<p>Ikea tilbagekalder visse væglamper, fordi en produktionsfejl på et kabel medfører risiko for elektrisk stød.</p><p>Det skriver Ikea i en pressemeddelelse.</p><p>Der er tale om visse varianter af væglampen Nymåne med bestemte leverandørnumre og med datostempler mellem uge 17 i 2022 og uge 50 i 2025.</p><p>Kunder, der ejer en af de berørte lamper, bør straks stoppe med at bruge den og kontakte Ikea for at få pengene retur, lyder det.</p><p>Tilbagekaldelsen omfatter to modeller af lamper i Nymåne-serien. Den ene er en enkelt lampe, hvor både den hvide og mørkegrå er tilbagekaldt.</p><p>Den anden model består af to lamper på en skinne.</p><p>For den første model gælder det, at både datostempel og leverandørnummer kan findes på et klistermærke inde i selve lampeskærmen, oplyser Ikea. Pæren skal fjernes for at finde mærket.</p><p>For dobbelt-modellen findes datostempel og leverandørnummer på klistermærker på bagsiden af lampen.</p><p>Ikea opfordrer til, at man altid afbryder strømmen til lampen, før man rører ved den.</p><p>For at få pengene tilbage skal man aflevere varen i et Ikea-varehus. Det er ikke nødvendigt at medbringe en kvittering.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Katte, hunde, kaniner og fugle var især blandt de 6987 dyr, som Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til sidste år.</p><p>Det er knap ti procent færre end året før, hvor antallet af sager var 7617.</p><p>Det oplyser dyreværnsorganisationen i en pressemeddelelse tirsdag morgen.</p><p>Ifølge Dyrenes Beskyttelse er en stor del af forklaringen, at der blev indleveret færre dyr til internaterne – både fra private dyreejere, socialsager fra Dyrenes Beskyttelses eget beredskab og sager med dumpede dyr.</p><p>- Det er positivt, at færre dyr er kommet i klemme eller blevet tilovers og derfor har haft behov for hjælp, siger Dyrenes Beskyttelses internatchef, Karina Fisker, i pressemeddelelsen og fortsætter:</p><p>- Det er forhåbentlig et udtryk for, at danskerne bliver stadig mere opmærksomme på ansvaret, der følger med at eje et dyr. Men samtidig stod vi stadig med knap 7000 dyr på vores internater, der havde brug for nye hjem, hvilket jo stadig er alt for mange dyr.</p><p>Dyrenes Beskyttelse bemærker, at mange killinger sidste år kom ind på internaterne senere på året og derfor endnu ikke er blevet klar til adoption.</p><p>Katte udgør langt størstedelen af sagerne. Sidste år udgjorde de 5420 adoptioner. Langt de fleste katte blev ifølge dyreværnsorganisationen fundet enten dumpet eller alene.</p><p>I 481 sager formidlede Dyrenes Beskyttelses internater hunde til nye hjem. Hernæst følger kaniner, som sidste år udgjorde 323 af sagerne.</p><p>August blev igen i 2025 den måned, hvor flest dyr blev videreformidlet, oplyser Dyrenes Beskyttelse. I sommerens sidste måned fik 918 dyr et nyt hjem.</p><p>En del af forklaringen kan ifølge Dyrenes Beskyttelse findes i, at mange killinger bliver klar til adoption i august.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Den puertoricanske musikstjerne Bad Bunny, der natten til mandag var hovednavnet i pauseshowet til Super Bowl, har fjernet alle opslag på det sociale medie Instagram.</p><p>Det skriver mediet E! News og flere andre amerikanske medier.</p><p>Samtidig har den 31-årige musiker, hvis borgerlige navn er Benito Antonio Martínez Ocasio, også slettet sit profilbillede på Instagram, hvor han har mere end 53 millioner følgere.</p><p>Samtidig er han stoppet med at følge andre profiler på det sociale medie.</p><p>Det eneste, der er tilbage på Bad Bunny-profilen, er et link til musikerens album fra 2025 – Debi Tirar Más Fotos.</p><p>Bad Bunny har ikke kommenteret årsagen til, at indholdet på Instagram-profilen er taget væk.</p><p>Musikeren har også fjernet profilbilledet fra sin konto på det sociale medie X.</p><p>Natten til mandag dansk tid indtog den spansksyngende puertoricaner en af de største scener i pausen af Super Bowl – som er finalen i ligaen for amerikansk fodbold, NFL.</p><p>I et stort anlagt show gik Bad Bunny blandt andet rundt på en mark med sukkerør med dansere bag sig. Med på scenen havde han blandt andre den amerikanske sanger Lady Gaga og landsmanden Ricky Martin.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, var ikke begejstret for Bad Bunnys optræden, som præsidenten kritiserede på sit sociale medie, Truth Social. Blandt andet fordi der blev sunget på spansk.</p><p>- Halvlegsshowet i Super Bowl er helt forfærdeligt, et af de værste nogensinde. Det giver ingen mening, skrev Trump.</p><p>- Ingen forstår et ord af, hvad denne fyr siger, og dansen er modbydelig, især for små børn, der ser med fra hele USA og resten af verden.</p><p>Forud for Super Bowl var der blevet spekuleret i, om Bad Bunny ville benytte den massive eksponering til at kritisere Trump og hans administration foran millioner af seere. Det gjorde han dog ikke.</p><p>Til Grammy-uddelingen en uge tidligere gik Bad Bunny hårdt til den omstridte immigrationsmyndighed ICE, da han modtog prisen for Bedste Latin-urbane Album.</p><p>ICE står i spidsen for gennemførelsen af Trumps planer om at masseudvise migranter.</p><p>- Før jeg takker Gud, vil jeg sige “Ud med ICE”. Vi er ikke vilde, vi er ikke dyr, vi er ikke fremmede. Vi er mennesker, og vi er amerikanere, sagde han.</p><p>Puerto Rico, hvor Bad Bunny er fra, er et selvstyrende amerikansk territorium.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Verdens kamp mod korruption går ikke frem. I stedet tager den et skridt tilbage.</p><p>Det fremgår af den årlige opgørelse fra organisationen Transparency International, som har målt graden af oplevet korruption i en lang række lande verden over.</p><p>Siden 2012 har kun 31 lande forbedret deres score til det positive, mens 50 har oplevet tilbagegang i scoren. 100 lande er på det samme niveau for 2025 som i 2012.</p><p>Bemærkelsesværdigt er Sveriges score eksempelvis faldet fra 88 i 2012 til at være nede på 80 i 2025, og New Zealand er faldet fra 90 til 81 i samme periode.</p><p>Danmark oplevede en lille tilbagegang i score fra 90 til 89 i forhold til sidste år, men er stadig det land med mindst korruption i den offentlige sektor i 2025 for ottende år i træk.</p><p>- Tilbagegangen skal man isoleret i forhold til Danmark ikke lægge så meget i, udtaler Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark.</p><p>Opgørelsen bygger på spørgeskemasvar fra investorer, erhvervsfolk, forskere og markedsanalytikere, der vurderer korruption i den offentlige sektor i deres lande.</p><p>Landene får en score fra 1 til 100. Jo højere score, desto mindre korrupt opfattes den offentlige sektor. Indekset omfatter ikke den private sektor og kan derfor ikke alene afgøre, hvor korrupt et land er, men fungerer som et pejlemærke.</p><p>- Man skal kigge på de lange tendenser og ikke bare år for år, hvis man vil have et retvisende billede af udviklingen. Netop derfor er tilbagegangen globalt siden 2012 interessant, udtaler Jesper Olsen.</p><p>Selv om det kan være fristende at vifte med Dannebrog, når man læser, at Danmark for ottende år i træk er blevet udnævnt som det mindst korrupte land i verden, skal man huske at se det i et større billede ifølge Jesper Olsen.</p><p>- Det er vigtigt at fastholde, at det her ikke er landskamp i korruption. Selv om det er godt, at Danmark ligger i toppen, så handler rapporten om mere, end hvem der lige ligger nummer et.</p><p>- Det interessante er, at tilbagegangen i kampen mod korruption er en global tendens, som vi har set gennem flere år, siger Jesper Olsen.</p><p>Af rapporten fremgår flere påfaldende tendenser. 122 ud af de 182 lande har en score under 50. En score på under 50 vidner om, at korruptionen er et tydeligt fænomen i samfundet ifølge Jesper Olsen.</p><p>Flere demokratiske lande oplever også tilbagegang. Norge, USA, Canada og Frankrig går alle tilbage i perioden 2012-2025.</p><p>- Demokratierne er også pressede. Selv om vi har haft en forventning om, at demokratierne ville lave evige forbedringer, kan vi i virkeligheden se, at de også er sårbare, siger Jesper Olsen.</p><p>Især i USA står det skidt til, som nu er på det laveste niveau, siden målingen blev offentliggjort første gang i 1995.</p><p>- Det går stærkt i USA i de her år, og vi har ikke set den fulde effekt af Trump-administrationen endnu, lyder det fra Transparency International Danmarks formand.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Der er risiko for, at bilerne skøjter rundt på vejene tirsdag morgen.</p><p>Af Vejdirektoratets trafikkort, som løbende opdateres, fremgår det, at der er glatte veje i store dele af landet.</p><p>Østjyllands Politi, som dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Aarhus, Odder og Samsø kommuner, advarer specifikt politikredsens bilister om glat føre.</p><p>- Saltbilerne er i fuld gang, oplyser myndigheden på meddelelsestjenesten Politi Update og tilføjer:</p><p>- Skal du ud og køre her til morgen, så kør hjemmefra i god tid. Kør forsigtigt, så alle kommer sikkert frem.</p><p>Samme advarsel deler P4 Trafik.</p><p>- Vejene kan fortsat være glatte mange steder i landet. Kør efter forholdene, hold afstand og sæt god tid af til køreturen.</p><p>I et opslag på det sociale medie X bliver tirsdagsvejret ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) endnu en dag i rækken med mange skyer og stedvis lidt sne.</p><p>- Temperaturen når op mellem 1 grads frost og 3 graders varme, lunest i den sydvestligste del af landet, lyder status fra DMI.</p><p>DMI udsendte mandag et varsel om snestorm i store dele af Danmark.</p><p>Snestormen forventes at begynde natten til torsdag 12. februar og vare frem til fredag den 13. februar klokken 12.00.</p><p>Områderne forventes at spænde fra vestjyske Ringkøbing og østpå til Nordsjælland samt nord for den linje.</p><p>Meldingen kommer på baggrund af et lavtryk, der bevæger sig over Danmark.</p><p>Lavtrykket kommer fra den sydlige del af England og bevæger sig øst og nordøst. Dets bane vil blive afgørende for, hvilke specifikke områder der rammes af snestormen.</p><p>Hvis lavtrykket tager en nordlig bane, vil det muligvis kun blive den nordligste del af Danmark, som vil få snestormslignende tilstande.</p><p>Hvis lavtrykket derimod tager en mere sydlig bane, så vil det være gældende for større dele af landet.</p><p>Snevejret – som forventes at ramme Danmark – vil være kategori to. DMI beskriver denne kategori som farligt vejr.</p><p>Derfor skal man være forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelserne og forstyrre trafik og forsyninger, hvis man befinder sig i de sneramte områder.</p><p>Opholder man sig i områderne, hvor der forvarsles om sne, så opfordres man til at holde sig orienteret om det lokale vejr.</p><p>Rigspolitiet har i tidligere pressemeddelelser rådet til, at man har tæpper, varmt tøj, refleksvest og forsyninger med i sin bil, hvis man skulle sidde fast i snedynger, eller hvis andet skulle forårsage, at man holder stille.</p><p>/ritzau/</p>

<p>”At have kræft … er at have en kniv i hjertet.”</p><p>Sådan sagde Banin Al-Saray i 2013 i en video, hun lagde ud på sin nyoprettede blog. Hun var 13 år og havde besluttet sig for at dele sine oplevelser som barn med en alvorlig sygdom.&nbsp;</p><p>I videoen besvarede hun nogle af sine følgeres spørgsmål. Et af dem lød: “Hvad drømmer du om?”. Hun svarede:&nbsp;</p><p>”For det første: Selvfølgelig at leve. Og for det andet: At fortælle alle, at når mennesket er raskt, så er det den bedste gave.”</p><p>Og hun fortsatte:&nbsp;</p><p>”Alt det i hverdagen, I laver, skal I takke Gud for, for måske kommer I ikke til at gøre det i morgen.”</p><p>Banin Al-Sarays barndom og ungdom var præget af lange sygdomsperioder og indlæggelser. Hun gennemgik 70 operationer og utallige behandlinger mod kræft i knogler, muskler og hjerne.</p><p>Banin Al-Saray døde lillejuleaften og blev 26 år. Inden da havde hun – med sin omsorg, sin styrke og sin visdom – nået at sætte et blivende aftryk.&nbsp;</p><p>Hun blev født i København i 1999 som andet barn i en søskendeflok, der siden voksede til fire. Forældrene var kommet til Danmark fra Irak få år forinden. Familien boede de første 15 år af hendes liv i en treværelses lejlighed på Nørrebro i København, inden de flyttede til Brønshøj. Faderen havde en grønthandler og siden en slikbutik, som han opkaldte efter Banin Al-Sarays kælenavn: Nuna.</p><p>Hun var en kvik pige, der kunne gå, da hun var 10 måneder, og som hurtigt mestrede både arabisk og, efter hun kom i børnehave, dansk. Hun elskede at lege skuespiller sammen med sin storesøster og at forkæle sine yngre brødre.</p><p>Banin Al-Saray var et socialt barn, der elskede at lege med sine veninder. Det var efter en dag i baggården, hvor de havde sjippet i timevis, at hun som otteårig blev øm og hævet i sin højre overarm. Først troede familien, at det var en overbelastning fra sjipningen. Men det gik ikke over.&nbsp;</p><p>Den majdag i 2007, hvor det på Rigshospitalet stod klart, at Banin Al-Saray havde kræft, blev hun vist rundt på børnekræftafdelingen. Hun så, at der var flag på en af dørene, og en sygeplejerske fortalte, at det var, fordi en patient havde fødselsdag.&nbsp;</p><p>”Det har jeg også!”, udbrød Banin Al-Saray, og sygeplejersken skaffede flag og balloner.&nbsp;</p><p>Men det kunne da ikke passe, mente lægen, som kiggede i journalen. For Banin havde fødselsdag den 30. oktober.</p><p>Anekdoten er sigende for et menneske, der elskede at blive fejret, og som resten af sit liv jonglerede smerter med livsappetit.</p><p>Banin Al-Sarays mor blev hendes største støtte i de følgende år med sygdom. De to fulgtes ad. Den største sorg ved at få kræft var for Banin Al-Saray at se, hvordan sygdommen også ændrede hendes forældres og søskendes liv og hverdag markant. Der var flyttet en rædsel ind.</p><p>Mange gange trodsede hun sine odds. Som da hun begyndte at gå igen, efter at en nerve i hendes ben var skåret over. Eller da hun fik strålebehandling i halsen og i en lang periode ikke kunne spise, men siden genvandt den evne. Eller da en blodforgiftning var ved at tage livet af hende, men lægerne reddede hende i 11. time.&nbsp;</p><p>Det allervigtigste for hende var at få en uddannelse. Hun måtte kæmpe nidkært for at få sin studentereksamen. Dagen, hvor hun fik sin hue, kunne hun senere ikke huske i detaljer. For to dage før havde hun fået indopereret en shunt, der skulle dræne akut forhøjet væske i hjernen.&nbsp;</p><p>Hun boede i to år i Odense og studerede biomedicin. Hun lavede videoopkald med veninderne hjemme i København, men det blev for slidsomt at være syg i en by langt fra størstedelen af sit netværk. Så familien overtalte hende til at komme hjem til Brønshøj. I perioder arbejdede hun hos Lagkagehuset, på et opholdssted og i et kulturhus.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”4a8e58e4-bd3e-4def-8d5c-3faabd6e7ccb” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Hun holdt af at rejse, når sygdommen tillod det. Her er Banin Al-Saray i Prag.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-01/20260116-111620-5.jpg?itok=ffsi8TaL” width=”944″ height=”1259″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Hun holdt af at rejse, når sygdommen tillod det. Her er Banin Al-Saray i Prag. Foto: Privatfoto </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p>Hun kæmpede ikke kun for sig selv, men også for andre. Hvis veninder eller familiemedlemmer gennemlevede kriser, kunne de regne med hendes støtte. Hun mødte op, hun fulgte op, hun holdt på deres hemmeligheder og bar på deres frygt. Hun inspirerede mange andre gennem sin Instagram-profil og i tv-showet “Knæk Cancer”, og hun tilbød støtte til kræftsyge mennesker, hun ikke kendte i forvejen.</p><p>Hun elskede at <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/han-doede-lige-da-han-havde-koebt-en-barnevogn-til-sin-soen-og-svigerdatter-selv”>gå på café</a>, men hun hadede dårlig service, så hun tog gerne helt til Taastrup for at besøge sin favorit-vandpibecafé. Og man måtte altid vente på hende i forbindelse med måltiderne. Hun insisterede på at nyde hver eneste bid.<strong>&nbsp;</strong></p><p>En hjernetumor voksede aggressivt det sidste halve år af hendes liv, og Banin Al-Saray blev mere og mere syg. Hun ville være begyndt på en ny uddannelse på Roskilde Universitet, RUC, og hun græd, da lægen fortalte hende, at det ikke kunne lade sig gøre.&nbsp;</p><p>Døden frygtede hun ikke, og hun havde et nært forhold til sin gud. De nærmeste bad og reciterede Koranen for hende. Selvom Banin Al-Saray var alvorligt syg det meste af sit liv, var hendes livsvilje så kraftig, at det kom bag på mange, at hun døde. Hun havde virket nærmest udødelig.</p><p>Hun blev æret ved to muslimske ceremonier i København, og hun blev begravet den 2. januar i byen Najaf i Irak, <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/efter-mekka-kommer-najaf”>som af shiamuslimer anses for hellig</a>. Det er her, hendes forældre også vil begraves, når de en dag dør.</p><p>Hendes mor vil færdiggøre et projekt, Banin Al-Saray arbejdede på: et legerum til kræftsyge børn på et irakisk hospital.&nbsp;</p><p>Fire dage efter hendes død kom hendes første nevø til verden. Familien vil fortælle ham mange historier om hans lysende moster.&nbsp;</p>

<p>En 65-årig mand var ved at læsse en nyindkøbt barnevogn ind i en bil, da han blev påkørt og mistede livet en sommeraften 19. august sidste år.</p><p>Barnevognen havde han netop købt til sin søn og gravide svigerdatter, der også var til stede ved den parkerede bil foran forretningen BabySam på Roskildevej i Valby.</p><p>Tirsdag begynder det retslige efterspil i Retten på Frederiksberg.</p><p>En ung mand – der på tidspunktet for ulykken var 17 år – er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.</p><p>De skærpende omstændigheder skyldes, at den nu 18-årige ifølge anklagemyndigheden var påvirket af cannabis og lattergas, da han bag rettet i en Porsche påkørte manden.</p><p>Der har de seneste år været flere eksempler på dødsulykker, hvor bilisten forinden har inhaleret lattergas.</p><p>I september 2024 kørte en 35-årig mand fra Horsens tre ældre mennesker i døden påvirket af rusmidlet.</p><p>Retten i Aarhus idømte manden 6,5 års fængsel.</p><p>Dødsulykken foran BabySam i Valby kan siges at være et vendepunkt for straffen for at være påvirket af lattergas i trafikken.</p><p>Dagen efter ulykken meldte transportminister Thomas Danielsen (V) ud, at lattergas skulle tilføjes til listen over narkotika.</p><p>Fra 10. november 2025 blev lattergas, der kan måles i blodet, sidestillet med hårde stoffer.</p><p>Efter ulykken ved BabySam har der på sociale medier floreret en video, som ifølge flere medier viser en person tage lattergas og accelerere på en villavej i den Porsche, der kort tid efter kørte den 65-årige mand ihjel.</p><p>Ifølge anklageskriftet har den tiltalte også kørt påvirket tre uger tidligere. Det foregik på Herlev Hovedgade over for storcenteret Big, hvor han blev taget med både cannabis og kokain i blodet.</p><p>Den 18-årige er desuden tiltalt for uagtsom legemsbeskadigelse, idet den gravide svigerdatter pådrog sig et kompliceret brud på foden.</p><p>Et brud, der ifølge anklageskriftet krævede akut operation og knap en måneds lang indlæggelse.</p><p>Den 18-årige har siddet varetægtsfængslet siden 20. august sidste år, og han nægter sig skyldig i den rejste tiltale.</p><p>Det har siden 1. juli 2025 været tilladt for 17-årige at køre bil uden ledsager mellem klokken 05 og 20.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Flere amerikanske kongresmedlemmer udtrykker bekymring over, at en række navne er fjernet fra de offentliggjorte dokumenter relateret til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein.</p><p>Det siger kongresmedlemmerne, efter at de mandag har haft mulighed for at gennemgå de uredigerede dokumenter.</p><p>Jamie Raskin, der er demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Maryland, forstår ikke, hvorfor flere navne bliver holdt hemmelige for offentligheden.</p><p>- Jeg så navnene på mange mennesker, som var redigeret af mystiske, forvirrende eller uforklarlige årsager, siger Raskin.</p><p>- Der er helt sikkert mange andre navne på personer, som var medhjælpere eller samarbejdspartnere med Jeffrey Epstein, som er udeladt uden nogen åbenlys grund, siger han.</p><p>Kongresmedlemmerne gennemgik dokumenterne på en hemmelig lokation hos USA’s justitsministerium.</p><p>Det er justitsministeriet, der af flere omgange har offentliggjort flere millioner sider relateret til Epstein. Flere navne er blevet sløret eller fjernet for at beskytte seksualforbryderens ofre.</p><p>I henhold til en lov, der blev vedtaget af Kongressen i november, blev ministeriet pålagt at frigive alle dokumenter.</p><p>Ingen dokumenter må tilbageholdes eller redigeres, hvis vurderingen er, at det eksempelvis kan være pinligt eller skade en offentlig persons omdømme.</p><p>Republikaneren Thomas Massie fra delstaten Kentucky og demokraten Ro Khanna, der repræsenterer Californien, noterede sig flere navne, der er overstreget i de offentliggjorte dokumenter.</p><p>Massie nævner seks specifikke personer, som højst sandsynligt vil være belastet af relationen til Epstein.</p><p>Ro Khanna forstår ikke, hvorfor deres navne er fjernet.</p><p>- Der er ingen forklaring på, hvorfor de er blevet sløret, siger Khanna.</p><p>Massie og Khanna afviser at afsløre identiteterne, men Thomas Massie hævder, at den ene er højt oppe i en udenlandsk regering. En anden er ifølge Ro Khanna en “ret fremtrædende person”.</p><p>- Loven er meget tydelig. Medmindre noget er klassificeret, så skal det være uredigeret, siger Ro Khanna.</p><p>/ritzau/AFP</p>

<p>Trods sin alder har en 16-årig svensk dreng allerede flere alvorlige forbrydelser på sit cv.</p><p>Under aliasser som “Mr. Killer”, “The Godfather”, “Franklin Saint” og “The Recruiter” var han indblandet, når unge svenskere blev sendt på drabsmissioner.</p><p>Fra profilerne har han medvirket i flere drabsforsøg, slog en svensk byret i sommer fast.</p><p>Tirsdag sidder han igen anklaget for drabsforsøg.</p><p>Denne gang i Københavns Byret, som indleder en sag, hvor han anklages for at forsøge at koordinere lejemord på dansk jord. Ingen endte med at blive dræbt.</p><p>Den svenske dom fra Solna Tingsrätt i juli kaster lidt lys over den svenske teenagers liv og kriminalitet.</p><p>Han blev født i Uppsala i Sverige og boede med sin mor. Senere kom han til Malmø, og på grund af konflikter derhjemme boede han i perioder på en institution.</p><p>Som 14-årig flyttede han med sin far til middelhavsbyen Alicante i Spanien, og det var her, at den unge teenager skjult bag profilnavne som “Mr. Killer” og “The Recruiter” skrev om blandt andet “jappning” – svensk slang for drab.</p><p>- Om to-tre dage kører vi japp, lød en besked til en dreng, som skulle skyde.</p><p>Drengen, som han skrev til, opsøgte 11. august 2024 en mand på Ystadsgatan i Malmø og skød ham i begge ben.</p><p>I den svenske retssag blev den unge “Mr. Killer” dømt for medvirken til drabsforsøget. Han ydede råd og støtte.</p><p>Han blev ligeledes dømt for medvirken til et andet drabsforsøg samme måned, hvor en gerningsmand affyrede tre skud mod en dør til en lejlighed.</p><p>Retssagen fastslog desuden, at “Mr. Killer” allerede som 14-årig medvirkede til yderligere et drabsforsøg, hvor en ung svensker i april 2024 forsøgte at dræbe Comanches-rockere på dansk jord.</p><p>Men grundet den kriminelle lavalder på 15 år, kan han ikke dømmes for det.</p><p>Han blev dog i den svenske retssag dømt for på grov vis at forsøge at afpresse moren til den 16-årige dreng, som var bestilt til at dræbe rockerne.</p><p>Da den 16-årige blev anholdt af politiet, tog “Mr. Killer” kontakt til drengens mor og krævede en gæld betalt på 42.000 svenske kroner.</p><p>- Jeg vil ikke begå et unødigt mord, lød truslen.</p><p>Drengen er blevet sat i forbindelse med den svenske bandeleder Ismail Abdo – kaldet “Jordbærret”. Han afviser dog selv at være indblandet i nogen konflikt.</p><p>Nogle måneder efter dommen blev drengen anholdt af spansk politi i Alicante. Også hans far og stedmor blev anholdt. De er ifølge det svenske nyhedsbureau anklaget for narkokriminalitet.</p><p>I sommeren sidste år kom den unge teenager så for Solna Tingsrätt, som udmålte en straf på to års lukket ungdomsinstitution.</p><p>Efter dommen blev han udleveret til Danmark, hvor han indtil for nylig også har siddet fængslet på en ungdomsinstitution.</p><p>Nu er han imidlertid – med en dommers velsignelse – blevet flyttet til et almindeligt arresthus for voksne efter flere episoder med påstået voldelig og truende adfærd.</p><p>Når anklageskriftet i den danske sag tirsdag læses op i Københavns Byret, indeholder det tre anklager om, at han skal have spillet en koordinerende rolle i forbindelse med at hyre unge lejemordere.</p><p>Det drejer sig dels om et planlagt skyderi i en kiosk på Amager, en planlagt likvidering af en tatoveret bandemand på Nørrebro og et angreb med en håndgranat i en kiosk på Østerbro i København.</p><p>Han nægter sig skyldig.</p><p>Retssagen i Københavns Byret ventes at blive afgjort i marts.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En føderal dommer i USA har mandag blokeret for, at en lov i delstaten Californien kan træde i kraft. Det gælder en lov, som ville forbyde betjente fra landets immigrationsmyndigheder at dække deres ansigter.</p><p>Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.</p><p>Betjentene vil dog stadig være forpligtet til at bære tydelig identifikation med angivelse af den myndighed, de arbejder for, og deres tjenestenummer.</p><p>Californien blev den første delstat i USA, som vedtog en lov, der forbyder betjente at bære ansigtstildækning.</p><p>Loven blev underskrevet i september i kølvandet på en række opsigtsvækkende razziaer udført af immigrationsmyndigheden Immigration and Customs Enforcement (ICE) i storbyen Los Angeles over sommeren.</p><p>I november anlagde præsident Donald Trumps administration så et søgsmål, der udfordrede loven. Her lød det, at lovgivningen ville true sikkerheden for betjente, der udsættes for chikane, vold og såkaldt doxing – at søge efter og offentliggøre personlige oplysninger om en person.</p><p>Det lød også, at loven krænkede landets forfatning, fordi den ville gøre delstaten regulerende for den føderale regering.</p><p>Ifølge AP siger dommer Christina Snyder, at hendes afgørelse skyldes, at maskeringsforbuddet ikke omfatter delstatslige retshåndhævende myndigheder, hvilket ifølge hende udgør en forskelsbehandling af den føderale regering.</p><p>Afgørelsen kan få national betydning, mens delstaterne prøver at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til føderale betjente der håndhæver Trump-administrationens immigrationsindsats, skriver nyhedsbureauet.</p><p>Afgørelsen efterlader dog en mulighed for fremtidig lovgivning, der forbyder føderale betjente at bære masker, hvis den gælder for alle retshåndhævende myndigheder.</p><p>- Retten finder, at føderale betjente kan udføre deres føderale opgaver uden at bære masker, lyder det i afgørelsen.</p><p>Afgørelsen fra Christina Snyder træder i kraft den 19. februar. Forbuddet mod maskerede betjente skulle være trådt i kraft 1. januar, men det blev sat på pause på grund af retssagen.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Gavin Newsom, som er guvernør i Californien, i en udtalelse reageret på dommerens beslutning om at opretholde kravet om, at betjentene skal bære identifikation.</p><p>Han siger, at det er “en klar sejr for retsstatens principper”.</p><p>Han kommenterer ikke umiddelbart afgørelsen mod tildækning af betjentenes ansigter.</p><p>USA’s justitsminister, Pam Bondi, har på det sociale medie X reageret på blokeringen af loven mod maskering, hvilket hun kalder en afgørende sejr.</p><p>- De her føderale betjente bliver chikaneret, udsat for doxing, modarbejdet og angrebet blot for at udføre deres arbejde. Vi har ingen tolerance over for det.</p><p>/ritzau/</p>