<p>Det overraskede justitsminister Nicolai Wammen (S), at han blev tilbudt den post, da den nye regering blev dannet i juni.</p><p>Sådan lyder det i et interview med Jyllands-Posten.</p><p>Spørgsmål: Blev du overrasket over, at det var justitsministerposten, Mette Frederiksen tilbød dig?</p><p>- Ja, det blev jeg overrasket over, siger han.</p><p>Han forholder sig over for avisen ikke direkte til, om han blev skuffet. Men han svarer, at han ser fremad.</p><p>Nicolai Wammen har siddet på posten som finansminister siden 2019.</p><p>Men da den nye regering blev dannet, blev der skiftet ud på finansministerposten, så det nu er partifællen Peter Hummelgaard (S), der sidder for bordenden i Finansministeriet.</p><p>Efter at det blev præsenteret, gav det anledning til diskussioner om, hvorvidt det skulle ses som et signal om, hvem statsminister Mette Frederiksen (S) synes, skal være hendes afløser som Socialdemokratiets formand.</p><p>Flere medier har beskrevet, at rokaden har givet anledning til intern kritik i partiet.</p><p>Over for Jyllands-Posten understreger Nicolai Wammen, at han er tryg ved, at Socialdemokratiet vælger den rigtige formand, når Mette Frederiksen ønsker at stoppe.</p><p>Han afviser at forholde sig til, om han mener, at han eller Peter Hummelgaard kunne blive en god formand.</p><p>RITZAU</p>

<p>Årets verdensmesterskab i fodbold i Canada, Mexico og USA har trukket et spor af skandalesager bag sig – primært på grund af den sidstnævnte arrangør – og søndag tilføjede man i manges øjne endnu et kapitel til den fortælling.</p><p>Meget overraskende udmeldte det internationale fodboldforbund FIFA, der arrangerer VM, nemlig, at man omstøder en karantæne til den amerikanske fodboldspiller Folarin Balogun forud for USA’s altafgørende vind-eller-forsvind ottendedelsfinale mod Belgien natten til tirsdag.&nbsp;</p><p>Balogun, der til dagligt spiller for AS Monaco i den franske liga, fik i 1/16-finalen mod Bosnien-Hercegovina et direkte rødt kort, der efter normale regler betyder, at spilleren som minimum er udelukket fra næste kamp. Dog ikke i dette tilfælde, hvor FIFA i stedet gør karantænen betinget i et år.</p><p>Beslutningen har skabt stor vrede og kritik, og den beskyldes for at komme efter politisk indblanding fra USA. Beskeden fra den amerikanske præsident, Donald Trump, kort efter FIFA’s udmelding var da også tydelig:</p><p>”Tak til FIFA for at gøre det, der var rigtigt og lave om på en stor uretfærdighed!,” skrev han søndag på sit eget sociale medie, Truth Social.</p><p>Senere mandag bekræftede Donald Trump, at han direkte bad FIFA’s præsident, Gianni Infantino, om at genoverveje karantænen til den amerikanske spiller, ligesom <a href=”https://www.nytimes.com/2026/07/05/us/politics/trump-fifa-balogun-world-cup.html” target=”_blank”>flere medier skriver</a>, at officielle repræsentanter fra den amerikanske regering kontaktede FIFA.</p><p>At USA’s præsident direkte går ud og takker FIFA for at ændre på dommen, er noget af det, som får redaktør og sportsskribent på Weekendavisen, Asker Hedegaard Boye, der har også har skrevet flere bøger om fodbold, til at kalde hele situationen for “ekstremt opsigtsvækkende”.</p><p dir=”ltr”>”Det bliver meldt fuldstændigt klart ud af Donald Trump selv, så det bliver ikke engang gemt væk. Det er ude i det åbne og i strid med, ikke bare almindelig moral, men også FIFA’s retningslinjer om ikke at blande sport og politik,” siger han.</p><p>Asker Hedegaard Boye forklarer, at selvom FIFA længe har flirtet med totalitære lande, eksempelvis med det seneste VM i Qatar i 2022 og VM i Rusland i 2018, har der altid været en klar fornemmelse af, at der var vandtætte skotter mellem det politiske og det sportslige. Det bliver udfordret nu.</p><p>Sportsskribenten vil ikke gerne tale om, hvad beslutningen betyder for fodboldens generelle troværdighed, men han er ikke bleg for at sige, at FIFA’s troværdighed med beslutningen er “fuldstændig væk”. Ifølge ham er fodbold populært blandt hundredvis af millioner af mennesker, fordi de ved, at det, der foregår på banen, er sportsligt og ikke andet.</p><p dir=”ltr”>”Trump elsker brydning, der er kendetegnet ved ikke at være en sport, men et show, hvor alt er aftalt på forhånd. Jeg siger ikke, at det er det, som VM 2026 er, men man har en fornemmelse af, at det er de samme mekanismer, der er i spil her,” siger han.</p><p dir=”ltr”>En af de mest opsigtsvækkende kritikere af FIFA’s beslutning er det europæiske fodboldforbund, UEFA, der i en udtalelse siger, at FIFA har “krydset en rød linje”.</p><p dir=”ltr”>Asker Hedegaard Boye mener, at man skal se kritikken fra UEFA i to lys. På den ene side, at man alvorligt mener, at FIFA er ude på skråplan, men også som del af en længerevarende sportspolitisk kamp mellem de to forbund.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>FIFA er nummer ét som hele verdens fodboldforbund, men UEFA er det med længder mest magtfulde kontinentale fodboldforbund. Det er i Europa, at verdens bedste klubber og en stor del af verdens bedste landshold findes, ligesom man afholder store turneringer som Europamesterskaberne og den prestigefyldte turnering for klubhold, Champions League.</p><p dir=”ltr”>”Forholdet mellem UEFA og FIFA er blevet mærkbart dårligere under Infantinos ledelse, og fra UEFA’s side ser man det som en vindersag at kritisere beslutningen,” siger Asker Hedegaard Boye.</p><p dir=”ltr”>Det belgiske fodboldforbund udtalte mandag eftermiddag, at man har appelleret kendelsen. Det er dog usikkert, om den appel kan nå at blive behandlet, inden kampen sparkes i gang klokken 2 dansk tid natten til tirsdag.</p><p dir=”ltr”>Kristeligt Dagblad har kontaktet UEFA for at få dem til at uddybe deres kritik af FIFA. Forbundet skriver dog, at de ikke har noget at tilføje.</p>

<p>For blot tre år siden blev lederen af den såkaldte grooming-bande fra den britiske by Rochdale, Shabir Ahmed, <a href=”https://www.theguardian.com/law/2026/jul/03/freed-rochdale-grooming-gang-leader-was-judged-high-risk-to-children-in-2023″ target=”_blank”>ifølge </a>avisen The Guardian vurderet af fængselsmyndighederne til at udgøre “en meget høj risiko for at gøre alvorlig skade på børn”.&nbsp;</p><p>Alligevel blev manden, der i 2012 blev <a href=”https://www.bbc.com/news/articles/c4gyx0vldrlo” target=”_blank”>idømt </a>22 år bag tremmer for voldtægter af dusinvis af mindreårige piger, i sidste uge løsladt. Og på grund af en lovmæssig teknikalitet blev han i stedet for at blive deporteret til sit hjemland, Pakistan, udstyret med en fodlænke og sendt til en sikret udslusningsbolig.&nbsp;</p><p>Sagen skriger til himlen. Og den har, som <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/britisk-vrede-og-frustration-over-kriminelle-indvandrere-og-asylansoegere-vokser”>beskrevet </a>i Kristeligt Dagblad mandag, udløst harme og vrede i Storbritannien, hvor mange borgere har oplevelsen af, at myndighederne svigter ansvaret for at sikre et trygt samfund og har svært ved at håndtere udlændinge med en kriminel adfærd.&nbsp;</p><p>Og den kommer i slipstrømmen på flere andre opsigtsvækkende sager, der krænker briternes retsfølelse og sætter fokus på udfordringerne med indvandringen fra ikke-europæiske lande.&nbsp;</p><p>Der er eksempelvis den irakisk-kurdiske dømte menneskesmugler, som formåede at komme ind i Storbritannien som asylansøger, og som ikke blev afsløret af myndighederne, men af nyhedsstationen BBC. Der er den 20-årige bangladesher, som voldtog en 12-årig pige og groomede en niårig, og som i retten betegnede sine handlinger som “en fjollet fejltagelse”, mens hans forsvarer henviste til, at den anklagedes kultur “kunne påvirke hans holdning til pigebørn”.&nbsp;</p><p>Selvom han havde boet i Storbritannien siden treårsalderen. Der er den sudanske mand, der <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/belfast-er-igen-i-brand-efter-brutalt-drabsforsoeg”>forsøgte </a>at halshugge en mand på åben gade i nordirske Belfast, og der er den unge sikh, som <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tragisk-drabssag-saetter-paa-fokus-paa-britisk-politi-og-race”>stak </a>en hvid universitetsstuderende med en kniv, og som med en løgn om et racistisk motiveret overgreb fik politiet til at lægge den døende mand i håndjern.</p><p>Det er ikke kun i Storbritannien, at frustrationen over vold begået af personer med indvandrerbaggrund vokser. I Danmark har <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/laeger-fastslaar-efter-vm-tilskuers-doed-der-er-ingen-tvivl-naar-en-patient-erklaeres”>drabet </a>på en 32-årig svensker, der blev slået ned ved et VM-storskærmsarrangement i København i sidste uge, <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/regeringstoppen-er-vred-over-doedsfald-efter-vold-til-fodboldarrangement”>udløst sorg og vrede</a>.&nbsp;</p><p>Den 31-årige sigtede i sagen, der har etnisk minoritetsbaggrund, er tidligere blevet idømt syv års fængsel for drabsforsøg og er tiltalt for vold begået i april. En åbenlyst farlig person, der ikke burde kunne bevæge sig frit rundt i hovedstadens gader.&nbsp;</p><p>Drabet har da også fået statsminister Mette Frederiksen (S) på banen med en <a href=”https://www.instagram.com/p/Dacjo44DeA_/” target=”_blank”>udtalelse </a>om, at mange danskere efter hendes opfattelse “deler en dyb vrede over et typisk mønster. At der generelt er alt for meget kriminalitet, der bliver begået af folk, der er kommet til Danmark udefra”.&nbsp;</p><p>Statsministeren gør ret i at reagere, ligesom også ledende politikere i Storbritannien har <a href=”https://www.theguardian.com/politics/2026/jul/01/andy-burnham-says-nothing-off-table-in-case-of-rochdale-grooming-gang-leader” target=”_blank”>reageret </a>på sagen om Shabir Ahmed med krav om at lukke det smuthul, der forhindrer hans udvisning. Politikerne kan ikke forhindre al vold, hverken den begået af etniske minoriteter eller den hvide majoritet. Men de kan og skal tage befolkningens bekymringer alvorligt.&nbsp;</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, ventes at lande i et nyt Air Force One-fly med en rekordstor delegation, når Natos 32 lande tirsdag og onsdag samles i Tyrkiets hovedstad, Ankara.</p><p>Her skal Natos generalsekretær, Mark Rutte, igen forsøge at skabe samling på forsvarsalliancen efter et nyt voldsomt år med Trump.</p><p>Og det vil ske, lød det fra Rutte, da han mandag mødte pressen i Ankara.</p><p>Her fremhævede Rutte, at Trump har fået Europa til at opruste for at møde USA’s krav.</p><p>- Europa og Canada investerer allerede omkring fire procent af bruttonationalproduktet (bnp) i forsvar.</p><p>- De er ved at ligestille deres investeringer i forsvar med USA, sagde Mark Rutte.</p><p>Den forsonende udmelding kommer efter et år, hvor Trump har sendt nye rystelser igennem Nato.</p><p>Selv om Nato-landene på topmødet i Haag sidste år sagde ja til Trumps krav om at investere fem procent af bnp i forsvar i 2035, har den amerikanske præsident siden skabt ny frustration blandt de europæiske Nato-lande.</p><p>Kravet om ejerskab over Grønland, den i Europa upopulære krig i Iran og nye beskyldninger om, at europæerne ikke gør nok for at betale for eget forsvar har på ny fået europæerne til at tvivle på Trumps USA.</p><p>På det stærkt koreograferede og usædvanligt korte topmøde i Tyrkiet ventes Nato-landene dog at samle sig om en erklæring, der i bedste fald kan lappe de værste revner i samarbejdet.</p><p>I erklæringen ventes de europæiske lande at sige ja til et stærkere Europa i et stærkere Nato.</p><p>Til gengæld vil USA sige ja til, at man fortsat står bag Natos artikel fem – den såkaldte musketered.</p><p>Det er udtryk for, at samlivet mellem Europa og Trumps USA foregår på to niveauer, siger Peter Viggo Jakobsen, der er ph.d. i international politik og lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.</p><p>Det ene niveau er ifølge Peter Viggo Jakobsen Natos professionelle maskinrum, hvor diplomater og soldater får tingene til at virke i praksis.</p><p>Det er her, at erklæringen er blevet skrevet og tilrettet.</p><p>- Og så er der Trump, der skaber sig åndssvagt og laver en masse panik.</p><p>- Det kan de amerikanske diplomater bruge i forhandlingerne til at presse europæerne til at levere noget mere, fordi europæerne bliver bange, siger Peter Viggo Jakobsen.</p><p>Han vurderer dog ikke, at Trump vil ødelægge Nato eller reelt har et ønske om at trække USA ud af forsvarsalliancen.</p><p>For når europæerne står sammen og kommer med modsvar, bakker Trump ifølge Peter Viggo Jakobsen.</p><p>På dette års topmøde står europæerne ifølge Peter Viggo Jakobsen desuden stærkere end på sidste års topmøde i Haag.</p><p>Her gik Mark Rutte nærmest på knæ for Trump og kaldte ham “daddy”.</p><p>Det skete i en situation, hvor de europæiske lande i en årrække havde underinvesteret i forsvar.</p><p>Siden er investeringerne dog øget voldsomt.</p><p>Danmark ventes i år at nå målet om 3,5 procent af bruttonationalproduktet brugt direkte på forsvar.</p><p>Det er dog ikke alle Nato-lande, der opruster i samme tempo. Og de vil få voksen-skældud af Trump, fastslog Trumps ambassadør i Nato, Matthew Whitaker, op til topmødet.</p><p>- Trump forventer, at de omgående øger deres investeringer, sagde Whitaker.</p><p>Særligt Spanien er i Trumps sigtekorn og vil formentlig blive hængt ud af Trump.</p><p>Den amerikanske præsident ventes dog ikke at tage et direkte opgør i Ankara.</p><p>- Det er ikke den type møde, sagde Whitaker, der dog ikke udelukkede konsekvenser for Nato-lande, der ikke opfylder målsætningen.</p><p>Også Rutte lægger op til at øge presset:</p><p>- Hvis en eller to lande skal overtales, har vi måder at gøre det på (ways to do that, red.), sagde Mark Rutte mandag.</p><p>RITZAU</p>

<p>Dødstallet i forbindelse med et ebolaudbrud i DR Congo er nået over 500.</p><p>Det oplyser landets myndigheder ifølge Reuters.</p><p>I alt har landet registreret 1561 bekræftede tilfælde af ebola, herunder 506 bekræftede dødsfald, lyder det.</p><p>Samme melding kommer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), skriver AFP.</p><p>Landets informationsministerium skriver i et opslag på Facebook, at 628 patienter er under behandling for ebola, mens 253 er helbredte.</p><p>Samtidig har Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, udtrykt bekymring over, at patienter, der er testet positive for sygdommen, flygter fra isolationscentrene, skriver nyhedsbureauet dpa.</p><p>Ifølge Africa CDC komplicerer det indsatsen for at inddæmme smitten.</p><p>Det er den sjældne ebolavariant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.</p><p>WHO oplyste for få dage siden, at kliniske forsøg er få dage væk.</p><p>Det nuværende udbrud af ebola er det 17. udbrud i DR Congo siden 1976, da sygdommen først blev opdaget.</p><p>Det aktuelle ebolaudbrud blev erklæret i det centralafrikanske land i midten af maj. Myndighederne har dog efterfølgende sagt, at udbruddet inden da var gået uopdaget hen i flere uger.</p><p>Smittens epicenter ligger i den østlige provins Ituri i DR Congo. Området har i årevis været plaget af vold, og det gør det ekstra vanskeligt at få bugt med sygdommen.</p><p>Der er også registreret to dødsfald som følge af ebola i nabolandet Uganda.</p><p>Både Læger uden Grænser og Oxfam har tidligere på ugen advaret om, at det fulde omfang af udbruddet fortsat er uklart.</p><p>Nødhjælpsorganisationer har desuden råbt op om alvorlig mangel på rent vand i ebolaramte områder og mangel på beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale.</p><p>RITZAU</p>

<p>Ukraine skal have den militære støtte, som landet har brug for.</p><p>Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-topmødet i Ankara.</p><p>Her ventes de 32 Nato-lande at enes om et konkret beløb på 70 milliarder euro i militær støtte til Ukraine i år og næste år.</p><p>- Lige nu er Ukraine ved at ændre dynamikken på slagmarken, men de har brug for vores fortsatte støtte. Især når det gælder luftforsvaret.</p><p>- Nato-landene og Nato-partnere skal fortsat sikre, at Ukraine får det, landet har brug for, siger Mark Rutte.</p><p>Udmeldingen kommer forud for, at Nato-landene onsdag ventes at godkende en topmøde-erklæring, som blandt andet vil sætte en ramme for den militære støtte til Ukraine de kommende to år.</p><p>I erklæringen ventes formuleringen ifølge Reuters at blive:</p><p>”For 2026 forpligter de allierede sig til at yde 70 milliarder euro i militært udstyr, bistand og træning til Ukraine og bekræfter deres suveræne forpligtelser til at opretholde mindst tilsvarende niveauer i 2027″.</p><p>En del af finansieringen vil komme fra eksisterende bilaterale tilsagn og et EU-lån på 60 milliarder euro.</p><p>Det er dermed et åbent spørgsmål, hvor mange af pengene der reelt vil være ny støtte til Ukraine.</p><p>Meldingen skal dog give Ukraine større vished for støtten og sende et signal til Rusland om, at Ukraines allierede ikke vil stoppe støtten til Ukraine.</p><p>USA forventes ikke at bidrage med finansiering. Til gengæld vil USA fortsat give de europæiske Nato-lande mulighed for at købe amerikanske våben og luftforsvarssystemer som Patriot og donere det til Ukraine.</p><p>RITZAU</p>

<p>En mand med bopæl i Fredericia er mandag blevet straffet for at have hvidvasket cirka otte millioner kroner.</p><p>Retten i Odense har givet den 47-årige mand, der er syrisk statsborger, en advarsel om udvisning.</p><p>Samtidig er han idømt fængsel i et år og ni måneder, oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet til Ritzau.</p><p>Afgørelsen er den seneste i et større sagskompleks, hvor et netværk påtog sig at skjule, at millioner af kroner stammede fra lovovertrædelser.</p><p>Tidligere i år er en anden mand fra Fredericia idømt fængsel i tre år, og han blev udvist. I hans tilfælde var beløbet 78 millioner kroner. Han fungerede som kurér.</p><p>Og i december sidste år blev en tredje mand dømt for at have hvidvasket 122 millioner kroner.</p><p>Mandagens dom faldt efter den 47-åriges tilståelse, og netop tilståelsen har givet en rabat i straffen.</p><p>RITZAU</p>

<p>Europa og Canada investerer nu omkring fire procent af bruttonationalproduktet (bnp) i forsvar.</p><p>Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på et pressemøde forud for Nato-topmødet i Ankara.</p><p>- Efter års underinvestering er Europa og Canada på vej til at ligestille investeringerne i forsvar med USA, siger Mark Rutte.</p><p>Dermed sender Rutte forud for topmødet et signal til USA’s præsident, Donald Trump, om, at hans kritik er blevet hørt.</p><p>Udmeldingen kommer, efter at Nato-landene på sidste års topmøde i Haag blev enige om at investere i alt fem procent af bnp i forsvar i 2035.</p><p>Heraf skal 3,5 procent gå til direkte investeringer i forsvar, mens 1,5 procent skal gå til investeringer i eksempelvis cybersikkerhed.</p><p>Danmark er blandt de Nato-lande, der hurtigst ventes at indfri målet. Allerede i år venter regeringen, at Danmark når målet om at investere 3,5 procent direkte i forsvar.</p><p>På topmødet ventes Donald Trump dog at kritisere de Nato-lande, som fortsat holder igen. Det er blandt andet lande som Spanien og Albanien.</p><p>Rutte lader på pressemødet forstå, at han også ønsker at få Nato-landene til at leve op til målsætningen.</p><p>- Hvis en eller to skal overtales, har vi måder at gøre det på (ways to do that, red.), siger Mark Rutte.</p><p>Forud for topmødet har Rutte dog samtidig forsøgt at formilde Trump under et besøg i Det Hvide Hus.</p><p>Her forsøgte Rutte at overbevise Trump om, at der allerede er sket et markant skifte, så der nu kommer et stærkere Europa i et stærkere Nato.</p><p>- Jeg har haft et godt møde med USA’s præsident, Donald Trump, hvor vi diskuterede de enorme investeringer i forsvar, som Europa og Canada foretager, siger Mark Rutte.</p><p>Han brugte samtidig lejligheden til at rose Trump, der ellers har skabt utryghed blandt europæiske Nato-lande med blandt andet kravet om ejerskab over Grønland og krigen i Irak.</p><p>- Trump er den første præsident, siden Eisenhower, som har fået Europa til at investere på linje med USA, siger Mark Rutte.</p><p>Helt tilbage i 1951 advarede Natos daværende Supreme Allied Commander Europe, den senere amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower om, at Nato-projektet ville slå fejl, hvis USA skulle fastholde sine styrker i mere end ti år i Europa.</p><p>Med Trump har USA fået en præsident, som ikke lægger skjul på, at tålmodigheden med Europa mere end 80 år efter afslutningen på Anden Verdenskrig er løbet ud.</p><p>Det har skabt frustration i Europa, men Trumps kritik er ifølge Mark Rutte fair.</p><p>- Det er ikke rimeligt, at vi beder et land med 350 millioner indbyggere, der ligger otte timers flyvning herfra (USA, red.) om at betale hovedparten af forsvaret for 600 millioner mennesker i Europa, der er blandt verdens rigeste regioner, siger Rutte.</p><p>RITZAU</p>

<p>Efterforskningen er fortsat i gang, efter at en 32-årig svensk mand tirsdag aften blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København og efterfølgende erklæret død.</p><p>Mandag oplyser Københavns Politi, at man stadig arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder i sagen.</p><p>- Herunder også om der var andre medgerningsmænd, lyder det i en mail sendt til Ritzau.</p><p>På nuværende tidspunkt er en 31-årig mand varetægtsfængslet for vold i sagen.</p><p>Mandag oplyser politiet også, at det gerne vil høre fra vidner, som overværede episoden på Islands Brygge tirsdag aften.</p><p>- Er der vidner, der har overværet episoden, eller som har oplysninger til sagen, hører vi meget gerne fra dem. De kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4 eller sende os et tip via politi.dk, skriver politiet i en mail til Ritzau.</p><p>Den 31-årige sigtede i sagen blev varetægtsfængslet fredag.</p><p>Han er sigtet for at have tildelt offeret et hårdt knytnæveslag på halsen eller kæben, så svenskeren umiddelbart efter faldt til jorden. Offeret fik svære skader på hals og hoved.</p><p>Lørdag afgik den svenske mand ved døden.</p><p>Den varetægtsfængslede mand er sigtet efter straffelovens voldsbestemmelse paragraf 244 og bestemmelsen om vold i gentagelsestilfælde – paragraf 247.</p><p>Men politiet udelukker ikke, at sigtelsen ændres.</p><p>- Den fortsatte efterforskning af sagen skal ske med henblik på at belyse sagen yderligere, herunder danne grundlag for vurderingen om, hvorvidt der skal sigtes efter andre bestemmelser i straffeloven, skriver politiet mandag i mailen.</p><p>Straffelovens paragraf 244 betegner også det, man kalder simpel vold, og strafferammen er tre års fængsel. Straffen kan hæves med op til det halve, når der er tale om en tidligere voldsdømt.</p><p>I sager om grov vold straffes der efter paragraf 245, hvor strafferammen som udgangspunkt er seks års fængsel og ligeledes kan hæves i gentagelsestilfælde.</p><p>Har den grove vold været så alvorlig, at den eksempelvis har medført døden, er strafferammen ti års fængsel, og straffen kan fortsat skærpes til en tidligere voldsdømt.</p><p>Strafferetsekspert Lotte Helms, der er adjunkt ved Syddansk Universitet, forklarer, at et knytnæveslag som udgangspunkt lander i den milde bestemmelse.</p><p>- Et knytnæveslag vil som udgangspunkt være 244, men jeg kan ikke afvise, at det kan falde ind under 245, hvis man eksempelvis er gået specifikt efter at ramme halsen på en bestemt måde.</p><p>- Men det vil altid være en konkret og individuel vurdering, og i sidste ende er det domstolene, der vurderer det, siger hun.</p><p>Både den 31-årige sigtede mand og den 32-årige afdøde svensker er beskyttet af navneforbud.</p><p>RITZAU</p>

<p>Det har vakt heftig kritik, at den nye sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S) i en video på sociale medier jubler over, at Folketinget fremover får tilknyttet en præst.</p><p>Idéen om en folketingspræst var oprindeligt Ida Aukens egen, men beslutningen om at føre den ud i livet er truffet af et enigt præsidium, der består af fem medlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.</p><p>Flere prominente stemmer som professor i psykologi Svend Brinkmann og tidligere medlem af Europa-Parlamentet og Folketinget for De Konservative Gitte Seeberg har kritiseret tiltaget, som også har fået medlemmer af Socialdemokratiet til at forlade partiet.</p><p>En af dem er Tine Aurvig-Huggenberger, som er tidligere næstformand i LO og har været medlem i 36 år. Til DR siger hun, at det er kombinationen af den “salvelsesfulde tilgang til kristendommen” og “full-blown royalisme”, der blev for meget for hende:</p><p>”Jeg er fuldstændig allergisk over for det skred, som jeg mener at have observeret de senere år, hvor man fra Socialdemokratiets side bruger kristendommen som alibi for at være på de såkaldt rigtiges side,” sagde Tine Aurvig-Huggenberger.</p><p>Det har været bemærket i og uden for partiet, at statsminister Mette Frederiksen i en årrække har talt om åndelig oprustning og vigtigheden af at fokusere på Danmarks kristne værdier og rødder. Ved udnævnelsen af Ida Auken som kirkeminister skulle Mette Frederiksen have sagt til hende, at det var vigtigt for hende, at det er en kristen, der er kirkeminister i Danmark.</p><p>Men også for en anden socialdemokrat blev annonceringen af en kommende folketingspræst – og Ida Aukens jubel over samme – dråben.</p><p>Søndag skrev journalist og forlægger Bjarke Larsen på Facebook, at han samme morgen havde meldt sig ud af Socialdemokratiet efter have set Ida Aukens video, hvor hun jublede over beslutningen om at ansætte en præst i Folketinget.</p><p>”Den lille video, hvor Ida Auken<em> fist pumper</em> sin sejrsrus ud i ministerbilen som en anden MAGA [Make America Great Again] kulturkriger, har forfulgt mig og holdt mig i dårligt humør, lige siden jeg så den første gang,” skrev Bjarke Larsen.</p><p>Og flere partikammerater står i kø med kritik. Blandt andet har Jan Pierrel-Boas, der er næstformand i Socialdemokratiets Bispebjergkreds og bestyrelsesmedlem i Ateistisk Selskab, kritiseret ministerens stunt. Til Politiken siger han, at Ida Auken forsøger at lave om på den adskillelse af stat og kirke, der er fundamentet for den socialdemokratiske bevægelse.</p><p>”Det her var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Vi har udviklet os til det kongelige, kristelige, nationalistiske socialdemokrati. Hvor er vores rødder?,” spurgte han.</p><h2>Ikke passende</h2><p>Ifølge Hans Engell, der er politisk kommentator, “vil en meget stor del af socialdemokraterne være skeptiske og uforstående over for Ida Aukens forslag” om en præst i Folketinget.</p><p>”Det har virkelig været at skabe et problem, hvor der ikke tidligere har været problemer. Vi har ikke tradition for, at der er knyttet en fast præst til Folketinget. Der har været tradition for, at der er en gudstjeneste ved Folketingets åbning, hvor alle er velkomne, og hvor mange deltager, men har man behov for at tale med en præst om sorgbearbejdelse eller om det mentale pres, man er under som politiker, så kan man til enhver tid tage en samtale med sin sognepræst,” siger Hans Engell, der ikke tror, at Ida Auken gør klogt i at juble over ansættelsen af en præst i sin ministerbil.</p><p>”At gøre det til en politisk sejr, at det er lykkedes at skaffe en præst til Folketinget, er ikke særlig passende.”</p><p>Det viser også de kritiske kommentarer fra hendes egne partifæller:</p><p>”Sådan en som Tine Aurvig-Huggenberger er ikke modstander af kirken. Hun har stor respekt for folkekirken. Men hun mener, og jeg kan sagtens følge hende, at det er at blande nogle ting sammen, som vi ikke har tradition for. Hvis det er tænkt ind i en værdikamp, er det helt ved siden af. Så er det kun med til at skabe yderligere konfrontation og diskussion. Også internt i Socialdemokratiet i en tid, hvor partiet i den grad har brug for, at det her tema håndteres med omtanke og klogskab,” siger han og tilføjer, at han tror, at statsministeren har blandet sig udenom.</p><p>”Der er sket en udvikling med hende, og hun tillægger i dag kirkens rolle en større betydning end tidligere. Men jeg tror, at hun i denne sag har sagt, at det må Folketinget afgøre. Der er i hvert fald intet, der tyder på, at det er et initiativ, der kommer fra regeringen.”</p><p>Hans Engell tror ikke, at kritikken vil få Ida Auken til at ryste på hånden.</p><p>”Hun mener det, hun siger. Hun ser det som en stor sejr, at hun er kommet igennem med ansættelsen af en præst. Men det ville ikke undre mig, hvis et Folketing på et senere tidspunkt afskaffede den ordning igen.”</p><h2>Misforstået historien</h2><p>Ifølge historiker Bertel Nygaard, der er professor i historie ved Aarhus Universitet, kan man se Ida Aukens linje som udtryk for “et nybrud i kulturelt konservativ retning”.</p><p>”Socialdemokratiet har traditionelt været et principielt sekulært, men også religiøst tolerant parti. Idealet om religion som en privatsag har givet mulighed for at lade ateister og en bred vifte af troende forene sig i samme politiske bevægelse – ligesom adskillelsen af stat og kirke på samfundsplan har skullet sikre frihed og lighed mellem forskellige trossamfund,” lyder det fra historikeren.</p><p>Han mener dog også, at striden viser, at man endnu ikke kan tale om et generelt skifte i partiets holdning over for kirken:</p><p>”Det er nok mere præcist at sige, at der er markante skikkelser i partiet, som ønsker at trække i retning af et tættere forhold mellem staten og den luthersk-protestantiske kirke.”</p><p>Bertel Nygaard har også bidt mærke i Ida Aukens afvisning af, at kirke og demokrati er hinandens modsætninger. Over for DR slog hun fast, at folkekirken historisk har spillet en særlig rolle for demokratiet:</p><p>”Det første sted, kvinder fik stemmeret, var til menighedsrådene i 1903. Det var her, det første store demokratiske gennembrud efter Grundloven skete. Folkekirken spiller med andre ord en særlig rolle for vores demokrati,” sagde hun.</p><p>Og det er da rigtigt nok, at der i 1903 blev indført kvindelig valgret til menighedsrådene, forklarer Bertel Nygaard.</p><p>”Men hvis man kalder den kvindelige valgret til menighedsrådene for det <em>første</em> gennembrud, overser man både indførelsen af folketingsparlamentarismen ved systemskiftet i 1901 og den lange, seje forfatningskamp, som gik forud – for ikke at nævne hele den internationale baggrund for det moderne demokrati siden Den Franske Revolution i 1789.”</p><p>Bertel Nygaard påpeger desuden, at kvinders stemmeret i folkekirken var et politisk tiltag.</p><p>”Menighedsrådsloven blev vedtaget i Rigsdagen som et første, afgrænset forsøg med at give en bestemt gruppe kvinder stemmeret. Kirken blev genstand for demokratiske bestræbelser. Det er ikke ensbetydende med, at kirken var drivende i den lange udvikling af det danske samfund i demokratisk retning,” lyder det fra historikeren.</p><p>Heller ikke hans kollega lektor Niels Wium Olesen mener, at Ida Auken har ret i, at det første store demokratiske gennembrud efter Grundloven var kvinders stemmeret ved menighedsrådsvalgene i 1903.</p><p>”Det helt åbenlyst største demokratiske gennembrud efter 1849 var, da kongen i 1901 udnævnte en regering i overensstemmelse med Folketinget. Det markerede enden på næsten 30 års bitter forfatningskamp. Begivenheden kaldes som oftest Systemskiftet,” forklarer Niels Wium Olesen.</p><p>Han påpeger desuden, at folkekirken ikke var den første forening i Danmark, der gav sine kvindelige medlemmer stemmeret. Og ligesom Bertel Nygaard pointerer Niels Wium Olesen, at kvindelig valgret til menighedsrådene ikke blev besluttet af folkekirken selv, men af det politiske system:</p><p>”Folkekirken fik så at sige kvindelig valgret påført udefra i en proces, man dengang troede skulle fuldbyrde Grundloven af 1849’s løfte om en kirkeforfatning, men en sådan er aldrig blevet vedtaget. Men det var J.C. Christensens [konseilspræsident 1905-1908] ambition, at hans kirkelov af 1903 og en række senere love om folkekirken skulle føre frem til en sådan kirkeforfatning.”</p>