<p>Udenrigsministeriet arbejder på en fælles nordisk busafgang for danske borgere, der ønsker at forlade Qatar.</p><p>Afgangen ventes at være lørdag 14. marts, og bussen vil køre fra Doha til hovedstaden i Saudi-Arabien, Riyadh.</p><p>Det skriver Udenrigsministeriet på X.</p><p>Busafgangen vil køre fra Doha klokken 07 lokal tid, og prisen er omkring 800 kroner, oplyser ministeriet.</p><p>Borgere fra mange lande har været strandet i Mellemøsten, efter at Israel og USA indledte angreb på Iran.</p><p>Iran har gengældt angrebene, og det har også betydet uroligheder i en lang række nabolande.</p><p>Siden 28. februar har der derfor været begrænsede muligheder for at rejse ud af store dele af Mellemøsten på grund af krigen.</p><p>8. marts stod Udenrigsministeriet bag et særfly, der havde 155 personer om bord fra Mellemøsten til Danmark.</p><p>Derudover har ministeriet henvist strandede danskere til busser, der netop har kørt fra Qatar til Saudi-Arabien.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Selv om Det Internationale Energiagentur (IEA) har truffet en sjælden beslutning om at åbne sine oliereserver, skal man som dansker ikke være bekymret for, at der er risiko for decideret oliemangel.</p><p>Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.</p><p>- Vi er ikke ved at løbe tør for olie. Man skal ikke være nervøs på den måde, siger Lars Aagaard, efter at beslutningen om at åbne oliereserverne er truffet.</p><p>- Men hvis man som dansker vil hjælpe sin pengepung og sikre, at denne situation ikke udvikler sig i en dårlig retning, så skal vi alle sammen tilbage til nogle af de gode energivaner, vi kendte, da krigen i Ukraine begyndte.</p><p>Danmark og yderligere 31 lande er medlem af IEA.</p><p>Agenturets medlemslande besluttede tidligere onsdag enstemmigt, at agenturet skal give adgang til i alt 400 millioner tønder olie fra medlemslandenes oliereserver.</p><p>Som minister på området stemte Lars Aagaard på vegne af Danmark.</p><p>- Det er nødvendigt, fordi at oliemarkedet er presset. I Europa har vi ikke nogen forsyningsudfordring, men – som jeg er informeret – er der enkelte asiatiske lande, der begynder at se, at de mangler olie.</p><p>- Og så har vi alle sammen godt opdaget, at priserne er gået op. Så det er både for at sikre, at der er nok olie til at dække forbruget og for at stabilisere priserne, lyder det fra ministeren.</p><p>Lars Aagaard kan ikke endnu svare på, om der bliver åbnet for olie fra de danske reserver. Men hvis loven tillader det, bør det ske, mener ministeren.</p><p>- Vi har også olielagre, og mit ministerium er ved at tjekke, om vi også i Danmark må frigive noget. Det ved jeg ikke endnu, men min grundholdning er, at det skal vi gøre, hvis det er lovligt, siger Lars Aagaard.</p><p>Han tilføjer, at Danmark ifølge dansk lovgivning må frigive olie fra reserverne, hvis landet er i en kritisk mangelsituation. Men aktuelt er der ikke tale om en kritisk mangelsituation på olieområdet i Danmark.</p><p>Det er første gang, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022, at IEA åbner for sine oliereserver. Dengang blev der frigivet 182 millioner tønder olie.</p><p>Den aktuelle uro på oliemarkedet er forårsaget af krigen i Mellemøsten, hvor Hormuzstrædet, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø, i praksis er blevet lukket, da skibe ikke kan sejle sikkert gennem strædet, og da Revolutionsgarden i Iran har taget kontrol over farvandet.</p><p>At tankskibe ikke kan passere strædet, har gjort det svært at transportere olie ud fra landene omkring Den Persiske Golf.</p><p>Det vurderes, at cirka en femtedel af al verdens olie- og gasforsyninger går gennem Hormuzstrædet under normale omstændigheder.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiet har fundet en niårig dreng, som onsdag eftermiddag blev væk i Greve.</p><p>Drengen er fundet i god behold.</p><p>- Han er sammen med sin familie igen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.</p><p>Politiet takker samtidig for alle henvendelser i sagen.</p><p>Vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi fortæller, at drengen blev fundet efter at have været væk et par timer.</p><p>Først ledte familien efter ham og dernæst politiet, som fandt ham efter lidt over en time.</p><p>/ritzau/</p>

<p>For sin indflydelse på popkulturen i anden halvdel af det 20. århundrede modtager den 83-årige amerikanske sanger og skuespiller Barbra Streisand æresprisen Honorary Palme d’Or ved filmfestivalen i Cannes.</p><p>Det oplyser den franske filmfestival i en pressemeddelelse, hvor hun bliver kaldt for “den legendariske syntese mellem Broadway og Hollywood”.</p><p>- Barbra Streisand er lige så kraftfuld som sin klare mezzosopranstemme, der spænder over to oktaver. Hun er lige så fri og uafhængig og ekstravagant og ukonventionel i sit liv, som hun er i sit arbejde, lyder det blandt andet i begrundelsen.</p><p>Her bliver Barbra Streisand beskrevet som “legemliggørelsen af den amerikanske drøm”.</p><p>Hun fik sit gennembrud i 1962 i Broadway-musicalen “I Can Get It for You Wholesale”.</p><p>To år efter medvirkede hun i “Funny Girl” på de samme skrå brædder.</p><p>I 1968 blev musicalen filmatiseret, og Barbra Streisand genoptog hovedrollen, som året efter indbragte hende en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle.</p><p>Karrierens anden Oscar modtog hun i 1977 for musikken til “A Star Is Born”, som hun også medvirkede i.</p><p>Æresprisen blev uddelt for første gang i 1997. Her blev den tildelt den svenske filmskaber Ingmar Bergman.</p><p>Siden er den blevet givet til blandt andre skuespiller og instruktør Clint Eastwood, den tredobbelte Oscar-vindende skuespillerinde Meryl Streep og senest til skuespillerne Robert De Niro og Denzel Washington.</p><p>Barbra Streisand siger i en pressemeddelelse, at hun “er beæret over at slutte sig til selskabet af modtagere”.</p><p>- I disse udfordrende tider har film evnen til at åbne vores hjerter og sind for historier, der afspejler vores fælles menneskelighed, siger hun blandt andet.</p><p>Barbra Streisand får overrakt æresprisen ved en ceremoni den 23. maj.</p><p>Også Ringenes Herre-instruktøren Peter Jackson får en ærespris til årets filmfestival i Cannes.</p><p>/ritzau/</p>

<p>50.000 svenske kroner for at tage til Danmark og sprænge en håndgranat.</p><p>300.000 svenske kroner for et drab i Stockholm eller 250.000 svenske kroner for et drab i Lekeryd i Småland.</p><p>I Sverige er to teenagere anklaget for at have stået bag de usædvanlige jobtilbud på krypterede apps og internetsider.</p><p>Ifølge det svenske nyhedsbureau TT er teenagerne tiltalt for at have forsøgt at rekruttere drabsmænd og personer til at udføre sprængninger. Det skal være sket i juli 2025.</p><p>I sagen er der også anklager om forsøg på at hyre nogen til at påsætte en brand i en frisørsalon i Linköping og en brand i Gävle.</p><p>Anklageskriftet nævner forsøg på at få nogen til sprænge håndgranater i Malmø og Danmark.</p><p>I Danmark blev der lokket med en betaling på 50.000 svenske kroner. Det svarer til cirka 35.000 danske kroner.</p><p>En tredje ung mand er også tiltalt i sagen. Han skal have taget imod en af opgaverne, skriver TT.</p><p>Ifølge tiltalen detonerede han 16. juli en håndgranat, som eksploderede i en trappeopgang i Rosengård, der er en bydel i Malmø.</p><p>Sagen skal behandles af Malmø Tingsrätt på et senere tidspunkt.</p><p>Alle tre tiltalte nægter sig skyldige, skriver TT.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En kvinde og fem mænd, der er tiltalt for på forskellige måder at have medvirket til kidnapningen af en kvinde i starten af marts sidste år, kunne alle have stoppet frihedsberøvelsen.</p><p>Det mener anklager Martin Stassen, der onsdag kommer med sine afsluttende bemærkninger i Retten i Glostrup.</p><p>Tidligere er det kommet frem, at frihedsberøvelsen skete under instruktion fra en profil under navnet “Jimmytheman/elcapone” på den krypterede beskedtjeneste Signal.</p><p>Men anklageren mener altså, at hver af de tiltaltes roller i sagen har været afgørende for, at en 18 timer lang frihedsberøvelse af kvinden fandt sted.</p><p>De i alt seks tiltalte nægter sig skyldige.</p><p>En af de tiltalte – en 32-årig norsk mand – er desuden tiltalt for at udsætte kvinden for vold af ydmygende karakter.</p><p>Kvinden blev om aftenen 7. marts sidste år kørt rundt til forskellige adresser i Storkøbenhavn, inden hun efter anklagemyndighedens opfattelse blev holdt fanget i sin egen lejlighed i Avedøre – en bydel i Hvidovre.</p><p>Signal-profilen med navnet “Jimmytheman/elcapone” skulle ifølge anklageskriftet have instrueret de tiltalte i, hvad de skulle gøre ved kvinden.</p><p>Anklager Martin Stassen fortalte under sagens første retsmøde, at det er politiets opfattelse, at der findes et narkonetværk af samme navn, der styrer narkohandlen i Danmark fra udlandet.</p><p>Onsdag fortæller den forurettede kvinde i retten, at personen bag “Jimmytheman” var hendes daværende pusher.</p><p>Kvinden blev dagen inden frihedsberøvelsen anholdt af politiet. Her fik hun konfiskeret 33.000 kroner, 100 euro samt kokain og ketamin.</p><p>En af de tiltalte – en 24-årig mand – har tidligere i retten forklaret, at kvinden kørte med kokain som hvidt bud, da hun blev stoppet af politiet.</p><p>De mistede penge var ifølge anklageren årsagen til, at de seks tiltalte i forening med personen bag Signal-profilen frihedsberøvede kvinden.</p><p>I kvindens lejlighed trimmede den 32-årige norske mand ifølge anklageskriftet dele af den forurettedes hår af, mens han filmede det, slog hende med flad hånd i ansigtet og bed hende i overarmen.</p><p>Manden har også tidligere været tiltalt for at voldtage kvinden. Tiltalen om voldtægt er siden frafaldet, fortæller anklager Martin Stassen i onsdagens retsmøde.</p><p>De resterende tiltalte bevægede sig under frihedsberøvelsen rundt på forskellige andre adresser.</p><p>Den kvindelige tiltalte opsøgte den forurettede kvindes far og stedmor i et forsøg på at få dem til at betale 100.000 kroner, for at kvinden blev sat fri.</p><p>Anklageren understreger, at man for at blive frifundet for medvirken “faktisk skal hindre de andre i at begå forbrydelsen”.</p><p>Han mener, at alle seks tiltalte har været vidende om og deltaget i kidnapningen.</p><p>Kvinden blev 8. marts befriet af specialtrænede betjente fra Aktionsstyrken, efter at telefonoplysninger og et tidligere anonymt tip om narkosalg havde ført politiet på sporet af lejligheden.</p><p>Sagen fortsætter 13. og 18. marts. Dommen ventes senere i marts.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Eurovision-arrangøren European Broadcasting Union (EBU) har været i kontakt med SVT for at minde den svenske public service-station om reglerne i melodigrandprixet.</p><p>Det sker, efter at sangeren Felicia Eriksson, der skal repræsentere Sverige i årets internationale melodigrandprix i Østrig til maj, har udtrykt sig kritisk om Israels deltagelse.</p><p>Det oplyser EBU’s direktør, Martin Green, til det norske medie VG, som har fulgt op på Felicia Erikssons meningstilkendegivelse om konkurrencen, som ifølge reglerne skal være apolitisk.</p><p>- Vi har været i kontakt med SVT for at sikre, at deres kunstner er blevet tydeligt mindet om de regler og det ansvar, der gælder efter udvælgelsen til konkurrencen, siger han.</p><p>Felicia Eriksson vandt i weekenden det svenske melodigrandprix, Melodifestivalen, med nummeret “My System”, der blandt andre er skrevet af den danske sanger Theresa Rex.</p><p>Efterfølgende sagde Felicia Eriksson til det svenske nyhedsbureau TT, at hun “ikke synes, det er godt, at Israel får lov til at deltage”.</p><p>Hun sagde desuden, at hun havde overvejet, om hun overhovedet skulle tage til Østrig.</p><p>- Men jeg har besluttet mig. Jeg tager afsted, og så skal jeg sørge for, at de ikke vinder, tilføjede hun.</p><p>Ifølge SVT overvejer det israelske tv-selskab KAN, der står for Israels melodigrandprix, at anmelde Felicia Eriksson for overtrædelse af konkurrencens regler om politiske holdninger.</p><p>Israels deltagelse i Eurovision har gentagne gange været til debat, efter at Israel indledte en offensiv i Gaza som reaktion på den militante gruppe Hamas’ angreb på en festival i Israel i oktober 2023.</p><p>En våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft i oktober sidste år.</p><p>EBU besluttede ved en generalforsamling i december, at Israels deltagelse i grandprixet ikke skulle til afstemning.</p><p>Eurovision-arrangørens medlemmer har dog støttet en række ændringer, der har til formål at styrke tillid, gennemsigtighed og neutralitet i forbindelse med begivenheden, så alle kan deltage.</p><p>Blandt andet kommer fagjuryerne tilbage i semifinalerne, så det ikke længere suverænt er seerne, som vælger finalisterne til grandprixets grande finale.</p><p>Jurymedlemmer skal også skrive under på, at de stemmer upartisk.</p><p>Derudover bliver overvågningen af mistænkelige stemmemønstre udvidet.</p><p>Holland, Irland, Spanien, Slovenien og Island kræver fortsat Israel udelukket og har derfor boykottet konkurrencen i protest.</p><p>Israel er i årets Eurovision repræsenteret af Noam Bettan, der stiller op med nummeret “Michelle”.</p><p>Det danske bidrag står Søren Torpegaard Lund for.</p><p>Han repræsenterer Danmark med nummeret “Før vi går hjem”.</p><p>/ritzau/</p>

<p>På denne tid sidste år var den gennemsnitlige ventetid hos en gigtlæge ifølge Danske Patienter mere end 14 uger, men står det til De Konservative, skal det tal bringes ned, så gigtpatienter ikke venter længere end 30 dage på en tid hos en speciallæge.</p><p>Det siger partiets formand, Mona Juul.</p><p>- Det går ikke med en så lang ventetid. Vi er nødt til at få skabt ret til hurtig behandling, siger hun.</p><p>- Vi mener, at 30 dage må være det maksimum, vi byder hinanden.</p><p>Tal fra Gigtforeningen viser, at man i Region Nordjylland kan risikere at vente helt op til 33 uger på en tid hos en gigtlæge.</p><p>Partiet har onsdag lagt dets udspil til en gigtplan frem.</p><p>Det indeholder – ud over en behandlings- og udredningsgaranti – en smertepakke med fem gratis besøg hos en fysioterapeut og 14,5 millioner kroner årligt til forskning i forebyggelse og behandling af gigt samt muskel- og skeletsygdomme.</p><p>700.000 danskere er diagnosticeret med gigt.</p><p>Og hvis der skal være hurtigere adgang til en behandling, kræver det blandt andet, at der findes flere gigtlæger.</p><p>- Man er jo heldigvis i gang med at uddanne flere læger, og der skal vi have skubbet nogle flere over i det speciale, siger Mona Juul.</p><p>Derudover skal gigtlægerne have mulighed for at tage flere patienter ind i en periode, indtil der er bugt med den “pukkel”, der giver lange ventetider, siger Mona Juul.</p><p>De Konservative ville gerne have haft gigt med i den sundhedsreform, der blev lavet i 2024.</p><p>- Det fik vi desværre ikke med, men vi fik penge til, at speciallæger kan tage flere patienter, og der vil det jo være helt oplagt, at de brugte dem på gigt, siger partiformanden.</p><p>Hvor mange ekstra læger eller ekstra patienter, det vil kræve at nedbringe ventetiden, har De Konservative ikke haft mulighed for at regne på, siger Mona Juul.</p><p>Partiformanden fik selv konstateret gigt i knæene for mange år siden og har fået et nyt knæ.</p><p>- Jeg lever med det, og jeg lever også fint med det. Jeg går ture, men der er også ting, jeg ikke kan. Jeg hopper ikke særlig meget for eksempel, siger hun.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Situationen er alt andet end behagelig. Dag og nat løber store dele af den israelske befolkning i beskyttelsesrum for at værne sig mod ballistiske missiler fra Iran og Hizbollah i Libanon. De enkelte missiler, der slipper igennem det israelske missilforsvar, bringer død og ødelæggelse. Skoler er lukkede, og mange er ude af stand til at gå på arbejde, fordi de ikke har adgang til beskyttelsesrum på arbejdspladsen. Tog kører ikke til tiden, bryllupper, teaterforestillinger, koncerter og sportsturneringer aflyses.&nbsp;</p><p>For mange israelske reservesoldaters vedkommende er det syvende, ottende eller niende gang, de bliver genindkaldt siden oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. I løbet af mindre end to et halvt år har Israel kæmpet på adskillige fronter i Gaza, Vestbredden, Libanon, Yemen, Iran, Syrien, Qatar og nu igen mod det iranske regime og Hizbollah i Libanon. Israel befinder sig i et krigsmaraton, men selvom der er tegn på træthed her og der, viser befolkningen masser af motivation og massiv opbakning til den igangværende krig.</p><p>”Meget har ændret sig siden Hamas’ angreb den 7. oktober 2023,” siger 25-årige Shiraz, der bor i det sydlige Israel.</p><p>To af hendes brødre er kampsoldater og befinder sig i øjeblikket ved fronten.</p><p>”Det, der er anderledes i dag, er, at vi israelere forstår, at vi er nødt til at nedkæmpe vores fjender. Hamas, Hizbollah og Iran. Hvis vi ikke gør det, vil de angribe os igen og igen. Vi tror på dem, når de siger, at de ønsker at udslette os,” siger hun.</p><h2>I krig vender israelerne hjem</h2><p>I øjeblikket er det israelske flyselskab El Al i gang med at flyve israelere hjem til Israel, efter at omkring 100.000 borgere strandede i udlandet, da krigen brød ud, og luftrummet efterfølgende blev lukket. Sådan var det, da Israel blev angrebet den 7. oktober 2023, og sådan er det stadig. Når der er krig, vender israelerne hjem.</p><p>For et overvældende flertal i den israelske befolkning giver krigen mod Iran ikke kun mening. Den er også nødvendig og bør ifølge 57 procent af befolkningen fortsætte, indtil ayatollah-styret i Teheran bliver væltet. Tallet stammer fra en undersøgelse foretaget af Israel Democracy Institute. Den viser også, at 82 procent af den samlede israelske befolkning støtter krigen. Blandt Israels jødiske befolkning er den generelle støtte til krigen mod det iranske ayatollahstyre helt oppe på 93 procent. I en anden undersøgelse foretaget af det israelske Institut for Nationale Sikkerhedsstudier (INSS) ligger støtten til en militær kampagne, der går hele vejen og først slutter, når regimet kollapser, på 63 procent.</p><p>I sidste uge hamrede et iransk missil ind i den etagebygning, 29-årige Tamar bor i. Bygningen står tilbage som et gennemhullet skelet, og Tamar er kun i live, fordi hun ikke var hjemme, da missilet ramte.</p><p>”Det er hårdt, virkelig hårdt. Men hvad kan vi gøre,” spørger hun retorisk.</p><p>Især Tel Aviv og området omkring storbyen er mål for de iranske missilangreb. Mange af byens borgere overnatter i den underjordiske metro, fordi de ikke har adgang til beskyttelsesrum derhjemme. Men også her er moralen høj og støtten til krigen mærkbar. For alle er i samme båd. Langt størstedelen af Israels befolkning ser det iranske regime og dets regionale håndlangere som fjender, der vil have Israel fjernet fra landkortet i ordets bogstavelige forstand. Mange israeleres klare opfattelse er derfor, at landet ikke har noget andet valg end at angribe Iran. Ingen ønsker at vente på en iransk atombombe eller et gigantisk missilarsenal, der kan bruges til at tvinge Israel i knæ og fremme ideologien om Israels udslettelse. Ellers tak, siger israelerne.</p><h2>Sammen mod den ydre fjende</h2><p>Noget af det eneste, der virkelig får israelere op i det røde felt i disse dage, er ikke ødelæggelserne, stress, manglende søvn eller den daglige angst. Det er de mange fordømmelser af krigen og de gentagne udtryk for bekymring, der i mange tilfælde kommer fra europæiske kommentatorer og politikere.</p><p>Israelerne ser med dyb foragt på dem, der pludselig kaster sig ud i en detaljeret debat om lovligheden i det israelsk-amerikanske angreb på Iran, efter at Iran selv har angrebet Israel og aktiveret hele sin modstandsakse mod Israel og den internationale skibsfart i mere end to år. Mange israelere føler også en dyb skuffelse over at se europæiske ledere tøve, mens Israel og USA kæmper side om side.&nbsp;</p><p>Israelerne ser også med forbløffelse, hvordan EU først i slutningen af januar tog initiativ til at placere Irans revolutionære garde på listen over terrororganisationer. Anledningen var, at revolutionsgarden havde dræbt tusindvis, måske titusindvis af demonstranter i januar. Bedre sent end aldrig, siger israelerne, der stadig ikke forstår, hvorfor den iranske revolutionsgardes mangeårige terrorvirksomhed og støtte til terrorbevægelser ikke var nok for EU til at terrorstemple det iranske organ meget tidligere.</p><p>”Prætentiøse spanske, franske og britiske politikere – og andre luskede og uærlige verdensledere – har ingen moralsk ret til at fortælle Israel, hvad det skal gøre – ikke hvordan det skal udforme sine sikkerhedsdoktriner, udføre sine militære kampagner, eller hvor det skal trække sine grænser. Ingen har ret til at begrænse Israels evne til at knuse Iran,” skriver David M. Weinberg, der er seniorforsker ved Misgav Instituttet for National Sikkerhed &amp; Zionistisk Strategi, i dagbladet Israel Hayom.&nbsp;</p><p>Den slags kommentarer ses ofte i israelske medier i øjeblikket. Mens befolkningen står sammen mod den ydre fjende, er der ikke forskel på, om man står til højre eller venstre i den politiske israelske debat. Alle bakker op om krigen. Derfor rettes store dele af vreden mod dem, der i israelernes optik sidder mageligt uden for Israel og prædiker moral i en krig af eksistentiel karakter.</p>

<p>En 29-årig mand tilstår onsdag ved Retten i Herning, at han var med til at sende to svenske teenagepiger til Herning for at begå drab.</p><p>Jon Schak Selmer Køhler idømmes en tillægsstraf på seks års fængsel for medvirken til drabsforsøg og våbenbesiddelse.</p><p>Straffen kommer i tillæg til en eksisterende straf for besiddelse af narko på tre års fængsel.</p><p>De to svenske piger på henholdsvis 14 og 15 år indfandt sig 10. juni 2024 på en adresse i Herning-forstaden Lind.</p><p>De var udstyret med en pistol af mærket HS. Men manden, der var mål for drabsmissionen, var ikke hjemme.</p><p>Pigerne returnerede til Sverige med uforrettet sag.</p><p>Jon Køhler lagde ved retsmødet kortene på bordet og tilstod sin rolle i planlægningen.</p><p>- Jeg vidste, det var to unge svenskere, der skulle komme til Danmark. Jeg vidste ikke, det var piger, lyder det i retten.</p><p>Den 29-årige er i retten iført en sort hættetrøje. Han har fuldskæg og tatoveringer på halsen.</p><p>Mens de var i Danmark, boede de to piger i mandens lejebolig i Struer.</p><p>Det var ifølge manden en uoverensstemmelse om hash, der var baggrund for konflikten.</p><p>Jon Schak Selmer Køhler har til politiet forklaret, at han arbejdede for en “hashliga”, der mente, at den pågældende mand fra Lind i Herning havde stjålet hash fra dem.</p><p>Det var årsagen til, at manden skulle dræbes.</p><p>Den 29-årige var selv rejst til udlandet på tidspunktet, da de svenske piger boede i hans bolig.</p><p>Han måtte dog hjælpe pigerne på distancen, da de havde problemer med en patron, der havde sat sig fast i pistolen.</p><p>Jon Køhler sagde under retsmødet, at han ikke var den egentlige bagmand, blot en slags facilitator, der medvirkede til planlægning af drabet.</p><p>Sidste år blev den ældste af pigerne, der nu er 17 år, udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.</p><p>Et retsmøde i sagen er berammet til 26. marts.</p><p>Sagen er et eksempel på et fænomen, som eksperter har døbt “crime as a service” – kriminalitet på bestilling.</p><p>I 2024 var der en stribe eksempler på, at svenske unge blev lokket af store pengebeløb til at drage til Danmark for at begå drab.</p><p>Sagen fra Herning trækker også tråde til to andre sager i København.</p><p>Her er en 22-årig svensk mand tiltalt for medvirken til fem drabsforsøg, blandt andet det i Herning.</p><p>En 27-årig tidligere studenterhjælper er tiltalt for at skaffe personoplysninger til brug for den midtjyske drabsmission.</p><p>De to mænd nægter sig skyldige, og der er endnu ikke faldet dom i disse sager.</p><p>Både anklager og forsvarsadvokat erklærede sig tilfredse med udfaldet af retsmødet onsdag i Herning.</p><p>Dommen modtages og vil således ikke blive anket, lød det fra forsvareren.</p><p>/ritzau/</p>