DR
- Finsk flyselskab indstiller flyvninger til Estlandon 29. april 2024 at 18:29
- Minister: ‘Langt over stregen’ at lave deepfake-video af Mette Frederiksenon 29. april 2024 at 18:03
- To personer dræbt i russisk missilangreb på ukrainsk havnebyon 29. april 2024 at 17:07
- Kammeradvokaten anbefaler sanktioner i sag om ulovlige mailsøgningeron 29. april 2024 at 16:56
- Emma Norsgaard Bjerg styrter kort før mål i Vueltaenon 29. april 2024 at 16:33
- Kommune fjerner ukrainsk flag på rådhus på grund af valgregleron 29. april 2024 at 16:28
- Overborgmester besøger Notre Dame i starten af maj – skal drøfte Børsen-genopbygningon 29. april 2024 at 15:31
- Kometen Tobias Lund er udtaget til Giro d’Italiaon 29. april 2024 at 15:03
- Uheld gav 15 kilometers kø rundt om Roskildeon 29. april 2024 at 14:47
- Billie Eilish giver koncerter i Danmarkon 29. april 2024 at 14:29
- Cameron: Israel tilbyder 40 dages våbenhvile mod løsladelse af gidsleron 29. april 2024 at 14:15
- Der skal være retningslinjer for deepfake-videoer, siger SFon 29. april 2024 at 13:22
- Stoltenberg: Nato har ikke levet op til sine løfteron 29. april 2024 at 13:13
- Uheld på Vejlefjordbroen giver kø i eftermiddagstrafikkenon 29. april 2024 at 12:25
- 40 smittet med samme type salmonella – mistænker hakket kødon 29. april 2024 at 11:59
- Kongeparret skal på sit første statsbesøg 6. majon 29. april 2024 at 11:38
- Skotlands regeringschef træder tilbageon 29. april 2024 at 11:21
- Færdselsuheld spærrer spor og skaber kø på Storebæltsbroenon 29. april 2024 at 10:39
- Andreas Mogensen er tilbage på dansk jordon 29. april 2024 at 10:39
- Mand fundet død i skurvogn i Dragøron 29. april 2024 at 9:39
BT
- B.T.s dom: Fik en tiki-taka-lektion i Silkeborg – var næsten ikke til at tro!by nihl@bt.dk (Nicolai Haugaard Lund) on 29. april 2024 at 18:57
- Comeback til 5-procentslånet er tæt på: Så meget dyrere bliver det at købe boligby tham@euroinvestor.dk (Thomas Ambrosius, boligredaktør) on 29. april 2024 at 18:36
- Økonomisk trængt færge med nødråb: ‘Der skal ske noget nu’by beri@bt.dk (Berit Hartung) on 29. april 2024 at 18:20
- 13 års dårligdom i Odense: ‘Det er rystende’by rarv@bt.dk (Rasmus Rask Vendelbjerg) on 29. april 2024 at 18:08
- Efter mystiske hændelser: Ministre advarer om flykatastrofeby pebg@bt.dk (Per Børding) on 29. april 2024 at 18:05
Berlingske
- Blodsporene førte fra dobbeltdrabet i tysk by til en »aggressiv« russers bopæl. Og til en uhyggelig mistankeby phoi@berlingske.dk (Poul Høi) on 29. april 2024 at 19:07
Blodsporene fra dobbeltdrabet i den lille tyske by førte til en russers lejlighed, og de fører også til mistanken om et vestligt mareridt: at Kreml nu fører krigen på vestlig jord.
- Silkeborg klæder titelbejler af i ren opvisningon 29. april 2024 at 19:00
FC Midtjylland mistede et stort skridt i kampen om det danske mesterskab med et klart nederlag til Silkeborg.
- Organisation planlægger propalæstinensisk demonstration på Danmarks befrielsesdag: »Totalt skamløst«by alau@berlingske.dk (Anna Sofie Laue) on 29. april 2024 at 18:54
Propalæstinensiske demonstranter vil »fejre« befrielsen ved at kræve, at Israel nedlægger sine våben i Gaza. Det skaber kraftige reaktioner på sociale medier, heriblandt fra landets kirkeminister, Morten Dahlin.
- GPS-forstyrrelser fører til aflyste fly mellem Finland og Estlandon 29. april 2024 at 18:45
Finnair vil ikke flyve til byen Tartu i Estland i maj. Manipulation af GPS-signaler forstyrrer flytrafikken.
- Pengene kunne nemt følge patienterne, men sundhedsvæsenet hænger fast i uproduktiv kassetænkningon 29. april 2024 at 18:42
Sundhedsvæsenet er en af de sektorer, der har fået tilført flest penge gennem de sidste mange år. Alligevel kræver de stadig flere. Det er som at hælde mere vand i en tynd suppe, skriver kronikørerne.
- Ursula von der Leyen: Valget handler om demokratiet i Europaon 29. april 2024 at 18:24
Ligesom USA’s præsident, Joe Biden, slår von der Leyen i debat på, at demokratiet er truet før valg i EU.
- Partier på stribe er ved at miste tålmodigheden med topminister: »Det er jo definitionen på et løftebrud«by wals@berlingske.dk (William Alkærsig Springer) on 29. april 2024 at 18:24
Erhvervsministeren talte usandt, da han ved sin tiltrædelse lovede at gøre noget ved iværksætternes vilkår hurtigt, mener flere partier i Folketinget. De kritiserer ham i skarpe vendinger for endnu ikke at have indkaldt til forhandlinger – og kommer med en alvorlig anklage.
- Pia Kjærsgaard: CEPOS-direktør kunne have godt af et par måneder i hjemmeplejenon 29. april 2024 at 18:11
- Mona Juul: Et godt familieliv er mere end et veltrimmet Excel-arkon 29. april 2024 at 18:11
- Analyse: Hvilken interesse har Netanyahu i en fredsaftale? Hvorfor skulle Hamas sige ja?by utan@berlingske.dk (Uffe Taudal) on 29. april 2024 at 18:04
Mange kan nu se en åbning for en ny aftale om Gazastriben. Måske endda den store aftale, der kan ændre hele regionen. Problemet er, at de to parter, der skal sige ja, har mindst interesse i, at aftalen ændrer noget.
A4 Nu
- Metalindustriens Uddannelsesudvalg får erfaren sekretariatschefby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 29. april 2024 at 11:34
Susanne Bomholt Andersen starter som ny sekretariatschef hos Metalindustriens Uddannelsesudvalg til sommer.
- Tidligere Dansk Industri-fagleder stiger i graderne som DM’s nye cheføkonomby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 29. april 2024 at 10:55
Syv måneder efter, han startede i DM, kan Bjarke Lind nu kalde sig for organisationens cheføkonom.
- Lund: Regeringens opgør med bøger er til fare for unges fysiske sikkerhedby andreas@a4medier.dk (Andreas Antoni Lund) on 29. april 2024 at 6:00
KOMMENTAR: Christiansborg og arbejdsmarkedets parters kampagne for at få flere unge i fritidsjob er i bedste fald en overkompensation – i værste fald en al for stor fare for børn og unges sikkerhed.
- Serviceforbundet: Nej tak til lempelser af kravene til udenlandsk arbejdskraftby nyhedsdesk@a4medier.dk (Forretningsudvalget i Serviceforbundet) on 29. april 2024 at 6:00
Konsekvenserne for det danske arbejdsmarked kan blive store, hvis regeringen fjerner kravet om dansk bankkonto for udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU.
- Arbejdsgruppe skal se på forfatteres løn- og arbejdsvilkår i streamingens tidsalderby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 29. april 2024 at 6:00
Den nye arbejdsgruppe, der skal debattere forfatteres løn- og arbejdsvilkår, omfatter flere prominente navne.
- Danmarks største fagforbund slår alarm: Nye tal “ligner fortrængning” af dansk arbejdskraftby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 29. april 2024 at 6:00
Siden den nye beløbsordning blev indført, er antallet af ikke-europæiske ansættelser steget. Det bekymrer 3F. Dansk Industri genkender ikke billedet.
- Frygt for forkortelser af professionsuddannelser breder sig i flere forbundby maria@a4medier.dk (Maria Svehag) on 29. april 2024 at 6:00
ANALYSE: En forkortelse af pædagoguddannelsen har længe været på rygtebørsen. Men nu har frygten spredt sig til andre faggrupper, og kun én uddannelse er tilsyneladende fredet i den kommende reform. I kulissen forsøger man at forberede sit næste træk.
- DA: Vi kan godt luge ud i gamle regler, uden at gå på kompromis med sikkerhedenby nyhedsdesk@a4medier.dk (Christina Sode Haslund politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed DA) on 26. april 2024 at 7:00
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er en af de organisationer, der er gået forrest i kampen for færre arbejdsmiljøregler for at få unge i fritidsjob. I dette debatindlæg afviser de kritikken af, at færre regler risikerer at føre til flere ulykker og arbejdsskader, stress og mistrivsel.
- Aktindsigt afslører gentagne problemer med sikkerheden på Børsen-byggepladsby emma@a4medier.dk (Emma Bæksgaard Christensen) on 26. april 2024 at 7:00
En aktindsigt fra Arbejdstilsynet viser, at restaureringsarbejdet af Børsen-bygningen har fået fire strakspåbud tidligere i byggeprocessen. Dansk Erhverv og arkitektfirma bag afviser, at påbuddene er udtryk for en byggeplads uden styr på sikkerheden.
- Morten og Mette krammer – men den politiske regning for store bededag er endnu ikke betaltby nyhedsdesk@a4medier.dk (Gitte Redder, faglig kommentator) on 26. april 2024 at 6:30
KOMMENTAR: Udadtil er kollisionskursen mellem Socialdemokratiets top og fagbevægelsen afløst af kammeratlige kram. Men store bededag spøger fortsat. Så længe Socialdemokratiet er i regering med Moderaterne og Venstre, er fagbevægelsen på vagt. Og lønmodtagerne vil huske bededagen, næste gang de går til stemmeurnerne.
- Ny rapport om løntimer peger på løsning på stor beskæftigelsespolitisk hovepineby philip@a4medier.dk (Philip Rosenholm) on 26. april 2024 at 6:00
Ny rapport afdækker, hvilken effekt løntimer har på varig tilknytning til arbejdsmarkedet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med rapporten ved vi for første gang konkret, hvad der virker i forhold til denne målgruppe, vurderer topforsker.
- DEG-B’s nye formand: “Jeg kommer nok med mere livserfaring og jysk besindighed”by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Arbejdsgiversiden har udpeget Bo Sejer Frandsen fra Dansk Industri til ny formand for DEG-B, og han har gjort sig mange overvejelser om samarbejdet med DEG-L og internt i DEG-B.
- Podcast: Dronningemord i Kreds Sjælland ødelægger sygeplejerskernes borgfred efter OK24by kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 26. april 2024 at 6:00
En samlet kredsbestyrelse vil vælte den sjællandske sygeplejeskeformand i en bizar situation, hvor begge parter beskylder den anden for grov mobning og krænkelser. Der kan hurtigt gå national fagpolitik i sagen, lyder det fra A4’s faglige kommentator i nyeste afsnit af podcasten ‘Fagbevægelsen Uden Filter.’
- DEG-L’s nye formand: “Tiden er kommet til at gå i offensiven og sætte dagsordenen” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Der er brug for et tyngdeskifte, mener Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier – Ledernes nye formand, Allan Kortnum.
- Danske HF & VUC får ny formand efter seks årby julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
Næstformand for Danske HF & VUC (bestyrelserne) Birgit Lise Andersen er valgt til ny formand.
- Formænd og MF’er: Vil vi egentlig have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse?by nyhedsdesk@a4medier.dk (Victoria Velasquez, medlem af folketinget, Enhedslisten, Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet) on 26. april 2024 at 6:00
Hvis ja, så skal vi gøre op med den uretfærdige forskelsbehandling mellem studerende og lærlinge
- Tesfaye samler brikkerne til ny ungdomsuddannelse: “Det kan godt gøre lidt ondt på jer, der knokler for at få GF1 til at fungere” by julie@a4medier.dk (Julie Yapa ) on 26. april 2024 at 6:00
“De unge cykler rundt i grundforløbssystemet og falder fra,” lyder det fra børne- og undervisningsministeren.
- HK Nordjylland vælger ny fællesformand for 19.000 HK’ereby kristoffer@a4medier.dk (Kristoffer Nordskov) on 25. april 2024 at 12:24
Formand for HK Privat i Nordjylland Christina Madsen Kristiansen er blevet valgt som fællesformand for 19.000 medlemmer i alle fire nordjyske sektorer.
- Ny model for løntimer kan blive et centralt punkt i ekspertgruppes anbefalinger – men tør de investere i fagligheden?by jonas@a4medier.dk (Jonas Sivkær Grønvall) on 25. april 2024 at 6:00
ANALYSE: Løntimer til udsatte borgere bliver formentlig et centralt element i anbefalingerne fra regeringene ekspertgruppe. Men der venter eksperterne en stor opgave med at opstille nogle modeller, der kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
- Madsen: Det vælter ind over grænsen – heldigvisby km@a4medier.dk (Kristian Madsen) on 25. april 2024 at 6:00
Ny bog fra Rockwool Fonden vidner om det reelle dilemma, der foregår i værdidebattens skygge: Hvordan får vi mere indvandring uden at underminere vores samfunds stabilitet?
Altinget
- Vigtige klimadata fjernes fra eksperternes bord: Det svækker tallenes troværdighed, advarer professorby ffs@altinget.dk (Frida Flinch) on 29. april 2024 at 10:08
Nye klimatal fra Københavns Universitet har genantændt debatten om en CO2-afgift på landbruget. Men det er sidste gang, data vil blive indsamlet af uafhængige eksperter, fordi regeringen har besluttet at give opgaven til Miljøstyrelsen. Det svækker tallenes troværdighed i en politisk følsom debat, siger professor.
- Børns Vilkår: Det skal være ulovligt at lade børn være vidne til voldon 29. april 2024 at 10:00
At være vidne til vold i hjemmet kan være lige så skadeligt for et barn, som hvis barnet selv blev udsat vold. Derfor har Norge gjort det strafbart at begå vold i et barns nærvær. I Danmark er det på tide, at vi vedtager det samme, skriver specialkonsulent Anne Kappelgaard Bové.
- Nye EU-parlamentarikere sendes på kursus for at komme mobning af medarbejdere til livsby rikke@altinget.dk (Rikke Albrechtsen) on 29. april 2024 at 9:59
Fremtidens EU-parlamentarikere skal være bedre chefer. Efter årevis med klagesager og chikane af europæiske folkevalgtes ansatte sendes alle nyvalgte parlamentarikere nu på obligatorisk kursus i konflikthåndtering.
- Kina-ekspert afviser invasion af Taiwan: Xi Jinping er langt mindre risikovillig end Putinby kvp@altinget.dk (Kasper Valentin Poulsen) on 29. april 2024 at 5:30
Kina vil hellere indskrænke Taiwans autonomi bid for bid, end de vil kaste sig ud i en risikabel invasion, hvor tusindvis af kinesiske soldater sandsynligvis vil ende i ligkister. Det vurderer Kina-ekspert Andreas Bøje Forsby.
- Hvorfor bliver EU’s miljølovgivning trumfet?by elmdal@altinget.dk (Ida Elmdal Thagesen) on 29. april 2024 at 3:05
Landbrugsprotesterne i Europa har tilsyneladende haft en effekt. Derfor spørger vi i dagens afsnit af Altinget Ajour: Kommer der overhovedet til at blive vedtaget afgørende miljølovgivning i EU i den kommende tid?
- Politikerne klager over Facebook, men spiser direkte af Mark Zuckerbergs håndby sophie@altinget.dk (Sophie Bavnhøj) on 29. april 2024 at 3:00
Statsminister Mette Frederiksen kritiserer med rette den nådesløse debat på de sociale medier. Men de politiske partier har selv gjort sig dybt afhængige af tech-giganternes platforme, skriver Thomas Larsen.
- FH: Arbejdsgiverne løber fra deres ansvar for stresson 29. april 2024 at 3:00
Pilen peger suverænt på arbejdspladserne, når vi skal finde hovedårsagen til stress. Arbejdsgiverne må ind i kampen, så vi kan få bugt med de negative stresskurver, skriver Flemming Grønsund.
- Massefyringerne på Danish Crown har givet landbruget et forklaringsproblem – og Mette Frederiksen en trumf mod Støjbergby arp@altinget.dk (Andreas Arp) on 29. april 2024 at 2:00
Mette Frederiksen lancerede tirsdag et bemærkelsesværdigt modangreb på Inger Støjberg og dansk landbrug. Med statsministerens kritik udfordres en af landmændenes stærkeste fortællinger på det værst tænkelige tidspunkt.
- Forfatter: Muslimers endeløse krav om særbehandling viser, at integration ikke kan læreson 28. april 2024 at 4:00
Til trods for massive integrationsindsatser udgør muslimer i Danmark fortsat en lukket kreds. De muslimske talsmænd bør appellere til, at det muslimske civilsamfund dropper deres særkrav og i stedet køber ind på den kulturelle samfundskontrakt, skriver Rami Zouzou.
- Han står bag modellerne for en klimaafgift på landbruget. Nu fastslår han, at EU-løsning kan overflødiggøre dansk CO2-skatby pin@altinget.dk (Peter Ingemann Nielsen) on 28. april 2024 at 4:00
Et europæisk kvotemarked for landbruget kan træde i stedet for en dansk CO2-afgift, mener økonomiprofessor Michael Svarer. Når EU rykker, har det større effekt, siger han.
- Jesper Olsen om hjemsendt forsvarschef: Det kalder på nye vilkår for statens topcheferon 28. april 2024 at 3:00
Ansættelsesvilkår for de øverste chefer i staten matcher ikke den moderne verden. Tjenestemandsloven skal fornys, så ansvaret for systemfejl ikke afhænger af rygende pistoler eller nye jobs, skriver Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret.
- Jeg vædder gerne på, at Lars Bojes nye parti kommer i Folketinget ved næste valgby brink@altinget.dk (Emma Brink) on 28. april 2024 at 3:00
Det lader til, at Lars Boje Mathiesens tilhængere har tilgivet ham for formandshonoraret. Måske lidt på samme måde, som Trumps tilhængere har en grænseløs overbærenhed over for hans opførsel og udtalelser. Det er på mange måder samme segment, Boje går efter. Bare oversat til danske forhold, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
- Overblik: Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. majby simonkjoller@altinget.dk (Simon Engell Kjøller) on 27. april 2024 at 4:15
Markeringen af arbejdernes internationale kampdag 1. maj sker ved en række arrangementer rundt om i landet. Blandt dagens talere er politikere som Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Pelle Dragsted og Peter Hummelgaard og forbundsformænd som Claus Jensen, Dorthe Boe Danbjørg og Mona Striib. Få overblikket her.
- Bjarne Hastrup om ny ældrelov: “Vi bevæger os ud i uopdyrket land”by rl@altinget.dk (Rasmus Dahl Løppenthin) on 27. april 2024 at 4:00
Ældre Sagens direktør mener, det i høj grad er op til kommunerne at forløse ambitionerne i den nye ældrelov. Han glæder sig over øremærkede midler til faste teams, mens han ærgrer sig over, at forhandlingerne ikke blev koblet på den kommende sundhedslov. Og så advarer han imod at lægge sundhedsydelser over til kommunerne.
- Stine Bosse: Den maksimale grænse for dyretransporter i EU skal være otte timeron 27. april 2024 at 3:00
EU-Kommissionens forslag, der skal forbedre dyrevelfærden på transporter i Europa, skal være mere ambitiøst. Blandt andet skal den maksimale transporttid fastsættes til otte timer, skriver Stine Bosse.
- #dkpol: Fagbevægelse skød Støjbergs CO2-kritik i sænkby es@altinget.dk (Esben Schjørring) on 26. april 2024 at 14:00
Esben og Jakob taler om de seneste ugers hidsige værdidebat om infiltration og ”herskerattitude”, som Socialdemokratiets Frederik Vad har afstedkommet. Og så tager de en overflyvning over de mange retssager mod Donald Trump, hvor to er gået i gang, og til sidst kigger de på ældrereformen, der er en forsmag på fremtidens velfærd. Til sidst bliver det til en længere snak om den tyske filosof, Immanuel Kant.
Information
- 1. maj-minder og udlændingedebatten i folketingetby Redaktionen on 30. april 2024 at 4:00
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre
- Vi skal ikke fjerne skærmene, men gøre eleverne til medskabere af deres digitale fremtidby Nikolaj Bøllehuus on 29. april 2024 at 17:59
Kritikken af unges skærmbrug fører tit til et forsimplet forslag om, at skærmene skal fjernes i skolen. Men paternalisme er ikke løsningen. Unge skal kunne navigere i digitaliseringens tidsalder.
- Gymnasielærer: Det almene gymnasium præsterer kun til et firtalby Mogens Høyrup on 29. april 2024 at 17:59
De fleste lærere kan lide at undervise, og de fleste elever vil gerne lære. Men hvis mine kolleger og ledelsen trådte i karakter og optrådte med autoritet, kunne udbyttet øges med 25 procent
- Ny klimadom er en milepæl – men den slår også fast, at ingen domstol kan redde klimaetby Jens Elo Rytter on 29. april 2024 at 17:59
Efter en ny opsigtsvækkende dom fra Menneskerettighedsdomstolen risikerer europæiske stater at blive dømt, hvis de ikke har gjort nok for at beskytte borgerne mod klimaforandringer
- Pia Kjærsgaard roser egne husmoderlige bedrifter — og vender sig mod ’kvindeklynk’by Niels Ivar Larsen on 29. april 2024 at 17:58
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
- Er det held i uheld, at Jacob er blevet hjemløs?by Lars Kramhøft on 29. april 2024 at 17:57
Byens Lys er Informations stribe om forfatterspiren og eksiljyden Jacob. Vi følger hans prekære liv i København, håbet om det store litterære gennembrud og jagten på lejlighed, der er til at betale
- Sánchez valgte at blive – og har vundet det moralske overtag i Spanienby Martin Gøttske on 29. april 2024 at 17:57
Spaniens premierminister Pedro Sánchez truede med at gå, men valgte mandag alligevel at blive. Der kan nu blive skruet op for den allerede voldsomt polariserede politiske situation i landet
- Dansk natur er i tilbagegang, men i en gammel baggård prøver de at skabe håbby Laurids Sandborg on 29. april 2024 at 17:56
I torsdags blev der for anden gang afholdt Danmarks Nationale Klimahandledag, hvor 115.000 i år havde engageret sig. Her bliver forandringerne konkrete, og det er små bidrag til en natur under pres
- Forfatteren til Frankenstein skrev også en roman om en fars forelskelse i sin egen datterby Thomas Thurah on 29. april 2024 at 17:55
Mary Shelleys bog er chokerende, rystende modig og beskriver samme dystert besjælede natur som i Lars von Triers ’Antichrist’
- Messerschmidts AI-spas undergraver ikke demokratiet, men er en god påmindelse om behovet for reguleringby Rasmus Elmelund on 29. april 2024 at 17:54
Et satirisk klip fra DF med en drømmende partiformand og en AI-genereret statsminister fordømmes vidt og bredt, men der er et andet og større problem: Politisk indhold, der ikke deklareres
Børsen
- Høje renter presser europæiske virksomhederby hebn@borsen.dk (Heidi Birgitte Nielsen) on 29. april 2024 at 16:00
Mens håbet om store og hurtige rentenedsættelser svinder ind til næsten ingenting, står gældsatte eu…
- Giftedderkopper og jordskælv holder ikke filminstruktør Lone Scherfig tilbageby miso@borsen.dk (Michael Solgaard) on 29. april 2024 at 15:30
Det var hendes nysgerrighed og udlængsel, der lokkede filminstruktør Lone Scherfig til Chile. Men se…
- Terma har investeret i solceller, men må ikke tænde for strømmenby swje@borsen.dk (Sofie Willert) on 29. april 2024 at 14:30
Hos Terma i Grenaa er der solceller på taget. Forhåbningen var, at de mørkeblå plader kunne forsyne…
- Analyse: Putins forsvarsindustri leverer ikke nok – Ukraine ødelægger mereby Af Hakon Redder, udenrigsredaktør on 29. april 2024 at 14:00
Massevis af kampvogne med 60 og 70 år i larvefødderne køres ud af de russiske fjernlagre, der engang…
- To sydeuropæiske navne svækker Mette Frederiksens chancerby lowi@borsen.dk (Louise With) on 29. april 2024 at 13:30
Et politisk drama i Spanien sluttede mandag formiddag med meldingen om, at Pedro Sánchez har beslutt…
- Novo Nordisk dikterede danske eliteaktier – Her er aktierne, der rykkedeby grth@borsen.dk (Gro Høyer Thielst) on 29. april 2024 at 13:01
Dagens handel med de danske eliteaktier i C25-indekset var præget af Novo Nordisk, der først svinged…
- Helle Ib: Statskassen må ikke åbnes på vid gab for beskyttelsespenge til Venstreby Helle Ib on 29. april 2024 at 12:35
Tirsdag offentliggøres den nye klimafremskrivning. Mon ikke den vil vise, at målene om CO2-reduktion…
- Dansk startup med store profiler i ryggen vil udfordre Google og Open AIby miol@borsen.dk (Mikkel Bødker Olesen) on 29. april 2024 at 12:30
Store tech-selskaber som Google og Open AI poster mange millioner i deres populære chatbotter Gemini…
- Otte påbud til Saxo Bank: “Bliver håndteret med største alvor”by ambe@borsen.dk (Amanda Sigrid Hallum Bendtsen) on 29. april 2024 at 12:29
Saxo Bank har ikke styr på compliance og skal derfor polstre sig bedre økonomisk.Det slår Finanstils…
- Sampension advarer før generalforsamling: “Vores tålmodighed med Equinor er ikke uendelig”by grth@borsen.dk (Gro Høyer Thielst) on 29. april 2024 at 12:15
Sampension skruer op for sit aktive ejerskab over for det norske energiselskab Equinor, når selskabe…
- Første test: 7-sæders kæmpe-Skoda med benzinmotor fungerer godtby Af Jeppe Dalby on 29. april 2024 at 11:00
Den store Skoda Kodiaq er blevet endnu større og har fået VW-gruppens seneste teknologi. Vi er invit…
- Topchef i hård kritik af dyr administration i ATP-fondby frje@borsen.dk (Frederik Jensen) on 29. april 2024 at 10:15
På sin vis er det en positiv nyhed, at der i 2023 kun blev udbetalt 200.000 kr. til danske lønmodtag…
- Færre fødsler giver mindre marked til børnetøjsfirmaby bjba@borsen.dk (Bjarne Bang) on 29. april 2024 at 9:29
Den kapitalfondsejede midtjyske børnetøjskoncern Brands4kids halverede næsten sit resultat sidste år…
- Topchef i Bruun Rasmussen stopperby anma@borsen.dk (Andreas Toftum Maltesen) on 29. april 2024 at 9:04
Jakob Dupont, adm. direktør i Bruun Rasmussen, fratræder sin stilling.Det oplyser auktionshuset i en…
- Norlys står foran milliardinvesteringer: Topchef åbner for nye frasalgby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 29. april 2024 at 9:00
Storstilede planer om at udvide netværket af ladestandere til elbiler, en markant udbygning af elnet…
- Ekspert har analyseret vælgere i mere end et årti: Nu har han en dyster forudsigelse om Venstreby nini@borsen.dk (Nicolas Stig Nielsen) on 29. april 2024 at 8:00
En gammelt ordsprog lyder, at man ikke må sparke på nogen, der ligger ned. Mens det er en udmærket g…
- Flying Tiger omsætter for tæt på 5 mia. kr.by Ritzau on 29. april 2024 at 7:34
Butikskæden Flying Tiger Copenhagen nærmer sig 5 mia. kr. i omsætning.Det oplyser selskabet bag i en…
- Grum overraskelse kan vente nedbrændt børsbygningby sojo@borsen.dk (Sophie Kaae Jørgensen) on 29. april 2024 at 7:25
Det er et trist syn, der møder forbipasserende på Slotsholmen, hvor Christian 4.’s ikoniske vanddrag…
- Pedro Sánchez bliver på posten efter usædvanlig tænkepauseby lowi@borsen.dk (Louise With) on 29. april 2024 at 7:08
Den spanske premierminister Pedro Sánchez bliver på posten. Det meddeler han i en tv-tale mandag for…
- Tonsvis af mistænkeligt træ kørt til fabrik på Falsterby maso@borsen.dk (Mathias Sommer) on 29. april 2024 at 6:00
Et par kilometer nord for Nykøbing Falster ligger den familieejede emballagevirksomhed Granby Pack.S…
- To gange frasalg: Her er aktierne i fokus mandagby grth@borsen.dk (Gro Høyer Thielst) on 29. april 2024 at 5:01
Ugen begynder, som den lukkede i sidste uge, og som den er begyndt i Asien, nemlig i plus.De danske…
- Ørsted sælger sin franske forretningby ceve@borsen.dk (Cecilie Veile) on 29. april 2024 at 4:35
Opdateret 9.30 – Ørsted frasælger sin franske landvind- og solenergiforretning Ostwind France, som s…
- Stine Bosse sætter uret til kl. 5.30 og har én særlig morgenrutineby Af Annelise Hartmann Eskesen on 29. april 2024 at 4:30
Morgenrutine gennem 30 årHelsingør Havn trækker i mig. Det er nok her, jeg kommer allermest, det er…
- Emma Holten vil gøre op med Finansministeriets regnemodellerby beda@borsen.dk (Benjamin Dane) on 29. april 2024 at 4:30
EMMA HOLTEN MIMER undskyldende, mens hun forsøger at slippe ud af en telefonsamtale, der tydeligvis…
- Centrale forventninger på kollisionskurs i ATPby tojo@borsen.dk (Tor Johannesson) on 29. april 2024 at 2:30
De danske lønmodtageres pensionskasse, ATP, får i fremtiden endnu sværere ved at levere et afkast, s…
Kristeligt Dagblad
- Ældre har behov for mindre søvn end andre. Hvordan kan det være?by Amalie Obbekjær Jensen on 29. april 2024 at 19:14
Du kan sove, når du bliver gammel, lyder det kendte ordsprog. Men kan man egentlig det?Sundhedsstyrelsen har for første gang udarbejdet konkrete anbefalinger til alle danskere om, hvor mange timer man bør sove i døgnet, og her lyder tommelfingerreglen, at jo ældre du er, desto færre timer i drømmeland har du faktisk brug for.For unge mellem 14 og 17 år anbefales 8 til 10 timer søvn på et døgn, mens anbefalingen til voksne mellem 18 og 64 år lyder på syv til ni timers søvn. Voksne over 65 år anbefales blot at sove mellem syv og otte timer på et døgn. Der er flere årsager til det lavere søvnbehov hos ældre, fortæller Maja Bæksgaard Jørgensen, som er sektionsleder hos Sundhedsstyrelsen. For det første ændrer søvnen sig helt naturligt med alderen, hvilket for mange resulterer i mindre søvn.Mængden af dyb søvn reduceres, og antallet af opvågninger øges, samtidig med at kroppen producerer mindre melatonin, som er det hormon, der fortæller kroppen, at det er mørkt, og som dermed er med til at regulere døgnrytmen.International forskning viser også, at for mange timers søvn hos ældre over 65 år faktisk kan være forbundet med øget sygelighed. ”En meget lang søvnlængde kan være en markør for fysisk sygdom eller psykisk lidelse, som man skal reagere på,” siger Maja Bæksgaard Jørgensen.Lige under 40 procent af voksne over 65 år sover det anbefalede antal timer, knap 35 procent sover for lidt, og de sidste 25 procent sover mere end anbefalet. For voksne mellem 18 og 64 år er det cirka 60 procent, som sover det anbefalede antal timer. Det viser rapporten Danskernes Sundhed 2023 fra Syddansk Universitet.Hverken natuglen, syvsoveren eller den, der nyder en lur hen på eftermiddagen, har dog grund til at bekymre sig, så længe man grundlæggende føler sig veltilpas og udhvilet.“Sund søvn er først og fremmest karakteriseret ved, at man føler sig tilfreds med den søvnlængde og den kvalitet, man får i sin søvn – og samtidig føler sig frisk og veludhvilet i dagtimerne. Det er meget individuelt. Anbefalingerne er generelle og kan bruges som et pejlemærke. Hvis man for eksempel sover længe og samtidig ikke føler sig frisk og veludhvilet, kan det være noget, man skal være opmærksom på,” siger Maja Bæksgaard Jørgensen.“Samtidig har anbefalingerne også det formål at skabe opmærksomhed om, hvor vigtig søvn er for både vores mentale og fysiske sundhed. Vi ved, at søvn er en beskyttende faktor, der kan fremme både mental og fysisk sundhed, og derfor vil vi gerne slå et slag for, at vi får prioriteret søvnen.”
- Vistisen i debat med von der Leyen: Jeg vil fyre dig som den førsteon 29. april 2024 at 19:14
Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, vil fyrer EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som den første af 10.000 “EU-bureaukrater”, hvis ID-gruppen får magten i EU-Parlamentet.Det siger Vistisen direkte henvendt til Ursula von der Leyen, som han står ved siden af i den første spidskandidat-debat i valgkampen. Den foregår mandag i den hollandske by Maastricht foran et stort publikum.- Vores kampagneløfte er, at vi vil fyre 10.000 EU-bureaukrater. Og jeg vil gerne begynde med dig, Ursula von der Leyen, siger Anders Vistisen, mens der lyder et gisp i salen.Dansk Folkepartis EU-spidskandidat er mandag repræsentant for den højreorienterede gruppe Identitet og Demokrati (ID) i debatten. Dermed taler han på vegne af de øvrige europæiske partier, der er med i ID-gruppen.Det skete med en sprogbrug, som gav mindelser om den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.- Bruxelles er blevet en sump, lød det fra Anders Vistisen.Han henvendte sig direkte til Ursula von der Leyen med sin kritik.- Din periode i EU-Kommissionen har været en katastrofe. Millioner af illegale migranter er kommet ind i vores kontinent på din vagt.- Du har været i fokus for Pfizer-skandalen, og ikke én europæer kunne stemme på dig, første gang du fik posten. Og de kan heller ikke stemme på dig denne gang.- Det er ikke et europæisk demokrati værdigt, siger Anders Vistisen.Ursula von der Leyen er populær blandt EU-landenes ledere efter hendes indsats under corona-epidemien og krigen i Ukraine. Men i EU-Parlamentet har hun et spinkelt mandat bag sig.Den tidligere tyske forsvarsminister var ikke blandt EU-Parlamentets spidskandidater, da hun i 2019 overraskende blevet trukket frem som EU-landenes bud på en ny formand for EU-Kommissionen.Efter valget i 2019 klarede von der Leyen sig kun igennem EU-Parlamentets godkendelse med ni flere stemmer end krævet.Denne gang stiller hun heller ikke op til EU-Parlamentsvalget. Dermed har vælgerne ikke mulighed for at stemme på hende.- Hvis det står til os i ID-gruppen, så vil du blive den første, der bliver fyret efter valget til EU-Parlamentet, siger Anders Vistisen.Han anklagede under debatten desuden Ursusla von der Leyen for at føre en klimapolitik, der koster EU job og konkurrenceevne ved at stille hårdere krav end Kina og USA gør.Debatten var den første, hvor spidskandidater – såkaldte spitzenkandidater – fra alle grupper i Europa-Parlamentet deltog.I alt deltager otte spidskandidater i debatten. Den er arrangeret af organisationen Studio Europa Maastrict og det store EU-medie Politico.Det så ellers ud til, at Anders Vistisen ikke fik lov til at deltage i debatten.Tidligere i april skrev Altinget, at arrangørerne ikke ville invitere Anders Vistisen, da han ikke opfyldte et kriterium for at deltage i debatten.Spidskandidaterne skal nemlig være sin gruppes bud på den næste formand for EU-Kommissionen. Men Anders Vistisens ID-gruppe mener ikke, at posten som formand for EU-Kommissionen skal blandes ind i valgkampen, da det i sidste ende er EU-landenes regeringer, der vælger kommissionsformand.Anders Vistisen kaldte det “en undskyldning for, at man ikke vil have os med i debatterne” til Altinget.I sidste uge ombestemte arrangørerne sig så efter pres fra den europæiske sammenslutning af partier yderst til højre./ritzau/
- Organisationer frygter, at bunden bliver slået ud af det danske genbrugsmarked. Nu kræver politikere svar fra ministerenby Britta Søndergaard on 29. april 2024 at 19:14
Der skal findes en løsning, så et EU-direktiv ikke kommer til at spænde ben for indsamlingen af genbrugstøj.Sådan lyder det fra flere ordførere i Folketingets Europaudvalg efter en artikel i Kristeligt Dagblad lørdag. Her fortalte Røde Kors, Kirkens Korshær og indsamlingsorganisationernes interesseorganisation, Isobro, om deres frygt for, at en ændring i et EU-direktiv – det såkaldte affaldsrammedirektiv – vil slå bunden ud af det danske genbrugsmarked. Ifølge organisationerne kan direktivet, der har som mål at genbruge tekstiler og dermed mindske klimabelastningen, gøre det vanskeligere at samle ind i tøjcontainere. Derudover kan det betyde en masse administrativt bøvl, fordi frivillige fremover skal gennemgå kurser i affaldssortering. Indtægter fra salg af genbrugstøj udgør en stigende del af de humanitære og kirkelige foreningers indtægter og beløb sig til i alt 312 millioner kroner ifølge de nyeste tal fra 2022.SF’s EU-ordfører, Marianne Bigum, understreger, at de humanitære organisationers muligheder for at samle tøj ind skal bevares. Samtidig støtter SF, at EU med de nye ændringer i direktivet vil sikre mere genbrug af tekstiler til gavn for klima og natur.”Jeg forstår godt de humanitære organisationers bekymring, og derfor spurgte jeg miljøministeren på et Europaudvalgsmøde i sidste uge, hvordan en løsning kunne se ud. Det fik jeg ikke superklare svar på. Ministeren lagde stor vægt på at få afhjulpet problemet, men fordi han ikke rigtig kunne redegøre for en løsning, er jeg stadig bekymret,” siger Marianne Bigum.Også Alternativets erhvervsordfører Sascha Faxe mener, at regeringen bør lægge sig i selen for at bevare den humanitære genbrugssektor. Hun vil nu stille spørgsmål til miljøminister Magnus Heunicke (S) om sagen.”Intentionen i direktivet, nemlig at skabe mindre affald, er fantastisk. Men tankegangen bag forslaget om at gøre alle brugte tekstiler til affald er problematisk. Det har store konsekvenser, hvis det velfungerende genbrugssystem i Danmark bliver smadret,” siger Sascha Faxe.Mere fortrøstningsfuld er De Radikales EU-ordfører, Christian Friis Bach.”Vi har fået miljøministerens ord for, at han vil arbejde hårdt for at sikre, at organisationernes kæmpestore arbejde med at sortere og sælge brugt tøj ikke kommer i fare, og det tror jeg vil lykkes, ” siger Christian Friis Bach.Den radikale ordfører lover at ”have skarpt fokus på”, at direktivet fortsat gør det muligt at samle tøj ind.Formand for for Folketingets Europaudvalg, den konservative Niels Flemming Hansen, tror også, at der bliver fundet en løsning. Han pointerer samtidig, at ændringerne i direktivet ikke må sætte en stopper for indsamling af tøj til velgørenhed.Danmarksdemokraternes EU-ordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, vil også holde et vågent øje med, at der kommer en løsning.”Man kan altid være utryg ved, hvad der sker, når forslag kommer ind i EU’s maskineri. Jeg er er glad for, at regeringen vil arbejde for, at de humanitære organisationer fortsat kan samle ind. Vi vil holde regeringen fast på, hvad den har lovet,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.Dansk Folkepartis EU-ordfører, Alex Ahrendtsen, har stemt imod det foreløbige udkast til direktivet.”Vi har ikke gode erfaringer med EU-lovgivning. Hver gang der kommer et direktiv eller en forordning til behandling i Europaudvalget, så er det fordyrende og medfører mere bureaukrati. Alene af den grund stemmer vi ofte nej,” siger Alex Ahrendtsen.Miljøminister Magnus Heunicke (S) udtalte på Europaudvalgsmødet i sidste uge, at det er vigtigt for regeringen at sikre, at de humanitære organisationer kan fortsætte deres tøjindsamlinger.Det har ikke inden deadline været muligt at få ministeren til at kommentere SF’s kritik af, at regeringen mangler at komme med et konkret løsningsforslag, der sikrer de danske genbrugsbutikker.
- 20-årig mand er død efter soloulykke på Vestfynon 29. april 2024 at 19:14
En 20-årig mand er afgået ved døden mandag, efter at han søndag kørte frontalt ind i et træ på Mosemarksvej i Ebberup på Vestfyn.Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.Politiet modtog anmeldelsen søndag eftermiddag klokken 16.20.Der var ikke andre til stede i bilen, skriver mediet.Efter ulykken blev manden bragt til Odense Universitetshospital, hvor han var i kritisk tilstand. Mandag er han så afgået ved døden, oplyser vagtchef Milan Holck til TV 2 Fyn.Omstændighederne omkring ulykken oplyses ikke. Det vides ikke, præcis hvad der førte til ulykken, eller hvor hurtigt manden kørte.De pårørende er underrettet./ritzau/
- Minister: Langt over stregen at lave deepfake-video af modstanderon 29. april 2024 at 19:14
Det er både “over stregen” og “en uheldig glidebane”, at Dansk Folkeparti i weekenden delte en AI-generet video af statsminister Mette Frederiksen (S) på sociale medier.Det siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), der har kunstig intelligens i sit ressortområde.Videoen er en såkaldt deepfake, hvor der er manipuleret med videoer og lydoptagelser af statsministeren ved hjælp af kunstig intelligens.I videoen siger Mette Frederiksen blandt andet, at efter succesen med at afskaffe store bededag vil regeringen nu også afskaffe pinsen, påsken og julen.- Jeg synes, det er langt over stregen, at Dansk Folkeparti laver en deepfake af en politisk modstander. Og jeg synes heller ikke, det er ordentligt, og de burde ikke gøre det, lyder reaktionen fra Marie Bjerre.- Det er også et problem for vores demokrati og samfund. For med deepfake kan man lave materiale, som ser enormt troværdigt ud, og det gør altså, at man virkelig kan få skabt noget misinformation. Derfor er det også meget alvorligt, at Dansk Folkeparti bruger deepfake til den her slags.Marie Bjerre mener, at deepfake-videoer først kan gå an, hvis der er samtykke fra personen, det går ud over.- Hvis man vil lave deepfakes af personer, så må man bede om tilladelse. Det vil være den ordentlige måde at gøre det på, siger hun.Videre henviser hun til, at det i forvejen i dag “efter omstændighederne” kan være strafbart at lave deepfake-videoer, da der kan være tale om identitetsmisbrug.Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, sagde tidligere mandag til fagbladet Journalisten, at han ikke har spurgt statsministeren om samtykke.Over for fagbladet afviste han også kritik fra flere sider. Morten Messerschmidt sagde, at videoen skal ses som satire.- Det, vi kan gøre, er at vise danskerne, hvordan man kan bruge de nye teknologier, og hvordan man kan bruge det på en god måde, som her en underholdende og satirisk måde, sagde Morten Messerschmidt til Journalisten.Marie Bjerre anerkender, at det er et “humoristisk indslag”.- Men jeg synes ikke, det er måden, man skal lave satire på.Hun kalder det en “uheldig glidebane” med deepfake-videoer af politiske modstandere.- Så kan det være enormt svært at se, hvad der er rigtigt og forkert.Det er dog positivt, at Dansk Folkeparti har skrevet øverst i højre hjørne i videoen, at den er “AI-generet”, mener digitaliseringsministeren./ritzau/
- Jordskred fra kirkegård har to gange ramt pastor Kapingas hjem. Nu pudser han advokat på sognekirkeby Niels Hein on 29. april 2024 at 19:14
Onsdag aften den 7. februar var alt, som det plejede i parcelhuset på Banevang i Vejle. Faderen Kapinga Mushagalusa, hans kone og de to ældste børn hyggede sig i stuen, men de tre yngste var puttet i seng.Dagene forinden havde Danmark, og særligt Vejle, oplevet rekordstore regnmængder. Denne aften var vejret dog tørt og fredeligt. Men ved 21-tiden begyndte jorden at ryste, og en øredøvende buldren rev familien ud af aftenfreden.Ud ad vinduet så de tonsvis af jord og store træer skride ned ad skrænten på nabogrunden, bryde ind gennem stakittet, ind i haven og knuse garagebygningen ved siden af parcelhuset.Kapinga Mushagalusa og hans hustru beordrede de chokerede og søvndrukne børn ud på vejen og væk fra katastrofen.Kort efter ankom politi og beredskab, der evakuerede familien Mushagalusa og tre andre familier på vejen.Nu, snart tre måneder efter, er familiens hjem stadig præget af katastrofen.Garagen, som familien brugte til opbevaring, ligner en ruin, den overdækkede terrasse er i kaos, og børnenes trampolin er ødelagt.Kapinga Mushagalusa går forsigtigt frem i den mudrede have og viser ødelæggelserne frem.”Det var her, vi havde vores liv om sommeren. Vi lavede alt herude. Sådan bliver det ikke i år,” siger Kapinga Mushagalusa.Han kigger op på den 25 meter høje og stejle skrænt på nabogrunden, der er ejet af Mølholm Kirke, hvor jordskreddet startede. Her afslører et frisk og mudret ar, hvor en gruppe træer, der nu ligger i familiens have og garage, engang stod. Det kan virke som rent held, at jordskreddet fandt sted på netop denne del af skrænten. Var det blevet udløst få meter til venstre, var jord og træer endt i familiens soveværelser. Og så var det “slut”, som Kapinga Mushagalusa formulerer det. Foto: Michael Drost-Hansen Det kan virke som rent held, at jordskreddet fandt sted på netop denne del af skrænten. Var det blevet udløst få meter til venstre, var jord og træer endt i familiens soveværelser. Og så var det “slut”, som Kapinga Mushagalusa formulerer det.Men det har intet at gøre med held, når katastrofen kun ramte materielle ting, mener han.”Det var Guds nåde. Simpelthen,” siger Kapinga Mushagalusa, der både arbejder som buschauffør i Vejle og som seniorpastor i International Christian Fellowship Ministries Denmark. Her plejer han en voksende menighed af både afrikanske og danske kirkegængere, der på hjemmesiden beskrives som en evangelisk apostolsk frikirke.Kapinga Mushagalusa stammer selv fra Congo og kom til Danmark på flugt fra krig. Nu frygter han, at familiens vel er truet af fremtidige skred i det ellers fredelige Vejle.Mens han fortæller, løber hans øjne i vand, men det skyldes vinden, ikke situationen, forklarer Kapinga Mushagalusa.Det har dog været nogle pressede uger for familien, der først for nylig er vendt hjem til Banevang.I tiden efter katastrofen blev den syv personer store familie indkvarteret på et hostel og siden et enkelt 32 m2 stort hotelværelse i Vejle centrum. Selvom kommunen betalte en del af overnatningen, så har opholdet tæret på familiens økonomi, da der skulle købes færdiglavet mad og betales en parkeringsafgift på 70 kroner hver eneste dag.Da en geolog betalt af Mølholm Menighedsråd for nylig fastslog, at der ikke ville ske yderligere skred foreløbig, mente kommunen, at det var på tide for familien at vende hjem. “Det var her, vi havde vores liv om sommeren. Vi lavede alt herude. Sådan bliver det ikke i år,” siger Kapinga Mushagalusa om sin have. Foto: Michael Drost-Hansen Nu venter Kapinga Mushagalusa og familien på at finde ud af, hvem der betaler skaderne og sørger for, at der ikke kommer yderligere skred fra skrænten. Sidste gang – for det er ikke første gang, at jorden på skrænten har været i skred – måtte familien selv betale for skaderne. Dengang i 2020 var skreddet mindre og resulterede kun i et ødelagt legehus og en masse jord og vand i haven. Forsikringen dækkede ikke skader uden for huset, og fra Mølholm Kirke, der ejer skrænten, kom der heller ingen penge. Der kom dog en udstrakt hånd:”Præsten kom ned med blomster, og menighedsrådet satte en pumpe op, der kunne dræne haven. Men de kom lidt senere og tog pumpen tilbage, selvom der stadig var vand i haven, fordi de skulle bruge den igen,” siger Kapinga Mushagalusa Denne gang er der ikke kommet nogen udstrakt hånd fra kirken bag skrænten.”Og de skulle være kristne mennesker,” siger han og ryster på hovedet.Til gengæld er forsikringen trådt til med advokatbistand, fordi skreddet denne gang er gået ud over bygninger. Kapinga Mushagalusa håber derfor, at han endelig kan opnå retfærdighed:”Kirken har fået en geolog til at udarbejde en rapport, der viser, at skrænten er lavet alt for stejl, og at skreddet var uundgåeligt. Derfor siger min advokat, at kirken eller kommunen måske tager ansvaret på sig. Ellers tager vi den i retten,” siger Kapinga Mushagalusa.Mølholm Kirke og Kirkegård ligger på et højdedrag 40 meter over havets overflade med udsigt over Vejle by. En naturlig skrænt formet af istidens smeltevand ligger som en hestesko langs højdedraget. Men den del af skrænten, der ligger ligger ud til Banevang, er ikke naturlig skabt. Det forklarer Frode Elkjær Jakobsen, der er menighedsrådsformand i Mølholm Kirke, mens han viser rundt på stierne på det skovbeklædte højdedrag:”Husene nede på Banevang ligger faktisk i en gammel grusgrav. Man har gravet efter sand og grus i skrænten, og det er derfor, den er så stejl. Ifølge min vurdering burde man slet ikke have bygget huse dernede,” forklarer Frode Elkjær Jakobsen, der for nylig modtog en geologisk rapport om skreddet.Den viser blandt andet, at skråningen er stejlest netop der, hvor Kapinga Mushagalusa bor, og at den er så stejl, at den var “mere eller mindre forudbestemt til at skride”, som der står i rapporten. “Husene nede på Banevang ligger faktisk i en gammel grusgrav. Man har gravet efter sand og grus i skrænten, og det er derfor, den er så stejl. Ifølge min vurdering burde man slet ikke have bygget huse dernede,” forklarer Frode Elkjær Jakobsen, der for nylig modtog en geologisk rapport om skreddet. Foto: Niels Hein Samme rapport fastslår, at den direkte årsag til jordskreddet var flere døgns voldsomt regnvejr, der skabte en høj vandstand i jorden på højdedraget. Onsdag den 7. februar faldt temperaturen til under frysepunktet, hvilket medførte sprækker i jorden, der udløste skreddet.”Takket være rapporten ved vi, at det var en kombination af en menneskeskabt, stejl skrænt og særlige vejrforhold, der udløste skreddet. Næste skridt er at finde ud af, hvordan vi kan undgå, at det sker igen. Det kunne være ved at dele skrænten op i trin, så den er mindre stejl, eller ved at lave dræn, så vi leder vandet væk,” siger Frode Elkjær Jakobsen.Grunden til, at man ikke allerede efter det forrige skred i 2020 udarbejdede en geologisk rapport var, at Vejle Kommune dengang nåede frem til, at kirken ikke var ansvarlig, forklarer Frode Elkjær Jakobsen.Denne gang oplever man, at kommunen ikke har ønsket at involvere sig, men i stedet har meddelt, at den betragter det som en sag mellem kirken og Kapinga Mushagalusa på Banevang. Selvom kirken er ejer af en skrænt, som en geolog har vurderet er ustabil, så mener menighedsrådet ikke, at kirken er ansvarlig for skreddet den 7. februar og skaderne på Kapinga Mushagalusas hjem. Kirkens advokater har fået overdraget den geologiske rapport, og man afventer nu deres vurdering.”For vores vedkommende kører sagen i to spor. Det ene er, om vi er direkte skadesansvarlige i forhold til skaderne på huset på Banevang. Det andet er, om vi kan leve med at være ejere af en skrænt, der formentlig vil skride igen,” siger Frode Elkjær Jakobsen.Fra skrænten er der godt 300 meter til selve kirken, der er bygget i 1952 for at betjene den hurtigt voksende forstad Mølholm. Her fornemmer man, at der er et aktivt kirkeliv. Fra den halvåbne kirkedør høres sang fra minikonfirmander, og på sognehusets opslagstavle er der reklame for Sigurd Barrett-koncert, foredrag og fællessang. Mølholm Kirke og Kirkegård ligger på et højdedrag 40 meter over havets overflade med udsigt over Vejle by. En naturlig skrænt, formet af istidens smeltevand, ligger som en hestesko langs højdedraget Foto: Michael Drost-Hansen Den venlighed, som Kapinga Mushagalusa har savnet fra den hvide kirke på højdedraget, har ikke været tilbageholdt af ond vilje eller ligegyldighed, forklarer menighedsrådsformanden:”Hvis vi kunne havde forhindret skreddet, havde vi gjort det, og hvis vi kunne rydde op efter skaderne, så havde vi også gjort det. Men hvordan? Som det er nu, ville jeg hverken turde at sætte ansatte eller frivillige til at arbejde på skrænten, og vi har ikke frie midler til at hyre entreprenører,” siger Frode Elkjær Jakobsen.Det blev ikke diskuteret, om man skulle finde en midlertidig bolig til den katastroferamte familie, sådan som kirker nogle steder har gjort med ukrainske flygtninge, siger han. “Men vi har da stor forståelse for, hvilken ulykkelig situation de er i, og at fremtiden er usikker. Jeg havde ikke selv lyst til at bo dernede,” siger Frode Elkjær Jakobsen.Vejle Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen over for Kristeligt Dagblad.
- Sognepræst mener, vi har meget at lære af russerne: Dybt nede i deres folkesjæl finder man håbon 29. april 2024 at 19:14
”Vi skal ikke lære noget som helst af Rusland. Det skal vi ikke, overhovedet.” Ordene er statsminister Mette Frederiksens og faldt forleden i et afsnit af DR-programmet “Genstart” (bragt den 10. april). Programmet handlede godt nok om arbejdsmoral, men statsministerens ord skriver sig alligevel ind i en stadig stigende uvilje mod at forholde sig nysgerrigt til Rusland som nation.Og hendes ord ærgrer mig og bekymrer mig egentlig også. For sandheden er omvendt. Vi har meget at lære af Rusland. Det ved enhver, som har kastet sin tid og nysgerrighed i retning af den russiske kulturs skatkammer. Vi har tungtvejende grunde til at beskæftige os med russerne og med deres kultur. Det havde vi før krigen. Og det har vi også nu, hvor krigen hver dag synes at vinde momentum.Netop nu burde vi i høj grad interessere os for det russiske perspektiv. For den russiske selvforståelse og ikke mindst for den russiske udlægning af krigens såkaldte nødvendighed.Derfor vil jeg her forsøge at skitsere, hvad vi kan vinde ved at forlade Mette Frederiksens standpunkt. Og i stedet interessere os for den modstander, som atter har rejst sig i Øst.For det første, så er det efterhånden klart, at Ruslands krig i Ukraine ikke blot er en territorial krig. Sådan tolker vi den gerne, men russerne selv fortæller os ganske åbent noget andet. Krigen handler ikke kun om landegrænser og stiplede linjer. Der er i russisk optik snarere tale om en civilisatorisk konflikt, hvoraf kun én af de krigsførende magter kan bestå. Enten falder Rusland, eller også falder vi: Det dekadente og degenererede Vesten. Det er i hvert fald den konflikt, som søges optegnet.Krigen er nemlig, for Putin at se, frem for alt filosofisk begrundet. Kimen i den russiske folkesjæl er, ifølge ham, så grundlæggende uforenelig med os, at krigen ikke blot er uundgåelig. Den er også nødvendig. Blot forleden kunne man da også læse, hvordan Folkerådet for Den Russiske Verden karakteriserede krigen som en ”hellig krig” ført mod Vesten, som er ”faldet i satanismens hænder”. Ønsker man at udforske dette perspektiv yderligere, så er Putins dystopiske ”hoffilosof” Alexandr Dugin (født i 1962) et godt sted at begynde. For han er om nogen talsmand for dette foruroligende synspunkt.Dette bringer mig til den næste pointe: Eftersom Rusland forstår krigen mod Ukraine og Vesten som en civilisatorisk konflikt, så kommer vi aldrig til forstå krigen, hvis vi ikke forstår den civilisation, som Putin og hans ligesindede hævder at stå vagt om. Og derfor bør vi læse russisk litteratur. Og russisk historie. Fordi vi heri kan læse os frem til krigens logik. I hvert fald set med russiske øjne.Vores egen Grundtvig skriver et sted, at et folks sjæl findes gemt i dets myter og fortællinger. Og hvis vi læser den russiske myte, som lever i deres romaner, deres historie og i deres nationale selvfortælling, hvad ser vi så?Indledningsvist, så finder vi i den russiske litteraturhistorie en bekymret aversion mod det materialistiske og åndsløse Vesten. Det kommer vi ikke uden om. Sådanne bekymringer findes eksempelvis hos forfatterne Tolstoj og Dostojevskij. Men at mobilisere denne bekymring i en storkrigs favør, som Putin gør, er at misbruge og fordreje disse forfattere i retninger, som de ikke selv gik. På samme måde som nazisterne misbrugte og fordrejede Nietzsche.Derudover, så møder vi en gennemgribende fatalisme hos russerne. Den russiske historie er nemlig, på flere måder, én lang øvelse i at acceptere tilværelsens vold og uretfærdighed. Det russiske folk har i århundreder affundet sig med en grad af uretfærdighed og brutalitet, som vi i Vesten svært kan forestille os. Og her er ingen gået fri. Dostojevskij tilbragte et årti i lænker i Sibirien. Fra 1849 og frem. Her sad han fængslet, ligesom mange andre af sine landsmænd, fordi han tænkte anderledes, end tsaren tillod. Efter tsarstyrets fald fulgte den russiske borgerkrig, som terroriserede befolkningen med vold og bål og brand. Kommunisternes efterfølgende sejr formåede ikke at tilvejebringe fred. Den udgjorde snarere et spring fra gløderne til ilden. Særligt årene under Stalin var et blodbad. Her blev millioner af russere myrdet og fængslet. Komponisten Shostakovich så store dele af sin bekendtskabskreds blive skudt eller lagt i lænker. Også forfatteren Mikhail Bulgakov led voldsomt under sovjetstyrets tyranni. Lidelser, som udgør et bagtæppe i stort set alle hans romaner og noveller.Kampene på østfronten under forrige verdenskrig forvandlede efterfølgende lidelsen til et russisk allemandseje. I omegnen af 27 millioner sovjetborgere blev slået ihjel, og lidelsen forgrenede sig dermed ind i alle russiske hjem. Rusland vandt ganske vist krigen, men vandt den kun, fordi man druknede de tyske tropper i russisk blod. 8 ud af 10 af alle tyske soldater, som blev dræbt under krigen, blev således dræbt på Østfronten. Det moderne Rusland står dermed plantet i et kollektivt traume.Og det bør vi huske på, når vi undrer os over, at mange almindelige russere blot dukker nakken. Det bør vi huske på, når vi undrer os over, at de ikke protesterer. De følger stiltiende og velvilligt med mod afgrunden. For den kender de. På den måde har Putin da også ret i, at det russiske folk besidder en særlig form for standhaftighed, og det fordrejer og udnytter han til sin egen fordel.Med det sagt, så er der dog også mere til russerne end blot denne accept af undergang og lidelse. For russerne er ikke kun fatalister. For ud af lidelsen er der også vokset nogle af de smukkeste og mest dybsindige betragtninger, som mennesker har frembragt. Det ser man særligt, hvis man beskæftiger sig med den russiske verdenslitteratur. Udsagnet ”vi skal ikke lære noget som helst af Rusland” stikker mig da også personligt i hjertet, fordi jeg har læst Dostojevskij. Den kærlige sørgmodighed, som her findes udtrykt på menneskehedens vegne, er simpelthen uden lige. Den tillader for mig at se intet fjendskab.Nogle romanpassager kan jeg nærmest få lyst til at vise til hele verden. Fordi jeg i øjeblikket føler, at al krig ville ophøre, hvis folk blot læste dem.Dostojevskijs lille skrift “Et latterligt menneskes drøm” (1877) berørte mig dybt, første gang jeg læste det. Fordi det rummer håb på menneskehedens vegne, selv efter at det har udstillet alle vores løgne og bedrag. Samme oplevelse havde jeg, da jeg læste “Brødrene Karamazov” (1880) og “Forbrydelse og straf” (1866).Jeg har flere gange haft lyst til at vise hele verden Raskolnikovs pestdrøm, som findes på de sidste sider af “Forbrydelse og straf”. Fordi den på skrækkelig og profetisk vis skildrer, hvilken krig og undergang der venter os, hvis samtalen mellem mennesker først uddør.Vi har meget at lære af russerne. Og interesserer vi os for deres fortællinger og myter, så kan vi ikke blot blive taktisk klogere på den modstander, som vi nu står over for. Vi kan også læse og lære, at Putins civilisatoriske krigsfortælling er en løgn. For dybt nede i den russiske folkesjæl finder man slet ikke et fjendebillede. Man finder derimod et spejlbillede af noget, som også findes dybt i os: Håb og kærlig sørgmodighed. På hele menneskehedens vegne.
- Hun var balletpigen, der pludselig blev førstedame: Jeg tror, mange blev forbavsede over, at det holdt, til Poul lukkede sine øjneby Trine Lavgesen on 29. april 2024 at 19:14
Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?Det vigtigste er jo nok, at Poul måtte sige farvel. Det var ikke så sørgeligt som sådan, for vi havde haft 32 gode år sammen, og grundet corona blev det sidste år fantastisk, fordi vi kunne flygte nordpå på landet i vores sommerhus, og jeg skulle ikke styrte af sted på teateret hele tiden. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre farvel, for det var lige det, Poul ønskede. Han ville ikke se så mange til sidst, han ville bare have, at jeg var der.Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?Det er nok, da jeg fik Niclas, min søn, og levede i fire dejlige år med hans far [tidligere balletdanser Alexander Kølpin]. Det var ren lykke. Jeg havde sådan set altid ønsket mig at få børn, men jeg var blevet 35-36 år, så jeg tænkte, at det skal vel også snart være. Men det var ikke bevidst, at jeg blev gravid og så så hurtigt og med en ung herre. Han var jo 16 år yngre end mig. Men vi havde det så sjovt og kærligt, og det venskab holder vi også ved lige i dag. Det første år, Poul ikke var mere, inviterede hans forældre, Jes og Mugge Kølpin, mig ud til juleaften med Niclas og hans far. Det var virkelig meget dejligt, og det har de gjort hvert år siden.Hvilke personer – ud over din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?Det er mine forældre først og fremmest, som også begge to var balletdansere. De blev også skilt, og de havde også et venskab, så det er nok dem, jeg har det fra. Når min far kørte mig fra teateret hjem til min mor, kom han altid med op, og min mors nye samlever stod ud af sengen, og så spiste vi natmad alle sammen. Vi var sammen hele familien, også da min far fik en ny kone. Jeg er ikke vokset op med alle de der skrækhistorier, man hører. Selvfølgelig er det da kedeligt, at man ikke er sammen, men de havde det faktisk bedre, da de blev skilt. Jeg kan slet ikke klare ægteskaber, hvor børn kommer i klemme.Hvor ser du dine forældre i dig selv?Min mor var meget morsom og havde en glæde, og der har jeg fået at vide, at jeg ligner hende meget. Min fars stædighed har jeg arvet, gudskelov på en god måde forhåbentlig. Og så hans flid. Han var balletregissør, det, der hedder forestillingsleder i dag. Han stod også for balletskolen, og vi havde endnu flere forestillinger, end vi har i dag. Man tror, det er løgn, det er helt utroligt, at de kunne. De fik også en lille en indimellem og morede sig, og min far fik en blodprop i en ret ung alder, så det har jo alligevel sat sig.Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession?Man skal kunne lide det. Nu har jeg været på teateret i 71 år. Jeg havde debut som fire-femårig i en opera, og jeg elsker det teater. Det er som mit andet hjem, om ikke det første. Så du skal have lyst, og du skal have dit eget motiv. Det skal ikke være dine forældres ambition, det har jeg prøvet som balletskoleleder i 18 år. Nogle gange skulle man jo sige farvel til nogen, og børnene forstod det selv. De har mærket på deres egen krop, at det ikke ville holde, men mange forældre bliver sårede på deres børns vegne. Det er fuldstændigt galt, for så har man prøvet det, og så er det bare ikke det, man skal leve af, men derfor kan man godt danse for sjov.Hvornår udviste du mod og sprang ud på ”de 70.000 favne”?Det var måske, da jeg sagde ja til Poul og kom ind i hele det der hurlumhej. Jeg måtte også tænke mig om, for en ting var, at Poul var en skøn mand, men man skulle også passe på, at det ikke var, fordi det var spændende, ikke? Jeg skulle vende med mig selv, om det nu også var rigtigt. Men det var det, og selvom vi ikke havde kendt hinanden vildt lang tid, turde vi godt blive gift. Jeg tror, mange blev forbavsede over, at det holdt, lige til Poul lukkede sine øjne. Men det har været nogle spændende år hele vejen. Poul var et utroligt dejligt, varmt menneske og meget følsom, selvom der ikke var så mange, der kendte den side.Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?Ja, det er jo nok Poul. Det er selvfølgelig et stort tab i ens liv, når man mister sin samlever efter 32 år. Da Poul var her, skulle vi altid sidde og snakke om det, vi havde oplevet i løbet af dagen. Nu er der ikke lige nogen, man kan dele det med, inden man skal i seng.Hvad tror du på?Jeg tror på et positivt liv, så bliver det hele meget nemmere. Jeg er ikke troende på den måde, men hvis der er noget, man virkelig vil, kan man sagtens bede en stille bøn. Jeg kan godt lide at komme i kirke og bare sidde og være lidt tænksom, der er en dejlig ro.
- GPS-forstyrrelser fører til aflyste fly mellem Finland og Estlandon 29. april 2024 at 19:14
Luftrummet over det østlige Estland er for tiden ramt af forstyrrelser, der påvirker de GPS-signaler, som fly bruger til at navigere.Derfor har det finske luftfartsselskabet Finnair indstillet sine flyvninger til byen Tartu i Estland. Det skriver Reuters.Finnair flyver foreløbig ikke til Tartu fra 29. april til 31. maj.I sidste uge måtte to fly, der var på vej fra Helsinki i Finland til Tartu, vende om, da de blev udsat for GPS-manipulation.Estland vil drøfte problemet med EU og Nato, fortæller en talsperson for Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna.Landet er overbevist om, at Rusland står bag forstyrrelserne.- Det er et faktum, at Rusland påvirker GPS-udstyr i vores regions luftrum, siger talspersonen.Udenrigsministeriet har dog ikke fremlagt beviser for påstanden.Forstyrrelserne i luftrummet er blevet hyppigere siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.Ifølge Finnair har selskabets piloter registreret problemer især nær den russiske eksklave Kaliningrad, der ligger ud til Østersøen, over Det Kaspiske Hav og over den østlige del af Middelhavet.Tidligere mandag beskrev Margus Tsahkna hændelserne i luftrummet som “fuldstændigt bevidste handlinger” og som “hybridangreb” over for den estiske tv-station EER ifølge nyhedsbureauet AFP.- Rusland ved udmærket, at forstyrrelserne, som landet forårsager, er meget farlige for vores lufttrafik og går imod internationale konventioner, som Rusland også er en del af, sagde han til EER.Udenrigsministre fra både Estland, Letland og Litauen advarede søndag i et interview med avisen Financial Times om faren ved GPS-forstyrrelserne.Ministrene fra de tre baltiske lande sagde ifølge AFP, at russisk GPS-manipulation har øget risikoen for flyulykker.Selv om Finnair har indstillet sine flyvninger til Tartu, vurderer selskabet ikke, at GPS-forstyrrelser nødvendigvis udgør en fare for flysikkerheden.Det skyldes, at GPS-systemet er ét af flere navigationssystemer, som piloterne kan anvende.- Typisk påvirker GPS-manipulation ikke flyruter og flysikkerheden, da piloter er opmærksomme på det, og flyene har alternative systemer, som bliver brugt, når GPS-signalet bliver forstyrret, lyder det fra Finnair ifølge Reuters./ritzau/
- Ursula von der Leyen: Valget handler om demokratiet i Europaon 29. april 2024 at 19:14
– Brug din stemme eller andre vil bestemme for dig.Sådan lyder EU-Parlamentets slogan forud for EU-Parlamentsvalget, der i Danmark holdes 9. juni.I den første spidskandidatdebat fastslog EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at valget “frem for alt” handler om demokrati:- Så mit budskab i aften er: Lad ikke andre tage valget for dig. Din stemme tæller, siger von der Leyen.Ligesom USA’s præsident, Joe Biden, i den amerikanske valgkamp lægger vægt på at beskytte det amerikanske demokrati, så lægger Ursula von der Leyen vægt på, at demokratiet i Europa – og EU – skal beskyttes mod polarisering:- Et stort fokus i denne periode har været at holde kursen. Med det som udgangspunkt så ønsker jeg et stærkt Europa i stedet for svaghed. Jeg ønsker enighed frem for polarisering, siger von der Leyen.Ifølge flere meningsmålinger kan valget føre til en styrkelse af højrefløjen i EU-Parlamentet, som er kritisk over for EU.Den er blandt andet repræsenteret af ID-gruppen, hvor Dansk Folkepartis Anders Vistisen i mandagens debat var talsmand.Han fastslog i stil med USA’s tidligere præsident, Donald Trump, at EU er blevet en “sump”, som trænger til at blive drænet.Anders Vistisen og Ursula von der Leyen var på den måde flere gange i debatten i en bitter infight, der mindede om opgørene mellem Demokrater og Republikanere i USA.Undervejs beskyldte Ursula von der Leyen Anders Vistisens “kolleger” i ID-gruppen fra andre EU-lande for at være i lommen på Rusland. Direkte henvendt til Vistisen sagde von der Leyen:- Når jeg ser, hvad dine kolleger fra Alternative für Deutschland (AfD) har gjort, så er de under efterforskning for at være i lommen på Putin.- Og hvis du ser på deres valgprogram, så vil du se, at det er et ekko af løgnene og propagandaen fra Kreml. Så ryd op i dit eget hus, før du kritiserer os, siger Ursula von der Leyen.Anders Vistisen holdt dog ikke igen. Som tidligere medlem af Angela Merkels regering har von der Leyen et direkte ansvar for at give Putin alt for stor magt over Tyskland og Europas energipolitik:- Du, von der Leyen, var som minister i Tyskland direkte ansvarlig for Tysklands energipolitik. Du gjorde os alle sammen mere afhængige af russisk gas og russisk olie.- I Dansk Folkeparti har vi stået fast i spørgsmålet om Rusland og Kina meget længere, end du nogensinde har gjort. Vi har været på den rigtige side af historien, og I i Tyskland har været på den forkerte side, siger Anders Vistisen./ritzau/
Nyhedsoverblik fra danske medier
Her på herald.dk kan du få et nyhedsoverblik over hvad der rører sig i de danske medier. Nyhederne kommer fra de enkelte nyhedsmediers RSS-feeds og hvis du synes en nyhed er spændende, så kan du trykke på linket og læse nyhedsartiklen (med mindre der er betalingsmur på den).
Du har her mulighed for at få et gratis abonnement på en avis i 4 uger – nemlig papiravisen Kristeligt Dagblad
herald.dk er lavet med open source-systemet WordPress. Hvis du er interesseret i også at have et website, så læs min guide på dansk: hvordan laver man en hjemmeside website eller blog i WordPress. Til mine svenske læsere: Skapa egen webbplats hemsida eller blogg med WordPress: Följ gratis guide här.
Nogle af mine andre sites:
Her kan du tage en test til det kommende folketingsvalg 2022.
Jeg har et site hvor du kan få hjælp til at dele med dine medmennesker. Her kan du bl.a. købe en t-shirt hvorpå der er tryk og print med: Jeg er #klimatosse.
Et andet site er en guide for os der kan lide at læse. Her er der bl.a. et tip om, at købe engelske bøger på nettet (online) på Amazon UK.
Så har jeg lavet en forbrugerguide – anbefalinger.dk
Endelig, så er et af de seneste sites jeg har lavet et site hvor udlændinge kan søge jobs i Danmark. Sloganet er Jobs in Denmark for english speakers.
Et lidt anderledes site jeg har lavet for ganske nylig er et hvor man kan slå alle mulige landekoder op – til telefonen, domæner, ISO-koder osv. F.eks. landekode 49 eller + 49 – hvilket land er det?
Et lille julegavesite jeg har lavet er handler om en gammel klassiker: Gyldendals røde Fremmedordbog
Endelig, så har jeg lavet en ressource for folk der interesserer sig for boligen. På det site er en af de mest populære sider den, hvor man kan få en gratis skabelon til en lejekontrakt i PDF. På samme site har jeg også lavet en norsk version hvor man kan finde en gratis husleiekontrakt mal i PDF