndte, er hundredvis af iranere ifølge nyhedsbureauet blevet anholdt for at “samarbejde med fjendtlige stater”.</p><p>Starlink er et system af satellitter, som SpaceX har opsendt for at kunne levere internettjenester til også fjerntliggende områder på Jorden.</p><p>Under de massive demonstrationer i Iran tidligere på året var der ubekræftede meldinger om, at Elon Musk-selskabet SpaceX tilbød iranske brugere gratis Starlink-abonnement.</p><p>Det skrev Bloomberg dengang.</p><p>En Starlink-modtager kan dog koste flere tusinde kroner og er ulovlig i landet.</p><p>Amnesty International oplyste i marts til AFP, at organisationen havde modtaget flere rapporter om razziaer og anholdelse af personer med Starlink-udstyr.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mange af dem, der søger et opslået job, får aldrig et svar – eller bare en reaktion – fra den arbejdsgiver, der har slået stillingen op.</p><p>Det viser en ny analyse af danskernes arbejdsliv.</p><p>Her svarer 47 procent af de adspurgte, at de har oplevet at blive efterladt uden nogen form for respons.</p><p>Undersøgelsen er udarbejdet af Konsulenthuset Ballisager i samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter.</p><p>Den viser, at især de unge ansøgere oplever ikke at få noget svar.</p><p>I gruppen 18-34 år svarer 63,8 procent ja til aldrig at have fået svar på en ansøgning.</p><p>Og det er vel at mærke gældende for stillinger, som virksomheder selv har slået op.</p><p>Såkaldt “ghosting” – at man ignorerer ansøgere – i rekrutteringsprocessen forekommer mest i små private virksomheder, hvor salg- og marketing-branchen står for 62 procent af tilfældene, viser undersøgelsen.</p><p>Det er ikke i orden, lyder det fra administrerende direktør i fagforeningen for salg og marketing, Business Danmark, Martin Kildgaard Nielsen.</p><p>Ifølge ham findes der mange måder at give en tilbagemelding på.</p><p>Og når det særligt er de unge, der oplever ikke at få et svar, kan det ende med at ramme virksomhederne i sidste ende, mener han.</p><p>- At virksomhederne efterlader et dårligt indtryk hos de måske fremtidige medarbejdere er ekstremt dårlig branding og rammer arbejdsgiverne, især når ledigheden er på et lavt niveau, siger direktøren.</p><p>Det synspunkt bliver bakket op af arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard.</p><p>Ikke at svare er ifølge ham et brud på den sociale kontrakt, der ligger i rekrutteringsfasen.</p><p>- Det er paradoksalt i den nuværende situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, at slå en stilling op og så ikke engang svare sine ansøgere tilbage, siger Thomas Bredgaard.</p><p>Samtidig mener arbejdsmarkedsforskeren, at det er “skammeligt”, at virksomhederne ikke gør sig umage for at svare de unge ansøgere.</p><p>Det gør ifølge ham situationen endnu værre, at det er unge mennesker.</p><p>- Det giver jo en dårlig start på arbejdslivet, at man ikke bliver taget seriøst, siger han.</p><p>Hovederhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, kan ikke genkende, at det særligt er de unge ansøgere, der ikke får svar på deres ansøgninger.</p><p>- Tværtimod. Vi ser, at virksomhederne i højere grad afsøger mulighederne hos dem, som er på vej ind på arbejdsmarkedet, siger underdirektør Alexander Søndergaard.</p><p>Det er kun ret og rimeligt, at ansøgere modtager en tilbagemelding, understreger han.</p><p>Når det ikke sker, kan det handle om, hvad virksomheden har hænder til.</p><p>- Det kan være et ressourcespørgsmål, når virksomhederne ikke har en HR-afdeling eller dedikerede HR-medarbejdere. Så er det dem i driften, som håndterer ansøgninger.</p><p>Samtidig understreger Alexander Søndergaard, at SMVdanmark over for sine medlemmer betoner, at tilbagemeldinger bør være en integreret del af jobsøgningsprocesserne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Grækenland tiltrækker hvert år millioner af turister for sine enestående monumenter fra den græske oldtid.</p><p>Men klimaforandringerne udgør i stigende grad en trussel mod kulturarven.</p><p>De stigende temperaturer forværrer nemlig skovbrande, skaber hedebølger og får vandstanden til at stige.</p><p>Det har fået Grækenland til at kigge nærmere på, hvordan det klimasikrer sine arkæologiske steder.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet AFP har det græske kulturministerium indtil videre øremærket 19 steder, som skal klimasikres hurtigst muligt.</p><p>- Planen er at klimasikre omkring 40 steder inden 2030, siger kulturminister Lina Mendoni.</p><p>Et af de områder, hvor monumenterne er blevet undersøgt, er ved Olympia i Elis-regionen. Området trues nemlig ofte af skovbrande.</p><p>Olympia huser ruiner og templer, som har stor historisk værdi.</p><p>Det regnes også for at være oprindelsesstedet for De Olympiske Lege.</p><p>Olympias borgmester, Aristides Panagiotopoulos, siger, at det er vigtigt at beskytte området.</p><p>- Vi har gjort meget, men det er ikke nok, siger borgmesteren.</p><p>I 2007 blev Olympia hårdt ramt af skovbrande. Det ødelagde naturen og kostede over 40 mennesker livet i Elis-regionen.</p><p>Skovfoged Panagiotis Lattas fortæller, at der også for nylig har været store skovbrande. Det skete blandt andet i 2021, 2022 og 2024.</p><p>Han påpeger, at der er kommet meget regn i år. Det har skabt mere vegetation, som skal fjernes, før skovbrandsæsonen begynder.</p><p>Klimaforandringerne påvirker også turismen. Mange monumenter ligger afsides, og de steder skal der laves bedre evakueringsplaner for turister.</p><p>I forvejen er besøgstiderne ved landets mest populære attraktion, Akropolis, indskrænket i den græske hovedstad, Athen.</p><p>Om sommeren lukker Akropolis midt på dagen. Det skal beskytte besøgende mod hedebølger.</p><p>Men ekstremt vejr kræver mere end midlertidige lukninger.</p><p>Derfor har forskere fra 2022 til 2025 undersøgt klimaet og de geologiske forhold på de 19 øremærkede steder.</p><p>Her har de set på tidligere skader. Det hjælper dem med at forudsige, hvor stederne vil være mest sårbare over for ekstreme vejrforhold i fremtiden.</p><p>- Klimaforandringerne skaber ikke nødvendigvis helt nye risici fra bunden. Det intensiverer som regel eksisterende fænomener. Det øger hyppigheden og omfanget af sådanne fænomener, siger kulturminister Lina Mendoni til AFP.</p><p>Kulturministeriet siger, at der nu arbejdes på brandsikringsplaner til over 60 arkæologiske steder.</p><p>- For 20 år siden var det fuldstændig forbudt at lave brandbælter i beskyttede områder.</p><p>- Heldigvis har den mentalitet ændret sig, siger Lina Mendoni.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Natten til søndag blev der meldt om et forsøg på brandstiftelse mod en synagoge i det nordvestlige London.</p><p>Det skriver BBC.</p><p>Community Security Trust (CST) siger, at ingen kom til skade, og der blev rapporteret om mindre røgskader. CST er med egne ord en “velgørende organisation, der beskytter britiske jøder mod terror og antisemitisme”.</p><p>Politiet i London har ikke kommenteret hændelsen, der skete i bydelen Harrow, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Meldingen om forsøget på brandstiftelse skriver sig ind i en række af lignende hændelser i den britiske hovedstad.</p><p>Fredag aften var der et forsøg på brandstiftelse mod forretningslokationer, der har forbindelser til det jødiske samfund.</p><p>Et par dage tidligere blev to mistænkte personer anholdt i forbindelse med et forsøg på brandstiftelse mod en anden synagoge i hovedstaden.</p><p>Derudover blev et område omkring den israelske ambassade afspærret efter en melding om, at det havde været tilsigtet droner, der bar på “farlige stoffer”.</p><p>Politiet sagde senere, at de genstande, det fandt, ikke indeholdt skadelige eller farlige stoffer. Det skriver Reuters.</p><p>I marts blev der desuden sat ild til flere ambulancer tilhørende den frivillige jødiske ambulancetjeneste Hatzola, som holdt parkeret i nærheden af en synagoge i området Golders Green.</p><p>Søndag skriver Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, på det sociale medie X, at han er “forfærdet over de seneste forsøg på antisemitiske brandstiftelser i det nordlige London”.</p><p>- Dette er afskyeligt, og det vil ikke blive tolereret. Angreb på vores jødiske samfund er angreb på Storbritannien, skriver han og tilføjer, at den synlige politiindsats vil blive øget, og at “de ansvarlige vil blive fundet og blive retsforfulgt”.</p><p>Den religiøse leder af det jødiske samfund i Storbritannien, overrabbiner Ephraim Mirvis, har også kommenteret den seneste hændelse, som han kalder et “fejt brandattentat”.</p><p>- En vedvarende kampagne med vold og intimidering mod det jødiske samfund i Storbritannien tager til. Dette vedvarende angreb på vores samfunds evne til at tilbede og leve i sikkerhed er et angreb på de værdier, der binder os alle sammen, skriver han på X.</p><p>Den pro-iranske gruppe Harakat Ashab al-Yamin al-Islamiyya har taget ansvar for de fleste af hændelserne og har på sociale medier skrevet, at de stod bag forsøget på brandstiftelsen natten til søndag.</p><p>Gruppen har også sagt, at den var ansvarlig for en række angreb rundt om i Europa mod amerikanske, israelske og jødiske mål. Det skriver Reuters.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En cyklist er blevet kørt med politieskorte til Rigshospitalet efter en trafikulykke på Østerbro i København.</p><p>Det oplyser vagtchef Dyre Sønnicksen til Ritzau.</p><p>Søndag klokken 11.41 fik politiet en anmeldelse om, at en motorcyklist havde påkørt en ældre cyklist.</p><p>Det er sket på Jagtvej ud for nummer 165 i retning mod Nørrebro. Muligvis var cyklisten ved at krydse vejen, da ulykken indtraf.</p><p>Cyklisten, der er en mand på 74 år, er blevet hastet til hospitalet i en ambulance, mens motorcyklisten, der er en mand på 28 år, er kørt til undersøgelse.</p><p>Vagtchefen kan kort efter klokken 12 ikke oplyse nærmere om deres tilstande.</p><p>Cyklisten var sammen med sin kone, da ulykken skete, og hun slap uskadt fra hændelsen.</p><p>Der er spærret for trafik på ulykkesstedet, mens politiet arbejder, og der ryddes op. Afspærringen er fra Vibenshus Runddel.</p><p>En bilinspektør er desuden blevet tilkaldt.</p><p>En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Hvis man til sommer står over for en aflyst flyrejse på grund af brændstofmangel, har man de samme rettigheder som ved andre aflyste fly.</p><p>Det fortæller Esben Geist, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.</p><p>- Hvis du kun har købt en flyrejse, og din rejse bliver aflyst, har du ret til at blive ombooket til et andet fly eller at få pengene tilbage, siger han.</p><p>Sker det inden for 14 dage før afrejse, kan man også have ret til en kompensation oven i.</p><p>EU’s flypassagerrettigheder betyder, at man har en række rettigheder, hvis man rejser til eller fra en lufthavn i et EU-land.</p><p>Fredag advarede chefen for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, om, at Europa snart kan mangle flybrændstof.</p><p>En række parter i den danske rejsebranche oplyste dog til Ritzau, at brændstofmanglen ikke truer flytrafikken i den nærmeste fremtid.</p><p>Heller ikke Mathias Milling, der er sekretariatschef i Dansk Luftfart og chefkonsulent i Dansk Industri, er bekymret for sommerens flyrejser.</p><p>- Sommertrafikken forventes at blive afviklet normalt. Du kan altså roligt bestille en flyrejse. Hvis uheldet er ude, får du jo dine penge tilbage, siger han i en skriftlig kommentar.</p><p>Flyselskaber skal ikke give kompensation ved aflysninger, der sker med mindre end to ugers varsel, hvis det skyldes usædvanlige omstændigheder.</p><p>Det kan ifølge forbrugerrådet for eksempel være nogle strejker, krig, terror, uvejr og naturkatastrofer.</p><p>Esben Geist stiller sig dog skeptisk over for, om det kan blive aktuelt i den nuværende situation.</p><p>- Det er selvfølgelig spørgsmålet. Der kan det godt være, at nogen ville henvise til force majeure og sige, at der er krig. Det ville vi nok lige kigge på, om vi synes er rimeligt, siger han.</p><p>I sidste ende ville det dog være op til en domstol at vurdere, om selskabet kan det, lyder det fra vicedirektøren.</p><p>På grund af reglerne om, at dit flyselskab skal kompensere dig, dækker en rejseforsikring typisk ikke, hvis et fly aflyses.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kritiserer søndag en “fortsat lempelse af sanktioner” mod Rusland.</p><p>I et opslag på X understreger Zelenskyj, at hver en dollar betalt for russisk olie er “penge til krigen”.</p><p>- Mere end 110 tankskibe fra Moskvas skyggeflåde er i øjeblikket på havet. Om bord er over 12 millioner ton russisk olie, som på grund af de lempede sanktioner endnu en gang kan blive solgt uden konsekvenser, skriver han.</p><p>Ifølge præsidenten er den russiske olie omkring ti milliarder dollar værd.</p><p>Det svarer til 64 milliarder danske kroner.</p><p>- (Det, red.) er en ressource, der bliver direkte forvandlet til nye angreb mod Ukraine, skriver Zelenskyj.</p><p>Præsidenten nævner ikke specifikt USA i opslaget, men meldingen fra Zelenskyj kommer, efter USA’s præsident, Donald Trump, lørdag forlængede en tilladelse til køb af russisk olie strandet til søs.</p><p>Tilladelsen gør det midlertidigt muligt for lande at købe sanktioneret russisk olie og petroleumsprodukter, der befinder sig på skibe til søs.</p><p>Det sker ifølge Trump-administrationen i et forsøg på at kontrollere de globale energipriser, der er steget under krigen mod Iran.</p><p>Tilladelsen gælder køb af olie, der er blevet lastet på skibe frem til fredag. Tilladelsen udløber 16. maj.</p><p>Dispensationen til køb af russisk olie er en forlængelse af en lignende tilladelse, der tidligere er blevet udstedt af USA’s finansministerium. Den udløb 11. april efter 30 dage.</p><p>Tilladelsen betyder, at andre lande ikke møder amerikanske sanktioner, hvis de køber den russiske olie, der allerede er blevet lastet.</p><p>Ruslands særlige udsending Kirill Dmitrijev har sagt, at den første tilladelse frigav 100 millioner tønder russisk råolie. Det svarer til næsten en hel dags global olieproduktion.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den norske fagforening Fellesforbundet opfordrer 1627 ansatte i hotel- og servicebranchen til at strejke søndag fra klokken 12.</p><p>Parat, som også er en fagforening, melder, at de opfordrer 295 ansatte til at strejke.</p><p>Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.</p><p>Det sker, efter at fagforeningerne ikke kunne nå til enighed med arbejdsgiverorganisationen NHO Reiseliv om et nyt lønforlig.</p><p>- Hotel- og restaurationsarbejdere har nogle af de laveste lønninger i landet, men de har de samme udgifter til mad og husleje som alle andre.</p><p>- Uden et tilbud om en reel lønstigning ser vi ingen anden mulighed end at strejke, siger Dag-Einar Sivertsen, som er forhandlingsleder fra Fellesforbundet.</p><p>Parat, Fellesforbundet og NHO Reiseliv havde en frist indtil midnat natten til søndag til at nå til enighed.</p><p>Den blev dog ikke overholdt, da parterne var for langt fra hinanden.</p><p>Under forhandlingerne blev der stillet krav om forudbetaling af blandt andet sygedagpenge.</p><p>- Vi forstår, at folk er afhængige af at modtage deres sygedagpenge hurtigt, men det er statens ansvar og kan ikke skydes over på virksomhederne, siger Magne Kristensen, som er forhandlingsleder og direktør for arbejdslivspolitik hos NHO Reiseliv.</p><p>Parat og Fellesforbundet har krævet, at virksomhederne forudbetaler sygedagpenge ud over arbejdsgiverperioden.</p><p>Det skal sørge for, at medarbejdere ikke venter længe på udbetalinger fra staten.</p><p>Kristensen mener, at kravet vil være udfordrende for alle virksomheder, men især for de små og mellemstore.</p><p>Strejken rammer i første omgang en række store hoteller og virksomheder herunder flere Scandic-hoteller i Bergen og Oslo.</p><p>Fellesforbundet har desuden meldt ud, at de vil eskalere strejken torsdag, hvis parterne ikke er blevet enige.</p><p>Her vil over 1000 nye ansatte tilslutte sig strejken.</p><p>I alt vil 2668 ansatte i hotel- og restaurationsbranchen fra 185 virksomheder vil i så fald strejke fra torsdag.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En yngre mand er kommet alvorligt til skade i et knivstikkeri i Herning natten til søndag, og politiet leder ved middagstid søndag stadig efter en gerningsmand.</p><p>Det fremgår af en besked fra Midt- og Vestjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update søndag.</p><p>Politiet fik klokken 03.34 anmeldelsen om knivstikkeriet i Smallegade, der er en del af det lokale natteliv. Frem til søndag lige over middag har politiet været på gerningsstedet, hvor der også har været sat afspærringer op.</p><p>Vagtchef Simon Stage holder kortene tæt til kroppen, når det angår de nærmere detaljer om knivoverfaldet og den kvæstede mand.</p><p>Der er dog tale om en 19-årig mand, der kom alvorligt til skade i episoden. Søndag morgen blev han meldt uden for livsfare.</p><p>Ved middagstid er det endnu ikke lykkedes politiet at pågribe en gerningsmand, men sagen efterforskes ifølge politikredsen massivt.</p><p>Politiet hører gerne fra vidner i sagen. Politiet kontaktes på telefonnummer 114.</p><p>/ritzau/</p>