<p>USA vil udvide sin militære tilstedeværelse i Grønland, som præsident Donald Trump tidligere har truet med at ville tage kontrollen over.</p><p>Konkret har det amerikanske militær øje på tre forskellige steder, hvor verdens største militærmagt ønsker at udstationere soldater og bygge baser.</p><p>Ifølge en lektor vil en eventuel aftale om det være i Danmark og Grønlands interesse.</p><p>- USA’s militær er blevet bedt om at finde noget realistisk, som ikke er for dyrt eller dumt, og der giver det her mening, fordi man har været der før, og man skal ikke starte forfra, siger lektor Marc Jacobsen fra Forsvarsakademiet.</p><p>Verden havde stor opmærksomhed på krisen, fordi det var første gang, at supermagten direkte truede en allieret. Siden januar har embedsmænd på begge sider forhandlet, mens truslerne har været parkeret.</p><p>Ifølge New York Times er United States Northern Command interesseret i baser i bygderne Narsarsuaq i det sydlige Grønland og Kangerlussuaq i det sydvestlige.</p><p>Narsarsuaq har en dybvandshavn, og Kangerlussuaq, tidligere Søndre Strømfjord, har en veletableret lufthavn med mulighed for at lande store fly.</p><p>Lektor Marc Jacobsen nævner desuden enten en mulig base i Østgrønland i nærheden af Siriuspatruljen eller en base med dybvandshavn i nærheden af Pituffik Space Base, som er den eneste tilbageværende amerikanske base.</p><p>Marc Jacobsen kalder det isoleret set for en god aftale og et ønskescenarie for Danmark og Grønland. Han vurderer, at det er realistisk at indgå en aftale om det.</p><p>Lufthavnen i Kangerlussuaq er holdt åben, selv om der er åbnet en ny lufthavn i hovedstaden Nuuk, som har overtaget internationale flyvninger.</p><p>Ifølge lektoren skyldes det blandt andet, at USA har en interesse i at kunne bruge lufthavnen, og det positive er, at det kan medføre arbejdspladser og bevare små samfund.</p><p>- Det er inden for en spilleplade, hvor Danmark er komfortabel, og Grønland kan bevare bygden, som i høj grad er bundet op på lufthavnen. Det samme kan man sige om Narsarsuaq, hvor folk er flyttet væk fra, siger han.</p><p>Marc Jacobsen forstår udmærket, hvis nogen er skeptisk over udsigten til en øget amerikansk militær tilstedeværelse efter truslerne.</p><p>- Men det er vigtigt at skelne mellem Trump og resten af USA, fordi det er positive toner fra forsvaret, som melder om gode kommunikationslinjer. Men det er vigtigt at have in mente, om Trump er tilfreds.</p><p>- Erfaring viser, at Trump gerne skal fremstå som en vinder for at komme videre i sin dagsorden, siger han.</p><p>Også seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Rasmus Sinding Søndergaard vurderer, at det er en god aftale for Danmark.</p><p>Det store spørgsmål er dog, hvordan det hele lander.</p><p>- Håbet er, at det er tilstrækkeligt til, at Trump erkender, at han ikke kan få Grønland, men at han vælger at tage aftalen som en politisk sejr, siger han.</p><p>USA havde 17 baser og mange tusinde soldater i Grønland under Den Kolde Krig. Baserne er blevet efterladt, og Danmark står med ansvaret for at rydde bygninger, flyvrag, rustne olietønder og andet op.</p><p>Spørgsmålet er, om det bliver en del af aftalen at rydde op, hvilket er kompliceret og stærkt forsinket på grund af klimaet.</p><p>- Det her er nok nærmere Grønland, der skal foreslå det end Danmark. Det vil være noget, de kan spille ind med at få til gengæld, siger Marc Jacobsen.</p><p>Om det vil være rigtigt at presse USA, vil Rasmus Sinding Søndergaard ikke gøre sig klog på.</p><p>- USA har efterladt en masse skrammel. Det ville være en god ting, hvis man som en del af aftalen kan komme frem til, hvordan man passer bedre på naturen og får ryddet op, siger han.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Mindst to handelsskibe siger, at de er blevet beskudt lørdag, mens de har forsøgt at krydse Hormuzstrædet.</p><p>Det siger tre anonyme kilder inden for den maritime sikkerhedsbranche og shippingbranchen til nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Den britiske maritime sikkerhedsorganisation UK Maritime Trade Operations (UKMTO) uddyber, hvad der skete i det, der muligvis er en af hændelserne.</p><p>Her siger en kaptajn for et tankskib, at to fartøjer fra Irans Revolutionsgarde sejlede mod tankskibet og skød mod det uden at komme med nogen advarsler på radio.</p><p>- Tankskib og besætning meldes i sikkerhed. Myndigheder efterforsker det, skriver UKMTO.</p><p>Iran har ikke umiddelbart udtalt sig om hændelsen.</p><p>Situationen i Hormuzstrædet har det seneste døgn været præget af en lang række forskellige udmeldinger.</p><p>Fredag eftermiddag erklærede den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, strædet for åbent.</p><p>Og lørdag rapporterede flere medier, at flere skibe var begyndt at forsøge at sejle gennem strædet.</p><p>Men senere på dagen har Iran tilsyneladende trukket i land med genåbningen.</p><p>- Kontrollen over Hormuzstrædet er vendt tilbage til sin tidligere tilstand, og dette strategiske stræde er under streng kontrol af de væbnede styrker, sagde en talsperson for iransk militær og henviste til, at USA fortsat blokerer for iranske havne.</p><p>Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tidligt lørdag eftermiddag dansk tid ikke udtalt sig om de seneste iranske udmeldinger.</p><p>Natten til lørdag dansk tid slog han dog en positiv tone an i forhold til Iran og talte om “gode nyheder” derfra – dog uden at uddybe.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Efter sommerferien begynder prinsesse Josephine i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.</p><p>Det fortæller hun til den fremmødte presse lørdag, efter at hun og tvillingebroren prins Vincent er blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.</p><p>Det skriver B.T., Ekstra Bladet og Billed-Bladet.</p><p>I mødet med pressen bliver prinsessen spurgt til opholdet på efterskolen og planerne for det kommende skoleår.</p><p>- Det har været en utrolig og stadig virkelig fed oplevelse, og jeg har lært masser af nye folk og ting at kende. Og jeg synes, at jeg har udviklet mig rigtig meget på den tid.</p><p>- Jeg skal starte på Ingrid Jespersens folkeskole i 9. (klasse, red.), siger prinsessen i en video, som B.T. har delt.</p><p>Prinsesse Josephine går i øjeblikket i 8. klasse på Spir Efterskole i Juelsminde.</p><p>Med skiftet til Ingrid Jespersens Gymnasieskole går hun i fodsporene på søsteren prinsesse Isabella, der ligeledes tog 9. klasse på skolen.</p><p>Prinsesse Josephine og prins Vincent har fulgtes ad igennem størstedelen af livet.</p><p>De begyndte begge på Tranegårdskolen i Hellerup i 0. klasse og var på samme skole frem til august 2023, hvor prinsesse Josephine skiftede til Kildegård Privatskole i samme by.</p><p>Her gik prinsessen frem til sin start på Spir Efterskole.</p><p>Den 26 minutter ældre prins Vincent går fortsat på Tranegårdskolen.</p><p>De 15-årige tvillinger er kong Frederik og dronning Marys yngste børn.</p><p>Deres konfirmation har fundet sted i samme kirke, som en stor del af den kongelige familie er blevet konfirmeret i.</p><p>Her er både de ældre søskende kronprins Christian og prinsesse Isabella blevet konfirmeret. Det samme er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe, som deltager i lørdagens konfirmation.</p><p>Kongehuset har ønsket at værne om familiens privatliv i forbindelse med festen og fejringen i Orangeriet på Fredensborg Slot.</p><p>Det betyder også, at kongehuset ikke har ønsket at svare på, hvor mange eller hvem der er inviteret til den store begivenhed, eller hvad menuen bliver.</p><p>Konfirmationen blev forestået af den kongelige konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den franske filmstjerne Nathalie Baye, som blandt andet var med i Steven Spielbergs “Catch Me If You Can”, er død i en alder af 77 år.</p><p>Det oplyser hendes familie til nyhedsbureauet AFP lørdag.</p><p>Baye spillede med i over 80 film og vandt en række skuespillerpriser ved det franske modstykke til oscaruddelingen, César-priserne.</p><p>Hun spillede også med i blandt andet “Downton Abbey: A New Era” og havde i 1980’erne i flere år et forhold med den franske rockstjerne Johnny Hallyday, der døde i 2017.</p><p>Deres datter, Laura Smet, er også skuespiller.</p><p>Baye døde fredag med Lewy Body-demens i sit hjem i Paris, oplyser familien.</p><p>Demensformen er ifølge sundhed.dk den tredjehyppigste demensform efter Alzheimers sygdom og vaskulær demens.</p><p>Lewy Body-demens kan ud over demens også medføre bevægeforstyrrelser, der minder om Parkinsons sygdom, og synshallucinationer.</p><p>Baye blev født i 1948 i Normandiet. Hendes forældre var malere, og Baye har beskrevet dem som bohemeagtige.</p><p>I en alder af 14 år gik Baye, der kæmpede med ordblindhed, ud af skolen og flyttede til Monaco for at lære at danse.</p><p>Hun fik sit gennembrud i 1970’erne igennem samarbejder med instruktører som Francois Truffaut, Maurice Pialat og Claude Sautet – og i 1980’erne med Jean-Luc Godard.</p><p>Men Baye var også meget populær senere i karrieren, og i “Catch Me If You Can” fra 2002 spiller hun Leonardo DiCaprios mor.</p><p>Hun har også spillet over for sin datter Laura Smet i serien “Dix pour cent” om et skuespillerbureau. Her spiller de som mor og datter udgaver af sig selv.</p><p>Til France24 har hun sagt, at det var hendes første film, “Den amerikanske nat” fra 1973 af Francois Truffaut, der fik hende til at elske “filmbranchen”.</p><p>- Men med det sagt så er en karriere noget, der bliver opbygget gradvist. Det er som et puslespil, og der er ikke én rolle, som for altid vil være min vigtigste. Det er et samlet arbejde, sagde hun.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>En 46-årig mand, der fredag blev anholdt efter en flere timer lang politiaktion i Middelfart, er lørdag blevet varetægtsfængslet for besiddelse af våben og narko.</p><p>Det skriver TV 2 Fyn.</p><p>I lørdagens grundlovsforhør i Retten i Svendborg har manden ifølge mediet erkendt sig delvist skyldig i besiddelse af en revolver og et jagtgevær med tilhørende ammunition samt besiddelse af 100 gram amfetamin.</p><p>Manden havde angiveligt anskaffet sig revolveren, fordi han var bange for en rocker, og selv om der var tale om en anselig mængde narkotika, var det ifølge den 46-årige til eget forbrug. Det skriver TV 2 Fyn.</p><p>Fyns Politi rykkede fredag ud til mandens bopæl, fordi det havde en mistanke om, at der skulle være våben på adressen. Hvorfor politiet havde den mistanke, blev ikke uddybet.</p><p>I det hele taget var politikredsen meget lukket om indsatsen, der tog flere timer. Efterfølgende meldte politiet ud, at en person var blevet anholdt som følge af “en politiforretning”.</p><p>- Politiet kan af hensyn til tavshedspligten ikke oplyse, hvad politiforretningen har vedrørt, lød det i en pressemeddelelse.</p><p>Mens politiet var til stede omkring mandens adresse i Middelfart, understregede ordensmagten, at der ingen fare var for beboere i området.</p><p>Politiet brugte blandt andet en megafon til at komme i kontakt med manden i boligen.</p><p>- Det er politiet! Åbn din havedør!, lød den højlydte ordre ifølge Fyens Stiftstidende.</p><p>Der har ikke været meldinger om tilskadekomne i forbindelse med sagen.</p><p>Dommeren i Retten i Svendborg har lørdag bestemt, at manden skal være varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.</p><p>Det fremgår ikke, om han kærer kendelsen om varetægtsfængsling, eller hvad grundlaget for fængslingen nærmere bestemt er.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Tv-vært og influencer Tobias Hamann trækker sig fra sociale medier “på ubestemt tid”.</p><p>Det skriver han lørdag formiddag i et opslag på Instagram.</p><p>Meldingen kommer, efter at han har fået kritik i forbindelse med udgivelsen af bogen “Influenza”.</p><p>I opslaget, som også er delt på Facebook, skriver Hamann, at bogen “har sat gang i en del reaktioner, og også en kritik af, at jeg stadig er her”.</p><p>- Det forstår jeg godt, skriver han og fortsætter:</p><p>- Efter at have skrevet bogen og udgivet den har jeg brug for at trække mig og tænke over min egen rolle i det hele. Så nu logger jeg af på ubestemt tid.</p><p>”Influenza” udkom i sidste uge og er med tv-værtens egne ord “en fortælling om selviscenesættelsens pris” samt “om at levere autentisk indhold, indtil der ikke er mere tilbage”.</p><p>Efter udgivelsen har bogen og Hamann fået hårde ord med på vejen i flere medier.</p><p>For eksempel skriver Jyllands-Postens anmelder, at det er “umuligt at se, hvem, ud over Tobias Hamann selv, der skal bruge udgivelsen af en stak løse dagbogsnotater til noget”. Her fik bogen “en enkelt, symbolsk stjerne”.</p><p>Derudover er bogen i en kommentar hos mediet Soundvenue blevet kaldt “en ufærdig professionel dæmonuddrivelse, der al sin sandhed til trods er lige så meget til salg, som alt andet Hamann har foretaget sig de seneste mange år”.</p><p>Lørdag skriver Tobias Hamann, at han ikke ved, hvornår han er tilbage på sociale medier.</p><p>- Pas på jer selv herinde. Folk bliver smittet hver eneste dag, skriver han.</p><p>Tobias Hamann blev oprindeligt landskendt, da han vandt “Den store bagedyst” på DR i 2014.</p><p>Siden har han udgivet flere kogebøger, indgået samarbejder med virksomheder som Tulip og 365 Discount og har været vært på DR-programmet “Bag verden – med Tobias”, hvor han besøgte forskellige steder rundt om i verden for at undersøge fremmede kager og nye måder at bage på.</p><p>/ritzau/</p>

<p dir=”ltr”>Victoria Bonja er ikke kendt som en politisk aktivist.</p><p dir=”ltr”>Befolkningen i Rusland kender hende derimod som vært på den russiske pendant til realityprogrammet “Big Brother” og som influencer på sociale medier, hvor hun hovedsageligt deler modelbilleder og makeup-videoer.</p><p dir=”ltr”>I denne uge delte hun dog en anderledes, uventet video på Instagram med en kritik rettet direkte mod den russiske præsident, Vladimir Putin:</p><p dir=”ltr”>”Folk er bange for dig, bloggere er bange for dig, kunstnere er bange for dig, guvernører er bange for dig. Og du er vores lands præsident.”</p><p dir=”ltr”>I den 18 minutter lange video opremser hun, der i øvrigt støtter Putin, en række kritikpunkter: Regeringen har været for langsom til at reagere på de nylige oversvømmelser i republikken Dagestan, kysten ved Sortehavet forurenes af olie, og lukninger af sociale medier gør det svært at holde kontakt med sine kære.</p><p dir=”ltr”>Videoen af 46-årige Victoria Bonja, der bor i Monaco, er i skrivende stund blevet set 26 millioner gange, har fået 1,4 millioner “likes” og er blevet delt adskillige gange på sociale medier af russere, som tilslutter sig influencerens synspunkter, skriver&nbsp;<a href=”https://edition.cnn.com/2026/04/18/europe/russian-influencers-putin-internet-restrictions-intl-cmd” target=”_blank”><u>CNN</u></a>.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”c26eed48-4505-4be1-9e09-1aa961263212″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Victoria Bonja har 13,2 millioner følgere på Instagram. Hun støtter Vladimir Putin, men i en video kritiserer hun den russiske præsident.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-04/victoriabonya.png?itok=ydl0kW2A” width=”591″ height=”974″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Victoria Bonja har 13,2 millioner følgere på Instagram. Hun støtter Vladimir Putin, men i en video kritiserer hun den russiske præsident. Foto: Instagram </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Embedsfolk i den russiske regering har også set Victoria Bonjas video, og helt usædvanligt har&nbsp;Kreml anerkendt kritikken. Dog med forbehold. Da talsmand Dmitrij Peskov blev spurgt ind til sagen, sagde han ifølge nyhedsbureauet&nbsp;<a href=”https://www.reuters.com/business/media-telecom/kremlin-acknowledges-criticism-after-blogger-warns-putin-squeezed-russians-could-2026-04-16/” target=”_blank”><u>Reuters</u></a>, at “der bliver arbejdet” på problemerne.</p><p dir=”ltr”>Det var tilsyneladende det svar, som Victoria Bonja ønskede. Efterfølgende delte hun en video, hvor hun med tårer i øjnene takker for responsen fra Kreml.</p><p dir=”ltr”>Videoen er blevet delt på et tidspunkt, hvor opbakningen til Vladimir Putin er dalende. For tredje måned i træk er hans popularitet faldet ifølge meningsmålinger.</p><p dir=”ltr”>Kritikken fra især eksilrussere skyldes prisstigninger, en presset økonomi og ikke mindst et af de kritikpunkter, som Victoria Bonja fremfører i sin video: restriktioner på brugen af internet og en statslig blokering af det sociale medie Telegram, som bruges i stor udstrækning af russere.</p><p dir=”ltr”>De seneste ugers gentagne nedlukninger af internettet i Rusland&nbsp;<a href=”https://www.reuters.com/technology/kremlin-says-some-internet-restrictions-are-necessary-security-reasons-2026-04-14/” target=”_blank”><u>skyldes</u></a> ifølge den russiske regering, at det ukrainske militær kan bruge det til at styre droner.</p><p dir=”ltr”>Ukrainekrigen bliver ikke nævnt med et ord i Victoria Bonjas videoer på Instagram, men krigens konsekvenser er blevet sværere for Kreml at skjule, og det er internetnedlukningerne bare ét eksempel på, fortæller den russiske politolog Andrej Kolesnikov til <a href=”https://www.theguardian.com/world/2026/apr/18/russian-blogger-fierce-kremlin-critique-goes-viral” target=”_blank”>The Guardian</a>. De økonomiske konsekvenser er et andet eksempel, og det betyder, at frustrationen blandt russere bliver tydligere.</p><p dir=”ltr”>”Krigstrætheden begynder virkelig at melde sig,” siger han.</p>

<p>Det kongelige tvillingepar, prins Vincent og prinsesse Josephine, er lørdag formiddag blevet konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.</p><p>Efter at tvillingerne havde sagt ja til Gud, stillede de sig op til fotografering og et par ord på havetrappen bag Fredensborg Slot.</p><p>- Vi er glade for, at alle vores venner og familie er kommet for at fejre vores specielle dag, siger prins Vincent.</p><p>- Vores største ønske er, at der er god stemning, og at alle har det godt, fortæller prinsesse Josephine om deres ønsker for dagen.</p><p>Prins Vincent var iklædt et mørkt jakkesæt og stribet slips.</p><p>Prinsesse Josephine havde en lang, hvid kjole med hvide blomster på.</p><p>Resten af dagen fejres i orangeriet ved Fredensborg Slot.</p><p>Inden konfirmationen sås tvillingerne sammen med deres forældre, kong Frederik og dronning Mary, og deres søskende kronprins Christian og prinsesse Isabella.</p><p>Også deres farmor, dronning Margrethe, var fremmødt til konfirmationen.</p><p>Kongehuset har ikke ønsket at svare på, hvor mange eller hvem der er inviteret til den store begivenhed.</p><p>Dog kunne blandt andre Spaniens kong Felipe ses på hovedtrappen ved Fredensborg Slot.</p><p>Også australske familiemedlemmer kunne ses til begivenheden heriblandt dronning Marys ene storesøster Patricia Bailey.</p><p>- Det betyder utroligt meget, siger dronning Mary om at være samlet med sin familie. Det skriver B.T.</p><p>Tvillingernes ældre søskende er også konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.</p><p>Det samme er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe.</p><p>Konfirmationen blev forestået af den kongelige konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen.</p><p>Tvillingeparret har fulgtes ad igennem størstedelen af livet.</p><p>De begyndte begge på Tranegårdskolen i Hellerup i 0. klasse og var på samme skole frem til august 2023, hvor prinsesse Josephine skiftede til Kildegård Privatskole i samme by.</p><p>Her gik prinsessen frem til sin start på Spir Efterskole i 8. klasse. Efter sommerferien begynder hun i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.</p><p>Den 26 minutter ældre prins Vincent går fortsat på Tranegårdskolen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den demokratiske grundfortælling begynder i skolen. Hver gang et barn vokser op, begynder demokratiet på ny. Barnet skal ikke blot lære fag, men lære at blive menneske blandt andre mennesker, bruge sin frihed og leve under fælles regler.</p><p>Derfor har vi også ved lov fastlagt, at folkeskolen ikke blot skal undervise, men danne. Skolen skal udvikle børnenes selvstændighed, dømmekraft og evne til at deltage i et samfund med frihed og folkestyre. Den skal fremme deres alsidige udvikling og give dem tillid til egne muligheder. Skolens virksomhed skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og ske i samarbejde med elever og forældre.</p><p>I et demokrati er love ikke hensigtserklæringer, men forpligtende. Det gælder også dér, hvor loven fastsætter et formål frem for en sanktion, og sådan er det med folkeskolen. Formålene kræver fortolkning og faglige skøn, men de kan ikke sættes ud af kraft. Man kan ikke sige, at de må vente, til arbejdsvilkårene bliver bedre, børnene er rolige, eller hverdagen glider lettere. Netop i vanskelige situationer må formålet holde retningen fast.</p><p>Problemet er ikke blot, at meget i skolen i dag er præget af drift. I sin dominerende selvforståelse er skolen blevet for snævert optaget af at skole børn i betydningen at lære dem bestemt stof, føre dem gennem fag og få dem til at kunne det, der kan måles og reproduceres. Men ifølge loven kan skolens opgave ikke reduceres til fagformidling. Den skal hjælpe børn til at blive hele mennesker med fantasi, dømmekraft, medansvar og evne til at tage stilling og handle i deres eget liv og i det fælles samfund.</p><p>Når dette helhedssyn glider i baggrunden, bliver det, der kan gennemføres i hverdagen, det, der definerer opgaven. Materialer, vaner og arbejdsformer får større vægt end spørgsmålet om, hvad skolen er sat i verden for. Over tid bliver det selvfølgeligt, at børn først og fremmest skal gennem fag og stof, mens man glemmer, at de også skal lære at forstå sig selv, andre mennesker og verden.</p><p>Efter mange års arbejde med læreruddannelse, undervisning, censorarbejde og offentlig debat om skole og uddannelse er mit indtryk, at spørgsmålet om skolens formål reelt set ikke styrer diskussionen af undervisningens praksis. Der tales meget om metoder, materialer, organisering og mål, men langt mindre om, hvordan undervisningen faktisk tilrettelægges, hvis den skal leve op til det formål, som er fastsat ved lov.</p><p>Et eksempel fra mine første år på læreruddannelsen står klart. Som ny underviser spurgte jeg en erfaren kollega, hvorfor vi ikke i højere grad arbejdede med folkeskolens formål som styringsgrundlag for undervisningen af de studerende. Svaret var enkelt: Det var der ingen særlig grund til, for ude i folkeskolen gik man alligevel ikke ret meget op i det. Derfor var der heller ingen grund til at gøre det på læreruddannelsen. Den bemærkning er tankevækkende, fordi den så præcist viser problemet: Praksis kommer før lov, og det, man plejer at gøre, bliver norm.</p><p>Når en sådan holdning får lov at præge en institution gennem længere tid, sker der noget mere alvorligt end blot en faglig forskydning. Så skubbes skolens helhedssigte i baggrunden. Det, der burde være bærende – dannelse, alsidig udvikling, demokratisk deltagelse, samarbejde mellem skole og hjem – bliver noget, man henviser til i princippet, men sjældent bruger som konkret orientering for hverdagen.</p><p>Det viser sig nu i alle sprækker. Vi ser børn, der er urolige, børn, der er kede af det, børn, der glider ud af fællesskaber, gruppearbejder, der ikke fungerer, og en voksende skolevægring. Det er ikke nødvendigvis, fordi børn ikke vil lære, eller fordi skolen som sådan vil dem noget ondt. Børn vil ofte gerne samarbejde. De gennemskuer imidlertid også, når de i for høj grad bliver sat ind i et spil, der først og fremmest handler om at leve op til en voksenstyret dagsorden, som ikke opleves meningsfuld i deres eget liv. Når undervisning bliver noget, man skal igennem, snarere end noget, man kan leve sig ind i og bruge til at forstå sig selv og verden, bliver skolen et sted, man kan lære at fungere i – men ikke nødvendigvis et sted, man kan trives og vokse i.</p><p>Her spiller forholdet mellem skole og hjem en større rolle, end debatten ofte ser. Loven siger ikke blot, at forældre kan støtte skolen lidt fra sidelinjen. Den siger, at skolens virksomhed skal ske i samarbejde med elever og forældre. Alligevel bliver forældre i praksis ofte behandlet som et appendiks til skolens egen dagsorden: Nogen, der skal hjælpe med læsning, lektier og få barnet til at fungere i systemet. Men forældre er ikke blot støtte for skolens drift. De bærer barnets nære livsverden, erfaringer, sprog og håb. Hvis skolen glemmer det samarbejde, mister den den menneskelige sammenhæng, som kunne hjælpe undervisningen til at få mening for børnene.</p><p>Det er derfor heller ikke mærkeligt, at de politiske løsninger på skolens problemer bliver symptombehandling. I stedet for først at spørge, om skolen faktisk styres efter sit formål, diskuterer man klassestørrelser, flere eller færre lærere, disciplin, frihed, styring eller nye organisatoriske modeller. Disse spørgsmål kan være relevante, men de bliver let erstatningsdiskussioner, hvis man ikke først spørger, om skolen faktisk formes af det formål, den har i loven – eller om dette er tilsidesat af en praksis, der først og fremmest skal få hverdagen til at løbe rundt.</p><p>Det så vi også i den seneste valgkamp. Partierne fremlagde forslag om bedre normeringer, mere ro i klassen, større frihed til skolerne eller stærkere ledelse. Men der blev ikke spurgt til, hvordan undervisningen konkret må tilrettelægges, hvis børnene og de unge skal udvikle selvstændighed, dømmekraft, tillid til egne muligheder og evne til demokratisk deltagelse. Dårlige vilkår kan være virkelige nok, men de ophæver ikke loven. De gør tværtimod spørgsmålet om retning endnu mere afgørende.</p><p>Og her bliver sagen større end skolepolitik. For når skolens formål ikke bruges som levende orientering i hverdagen, viser krisen sig netop i børnenes eget liv: i uro, mistrivsel, skolevægring og fællesskaber, der ikke holder. Børn kommer da lettere til at opleve skolen mindre som en øvelse i livet og mere som et spil, de skal lære at spille for andres skyld. Det tragiske er, at det, der i den politiske debat behandles som enkeltstående problemer, i virkeligheden er symptomer på, at skolen ikke formes af det, den er sat i verden for.</p><p>Vi hylder demokratiet ved valg og ved lovgivning, men sikrer ikke, at den institution, der skal føre demokratiet videre til næste generation, faktisk formes af de principper, vi selv har vedtaget. Det er derfor ikke ironisk, men tragisk: Vi fejrer demokratiet i det politiske liv, men lader det glide ud mellem hænderne på os dér, hvor det burde begynde, i skolen. Folkeskolen formes ikke af de formål, vi selv har givet den. I stedet har vi vænnet os til en skole, der holdes i gang, men ikke hjælper børn til at blive hele mennesker i frihed, ansvar og fællesskab. Dermed har vi overladt både skolen og børnene til deres egen skæbne, fordi vi som samfund ikke er trådt i karakter.</p><p><em>Carlo Grevy er historiker og lingvist. Han har undervist på læreruddannelsen ved UC SYD og er forfatter til artikler og bøger om skolen.</em></p>

<p>Irans militær meddeler lørdag, at Hormuzstrædet igen er under “streng” iransk kontrol på grund af USA’s blokade af skibe fra iranske havne.</p><p>Det skriver internationale medier på baggrund af en udtalelse fra det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya.</p><p>Den vigtige maritime flaskehals blev fredag af den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, erklæret midlertidigt åbent.</p><p>Men det har nu ændret sig.</p><p>- Kontrollen over Hormuzstrædet er vendt tilbage til sin tidligere tilstand, og dette strategiske stræde er under streng kontrol af de væbnede styrker, siger en talsperson ifølge Sky News.</p><p>Lørdag morgen skrev flere medier ellers på baggrund af data fra skibssporingstjenester, at skibe var begyndt at sejle igennem Hormuzstrædet. Nyhedsbureauet Reuters skrev, at en konvoj på otte skibe kunne ses i færd med en gennemsejling.</p><p>Men Iran ændrer sin beslutning om en genåbning på grund af USA’s blokade af iranske havne, lyder det senere.</p><p>- Desværre fortsætter amerikanerne, hvis gentagne tillidsbrud er en del af deres historik, med at udføre pirateri og maritimt tyveri med deres såkaldte blokade, siger en talsperson til det iranske nyhedsbureau Fars ifølge dpa.</p><p>Fredag takkede USA’s præsident, Donald Trump, for genåbningen af strædet. Men han meddelte også, at den amerikanske flåde opretholder en blokade i strædet rettet mod skibe, der sejler til og fra iranske havne.</p><p>Hormuzstrædet har i vidt omfang været lukket for civil skibstrafik siden USA’s og Israels angreb på Iran 28. februar, der udløste en større konflikt i Mellemøsten.</p><p>Omkring 20 procent af den olie, der handles i verden, sejles under normale omstændigheder gennem strædet. Internationale energipriser er steget markant på grund af de seneste ugers situation i strædet.</p><p>Der har ifølge Reuters siden meldingen om genåbningen også været eksempler på, at nogle skibe forsøgte at sejle gennem strædet blot for at vende om.</p><p>/ritzau/</p>