<p>Der var glæde at spore, da DR-dokumentaren “Grønlands hvide guld” i maj modtog førsteprisen ved Edinburgh Film Awards.</p><p>Men filmfestivalen er efter alt at dømme et fupnummer og eksisterer ikke i virkeligheden.</p><p>Det skriver faktamediet TjekDet.</p><p>TjekDet har undersøgt filmfestivalen og har konstateret, at en iransk mand står bag Edinburgh Film Awards og flere andre falske filmfestivaler. Det gør manden ved at uddele falske vindercertifikater og indkassere pengesummer gennem tilmeldingsgebyrer, lyder det.</p><p>Op mod 50 falske filmfestivaler kan således spores til manden bag Edinburgh Film Awards, skriver mediet.</p><p>Ifølge TjekDet indeholder Edinburgh Film Awards’ hjemmeside flere tegn på, at festivalen ikke er reel.</p><p>Der mangler kontaktoplysninger og oplysninger om, hvor og hvornår festivalen afholdes, og hvem der sidder i den internationale jury, som festivalen påstår, eksisterer.</p><p>Desuden er den skotske hovedstad, Edinburgh, flere steder på festivalens hjemmeside stavet forkert – “Edinburg”.</p><p>Produktionsselskabet bag dokumentaren, Wintertales, oplyser til TjekDet, at man aldrig har været til nogen begivenhed i forbindelse med prisuddelingen – hverken fysisk eller online. Det foregik ved, at Wintertales først fik en mail om, at de var semifinalister, og senere fik de at vide, at de havde vundet prisen.</p><p>Filmprisen blev ellers beskrevet i flere grønlandske medier og Berlingske.</p><p>Også den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam fra Naleraq bemærkede prisuddelingen.</p><p>- Tillykke. Selv om den ikke længere må vises på DR i Danmark, har den vundet en dokumentarkonkurrence i udlandet, skrev hun på Facebook efter kåringen.</p><p>”Grønlands hvide guld” udkom i februar sidste år og handler om Danmarks minedrift i Grønland gennem mere end 100 år.</p><p>Dokumentaren blev fjernet af DR efter ti dage efter heftig debat og kritik fra økonomer og politikere for en misvisende fremstilling af omsætning og fortjeneste for den danske stat.</p><p>Blandt andet fordi det i dokumentaren kunne fremstå som om, at kryolitminen i Grønland har givet et afkast på op mod 400 milliarder kroner til Danmark.</p><p>Flere økonomer har dog påpeget, at beregningerne er komplekse, og at det er vigtigt at skelne mellem fortjeneste og omsætning.</p><p>/ritzau/</p>

<p>To voksne og tre børn lå og sov inde i et rækkehus på Rødkælkevej i Glostrup en nat i april, da en panserværnsraket blev affyret mod deres hjem.</p><p>Det kraftige våben blev affyret på 15 meters afstand, men af uvisse årsager eksploderede sprænghovedet ikke, da det ramte huset.</p><p>Derved mislykkedes det drab, som to mænd på 25 og 26 år menes at have været med til at planlægge.</p><p>Det fremgår af sigtelsen mod de to mænd, der onsdag eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.</p><p>Her kræver specialanklager Bo Bjerregaard de to mænd fængslet, mens politiets efterforskning af sagen fortsætter. For selv om episoden skete for halvanden måned siden, er det først onsdag, at der er sket anholdelser i sagen.</p><p>Samlet er syv personer anholdt i et samarbejde mellem dansk, tysk og svensk politi samt det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol. Der er tale om seks mænd i alderen 23-28 år samt en kvinde på 21 år.</p><p>Ifølge politiet var angrebet en del af en strid i et kriminelt miljø, og de to mænd, der onsdag står foran en dommer i Glostrup, menes at have været to af de fire centrale aktører, som er anholdt.</p><p>De sigtes for medvirken til drabsforsøg ved at have bestilt et værelse til to af medgerningsmændene, at have fremskaffet biler til nogle af medgerningsmændene og at have kørt medgerningsmænd rundt.</p><p>De er samtidig sigtet for besiddelse af panserværnsraketten, der blev brugt i angrebet.</p><p>Selv om raketten ikke eksploderede, da den traf huset, skete der stadig en eksplosion ved huset, som førte til omfattende materielle skader, har politiet oplyst.</p><p>Begge mænd nægter sig skyldige. Det siger deres forsvarere i begyndelsen af retsmødet.</p><p>Den ene sigtede er en bredskuldret mand med kortklippet sort hår og sort fuldskæg. Han er i retsmødet klædt i sort fra top til tå.</p><p>Den anden mand er smallere, og hans lyse hår er lidt længere på toppen. Han bærer briller med et sort stel.</p><p>Ingen af dem vil som udgangspunkt udtale sig i retsmødet. Det skyldes, at der er tale om et stort sagsmateriale, som de først for nylig har fået adgang til.</p><p>- Jeg har fået et USB-stik med 1800 sider på, og først nu har jeg fået en sammenfattende rapport, siger Adam Henning-Bengtson, der er forsvarer for den 25-årige mørkhårede mand.</p><p>Når anklageren har fremlagt sine beviser, vil forsvarer Henrik Halberg tale med sin klient om, hvorvidt han ønsker at udtale sig i retsmødet.</p><p>Udgangspunktet er ifølge forsvareren, at den 26-årige ikke har noget imod at udtale sig.</p><p>- Men man vil først gerne lige have et indblik i, hvad der danner grundlag for, at han skal sigtes, siger Henrik Halberg.</p><p>De to mænd blev anholdt ved 07.20-tiden onsdag. Der er nedlagt navneforbud for begge i onsdagens retsmøde. Derved er det strafbart at røbe deres identitet.</p><p>Dommeren har afgjort, at grundlovsforhøret skal afholdes for lukkede døre. Hun begrunder det med, at hensynet til sagens opklaring er stærkere end hensynet til den offentlige interesse.</p><p>To af de andre anholdte mænd, der menes at have haft centrale roller i drabsforsøget, er anholdt i Stockholm i Sverige og i Köln i Tyskland. Det er forventningen, at de onsdag også stilles for en dommer i Sverige og Tyskland med henblik på udlevering til Danmark.</p><p>En bestemt rocker skulle være målet for raketangrebet, der altså ifølge anklagemyndigheden også endte med at være et drabsforsøg på en kvinde og tre børn. Ingen kom til skade i drabsforsøget.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den 76-årige Benjamin Netanyahu har siden 1996 været Israels premierminister i sammenlagt næsten 20 år. Nu er tiden kommet, hvor han bør stoppe.</p><p>Det mener et stort flertal af israelerne. De siger, at han ikke bør genopstille til næste parlamentsvalg, der skal holdes senest den 27. oktober.</p><p>Det er avisen The Times of Israel, der bringer meningsmålingen fra Israels Demokratiske Institut.</p><p>Den siger, at 61 procent ikke vil have Netanyahu på stemmesedlen.</p><p>Meningsmålingen er offentliggjort, samtidig med at Donald Trump, USA’s præsident, har luftet tanker om, at Netanyahu måske stopper i politik.</p><p>Trump er blevet interviewet af tv-stationen ABC om krigen i Iran. Her talte han også om Netanyahus politiske fremtid.</p><p>Israel og USA er i krig sammen mod Iran, som de angreb den 28. februar.</p><p>Den 8. april blev der indgået våbenhvile, men den bliver jævnligt brudt, og det er uklart, hvornår og om USA og Iran, der forhandler om at standse krigen, kan finde en løsning.</p><p>For nylig rapporterede mediet Axios, at Trump havde skældt Netanyahu huden fuld over telefonen, fordi Israel angreb Hizbollah i Libanon, og det fik Iran til at stejle ved forhandlingsbordet.</p><p>Hizbollah er allieret med Iran, og militsen har under hele krigen forsøgt at hjælpe Iran ved at angribe Israel.</p><p>Trump har siden bekræftet, at han tog store ord i brug i telefonsamtalen.</p><p>Netanyahu har en mere angrebsivrig dagsorden end Trump.</p><p>Israel og Iran har været dødsfjender siden 1979, og Israel vil have Iran så afvæbnet som muligt.</p><p>Trump siger, at hans mål er at hindre, at Iran får atomvåben, og det forhandler de om. Desuden vil Trump have Hormuzstrædet åbnet, så der frit kan sejles olie igen.</p><p>Det vil få oliepriserne for alle, herunder amerikanerne, ned.</p><p>Så Trump og Netanyahus mål med krigen ser umiddelbart ikke ud til at flugte helt. Men det vides ikke, om det er derfor, at Trump antyder et stop i politik for Netanyahu.</p><p>- Han har haft en fantastisk karriere, sagde Trump ifølge ABC-journalisten Jonathan Karl, der har omtalt samtalen på X.</p><p>- Vil han fortsætte? For han er jo en krigstids-premierminister. Vi vinder krigen om kort tid på den ene eller anden måde, og du ved, han er krigstids-premierminister.</p><p>Trump tilføjede, at han selv er “krigstidspræsident”.</p><p>I Netanyahus parti, det højrenationale Likud, kender de ikke noget til, at Netanyahu måske stopper.</p><p>Partiet siger ifølge netavisen Ynetnews, at Netanyahu stiller op til næste valg og “med Guds hjælp” vinder.</p><p>Ynetnews skriver også, at Netanyahu i maj så ud til at tyvstarte valgkampen. Han lagde en video på sociale medier med ham selv og Trump og krigen som baggrund.</p><p>I videoen siger Trump:</p><p>- Hvis de ikke havde en stærk premierminister, ville Israel måske ikke eksistere. Andre ledere kunne have haft jobbet, men de ville have tabt – han vandt.</p><p>Der er andre ting end en politisk åre eller pligtfølelse over for sit land, der kan få Netanyahu til at genopstille. Han er midt i en retssag med korruptionsanklager og har søgt om at blive benådet.</p><p>Er han ikke premierminister, bliver retssagen måske en større del af hans hverdag.</p><p>The Times of Israel forklarer utilfredsheden med ham med, at mange giver ham hovedansvaret for, at Hamas den 7. oktober 2023 kunne angribe Israel og dræbe 1219 mennesker. 251 blev taget som gidsler.</p><p>Han beskyldes også for korruption, for at splitte landet og for at underminere Israels demokratiske institutioner.</p><p>Men avisen påpeger, at mange andre støtter ham for krigen mod Hamas efter angrebet i 2023. De siger også, at hans forhold til Trump har gavnet Israel globalt.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Selv med god matematisk sans er det svært at begribe, hvor stort rumfartsselskabet SpaceX er. Nu står det til at blive endnu større.</p><p>Kursen er sat mod den største børsnotering nogensinde. Den finder sted fredag.</p><p>Titlen tilhører aktuelt det saudiarabiske olieselskab Aramco, der gik på børsen i 2019.</p><p>Og det er umuligt at sige SpaceX uden også at sige Elon Musk.</p><p>Den sydafrikanskfødte forretningsmand er ifølge magasinet Forbes i forvejen verdens rigeste person.</p><p>Og hvis børsnoteringen forløber som planlagt, står Musk på papiret til at blive den første person med en formue på over en billion dollar, skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Det astronomiske beløb svarer til cirka 6470 milliarder kroner. Til sammenligning ligger hele Danmarks bruttonationalprodukt på cirka 3063 milliarder kroner.</p><p>Den magtfulde Musk driver et vidtforgrenet netværk af selskaber inden for alt fra elbiler, rummet og satellitter til kunstig intelligens og sociale medier.</p><p>Han står bag selskaber som Tesla og ejer det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.</p><p>Med børsnoteringen vil SpaceX være et af de mest værdifulde børsnoterede selskaber i verden.</p><p>Får rumfartsselskabet solgt alle sine aktier til den udmeldte udbudspris på 135 dollar per aktie på åbningsdagen, vil det ifølge mediet MarketWire svare til en børsværdi på 1770 milliarder dollar.</p><p>Med ansøgningen til børsnoteringen har SpaceX også løftet sløret for nogle af sine regnskabstal.</p><p>I 2025 omsatte selskabet for 18,7 milliarder dollar. Det svarer til 120 milliarder kroner.</p><p>SpaceX er blandt andet kendt for at sende raketter ud i rummet. Selskabet er blevet den amerikanske rumadministration Nasas største partner i forbindelse med opsendelser.</p><p>Men størstedelen af omsætningen kommer fra Starlink, der er selskabets omfattende netværk af internetsatellitter.</p><p>Elon Musk anno 2026 er dog en ganske anden person end den, verden lærte at kende for år tilbage.</p><p>I begyndelsen af sin karriere blev han hyldet som en visionær teknologipioner, der stort set holdt sig uden for politik og i stedet fokuserede benhårdt på at bygge virksomheder op.</p><p>Siden har Musk bevæget sig stadig længere ind på den politiske scene. Og over tid har hans ståsted bevæget sig markant mod højre.</p><p>På X har rigmanden i stigende grad brugt platformens algoritmer til at fremhæve konspirationsteorier og hylde højreradikale stemmer.</p><p>Det politiske kursskifte har også været med til at føre ham helt tæt på USA’s præsident, Donald Trump.</p><p>Under valgkampen i 2024 satsede Musk stort på Trumps comeback og bidrog ifølge flere medier med op mod 100 millioner dollar til Trumps valgkampagne.</p><p>I en periode fik Musk en usædvanligt indflydelsesrig rolle i arbejdet med at omforme den føderale regering og fremstod nærmest som en fast gæst i Det Hvide Hus med fri adgang til Trumps inderkreds.</p><p>Musks forhold til Trump så dog ud til at være upopulært i flere europæiske lande, hvor salget af Tesla i en periode styrtdykkede.</p><p>SpaceX er imidlertid ikke det eneste selskab, der har planer om en børsnotering.</p><p>OpenAI, selskabet bag ChatGPT, oplyste mandag, at virksomheden har indsendt fortrolige dokumenter til en amerikansk børsnotering.</p><p>Der er dog endnu ikke truffet beslutning om, hvornår den skal finde sted.</p><p>Ifølge Reuters kan OpenAI sigte mod en værdiansættelse på op til 1000 milliarder dollar ved en børsdebut, der potentielt kan ske allerede i september.</p><p>Samtidig har konkurrenten Anthropic, der står bag AI-chatbotten Claude, også indsendt fortrolige papirer til en amerikansk børsnotering.</p><p>Selskabet blev senest værdisat til 965 milliarder dollar og er dermed blandt de mest værdifulde AI-virksomheder i verden.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Folketinget nedsætter de resterende udvalg, som er kommet på plads efter regeringsdannelsen i sidste uge som følge af folketingsvalget i marts.</p><p>Folketinget har nu nedsat 20 stående udvalg. Antallet er ændret fra de tidligere 30 udvalg, hvilket i praksis betyder, at nogle udvalg er sammenlagt.</p><p>Det fremgår af Folketingets hjemmeside.</p><p>Mohammad Rona (M) bliver formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget, mens Amanda Heitmann (V) bliver næstformand.</p><p>Allerede i april fordelte det nye Folketing posterne midlertidigt i tre centrale udvalg, mens regeringsdannelsen lod vente på sig.</p><p>Det drejede sig om Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget og Finansudvalget.</p><p>Der er dog blevet byttet om på visse poster siden.</p><p>SF’eren Karsten Hønge er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn med Troels Lund Poulsen (V) som næstformand.</p><p>Finansudvalget skal ledes af Enhedslistens Victoria Velasquez sammen med Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti.</p><p>Formand for Europaudvalget bliver nyvalgte Malte Larsen (DF), og næstformand er Sophie Hæstorp Andersen (S).</p><p>Formand for Retsudvalget bliver Jens Meilvang fra Liberal Alliance, mens nyvalgte Morten E.G. Brautsch (M) bliver næstformand.</p><p>Da der er blevet skåret ti udvalg fra, betyder det, at flere udvalg er blevet sammenlagt.</p><p>Det gælder blandt andet Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget, der er blevet lagt sammen til Udenrigs- og Forsvarsudvalget, samt Sundheds- og Ældreudvalget, der består af det tidligere Sundhedsudvalg og Ældreudvalg.</p><p>Søren Gade (V), der har været formand for Folketinget siden 2022, har længe varslet, at han vil sænke tempoet på Christiansborg – blandt andet ved at skære ned på antallet af faste udvalg.</p><p>Han sidder som formand for Folketinget frem til tingets åbning af næste folketingsår til oktober.</p><p>Til den tid ventes Henrik Frandsen (M) at overtage pladsen som formand for Folketinget, idet han er indstillet af regeringens partier og har et flertal bag sig.</p><p>Folketingets partier er repræsenteret i de forskellige udvalg efter størrelse. Det er et krav ifølge Grundloven, så udvalgene afspejler sammensætningen i Folketingssalen.</p><p>For blandt andet at tage hensyn til de mindre partier går partier typisk sammen i valggrupper, når udvalgene skal sammensættes.</p><p>I udvalgene behandles de lov- og beslutningsforslag, der hører til udvalgets område.</p><p>Hvert udvalg har tilknyttet en udvalgssekretær og en udvalgsassistent fra Folketingets Administration.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Iran har været for længe om at forhandle en aftale, der ville være god for landet, så nu må det betale prisen.</p><p>Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på Truth Social.</p><p>- Bøllen (the bully) fra Mellemøsten er DØD!!!</p><p>- De har været for længe om at forhandle en aftale, som ville være god for dem, så nu er de nødt til at betale prisen, skriver Trump.</p><p>Han skriver også, at store dele af det iranske militær er så godt som udslettet.</p><p>- Irans militær er et fuldstændigt og totalt rod. Meget af det, såsom deres flåde og luftvåben, eksisterer ikke engang længere.</p><p>- De er blevet totalt besejret, skriver Trump.</p><p>Advarslen fra Trump står i stærk kontrast til en optimistisk udtalelse, som præsidenten kom med natten til tirsdag dansk tid.</p><p>Her sagde han på vej hjem fra en finale i basketligaen NBA i Madison Square Garden i New York, at en fredsaftale mellem USA og Iran var på trapperne.</p><p>Det var ifølge det amerikanske medie CNN 37. gang, at præsidenten sagde, at en fredsaftale var tæt på.</p><p>Siden ændrede situationen sig. Efter at Iran skød en amerikansk militærhelikopter ned nær Hormuzstrædet tirsdag morgen, iværksatte USA en række angreb mod Iran tirsdag aften.</p><p>Iran svarede igen med angreb på amerikanske militærbaser i Mellemøsten.</p><p>Efter Trumps opslag på Truth Social onsdag eftermiddag rapporterer tv-stationen Fox News ifølge Reuters, at Trump har sagt i en telefonsamtale med mediet, at han måske vil give ordrer til nye angreb mod Iran.</p><p>De skal rettes mod Irans kraftværker og broer, fordi landet har været for langsomt om at indgå en aftale, lyder det ifølge Fox News.</p><p>Krigen i Iran begyndte med amerikanske og israelske luftangreb i slutningen af februar, hvor Irans daværende leder, ayatollah Ali Khamenei, blev dræbt.</p><p>En våbenhvile mellem USA og Iran trådte i kraft 8. april, men alligevel har der siden været flere angreb mellem parterne.</p><p>/ritzau/</p>

<p>I slutningen af sidste år kom nyheden om en dansk sæddonor med donornummer 7069, af DR kaldt “Kjeld”. Hans sæd blev distribueret til fertilitetsklinikker i 14 lande og resulterede i mindst 210 børn. Skandalen beror ikke alene på, at én donor på et globaliseret marked kan blive biologisk far til så mange børn, selvom det bestemt er en skandale og en omgåelse af de danske retningslinjer.&nbsp;</p><p>Skandalen handler også om, at “Kjeld” bærer en sjælden genfejl, der kan forårsage kræft hos børn og unge. Debatten har derfor kredset om spredningen af sjældne og potentielt sygdomsfremkaldende gener og om behovet for stærkere national og europæisk regulering. Men det efterlader stadig spørgsmålet: Hvordan kunne vi ende i en situation, hvor mere end 200 børn er biologisk knyttet til den samme donor?</p><p>En del af forklaringen kan være, at donorområdet historisk først og fremmest er blevet reguleret med udgangspunkt i voksnes interesser – ønsket om at få børn, de juridiske implikationer ved assisteret befrugtning, donorernes rettigheder og den private fertilitetsindustris rammer. Donorbørnenes egne perspektiver har derimod spillet en mere begrænset rolle.&nbsp;</p><p>Sagen peger på nogle af konsekvenserne af, at spørgsmålet om, hvad sæddonation betyder for de børn, der kommer til verden, længe har stået i baggrunden. En diskussion, der ikke bliver mindre væsentlig, i takt med at flere og flere børn i Danmark kommer til verden ved hjælp af forskellige former for fertilitetsbehandling. I 2025 blev hvert niende barn født ved hjælp af fertilitetsbehandling.</p><p>Historisk er der blevet skelnet mellem biologiske, juridiske og sociale familier. Ofte har disse spørgsmål været knyttet til børn af ugifte mødre. I et ægteskab er ægtemanden nemlig automatisk antaget som far og har juridiske forpligtelser over for barnet. Det kaldes for <em>pater est</em>-reglen, et romerretligt princip, der skulle løse det evigt uløselige mysterium – i hvert fald før dna-teknologiens muligheder: Hvem er egentlig faderen til barnet? Her var ægteskabet som institution svaret.</p><p>Det var straks vanskeligere, når børn blev født uden for ægteskabet. Skulle der være en juridisk far? Og hvad hvis moderen senere giftede sig med en anden mand og dermed dannede en ny familie, hvor han blev social far for barnet? Var det så det sociale, juridiske eller biologiske, der skulle vægtes højest?</p><p>I 1937 blev det første skridt taget mod ligestilling af børn født inden for og uden for ægteskab. Det blev muligt for børn af ugifte mødre at få en juridisk far, det vil sige arveret og ret til at tage farens navn. En mand kunne dog også alene tilpligtes at betale bidrag, og i disse tilfælde havde barnet og manden ingen juridiske forbindelser – ingen ret til at arve eller tage navn.</p><p>Under arbejdet med at reformere lovgivningen i 1950’erne blev hensynet til, at moren indgik et nyt ægteskab, altså skabte en ny social familie, tillagt større vægt end relationen mellem barnet og den biologiske far. Her havde man tilsyneladende ikke fantasi til at forestille sig, at ugifte fædre nogensinde ville eller burde have ret til at gøre krav på at se deres børn.</p><p>Foreningen Far blev dannet små to årtier senere og begyndte med ret radikale virkemidler – som eksempelvis bortførelser af egne børn – at gøre dette krav gældende. Der skulle dog gå yderligere et par årtier, før ugifte fædre fik samværsret, nemlig i 1986.</p><p>Spørgsmålet om, hvem der er barnets far, blev ikke mindre kompliceret, da dna-testen begyndte at blive anvendt i faderskabssager i 1990’erne. Samtidig var reproduktive teknologier nemlig i hastig udvikling, og med sæd- og senere ægdonationer var spørgsmålet om, hvem der var barnets far, og nu også mor, kun blevet mere komplekst.</p><p>Med de nye reproduktive teknologier opstod institutioner som Det Etiske Råd, der i 1987 blev oprettet af Folketinget for at rådgive og skabe debat om blandt andet spørgsmål om kunstig befrugtning. I en betænkning fra 1997 om børns retsstilling blev der både diskuteret den nye adgang til dna-test i faderskabssager og kunstige befrugtninger. På forsiden af betænkningen står spørgsmålet: “Hvem skal være far og mor ved kunstig befrugtning?”</p><p>I betænkningen stod svaret forholdsvis klart. Ved sæddonationen var det moderens ægtemand, altså den sociale far, der også var den juridiske far. Sæddonoren var ganske vist den biologiske far, men ligesom ved adoption, blev der med denne nye måde at skabe familier på etableret nye forståelser af slægtskab. For donorbarnet, som for adoptivbarnet, var det den sociale familie, der skulle gælde.</p><p>I betænkningen blev donorbørn – dog ikke under den betegnelse – ved flere lejligheder også direkte sammenlignet med adoptivbørn. Det blev besluttet ved lov i 1997, at sæddonationer skulle være anonyme, og ligesom med anonyme adoptioner kunne dette være i konflikt med FN’s Børnekonvention fra 1989 om barnets ret til at kende sin familie.</p><p>I betænkningens indledning blev det desuden nævnt, at der muligvis kunne opstå lignende problemer med identitetsdannelse og ønsket om at søge sit biologiske ophav blandt de børn, der havde “fået en anden far end den genetiske”. Det har sidenhen vist sig at være en ganske rammende spådom.</p><p>Som det også er blevet påpeget af Institut for Menneskerettigheders rapport “Donorbørns ret til identitet” (2021), kom børnelovsudvalget fra 1997-betænkningen imidlertid ikke spørgsmålet nærmere. Loven blev ændret i 2012, så det nu også blev muligt med åbne donationer, men de anonyme donationer er fortsat en mulighed.</p><p>Set i et historisk perspektiv er det slående, hvor stærkt den danske familietænkning har været præget af en forestilling om, at den sociale familie bør prioriteres over biologiske bånd – i hvert fald for den heteronormative kernefamilie.</p><p>Prioriteringen af den sociale familie kunne ses i 1950’ernes modstand mod at give ugifte fædre samværsret med deres børn, hvor hensynet til moderens nye familie blev tillagt større vægt end at fremme en eventuel relation mellem barnet og den biologiske far. Noget lignende kan spores i de tidlige diskussioner om assisteret reproduktion. Her var fokus først og fremmest på den sociale og juridiske familie, mens spørgsmålet om donorbørns forhold til deres biologiske ophav spillede en yderst begrænset rolle.</p><p>Udviklingen de seneste årtier peger imidlertid på, at spørgsmålet ikke forsvinder, blot fordi lovgivningen definerer familien på nye måder. Donorbørns søgen efter donorer og halvsøskende gennem dna-databaser og sociale medier viser, at biologisk slægtskab for nogle fortsat opleves som betydningsfuldt. Det betyder ikke, at den sociale familie bliver mindre virkelig eller mindre vigtig.</p><p>Det er netop derfor, at sagen om donor 7069 rejser spørgsmål, der rækker ud over genetiske risici og regulering af fertilitetsindustrien, selvom særligt sidstnævnte i høj grad trænger sig på. Når flere end 200 børn viser sig at have samme biologiske far, burde det være tydeligt for enhver, at donorbørn ikke blot er resultatet af voksnes reproduktive valg. De er individer med egne interesser, rettigheder og spørgsmål til deres ophav. Historien om dansk familie- og faderskabslovgivning viser, at barnets perspektiv ofte er blevet underordnet andre hensyn – først den nye sociale familie, siden voksnes ønske om at få børn.&nbsp;</p><p>Måske er tiden kommet til i højere grad at tage udgangspunkt i, hvordan donorbørnene selv oplever deres situation?</p><p><em>Cecilie Bjerre er ph.d. og lektor i historie på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet, hvor hun for tiden har et DFF-Inge Lehmann-forskningsprojekt om faderskabets historie i det 20. århundrede.</em></p>

<p>Selv om Teslas delvist automatiserede køresystem FSD tirsdag fik Færdselsstyrelsens foreløbige godkendelse, så er der fortsat et stykke vej til, at de selvkørende biler indtager Danmarks veje og stræder.</p><p>Det vurderer Kasper Gjedsted, der er administrerende direktør for udlejningsselskabet og delebilstjenesten Green Mobility.</p><p>- Den teknologi, der er tale om, er ikke det, vi forbinder med selvkørende biler. Den kræver jo stadig, at chaufføren kan gribe ind, når der er behov, siger han.</p><p>Hos Green Mobility har man et håb om engang i fremtiden at tilbyde sine kunder en køretur i en fuldt automatiseret bil, som selv klarer køreturen fra A til B.</p><p>Kasper Gjedsted vurderer dog, at visionen hverken er kommet tættere på eller længere væk med Tesla-godkendelsen.</p><p>- Det er glædeligt, at myndighederne på den måde viser stor villighed til at hjælpe nye teknologier på vej.</p><p>- Men det har nu hele tiden været vores opfattelse igennem den dialog, vi har haft med dem, at det var tilfældet, siger han.</p><p>Green Mobility præsenterede for et halvt år siden et eksemplar af bilfabrikanten Tensors Robocar, som har nået det næsthøjeste af de seks niveauer af autonomi, som selvkørende biler inddeles efter.</p><p>Det danske selskab har sikret sig en købsret på 2000 eksemplarer, som træder i kraft, når Tensor får grønt lys fra de danske myndigheder og EU.</p><p>- Om det i sidste ende bliver en Tensor, eller om en anden producent kommer dem i forkøbet, må tiden vise.</p><p>- Men vi er klar, når godkendelserne er på plads, siger Kasper Gjedsted.</p><p>Green Mobility peger selv på flere fordele ved selvkørende, elektriske delebiler.</p><p>Blandt andet giver de mindre trængsel på vejene, de forurener mindre, og så gør de transport mere tilgængelig for seniorer og personer med handicap.</p><p>De reducerer også behovet for parkeringspladser, og sikkerheden bliver bedre, når menneskelige fejl som en konsekvens af træthed eller distraktioner kan undgås.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Da solen onsdag morgen stod op over Belfast, lignede flere gader i byen et spejl af en ikke så fjern fortid.</p><p>Den voksne del af de små 350.000 indbyggere husker “The Troubles”, urolighederne fra 1968 til 1998 mellem Nordirlands katolikker og protestanter.</p><p>Den strid kammede ofte over i blodige og dødelige uroligheder på gaderne.</p><p>I dag er det ikke de to stridende religioner på den nordlige del af den grønne ø, der har været i struben på hinanden.</p><p>Det er derimod problemer, der længe har været synlige rundt om i Storbritannien, som er kogt over. Det skete tirsdag aften og natten til onsdag.</p><p>Det var et knivoverfald begået af en migrant, som fik vrede briter på gaderne. Der var både voldelige demonstranter og mere fredelige.</p><p>Overfaldsmanden er ifølge BBC en 30-årig mand fra Sudan. Han overfaldt en 40-årig mand på gaden.</p><p>Ofret er på hospitalet med knivsår i hals, ryg og i et øje.</p><p>Gerningsmanden blev passiviseret af forbipasserende og anholdt.</p><p>Han skulle onsdag fremstillet i retten.</p><p>Han kom til Dublin fra Paris i 2023. Han søgte asyl og har opholdstilladelse frem til 2028.</p><p>Da en video om overfaldet bredte sig på sociale medier, rejste der sig en bølge af vrede mange steder.</p><p>Højrefløjsaktivisten Stephen Yaxley-Lennon, der kalder sig Tommy Robinson, har en stor tilhængerskare, og han opfordrede til protester.</p><p>Og protester kom der.</p><p>Reuters skriver, at hundredvis af aktivister var på gaderne i Belfast tirsdag aften. Mange var maskeret.</p><p>De råbte slagord mod migranter, de angreb politiet og stak ild på biler og boliger.</p><p>BBC viste videooptagelser af politiet, der hjalp en familie ud af en brændende bolig.</p><p>- Der kan ikke være nogen retfærdighed eller undskyldning for sådanne angreb i aften, sagde Michelle O’Neill, Nordirlands førsteminister.</p><p>- Grupper af maskerede mænd, der brænder familier ud af deres hjem, er ikke andet end forklædt kujoneri.</p><p>En præst i det nordlige Belfast og lokale politikere sagde, at det var sorte menneskers hjem, som de maskerede demonstranter angreb.</p><p>Keir Starmer, den britiske premierminister, skrev på X, at det var tydeligt, at demonstranterne angreb personer på “grund af deres baggrund”.</p><p>BBC sagde, at en gruppe på 100 maskerede mænd i det østlige Belfast sparkede døre ind og smadrede ruderne på en gade i området.</p><p>Brandvæsenet sagde, at det var blevet kaldt ud til 62 brandepisoder tirsdag aften og onsdag nat.</p><p>Urolighederne kommer, mens en anden sag med knivoverfald optager sindene.</p><p>Det er en video og oplysninger om et knivdrab i Southampton den 3. december 2025, der nu er kommet frem.</p><p>Den hvide student Henry Nowak blev stukket med kniv af den britisk-fødte Vickrum Singh Digwa, der er sikh med indiske rødder.</p><p>Da politiet kom til stedet, lå den hårdt sårede Nowak på jorden. Digwa løj og sagde, at Nowak havde angrebet med kniv.</p><p>Politiet lagde håndjern på den hårdt sårede student, der senere døde.</p><p>En retssag har opklaret sagen, og Digwa blev den 1. juni dømt 21 års fængsel.</p><p>Drabet udløste kritik af myndigheder og politi, som blev beskyldt for altid at tage parti for migranter eller etniske minoriteter.</p><p>Nigel Farage, leder af det populære højreparti Reform UK, og Tommy Robinson erklærede begge, at drabet på Nowak er et eksempel på, at politiet behandler hvide briter og etniske minoriteter forskelligt.</p><p>Minoriteterne behandles mere lempeligt, siger de.</p><p>Starmer afviste kategorisk, at der var noget om snakken. Men NPCC, Det Nationale Råd af Politichefer, har ifølge AFP sagt, at der er retningslinjer, som beder politiet behandle mistænkte forskelligt afhængig af deres etnicitet.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter en fredagsbøn i en moské i Ishøj i oktober sidste år blev en 49-årig mand ramt af fire skud i en kebabrestaurant i nærheden af moskéen.</p><p>Det medførte skader, der kostede manden livet nogle dage efter.</p><p>Anklagemyndigheden mener, at det var en 40-årig mand, der affyrede skuddene og dermed dræbte den 49-årige. Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.</p><p>Inden skyderiet skal den 40-årige have slået manden i ansigtet med knyttet hånd.</p><p>Ifølge anklageskriftet affyrede den 40-årige i alt syv skud inde i restauranten Ms Kebab på Industriskellet i Ishøj om eftermiddagen 3. oktober sidste år.</p><p>Fire af skuddene ramte den 49-årige i hovedet, ryggen og lysken.</p><p>Anklager ved anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi Caroline Sophia Tarrow har tidligere oplyst, at offeret og den tiltalte kendte hinanden, og at der havde været en konflikt mellem dem i mange år.</p><p>Inden hændelsen havde de mødt hinanden til fredagsbøn, sagde anklageren.</p><p>Ni andre personer var ifølge tiltalen til stede i restauranten, da skuddene faldt. Den 40-årige er tiltalt for at have sat deres liv i fare ved at skyde, mens de var til stede.</p><p>Ud over drab, fareforvoldelse, vold og besiddelse af en skarpladt 9 millimeter Glock-pistol er manden også tiltalt for trusler.</p><p>For efter skyderiet skal han have råbt til en person, der stod på fortovet foran kebabrestauranten, at vedkommende ville blive den næste, og at han ville slå vedkommende ihjel.</p><p>En anden person, der også befandt sig på fortovet foran Ms Kebab, blev også offer for mandens trusler, da han ifølge anklageskriftet sagde til ham, at han ville blive den næste.</p><p>Michael Juul Eriksen, der er forsvarsadvokat for den 40-årige, oplyser, at hans klient nægter sig skyldig.</p><p>Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den 40-årige bliver udvist af Danmark med et indrejseforbud, der gælder for altid.</p><p>Sagen skal føres som en nævningesag i Retten i Glostrup.</p><p>En sag rejses som en nævningesag, når anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel. I byretten består et såkaldt nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.</p><p>/ritzau/</p>