<p>Fejringen af USA’s 250-års fødselsdag har lørdag fået et dansk islæt i New York med mindst ét bidrag fra det danske forsvar.</p><p>Den danske fregat “Iver Huitfeldt” kan således ses i havnen i New York, viser billeder taget i den amerikanske storby.</p><p>Lørdag er det præcis 250 år siden, at en række britiske kolonier i Nordamerika blev erklæret uafhængige af Storbritannien, og USA blev grundlagt.</p><p>Fødselsdagen bliver markeret i New York med en historisk stor paradesejlads med tallships – traditionelle sejlskibe – fra USA og udlandet.</p><p>Skibene sejler forbi Frihedsgudinden via Hudson River til George Washington Bridge, mens flådefartøjer fra mindst 22 lande ligger for anker i Hudson River.</p><p>RITZAU</p>

<p>Uddannelses- og Forskningsstyrelsen opfordrer Københavns Universitet til alligevel at lade ansøgere med sygeeksamen efter kvote 1-fristen komme i betragtning til en studieplads i år.</p><p>Det fremgår af en meddelelse på styrelsens hjemmeside.</p><p>Opfordringen kommer, efter at universitetet med kort varsel har ændret sin praksis. Ændringen betyder, at ansøgere, som først får deres endelige eksamensbevis efter 5. juli, ikke længere kan optages samme år.</p><p>Tidligere har det været muligt at blive optaget på en bacheloruddannelse på Københavns Universitet samme år, selv om man skulle til sygeeksamen i august.</p><p>Men sådan er det ikke længere. Nu kan man først blive optaget året efter sine afsluttende eksamener, hvis man har været syg på prøvedage.</p><p>Styrelsen opfordrer universitetet til at gøre en undtagelse i år “i lyset af de særlige omstændigheder”.</p><p>Baggrunden er, at universitetets hidtidige praksis har givet ansøgerne en berettiget forventning om, at de kunne søge om optagelse i år.</p><p>Fristen for at søge ind på videregående uddannelser via kvote 1 er søndag klokken 12.</p><p>Københavns Universitet har ændret praksis, fordi den hidtidige håndtering ikke levede op til de optagelsesregler, som er ens for alle universiteter.</p><p>Reglerne er ikke blevet ændret, men Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har over for universitetet præciseret, hvordan de skal forstås.</p><p>Universiteter skal enten tilbyde betinget optagelse til alle, der ikke opfylder kravene ved ansøgningsfristen – eller slet ikke.</p><p>Der må således ikke kun tilbydes betinget optagelse til eksempelvis elever, der skal til sygeeksamen.</p><p>Derfor har Københavns Universitet nu valgt slet ikke at tilbyde betinget optagelse.</p><p>Praksis er anderledes på andre uddannelsesinstitutioner, da det besluttes lokalt, om man vil tilbyde betinget optagelse eller ej.</p><p>Der kan også være andre situationer, hvor en ansøger ikke opfylder adgangskravene ved ansøgningsfristen og dermed kun kan optages betinget.</p><p>Det gælder eksempelvis ansøgere, der har gået på et gymnasium, som ikke har udbudt de nødvendige fag, og derfor må supplere over sommeren.</p><p>RITZAU</p>

<p>Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), siger lørdag, at udviklingen i USA på nogle punkter har været en “personlig skuffelse” for ham.</p><p>Det sker i et interview med TV 2 i forbindelse med, at landet lørdag fylder 250 år som nation.</p><p>- For mig personligt har det været et tilbageslag at opleve, at alt, der åbnede sig efter Berlinmurens fald, er der sat spørgsmålstegn ved.</p><p>- Et af de store spørgsmålstegn udgår fra Det Hvide Hus, og det har selvfølgelig været en personlig skuffelse, siger han.</p><p>Lørdag markeres den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli i USA.</p><p>I Danmark har den i over 100 år været markeret i form af Rebildfesten, som markeres i Rebild Bakker.</p><p>Festen afholdes af en dansk-amerikansk venskabsforening. Foreningen kalder det den største fejring uden for USA.</p><p>I år bliver det dog uden repræsentanter fra USA.</p><p>Det skyldes det anspændte politiske forhold mellem Danmark og USA på grund af den amerikanske præsident, Donald Trumps, ønske om at overtage Grønland.</p><p>Aalborgs byråd har truet med at droppe det årlige tilskud i omegnen af 300.000 kroner, hvis officielle repræsentanter blev inviteret.</p><p>Derfor valgte Rebildselskabet at undlade at invitere officielle repræsentanter, som der ellers tidligere har været flere af til festlighederne i bakkerne.</p><p>Foreningen føler, de er blevet taget som gidsel i et stort politisk spørgsmål, har Jørgen Bech Madsen fra selskabet sagt til DR.</p><p>Arrangementet i bakkerne blev afholdt for første gang i 1912.</p><p>RITZAU</p>

<p>En treårig dreng er blevet opereret fem gange, siden han blev angrebet i et krokodilleanlæg i en zoologisk have i England 18. juni.</p><p>Det oplyser drengens forældre, skriver BBC.</p><p>Ifølge BBC’s oplysninger blev drengen angrebet af mindst én krokodille i den zoologiske have Johnsons of Old Hurst i Huntingdon.</p><p>Barnet fik skader på sine arme, håndled og hænder. Det er foreløbigt uvist, om – og i hvilket omfang – han får følesansen tilbage og vil kunne bevæge sine arme og hænder igen.</p><p>- Dette vil først kunne fastslås, når gips og bandager kan fjernes, og han kan begynde på sin genoptræning.</p><p>- Hans genoptræningsforløb er usikkert, men vi ved, at det ikke bliver en kort proces, siger forældrene i en udtalelse.</p><p>En 30-årig mand, der ifølge politiet ikke umiddelbart har nogen relation til drengen, er mistænkt for at have kastet drengen ind i anlægget.</p><p>Manden blev kort efter hændelsen sigtet for drabsforsøg, men er blevet løsladt mod kaution indtil 18. september og har ifølge politiet ikke været i en tilstand, hvor han kunne afhøres.</p><p>Der skal være tale om en mand med ikke nærmere definerede mentale problemer, som var ledsaget flere hjælpere under sit besøg i den zoologiske have, har BBC tidligere skrevet.</p><p>Det er uvist, hvilket motiv – hvis noget – den 30-årige skal have haft til at kaste barnet for rovdyrene.</p><p>Tre medlemmer af familien, som ejer den zoologiske have, kom den treårige dreng til undsætning, har direktøren for organisationen National Centre for Reptile Welfare, Chris Newman, tidligere fortalt BBC.</p><p>Forældrene fortæller, at de siden hændelsen har boet fast på hospitalet, og at deres søn skal gennem yderligere mindst to operationer.</p><p>De takker samtidig donorer, der har indsamlet 26.000 pund – 227.000 kroner – som støtte til familien.</p><p>Foruden den treårige dreng har hans forældre et spædbarn.</p><p>RITZAU</p>

<p>Man skal mase sig igennem et menneskemylder, hvis man vil tæt på talerne. I gården på Krebs’ Skole er der børn og ældre, nuværende og tidligere elever. Prins Joachim står under et kastanjetræ.&nbsp;</p><p>På scenen står fem skoleelever foran en talerstol klædt i dannebrog. De træder frem til mikrofonen, en ad gangen, og bruger ord, der sjældent kommer fra børn.</p><p>Den første, en dreng med mørkt hår, siger:</p><p>”Du har formet os som elever, lært os respekt og lært os at være ydmyge.”</p><p>Manden, han taler til, kigger tænksomt mod jorden. Da alle eleverne har talt, smiler han og giver dem et håndtryk hver, idet de træder ned fra scenen.</p><p>Gad vide, hvor mange håndtryk Mikael Fink-Jensen har givet i sine år som skolebestyrer på Krebs’ Skole? En af de andre talere giver et bud: 2,3 millioner.</p><p>Hver morgen klokken 8.35 har han givet hånd til eleverne på privatskolen på Østerbro i København, hvor han først var elev, siden blev lærer, inden han i 1995 blev udnævnt som skolebestyrer (altså privatskoleleder). I over 50 år har han haft sin hverdag her. Skolen blev hans identitet, hans projekt, hans kald.</p><p>Nu er det slut.</p><p>Vi er til hans afskedsreception, markeringen af en overgang i hans liv. Mikael Fink-Jensen har dog ikke tænkt sig at tale om sig selv eller om planerne for sit otium. Som han siger til Kristeligt Dagblad:</p><p>”Det må være af mikroskopisk interesse, om man skal gå til fransk madlavning, gå stavgang eller dyrke sin store passion for frimærker. Det vedkommer ikke andre og skal forbigås i absolut larmende tavshed.”</p><p>Han vil hellere tale om det, han har brugt sin karriere på: skolen og børnene. Om de dannelsesidealer, der gennemsyrer Krebs’ Skole, en privatskole, hvor ord som ordentlighed og respekt indtager centrale pladser i det fælles ordforråd.</p><p>Det er også værd at tale om. For det er idealer, der er under pres i en tid, hvor man fokuserer på trivsel frem for faglighed, og hvor en “uvæsentliggørelse” ifølge Mikael Fink-Jensen truer dannelsen.&nbsp;</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”ac66cec3-430d-4ceb-b3a5-b339e97694f6″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”I slutningen af juni gik Michael Fink-Jensen på pension efter 31 år som skolebestyrer på privatskolen Krebs’ Skole i København.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260623-142715-3.jpg?itok=-95I4fIg” width=”944″ height=”618″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> I slutningen af juni gik Michael Fink-Jensen på pension efter 31 år som skolebestyrer på privatskolen Krebs’ Skole i København. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>En forarmelse af sproget</h2><p>At træde ind på Krebs’ Skole er som at tage et syvmileskridt baglæns i historien. Lokalerne har navne som Bertel Thorvaldsen og Tove Ditlevsen, 1.- og 2.-klasseseleverne sidder bag træpulte, fotografierne på væggene er sort-hvide.</p><p>Her ser man et fremmedlegeme med det samme. Nogle elever stopper op ved hovedtrappen og undersøger Kristeligt Dagblads journalist med øjnene. De gør honnør, vistnok ironisk, og spørger ind til den fremmedes ærinde. Da de hører navnet Mikael Fink-Jensen, udbryder en lyshåret dreng:</p><p>”Vidste du, at han har fået et ridderkors af Dronningen?”</p><p>Manden med ridderkorset sidder på et kontor for enden af trappen, hvor den brune farve dominerer – fra gulvet af sildebensparket til de klassiske designerstole. Døren til kontoret er prydet med en glasmosaik fra en fransk katedral, som blev bombet under Første Verdenskrig.</p><p>Og Mikael Fink-Jensen? Han fremstår som en menneskelig forlængelse af lokalet, en mand i sit naturlige habitat, med sine skildpaddemønstrede briller, beige- og sandfarvede jakke og bukser og stribede slips. Når han taler, er røsten rolig og malmfuld, sætningerne formfuldendte, diktionen tydelig. Han inkarnerer det, han har stået for i tre årtier:</p><p>”Krebs’ Skole er funderet i borgerdyderne, som igen er funderet i klassiske værdier, der er mange tusinde år gamle. De er, mener jeg, værd at slå et slag for,” siger han.</p><p>Han taler om ordentlighed. Om respekt. Om autoritet, disciplin og tydelighed. Om at gøre sig umage.</p><p>Han elsker at sige ordene højt, for eksempel når han møder forældre, der overvejer at sende deres børn på Krebs’ Skole. Når han siger “autoritet”, hører mange “autoritær”. Når de får at vide, at skolen er disciplinær, ser de et spanskrør for sig.</p><p>Mikael Fink-Jensen ser det som en forarmelse af sproget. Han uddyber:</p><p>”Autoritet er i sin smukkeste form en respekt for en persons viden. Man kan sagtens møde en person, som man har stor agtelse for, og føle, at vedkommende er en autoritet, uden at det er en frygtbaseret, forskræmt oplevelse.”</p><p>Det samme gælder disciplin. Når vi betragter professionelle fodboldspillere eller balletdansere, lader vi os dupere over deres evner. Tænk, hvad de kan! Se, hvad de har opnået! Her er vi enige om at værdsætte disciplin som en forudsætning for det ekstraordinære.</p><p>”Men,” siger Mikael Fink-Jensen, “når man taler om disciplin i undervisningsverdenen, er det pludselig noget andet. En begrænsning, en båndlæggelse. Det er skævt.”</p><p><em>I ballet- og fodboldmiljøer stiller udøverne høje krav til sig selv og lider i perioder mentalt. Måske tænker mange derfor, at idealerne skaber mistrivsel?</em></p><p>”Du har en pointe, men der er alligevel en bred folkelig begejstring for fodbold og en udbredt forståelse for det finkulturelles værdi, og man når ikke det niveau uden at have disciplin og krav til egen dygtiggørelse. Det kan man med rimelighed overføre til undervisningsverdenen, uden at der skal være tale om psykisk vold; balletbørn, der går i stykker af krav, eller sindssyge fodboldtrænere, som hundser rundt med forskrækkede hold.”</p><p>Tag den såkaldte svendeprøve, hvor elever fra 1. klasse skal læse et tekststykke højt foran de andre elever, lærerne og deres forældre. Ifølge Mikael Fink-Jensen bliver prøven ofte misforstået som “en afklapsning af eleverne”. Nu skal vi se, hvem der kan og ikke kan læse.</p><p>Selv ser han dagen som en af de smukkeste på året.</p><p>Det er ikke resultatet, men indsatsen, man bliver hyldet for, siger Mikael Fink-Jensen.</p><p>”Vi taler ikke om, at du skal have 12. Lad os endelig komme væk fra den primitive antagelse, at det kun er glorværdige præstationer, vi hylder her på skolen. Det er det at have ydet sit bedste.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”398dfd35-e160-44fb-9457-74bd1f5617d6″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Eleverne i 1. og 2. klasse sidder ved træpulte i stedet for borde.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260623-142713-1.jpg?itok=LJsDLPkS” width=”944″ height=”615″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Eleverne i 1. og 2. klasse sidder ved træpulte i stedet for borde. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Et værn mod uvæsentliggørelsen</h2><p>Skolen hylder også det, Mikael Fink-Jensen kalder “kundskabernes uafviselighed”. Det er ikke blevet mindre vigtigt i løbet af de seneste tre årtier, mener han.</p><p>”Vi lever i en tid, hvor polariseringen er blevet mere aggressiv, og dumheden triumferer i nogle kontekster, hvor den ikke burde gøre det. Indsigten og det indsigtsfulde er alt andet lige det bedste værn mod fordummelse, forsimpling og fordomme,” siger han.</p><p>For tiden er han optaget af det, han kalder “uvæsentliggørelsen”. Da han begyndte som skolebestyrer, var internettet i sin spæde fase, sociale medier lå et årti ude i fremtiden, og de traditionelle medier satte dagsordenen. I dag lever vi under “et informationstyranni”. Vi bliver tæppebombet af indhold, en strøm af videoer, lyd og tekst. Meget af det er værdiløst, mener Mikael Fink-Jensen.</p><p>”En lille gris, der danser i Ungarn, håndboldspillerens mening om verdenspolitik, ‘Bagedyst’-vinderens skilsmisse … spandevis af ligegyldigheder, som vi konstant skal forholde os til, så meget så vi farer vild i informationsmængden.”</p><p>Han tilføjer:</p><p>”Vi lever i en tid, hvor besindelsen og fordybelsen er trængt.”</p><p>Hvordan undgår man at blive et offer for informationstyranniet? Blandt andet ved at have selvindsigt og selvagtelse. Den slags karakteregenskaber, som Mikael Fink-Jensen ser det som en ædel opgave at opdyrke i eleverne.</p><p>”Jeg tror, at mange af uvæsentliggørelsens fælder kunne overstås og omgås ved en selvindsigt, hvor man siger: ‘Det skal jeg ikke bruge tid på, det er uvæsentligt, og jeg har nogle andre præferencer, som jeg er optaget af. Jeg har måske endda nogle værdier, som jeg vil efterfølge og kæmpe for.'”</p><p>Hvis ansvar er det at bekæmpe uvæsentliggørelsen? Skolen, forældrene, børnene selv?</p><p>Det er alles ansvar, siger Mikael Fink-Jensen.</p><p>”Der tales en del om techgiganter som en ny satan. Det er der måske også grund til. Det har jeg ikke indsigt i, men vi kan starte med at slukke for telefonen og lade være med at smække to iPads op på bagsædet, hver gang børnene skal køre en halv time i bil, således at deres pupiller nærmest er firkantede, når de kommer ud af bilen.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”51815c08-3477-4795-b184-753b2da57be8″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Michael Fink-Jensen på sit kontor. ” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260623-142716-3.jpg?itok=VZB7wGqE” width=”944″ height=”628″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Michael Fink-Jensen på sit kontor. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <h2>Præstationssamfundet kan ikke erstattes af blød lykke</h2><p>Mikael Fink-Jensen siger ofte noget, der kan tolkes som en kritik af nutidens børneforældre. I den tid, han har været skolebestyrer, er forældrene kun blevet mere fortravlede. Mange kunne, siger han, med fordel sænke tempoet og spørge sig selv:</p><p>”Prioriterer jeg i tilstrækkelig grad at være sammen med de børn, som jeg selv har valgt skal være her?”</p><p>Det er dog ikke noget opråb, fastslår Mikael Fink-Jensen. Det er ikke hans opgave at fortælle forældrene, hvordan de skal opdrage deres børn.</p><p><em>Ligger der ikke præcis et opråb i din samtidsanalyse?</em></p><p>”Det gør der i en eller anden udstrækning,” medgiver Mikael Fink-Jensen.</p><p>Men, tilføjer han, man kan godt kritisere en udbredt adfærd uden at belære andre om, hvordan de skal gribe forældregerningen an.</p><p>”Og der kan være en pointe i at sige: Lad nu være med at have en morgen, hvor I bagtaler livet, og hvor I kører 100 kilometer i timen på cykelstien, fordi I er for sent på den. Barnet møder jo op i skole ude af stand til at blive undervist meningsfuldt i 45 minutter, fordi de har fået en dosis antilivskraft hjemmefra,” siger Mikael Fink-Jensen.</p><p>”Det er ikke rimeligt, og dér kan man godt tillade sig at sige til forældrene: Tænk jer om.”</p><p>Nogle vil sige, at dårligdommene har rødder i præstationssamfundet. Når forældrene er pressede, skyldes det, at de skal præstere som fædre og mødre, som medarbejdere, som venner, ja, i alle livets facetter. Det samme gælder børnene: Når de mistrives, skyldes det, at de bliver mast flade under mængden af krav, de føler, de skal leve op til.</p><p>Er det ikke sådan, det er?</p><p>Mikael Fink-Jensen er enig i, at der på nogle områder bliver stillet for høje krav i skolesystemet. Et eksempel: Når 8. klasseselever skal til prøve i valgfag som håndværk og design, bliver de kastet ud i en “mærkelig akademiseret eksamensform” over flere dage. Man må spørge sig selv, hvad den slags gør ved elevernes glæde og begejstring, siger han.</p><p>Alligevel må man ikke tolke det, Mikael Fink-Jensen siger som et opgør med præstationssamfundet. Han hverken kritiserer eller hylder dets eksistens. Han konstaterer bare, at samfundet stiller krav – og at det ville være en fejl at foregøgle eleverne noget andet.</p><p>”Hele den menneskelige verden er et præstationssamfund, og vi kan ikke pludselig sige, at vi vil leve i en blød lykke, hvor vi fravælger det hele,” siger han.</p><p><em>Nogle vil sige, at kravene er større på Krebs’ Skole end andre steder?</em></p><p>”Det er de måske også i nogle sammenhænge. Der er nogle krav til ordentlighed og anstændighed; at man opfører sig respektfuldt over for sine omgivelser. Det er ufravigeligt. Man skal ikke gå i skole som barn og frygte, hvad der venter en.”</p><p>Kravene handler altså ikke kun om elevernes faglige formåen, men også om deres støbning som borgere og mennesker. Dermed er vi tilbage ved de centrale dyder på Krebs’ Skole.</p><p>Men hvad hvis det slet ikke er så enkelt? Hvad hvis det, der er blevet kaldt en mistrivselskrise blandt børn og unge, ikke fordrer gamle svar, men nye metoder, nye dyder?</p><p>Mikael Fink-Jensen affejer præmissen:</p><p>”De gamle svar er stadig værdifulde,” siger han.</p><p>Sagen er snarere, at vi har glemt dem:</p><p>”Hvis du bruger et ord som pligttroskab i dag, skal du forklare, hvad du mener. Folk forstår det ikke. Men pligttroskaben rummer for mig en indsigt. Det er ikke den sure pligt, ikke åget, du bliver pålagt, men kravet til dig som samfundsborger og som person. Er du tro mod dine egne evner? Bruger du din tid fornuftigt? Gør du dig umage? Opfører du dig ordentligt? Det er spørgsmål, der ikke bliver forældede.”</p><h2>En exit-bemærkning</h2><p>Et par timer inde i receptionen træder Mikael Fink-Jensen op på scenen. I denne sin sidste tale gør han noget, der normalt aldrig ville falde ham ind. Han beskylder forsamlingen, bestående af lærere, tidligere elever, sågar en prins, for uvidenhed:</p><p>”Ingen aner ganske, hvor stort et privilegium det har været at arbejde her,” siger han.</p><p>Han hoster, snubler over et par ord, usædvanligt for ham.</p><p>Noget lignende sker to dage tidligere på hans kontor. Først affejer han al snak om følelser ved at slå fast, at beslutningen om at trække sig tilbage er truffet efter moden overvejelse. Men de trænger sig alligevel på, følelserne, da han skal svare på, hvad der står klarest for ham, her på kanten af sit sortie fra Krebs’ Skole.</p><p>”Taknemmelighed,” siger han.</p><p>”Det er … vel nok det mest sammenfattende ord.”</p><p>Den malmfulde røst bliver lysere, mere skrøbelig.</p><p>”Nu bliver jeg lige påvirket,” siger han.</p><p>Der er stille på kontoret i nogle sekunder.&nbsp;</p><p>”Det er stort at kunne se tilbage på et virke, som har været meningsfyldt hver dag,” siger Mikael Fink-Jensen.</p><p>”Så det er taknemmelighed. Det er min exit-bemærkning.”</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”33bbea43-022b-46b9-b4b0-c8a6a9706df8″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Michael Fink-Jensen i skolegården, omkranset af klassiske københavnske lejligheder.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/2026-06/20260623-142644-5.jpg?itok=gWmnDNh4″ width=”944″ height=”633″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Michael Fink-Jensen i skolegården, omkranset af klassiske københavnske lejligheder. Foto: Leif Tuxen </figcaption> </figure> </div> </div> </div>

<p dir=”ltr”>Poul Hyttel sad med en flok forskerkolleger i den franske by Nice, da han første gang hørte om Dolly.</p><p dir=”ltr”>”Det gjorde meget stort indtryk på os. For hvis det passede, at det var lykkedes at klone et får ved hjælp af en voksen kropscelle og ikke en sædcelle, ville det være et kæmpestort gennembrud,” siger han, som i dag er pensioneret professor fra Københavns Universitet og forsker i embryologi.</p><p dir=”ltr”>Rygtet holdt vand. Lammet Dolly var blevet født den 5. juli 1996 og levede i en stald i Skotland. Et halvt år senere blev historien om den videnskabelige bedrift fortalt til offentligheden.</p><p dir=”ltr”>Helt konkret havde et forskerhold befrugtet et æg, renset for arveanlæg, med en yvercelle. Den store opdagelse var, at mennesker kan ændre en voksen, specialiseret celle fra at have én funktion til at udvikle sig til et helt nyt individ.</p><p dir=”ltr”>Historien trak overskrifter i hele verden og åbnede for en helt ny etisk debat, der også fandt sted i Danmark: Er det forsvarligt at foretage så stort et biologisk indgreb på dyr? Og leger man ikke Gud, når man duplikerer dyr?&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Man begyndte også at spekulere over, om man en dag skulle kunne klone mennesker. Så vidt er man ikke nået, men i visse dele af verden har man taget kloning til sig – og nogle tjener godt på teknologien.</p><p dir=”ltr”>I USA har biovirksomheder specialiseret sig i at klone avlsdyr og kæledyr, og det har blandt andre sangeren Barbra Streisand udnyttet. To gange har hun fået lavet kopier af sin bomuldshund Samantha. Sidste år fortalte den tidligere NFL-spiller Tom Brady, at også han havde klonet sin hund.</p><p dir=”ltr”>Ifølge den amerikanske virksomhed Viagen Pets koster det omtrent 325.000 kroner at få klonet en hund, mens prisen for en klonet hest er i omegnen af en halv million kroner.</p><p dir=”ltr”>I en anden del af verden, i de vækstende lande Saudi-Arabien og Dubai, klones milliondyre dromedarer, der dyster i væddeløb og skønhedskonkurrencer.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>”For mig virker det absurd,” siger Poul Hyttel og påpeger, at en stor del af de klonede fostre går til grunde eller har sygdomme, hvis de bliver født. Først efter 276 mislykkede forsøg blev Dolly skabt.</p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”89e5eb23-7b33-4593-9d54-81c57644e5ee” data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Her ses dromedarer ved Reproductive Biotechnology Center i Dubai, hvor dyrene klones. I 2009 lykkedes det første gang at klone en dromedar.” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-06/000_9dw423.jpg?h=05826d76&amp;itok=YNCXA3ic” width=”944″ height=”531″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Her ses dromedarer ved Reproductive Biotechnology Center i Dubai, hvor dyrene klones. I 2009 lykkedes det første gang at klone en dromedar. Foto: Karim Sahib/AFP/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Kloning er derfor en niche og et nærmest dødt forskningsområde. Herhjemme og i resten af Europa er det kun lovligt at klone dyr, hvis det tjener et væsentligt medicinsk formål.</p><p dir=”ltr”>Alligevel var fødslen af Dolly et “eventyrligt og videnskabeligt” gennembrud, fortæller Poul Hyttel.</p><p dir=”ltr”>”Dolly gav os en dyb indsigt i starten på livet. Et helt nyt forskningsfelt og nye grundspørgsmål blev affødt. Den viden, vi fik for 30 år siden, lagde grundlaget for noget af den forskning, der laves i dag,” siger han.</p><p dir=”ltr”>Nogle genforskere er optaget af at udvikle effektive måder at fjerne stamceller fra syge patienter, modificere dem og indsætte dem på ny. Andre forskere udvikler en anden og mere omdiskuteret teknologi, CRISPR.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Princippet er, at man med præcision “klipper” i dna, altså arvematerialet, for at forebygge eller helbrede mennesker for sygdomme. Men teknologien har, ligesom fødslen af Dolly, rejst det grundlæggende etiske spørgsmål: Bør vi pille ved “livets opskrift”?</p>

<p dir=”ltr”>Børn, ældre, pelsdyr og andre borgere var lørdag mødt op på pladsen foran Banegårdspladsen i Odense for at demonstrere mod kommunens håndtering af den giftige larve med navnet egeprocessionsspinderen, der i den seneste tid har generet byens indbyggere.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Med skilte med budskaber som “Væk med larven. Send den tilbage til Helvede!” og “Vi vil lege, som vi plejer” talte de fremmødte ved demonstrationens start i omegnen af 150 mennesker ifølge <a href=”https://fyens.dk/odense/borgere-samlet-i-midtbyen-til-larvedemonstration-vi-vil-ha-vores-liv-tilbage” target=”_blank”>Fyens Stiftstidende.</a></p><div data-langcode=”da” data-entity-type=”media” data-entity-uuid=”7864716c-7514-4bdd-8907-04214a2a2c24″ data-embed-button=”media_entity_embed” data-entity-embed-display=”view_mode:media.media_inline” data-entity-embed-display-settings=”[]” class=”embedded-entity”> <div class=”article__block article__block–full”> <div class=”article__media”> <figure class=”article-media”> <img class=”article-media__src” alt=”Der var både børn, hunde og borgere i alle aldre til dagens demonstration mod egeprocessionsspinderen” src=”https://k9-drupal-images.k.dk/k9-drupal-images.k.dk/styles/body_inline/s3/scanpix/2026-07/20260704-110301-L.jpg?itok=necRTe9K” width=”944″ height=”629″ typeof=”foaf:Image”> <figcaption class=”article-media__caption”> Der var både børn, hunde og borgere i alle aldre til dagens demonstration mod egeprocessionsspinderen Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix </figcaption> </figure> </div> </div> </div> <p dir=”ltr”>Forhåbningen blandt deltagerne var, at dagens demonstration kunne være med til at råbe kommunen op. En af de fremmødte var Martin Christensen, der til <a href=”https://nyheder.tv2.dk/live/samfund/2026-07-01-larven-fra-helvede-frygtes-at-sprede-sig?entry=5758f27e-07d8-4d66-b501-517e4ab7a1ef” target=”_blank”>TV2 </a>siger:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>“Vi har det her problem, og det skal tages alvorligt her i starten, helst inden det når at sprede sig til København.”</p><p dir=”ltr”>Initiativtageren bag dagens demonstration er Alexander Boe, der efterspørger konkret handling fra kommunens side.&nbsp;Ifølge ham har kommunen ikke handlet i tide. I dagens <a href=”https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/en-lille-larve-har-begraenset-hans-frihed-nu-demonstrerer-alexander-boe-og-andre-mod”>Kristeligt Dagblad</a> udtaler han:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>“Da larveproblemet ramte Odense sidste år, brugte kommunen omkring to millioner kroner på at forebygge og bekæmpe problemet. I år havde man budgetteret med 700.000 kroner, og det tyder på, at den vurdering har været utilstrækkelig.”&nbsp;&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Demonstrationen falder dagen efter et borgermøde, som Odense Kommune afholdt i går, efter at sagen har opnået større mediebevågenhed. Til mødet var mere end 700 berørte borgere mødt op til en dialog om, hvordan kommunen har tænkt sig at komme problemet til livs.</p><p dir=”ltr”>Fra Martin Pedersen, kontorchef i Klima- og Miljøforvaltningen, lød det blandt andet, at en af årsagerne til problemets omfang er at finde i de varmere temperaturer og “kapacitetsproblemer”.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Samtidig blev der blandt deltagerne efterspurgt mere konkret handling rettet mod kommunens politikere:&nbsp;</p><p dir=”ltr”>“Hvor er politikerne? Det er rigtigt, at du som embedsmand ikke kan gøre en pind, men hvor er politikerne?,” lød det <a href=”https://www.tv2fyn.dk/odense/nu-begynder-borgermodet-om-larven-fra-helvede-se-hele-modet-live-her-81dea” target=”_blank”>fra en af de fremmødte</a>.&nbsp;</p><p dir=”ltr”>Fredag aften meldte det konservative byrådsmedlem Tommy Hummelmose sig på banen med et forslag om at fælde op mod 20.000 af kommunens 100.000 egetræer i et forsøg på at komme problemet til livs:</p><p dir=”ltr”>“Det er mig simpelthen en gåde, at der ikke er en umiddelbar opbakning til det,” udtalte han til <a href=”https://www.tv2fyn.dk/odense/byradsmedlem-klar-til-at-faelde-20000-egetraeer-i-odense-for-at-stoppe-larven-fra-helvede-56a05″ target=”_blank”>TV2 Fyn.</a></p><p dir=”ltr”>Efter gårsdagens møde herskede der fortsat uvished om, hvordan man fra kommunens side konkret vil komme problemet med larverne til livs. Det fik Alexander Boe til fortsat at efterlyse handling fra Odenses politikere til dagens demonstration:</p><p dir=”ltr”>“Nu handler det om, at vi sætter fokus på, at den her reelle dialog rent faktisk også bliver omsat til konkret handling,” udtalte han til&nbsp;<a href=”https://nyheder.tv2.dk/live/samfund/2026-07-01-larven-fra-helvede-frygtes-at-sprede-sig?entry=8ace273d-62a6-4577-8633-82ea70cead8c” target=”_blank”><u>TV 2</u></a>.</p>

<p>Det danske jazz- og punkband Smag På Dig Selv indsamlede lidt over 200.000 kroner til Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) under bandets koncert på Roskilde Festival onsdag.</p><p>Det bekræfter organisationen over for Ritzau lørdag.</p><p>Under koncerten på scenen Eos blev et nummer vist på scenens storskærm, og bandets medlemmer opfordrede herefter publikum til at donere via MobilePay.</p><p>DHIP oplyser, at der er kommet i omegnen af 2000 individuelle donationer under koncerten.</p><p>Donationerne spænder fra 5 kroner til 1000 kroner, lyder det.</p><p>Det Danske Hus i Palæstina er en civilsamfundsorganisation, der ligger på Vestbredden i Ramallah. Organisationen arbejder blandt andet med at styrke ytringsfriheden og kulturlivet i Palæstina.</p><p>Organisationen har i en årrække fået midler fra Udenrigsministeriet, men støtteaftalen udløb ved årsskiftet.</p><p>Smag På Dig Selv benyttede et særligt “trick” for at få publikum til at donere flittigt til organisationen, skriver bandet i et opslag på Facebook lørdag.</p><p>- Tricket er, at vi fik publikum til at tage deres telefoner frem for at skabe et hav af lys, og mens de havde telefonerne fremme, opfordrede vi dem til at donere, skriver bandet.</p><p>Under koncerten blev der også vajet med et stort palæstinensisk flag, ligesom bandmedlemmet Oliver Lauridsen, der spiller saxofon, sendte kritik i retning af den danske regering og statsminister Mette Frederiksen (S).</p><p>Og det er ikke første gang, at der er blevet delt propalæstinensiske budskaber under årets Roskilde Festival.</p><p>Natten til fredag gav den irske raptrio Kneecap koncert på scenen Arena, hvor den danske regering fik kritik for at sende reservedele til F-35-kampfly til Israel.</p><p>Desuden var aktivister fra bevægelsen Nordic Climate Justice Coalition kortvarigt på scenen for at demonstrere mod det danske rederi Mærsk, der efter aktivisternes opfattelse bidrager til Israels krigsførelse i Gaza ved at transportere våben.</p><p>Af Roskilde Festivals hjemmeside fremgår det, at festivalen mener, at der skal være plads til aktivisme og stærke holdninger på festivalens scener.</p><p>Festivalen understreger dog, at politiske ytringer, der bliver delt, ikke nødvendigvis er udtryk for Roskilde Festivals holdninger.</p><p>RITZAU</p>

<p>Kolde fadøl, papvin og shots er fast inventar på Roskilde Festival, hvor titusindvis af festivalgæster siden lørdag har været samlet på Dyrskuepladsen.</p><p>Der bliver dog også i stigende grad indtaget euforiserende stoffer på festivalen – og særligt kokain.</p><p>Det fortæller Henrik Vigh, der er professor ved Center for Kriminologi på Københavns Universitet.</p><p>- Vi kan se, at der er rigtig meget kokain, og forbruget er stigende, siger han.</p><p>Sammen med 12 kolleger er Henrik Vigh hele ugen til stede på festivalen for at undersøge brugen af stoffer.</p><p>Her tager de blandt andet spildevandsprøver og laver interviews og spørgeskemaundersøgelser.</p><p>Undersøgelserne viser, at der er sket et skift i holdningen til kokain, fortæller Henrik Vigh.</p><p>- Man snakker om kokain som noget normalt og noget, man forventer, er til stede ved en fest. Det bliver ikke længere opfattet som et hårdt stof.</p><p>Det medfører blandt andet, at festivalgæsterne ikke i samme grad tager kokain i smug.</p><p>- Hvis man var på Roskilde Festival for 20 år siden, ville man nok forsøge at skjule, at man tog kokain. Men det har ændret sig, siger forskeren.</p><p>Samtidig holder festivalgæsterne sig ikke til et stof ad gangen.</p><p>- Vi kan se på vores prøver, at stofferne bliver blandet. Der er blandt andet mange, der blander kokain og ketamin. Det bliver kaldt en “Calvin Klein”, siger Henrik Vigh.</p><p>Forskeren understreger, at tendenserne på Roskilde Festival afspejler udviklingen i det normale byliv, og at udviklingen er sket gennem flere år.</p><p>Stofferne på Roskilde Festival bliver blandt andet solgt på de sociale medier.</p><p>Midt- og Vestsjællands Politi har i forbindelse med årets festival identificeret 234 Snapchat-profiler, som ifølge politiet bliver brugt til at sælge stoffer.</p><p>Politikredsen forsøger derfor at få profilerne lukket.</p><p>Der bliver også gjort andre tiltag for at forsøge at bremse stofforbruget på festivalen.</p><p>Blandt andet er Sundhedsstyrelsen til stede, hvor medarbejdere taler med festivalgæster om, hvordan man kan sige nej til stoffer.</p><p>RITZAU</p>

<p>Nanna Øland Fabricius, der også er kendt under kunstnernavnet Oh Land, vender ikke tilbage som dommer i “X Factor”.</p><p>På Instagram skriver hun i et opslag, at hun ikke er blevet tilbudt dommerjobbet, efter at hendes datter blev kræftfri.</p><p>- Det var ikke mit valg, lyder det fra sangeren, der er “ked af” at skulle tage afsked med tv-programmet “under så hårde omstændigheder”.</p><p>TV 2 bekræfter over for Ritzau, at Oh Land ikke sidder bag dommerbordet i den kommende sæson, som bliver den 20. i rækken i programmets danske historie.</p><p>- Vi ser på dommerkonstellationen fra sæson til sæson, og jeg kan selvfølgelig ikke kommentere på konkrete ansættelsesbeslutninger, skriver redaktør Dorte Borregaard og takker Oh Land for samarbejdet.</p><p>- Vi har været utrolig glade for Nanna som dommer i “X Factor” gennem fem sæsoner. Udover at være et skønt menneske at arbejde sammen med, er Nanna både en dygtig musiker og visionær kunstner, der har beriget programmet med fantastiske musikoplevelser.</p><p>Oh Land måtte sidste år trække sig som dommer forud for den ottende sæson af programmet på TV 2.</p><p>Forklaringen var i første omgang, at afbuddet skyldtes personlige årsager. Siden har hun oplyst, at hendes nyfødte datter var blevet ramt af kræft.</p><p>Det skrev hun på Instagram, hvor det i samme ombæring lød, at datteren var erklæret rask.</p><p>Sangeren Drew Sycamore erstattede Oh Land ved dommerbordet i den seneste sæson. Hun delte dommergerningen med Thomas Blachman og Benjamin Hav.</p><p>Oh Land trak sig fra tjansen, få uger inden de første optagelser til sæsonen fandt sted.</p><p>Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2, kaldte det dengang for en “ekstraordinær situation”.</p><p>Ifølge redaktøren havde TV 2 glædet sig til endnu en sæson med Oh Land ved dommerbordet.</p><p>Samtidig fortalte hun, at det var glædeligt, at dansk-walisiske Drew Sycamore kunne træde til med kort varsel.</p><p>Oh Land og hendes mand, musikeren Adi Zukanovic, blev i juli sidste år forældre til datteren Bellis.</p><p>Omkring et halvt år senere meddelte Oh Land, at deres datter havde været i behandling for en sjælden og hurtigvoksende kræftsygdom.</p><p>Oh Land skriver i opslaget på Instagram, at hun har elsket arbejdet som dommer.</p><p>Hun takker alle de “fantastiske talenter”, som hun har stiftet bekendtskab med i årenes løb. Hun har været dommer i “X Factor” i fem sæsoner og vundet to af dem: første gang i 2021 med den unge solist Solveig Mølle Lindelof og sidste år med den unge solist Leslie Nguyen.</p><p>RITZAU</p>