<p>En mandag eftermiddag i oktober 2023 blev en 37-årig mand skudt på klos hold og dræbt på Nyropsgade nær Vesterport Station i det indre København.</p><p>- Gerningsmanden flygtede fra stedet på et løbehjul, da han afgav skuddene iført en ret karakteristisk orange jakke og en stor blå taske af typen, man normalt udbringer mad i, sagde vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard nogle timer efter drabet.</p><p>Mandag – mere end to år efter likvideringen – kommer sagen for retten i Københavns Byret.</p><p>En 21-årig svensk mand er tiltalt for at have udført drabet, mens to danske mænd på henholdsvis 23 og 27 år er tiltalt for medvirken.</p><p>Ifølge sagens anklageskrift mødtes de tre tiltalte på et ukendt sted i tiden op til 19. oktober, hvor drabet fandt sted.</p><p>Svenskeren fik udleveret en kasket og en jakke med Just Eats logo på og en termotaske med Wolts logo på samt et elløbehjul.</p><p>Svenskeren anskaffede sig ifølge anklageskriftet også en 9-millimeterpistol af mærket Glock.</p><p>På dagen for drabet rejste han fra Hyllie i Malmø til København.</p><p>Ved Sankt Markus Kirken på Frederiksberg iførte han sig kasket, jakke og taske, inden han tog videre til Nyropsgade, lyder det i anklageskriftet.</p><p>Han havde fået at vide, at det tiltænkte offer ville indfinde sig på gaden.</p><p>Da den 37-årige kom til stedet, sendte han ifølge anklageskriftet en Snapchat til en af de mænd, der er tiltalt for medvirken om, at han var på gaden.</p><p>Omkring klokken 17.15 affyrede svenskeren ifølge tiltalen mindst fire skud mod den 37-årige.</p><p>To ramte ham i hovedet, et ramte i ryggen, og det fjerde ramte ham i hånden, og den 37-årige døde som følge af skuddene.</p><p>Efterfølgende rejste svenskeren, der på gerningstidspunktet var 18 år gammel, tilbage til Sverige.</p><p>Her afleverede han pistolen til en person. Pistolen blev fundet under en ransagning 23. oktober.</p><p>Sagen skal behandles over 11 retsmøder i Københavns Byret. Den sidste dag er 1. maj.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, vil måske blokere ExxonMobil fra at investere i Venezuela, efter at olieselskabets direktør under et møde i Det Hvide Hus i sidste uge sagde, at det ikke er muligt at investere i landet.</p><p>Det siger Trump natten til mandag om bord på præsidentflyet Air Force One.</p><p>- Jeg brød mig ikke om Exxons svar. Jeg vil nok være tilbøjelig til at holde Exxon ude. Jeg kunne ikke lide deres svar. De spiller for smarte, siger Trump.</p><p>Exxons direktør, Darren Woods, sagde fredag til Trump, at Venezuela er nødt til at ændre landets love, før det kan blive attraktivt at investere i.</p><p>På mødet deltog mindst 17 andre direktører for olieselskaber, hvor Trump havde opfordret gruppen til at investere 100 milliarder dollar i at genoplive Venezuelas olieindustri.</p><p>Det skete, mindre end en uge efter at det amerikanske militær havde pågrebet og fjernet Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten.</p><p>På mødet gav Woods udtryk for, at der er behov for store reformer i Venezuela, før selskabet er klar til igen at vende tilbage til det sydamerikanske land.</p><p>- Vi har fået vores aktiver beslaglagt der to gange, og man kan forestille sig, at det at gå ind for tredje gang ville kræve nogle ganske betydelige ændringer, sagde han.</p><p>- Hvis vi ser på de juridiske og kommercielle strukturer og rammer, der er på plads i Venezuela i dag, så er det ikke muligt at investere der, tilføjede Woods.</p><p>Trump har ikke lagt skjul på, at kontrollen over Venezuelas olie var en central del af årsagen til militæraktionen.</p><p>Heller ikke ConocoPhillips forpligtede sig på fredagens møde til at operere i Venezuela.</p><p>Exxon har ikke umiddelbart reageret på nyhedsbureauet Reuters’ henvendelser om en kommentar.</p><p>Chevron er i øjeblikket det eneste amerikanske selskab, der har licens til at operere i Venezuela.</p><p>ExxonMobil og ConocoPhillips trak sig ud i 2007, efter at have nægtet krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at afgive flertalskontrol til staten.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Den 16-årige skuespiller Owen Cooper er natten til mandag blevet tildelt en Golden Globe for sin præstation i den britiske serie “Adolescence”.</p><p>Prisen blev tildelt i kategorien bedste mandlige birolle i en miniserie eller tv-film.</p><p>Ifølge det amerikanske medie Variety er Cooper den yngste mandlige skuespiller til at modtage prisen i denne kategori.</p><p>Cooper er samtidig den næstyngste mandlige skuespiller til at modtage en af de gyldne statuetter.</p><p>Den yngste mandlige prismodtager nogensinde er skuespiller Ricky Schroder, der var ni år gammel, da han i 1980 modtog en pris for sin rolle i filmen “The Champ”.</p><p>Coopers præstation i “Adolescence” sikrede ham i september sidste år en Emmy som den yngste mandlige skuespiller nogensinde. Dengang var han 15 år.</p><p>Han var ifølge Los Angeles Times 14 år, da serien blev optaget, og rollen er hans første professionelle rolle.</p><p>I Netflix-dramaet “Adolescence” spiller Cooper den 13-årige Jamie Miller, som anklages for at have slået en pige, han går i skole med, ihjel.</p><p>Flere af Coopers skuespillerkollegaer blev tildelt priser ved nattens prisuddeling i Los Angeles.</p><p>52-årige Stephen Graham, der spiller Jamies far, modtog prisen for bedste mandlige skuespiller i en miniserie eller tv-serie.</p><p>Også 33-årige Erin Doherty, der i serien spiller rollen som børnepsykolog, modtog en pris. Det gjorde hun i kategorien bedste kvindelige birolle.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Australiens premierminister, Anthony Albanese, har indkaldt landets parlament tidligere end planlagt efter den australske sommerferie i kølvandet på masseskyderiet på Bondi Beach i Sydney.</p><p>Regeringen vil fremsætte lovgivning, der vil klassificere hadforbrydelser som en alvorlig lovovertrædelse og etablere national lovgivning for tilbagekøb af skydevåben.</p><p>- Terroristerne på Bondi Beach havde had i sindet, men våben i hænderne. Denne lov skal tage hånd om begge dele, og vi er nødt til at tage hånd om begge dele, siger Albanese ifølge det australske medie ABC.</p><p>Det var 14. december, at to bevæbnede gerningsmænd åbnede ild mod en jødisk fest på den verdensberømte strand i Sydney og dræbte 15 mennesker.</p><p>Den føderale regering har været i dialog om de foreslåede ændringer for at styrke lovgivningen om hadtale, herunder oprettelsen af et system til at opføre såkaldt hadorganisationer på en liste, skriver ABC.</p><p>Regeringspartiet Labor har også forpligtet sig til at indføre en ordning for tilbagekøb af skydevåben fra 1. juli.</p><p>Lovforslagene vil blive fremsat, når parlamentet vender tilbage næste mandag og tirsdag. Lovgivningen vil udvide forbuddet mod forbudte symboler og gøre det lettere for indenrigsministeren at annullere et visum, skriver ABC.</p><p>Personer vil i henhold til den nye lovgivning få forbud mod at tilslutte sig, rekruttere til og støtte opførte, forbudte hadgrupper.</p><p>- Vi vil sikre, at Australien fortsat er et samfund, hvor alle har ret til at være stolte af, hvem de er, og vi vil også gøre det klart, at adfærd, der er hadsk, farlig og splittende, også vil være ulovlig, siger Albanese ifølge ABC.</p><p>- Ligesom antisemitisme og racisme er en krænkelse af vores australske værdier, bør de også være en krænkelse af australsk lov, tilføjer han.</p><p>Australien annoncerede for nylig, at man vil gennemføre en kongelig kommissionsundersøgelse af masseskyderiet. Det er den mest vidtgående form for offentlig undersøgelse i Australien.</p><p>De formodede gerningsmænd bag skyderiet var den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.</p><p>Politiet har tidligere meddelt, at mændene var inspireret af den militante gruppe Islamisk Stat (IS).</p><p>/ritzau/</p>

<p>Striden mellem USA’s præsident, Donald Trump, og chefen for den amerikanske centralbank (Fed), Jerome Powell, har taget en ny drejning.</p><p>Trump-administrationen har truet Powell med en strafferetlig tiltale og har udstedt stævninger mod Fed for udtalelser, som Powell fremsatte under kongreshøringer i sommeren 2025.</p><p>Det siger Powell i en udtalelse fra Fed.</p><p>- Fredag udstedte justitsministeriet stævninger fra en anklagejury til Fed og truede med en strafferetlig tiltale i forbindelse med min vidneforklaring for Senatets bankudvalg i juni sidste år, siger han.</p><p>Der er tale om en dramatisk optrapning af konflikten mellem ham og Trump, der siden sin indsættelse som præsident sidste år har forsøgt at få Fed til at sænke renten.</p><p>Trump har bebrejdet centralbankens politik for at svække økonomien og har luftet tanker om at fyre Powell. Det kan han dog ikke ifølge loven, der formelt forhindrer, at Fed-chefen kan afsættes af politiske årsager.</p><p>Konflikten går tilbage fra Powells første år som centralbankchef i 2018, hvor Trump var præsident første gang.</p><p>Powell betegner truslen som et påskud for at lægge yderligere pres på centralbanken og få den til at sænke renterne.</p><p>- Jeg har dyb respekt for retsstaten og for ansvarlighed i vores demokrati. Ingen – og bestemt ikke formanden for Federal Reserve – står over loven.</p><p>- Men denne hidtil usete handling bør ses i en bredere sammenhæng af administrationens trusler og vedvarende pres, skriver han.</p><p>Kongreshøringerne handlede om en renovering af en Fed-bygning. Det Hvide Hus begyndte tidligt sidste år at kritisere Feds renovering af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar.</p><p>Administrationen har beskrevet renoveringen som unødvendigt dyr og prangende.</p><p>I juni, da Powell afgav sin sædvanlige halvårlige redegørelse for pengepolitikken i Kongressen, blev han gentagne gange spurgt ind til renoveringen, som han kaldte for nødvendige opgraderinger af forældet infrastruktur.</p><p>I juli besøgte Trump byggepladsen, hvor Powell viste ham rundt.</p><p>Det Hvide Hus ønsker ikke at kommentere sagen og henviser til justitsministeriet.</p><p>Powells embedsperiode udløber i maj.</p><p>/ritzau/Reuters</p>

<p>Det amerikanske militær undersøger lige nu meget vidtgående muligheder over for Iran.</p><p>Det siger USA’s præsident, Donald Trump, om bord på præsidentflyet Air Force One ifølge nyhedsbureauet AFP.</p><p>Trump bliver af journalister spurgt om, hvorvidt Irans styre har overskredet præsidentens grænse i de igangværende demonstrationer, hvor hundredvis er meldt dræbt.</p><p>- Det ser sådan ud, ja, svarer Trump.</p><p>- Vi ser meget alvorligt på det. Militæret ser på det, og vi kigger på nogle meget vidtgående muligheder.</p><p>Trump har tidligere sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.</p><p>Ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA, der har hovedsæde i USA, har 538 personer mistet livet i forbindelse med de demonstrationer, der har stået på i Iran i to uger.</p><p>Langt størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter. Her meldes i alt 490 dræbt, mens 48 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker skal have mistet livet, skriver nyhedsbureauet Reuters.</p><p>Trump siger søndag, at Irans ledelse har ringet for at søge det, som præsidenten betegner som forhandling efter hans trusler om militær indgriben.</p><p>- Irans ledere ringede i går, siger han til journalister på Air Force One.</p><p>- Et møde er ved at blive sat op. De vil gerne forhandle.</p><p>Trump tilføjer dog, at USA kan være nødt til at handle, før et møde finder sted.</p><p>Demonstrationerne i Iran begyndte 28. december i hovedstaden Teherans bazar, hvor kunderne var frustrerede over inflationen, men har siden udviklet sig til en generel kritik af præstestyret.</p><p>Demonstrationerne har sat Irans teokratiske styre under voldsomt pres. Præstestyret har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.</p><p>Lørdag truede den iranske statsanklager Mohammad Movahedi Azad med, at alle, der deltager i demonstrationer mod det iranske præstestyre, vil blive betragtet som en “fjende af Gud”, skriver AFP.</p><p>Ifølge nyhedsbureauet AP kan det medføre dødsstraf.</p><p>/ritzau/</p>

<p>USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer Grønland til at indgå en aftale med USA.</p><p>Han siger samtidig, at Nato har mere brug for USA, end USA har brug for Nato.</p><p>Det sker om bord på præsidentflyet Air Force One, fremgår det af en lydoptagelse fra flyet, som Det Hvide Hus har delt på YouTube.</p><p>Her bliver Trump af en journalist spurgt om, hvorvidt USA har fremsat et egentligt tilbud om Grønland til Danmark.</p><p>- Det har jeg ikke gjort. Men Grønland bør indgå en aftale. For Grønland har ikke lyst til at se Rusland eller Kina overtage, siger han.</p><p>Trump påstår samtidig, at Grønlands forsvar i bund og grund består af to hundeslæder.</p><p>- Vidste I det? To hundeslæder. I mellemtiden har man russiske destroyere og ubåde og kinesiske destroyere og ubåde over det hele. Det kommer vi ikke til at lade ske.</p><p>- Og hvis det påvirker Nato, så påvirker det Nato. Men de har meget mere brug for os, end vi har brug for dem, siger præsidenten.</p><p>En journalist om bord på Air Force One nævner for Trump, at Storbritannien og Tyskland drøfter planer om en fælles Nato-mission, der skal beskytte den arktiske sikkerhed i Grønland.</p><p>Søndag meldte mediet Bloomberg på baggrund af unavngivne kilder, at Tyskland vil foreslå, at der skal oprettes en sådan fælles Nato-mission.</p><p>Journalisten spørger Trump, om det ændrer noget i hans vurdering af situationen.</p><p>- Nej, hør her. Vi taler om at erhverve det (Grønland, red.), ikke om at have det på kort sigt. Vi taler om at erhverve det. Og hvis vi ikke gør det, vil Rusland eller Kina gøre det, og det kommer ikke til at ske, når jeg er præsident.</p><p>Trump understreger om bord på flyet, at USA allerede har militærbaser i Grønland.</p><p>Adspurgt til, hvorvidt der vil komme flere, siger han, at han kan sende en masse soldater til Grønland med det samme, hvis han vil.</p><p>- Men man har brug for mere end det. Man har i sidste ende brug for ejerskabet (“You need more than that. You really need the title,” red.), siger Trump.</p><p>Fredag udsendte alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, en fælles erklæring, hvori det igen blev slået fast, at man ikke vil være en del af USA.</p><p>Samtidig lød det fra Danmark og seks store lande fra forsvarsalliancen tidligere i sidste uge, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.</p><p>Det fremgik af en udtalelse, som ud over statsminister Mette Frederiksen (S) var skrevet af lederne af blandt andet Storbritannien og Tyskland.</p><p>Søndag sagde hun ved en partilederdebat, at “vi er ved en skillevej, og det er en skæbnestund”.</p><p>- Hvis man vender Nato-samarbejdet ryggen ved at true en allieret – hvad man ikke har oplevet tidligere – hører alting op. Og det mener jeg, sagde Mette Frederiksen.</p><p>/ritzau/</p>

<p>En lastbil er søndag kørt ind i en folkemængde, der var samlet i den amerikanske storby Los Angeles.</p><p>Det rapporterer det lokale medie KNBC søndag eftermiddag lokal tid.</p><p>Flere hundrede mennesker var ifølge mediet samlet i kvarteret Westwood for at vise støtte til demonstrationerne i Iran.</p><p>Brandvæsnet i Los Angeles (LAFD) skriver i en opdatering på dets hjemmeside, at to personer er blevet undersøgt for skader. Personerne er ikke blevet kørt på hospitalet.</p><p>- Der blev ikke fundet andre patienter, skriver brandvæsnet.</p><p>Forsamlingen er ifølge LAFD frivilligt ved at opløse sig.</p><p>Demonstrationer i Iran begyndte den 28. december, hvor indbyggere i Iran gik på gaden for at vise deres utilfredshed med, at det mellemøstlige land er ramt af en ekstremt høj inflation.</p><p>Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, som har regeret i Iran siden den islamiske revolution i 1979.</p><p>I løbet af de to uger, hvor demonstrationerne i Iran har stået på, har 538 personer mistet livet. Det oplyste den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA søndag.</p><p>Reuters har ikke været i stand til at bekræfte tallene på uafhængig vis.</p><p>Størstedelen af de døde er ifølge HRANA demonstranter.</p><p>USA’s præsident, Donald Trump, siger natten til mandag, at det amerikanske militær lige nu undersøger meget vidtgående muligheder over for Iran.</p><p>- Vi ser meget alvorligt på det. Militæret ser på det, og vi kigger på nogle meget vidtgående muligheder, svarer Trump, efter han blev spurgt til, hvorvidt Irans styre har overskredet præsidentens grænse i de igangværende demonstrationer</p><p>Trump har tidligere sagt, at hvis Iran skyder og dræber fredelige demonstranter, vil USA komme demonstranterne til undsætning.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Techgiganten Meta opfordrer mandag Australien til at genoverveje landets forbud mod sociale medier for børn under 16 år.</p><p>Samtidig melder selskabet, at det under den nye lovgivning har blokeret mere end 544.000 konti på sociale medier.</p><p>Det skriver nyhedsbureauet AFP.</p><p>Australien indførte 10. december som det første land i verden et forbud mod sociale medier som Facebook, Snapchat, TikTok og Instagram for børn under 16 år.</p><p>Selskaberne bag de sociale medier må således ikke tillade de unge brugere at have en profil på deres platforme. Hvis de ikke tager det, der kaldes rimelige skridt for at følge lovgivningen, risikerer selskaberne en bøde på op til 45,5 millioner australske dollar.</p><p>Det svarer til 213 millioner kroner.</p><p>Meta, som er moderselskab for flere populære platforme, oplyser i en udtalelse, at det har fjernet 331.000 konti med mindreårige fra Instagram, 173.000 fra Facebook og 40.000 fra Threads i ugen frem til 11. december.</p><p>Selskabet erkender i udtalelsen, at det er forpligtet til at overholde den australske lovgivning.</p><p>- Når det er sagt, opfordrer vi den australske regering til på konstruktiv vis at engagere sig i en dialog med branchen for at finde en bedre vej frem, lyder det.</p><p>- For eksempel ved at skabe et incitament til hele branchen, der kan hæve standarden for sikre, privatlivsbeskyttende og alderssvarende oplevelser online i stedet for generelle forbud, lyder det.</p><p>Meta gentager også en tidligere opfordring om, at det bør kræves af App Stores, at de verificerer folks alder og indhenter forældres samtykke, før personer under 16 år kan downloade en app.</p><p>Ifølge selskabet er dette den eneste måde at undgå, at teenagere gentagne gange rykker til nye apps for at omgå forbuddet.</p><p>Meta melder også, at dets overholdelse af den australske lov vil være en proces med flere lag.</p><p>Siden forbuddet trådte i kraft, har den amerikanske techgigant oplyst, at det har været med til at stifte OpenAge Initiative, som ifølge AFP er en non-profit‑organisation, der har lanceret aldersverifikationsværktøjet AgeKeys.</p><p>/ritzau/</p>

<p>Politiet har i løbet af søndag fået flere anmeldelser om folk, der bevæger sig ud på isen ved Søerne i København.</p><p>Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Anette Ostenfeldt.</p><p>- Det samme har vi fået fra Utterslev Mose og Kastellet.</p><p>- Det opfordrer vi selvfølgelig til, at man ikke gør, for den er ikke meldt sikker endnu. Det er dumt, og det er farligt, siger hun.</p><p>Det er kommunerne, der melder is på søerne rundt om i Danmark sikker at bevæge sig ud på, og indtil da må man ikke færdes på den.</p><p>- Der er heldigvis endnu ingen meldinger om nogen, der er faldet igennem. Og vi vil fortsat gerne undgå, at vi skal ud at fiske nogen op, siger Anette Ostenfeldt.</p><p>Fra kommune til kommune er der forskellige regler for, hvor tyk isen skal være, før kommunen giver tilladelse.</p><p>I København skal isen være mellem 16 og 18 centimeter tyk. Andre kommuner bruger et minimumskrav på 13 centimeter.</p><p>Den seneste uge har vintervejret præget Danmark og dækket landet af et lag sne. Natten til søndag var den koldeste nat i fem år med temperaturer ned på minus 18 grader, har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyst.</p><p>Også mandag vil der falde sne, og det vil fyge i en stor del af Jylland, særligt i den nordlige del, skriver DMI på sin hjemmeside.</p><p>DMI har udsendt et varsel om snefygning for Vendsyssel, Thy, Himmerland og Djursland samt en risiko for snefygning i resten af Jylland. Der er desuden udsendt et varsel om isslag i den centrale og sydlige del af Jylland.</p><p>Der er også varslet risiko for, at der stedvis kan forekomme isslag i overgangen mellem sne og regn på Fyn og det vestlige Sjælland.</p><p>Fra tirsdag ventes det at blive mildere, og der skal falde regn, slud eller tøsne.</p><p>- Dermed er den sædvanlige grå danske vinter tilbage med positive dagtemperaturer og nattemperaturer ned omkring eller lidt over frysepunktet, lyder det på DMI’s hjemmeside.</p><p>/ritzau/</p>