DR
- Bryggerigigant lukker med deres største stigning i 15 år på børsenon 19. april 2024 at 15:49
- Nato lover flere luftforsvarssystemer til Ukraineon 19. april 2024 at 15:22
- Tre ældre kvinder stukket ned i Sverige – politiet måtte åbne ild mod den mistænkte mandon 19. april 2024 at 14:44
- Norges nye ministre er blevet præsentereton 19. april 2024 at 14:19
- Borgmester mister studiepladser: Vi kommer til at mangle kloge hovederon 19. april 2024 at 13:19
- 35-årig mand idømmes 13 års fængsel for drabon 19. april 2024 at 13:16
- Jarlov vender tilbage til Folketingeton 19. april 2024 at 12:27
- Byret har afsat tre dage til 34 år gammel drabssagon 19. april 2024 at 12:06
- Svindel under covid-19 udløser fængsel og millionbødeon 19. april 2024 at 12:06
En 59-årig mand fra Jelling er blevet dømt for svindel med lønkompensation.
- Stormagter klar til at bruge indefrosne russiske midleron 19. april 2024 at 11:10
- Rektor er ‘utrolig skuffet og ærgerlig’ over farvel til hundredvis af studiepladseron 19. april 2024 at 11:05
- Skandaleramt stutteri endte på tvangsauktion. Nu er det solgton 19. april 2024 at 11:04
- G7-landene opfordrer i en fælles erklæring til deeskaleringon 19. april 2024 at 10:48
- Lars Løkke Rasmussen om morgenens udvikling i Iran: ‘Meget bekymrende’on 19. april 2024 at 9:49
- Julian Nagelsmann fortsætter som tysk fodboldlandstræneron 19. april 2024 at 9:42
- Finland: EU må gøre noget ved migranter fra Ruslandon 19. april 2024 at 9:14
- To personer anholdt i Polen – mistænkes for at stå bag overfald på Navalnyj-alliereton 19. april 2024 at 8:32
- Russisk bombefly er styrtet ned i eget land – Ukraine hævder at stå bagon 19. april 2024 at 7:09
- Sidste år uddelte politiet næsten 4.000 bøder for at køre for stærkt ved vejarbejdeon 19. april 2024 at 6:52
- Omstridt stutteri ryger på tvangsauktion: ‘Der har gennem længere tid været Det Vilde Vesten-tilstande her’on 19. april 2024 at 6:34
BT
- Dansk færge måtte undvige russisk krigsskib: ‘Det ligner dårligt sømandskab’by frwl@bt.dk (Franziska Weiss Lauritzen) on 19. april 2024 at 16:06
- Ejere af dansk høregigant er klar til børsnoteringby sped@euroinvestor.dk (Sigurd Pedersen) on 19. april 2024 at 16:00
- Sognepræst fik opkaldet torsdag aften: ‘Jeg får at vide, at der er brand i opgangen ved siden af kirken’by danm@bt.dk (Daniel Martinsen) on 19. april 2024 at 15:38
- I desperat opråb før Coop-afstemning: ‘Stem nej!’by mami@bt.dk (Marie Milling) on 19. april 2024 at 15:21
- Tesla tilbagekalder 3.900 bilerby sped@euroinvestor.dk (Sigurd Pedersen) on 19. april 2024 at 15:21
Berlingske
- Berlingske mener: Skatteministerens tågede svar om kunstig intelligens øger kun bekymringenon 19. april 2024 at 16:21
Skatteminister Jeppe Bruus maner til ro i sagen om skattemyndighedernes brug af kunstig intelligens, men hans svar er vævende og usikre. Det er stærkt bekymrende.
- Selvom elprisen falder, kan danskerne se frem til en dyrere elregningby madk@berlingske.dk (Mads Hørkilde) on 19. april 2024 at 16:07
Det er ikke, fordi strømmen er blevet dyrere. Tværtimod er den rene elpris faldet.
- Rasmus Jarlov vender tilbage til Folketinget på mandagon 19. april 2024 at 16:07
Rasmus Jarlov (K) er tilbage i Folketinget på mandag efter at have været sygemeldt siden januar.
- Kvindebiblen skal nu inkludere personer født med en penis: »Der er lige så mange måder at være kvinde på, som der findes kvinder«by siwk@berlingske.dk (Signe Westermann Kühn) on 19. april 2024 at 16:02
Det har mødt kras kritik, at den kommende udgave af »Kvinde kend din krop« nu skal handle om andre kroppe end kvindekroppen. Her er redaktionens forklaring.
- Holger Rune fortsætter kurs mod titelforsvaron 19. april 2024 at 15:59
Spillet var ikke prangende, men i to sæt spillede Holger Rune sig fredag videre til semifinalen i München.
- Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraineon 19. april 2024 at 15:54
Vi kan ikke vente på at I forhandler færdig om hjælp, siger Ukraines leder i følelsesladet appel.
- Har du denne lidelse? Så kan motion være helt afgørende for dit hjerteby mamm@berlingske.dk (Malte Møller Madsen) on 19. april 2024 at 15:44
En af forskerne bag studiet mener, at sundhedspersonale i fremtiden med fordel kan råde særligt én type patienter til at være fysisk aktive.
- Boris Frederiksen trawler gennem 50.000 dokumenter og 1,1 millioner mails: Han erkender, at der måske er meget lidt at komme efter i Nordic Waste-selskaberby datj@berlingske.dk (Daniel Tidemann) on 19. april 2024 at 15:39
Retsdokumenter, som Berlingske tidligere har beskrevet, viser, at der er meget få penge at komme efter i Nordic Waste. Det erkender Kammeradvokaten nu i et interview, men fastholder alligevel, at tingene er værd at undersøge.
- Ny aftale kommer »uundgåeligt« til at svække erhvervslivet, advarer DI-topchefby alau@berlingske.dk (Anna Sofie Laue) on 19. april 2024 at 15:25
En ny aftale skærer markant i antallet af pladser på landets universitetsuddannelser. Det vil gå ud over væksten i erhvervslivet, mener flere af erhvervslivets store aktører.
- ‘Bullshit’ er en af de bedste danske tv-serier i nyere tidon 19. april 2024 at 15:23
A4 Nu
- Udbudsdirektivet er genåbnet: Stort skridt for arbejdsmiljøet eller et angreb på den danske model?by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 19. april 2024 at 7:00
EU-toppen er blevet enige om, at udbudsdirektivet skal evalueres. De venstreorienterede partier mener, at blandt andet et godt arbejdsmiljø bør være et krav for at få del i et offentligt udbud. De borgerlige partier kalder det i stedet et angreb på den danske model.
- Dansk Industri henter Berlingske-chefredaktør og gør tidligere spindoktor til politisk direktør i toppost-rokadeby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 19. april 2024 at 6:30
En større rokade på DI’s direktionsgang gør Morten Høyer til politisk direktør, mens Berlingskes nu tidligere chefredaktør Mette Østergaard sætter sig i direktørstolen i Public Affairs-afdelingen.
- Stefan Hermann: Socialdemokratiet forsøger at skabe et helt nyt uddannelsessynby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Kursændringen hos Socialdemokratiet om, at unge uden job eller uddannelse i højere grad skal i beskæftigelse, er ikke en falliterklæring til uddannelsesvejen, vurderer Stefan Hermann, der ser udviklingen i et historisk perspektiv.
- EUD-vicedirektør: Frihed med ansvar – en ny kurs for folkeskolenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og gymnasieuddannelser) on 19. april 2024 at 6:00
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdetby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 19. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester vil have et byrdestop i den offentlige sektor. Det skal ske efter inspiration fra skattestoppet i 00’erne.
- Tesfaye understreger fokus på grøn omstilling i erhvervsuddannelser ved DM i Skillsby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 19. april 2024 at 6:00
Vi skal prioritere erhvervsuddannelser for at blive et ambitiøst samfund, derfor skal der kigges på de uddannelser, der særligt er påvirket af den grønne omstilling, fremhævede børne- og undervisningsministe Mattias Tesfaye til åbningen af DM i Skills.
- Laurits Rønn efter Børsen-brand: “Heldigvis har vi jo det meste oppe i skyen. Gudskelov for det”by lasse@a4medier.dk (Lasse Danielsen) on 19. april 2024 at 6:00
Tirsdagens “enormt triste” brand i Børsen har tvunget Dansk Erhverv ud i en midlertidig undtagelsestilstand. Men branden kommer ikke til at sætte organisationen tilbage, hvad angår næste års private overenskomstforhandlinger, siger Laurits Rønn.
- Arbejdsmarkedschefen troede, hun hørte forkert, da nyheden kom i radioen: Nu skal hun hjælpe 1.200 slagteriarbejdere i jobby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 19. april 2024 at 6:00
Der venter arbejdsmarkedschef Susanne Frydenlund en stor, men faglig vigtig opgave med at koordinere jobindsatsen i forbindelse med lukningen af Ringsteds Danish Crown-slagteri. Hun vil blandt andet skele til erfaringer fra Frederikshavn Kommune.
- Christina Egelund ansætter eget ministeriums pressechef som særlig rådgiverby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 18. april 2024 at 12:05
Anders Langballes afløser er fundet.
- Jobcenter-kritik overrasker privat socialrådgiver: Nemmere at blive visiteret som jobparat end aktivitetsparatby nyhedsdesk@a4medier.dk (Marianne Stein, forfatter, debattør og privatpraktiserende socialrådgiver) on 18. april 2024 at 6:00
- Kort før deadline: Regeringens ekspertgruppe lukker ned for al kommunikation til omverdenenby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Regeringens ekspertgruppe, der om godt to måneder skal levere anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, nærmer sig slutfasen. Analysearbejdet er fortsat i gang, men snart skal eksperterne drage nogle endelige konklusioner om jobcentrenes fremtid.
- Virksomhedernes rekrutteringsudfordringer aftagerby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Virksomhederne har fået nemmere ved at få besat ledige stillinger, viser ny rekrutteringssurvey. Udfordringerne er nu aftagende og ligger på niveauet fra 2019.
- Madsen: Løntriumfen blev sikret i OK24. Nu er vi nødt til at tale om hænderby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 18. april 2024 at 6:00
Efter triumftoget ved OK24 skylder parter og politikere i fællesskab at levere en markant bedre offentlig service til dem, der har betalt lønløftet. Det kræver, at der bliver skabt rammer om ny tilgang af udenlandsk arbejdskraft, der styrker velfærden uden at vælte den danske model.
- Borgmester forlanger byrdestop på beskæftigelsesområdet: Her er hans ønsker til ekspertgruppeby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 18. april 2024 at 6:00
Københavns beskæftigelsesborgmester håber, at ekspertgruppe vil komme med forslag til, hvordan han kan blive målt på jobskabelse i stedet for proceskrav. Der er brug for færre regler og gerne et byrdestop, lyder det.
- EL-politiker får fremtrædende rolle i Københavns Kommunes beskæftigelsesudvalgby jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 18. april 2024 at 6:00
Maria Sofie Petersen er også indtrådt i det nationale beskæftigelsesråd, hvor hun giver input til beskæftigelsesministeren i forbindelse med politiske udspil.
- Uddannelsesministerens særlige rådgiver stopperby sebastian@a4medier.dk (Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 10:23
Den tidligere politiske redaktør på TV 2 stopper for at få mere tid til familien.
- Gratis A4 Webinarer: Bliv klogere på fire dages arbejdsuge, og lær at sætte din dagsorden på Folkemødetby trine@a4medier.dk (Trine Hansen) on 17. april 2024 at 10:00
- Eksperter advarer: “Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag”by emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 17. april 2024 at 7:00
Politikerne vil lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Men forskere advarer mod at lempe for meget, for unge er mere udsatte for både mistrivsel, ulykker og sexchikane. Der er dog enkelte uforstående regler, der godt kan justeres, vurderer de.
- Uddannelser i hele landet var en hjørnesten i Socialdemokratiets politiske projekt: Nu lukker to læreruddannelser i provinsenby julie@a4medier.dk (Julie Yapa & Sebastian Risbøl Jacobsen) on 17. april 2024 at 6:00
Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum drejer nøglen om efter henholdsvis 73 og 132 år. Det er endnu et gok i nødden til ambitionerne om uddannelser i hele landet. Beslutningen frustrerer Socialdemokratiet, mens ministeren er noget mere afdæmpet i sin reaktion.
- Forhandlinger om en helt ny ungdomsuddannelse og hævet karakterkrav til gymnasiet splitter forligspartierby julie@a4medier.dk (Julie Yapa) on 17. april 2024 at 6:00
En helt ny ungdomsuddannelse og et højere karakterkrav på gymnasiet skaber splittelse i gymnasieforligskredsen.
Altinget
- Løkke om fremtidens sundhedsvæsen: Jeg abonnerer ikke på synspunktet, at når staten driver det, så er det godtby ole@altinget.dk (Ole Nikolaj Møbjerg Toft) on 19. april 2024 at 15:00
Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, besøger Politisk Stuegang efter partiet har lanceret ti forslag, som partiet tager med til forhandlingerne om en ny reform af sundhedsvæsenet. Lyt med og hør, hvad man skal lægge i moderaternes nye forslag om “ældrelæger”, vurder selv hvad Løkke mener om kommunesammenlægninger, styringen af de praktiserende læger og om sundhedsvæsenet skal styres fra “toppen eller bunden”. Og hvad taler man i regeringsudvalget for Sundhedsstrukturkommissionen?
- #dkpol: Hvorfor skal Børsen egentlig genopføres?by es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 19. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob kan stadig lugte røgen fra ildebranden i Børsen, mens de diskuterer, hvad det egentlig er for et historiesyn, der ligger bag kravet om at genopføre bygningen, som den var. De taler også om Mette Frederiksen, der har kastet sig ind i kampen mod de unges skærmforbrug, og så har Esben opdaget en ufortalt historie om Venstres krise.
- Orbán og Mr. Brexit holder anti-topmøde, mens EU’s ledere søger den tabte vækston 19. april 2024 at 12:00
Thomas rapporterer om politiballade, unionsmodstand og hårde meldinger på ugens nationalkonservative konference, og Rikke analyserer EU-topmødets svære drøftelse af Europas utilstrækkelige konkurrencedygtighed overfor USA og Kina.
- 6 A’er: Fremragende bog viser, hvordan Biden genskabte tilliden til USA efter Trumpby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 19. april 2024 at 10:00
I kølvandet på Trumps embedsperiode mødte Biden ind til en verden præget mistillid til USA. Ny bog viser, hvordan den siddende præsident har formået at genskabe tilliden til amerikansk lederskab blandt sine allierede i Bruxelles såvel som i Kyiv, skriver David Trads.
- EU-chefer i klemme mellem USA og Kina: Ny pagt skal styrke Europa i den globale konkurrenceby rikke@altinget.dk (Rikke Albrechtsen) on 19. april 2024 at 9:44
Alarmklokkerne bimler i Bruxelles over EU’s svigtende økonomiske styrke i verden. Nu efterlyser de europæiske stats- og regeringschefer en ny konkurrenceevnepagt, men uden at have pengene til at levere den.
- Aftale om ældrereform efterlader fortsat mange ubekendteby kim@altinget.dk (Kim Rosenkilde) on 19. april 2024 at 9:44
Et bredt flertal indgik torsdag en aftale om en ny ældrelov og en række andre ændringer af ældreplejen med fokus på visitation, faste teams og frit valg. Men afgørende forhold er endnu uafklaret.
- Anders Bondo: Vismændenes kritik af OK24 er usagligby cortzen@altinget.dk (Agnes Ingeborg Weber Cortzen) on 19. april 2024 at 9:00
Mens hundredtusindvis af offentligt ansatte netop har stemt om den nye overenskomst, vælger Det Økonomiske Råd at udsende årsrapporten om produktivitet, med en bastant kritik af selvsamme overenskomst. Ikke just den mest elegante timing, skriver Anders Bondo.
- Ny aftale på plads: Disse universiteter skal skære mest ned på studiepladserby fischer@altinget.dk (Cecilie Fischer) on 19. april 2024 at 8:00
Nu er partierne nået til enighed om, hvor meget de danske universiteter skal skære i deres optag fra næste år. Særligt Roskilde, Aalborg og Københavns Universitet har nedskæringer i vente.
- Udviklingsbistand topper – og et enkelt modtagerland slår alle rekorder by msr@altinget.dk (Mikala Satiya Rørbech) on 19. april 2024 at 4:00
For femte år i træk er OECD-landenes bistand til udviklingslandene for opadgående. Der gives relativt mere nødhjælp, og Ukraine sætter historisk rekord. Det forpligter, siger OECD-formand.
- Et år efter grønlandsk tale: Aki-Matilda Høegh-Dam hyrer privat firma til at oversætte rigsfællesskabsdebatby raun@altinget.dk (Rasmus Raun Westh) on 19. april 2024 at 3:00
Aki-Matilda Høegh-Dams tale på grønlandsk fik Folketinget til at tillade grønlandsk og færøsk i salen, men uden at indføre simultantolkning. Derfor har hun hyret et privat firma til at oversætte hele debatten og bedt Folketingets formand om lov til at have sin egen tolk med i salen.
- Connie Hedegaard: DF-spids fremstiller sig selv som garant for tryghed. Men hans politik skaber utrygge tiderby schonning@altinget.dk (Julie Schønning) on 19. april 2024 at 3:00
Det ville klæde DF’s spidskandidat til europaparlamentsvalget, Anders Vistisen, at fortælle sine mulige vælgere, hvilken regning der venter dem, hvis hans kortsigtede klimapolitik lykkes, skriver Connie Hedegaard.
- Brian Mikkelsen fortæller om den værste dag i sit livby elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 19. april 2024 at 3:00
Onsdag morgen modtog Brian Mikkelsen besked om, at Børsen stod i brand. I dagens afsnit af Altinget Ajour fortæller han om døgnet, der fulgte.
- Intern måling viser ny tilbagegang for S i Københavnby dahl@altinget.dk (Søren Dahl) on 19. april 2024 at 0:00
Selvom Sophie Hæstorp har sikret sig genvalg som Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget i 2025, skaber en ny måling tvivl om mulighederne for et godt resultat ved det kommende valg.
- Regeringens prestigeprojekt er landet: “I hjertet af ældrereformen står tillid”by rl@altinget.dk (Rasmus Dahl Løppenthin) on 18. april 2024 at 20:00
Torsdag faldt ældreaftalen på plads efter et langstrakt forhandlingsforløb. Især øremærkede midler til faste teams skabte et afgørende gennembrud for at få aftalen på plads.
- Politisk ordfører hos Moderaterne om Bosse-udtalelse: Det må du tale med hende omby mgs@altinget.dk (Magnus Garde-Strandberg) on 18. april 2024 at 19:00
Det var torsdag ikke muligt at få Moderaternes ledelse til at forholde sig til, hvad der er partiets holdning til EU’s migrationspagt og muligheden for at huse op imod 7000 flygtninge i Danmark.
- 5 A’er: Ny bog om pragmatikeren Bendt Bendtsen og K’s åndelige dovenskab bidrager vægtigt til den borgerlige idédebatby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 18. april 2024 at 10:00
Nikolaj Bøghs åbenhjertige selvkritik på Konservatives vegne gør hans portrætbog om Bendt Bendtsen til et vægtigt indlæg i den verserende borgerlige idédebat. Det er som om, han selv er træt af den megen skattesnak, skriver Bertel Haarder.
Information
- Israels angreb på Iran »afgjort mindre« end frygtetby Mathias Sindberg on 19. april 2024 at 15:13
Efter en uge præget af geopolitisk ængstelse har Israel gennemført det varslede gengældelsesangreb mod Iran. Angrebet er afgjort mindre, end man kunne have frygtet, siger professor Sten Rynning
- Ældrereformen er et forsøg. Ikke et løfte om en mærkbart forbedret ældreplejeby Emil Høj on 19. april 2024 at 13:23
Ældrereformen er landet, og den placerer sig mellem Ældre Sagens ønsker om krav til kommunerne og KL’s ditto om afbureaukratisering og tillid. Men af samme årsag er meget endnu uvist
- Et morderisk spøgelse fra fortiden forsøgte at udføre fatwaen mod Salman Rushdieby Anton Geist on 19. april 2024 at 12:34
Salman Rushdie skriver i bogen ’Kniv’ om det mordforsøg, han blev udsat for. Det er forfærdende læsning, men litterært betragtet kun nogenlunde godt
- Da syndfloden ramte overflodens oase i ørkenenby Jørgen Steen Nielsen on 19. april 2024 at 12:19
Millionærbyen Dubai blev ved ugens start ramt af den mest ekstreme nedbør i målingernes historie. Fra permanent knaphed på vand stod man pludselig med massive oversvømmelser
- Frederik Vad: Informations skribenter er på en manipulerende missionby Frederik Vad Nielsen on 19. april 2024 at 10:41
Anton Geist og Steffen Groth kører debatten om omfanget af bandevirksomhed og infiltration helt af sporet med deres selektive hyperskepsis. De ønsker at ødelægge al troværdighed omkring mig og mit parti
- Christianias arkivar: »Pusher Street var en nødløsning for en håbløs narkotikapolitik«by Ulrik Dahlin on 19. april 2024 at 9:07
Hashmarkedet på Christiania udviklede sig fra at være et projekt for fri hash til at blive et eldorado for kriminelle bander, fortæller Ole Lykke Andersen. Han er fristadens arkivar og har fulgt udviklingen siden Junkblokaden i 1979
- Irans magtspil, Sverige som skræmmebillede og EU’s klimatøvenby Anna von Sperling on 19. april 2024 at 5:37
Ugens Radio Information handler om, hvordan vi i Vesten skal forstå Iran. Men også om vi danskeres evindelige brug af Sverige som skræmmebillede, og om EU’s strategi for de næste fem år, der ser ud til at ignorere klimapolitikken
- Den vestlige verden er besat af nærvær. Det leverer Anna Kornbluh et tiltrængt og sjovt anklageskrift modby Bodil Skovgaard Nielsen on 19. april 2024 at 4:44
Selfies, intime bekendelser, nærskud, jegfortællere. Vi kan næsten ikke komme tæt nok på, skriver kulturteoretikeren Anna Kornbluh i ny bog, der diagnosticerer samtiden med nærværssyge
- I skyggen af nazismen fremstod Kants filosofi som den ledetråd, der kunne føre til en bedre verdenby Moritz Schramm on 18. april 2024 at 18:27
For Moritz Schramm og for mange andre i hans generation har Kants universalisme udgjort den afgørende ledetråd, som de stræbte efter at virkeliggøre. Ikke mindst efter Murens fald. I 1990’erne åbnede der sig et mulighedsrum, som de håbede, at Kants filosofi kunne udfylde. Desværre langt hen ad vejen forgæves
- Žižek om Kant, Holocaust og den radikale ondskabby Slavoj Žižek on 18. april 2024 at 18:27
Går der en linje fra kantiansk etik til Auschwitz’ koldblodige dræbermaskine? Er koncentrationslejre og industrielle massedrab det iboende resultat af Oplysningens insisteren på fornuftens autonomi? Det spørger Žižek om i anledning af 300-året for den tyske filosof Immanuel Kants fødsel
Børsen
- Partier langer ud efter Wammen-strategi: “Ufint” og “nærigt”by sive@borsen.dk (Sine Furbo Vestergaard) on 19. april 2024 at 13:30
At det finanspolitiske råderum står over for endnu en opjustering burde være en nyhed, som fik Folke…
- Milliardærfamilier klar til at sende høregigant på børsenby pera@borsen.dk (Peter B. Rasmussen) on 19. april 2024 at 13:17
WS Audiologys vej mod fondsbørsen ser mere og mere sikker ud.Familierne bag verdens tredjestørste hø…
- Grønt C25 trodsede krigsfrygt: Bryggeri i vild stigningby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 19. april 2024 at 13:01
Det startede trist, efter Israel angiveligt skulle have angrebet Iran fredag morgen, men i løbet af…
- Royal Unibrew-topchef efter opjustering: Opkøb leverer snorligeby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 12:30
Selvom Royal Unibrew har foretaget en markant opjustering af sine forventninger til indtjeningen i 2…
- Tesla kalder 3900 biler tilbageby mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 19. april 2024 at 11:56
Knas i teknikken har fået Tesla til at tilbagekalde i underkanten af 3900 biler, som skal have udski…
- Industrikæmpe får 950 mio. kr. i støtte til fabrik i USAby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 19. april 2024 at 11:07
USA er i øjeblikket i fuld gang med at pumpe enorme milliardbeløb ind i den grønne industri. Nu står…
- Analyse: Nykredit blæser til kamp om indlånsrenterneby dabe@borsen.dk (David Bentow) on 19. april 2024 at 10:30
Nykredit har kastet en solid håndfuld grus i den danske banksektors ellers for tiden usædvanligt vel…
- Jysk bilfamilie tjener langt mindre på salg af Mercedesby thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 10:29
Priskrigen gør ondt på aktører på tværs af bilindustrien, og den Brande-baserede bilforhandler Ejner…
- Minister revser branche efter stormflod: Stram opby kaso@borsen.dk (Katrine Søndermark) on 19. april 2024 at 10:04
Der er ikke meget enighed mellem erhvervsminister Morten Bødskov (S) og forsikringsbranchen for tide…
- Ølgud sælger sit livs bedste pilsner på ny restaurant i Tivoliby Af Ole TroelsøFoto: Jonas Pryner Andersen on 19. april 2024 at 9:21
Mikkel Bjergsø er manden bag Mikkeller, et af craft beer-verdenens mest succesfulde brands, og op ge…
- “Torben Østergaard-Nielsen endte i gabestokken, men hvorfor egentlig?”by Anders Fogh, CEO, Nall Investment Group on 19. april 2024 at 9:16
Det er forunderligt, som nyheder mister deres værdi, og folkets interesse svinder ind til en fodnote…
- Dansk rentedyk til sommer? Her er, hvad det kræverby jeka@borsen.dk (Jeppe Boysen Karlsson) on 19. april 2024 at 9:00
Den 6. juni kl. 17. Det kan blive et øjeblik, som mange boligejere måske vil huske i fremtiden. Som…
- Universitetsaftale er klar – og erhvervslivet er rasendeby ulho@borsen.dk (Ulrik Horn) on 19. april 2024 at 8:16
Regeringen er klar med en længe ventet politisk aftale om universiteterne – og hvor meget der skal s…
- Jyske Bank køber igen aktier i børsnoteret bankby mani@borsen.dk (Mathias Hagemann-Nielsen) on 19. april 2024 at 8:14
Jyske Bank fortsætter med at ville sætte sit præg på den danske banksektor. I øjeblikket ligger land…
- Finansielt sats udløser jackpot: Ølaktie stiger 13 pct.by nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 19. april 2024 at 7:43
Investorerne har taget forskud på fredagsbaren og sender Royal Unibrew-aktien i vejret med over 13 p…
- Temus indtog koster iværksætter 3 mio. kr.by thas@borsen.dk (Thomas Hvelplund Askjær) on 19. april 2024 at 7:30
For Daniel Diness Andersen har det været en dyr omgang, at Temu har gjort sit indtog i Danmark. Den…
- Ukraine lammer Putins eksport af dieselby trpe@borsen.dk (Troels Beha Pedersen) on 19. april 2024 at 6:00
Ruslands dieseleksport fortsætter med at falde som konsekvens af Ukraines droneangreb på russiske ra…
- På vej hjem i S-toget fik Peter Frank og hans hustru den besked, de frygtede mestby Fortalt til Tobias Matthiesen on 19. april 2024 at 4:30
Den skulle ikke få os, den sygdom. Min hustru nægtede at være et offer.“Den bærer jeg selv den her,”…
- Skelsættende bitcoin-begivenhed lige på trapperneby ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 19. april 2024 at 3:30
Hvis man er en smule interesseret i verdens største kryptovaluta, så ved man godt, at der lige nu er…
- Danfoss runder 160 mia. kr. i værdiby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 19. april 2024 at 2:00
Den store industrikoncern Danfoss er nu 160 mia. kr. værd. Det er 10 pct. mere end for et år siden….
- Netflix knuser forventningerby mimy@borsen.dk (Mikkel Malm Myllerup) on 18. april 2024 at 19:10
Netflix fortsætter de gode takter og har i årets første tre måneder endnu en gang øget indtjeningen,…
- Korrektion rammer Nvidia og chipaktierby nibo@borsen.dk (Nicolai Bøttkjær) on 18. april 2024 at 17:00
Aktier inden for kunstig intelligens har været et glohedt investeringsområde på børsmarkedet de sene…
- Lange udsigter til ny aftale, der skal redde europæisk konkurrenceevneby Leonora Marienlund Klint, Bruxelles on 18. april 2024 at 16:00
EU’s stats- og regeringschefer er torsdag blevet enige om at “handle beslutsomt” for at sikre unione…
- Er det din egen skyld, du er tyk?by rida@borsen.dk (Rikke Agnete Dam) on 18. april 2024 at 15:30
Der er noget, der virkelig har undret mig. På det seneste har der været adskillige artikler i divers…
- Analyse: Irans had til Israel er i præstestyrets dna – vil stoppe “jødisk sammensværgelse”by Af Hakon Redder, udenrigsredaktør on 18. april 2024 at 15:08
USA og EU vil straffe præstestyret i Iran med nye sanktioner for angrebet sidste weekend på Israel….
Kristeligt Dagblad
- Søndagsordet: At træde på Kristusby Leif Andersen on 19. april 2024 at 16:33
3. søndag efter påskeJohannesevangeliet 14, 1-11Jeg læste som stor dreng blandt andet ofte i tegneseriehæfterne Commando om soldater under Anden Verdenskrig. En af fortællingerne står stadig tydeligt for mig, særligt et bestemt, ret brutalt billede: En patrulje prøver at forcere en pigtrådsspærring, mens de er under voldsom beskydning. Soldaten med den tang, de skal bruge for at kunne komme igennem spærringen, er faldet langt bagud, så de kan ikke komme videre. Så befaler sergenten en af soldaterne at smide sig hen over spærringen og holde den nede med sin krop; de andre løber så hen over ham, og til sidst trækker de ham med over, blødende og såret. Jeg kan endnu tydeligt se den tegning for mig, hvor han kaster sig ned over pigtråden og stønner: ”Jeg hader det her job.”Nu må man virkelig undskylde mig en måske plat illustration. Men det er faktisk den tegning, jeg altid er kommet til at tænke på, når jeg læser eller hører Jesu ord om, at ”jeg er vejen ”.Det er nok ikke mindst på grund af Hebræerbrevets forbløffende formulering: ”Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme ”.Forhænget er den spærring mellem Gud og os, vi selv har rejst ved at vende ryggen til ham, anskueliggjort ved det forhæng, der adskilte Det Allerhelligste fra Det Hellige i tabernaklet/templet. Det er det forhæng, som helt bogstaveligt flænges i stykker i det øjeblik, Jesus dør. For i det øjeblik kaster Jesus sig hen over spærringen, holder den nede med sin krop – han baner på den måde en vej ”ved sit jordiske legeme”; og nu går vi hen over hans blødende, sårede krop, ind for Guds ansigt i tro og bøn.Hebræerbrevet understreger ligefrem, at vi nu kan træde frem for Gud med frimodighed – og fortsætter: ”Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand.” I kraft af dåben og i kraft af Jesu stedfortrædende død er det hverken med skræk eller med skam, vi møder Guds hellige væsen – det er med frimodighed, med barnets frie, trygge tillid til, at Guds velbegrundede vrede ikke rammer mig, fordi den ramte Kristus i stedet.Vi er ligefrem ”befriede for ond samvittighed” – befriet for det måske mest tonstunge i et ærligt kristenmenneskes liv: den dårlige samvittighed. For selvom vi altid, og med god grund, vil have dårlig samvittighed over for andre mennesker og over for os selv, har vi god samvittighed over for den Hellige. Dét er hemmeligheden ved retfærdiggørelsen af tro.Ubegribeligt.
- Kirkeminister om værnepligten: Følte Flammen og Citronen en indre pligt i deres kamp mod nazismen?on 19. april 2024 at 16:33
Jeg har truffet en svær beslutning. En af den slags beslutninger, som har krævet lange og svære overvejelser.Den 9. april deltog jeg i markeringen af besættelsesdagen i Mindelunden ved Ryvangen i Hellerup nord for København. Det gjorde jeg for at ære de faldne i kampen mod den nazistiske besættelsesmagt.I år var det anderledes, fordi jeg samtidig havde besluttet at fjerne gravstenen for Karl Edvard Nielsen og tilplante gravfeltet med lyng.Beslutningen er truffet, efter at forfatteren Martin Q. Magnussen i bogen “Den falske løjtnant” rejste tvivl om Karl Edvard Nielsens status som modstandsmand. Nationalmuseet har bidraget med opklaring af, at Karl Edvard Nielsen ikke var modstandsmand, men sabotagevagt. Han arbejdede altså for de selvsamme nazister, som modstandsfolkene ellers bekæmpede.Gravfred er en alvorlig sag, som skal behandles med den nødvendige respekt. Men Mindelunden er både en begravelsesplads og en vigtig påmindelse om vores fælles historie og prisen for et frit Danmark.Her hylder vi de danske helte, og derfor har jeg svært ved at stå på mål for, at Karl Edvard Nielsen skal ligge ved siden af modstandsfolk, som gav deres liv for Danmark. Og helt tæt på nogle af besættelsestidens legendariske modstandsfolk som Flammen, Citronen og Kim Malthe-Bruun. Historien skal ikke ændres, og Karl Edvard Nielsen skal ikke skrives ud af historien. Men han har ikke ret til at blive hyldet ved siden af vores helte.Før påske var jeg selv derude for at se stedet og området, der blev anvendt af den tyske besættelsesmagt som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk frem til 1945. I dag ligger 104 modstandsfolk begravet her.Da jeg gik langs gravfeltet i silende regn, slog det mig, at mange af modstandsfolkene var 20, 21, 22 eller 23 år gamle. Samtidig rejste spørgsmålet sig: Hvad drev dem? Min egen konklusion er, at den indre pligt har spillet en afgørende rolle, når de skulle finde modet til at kæmpe kampen mod den nazistiske ondskab.Derfor er det også passende, at billedhuggeren Axel Poulsens statue af moderen med den dræbte søn bag ved gravfelterne bærer inskriptionen af de første strofer i Kaj Munks ”De Faldne”, som digterpræsten skrev, kort før han selv blev skudt af tyskerne i 1944:”Drenge, I drenge, som døde,/ I tændte for Danmark i dybest mulm, en lysende morgenrøde.”I dag lever vi andre så i frihed, fordi disse ”drenge” viste mod og pligt for fællesskabet og Danmark, selvom ingen bad dem gøre det.Men friheden kan vi bare ikke tage for givet. Der er endnu en gang trukket skyer ind over morgenrøden.Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er alt for alvorlig til at trække frinummer fra ansvaret og pligten.Den russiske invasion af Ukraine er det ultimative vidnesbyrd om, at verden er en helt anden i dag end for bare få år siden.Forsvaret af Danmark må have den absolut højeste politiske prioritet. For vores demokrati og vores frihedsrettigheder er værd at forsvare. Det kræver et stærkere forsvar og en styrket værnepligt for både unge mænd og kvinder.Men når jeg nu hører argumentet om, at værnepligten “stjæler” de unges tid, så er jeg uenig. Værnepligt er ikke at stjæle. Værnepligt er at bede raske unge mennesker om at tage et ansvar for friheden. Det handler om, at man i 11 måneder skal sætte sine egne umiddelbare behov til side for at være med til at forsvare friheden og fædrelandet. Det har man pligt til, hvis ens nummer bliver trukket.Den pligt følte de unge mænd, som i dag ligger begravet i Mindelunden. Det skal vi huske på den dag i dag.Kirkeligt set skrives på skift af kirkeminister for Venstre Morten Dahlin, jesuiterpræst Daniel Nørgaard, leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende Ingrid Ank, sognepræst Jens Ole Christensen, forfatter og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Lars Sandbeck og sognepræst Marie Høgh.
- Snirklet og stimulerende læseoplevelse fra nobelpristagerby Jeppe Krogsgaard Christensen on 19. april 2024 at 16:33
Det er naturligvis ikke en kvalitet i sig selv at være original. For dét at skabe noget anderledes, noget nyt, er langtfra altid lig med god eller interessant kunst.Men i tilfældet Peter Handke, der modtog Nobelprisen i litteratur 2019, bliver originaliteten ofte vekslet til suveræne værker, sådan som det for eksempel er tilfældet i “Målmandens angst ved straffespark” (1970), “Ulykkelig og uden ønsker” (1972) eller “Det store fald” (2011).Overalt i den nu 81-årige østrigers righoldige forfatterskab findes en både skeptisk og legende tilgang til sproget og til dét at fortælle. Det gælder således også de fem “forsøg”, Handke påbegyndte med “Forsøg over trætheden” i 1989, og hvor han i hver af de små udgivelser vender og drejer en tilstand, et fænomen, en genstand. Og til kvintetten af bøger hører også “Forsøg over den vellykkede dag”, der udkom i 1991 og nu kan læses i Paul Klitnæs’ musikalske oversættelse.Det sidste er afgørende. For Handke skriver vidunderligt rytmiske sætninger med indskud på indskud på indskud. En helt særlig prosamusik, der sine steder er sublim, og som også denne gang strømmer fra en mandlig fortæller.På første side betragter manden et selvportræt af William Hogarth, hvorefter han bevæger sig ind i tanker og forestillinger om “den vellykkede dag”. Han føler endda ”en pirrende tilskyndelse til endda at gøre et forsøg på at beskrive eller opliste eller fortælle om sådan en dags bestanddele og problemer”. Handke skriver vidunderligt rytmiske sætninger med indskud på indskud på indskud, skriver Jeppe Krogsgaard Christensen. Foto: Imago/Ritzau Scanpix Manden befinder sig i og omkring Paris, mens han funderer over, hvor lidt der skal til for at ødelægge en vellykket dag. Bare det, at saven derhjemme sætter sig fast i træet, kan være nok. Og måske findes den vellykkede dag slet ikke i den gængse betydning: en række af meningsfulde og samklingende oplevelser og indtryk.Undervejs overvejer manden i stedet, om det kun er i det enkeltstående øjeblik, følelsen af vellykkethed findes. Når selvforglemmelsen indtræffer, når nærværet kort tager over, og det lykkes at holde øjne og ører pivåbne ud mod verden. Eller som der står et sted: “At lytte: ligesom pengeskabstyvene med deres dirke lytter til låsen der springer op. Solsortens trespring over hækken, i flugtens slowmotion, nynner en melodi for mig lige nu.”Mandens overvejelser, som springer og cirkler, synes at være i dialog med Martin Heideggers tanker om væren. Men altså præget af Handkes greb og stil: sproget, der er så klart, kan være så poetisk og så billeddannende, men søger også ind i det dunkle, det tvetydige.Tag bare fortælleforholdene. En skiften mellem “han”, “du” og “jeg”, og så en stemme, som indimellem melder sig med spørgsmål. Som om manden bliver interviewet. Måske bare af sig selv. Og måske findes “den vellykkede dag” kun i ordene og i skriften, i mandens forsøg på at beskrive den?Det er alt sammen typisk for Handkes fem “forsøg”-bøger, som føjer snurrig fiktion til essayistik og filosofi på en måde, som utvivlsomt vil irritere nogle med sin tøven, snørklen og insisteren på det uafklarede. Men næste gang læseren lægger hovedet på puden og tænker, det var en god dag, eller at det var en skidt dag, vil såvel den begejstrede som den frustrerede tænke en ekstra gang over, hvad det overhovedet betyder.Peter Handke: Forsøg over den vellykkede dag. Oversat af Paul Klitnæs. 64 sider. 150 kroner. Batzer & Co.
- “Engang så jeg min mor smide alt tøjet. Hun sagde, at hendes hud brændte”: Forfatter skriver fængslende om sine traumerby Peter Stein Larsen on 19. april 2024 at 16:33
Man møder i disse tider ofte ophedede diskussioner om, hvilke litterære tendenser der er de vigtigste og mest tidstypiske, og betragter man Liv Helms debutroman, ”Med hjertet i hånden”, ud fra denne optik, så slår den ud på flere parametre end de fleste værker.Det drejer sig nemlig om et autobiografisk værk, der handler om seksuelle overgreb, magtrelationer i parforhold, psykisk sygdom og dødsfald blandt nære familiemedlemmer. Lyder dette som lidt af et bunkebryllup, så er det dog ikke tilfældet. Værket er både helstøbt i sin form og autentisk i sin fortælling om den traumatiske livssituation, som den 35-årige kvindelige hovedperson, der deler forfatterens identitet som succesfuld teaterinstruktør, befinder sig i. Jegpersonen, Liv, oplever i fortællingen tre livstraumer, nemlig morforældrenes fælles selvmord, moderens livslange psykotiske sygdom og faderens seksuelle overgreb på hende. Ligesom morfaderens sidste ordveksling med Liv lyder: ”Fortæl mig om forløbet! Faktuelt, ikke emotionelt!” – så er Liv en koldblodig Hemingway-agtig fortæller, der aldrig siger mere end nødvendigt. Tværtimod må læseren gætte sig til de fleste intime detaljer og følelsesmæssige reaktioner. Dette gælder ikke mindst i tilfældet med de incestuøse overgreb, som jeget har været udsat for – og man savner heller ikke nøjere beskrivelser her, da fokus netop ikke er på det kropsligt-seksuelle, men på det psykologiske overgreb.Vil man fornemme, hvilken fortræffelig evne Helm har til at skildre de psykiske traumer med afsæt i en situationsbeskrivelse, kan man kaste et blik på redegørelsen for moderens psykiske sygdom: ”I psykosen tager mange deres tøj af. Engang så jeg min mor smide alt tøjet. Hun sagde, at hendes hud brændte. Hun flåede sin trøje af for at få den fri af huden. Da hun havde fået alt tøjet af, kastede hun sig ned på gulvet, måske for at mærke det kolde gulv mod sin varme krop, måske for at rulle rundt. Jeg lagde mig oven på hende for at bekæmpe hendes rasen.” Liv Helm, f. 1985, er kunstnerisk chef for Husets Teater, hvor hun særligt har blik for mytiske fortællinger om turbulente familieforhold. Foto: Sara Galbiati Virkelig interessant og fængslende er også den måde, der fortælles om jegets bearbejdning af sine traumer efter de seksuelle overgreb i barndommen, idet hun hele tiden spejler disse i sin praksis som teaterinstruktør, hvor det vises, hvordan lignende problemer indgår i de teaterstykker, som Helm instruerer, og som hun desuden i virkelighedens verden har høstet et væld af priser for. Denne evne til at sætte sin egen personlige problematik på spil i kunsten udtrykkes i værkets titel ”Med hjertet i hånden”.I forbindelse med en forestilling med den lakoniske titel ”Brøgger” rammer værket hovedet på sømmet med den følgende formulering: ”Da jeg læste Suzanne Brøggers tekst om voldtægten i hendes essaysamling ”Fri os fra kærligheden”, vidste jeg med det samme, at jeg ville have hele beretningen med, fordi den måde, hun beskriver overgrebet på, er en måde at tage fortællingen tilbage på.” Som andre store forfattere fra Sophus Claussen og Tove Ditlevsen til Klaus Rifbjerg og Suzanne Brøgger ved den dygtige instruktør og lovende forfatter Helm, at man kun afvæbner det dæmoniske og fortrængte ved at konfrontere sig med det.I en anden herlig scene argumenterer fortællerjeget i forbindelse med instruktionen af Ibsen-dramaet ”Lille Eyolf” for, at det både kan være ”smertefuldt” og ”frisættende” at ”genbesøge traumet”. Man kan da, siger jeget til sine skuespillere, ”gøre sig fri af nogen, der har krænket dig, og samtidig fortalt dig, at de elsker dig”. Og i denne situation forløses både skuespilleren som person – og Ibsens skuespilkunst. ”Med hjertet i hånden” er en elegant og velturneret debutroman om livets traumer og kunstens mirakler.Liv Helm: Med hjertet i hånden. 208 sider. 153 kroner. Gyldendal.
- Kunstig intelligens kan lynhurtigt skrive en bog. Men ønsker vi virkelig litteratur, hvor der intet menneske er bag?on 19. april 2024 at 16:33
Hypen omkring generativ kunstig intelligens (AI, Artificial Intelligence) er voldsom, og snart kommer der endnu bedre modeller.Men hypen taler med tvedelt tunge. AI vil overtage det kedelige, rutineprægede arbejde, så kun de kvalitativt vigtige nøgleopgaver og det kreative er tilbage. Men samtidig er AI som et enormt og aggressivt klimaforandret hav, der æder af kreativitetens skrøbelige skrænter. Hver morgen er endnu en klint af noget, man troede var et resultat af noget unikt menneskeligt, skredet i havet.Reklamer fortæller, hvordan man kan skrive en bog på et par minutter. Den nye billedgenerator fra OpenAI med navnet Sora laver filmsekvenser, der får tv- og filmmogulen Tyler Perry til at droppe udvidelser af sine studier for 800 millioner dollars. Snart kan vi alle blive musikere og komponister, tweetes der forventningsfuldt på X. Journalister og tekstforfattere fases ud til fordel for AI.Som forfatter har jeg følt, at jeg kunne noget særligt. Nogle har hænderne skruet rigtigt på og kan bygge og reparere ting. Andre kan gennemskue komplekse regnestykker. Andre igen lave mad, så smagsløgene letter. Jeg er kunstner, kan finde på ting ud af ingenting og udtrykke noget, andre kan spejle sig i. Men snart er det slut. Det, jeg kunne, kan snart alle. Måske er hypen omkring AI urealistisk og delvist styret af AI-firmaerne i salgsøjemed. Men det er sandsynligt, at generativ AI de næste år vil sætte sig på større og større dele af de kreative områder. Måske går der tid, før den kan skrive prægnante og geniale værker. Men AI behøver heller ikke gøre det for at overtage store områder af kultur- og underholdningsindustrien.Allerede nu er mange af de billeder og bøger og den musik, der bliver produceret, af banal og formularisk karakter. Tv-serier er skræddersyede til nøje analyserede publikumssegmenter som tætsluttende lattergasmasker. For at få os til at blive siddende og glo. Det handler om at pirre vores kognitive apparat og limbiske system, så vi frivilligt afgiver vores største aktiv: udelt opmærksomhed. AI er Guds gave til underholdningsindustrien, der snart kan skabe noget, der er hermetisk målrettet for en billig penge. Uden irriterende forfattere, der kræver løn og rettigheder.Og AI er allerede videre. I januar fik den japanske forfatter Rie Kudan Akutagawa-prisen for bogen “Tokyo Sympathy Tower” og afslørede så, at en del var skrevet af AI. Som en plotbåren pointe i bogen – men tankevækkede alligevel. Hvad skal vi gøre med kunststøtte og litterære priser, hvis værker i stigende grad fremstilles med AI uden nogen dertil knyttet kunstnerisk pointe? Er AI en slags doping, og vil vi tillade det i kunstverdenens konkurrence om midler og anerkendelse? Skal bøger have en varedeklaration, der forklarer, om AI er blevet brugt, og hvis de er – på hvilken måde? Og hvad med de virkeligt dyre sprogmodeller – hvilken skævvridning kommer så ind?Vil det betyde noget for læsere, om en bog er skrevet af AI eller et menneske? Vil der opstå læserkredse, der foretrækker den AI-genererede bog? Vil der være prompter, der ligesom diskjockeyer bliver særligt populære? Hvad sker der, når “kunst” er noget, alle kan lave? Allerede nu er folk til familiefester og hører taler og synger sange skrevet af AI. Allerede nu bruger forældre AI til godnathistorier til deres børn, hvor for eksempel barnet selv er hovedpersonen.Hvad sker der, når vi kan prompte AI til at fremstille et hitalbum om ugen, der gik – for lige præcis os? Når kunsten bliver mere og mere skræddersyet den enkelte og værkernes antal stiger eksponentielt – og vi får endnu færre fælles kulturelle oplevelser? Snart kan vi proppe en bog i Sora og få vores egen unikke spillefilmsudgave med os selv i hovedrollen. Alle kan diktere deres livshistorie til en AI, og vupti ligger der en 500-siders moppedreng. Og hvis sproget er kedeligt, kan man bede den skrive i stil med Salman Rushdie. Mængden af mennesker, der ønsker at være kreative, er stor. Vi vil udtrykke os og blive noget særligt gennem kunst. Er det ikke på tide, at kunsten bliver demokratiseret? Snart kan alle være en Beethoven, en Picasso, en Virginia Woolf eller en Niki de Saint Phalle.Men bliver man komponist af at kunne prompte et musikprogram til at skrive en symfoni eller et pophit? Bliver man billedkunster af at kunne få Dall-E til at fremstille billeder i en stil, der mikser Frida Kahlo, van Gogh og Dali? Hvem – eller hvad – er det egentlig, man samarbejder med, når man er kreativ med en AI? Er det ikke en slags Frankensteins monster – et sammensurium af ukendte og for længst glemte kreative mennesker?Forfatteren og musikeren Nick Cave har i sine “Red Hand Files” raset mod troen på AI’s kreative evner og fremhævet, at kunst fremstilles gennem individets kamp med stoffet og sig selv i den skabende proces. Pointen er, at kunst kræver et offer: timer, hvor man lærer at mestre sin metier, timer brugt på at indoptage andres kunst og fremstille sin egen, timer brugt på tvivl om eget værd og kunnen. Kunst kondenseres langsomt gennem en krop og et levet liv og fanges og genereres af individuelle nervesystemer. Kunst er kommunikation mellem mennesker og kan kun lade sig gøre, hvis vi overgiver os til noget, der er større. Den kunstneriske skabelsesproces er en dialog med stoffet, uden hvilken et autentisk udtryk ikke kan nås.I sidste ende tvinger AI os til at tage stilling til, hvad vi egentlig mener, at et menneske er – og dermed kunst. Er der noget ved os, som ikke kan efterlignes af en maskine? Har vi en gnist i os, som giver sig udtryk i vores evne til at fremstille kunst? Har vi ånd? Hvis ikke er der intet til hinder for, at vi lader AI’erne overtage kunstens domæne. Og hvorfor stoppe der? Vi har længe drømt om at skabe menneskelignende robotter og AI, og nu, da det ser ud til at lykkes, hvorfor så ikke lade os erstatte fuldstændigt?Løsningen på kønskonflikten bliver, at vi finder lækre og forstående robotter m/k, der er der for os, når vi kommer hjem. Vi vil erstatte hinanden med opgraderede versioner – så hvorfor ikke gå hele vejen og erstatte os selv? AI er blevet beskrevet som ”autocomplete på steroider”. ”Autocomplete”: Når et skriveprogram foreslår de næste ord og fuldfører ens sætninger. Sådan fungerer også de store sprogmodeller – autofuldfører ud fra det statistisk mest sandsynlige. Som de sociale medier, der ved, at vi er gravide, før vi selv ved det. Vi er ganske forudsigelige – så hvorfor ikke sætte selve livet på autocomplete? Flere har bemærket, at det ikke kun er algoritmerne, automatiseringen og robotterne, der tilpasser sig os, men også omvendt. Fremover er det ikke et liv på autopilot, men på autocomplete.Måske er kunsten det sidste værn mod sådan et liv. Det kammer, hvor den magiske gnist springer og tænder transcendensen. Hvad er det i Jerry Garcias krystalglimtende guitartoner, der løfter os mod nye, uudsigelige højder? Hvad er det ved Hilma af Klints billeder, der fylder os med varm, vibrerende energi? Hvad er det i Sapphos fragmenter, der lokker med lyden af fjerne, gyldne klokker? Hvis AI’erne ender med at kunne eftergøre det – er det så, hvad vi ønsker? 500 nye fragmenter af Sappho, men skrevet af en sprogmodel? Ønsker vi litteratur, hvor der intet menneske er bag?Måske passer AI perfekt i Roland Barthes’ poststrukturalistiske tanke om forfatterens død og teksten som ”et multidimensionalt rum, hvor en mængde skrifter, hvoraf ingen er originale, blandes og støder sammen”. Omsider er det kun sproget selv, der taler, befriet for biografi, befriet for krop, for historie, skæbne, liv, lidelse, smerte og glæde. Er det ikke lige meget, hvem – eller hvad – der skrev “Odysseen”? Gemmer den sande transcendens sig i virkeligheden i AI? Eller vil vi indse, at kun gennem individets snævre tragt kan det kollektive få prægnant og sanselig form? Ligesom livet kun får sin særlige intensitet og mening ved at være midlertidigt opdæmmet i kroppens skrøbelige vandsæk?AI’ernes produkter er resultatet af et utal af menneskers anstrengelser, der bliver kværnet til en stor grød, hvoraf AI’en så kan servere en lunken søbemad til en tandløs menneskehed. Måske fortjener vi ikke bedre. Kunsten er kun for et elitært fåtal – men har dog også været med til at drive tanken og udviklingen fremad og sætte en barre, noget at stræbe efter, længes efter og spejle sig i. Og måske vil der, mens AI’erne omkalfatrer vores samfund, medieforbrug og virkelighedsopfattelse, være enklaver af mennesker, der dyrker kunst skabt af mennesker, og man mødes uden om deepfakes, Apple Vision Pro og de sociale mediers algoritmiske stalkere – lidt som de “vilde”, der lever primitivt i Aldous Huxleys “Fagre nye verden”.Og mon ikke vi kan få en AI til at skrive “Fagre nye verden II”? Ikke den kedelige essaysamling “Gensyn med fagre nye verden”, men noget mere actionmættet. Vi skal bare fodre den med Huxleys værker og prompte den til at lave et værk, som han kunne have skrevet – tilsat en skefuld Jussi Adler-Olsen. Så kunne man forestille sig, at gode forfatterskaber aldrig slutter. Ligesom vores kære måske snart aldrig rigtigt dør. Inden for Grief Technology arbejder man på at kunne skabe AI’er fodret med optagelser af afdøde, så vi kan interagere med dem posthumt. Uagtet at ”de” ikke som sådan ”er” der. For det er, som om der er én ting, vi glemmer ved AI: Det er ikke den ægte vare. Det er en efterligning. Det er kunstigt.Men er vi ægte?
- Kristeligt Dagblad mener: Hjælp Ukraine – det nytterby Sidsel Nyholm on 19. april 2024 at 16:33
Rusland har fundet en ny måde at pine ukrainerne på. Russiske våbenfabrikker er ifølge flere amerikanske medier begyndt at masseproducere en ny version af såkaldte glidebomber, der forårsager massive ødelæggelser og er blevet brugt både mod ukrainske civile mål og mod kritisk infrastruktur. Bomberne kan sendes af sted fra op mod 70 kilometer bag frontlinjen og smides fra en højde på 16 kilometer, hvorefter de folder deres vinger ud og styrer mod målet. Bomberne indeholder over et halvt ton sprængstof og er, siger en ukrainsk soldat til nyhedsmediet CNN, “rent helvede”. Samtidig er Ukraine presset på fronten og mangler både våben og mandskab. For nylig vedtog landets parlament en ny mobiliseringslov, der blandt andet sænker aldersgrænsen for mobilisering af reservister og fjerner muligheden for, at udslidte soldater kan smide uniformen og vende hjem til deres familier efter 36 måneders tjeneste. I et nyt interview med det tyske medie Bild konstaterer præsident Volodymyr Zelenskyj, at Rusland har flere soldater og flere våben, og at Ukraine for at overleve har brug for de moderne våbensystemer, som landets partnere ligger inde med. “Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke får dem,” siger han i interviewet, hvor han også udtrykker håb om, at Ukraine snart modtager en stor militær hjælpepakke fra USA. Mens bomberne er regnet ned over ukrainerne, har hjælpepakken på 61 milliarder dollars, omkring 426 milliarder kroner, på grund af modstand fra nogle af de mest højredrejede medlemmer af Det Republikanske Parti i flere måneder siddet fast i politiske stridigheder i den amerikanske kongres. Men nu sker der noget. Pakken forventes at blive sendt til afstemning i Repræsentanternes Hus lørdag aften, og hvis den – som den republikanske kongresleder Mike Johnson kraftigt opfordrer sine partifæller til – bliver stemt igennem, vil den øjeblikkeligt blive underskrevet af præsident Joe Biden.Forhåbentlig skuffer kongrespolitikerne ikke ukrainerne. Det er naturligvis ikke kun USA, men også Europa, der har slået sig i tøjret i forhold til at give ukrainerne den hjælp, de trygler om. Men ifølge militæreksperter er Rusland lige nu på en vinderkurs i krigen, og kun USA har det lager af artilleri, missiler, luftforsvarssystemer og anden militær isenkram, som Ukraine lige nu har brug for for at kunne holde stand. Og hvis Ruslands Vladimir Putin fornemmer, at verdens supermagt, USA, er ved at lade Ukraine i stikken, vil han få yderligere blod på tanden. Putin har gjort det klart, at han vil have hele Ukraine under russisk kontrol. Det er nærliggende at konkludere, at de baltiske lande, som han anser som russiske udbryderstater, på sigt kan blive næste mål. Udsigten til, at Vladimir Putin fortsætter sin march igennem Europa, er et skrækscenarie i sig selv. Dertil kommer risikoen for, at autoritære ledere som Kinas Xi Jinping vil se vestlig passivitet som et signal om, at også han kan gå på erobringstogt. Det er årsagen til, at USA – og det øvrige Vesten – skal blive ved med at støtte den ulyksalige ukrainske eksistenskrig, militært såvel som humanitært. I hvert fald så længe, de hårdt prøvede ukrainere stadig beder os om det.
- Dansk sygeplejerske var nøglevidne til det armenske folkedrabby Kristian Østergaard on 19. april 2024 at 16:33
Georg Brandes var dybt engageret i de kristne armenieres skæbne og forsøgte at gøre offentligheden begribelig, hvilke overgreb de blev udsat for af islamister. Det fremgår af Kate Roysters storartede portræt af sygeplejersken Maria Jacobsen (1882-1960). Jacobsen blev lige så bestyrtet som litteraturhistorikeren over forfølgelsen af armenierne, og i Trinitatis Kirke skal Jacobsen have besluttet sig for at blive udsendt til Armenien som blot 24-årig.Vi ved en del om, hvilke tanker hun gjorde sig om sit arbejde, eftersom Jacobsen førte dagbog. Dagbogen blev først udgivet i 1979 og består af næsten 1000 sider, som dokumenterer de rædsler, armenierne blev udsat for. Var den blev udgivet tidligere, havde tyrkerne måske også anerkendt folkedrabet, mener forfatteren.Ingen kan i al fald være i tvivl om, at tyrkernes behandling af de kristne armeniere svarer til nazisternes behandling af jøderne. Dagbogen viser, at Jacobsen ikke savner sans for historiens drama og det morderiske i omstændighederne.Hun beretter om børnehjemsbørn, der bliver fragtet i kreaturvogne og siden druknet, og om landsbyer, der bliver brændt ned, mens beboerne opholder sig i deres huse. Under alle disse trængsler bliver Jacobsens determinerede indsats afgørende: ”I tiden fra 1907 til 1919 har Maria Jacobsen lindret lidelserne for tusindvis af armenierne. Med brød og vand, med sygehjælp og med trøstende ord: ‘Vi kan kun gøre så lidt. Men ét kan vi – tale og bede med dem.’ Og hun har opsamlet tusinder af armenske børn i området Harput/Mezreh. Hun har været menneskelig i en umenneskelig tid.” Det kan godt være, at navnet Maria Jacobsen ikke er kendt af mange danskere, men af enhver armenier er det. De kalder hende ærbødigt for ”armeniernes mor”. I 1925 grundlægger hun børnehjemmet ”Fuglereden” i Libanon for armenske børn. Det var små kår, forstår man. Først i 1952 sikrer en større donation sko til nogle af børnene, og Jacobsen må, udover at lede institutionen, også påtage sig tilsynet med bygningen, drikkevandsforsyningen og ansættelsesforhold. Hvad ligger som en sitrende nervestreng i fortællingen om Maria Jacobsen? Det er soning, lyder bogens svar. Under folkedrabet havde Jacobsen afvist en lille dreng, som hun senere fandt død foran sin død. Det fortrængte hun aldrig: ”Havde jeg blot vidst, at han var ved at dø, da havde jeg taget ham ind. Det er det tungeste, jeg har oplevet, jeg glemmer ham aldrig.”Armenierne glemmer heller aldrig Maria Jacobsen, der var en fabel af energi og snilde, og som kendte til den kristne fordring. Pligten til at holde ud. Pligten til at forvalte de betroede talenter. Pligten til at vise menneskelighed.Til sidst var hun dog træt til langt ind i marven efter et strabadserende og brydsomt liv, og med den velresearchede levnedsskildring er der øvet en retfærdighedsgerning mod en kvinde, der er værd at ære. Kate Royster: Fra folkedrab til Fuglereden. Maria Jacobsen i Herrens hånd. 240 sider. 280 kroner. Lohse. Foto: Forlagsgruppen Lohse
- Ældrereformen kom i hus, men spørgsmålstegnene blinker stadigby Henrik Hoffmann-Hansen on 19. april 2024 at 16:33
Hvor skal personalet til ældreplejen komme fra?Hvordan skal den kommunale hjælp til ældre koordineres, når der kommer en helt ny struktur på sundhedsområdet?Hvordan undgår man større ulighed i adgangen til den offentlige ældrevelfærd?Hvad bliver der af de svageste og mest demente borgere, når ældre får større valgfrihed og selvbestemmelse til at vælge den hjælp, de gerne vil have?Det er blot et udsnit af de mange spørgsmålstegn, som blinker videre, efter at en glad ældreminister Mette Kierkgaard (Mod.) torsdag aften omsider kunne præsentere en bred aftale om regeringens ældrereform.Udspillet til den blev under store fanfarer præsenteret i slutningen af januar, hvor ældreministeren sammen med hele regeringstoppen holdt et stramt koreograferet pressemøde på plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding.Målet var intet ringere end at “frisætte” ældreområdet, som der allerede stod i regeringsgrundlaget fra 2022.Reformen skal “grundlæggende forandre den måde, ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på,” står der i aftalen.En kommende ældrelov skal give ældre mere selvbestemmelse, baseres på tillid til medarbejdere og ledelse i ældresektoren, og så skal der være et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.Det kan være svært at finde nogen ende på plusordene, men målet er også “helhedspleje og borgernær visitation.”Mest konkrete er punkterne om de meget omtalte faste teams i hjemmeplejen og et mere frit valg af plejehjem. Det er også her, aftalepartierne har lagt det største og mest koordinerede pres på regeringen under forhandlingerne.Økonomisk er der blevet afsat en pulje på 376,1 millioner kroner i år til at styrke udbredelsen af faste teams i hjemmeplejen. Både SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og de Konservative har haft et stærkt ønske om, at ældres hjem ikke skulle ligne “Fredericia banegård” med et utal af forskellige hjemmeplejere og hjemmehjælpere.Nogle kommuner arbejder allerede i dag med faste teams og har gode erfaringer med det. Nu får alle kommuner mulighed for at søge i puljen for at udbrede brugen af dem.For de borgerlige partier har det været vigtigt at sikre mere valgfrihed og flere friplejehjem, mens regeringspartiet Moderaterne har været optaget af, at kommunerne kan kunne drive selvstændige plejehjem med egne bestyrelser, såkaldte lokalplejehjem, i åben konkurrence med de privatdrevne plejehjem.Målet er at skaffe yderligere 3000 plejehjemspladser frem mod 2030, hvilket svarer til 84 nye plejehjem, og desuden håber man, at ældre i hele landet, der visiteres til en bolig, får mindst et ikke-kommunalt plejehjem i nærområdet som alternativ til det kommunale.Aftalen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre er dog i hovedtræk blevet, som regeringen foreslog.Ordførere fra aftalepartierne indrømmer åbent, at man langt fra har løst alle problemer i ældreplejen, og at det har krævet stor forligsvilje at blive enige. Som en af forhandlerne udtrykker det, er “vi alle sammen tørre i munden af alle de kameler, vi har slugt.”I virkeligheden er ældrereformen mest af alt en mellemregning på vejen til at ændre ældresektoren herhjemme. Mange af detaljerne skal ind i den ældrelov, regeringen vil have vedtaget senere, så den kan træde i kraft næste år, og som blandt andet skal sikre mindre bureaukrati og større frihed til kommunerne.I sidste ende bliver det helt afgørende for reformens succes, imidlertid hvordan netop kommunerne implementerer den. De får en milliard kroner ekstra i bloktilskud, når den er fuldt indfaset i 2028, men de bestemmer selv, hvordan de vil bruge pengene. Regeringen vil i de årlige forhandlinger med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi forsøge at presse dem til at give ældreplejen et “kvalitetsløft” for de ekstra penge, men har reelt ingen sikkerhed for det. Vel er regeringen kommet i hus med endnu en vigtig aftale med et bredt udsnit af partierne, men hvad sker der, hvis de nationale tv-stationer om et par år kan vise nye skjult-kamera-udsendelser fra et plejehjem, hvor de ansatte mishandler demente beboere? Mon landspolitikere og ministre så stadig vil holde fast i, at systemet skal bygge på tillid til medarbejdere og ledelse, og at der ikke er brug for kontrol og mere bureaukrati?Spændende om tilliden holder i længden.
- For mange er det en munter tid, hvor alting springer ud. For andre er april en hånby Kathrine Maria Amann on 19. april 2024 at 16:33
Jeg tænker altid på T.S. Eliots digt “Ødemarken” i april. Bevares, jeg tænker også på alt muligt andet. Mine snavsede ruder eksempelvis, som det skarpe forårslys nådesløst røber, mens jeg sidder her i en anmassende solstribe og kæmper for at tyde mine egne ord på computerskærmen. Solen skinner ikke i april, den sladrer, afslører alt det skidt, vinteren lod os glemme. Efter mange måneders klædeligt halvlys ankommer april med sin hidsige projektør, der blotter de gråblege kroppe og afklædte træer.For mange er det den muntre tid. Hvert år et usandsynligt mirakel, når alting med et springer ud, som en henrykt livshyldest, en overvindelse af mørket. Men for andre er april en hån. Det klare forårslys kan virke som en spottende kontrast til deres eget indre mørke. Når man selv er fanget i skyggerne, er det tungt at være omgivet af så insisterende en eufori. Ifølge Center for Selvmordsforskning er der flest, der tager deres eget liv om foråret.En, der forstod, hvor nådesløs april kan synes, var digteren, kritikeren og åndsaristokraten T.S. Eliot (1888-1965), der i sit udødelige langdigt “The Waste Land” netop udstillede det forræderiske forår. Her i Kai Friis Møller og Tom Kristensens kongeniale oversættelse fra 1948, lyder det blandt andet: “April er den grusomste måned, driverSyrener frem af død jord, blanderErindring og begær, pirrerSløve rødder med vårregnVinteren holdt os varme, hylledJorden i sneens glemsel, næredEn smule liv med skrumpne knolde.” T.S. Eliot var ikke i tvivl: Foråret er frygteligt. Foto: Topfoto/Ritzau Scanpix I det nok vigtigste digt i det 20. århundrede fremmanede aprilrevseren Eliot den moderne kulturcivilisations forfald i billedet af mellemkrigstidens London som en ødemark, hvorfra livet er svundet bort. Så dyster og udsigtsløs tog verden sig ud i efterskælvet fra Første Verdenskrig, den spanske syge og med en truende økonomisk krise under opsejling. Over ni millioner soldater var omkommet i skyttegravene, den vestlige civilisations selvforståelse lå i ruiner. Kulden og mørket sad altså stadig i kroppene, da Eliot i 1922 skrev om den grusomme april som den tid, hvor den golde, døde jords sløve rødder og skrumpne knolde blotlægges, hvor alt det fortrængte og skamfulde vælder uhæmmet frem af glemslens vinterhi. Nok peger foråret mod en ny begyndelse, nyt liv spirer frem, men ingen ved endnu, om fremtiden er håbefuld eller bare en frugtesløs gentagelse. T.S. Eliot var ikke optimist på hverken forårets eller civilisationens vegne. Ødemarkens horisonter er lutter sprængte billeder, tårne, der styrter mod jorden i Wien, Athen, Jerusalem og London. Men ud af den gamle verdens ruiner er der måske alligevel et lille trodsigt håb, der spirer frem. Civilisationer er som årstider. De går til grunde, men genopstår på ny. “Vil liget, som du plantede i din have sidste år, spire?”, spørges der i digtet. Vil det blomstre i år? Det er forårets morbide ironi, Eliot indfanger. At der af det døde altid spirer nyt liv frem. Og i glimt aner man ligefrem den højkirkelige Eliot, som senere skulle bekende sig til den anglo-katolske tro. Kristendommen præsenteres ganske forsigtigt som en vej ud af ødemarken. 2024 er ikke 1922. Vi står ikke fortvivlede og desillusionerede tilbage i krigens ruinhob, som man gjorde det dengang, Eliot skrev sig ind i afmagten, i opløsningen og fremtidsgruen. Alligevel kan april undertiden føles grusom, når skyggerne nægter at forlade det vintermørke sind, når krigene rumler i Europas baghave, og vores egne tårne står i flammer. Klummen ”Tidens tegn” skrives på skift af litteratureksperterne Kathrine Maria Amann og Lars Handesten og bringes hver lørdag.
- Ukrainske Tatiana blev bortført af otte russiske mænd: Det værste var at høre skridt og ikke vide, om jeg ville blive forhørt eller voldtagetby Tobias Stern Johansen on 19. april 2024 at 16:33
I Vesten er der stadig flere røster, som mener, at våbenleverancerne til Ukraine bør stoppes, så krigen endelig kan få en ende. Men Tatiana Tipakova er ikke i tvivl om, hvad der sker med den ukrainske befolkning, hvis den ukrainske hær bliver rendt over ende af den russiske krigsmaskine som følge af svigtende våbenleverancer. Den ukrainske kvinde har på egen krop erfaret, hvad der sker, når russerne tager over. Få dage efter Ruslands invasion den 24. februar 2022 organiserede hun pro-ukrainske demonstrationer i sin hjemby, Berdyansk, i det sydøstlige Ukraine, som var blevet besat af russerne. Protesterne tog til dag for dag, men efter tre uger fik Tatiana Tipakova en nat besøg af otte bevæbnede og maskerede mænd, som brød ind i hendes hus, gav hende håndjern på, trak en sæk over hendes hoved og kørte hende til et fængsel. Hun blev afhørt ved ankomsten, og mændene ville have hende til at slutte sig til Rusland. Hun nægtede, og herefter begyndte volden. De vækkede hende hver anden eller tredje time, tog hende til et rum med fliser på væggene, stillede spørgsmål, slog hende med bøger eller træpinde, trak en gasmaske over hovedet på hende, så hun ikke kunne trække vejret. De krævede, at hun tog sit tøj af og tog hende med ud i en gård, hvor hun måtte stå i minus 10 grader, mens de grinede, spyttede og smed cigaretskod på hende. Hver nat forsøgte berusede soldater at voldtage hende. “Det værste var at ligge i cellen om natten og høre skridt ved døren og ikke vide, om jeg ville blive forhørt eller voldtaget. Det hele virkede som en slags underholdning for dem, og det var, som om de godt kunne lide at misbruge mig,” sagde Tatiana Tipakova, da hun for nylig besøgte Berlin for at skabe opmærksomhed omkring den russiske hærs seksuelle vold i de besatte områder. “Soldaterne sagde, ‘der er ingen ukrainsk nation, du har bare glemt det russiske sprog, og nu vil vi minde dig om, hvad Rusland er’. Selv om jeg ikke er troende, begyndte jeg at bede, og jeg tror, at Gud beskyttede mig,“ sagde hun.Verden bliver immun for Ruslands voldI en tid, hvor den russiske hær gnaver sig ind på ukrainsk territorium, og Kreml taler om en kommende storoffensiv med 300.000 nye russiske soldater, viser Tatiana Tipakovas historie og flere rapporter, hvad der venter de civile i de områder, som Rusland erobrer.For Rusland er seksuel vold mod civile er en del af krigsførelsen. Det fortæller Monika Andruszewska fra det polsk-ukrainske Lemkin Center for dokumentation af russiske forbrydelser i Ukraine, som står for udgivelsen af en rapport med historier fra 60 ukrainske kvinder, som er blevet ofre for russisk vold i de besatte områder.Forbrydelserne omfatter voldtægter, gruppevoldtægter, seksuelt slaveri, lemlæstelse af kønsorganer, kastration, trusler om voldtægt og det at tvinge familiemedlemmer til at overvære overgreb på deres nærmeste.Lemkin-rapporten bakkes op af FN’s undersøgelseskommission for Ukraine, som sidste år fastslog, at russiske soldater begår seksuel vold “under trusler om brug af våben” og “med ekstrem brutalitet”. Ofrene omfatter især piger og kvinder, men også drenge og mænd, i alderen fra 4 til 80 år. En kvinde fortalte, at hun havde tre mindreårige piger, som hun gemte i en kælder i tre måneder af frygt for, at de skulle blive voldtaget. En anden kvinde beretter om, at russerne forsøgte at dræbe hendes mand for at få uhindret adgang til hende. Andre yngre kvinder forsøger at tage en masse lag tøj på eller klæde sig i pjalter for at se ældre og værre ud, fortæller Monika Andruszewska.“Volden er en straf for ikke at ville give efter for den russiske besættelse. Besættelsesmagten kan komme til dit hus når som helst, og de kan gøre hvad som helst ved dig uden at blive straffet for det. Det, der sker i Ukraine i dag, kan ske i Polen, Baltikum, dit land i morgen,” siger Monika Andruszewska.Omfanget af Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine har til hensigt at gøre verden immun over for ondskaben, og meget tyder på, at det lykkes, sagde den ukrainske menneskerettighedsadvokat og nobelprisvinder Oleksandra Matviychuk til Kristeligt Dagblad i Kyiv i sommer. Volden mod civile er en effektiv teknik til at opnå hurtig kontrol over de besatte områder, sagde den ukrainske aktivist.“De påfører os bevidst så meget smerte for at gøre os hjælpeløse, så vi ingen energi har til at gøre modstand,” sagde hun.Mål er udslettelse af ukrainsk identitet Volden mod kvinder skal ses i lyset af den rolle, de spiller i krigen. De ukrainske kvinder har udgjort rygraden i det ukrainske civilsamfund under Ruslands godt to år lange invasion. Som frivillige leverer de måltider til soldaterne, væver camouflagenet til hæren, støtter sårbare civile, dokumenterer russernes krigsforbrydelser og lader sig i stigende grad selv indlemme i de væbnede styrker.Den seksuelle vold skal også ses i sammenhæng med den russiske undertrykkelse af ukrainsk kultur på alle niveauer af samfundet. Det vurderer Mikhail Alexseev, professor ved amerikanske San Diego State University med speciale i Rusland og Ukraine. “Ud over de rapporterede tilfælde af voldtægt og tortur har vi været vidne til systematisk deportation af ukrainske børn til Rusland, afbrænding af bøger på ukrainsk, forbud mod ukrainsk sprog, symboler og farver, indoktrinering af elever i Kremls forkvaklede syn på Ukraines historie, massekonfiskering af ukrainsk ejendom og massebosættelse af nytilkomne russere i de besatte områder. Der er dybest set tale om en brutal udryddelse af ukrainsk identitet og Ukraine som nation,” siger han.Tatiana Tipakova overlevede en uges tortur, men var heldig sammenlignet med andre kvinder, fortæller hun. I fængslet tvang de hende til at læse et brev til støtte for Rusland højt foran et kamera. Til gengæld fik hun løfte om at blive sat fri. Hun blev ført ud af fængslet i håndjern og med en sæk over hovedet. De kørte hende et stykke væk i bil og førte hende hen til en mur. De sagde, “vi har ombestemt os, nu vil vi skyde dig”. De beordrede hende til at tælle, hun begyndte at tælle, mens hun tænkte: “Nu bliver jeg skudt, jeg vil ligge her, og ingen vil nogensinde finde ud af det”. Hun hørte et klik fra pistolen, men intet skud. Hun hørte noget blive kastet i hendes retning. En bildør lukkede, og bilen kørte væk. Hun tog sækken af hovedet. Hendes rygsæk lå ved siden af hende. Hun løb hjem, pakkede sine ting og flygtede. I dag bor hun i byen Zaporizhzhia og leder ngo’en Ridna Stekhka, som hjælper den ukrainske hær og internt fordrevne ukrainere.“De troede, at jeg var brudt sammen i fængslet. Men jeg havde bedt, tænkt på min familie, på Ukraine. Jeg havde forsøgt at virke dum og naiv under forhørene. Og jeg havde forestillet mig, at jeg var en ung og stærk kvinde. For det kunne ikke være rigtigt, at mit liv skulle ende sådan. Jeg havde to brækkede ribben, og min krop var blå. Men jeg blev ikke fysisk voldtaget, og jeg ved ikke, om det skyldes Gud eller forsynet, men jeg kom ud i live, og det er godt, for mit land har brug for mig i live.”
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF